← Danmark

sø- & handelsrettens dombog

Obsah (6)§ 1§ 2§ 83§ 84a§ 84§ 3

- mah udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den 24. november 2016 v-25-15 ijh a/s (advokat søren danelund reipurth) mod morsø sko import a/s (advokat peder agger) sagens bagg

§ 1, stk.

1, idet der er tale om et originalt værk, som er udtryk for ilse jacobsens selvstændigt skabende indsats. rub 1 nyder udvidet beskyttelse efter markedsføringslovens § 1, idet der er tale om et origi- nalt produkt, som skilte sig ud fra lignende produkter på introduktionstidspunktet, og idet produktet i dag indtager en beskyttelsesværdig markedsposition. produktion, markedsføring, udbud og salg af vrs gummistøvlen krænker ijh’s rettigheder efter

§ 2og markedsføringslovens § 1, herunder bl.a.

fordi der er tale om eksemplarfremstilling, og idet der er tale om en slavisk efterligning af rub 1, hvorved der er risiko for forveksling, jf.

§ 2, stk.

1, samt markedsføringslovens §

  1. produktion, markedsføring, udbud og salg af vrs gummistøvlen er desuden udtryk for re- nommésnyltning og dermed illoyal markedsfortrængning i strid med markedsføringslovens §
  2. handlinger i strid med markedsføringsloven kan forbydes ved dom, jf. markedsføringslo- vens § 20, stk. 1,
  3. pkt. - 16 - i forbindelse med forbud ved dom efter markedsføringslovens § 20, stk. 1,
  4. pkt., kan der ved dom gives sådanne påbud, som må anses nødvendige for at sikre forbuddets oprethol- delse samt genoprettelse af status quo, jf. § 20, stk. 1,
  5. pkt., nr. 1 og 2, hvilket også gælder ved ophavsretskrænkelser. morsø har ved forsæt eller i det mindste grov uagtsomhed overtrådt

§ 2, stk.

1, samt markedsføringslovens § 1. ijh har krav på et rimeligt vederlag samt erstatning, jf.

§ 83, stk.

1, nr. 1 og 2, samt markedsføringslovens § 20, stk. 2 og 3. ilse jacobsen har krav på godtgørelse for ikke-økonomisk skade, jf.

§ 83, stk.

3. retten kan bestemme, at en dom, hvorved nogen dømmes efter § 83 eller markedsføringslo- vens § 20, skal offentliggøres, hvorved pligten påhviler krænkeren, jf.

§ 84aog markedsføringslovens § 20, stk.

1, nr. 2. retten kan bestemme, at eksemplarer, som krænker retten til værker, skal endeligt fjernes fra handlen samt udleveres til den forurettede, jf.

§ 84, stk.

1 og markedsfø- ringslovens § 20, stk.

  1. underanbringender i tillæg til hovedanbringenderne gør ijh følgende underanbringender gældende til støtte for de nedlagte påstande: ophavsretlig beskyttelse af rub 1 rub 1 er resultatet af en selvstændigt skabende indsats og er dermed ophavsretligt beskyt- tet, uanset at det i henhold til retspraksis på området måtte være vanskeligt at opfylde kra- vene til værkshøjde, når der er tale om beklædningsgenstande, jf. dog pkt. 3.2.1.3., nedenfor. det er uden betydning, at enhver i princippet kunne have tænkt sig til en lang gummistøvle med snørelukning, når realiteten er, at ilse jacobsen i 2000 var den første til at frembringe li- ge præcis sådan en gummistøvle. tidligere dansk retspraksis på området for brugskunst må, i lyset af eu-domstolens afgørel- se i sag c-145/10 (panier), anses for uforenlig med infosoc-direktivet, eftersom originalitets- kravet er harmoniseret i eu, hvorved værker af brugskunst alene skal være ophavsmandens ”egen intellektuelle frembringelse” – og intet andet – for at få beskyttelse, jf. bl.a. brugs- kunstbeskyttelsen mod »meget nærgående efterligninger«. er højesterets praksis på kant med eu-retten? af ph.d. morten rosenmeier og professor, dr.jur., ph.d. jens schovsbo (cen- ter for informations- og innovationsret (ciir), københavns universitet). - 17 - ifølge infosoc-direktivet og panier-dommen er det alene afgørende for spørgsmålet om op- havsret, at et værk er ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse, hvilken betingelse uden videre er opfyldt i relation til rub
  2. under alle omstændigheder nyder rub 1 også i medfør af tidligere dansk retspraksis beskyt- telse efter

§ 1. fogedrettens afgørelse i sag nr.

fs3355/2007 kan ikke tillægges præjudiciel værdi, idet der er tale om en kendelse i en sag om foreløbige retsmidler, og idet det alene fremgår af kendelsen, at fogedretten ikke mener at være ”i besiddelse af kompetence til på egen hånd at afgøre, om der er tale en selvstændig, original og kunstnerisk indsats,” og idet kendelsen er afsagt før panier-dommen. patent- og varemærkestyrelsens afgørelse af

