← Danmark

sø- & handelsrettens dombog

- maj udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den 5. december 2017 v-79-16 sirrah aps (advokat henrik schütze) mod 1) dansk psykologisk forlag a/s (advokat martin dahl pedersen), og 2) kristian aagaard dahl 3) thorkil molly-søholm (begge ved advokat peter schønning) sagens baggrund og parternes påstande sagen drejer sig om hvorvidt udgivelsen og markedsføringen af bogen ”leadership pipeline i den offentlige sektor”, der er skrevet af thorkil molly-søholm og kristian aagaard dahl, -2- udgør en krænkelse af rettighederne til bogen ”leadership pipeline – how to build the leadership powered company”. sirrah a/s, har nedlagt følgende påstande: 1. dansk psykologisk forlag a/s, kristian aagaard dahl og thorkil molly-søholm forby- des at markedsføre "leadership pipeline i den offentlige sektor", 2. udgave, 2013. 2. kristian aagaard dahl og thorkil molly-søholm skal in solidum betale dkk 425.000 til sirrah a/s. dansk psykologisk forlag a/s skal betale dkk 375.000 til sirrah a/s. 3. dansk psykologisk forlag a/s skal hjemkalde alle eksemplarer af bogen "leadership pipeline i den offentlige sektor", 2. udgave, 2013, der er distribueret til og i behold hos boghandlere og eventuelle andre forhandlere, og makulere disse eksemplarer tillige med de eksemplarer, som findes på dansk psykologisk forlag a/s’ lager. dansk psykologisk forlag a/s har nedlagt påstand om frifindelse, og har overfor kristian aagaard dahl og thorkil molly-søholm nedlagt påstand om, at kristian aagaard dahl og thorkil molly-søholm solidarisk, subsidiært alternativt, skal friholde dansk psykologisk forlag a/s for ethvert beløb, som dansk psykologisk forlag a/s måtte blive tilpligtet at beta- le sagsøger. kristian aagaard dahl og thorkil molly-søholm har både over for sirrah a/s og dansk psy- kologisk forlag a/s nedlagt påstand om frifindelse. -3- oplysningerne i sagen sagens parter sirrah a/s (herefter sirrah) blev stiftet i 2006 og er et dansk konsulentfirma, der udbyder le- delsesrådgivning baseret på principperne i leadership pipeline-bogen. kent jonasen er ma- joritetsaktionær og direktør i selskabet. sirrah er den danske afdeling af det globale leader- ship pipeline institute, der blev stiftet i 2014. kristian aagaard dahl og torkil molly-søholm er begge uddannet psykologer, og har beskæfti- get sig med ledelsesudvikling igennem en længere årrække. de er medstiftere af og bestyrel- sesmedlemmer i konsulentfirmaet lead – enter the next level. på tidspunktet for udgivel- sen af bogen ”leadership pipeline i den offentlige sektor”, var de begge tilknyttet aalborg universitet som lektorer. dansk psykologisk forlag a/s udgiver bøger indenfor områderne psykologi, pædagogik og or- ganisation og har udgivet ”leadership pipeline i den offentlige sektor”. forlaget har ca. 10 ansatte. the leadership pipeline – how to build the leadership powered company bogen “the leadership pipeline – how to build the leadership powered company” (herefter lp-bogen) er udgivet første gang i 2001 af forlaget jossey-bass inc., publishers. bogen er skrevet af de amerikanske forfattere ram charan, stephen drotter og james noel. de tre for- fattere har alle arbejdet med ledelses- og forretningsrådgivning på højt niveau både i og uden for usa. første udgave af bogen er fremlagt i sin helhed under sagen. af bogens indholdsfortegnelse fremgår: ”preface ix acknowledgments xvii about the authors xix introduction 1 1. six leadership passages: an overview 15 2. from managing self to managing others 33 -4- 3. from managing others to managing managers 51 4. from managing managers to functional manager 65 5. from functional manager to business manager 81 6. from business manager to group manager 99 7. from group manager to enterprise manager 115 8. diagnostics: identifying pipeline problems and possibilities 131 9. performance improvement: clarifying roles and creating performance standards 143 10. succession planning 165 11. identifying potential pipeline failures 183 12. the functional career passage 197 13. coaching 213 14. benefits up and down the line 225 index … “ bogen består således af 14 kapitler. kapitel 1 giver et overblik over bogens indhold og ho- vedpointerne i bogens bærende teori ”leadership pipeline-teorien”. kapitel 2-7 beskriver hver enkelt transition i ledelsesniveauerne. kapitlerne 8-14 beskæftiger sig med problemstil- linger og udfordringer relateret til