Obsah (7)

§ 736§ 218§§ 733§ 333§ 334§ 331§ 188

højesterets kendelse afsagt onsdag den 1. november 2017 sag 200/2017 advokat a m.fl. kærer østre landsrets afgørelse i sagen: b m.fl. (advokat christian f. jensen, beskikket for sagsøgerne 2-15 og 17-

§ 736, stk.

1 og 2, jf. § 733, stk. 2, at beskikkelse af en forsvarer under visse betingelser kan tilbagekaldes ved kendelse. inden for den civile rets- pleje findes ikke en tilsvarende bestemmelse om afbeskikkelse af en advokat, når der ikke foreligger begæring herom fra den beskikkede advokat eller dennes klient(er). allerede derfor er landsrettens beslutning om afbeskikkelse uhjemlet. det må være udelukket efter en analogi at anvende reglerne i

kapitel 66 om afbeskikkelse af forsvarere til også at kun- ne omfatte ulovhjemlet afbeskikkelse af en advokat i en civil sag, allerede fordi retssikker- hedsgarantierne i kapitel 66, herunder kæreadgang til den særlige klageret, ikke finder an- vendelse i civile sager. landsrettens afgørelse er endvidere ikke truffet ved kendelse – således som det er foreskrevet ved afbeskikkelse af forsvarer inden for strafferetsplejen, jf. retspleje- lovens § 736 – men ved en uformel beslutning. landsretten har ikke opfyldt begrundelseskra- - 5 - vene gældende for kendelser, jf.

§ 218, idet retsbogen ikke indeholder nogen hjemmelsangivelse.

såfremt højesteret mod forventning måtte finde, at der er hjemmel til at afbeskikke en advo- kat i en civil sag med fri proces, uden at der foreligger en begæring herom fra advokaten selv eller dennes klient, vil højesteret skulle tage stilling til, efter hvilke kriterier en sådan afbe- skikkelse da kan ske. der foreligger alene trykt praksis vedrørende afbeskikkelse af forsvars- advokater i henhold til

§§ 733og 736.

denne praksis knytter sig tæt til be- stemmelsernes ordlyd. der ses derimod ikke at foreligge eksempler i retspraksis på afbeskik- kelse af forsvarsadvokater i tilfælde uden for de i loven udtømmende opregnede kriterier, dvs. forsinkelse, kollusion eller inhabilitet. der er således – end ikke for forsvarsadvokater – hjemmel til afbeskikkelse i tilfælde af, at retten har indvendinger mod advokatens opgørelse af udlæg eller salær. det bestrides således, at indvendinger fra rettens side mod en advokats salær- og udlægsopgørelse kan udgøre et relevant og tilstrækkeligt grundlag og kriterium for en sådan afbeskikkelse. det bemærkes i øvrigt, at det ikke er korrekt, når landsretten har lagt til grund, at udlæg for udgifter i forbindelse med sagsøgernes rejser mv. ifølge praksis ikke er ”med føje”. det er ikke korrekt, at udlægsdækning i forbindelse med rejser mv. ikke kan finde sted efter den fo- religgende praksis. for nærværende drejer det sig om udgifter forbundet med rejser fra kon- fliktområder i mellemøsten i en sag, som højesteret i kendelse af

1. september 2013 om sik- kerhedsstillelse i den foreliggende sag har betegnet som værende af ”helt særlig karakter”. fastsættelse af salær, der skal betales af statskassen til beskikkede advokater, er en judiciel afgørelse. østre landsret har således truffet retskraftige, judicielle afgørelser den
2. novem- ber 2015 og den
3. januar
4. det bestrides, at landsretten har hjemmel til – af egen drift og alene på baggrund af oplysninger, som var landsretten bekendt, da afgørelsen om udlægsdæk- ning blev truffet mange måneder tidligere – at kunne ”fortryde” sin stilling til en retskraftig, judiciel afgørelse om salær eller udlægsdækning til en beskikket advokat i en civil sag, endog med afbeskikkelse af den pågældende advokat til følge. hertil kommer, at landsrettens afgørelse om afbeskikkelse er materielt forkert. der er ikke fremkommet materiale, som hjemler grundlag for en så vidtrækkende beslutning som afbe- - 6 - skikkelse. landsretten har undladt at forholde sig til oplysninger om nødvendigheden af i 2012 at tilvejebringe de kontante beløb som betingelse for, at de pågældende klienter ikke ville blive afvist ved indrejse til beirut lufthavn med henblik på foretagelse af retsmedicinske undersøgelser. vedrørende udgiften til transport fra november til december 2012 i forbindelse med dengang planlagte retsmedicinske undersøgelser i jordan henvises til allerede fremlagte oplysninger om kilometerudgiften for de pågældende rejsende sagsøgere. landsrettens frem- gangsmåde er afvigende fra, hvad der må opfattes som sagligt nødvendigt. landsretten har i øvrigt ikke taget stilling til, hvorledes man som advokat skal forholde sig, når der fra klient- side insisteres på, at gældende advokatetiske forpligtelser til at udlevere sagens dokumenter overholdes. forsvarsministeriet har anført navnlig, at landsrettens beslutning om tilbagekaldelse af advo- kat as beskikkelse er hjemlet i den samme bestemmelse, som advokat a blev beskikket efter. det fremgår således af