  1. februar 2009, i relation til dansk designregi- strering nr. dr 2004 00057, jf. bilag c, er irrelevant for spørgsmålet om, hvorvidt der til- kommer rub 1 ophavsret, idet det alene konkluderes alene, at nyhedskravet ikke var op- fyldt på tidspunktet for ansøgningen, den
  2. februar 2004, fordi rub 1 allerede var mar- kedsført af ijh selv mere end 12 måneder før dette tidspunkt. det samme gælder harmoniseringskontorets appelinstans’ afgørelse af
  3. marts 2010 om at udslette ef-design nr. 205455-
  4. det er rigtigt, at coop danmark a/s gives medhold i, ef- design nr. 205455-0001 skal udslettes, men det fremgår klart af præmisserne, at dette ikke skyldes, at designet savner den fornødne individuelle karakter, men derimod fordi det anses for bevist, at det ansøgte design svarende til rub 1 blev offentliggjort af ilse jacobsen selv i 2001, og at designet dermed var offentliggjort mere end 12 måneder før prioritetsdagen den
  5. februar 2004, hvorved det udelukkende var ilse jacobsens egne forhold, som var medvir- kende til, at ef-designregistreringen ikke kunne opretholdes. det er i øvrigt fast antaget i den juridiske litteratur, at retsbeskyttelse kan opnås efter både markedsføringslovens § 1 samt ophavsretsloven, også selvom eksempelvis den designretlige beskyttelse er udløbet, eller hvor betingelserne for designbeskyttelse ikke er opfyldt, jf. bl.a. erling borcher m.fl.: markedsføringsloven,
  6. udgave 2013, s. 62 samt højesterets dom i op- trykt i u.1999.786h. den beskyttelse, der tilkommer rub 1 efter ophavsretsloven, er ikke snæver, herunder idet den i retspraksis udviklede regel om, at brugskunst alene nyder beskyttelse mod nærgående efterligninger, er i strid med eu-domstolens panier-dom, herunder særligt præmis 96, jf. brugskunstbeskyttelsen mod »meget nærgående efterligninger«. er højesterets praksis på kant med eu-retten? af ph.d. morten rosenmeier og professor, dr.jur., ph.d. jens schovsbo (center for informations- og innovationsret (ciir), københavns universitet). det er forkert, at rub 1’s udseende og form er funktionelt betinget, blot fordi nogle af de- signelementerne har en funktion, hvilket slet ikke er det samme. markedsføringsretlig beskyttelse - 18 - kravet til det fremtoningsmæssige særpræg er over de sidste mange år blevet stadig mere lempeligt, og domstolene har statueret beskyttelse efter markedsføringslovens § 1 for alt lige fra spande og glas til kitler og cowboybukser, jf. s. 164 i erling borchers produktefterlignin- ger,
  7. omarbejdede udgave. udgangspunktet er altså, at der skal utroligt lidt til, førend der - i relation til rub 1 - kan sta- tueres beskyttelse efter markedsføringslovens §
  8. et modeprodukt kan sagtens nyde fremtoningsmæssigt særpræg, også selv om produktet inkorporerer - eller ligefrem er kendetegnet ved - allerede kendte design- og formelementer, så længe kombinationen af disse design- og formelementer, i relation til den pågældende produkttype, ikke var en del af modebilledet, da produktet blev introduceret på det danske marked, jf. u.2001.2378s. rub 1 var i 2000 den første lange gummistøvle med snørelukning på det danske marked, og de design- og formelementer, som er allermest kendetegnende for rub 1, var dermed ikke en del af modebilledet i 2000, hvorfor rub 1, også af den grund, nyder beskyttelse efter mar- kedsføringslovens §
  9. det er uden betydning, at der i dag findes andre lange gummistøvler på det danske marked med snørelukning, idet rub 1, også den dag i dag, har et væsentligt - og ikke mindst beskyt- telsesværdigt fremtoningsmæssigt – særpræg. med undtagelse af vrs gummistøvlen, som er en slavisk efterligning, findes der ikke andre lange gummistøvler på det danske marked, der tilnærmelsesvis ligner rub 1 i samme grad som vrs gummistøvlen, hvilket fremgår modsætningsvis af bilag a. helhedsvurderingen indebærer, at detailforskelle mellem originalproduktet og efterlignin- gen, der er foretaget for at skabe en argumenterbar afstand til originalproduktet, men som ikke har betydning for produktets fremtoning, ikke tillægges vægt, jf. bl.a. u.1999.1061s. rub 1 har været på markedet i danmark i mere end 15 år, og at rub 1 dermed ikke er un- derlagt de begrænsninger, som retspraksis under tiden har udstykket for sæsonbetonede modevarer, jf. bl.a. u.1999.1856s. ophavsrets- og markedsføringskrænkelsen produktion, markedsføring, udbud og salg af vrs gummistøvlen krænker ijh’s rettigheder til rub 1 efter

§ 2og markedsføringslovens § 1, herunder bl.a.

idet snøre- lukningerne på rub 1 og vrs gummistøvlen er identiske, herunder fordi konstruktionen er den samme, og fordi antallet af eyelids og hooks på rub 1 og vrs gummistøvlen er iden- tisk, og fordi snørebåndene på begge gummistøvler er røde, og idet støvlerne er udført i samme farve og materiale, og idet udskæringerne på forsiden af rub 1 og vrs gummistøv- len er stort set identiske, og idet begge gummistøvler er udstyret med d-ringe bagtil, og idet der på begge gummistøvler findes en tydelig og karakteristisk fuge mellem støvle og sål, hvilken sål ikke tjener noget formål på vrs gummistøvlen. - 19 - særligt den omtalte omstændighed, at antallet af eyelids og hooks er helt identisk, viser med al ønskelig tydelighed, at der reelt er sket kopiering. hvor vrs gummistøvlen adskiller sig fra rub 1, skyldes det udelukkende, at man i stedet har kopieret en anden ilse jacobsen gummistøvle, nemlig rub 31, jf. bilag 11, som bl.a. er kendetegnet ved en unik strop i d-ringen i stort set samme farvekombination som strop- pen i d-ringen på vrs gummistøvlen, og som desuden er kendetegnet ved ordelementet il- se jacobsen hornbæk på forstærkningsbåndet bagtil, hvilket ikke rimeligvis kan fritage morsø fra ansvar efter bl.a.