brugen af bogens teorier. af bogens forord fremgår bl.a.: ”though the leadership pipeline is a fresh concept that is specifically geared toward the issues facing organizations today, it has its origins in a model created many years ago by a man named walt mahler, a highly acclaimed human resources consultant and teacher. walt contributed a great deal to human resource planning and succession at a number of blue chip companies, including general electric. his approach laid the foundation for modern succession planning approaches. in fact, it can be argued that his contribution was one of the secrets behind ge’s success in developing leaders. we’d like to tell you his story, not only because it will help you understand the value of the pipeline model but also because it’s a fascinating story in and of itself. telling it is al- so a good way for us to introduce ourselves and how we became advocates of this leader- ship development approach. in the early 1970s, walt did some of the most critical design for ge’s succession planning process, conducting in-depth assessments of young ge leaders to help them develop their potential and plan their future. walt focused much of his work on the transition from business manager to multi-business manager and acquired a deep understanding of the difference between these two leadership levels. walt observed significant differences in work requirements at these leadership levels that required different skills. in addition, walt’s evaluation of individuals at several compa- nies for succession purposes helped him discover why some leaders were more success- ful than others. to a certain extent, the most successful people added appropriate skills as -5- they moved up the leadership hierarchy. but that alone didn’t account for their success. walt found that these highly successful individuals also changed their perspective on what was important and what they spent their time on as they moved from one leader- ship position to the next. walt set out to identify all the changes that were required to be successful at different leadership levels. he concluded that the most important change involved work values: what one believes is important in the new job. he recognized that a marketing functional manager with six years of professional training and twelve years in functional roles had to see himself differently when he became a business manager; he had to give up his view of marketing as the most important aspect of his job. if he didn’t, he would never apply himself with skill and energy to the nonmarketing aspects of his new position. be- cause this person had invested so much time in learning marketing ropes and had en- joyed a certain amount of success in this function, it would be very difficult to view something else as more important. if he did not achieve a broader perspective, he would become a business manager but still think and act like a functional manager. all his research led walt to the conclusion that values were key. this new business man- ager had to make a shift and start valuing business strategy and the contributions of all functions (not just the marketing function). walt also began to define what came to be known as the crossroads model, suggesting that there were specific leadership crossroads in every organization, each with its own specific requirements. by the late 1970s this model was central to walt’s teaching, assessment work, and coaching.“ forordet forsættes med en beskrivelse af de tre forfattere, og det fremgår, at både stephen drotter og james noel har været ansat i general electric, hvor de har samarbejdet med walt mahler og draget erfaring og læring fra hans teorier om ledelse og overgangene fra en ledel- sesrolle til en anden. om ram charan fremgår det, at han har arbejdet som ledelseskonsu- lent siden 1960’erne, og at han i den forbindelse bl.a. har rådgivet general electric. teorien om at overgange mellem forskellige roller spiller en afgørende betydning for en le- ders succes, den såkaldte transitionsmodel, er bærende for bogen og dens anvisninger. af bogens introduktionskapitel fremgår bl.a.: ”to capitalize on this potential, you need to discern the true work requirements at key leadership levels and what’s needed to make the transition from one layer to the next successfully. matching an individual’s potential with a series of requirements is how pipelines are build. the