§ 333, stk.

3, at en advokat efter partens anmodning kan beskikkes, såfremt det findes forsvarligt og advokaten er mødeberettiget for retten og er villig til at lade sig beskikke. betingelsen for at beskikke en ikke-benificeret advokat under fri proces er således, at det skal ske efter partens anmodning, og at retten skal finde det forsvarligt. vurderingen heraf tilkommer i det foreliggende tilfælde østre landsret, hvor den sag, der er meddelt fri proces til, verserer, jf.

§ 334, stk.

1.

§ 333, stk.

3, indebærer også, at landsretten kan tilbagekalde den meddelte beskikkelse, såfremt det vurderes, at betingelserne for beskikkelsen ikke længere er opfyldt – altså hvis landsretten ikke længere vurderer, at det er ”forsvarligt”, at den pågældende advokat varetager hvervet som beskikket advokat. det er netop en sådan konkret vurdering af forsvar- ligheden ved beskikkelsen af advokat a, som østre landsret foretog ved sin afgørelse af 28. juni 2017, hvor afbeskikkelsen begrundedes med, at landsretten fandt, at advokaten havde udvist en adfærd, der gav grund til at antage, at advokaten ikke længere kunne varetage ansvaret som beskikket advokat i sagen på forsvarlig måde. det fremgår af

§ 331, stk.

1, nr. 3, at fri proces for vedkommende part medfø- rer ”godtgørelse fra statskassen for udgifter, som med føje er afholdt i forbindelse med sa- gen”. man kan rejse spørgsmål om, hvorvidt betaling af ”opholdsudgifter / per diem / diæter”, ”tabt arbejdsfortjeneste” mv., herunder den til sagsøger 6 udbetalte ”tabt arbejdsfortjeneste” - 7 - med i alt 9.017 kr. og et samlet ”honorar” med 27.250 kr., efter sædvanlig praksis er omfattet af fri proces. der er udbetalt et honorar / ”fee” til sagsøger 6 som ”medhjælper” / ”talsper- son”. der forekommer ikke at være fortilfælde på, at en sagsøger har modtaget betaling for at føre en sag, eller at en sådan ”honorardeling” i øvrigt kan omfattes af fri proces. man kan li- geledes rejse spørgsmål om, hvorvidt det udbetalte beløb til sagsøgerne på 4.000 us$ i maj 2012 er en sådan udgift, der efter sædvanlig praksis er omfattet af fri proces. beløbet er blevet dækket af den fri proces og er ikke tilbagebetalt af sagsøgerne. det fremgår ikke, om beløbet er søgt modregnet i sagsøgernes øvrige udlæg. der er udbetalt et honorar på 2.000 kr. til vidnet anders kjærgaard. advokat a har anført, at anders kjærgaard ydede et særdeles værdifuldt bidrag til sagens opklaring i forbindelse med advokatens efterforskningsmæssige arbejde. advokat a har anført, at anders kjærgaard var næstkommanderende i den danske bataljon, hvilket ikke er korrekt. anders kjærgaard var efterretningsofficer på hold 4, og næstkommanderende for efterretningssektionen var på det tidspunkt jesper møller pedersen. der forekommer ikke at være fortilfælde, hvor vidner har modtaget betaling for at bidrage til en sags oplysning, herunder forud for indkaldelse som vidne, jf.

