højesterets kendelse afsagt torsdag den 13. september 2018 sag 54/2018 anklagemyndigheden mod t (advokat mikkel nielsen) i tidligere instanser er afsagt dom af retten i svendborg den 19. oktober 2016

§ 1008, stk.

3, skal tiltalte betale de udgifter, hans anke har forvoldt, hvis ikke han ved ankedommen opnår et gunstigere resultat. anken har med- ført ændring fra en fællesstraf på fængsel i 8 måneder til en tillægsstraf på 6 måneder, idet reststraffen ikke medtages i ankedommen. dette skyldes imidlertid alene, at tiltalte før og efter [retten i svendborgs] dom af

1. oktober 2016 har begået yderligere en række tyverier mv., og at odense ret den
2. juni 2017 ved pådømmelsen af disse for- hold medtog reststraffen ved straffastsættelsen i denne dom. tiltaltes anke har dermed ikke ført til et for ham gunstigere udfald i

§ 1008, stk.

3’s forstand.” anbringender t har anført navnlig, at han efter

§ 1008, stk.

3, ikke kan pålægges at betale sagens omkostninger, da anken af retten i svendborgs dom af

1. oktober 2016 har ført til en forandring til hans fordel. en ændring af dommen fra fængsel i 8 måneder til fængsel i 6 må- neder må således anses for et gunstigere resultat. det forhold, at resultatet ville have været et andet, hvis sagerne var forløbet anderledes, kan ikke tillægges betydning, da retten i odenses dom af
2. juni 2017 ikke var omfattet af anken.

§ 1008, stk.

3, forholder sig efter sin ordlyd alene til indholdet af den konkrete dom, som landsretten skal tage stilling til, og ikke til resultatet i eller følgerne af andre sager, selv om de vedrører samme tiltalte. anklagemyndigheden har anført navnlig, at anken af retten i svendborgs dom af 19. oktober 2016 ikke har ført til en forandring til ts fordel, jf.

§ 1008, stk.

3. ankeinstan- sen må i den forbindelse tillades et vist skøn over, hvorledes udfaldet af ankesagen skal be- tragtes i omkostningsmæssig henseende. baggrunden for nedsættelsen af straffen fra 8 måne- - 3 - der til 6 måneder var, at reststraffen allerede var indeholdt i retten i odenses upåankede dom. dette skyldtes alene, at t havde begået yderligere kriminalitet, som blev pådømt af retten i odense efter retten i svendborgs dom og inden ankesagens afgørelse, og at retten i odense i den forbindelse medtog reststraffen. der er derfor ikke tale om en formildelse i omkostnings- mæssig forstand, jf.

§ 1008, stk.

3, og tfk 2003.

1. havde t valgt ikke at anke retten i svendborgs dom, må det antages, at retten i odense i givet fald ikke ville have udløst reststraffen på 79 dage, da denne allerede ville være indgået i den således endelige dom fra retten i svendborg. resultatet af de to upåankede domme ville derfor have været det samme, som landsretten nu er kommet frem til. højesterets begrundelse og resultat t blev ved retten i svendborgs dom af
2. oktober 2016 idømt en fællesstraf af fængsel i 8 måneder, der tillige omfattede en reststraf på 79 dage. han ankede dommen til landsretten med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang og i øvrigt til formildelse. ved retten i odenses dom af
3. juni 2017 blev t for en række andre forhold idømt en fæl- les- og tillægsstraf af fængsel i 9 måneder, der også omfattede den tidligere reststraf på 79 dage. retten i odenses dom af
4. juni 2017 blev ikke anket. ved østre landsrets dom af
5. september 2017 blev retten i svendborgs dom ændret, såle- des at straffen blev nedsat til fængsel i 6 måneder, der alene blev fastsat som en tillægsstraf til retten i odenses upåankede dom af
6. juni
7. straffen omfattede således ikke reststraffen på 79 dage. t blev pålagt at betale ankesagens omkostninger. det følger af

§ 1008, stk.

3, at udgifter, der er foranlediget ved anke, skal ud- redes af tiltalte, når anken er iværksat af tiltalte og ikke har ført til en forandring til tiltaltes fordel. som følge af, at retten i odense havde medtaget den reststraf på 79 dage, som retten i svendborg også havde medtaget, blev den fængselsstraf, som t blev idømt under ankesagen, nedsat med to måneder fra i alt 8 måneder til 6 måneder. - 4 - højesteret finder, at denne ændring, der indebærer en forandring til tiltaltes fordel, ikke kan anses for at være uvæsentlig. at forandringen til ts fordel alene skyldtes, at retten i odense i dommen af 30. juni 2017 også havde medtaget reststraffen på 79 dage, kan ikke tillægges betydning ved omkostningsafgørelsen efter § 1008, stk. 3. højesteret bemærker herved, at reststraffen på 79 dage ville være blevet medtaget to gange, hvis t havde hævet sin anke. statskassen skal derfor betale sagens omkostninger for landsretten. thi bestemmes: statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.