leadership pipeline model will help you achieve these objectives. passages through the pipeline to build your leadership base, the starting point is understanding the natural hierarchy of work that exists in most organizations (the focus here is on managerial-leadership work rather than technical or professional contributions). in a large, decentralized busi- -6- ness organization, this hierarchy takes the form of six career passages or pipeline turns. the pipeline is not a straight cylinder but rather one that is bend in six places. each of these passages represents a change in organizational position – a different level and com- plexity of leadership – where a significant turn has to be made. these turns involve a ma- jor change in job requirements, demanding new skills, time applications, and work val- ues. the following chart illustrates the six major passages leaders face: identifikationen af behovet for “new skills, time applications, and work values” er en af bo- gens centrale pointer, der uddybes på følgende måde umiddelbart efter introduktionen af ovenstående figur: -7- ”- skill requirements – the new capabilities required to execute new responsibilities - time applications – new time frames that govern how one works - work values – what people believe is important a so becomes a focus of their ef- fort.” introduktionskapitlet indeholder herefter en guide til, hvordan bogen skal forstås og anven- des: ”understanding the passages and how to use them this book is divided into two sections. the first (chapters one through seven) focuses on defining each leadership passage and illustrating the skills, time applications, and values that are required to make the passage successfully. to keep the leadership pipeline filled and flowing, it’s crucial that you are aware of the specific requirement, the common prob- lems managers experience in making a passage, and behaviors or attitudes that identify someone as having difficulty with a passage. when organizations start to think in terms of pipeline requirements rather than job-title responsibilities, they are in a much better position to develop their leaders. the second section concentrates on how to apply the pipeline to leadership problems and opportunities within an organization. chapters eight through thirteen will help you di- agnose pipeline problems, create development plans, and more effectively manage lead- ership performance. within the second section, you’ll also find tools and techniques for coaching leaders, dealing with succession issues, preventing leadership failures, and maintaining the flow in the functional offshoot of the pipeline.” i kapitel 1 bliver de seks ledelsesmæssige karriereovergange yderligere uddybet: ”the six turns in the pipeline that we’ll discuss here are major events in the life of a lead- er. they represent significant passages that can’t be mastered in a day or by taking a course. our goal here is to help you become familiar with the skills, time applications, and work values demanded by each passage, as well as this particular leadership gestalt. once you grasp what these passages entail and the challenges involved in making each leadership transition, you’ll be in a better position to use this information to unclog your organization’s leadership pipeline and facilitate your own growth as a leader. going through these passages helps leaders build emotional strength as they take on tasks of in- creasing complexity and scope. the following six chapters will provide you with ideas and tools to achieve full performance at all leadership levels in your organization.“ herefter giver kapitlet en summarisk præsentation af de seks ledelsesmæssige karriereover- gange: from managing self to managing others, from managing others to managing man- agers, from managing managers to functional manager, from functional manager to busi- -8- ness manager, from business manager to group manager og from group manager to en- terprise manager. det fremgår under præsentationen af 4. passage bl.a.: “for example, a common failure at this level is not valuing (or effectively using) staff functions. directing and energizing finance, human resources, legal, and other support groups are crucial business manager responsibilities.” bogen er udviklet på baggrund af erfaringer draget i general electric, der er en global virk- somhed med mange ansatte og mange ledelseslag. om bogens anvendelse på mindre virk- somheder skriver forfatterne afslutningsvist i kapitel 1: ”adapting the model to small business requirements this model was built primarily in large organizations, but we have used it successfully in medium-sized and small companies (some with as few as twenty employees). essentially, this model reflects the hierarchy of work that exists in any company. even small compa- nies grow into this hierarchy as they become successful.