§ 2og markedsføringslovens § 1, jf.

princippet i u.1999.1061s og anbringender i det følgende. den såkaldte sammenligning i svarskriftet, som er gentaget i morsøs påstandsdokument, er udelukkende udtryk for en opremsning af mere eller mindre usynlige og i det hele irrelevan- te detaljeforskelle mellem vrs gummistøvlen og rub 1, som er uden betydning for kræn- kelsesspørgsmålet og dermed også spørgsmålet, om der foreligger en krænkelse efter op- havsretslovens § 2 og markedsføringslovens § 1, jf. i det følgende: det er rigtigt, at vrs gummistøvlen i modsætning til rub 1 ikke er påført noget varemær- ke/logo øverst på støvlen, mens rub 1 er påført varemærket ilse jacobsen hornbæk. her er der imidlertid ikke tale om en forskel, men om, at vrs gummistøvlens manglende branding giver anledning til tvivl, dels i forhold til rub 1, dels i forhold til hvem som er producent og forhandler af vrs gummistøvlen. under alle omstændigheder er vrs gummistøvlen på dette punkt identisk med rub 31, hvilket ikke er diskulperende for morsø. det er rigtigt, at vrs gummistøvlen ikke har noget ekstra harlekinmønstret bånd i toppen af støvlen, men på dette punkt er vrs gummistøvlen identisk med rub 31, hvilket ikke er dis- kulperende for morsø. det er rigtigt, at rub 1 ikke har nogen støvlestrop monteret i d-ringen, men det har rub 31, hvilket vil sige, at morsø på dette punkt har kopieret rub 31, hvilket ikke er diskulperende for morsø. det er rigtigt, at der på rub 1 ikke er påført noget mærke på det lodrette forstærkningsbånd, mens forstærkningsbåndet på vrs gummistøvlen er påført teksten rainy day, men morsø har på dette punkt kopieret rub 31, der selvsamme sted er påført mærket ilse ja- cobsen hornbæk. det er rigtigt, at forstærkningsbåndet på rub 1 er udført i et såkaldt harlekinmønster, mens vrs gummistøvlens forstærkningsbånd ikke er udført i noget mønster. dette er imidlertid vanskeligt at se i en købssituation, hvor forbrugerne alene vil lægge mærke til, at forstærk- ningsbåndene er omtrent lige brede, hvilket også er, hvad der vil fæstne sig i det udviskede erindringsbillede, der kendes fra varemærkeretten. - 20 - det er rigtigt, at rub 1 er ”åben hele vejen ned til ’svang’”, mens vrs gummistøvlen er luk- ket, men vrs gummistøvlen er udført, så det ser ud som om, at den ligeledes er åben, og at støvlens bredde dermed kan justeres, hvilket er altafgørende. det er direkte forkert, at det fremstilles som om, rub 1 sælges med et snørebånd i ”råhvid,” når det fremgår af bl.a. bilag 12, at rub 1 sælges med et rødt snørebånd, som er stort set identisk med vrs gummistøvlens røde snørebånd. den påståede farveforskel på vrs gummistøvlen og rub 1 er umulig at se med det blotte øje. det er rigtigt, at sålen og støvlen, for så vidt angår vrs gummistøvlen, er støbt samtidig, og at støvlen derved adskiller sig fra rub

  1. den altoverskyggende pointe er imidlertid, at vrs gummistøvlen denne omstændighed til trods er udstyret med en fuge mellem støvle og sål, hvilket utvivlsomt handler om at få den til at ligne rub 1 mest muligt. endelig er det rigtigt, at den indvendige sål på rub 1 er foret, hvilket ikke er tilfældet for så vidt angår vrs gummistøvlen, hvor indersålen alene er udført i stof. dette er imidlertid ikke synligt for forbrugerne i købssituationen. det afvises, at ijh skulle have manipuleret med billedmateriale ved at vandretsnøre vrs gummistøvlen til brug for sammenligningen med rub 1, idet det står enhver frit for at vandretsnøre vrs gummistøvlen, hvorfor det er nødvendigt også at vise vrs gummistøv- len med vandrette snøringer. der er et direkte sammenfald mellem de relevante kundegrupper, idet alle danskere – høj som lav, rig som fattig – handler i føtex, bilka og netto, og idet dansk supermarked a/s un- der alle omstændigheder selv forhandler rub
  2. eventuelle kvalitetsforskelle eller forskelle i pris er irrelevante. det har formodningen mod sig, at morsø på tidspunktet for indkøbet af vrs gummistøvlen ikke skulle have været bekendt med rub 1, når der samtidig henses til den kendskabsgrad, der i danmark kendetegner rub
  3. morsø har under alle omstændigheder ikke opfyldt sin kontrolforpligtelse. vedrørende passivitet det afvises, at ijh skulle have udvist passivitet over for markedsføringen af vrs gummi- støvlen, eller at ijh på anden måde skulle have accepteret morsøs salg og markedsføring af vrs gummistøvlen som følge af det påståede besøg i skobutikken i skagen den
  4. juli
  5. det fremgår af bilag e, at vrs gummistøvlen først blev leveret til dansk supermarked a/s i januar 2015, hvilket var første gang vrs gummistøvlen markedsførtes i danmark, hvorfor ilse jacobsen ikke under nogen omstændigheder kan have været forevist vrs gummistøvlen den
  6. juli
  7. - 21 - den nævnte butik forhandlede ikke vrs gummistøvlen, men derimod en tidligere version fremstillet af en anden kinesisk producent. selv hvis ilse jacobsen måtte have forholdt sig passivt over for denne tidligere version, betyder det ikke, at ijh har udvist retsfortabende passivitet over for morsø i relation til vrs gummistøvlen. rimeligt vederlag morsø har handlet forsætligt eller i det mindste groft uagtsomt. selv handlinger i god tro udløser et rimeligt vederlag efter markedsføringsloven, jf. mar- kedsføringslovens § 20, stk. 4, jf. stk.
  8. ijh er, af processuelle årsager, indstillet på at beregne vederlagskravet på baggrund af morsøs omsætning, uanset det principielt fastholdes, at kravet tillige kan beregnes af ijh’s hypotetiske mistede omsætning. vederlaget skal beregnes af det antal eksemplarer af vrs gummistøvlen, der blev leveret til dansk supermarked a/s, uden hensyntagen til at der senere måtte være tilbageleveret ek- semplarer, og vederlagskravet dermed kan opgøres til kr. 19.200 (10 % x (2.400 stk. x 80 kr.)). erstatning det fornødne ansvarsgrundlag består, idet morsø har handlet forsætligt eller i det mindste groft uagtsomt. rub 1 og vrs gummistøvlen substituerer hinanden i forholdet 1:1, herunder når der henses til ligheden mellem de to gummistøvler. der er tale om grove krænkelser af ijh’s rettigheder, hvorved beviskravet slækkes. udviklingen i retspraksis peger i retning af, at erstatningsopgørelsen i dag kan baseres på salget af efterligningen, hvor der er et direkte konkurrenceforhold mellem efterligningen og originalproduktet. til støtte herfor kan bl.a. henvises til u.1996.1093v (bamse og kylling) og u.2001.747h (tripp trapp). det er tilstrækkeligt dokumenteret, at ijh har lidt et omsætningstab, som følge af krænkel- serne. i sager om immaterialretskrænkelser er det ofte vanskeligt at dokumentere et egentligt tab, når der er tale om et originalprodukt, som rent salgsmæssigt er i fremgang, hvilket igennem mange år har været tilfældet i relation til rub 1, hvilket imidlertid ikke er ensbetydende med, at ijh ikke har lidt noget afsætningstab. erstatningskravet støttes ikke alene på et afsætningstab, men støttes tillige på, at der er ind- trådt markedsforstyrrelser. erstatningskravet kan skønsmæssigt opgøres til kr. 250.
  9. - 22 - godtgørelse for ikke økonomisk skade ilse jacobsen kan kræve godtgørelse for ikke økonomisk skade, jf.