§ 188

om vidnegodtgørelse, og ud over vidnernes dokumenterede udgifter, eller at dette skulle være omfattet af fri proces. der henvises i den forbindelse også til bekendtgørelse nr. 712 af 17. november 1987 med senere ændringer, hvor taksten for vidnegodtgørelse fastsættes til 40 kr. pr. påbegyndte 2 timer, dog mindst 80 kr. højesterets begrundelse og resultat efter

§ 331, stk.

1, nr. 2, medfører fri proces, at der beskikkes en advokat til at udføre sagen for den pågældende mod vederlag af statskassen. fri proces medfører endvidere, at statskassen godtgør udgifter, som med føje er afholdt i forbindelse med sagen, jf. retspleje- lovens § 331, stk. 1, nr. 3. når der er meddelt fri proces, beskikker retten således en advokat for den part, som har fri proces, jf.

§ 331, stk.

1, nr. 2, jf. § 334, stk. 1. det fremgår af

§ 333, stk.

3, at efter partens anmodning kan en advokat, der ikke er antaget ved vedkommende ret, beskikkes, såfremt det findes forsvarligt, og advokaten er mødeberettiget for retten og villig til at lade sig beskikke. - 8 - i den foreliggende sag er advokat a den 25. september 2015 blevet beskikket som advokat for de 23 irakere. retten fastsætter salær til den beskikkede advokat, jf.

§ 334, stk.

2. efter samme bestemmelse fastsætter retten godtgørelse for udlæg, herunder rejseudgifter, som ad- vokaten med føje har haft i forbindelse med hvervet. højesteret finder, at der kan ske afbeskikkelse af en advokat i civile sager, såfremt beskikkel- sen af den pågældende på grund af helt særlige omstændigheder ikke længere findes at være forsvarlig, jf.

§ 333, stk.

3, sammenholdt med § 334, stk.

1. retten er ved den- ne vurdering endvidere ikke afskåret fra at inddrage udgifter mv., som retten tidligere har godkendt ved fastsættelse af acontosalær mv. landsrettens beslutning om at tilbagekalde advokat as beskikkelse fremgår af retsbog af
2. juni 2017, hvori er redegjort for landsrettens baggrund for i sommeren 2016 at tage initiativ til nærmere at undersøge landsrettens refusion den
3. november 2015 og
4. januar 2016 af beløb på 1.088.929 kr. og 39.699 kr. og advokat as senere anmodninger om godtgørelse af udlæg. det fremgår endvidere, at landsretten til brug for sine undersøgelser har indhentet svar fra advokat a på en række stillede spørgsmål, og at landsretten har indhentet en udtalelse fra advokat a på baggrund af en høringsretsbog, hvori var redegjort for, at landsretten var sindet at afbeskikke advokat a og om baggrunden herfor. landsretten traf på det således tilvejebragte grundlag beslutning om at tilbagekalde advokat as beskikkelse til at udføre sagen begrundet i, at advokaten havde udvist en adfærd, der giver grund til at antage, at han ikke kan varetage ansvaret som beskikket advokat i sagen på forsvarlig måde. der er i retsbo- gen redegjort for, hvilke forhold landsretten herved navnlig har lagt vægt på, herunder at der for en række nærmere udgifter er sket dækning fra statskassen via den fri proces, hvilket – i hvert fald for størstedelen af posterne – ikke burde være sket, idet dette – uanset sagens karak- ter – ikke er foreneligt med bestemmelsen i

§ 331, stk.

1, nr. 3, om ”udgifter, som med føje er afholdt i forbindelse med sagen” og den praksis, der knytter sig hertil. højesteret finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte den af landsretten foretagne vurde- ring af udgifternes forenelighed med bestemmelsen i

§ 331, stk.

1, nr. 3. - 9 - under hensyn til omfanget og karakteren af de udgifter, som ikke er afholdt med føje, finder højesteret, at der foreligger sådanne helt særlige omstændigheder, at beskikkelse af advokat a for de 23 irakere ikke længere kan anses for forsvarlig, jf.

§ 333, stk.

3, sammenholdt med § 334, stk.

1. højesteret tiltræder herefter landsrettens beslutning om at afbeskikke advokat a i sagen. thi bestemmes: østre landsrets afgørelse af
2. juni 2017 om afbeskikkelse af advokat a stadfæstes.