“ kapitlerne 2-7 følger en ensartet struktur, hvor de nye skills, time application og work values, der skal indlæres for at opnå succes på det pågældende ledelsesniveau, præsenteres, uddy- bes og illustreres gennem brug af cases. bogens kapitel 2 behandler den første ledelsesmæssige karriereovergang, hvor man går fra at skulle lede sig selv til at skulle lede andre. i kapitlets indledning fremgår bl.a.: ”in other situations, new managers end up competing with direct reports on assignments and sometimes complete assignments themselves when they’re frustrated by how their people ap- proach it. giving up the tasks and responsibilities that earned them a manager title in the first place is a tremendously difficult aspect of this leadership passage.” herefter præsenteres en model, der under de tre gennemgående hovedoverskrifter: skills, time application og work values detaljeret beskriver de opgaver, der ændrer sig i denne overgang. det fremgår bl.a.: -9- ”three achievements of terrific first-time managers table 2.1 provides an overview of the transition that must take place at this level. as you can see, the shift here is not only qualitative but quantitative. the number of skills alone may appear daunting. a quick look at this table also demonstrates, however, that this transition can be summed up as follows: managers must cease thinking only about them- selves and start thinking about others. of course, all this is easier said than done, espe- cially in the light of the numerous changes listed on this table. we’ve found that all these changes can be boiled down to the following three areas: 1. defining and assigning work to be done, including communicating with the boss and others about needs or expectations, planning, organizing, choosing people, and delegating. 2. enabling direct reports to do the work by monitoring, coaching, providing feed- back, acquiring resources, problem solving, and communicating. 3. building social contracts through establishing relationships with direct reports, bosses, and support groups that facilitate open dialogues and trust. af bogens kapitel 3, der behandler overgangen fra at lede andre til at lede ledere, fremgår bl.a.: ”long-term, the problem relates to missing skills and values that affect leaders as they are promoted to positions of increased responsibility. we’ve worked with very senior managers who are lacking key leadership skills because they skipped this turn. this level offers the opportunity to embed crucial qualities into the dna of the organization’s lead- ership. let’s look at a company that failed to take advantage of this opportunity through the experiences of one individual.” - 10 - af en case i umiddelbar forlængelse af det ovenstående fremgår bl.a.: a line formed at vic’s door first thing every morning as his direct reports and individual contributors sought his input and approval. soon vic didn’t have the time he needed to address the budget and project issues that needed addressing.“ under overskriften ”five signs of a misplaced manager og managers” fremgår bl.a.: ”a single-minded focus on getting the work done this individual demonstrates little or no capac- ity for taking full advantage of his new leadership position. he is still operating with the values of a first-line manager and doesn’t recognize his role as a coach and developer of managerial talent. he frequently doesn’t exhibit any interest in strategic or cultural issues.” af bogens kapitel 14 fremgår bl.a.: ”a flexible pipeline for changing organizations the six leadership passages we’ve discussed and the attendant skills, time applications, and values aren’t set in stone. even now, we find that some requirements need to be tweaked to conform to specific environmental realities. in some companies, five leader- ship levels are a more accurate reflection of the organization while in others seven are a better fit. we want to emphasize that not only is it ok to tailor the pipeline model but al- so