§ 83, stk.

  1. godtgørelse for ikke-økonomisk skade kan tilkendes, hvor der er tale om kopiprodukter af så ringe kvalitet, at eksemplarerne må anses for skadelige for ophavsmandens ideelle rettig- heder, hvilket er tilfældet i denne sag, hvor rub 1 ifølge morsø er ”af en ganske anden og bedre kvalitet” sammenlignet med vrs gummistøvlen. påstand 6 fastholdes i sin oprindelige form, idet ijh af ilse jacobsen er mandatarbefuldmæg- tiget til at nedlægge påstand 6 i eget navn. opgørelse af ijh’s påstand 5 og 6 påstand 5 ijh har krav på vederlag og erstatning i anledning af morsøs krænkelser, såvel efter ophavs- retsloven som efter markedsføringsloven. ijh er, af processuelle årsager, indstillet på at beregne vederlagskravet på baggrund af morsøs omsætning, uanset det principielt fastholdes, at kravet tillige kan beregnes af ijh’s hypotetiske mistede omsætning. hertil kommer, at vederlaget skal beregnes af det antal eksemplarer af vrs gummistøvlen, der blev leveret til dansk supermarked a/s, uden hensyntagen til at der senere måtte være tilbageleveret eksemplarer. endelig er det ijh’s opfattelse, at den hypotetiske licensafgift kan fastsættes til 10 % af mors- øs omsætning af vrs gummistøvlen. dermed kan vederlagskravet opgøres til kr. 19.200 (10 % x (2.400 stk. x 80 kr.)). erstatningskravet relaterer sig til ijh’s afsætningstab, morsøs uberettigede fortjeneste samt ijh’s tab som følge af de skete markedsforstyrrelser. eftersom vrs gummistøvlen substituerer rub 1 i forholdet 1:1, må det uden videre lægges til grund, at ijh har lidt et afsætningstab som følge af morsøs markedsføring og salg af vrs gummistøvlerne. hertil kommer, at morsø har opnået en uberettiget fortjeneste som følge af udnyttelsen af ijh’s ophavsrettigheder samt rettigheder efter markedsføringsloven. endelig har morsøs aktiviteter resulteret i markedsforstyrrelser for ijh. på den baggrund er erstatningskravet opgjort skønsmæssigt til kr. 250.
  2. det samlede krav, der ligger til grund for påstand 5, kan dermed opgøres således: - 23 - rimeligt vederlag: kr. 19.200 erstatning: kr. 250.000 i alt: kr. 269.200 påstand 6 eftersom ilse jacobsens ideelle rettigheder er krænket som følge af morsøs aktiviteter, har il- se jacobsen personligt krav på godtgørelse. godtgørelsen er skønsmæssigt opgjort til kr. 25.000, jf. bl.a. u.2002.911 ø.” for sagsøgte, morsø sko import a/s, er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af
  3. juni 2016, hvoraf blandt andet fremgår: ” anbringender … en visuel gennemgang af sagsøgerens rub 1 gummistøvle og sagsøgtes gummistøvle viser en lang række af forskelligartede detaljer som indebærer, at der er betydelig visuelle og funktionsmæssige forskellige på de to støvletyper. de pågældende forskelle opregnes sagsøgtes gummistøvle sagsøgers rub 1 gummistøvle højde: 33,5 cm højde: 37 cm øverst: glat gummiudskæring øverst: ruflet gummiudskæring ingen logo øverst: ilse jacobsen, hornbæk logo på begge sider af skaftet ingen udskæring udover øverste ud- 4 cm fra øverste kant ny ruflet gummi- skæring udskæring øverst bag: forstærkningsbånd indsat bag: ruflet forstærkningsbånd fra sål til under den øverste gummiudskæring øverste kant og slutter i en løkke med med d-ring og blå/rød/blå strop med 2 en d-ring. støvlestrop eksisterer ikke på nitter støvlerne omtalt i bilag 7 bag: glat forstærkningsbånd fra kant til ruflet forstærkningsbånd sål. bag: forstærkningsbåndet er påført ingen tekst på forstærkningsbånd teksten ”rainy day”. nederst bag: ingen hælkappeprægning nederst bag: hælkappeprægning forside:2 x 24 x 4,5 cm gummiudskæ- forside: åben hele vejen ned til ”svang” ring med 2 x 8 små matte eyelids og 2 x med pløs monteret indvendig mellem 4 matte hooks – udført i ikke rustfrit foret og det udvendige materiale. 4,5 materiale/ikke udført i rustfrit stål, på- cm gummiudskæring på hver side af sat under øverste gummiudskæring. åbningen - skaftets bredde kan ændres - - 24 - skaftet kan ikke gøres smallere eller der går ned over ”vristen” med 4 heste- bredere/ingen pløs. de 8 hooks har in- skoformede hooks med forhøjning af gen prægning. hooks og eyelids sidder blank rustfrit stål og 8 store eyelids af tættere på hinanden. blank rustfri stål med tilhørende præg- ning. hooks og eyelids sidder længere fra hinanden. rund, rød og grovmasket snørebånd rund, råhvid og finmasket snørebånd med krydssnøring. med vandret snøring skaftet er glat uformet/ dråbeformet prægning på begge sider af skaftet nederst mellem sål og støvle: sål og kant er en helhed, idet de er støbt sam- tidig, for at kunne limes. der er indlagt foxing ved overgang til sål. nederst: glat forstærkningsbånd på 1,5 ikke påført noget forstærkningsbånd cm mellem sål og overstøvle. sål ikke syet, men støbt i en helhed sål påsyet overstøvle med råhvid sy- ning. sål: gummisål med 2,5 cm hæl og 1 cm sål: varmeisolerende eva/micro sål under forfod. mønster: tværgående rif- med 2 cm hæl og til 1 cm ved forfod. ler mønster: tværgående rifler i yderkant og separat mønster i midten. denne sål- type findes formentlig nok kun hos dr. martens støvlen. indvendig udtagelig sål med stof fast indvendig og foret sål skaftet er belagt med nødvendig lin- skaftet er foret med bomuldsfleece, ning bortset fra pløs, der er belagt med tyndt stof. farve: matsort farve: blanksort – ligner læder snørelukningen er ikke karakteristisk, idet den findes på en række gummistøvler, og sagsø- gerens snørelukning er vandret og ikke en krydssnøring som sagsøgtes. det fremgår af bilag 14, at sagsøgtes støvler er krydssnørede, hvorimod sagsøgerens støvler er vandretsnørede, hvilket fremgår af bilag