that we encourage you to do so if it better suits your structure and culture. in fact, we’ve found that the leadership pipeline model – with minor adjustments here and there – is especially well-suited to three types of organizations that don’t fit the traditional business model. let’s briefly explore how it addresses the leadership issues of e- commerce, health care, and ‘mega companies’. … health care failure of ceos in this industry is almost a daily occurrence. we don’t need to spend time here recounting all the problems involving hmos and other health care providers. the health care industry, especially doctors’ groups, hospitals, and hmos, is desperately in need of better leadership models. the industry requires leaders who can provide clear direction for care, enhanced efficiency in delivering service, effective case management, and stronger relationships with partners. because many people in leader- ship positions at health care facilities have been trained as doctors, they often lack any leadership model or training whatsoever. the pipeline model can help these doctors ap- preciate the needed changes in skills, time applications, and values as they move to new leadership levels. the model also helps them understand what they have missed devel- opmentally and provides them with a road map for defining and planning their own de- velopment. … - 11 - ultimately, perhaps the leadership pipeline’s greatest value is that it provides a frame- work upon which new organizations can be built and old ones can reconfigure them- selves. in the future, it may be that the six passages we’ve delineated will change. as e- commerce affects almost every company and other major trends force companies to re- think what they are and what they must do, leadership passages will evolve. nonethe- less, the pipeline model will remain viable because its essential message is timeless: leadership entails a series of passages that come with very specific values, skills, and time requirements; leaders must not skip passages as they take on more responsibility and influence in an organization or they will end up working at the wrong level and will clog the pipeline. with these principles in mind, any organization can develop their own talent to maximum leadership capacity now and in the future.“ i 2011 udkom anden udgaven af bogen, hvor der er tilføjet to kapitler. bogen kan købes via internationale internetboghandlere, og den udgives på dansk af gyl- dendal, der i relation til salget af den danske oversættelse har oplyst, at der er produceret to oplag af bogen i alt 2.700 eksemplarer, hvoraf 1.064 eksemplarer er solgt i almindeligt bog- handlersalg. bogen sælger ikke nævneværdigt længere. forlagets samlede indtægter til dato er 421.648 kr. leadership pipeline i den offentlige sektor forfatterne thorkil molly-søholm og kristian aagaard dahl indgik i marts 2012 en aftale med dansk psykologisk forlag a/s om udgivelse af deres bog med arbejdstitlen: ”offentlig ledelse på alle niveauer”. det fremgår af aftalen, at det er forfatterne, der over for forlaget bærer ansvaret for, at de ikke med deres værk krænker andres intellektuelle rettigheder. bogen blev udgivet den 1. februar 2013 og havde ved udgivelsen fået titlen ”leadership pipeline i den offentlige sektor” (herefter lpo-bogen). bogen er senere udkommet i en 2. ud- gave, der indholdsmæssigt svarer til 1. udgaven. 2. udgave af bogen er fremlagt i sin helhed under sagen. af indholdsfortegnelsen fremgår: - 12 - ”indhold tak………………………………………………………………………….. 7 kapitel 1 at lykkes som offentlig leder………………………………… 9 kapitel 2 den private leadership pipeline…………………………….. 33 kapitel 3 den offentlige leadership pipeline………………………… 67 kapitel 4 offentlig ledelse kræver noget særligt……………………… 101 kapitel 5 ledere af medarbejdere: at lykkes gennem andre………... 125 kapitel 6 leder af ledere: at lykkes gennem ledere………………….. 153 kapitel 7 den funktionelle chef: at lykkes gennem en del af organisationen…………………. 181 kapitel 8 topchef: at lykkes gennem hele organisationen…………... 215 kapitel 9 potentialet for den offentlige organisation…………………. 251 oversigt over faktabokse og modeller…………………………………. 269 oversigt over eksempler………………………………………………… 271 litteratur………………………………………………………………….. 