  4. sagsøgeren har således manipuleret med billedmaterialet fremlagt som bilag 12, idet sagsøgeren her har ladet sagsøgtes støvle vandretsnøre. eyelids og hooks er antalsmæssigt identiske, men er ikke udført i rustfrit stål, som anført af sagsøgeren og området omkring snørelukningen er væsentlig forskellig på de 2 støvletyper. støvlestroppen bagtil med en d-ring findes ikke på de i bilag 7 anførte støvler. sagsøgerens sål er af en betydelig bedre og dyrere kvalitet end sagsøgtes, og sagsøgerens eva/micro sål er som ovenfor anført, syet med stik, hvorimod sagsøgtes gummistøvle har en sål af gummi, som er støbt i en helhed og limet til støvlen. - 25 - herudover forholder det sig således, at der er stor lighed i den måde forskellige mærker af gummistøvler er bygget op og i øvrigt ser ud, m.h.t. snøring, antal snøringsringe, antal hæg- ter, sål, kant over sål, overgang mellem sål og støvle o.s.v. til illustration heraf vedlægges bi- lag a, som er et bredt udsnit af de gummistøvler og i visse tilfælde læderstøvler, der findes på markedet. rub 1 nyder ikke beskyttelse af ophavsretsloven til støtte for dette synspunkt gøres gældende - at rub 1 gummistøvlen ikke kan anses for at være original, ligesom designet af rub 1 gummistøvlen ikke er udtryk for en intellektuel og selvstændigt skabende indsats, idet rub 1 gummistøvlens udformning bygger på allerede kendte principper. det er et kendt princip, at der kan designes støvler, som har lange skafter og støvler, der har snørebånd - at ingen af de elementer, som sagsøgeren anfører, giver støvlen en subjektiv nyhedsværdi og sammensætningen af støvlens forskellige dele medfører ikke, at rub 1 støvlen opnår et særpræg. sagsøgeren oplyser i stævning og replik, at flere af de elementer, der kendertegner rub 1 har en konkret funktion, bl.a. snørelukningen, der betyder, at støvlen kan gøres smallere el- ler bredere. heroverfor gør sagsøgte gældende, at rub 1 gummistøvlens forskellige design- elementer ikke rækker ud over, hvad der er hensigtsmæssig for gummistøvlens praktiske og funktionelle anvendelighed - at det følger af retspraksis, at der under hensyn til den markedsmæssige bevægelsesfrihed, herunder for at modvirke monopolisering stilles betydelige krav til originalitet og kunstne- risk indsats, for at ophavsretlig beskyttelse kan komme på tale for modartikler. til støtte her- for henvises til u.2012.129 (nørregaard-sagen), hvoraf bl.a. fremgår, ”under hensyn til den markedsmæssige bevægelsesfrihed, herunder for at modvirke mono- polisering, stilles der ifølge dansk retstradition betydelige krav i henseende til originalitet og kunstnerisk indsats, for at ophavsretlig beskyttelse kan komme på tale for modeartikler”. særligt indenfor beklædningsgenstande er der i praksis stillede særlige krav til værkshøjde, og rub 1 gummistøvlens udformning er ikke udtryk for en sådan originalitet og intellektuel kunstnerisk indsats, at den nyder beskyttelse efter ophavsretsloven. - at rub 1 gummistøvlens snørelukning med 8 snørehuller og 4 hægtepar i rustfrit stål ikke er selvstændigt beskyttelsesværdigt efter ophavsretsloven, da snørelukning ikke er udtryk for en original og intellektuel kunstnerisk indsats i kraft, at det er et kendt princip at kombi- nere både snørehuller og hægtepar i snørelukningen. sagsøgerens brug af 8 snørehuller og 4 hægtepar har således ikke en originalitet der medfører, at sagsøgeren skal have eneret til denne kombination af snørehuller og hægtepar på gummistøvler. dette synspunkt kom ligeledes til udtryk i fogedretten i glostrups afgørelse, jfr. bilag b. - 26 - sagsøgeren producerer og sælger selv rub2 gummistøvlen og rub 15 gummistøvlen. disse gummistøvlers snørelukning består af henholdsvis 2 snørehuller og 3 hægtepar og 4 snøre- huller og 4 hægtepar. måtte disse snørelukninger ligeledes anses for beskyttelsesværdige, vil sagsøgeren kunne opnå en urimelig eneret til at kombinere snørehuller og hægtepar i snøre- lukninger på gummistøvler. påstået krænkelse af rub 1 gummistøvlen såfremt sø- og handelsretten måtte lægge til grund, at rub 1 gummistøvlen er ophavsretlig beskyttet, bestrides det, at sagsøgtes markedsføring og salg af vrs gummistøvlen krænker sagsøgerens ophavsrettigheder, da vrs gummistøvlen adskiller sig markant fra rub 1 gummistøvlen. sagsøgeren har på baggrund af eu-domstolens dom af
  5. december 2011 c-145/10 - panier- dommen – gjort gældende, at der ikke tilkommer rub 1 gummistøvlen en snæver beskyttel- se, men derimod den samme beskyttelse, som andre ophavsretsligt beskyttede værker, der ikke er brugskunst. panier-dommen har ikke medført en ændring af højesterets praksis i forhold til brugskunst- beskyttelse. i højesterets afgørelser u.2011.2736h, u.2011.3451h, u.2012.3189h, u.2012.1185, u.2014.954h, u.2014.3539h, u.2015.979h og u.2015.992h, der alle er afsagt efter panier- dommen og alle omhandler brugskunst, foretager højesteret sin krænkelsesvurdering med udgangspunkt i, om det påståede krænkede produkt kan anses for en nærgående efterlig- ning af originalproduktet, ligesom artiklen ”brugskunstbeskyttelse mod ”meget nærgående efterligninger” er højesterets praksis på kant med eu-retten?” af morten rosenmeier og jens skousbo ikke er en retskilde. helhedsindtrykket af sagsøgtes gummistøvle adskiller sig fra helhedsindtrykket fra rub 1 gummistøvlen på en så markant vis og ikke blot ved mindre detaljeforskelle, at der i relation til