273 ” bogen består således af ni kapitler. bogens omslag indeholder en kort beskrivelse af de to forfattere. kapitel 1 er et introduktionskapitel, der overordnet præsenterer bogens hoved- konklusioner og teoretiske grundfigurer. kapitel 2 er en introduktion til leadership pipeline- teorien, som den er formidlet i lp-bogen, og som forfatterne referer til som den ”private leadership pipeline”. i kapitel 3 præsenterer forfatterne den ”offentlige leadership pipe- line”. bogens kapitel 4 beskriver otte kompetencefelter, som forfatterne har identificeret som væsentlige kompetencer for ledere i det offentlige. kapitlerne 5-9 beskriver transitionerne i ledelsesniveauerne, de nye færdigheder mv., der er nødvendige at tillære for at få succes, og de mulige faldgruber i den specifikke transition. kapitel 9 beskriver fem principper, der er grundlæggende for den offentlige leadership pipeline. kapitlet beskæftiger sig desuden med emner som ledelsesevaluering, rekruttering, coaching mv. af bogens kapitel 1 fremgår indledningsvist bl.a.: ”mener du at offentlig ledelse kræver noget særligt? og er det din erfaring, at succeskri- terier for offentlig ledelse nødvendigvis afspejler, at ledelsesopgaven er forskellig alt ef- ter, hvad lederen leder – medarbejdere, ledere eller hele organisationen? disse tanker har teorien bag offentlig leadership pipeline taget livtag med, og den giver et praktisk bud på, hvad der skal for at lykkes som offentlig leder på hver af niveauerne: topchef, funkti- onel chef, leder af ledere og leder af medarbejdere. og teorien tilbyder et detaljeret ledel- sesgrundlag, som den offentlige organisation kan bygge en professionel værdikæde for - 13 - ledelse med, ved at forme lederprofiler, -rekruttering, -uddannelse, -evaluering m.m. ef- ter teorien. ” det fremgår af en note, at forfatternes pointer illustreres og understreges af eksempler, der er konstrueret på baggrund virkelige hændelser og fortællinger fra danske offentlige ledere, hvis udtalelser udgør en væsentlig del af det empiriske grundlag for bogen. målet med ek- semplerne er at formidle og levendegøre det særlige og mest centrale ved offentlig ledelse. af kapitel 1 fremgår videre bl.a.: ”igennem de sidste tre år har vi derfor i et forskningsprojekt på aalborg universitet ar- bejdet intensivt sammen med offentlige ledere for at finde ud af, om dansk offentlig le- delse kræver noget særligt. hundredvis af offentlige ledere fra direktører til ledere af medarbejdere har deltaget i forskningsprocesserne sammen med en aktiv medaktionsfor- skergruppe bestående af 15 hr-chefer og specialister i lederudvikling fra et bredt spek- trum af offentlige organisationer. derudover trækker vi på viden fra aktionsforsknings- projekter i 12 offentlige organisationer, hvor muligheder og udfordringer i forhold til an- vendelsen af teorien om leadership pipeline bliver udforsket. resultatet af disse forsk- ningsprocesser udgør forskningsprojektets første hovedbudskab, som dermed udgør grundlaget for teorien om den offentlige leadership pipeline. der kræves otte særlige kompetencer for at lykkes som offentlig leder. disse er skitseret i model 1.1 model 1.1 de otte kompetencer i offentlig ledelse ” efter opridsningen af de otte særlige kompetencer fremgår videre: - 14 - ”god offentlig ledelse afhænger af, hvad man leder det indledende eksempel i starten af dette kapitel udstiller endvidere en anden arkety- pisk tragedie: jesper, der var en dygtig natur- og miljøchef, forfremmes og mislykkes i di- rektørstillingen, fordi han ikke magter at håndtere de nye ledelsesopgaver. transitionen … til det nye leder-niveau kræver nogle nye kompetencer, som han ikke besidder eller udvikler til at håndtere den nye ledelsesopgave. han har for eksempel tydeligvis ikke sikret sig, at hans afløser som natur- og miljøchef og resten af ledelseskæden (dvs. leder- niveauerne i miljø- og teknikforvaltningen) prioriterer den nye ”sparedagsorden” som en dagsordenssættende værdi i organisationen. han formår ikke at krisehåndtere den høj- spændte situation med pressen, hvilket sætter spørgsmålstegn ved hans kommunikative kompetencer, og han har tydeligvis ikke megen fornemmelse for, at den politiske ledelse har brug for, at organisationen prioriterer sparsommelig omgang med skattekronerne i kølvandet på sparerunde-beslutningerne. han besidder med andre ord ikke tilstrækkelig politisk tæft til at fange dette. det andet principielle spørgsmål, som eksemplet hermed tematiserer, er, om offentlig le- delse kræver de samme kompetencer, uanset om man er topchef, funktionel chef, leder af ledere