bestemmelser ikke foreligger risiko for forveksling, hvorfor sagsøgtes markedsføring og salg af gummistøvlen ikke på nogen måde krænker sagsøgerens mulige ophavsret. ved sammenligning af gummistøvlernes helhedsindtryk skal der tages i betragtning, at så- fremt rub 1 gummistøvlen måtte være ophavsretlig beskyttet, vil denne beskyttelse i hen- hold til retspraksis være særdeles snæver. dette synspunkt har støtte i f.eks. u.2012.1185h og u.2012.3189h. påstået overtrædelse af markedsføringsloven sagsøgte gør gældende, at sagsøgtes markedsføring og salg af gummistøvlen ikke er i strid med markedsføringsloven, da der ikke foreligger en markedsføringsretlig beskyttelse af rub 1 gummistøvlen. - 27 - sagsøgeren fremhæver en række karakteristika ved rub 1 gummistøvlen og det gøres gæl- dende, at de af sagsøgeren fremhævede elementer ved rub 1 gummistøvlen er så almindeli- ge forekomne, hvilket er dokumenteret i sagsøgtes processkrifter, at disse ikke giver rub 1 gummistøvlen det nødvendige særpræg til at være beskyttet efter markedsføringsloven. sagsøgeren anfører at kravet til det fremtoningsmæssige særpræg over de sidste mange år er blevet stadigt mere lempelig og henviser i den forbindelse til erling borchers bog om ”pro- duktefterligninger”, hvor erling borcher konkluderer, at i sager, hvor domstolene har taget stilling til krav om særpræg som forudsætning for markedsføringsretlig beskyttelse, har kra- vet til produktets kommercielle adskillelsesevne været beskeden. heroverfor anfører sagsøg- te, at erling borcher i forlængelse heraf konkluderer, at udvikling i retspraksis er betænkelig også i forhold til beklædningsgenstande, da de konkurrencebegrænsninger, som markedet påføres, risikerer at blive følelige, uden at dette kan retfærdiggøres med, at der ligger en til- strækkelig udvikling – og markedsføringsmæssig indsats bag produkterne. påstået krænkelse af rub 1 gummistøvlen såfremt det lægges til grund, at rub 1 gummistøvlen er beskyttet efter markedsføringslo- vens regler bestrides det, at sagsøgtes markedsføring og salg af gummistøvlen er i strid med markedsføringsloven, idet den markedsføringsretlige beskyttelse af rub 1 gummistøvlen er begrænset til slaviske kopier og således snæver. det gøres gældende, at gummistøvlen ikke kan anses for at være en slavisk kopi af rub 1 gummistøvlen, da gummistøvlen adskiller sig markant fra sagsøgerens gummistøvle på en lang række punkter. i forbindelse med sammenligningen af de to gummistøvletyper skal det udover de fysiske og funktionelle forskelligheder i henhold til retspraksis tillægges betydning, at gummistøvlerne ikke er af samme kvalitet og prisklasse og at det er særdeles tydelig ved en visuel bedøm- melse, hvilket også giver sig udtryk i, at sagsøgerens rub 1 gummistøvle sælges som en luk- susgummistøvle til en pris på kr. 900,00 – 1.000,00 pr. par, hvorimod sagsøgts gummistøvle sælges til kr. 100,00 – 150,00 pr. par. det bestrides derfor, at forbrugeren har svært ved at kende forskel på gummistøvlen og rub 1 gummistøvlen, og det kan udelukkes, at gummistøvlen er kommerciel ligeværdig eller substituerbar med rub 1 gummistøvlen. sagsøgte gør derfor fortsat gældende, at sagsøgtes markedsføring og salg af gummistøvlen ikke på nogen måde er udtryk for hverken renommesnyltning eller illoyal markedsføring i strid med markedsføringslovens § 1. sagsøgte gør endvidere gældende, at rub 1 gummistøvlen ikke er designregistreret. retsfortabende passivitet … - 28 - vederlag sagsøgte gør gældende, at rimeligt vederlag efter

og markedsføringsloven bør fastsættes skønsmæssigt, medmindre sagsøgerne kan dokumentere, hvad en passende og sædvanlig licensafgift vil være. sagsøgte gør gældende, at sagsøgerens fastsættelse af en licensafgift til 10 % af sagsøgerens udsalgspriser på rub 1 gummistøvlen ekskl. moms er uhjemlet, idet det af retspraksis føl- ger, at et vederlag typisk fastsættes skønsmæssigt med baggrund i krænkerens omsætning. dette synspunkt har støtte i u.2012.269h og u.2009.1018h. sagsøgtes omsætning har været på kr. 384.000,00, idet der kun er solgt støvler til dansk supermarked. erstatning sagsøgte gør gældende, at sagsøgerens antagelse om, at gummistøvlen substituerer rub 1 gummistøvlen i forhold 1:1 og dermed at såfremt sagsøgte ikke havde solgt sine gummistøv- ler, kunne sagsøgeren have solgt et tilsvarende antal af sine rub 1 gummistøvler, er udoku- menteret, og at antagelsen herudover er overordentlig usandsynlig, når henses til den pris, kvalitet m.v., som sagsøgtes gummistøvler har. det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har dokumenteret et reelt afsætningstab som følge af sagsøgtes markedsføring og salg af gummistøvlen, og som anført vil forbrugerne ikke anse støvlerne for kommercielt ligeværdige, da gummistøvlen ikke er af samme kvalitet som rub 1 gummistøvlen og bl.a. ikke er påført sagsøgerens kendte varemærke ”ilse jacobsen, horn- bæk” og ej heller har samme markante sål. i restpraksis lægges der i forhold til erstatningsopgørelse i krænkelsessager vægt på forskel- lig pris, kvalitet m.v. mellem det krænkende produkt og det originale produkt, når det skal fastslås, om de to produkter substituere hinanden. i den forbindelse skal der henvises til u.2009.1018h, hvor højesteret fandt, at ”de to produkter må antages at have så forskellige målgrupper, at det har formodnin- gen mod sig, at salget af den billige pung i tiger-forretningerne kan substituere bur- berrys salg af eksklusive punge. burberry har endvidere ikke fremlagt oplysninger om faldende salg af punge. der er herefter ikke grundlag for at antage, at burberry har lidt et tab som følge af mistet omsætning, og der kan derfor ikke tilkendes burberry erstat- ning for afsætningstab”. herudover kan til støtte for sagsøgtes synspunkt henvises til u.2012.2706h. det gøres gældende, at sagsøgtes markedsføring og salg af gummistøvlen ikke har resulteret i en markedsforstyrrelse, der har medført tab for sagsøgeren. såfremt sagsøgtes salg af gummistøvlen vurderes at være retsstridig, er der ikke tale om en grovere krænkelse af sagsøgerens rettigheder der medfører, at beviskravet slækkes. - 29 - sagsøgerens påstand 6 til støtte for sagsøgtes nedlagte påstande i forhold til sagsøgeres påstand 6 gør sagsøgte gældende … såfremt sø- og handelsretten ikke afviser kravet og lægger til grund, at rub 1 gummistøv- len er ophavsretslig beskyttet bestrides det, at sagsøgtes markedsføring og salg af den omtvi- stede gummistøvle har krænket ilse jacobsens droit morale-rettigheder, da sagsøgtes gum- mistøvler adskiller sig markant fra rub 1 gummistøvlen og ikke giver samme helhedsind- tryk. - at de markante forskelle mellem sagsøgtes gummistøvle og rub 1 gummistøvlen bevirker, at der ikke foreligger en krænkelse af ilse jacobsens anseelse, jfr.

§ 3stk.

2. sagsøgerens påstand 3 i forhold til sagsøgerens påstand 3 gøres gældende, at samtlige gummistøvler, som sagsøgte har leveret, er tilbagekaldt. sagsøgerens påstand 4 i forhold til sagsøgerens påstand 4 bestrides, at sagsøgte er forpligtet til at udlevere støvlen til sagsøgerne med henblik på destruktion, såvel som det bestrides, at sagsøgte skal afholde omkostningerne herved. sagsøgerens påstand 7 sagsøgte gør gældende, at der ikke i denne sag er et beskyttelsesværdigt behov for sagsøge- ren, for at få offentliggjort en dom i sin helhed.” morsø har vedrørende spørgsmålet om passivitet endeligt anført, at det under hensyn til, at det af bevisførelsen er fremgået, at det var i 2014, at ilse jacobsen besøgte nabobutikken i skagen, ganske overlades til retten at træffe afgørelse om, hvorvidt der for sagsøgeren er indtrådt rettighedsfortabende passivitet. sø- og handelsrettens begrundelse og resultat forevisning af parternes sorte støvleprodukter – præsenteret med røde snørebånd - har ud- gjort en central del af bevisførelsen i sagen. mens vrs-støvlen netop blev markedsført med rødt snørebånd, er det fremgået af ilse jacobsens forklaring, at rub 1 kun lejlighedsvis - om- kring juletid - markedsføres med røde snørebånd. det er endvidere ubestridt, at vrs-støvlen - 30 - blev markedsført med krydssnøret front og ikke – som forevist – med vandretsnøret front, mens rub 1 markedsføres med vandretsnøret front som forevist. efter bevisførelsen lægger retten til grund, at rub 1 er skabt på basis af en længere design- mæssig udviklingsindsats hos ilse jacobsen, som ved frembringelsen har gjort brug af en række designelementer, der efter det foreliggende må antages at have været i vidt omfang al- lerede kendte for støvleprodukter på tidspunktet for udviklingsprocessen. støvlens design ses at være vellykket og gennemtænkt med et kvalitetsmæssigt, selvstændigt udtryk, der underbygges af bevidste materialevalg, herunder med hensyn til støvlens sål. produktet fremstår skulpturelt, robust og samtidig elegant og leder udtryksmæssigt tankerne hen imod et støvleprodukt i læder. retten finder på denne baggrund, at støvlen rub 1 besidder en sådan grad af særpræg, at den nyder beskyttelse mod efterligninger efter markedsføringsloven. med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt rub 1 tillige nyder beskyttelse efter ophavsretslo- ven, bemærker retten, at rub 1 som gummistøvle kan karakteriseres som et trendy mode- produkt, der som nævnt i væsentlig grad er sammensat af allerede kendte designelementer, hvilket også gælder snørefronten. herefter og idet der ikke i øvrigt ses at foreligge sådanne konkretiserede oplysninger om det designmæssige udviklingsforløb, at dette kan føre til en anden vurdering, finder retten, at der - uanset støvlens ubestridelige produktmæssige kvali- teter – ikke er tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at støvlen er ophavsretligt beskyttet som brugskunst, jf.

§ 1, stk.

  1. som mode- og beklædningsprodukt, der i væsentlig grad er sammensat af designelementer, der genkendes fra andre støvleprodukter, findes rub 1 alene at være beskyttet mod meget nærgående efterligninger. mellem parternes støvleprodukter, der - i hvert fald umiddelbart - kan minde om hinanden, når de anskues forfra, foreligger en lang række detaljemæssige forskelle, der påvirker pro- dukternes fremtoning, og som er egnede til at differentiere produkterne fra hinanden. det - 31 - gælder både med hensyn til materialevalg, dimensioner, produktionsmåde og design- og produktdetaljer. særligt vedrørende støvlernes front, der begge har 8 snørehuller og fire hægter, og som i ud- tryksmæssig henseende kan betegnes som det væsentligste designmæssige enkeltelement, bemærkes synlige forskelle. hægterne er ikke ens, snørehullerne er tydeligt mindre på vrs- støvlen end på rub 1, hægter og snørehuller er i forskelligt materiale på de to støvleproduk- ter, hvilket i sig selv giver produkterne et forskelligt udtryk, og hægter/snørehuller sidder ikke i samme parmæssige afstand på de to støvleprodukter. hertil kommer, at selve fronten på de to produkter er konstrueret, skåret og designet forskelligt, hvilket differentierer pro- dukternes frontudtryk. af forhold, som også medvirker til den udtryksmæssige differentiering, kan produkternes meget forskellige såler og den syede, hvide kantstikning for neden på rub 1 fremhæves. rub 1 er udstyret med flere diamond-bånd, hvoraf ingen genfindes på vrs-støvlen, der endvidere er uden logoer på støvlesiderne i modsætning til rub 1, hvis logoer foroven frem- træder på iøjnefaldende måde. også det indlagte hvide kvalitetsfor i rub 1 medvirker til at give denne støvle et andet udtryk end vrs-støvlen. retten finder endvidere, at det ikke i sig selv kan tale for en krænkelse af rettighederne til rub 1, at vrs-støvlen kan synes at have optaget nogle designmæssige detaljer/idéer med inspiration fra ijh’s støvle rub 31, herun- der rød skrift på forstærkningsbåndet på bagsiden, og disse detaljer er følgelig også med til at differentiere vrs-støvlen fra rub
  2. med de fremhævede detaljeforskelle og efter en samlet visuel vurdering af parternes fysiske produkter, der er væsentligt forskellige i deres grundform og er forskelligt dimensionerede, finder retten, at produkterne fremstår så forskellige både med hensyn til deres grundlæg- gende kvalitet, deres produktidentitet og designmæssige udtryk, hvor der synes stor afstand mellem ijhs fornemme produktdesign i rub 1, der leder tankerne i retning mod en elegant læderstøvle, og vrs-støvlens i denne sammenhæng ganske almindelige gummistøvleudtryk, hvilket også afspejles i de markante prisforskelle mellem produkterne, at markedsføring af vrs-støvlen ikke udgør en krænkelse af ijhs rettigheder til rub
  3. - 32 - morsø frifindes derfor for de af ijh nedlagte påstande. efter sagens udfald og forløb skal ijh betale sagsomkostninger til morsø med 50.000 kr. til dækning af rimelige advokatomkostninger. thi kendes for ret: morsø sko import a/s frifindes for de af ijh a/s nedlagte påstande. inden 14 dage betaler ijh a/s 50.000 kr. i sagsomkostninger til morsø sko import a/s. sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. christian hvidt claus forum petersen henrik gundelach (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes sø- og handelsretten, den

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.