eller leder af medarbejdere, eller om ledelse på det enkelte leder-niveau er en dis- ciplin i sig selv, der kræver en eller flere nye kompetencer sammenlignet med at udøve ledelse på andre leder-niveauer? for at udforske dette tog vi afsæt i en banebrydende praktisk teori om ledelse i det priva- te kaldet leadership pipeline, som vi herfra vil kalde den private leadership pipeline. teorien tilbyder en række mulig svar på de vigtigste færdigheder, arbejdsværdier og pri- oriteter, som ledere skal mestre på hvert enkelt leder-niveau. det er her vigtigt at notere, at vi skriver ”mulige svar”. vi tror ikke på direkte og ureflekteret import af nogen former for koncepter fra én kontekst til en anden og tilmed en væsentlig forskellig kontekst – i dette tilfælde den offentlige sektor. teorien præsenteres i fakta 1.2. fakta 1.2 den private leadership pipeline leadership pipeline er efter flere forskeres mening de sidste ti års mest indflydel- sesrige teori i forhold til private organisationers tilgang til ledelses- og talentudvik- ling samt deres generelle organisatoriske arbejde med ledelseskvalitet (kaiser, cra- ig, overfield & yarborough, 2011). dette ses blandt andet i, at mere end hver fjerde fortune global 500-virksomhed i dag baserer deres definition af ledelse og deres ledelsesrettede støtteaktiviteter (såsom lederuddannelse, -rekruttering, -evaluering m.m.) på den private leadership pipeline. teorien blev oprindeligt udviklet i general electric i et samspil med række ameri- kanske hr-specialister og forskere, og blev publiceret globalt i 2001 af charan, no- el & drotter. det særlige ved teorien er, at den har et hidtil uset nuanceret blik for de vigtigste færdigheder, arbejdsværdier og prioriteter på hvert enkelt leder-niveau. pointen er her, at hvert leder-niveau på udvalgte områder kræver nye færdigheder, arbejds- - 15 - værdier og prioriteter for, at man lykkes som leder. denne ændring i kravene til lederens færdigheder, arbejdsværdier og prioriteter, når en leder går fra et niveau til et andet, kaldes for en transition. når en leder forfremmes fra et niveau til det næste, gennemgår han en transition, hvor nogle færdigheder, arbejdsværdier og måder at prioritere sit arbejde på skal aflæres, nogle nye tillæres og andre bevares. logikken i teorien er, at det, lederen har lært på et lavere niveau, tager han med sig, når han forfremmes, medmindre det skal aflæres, udvides eller ændres. end- videre beskriver teorien de vigtigste faldgruber i transitionerne fra et leder-niveau til et andet. i vores fremlægning af teorien tager vi udgangspunkt i fire leder-niveauer samt medarbejder-niveauet, men teorien kan også justeres til flere eller færre leder- niveauer: - topchef (direktøren for forvaltningen, styrelsen, hospitalet, ministeriet, kommunen m.m.) - funktionel chef (den højt placerede chef lige under direktørniveauet, som er en del af den øverste ledelsesgruppe, og som har ansvar for et stort selv- stændigt og sammensat område) - leder af ledere (leder ledere, men har ikke et samlet strategisk ansvar og er ik- ke en del af den udvidede direktion) - leder af medarbejdere - medarbejder.” efter præsentationen af den private leadership pipeline følger en overordnet beskrivelse af den offentlige leadership pipeline, der efterfølgende uddybes i bogens senere kapitler. af denne overordnede introduktion til den offentlige leadership pipeline fremgår bl.a.: ”leadership pipeline i det offentlige teorien om den private leadership pipeline giver os væsentlige begreber til at italesætte og forstå ledelse på det enkelte niveau, og de ovennævnte erfaringer i de private organi- sationer antyder et væsentligt potentiale for offentlige organisationer. … men før vi entusiastisk følger i fodsporene af new public management-ideologien og handlekraftigt implementere den private leadership pipeline og den dertilhørende orga- nisatoriske praksis, er det nødvendigt at stille en række spørgsmål i forhold til at bruge teorien i den danske offentlige sektor: - er den private leadership pipelines kriterier relevante for offentlige ledere? eller kræver det andre færdigheder, arbejdsværdier og prioriteter på det enkelte leder- niveau i den offentlige organisation? - kan man generalisere på tværs af de forskellige typer offentlige organisationer og definere noget, der er gældende overordnet set for alle offentlige organisationer? - 16 - disse spørgsmål blev gennemarbejdet i forskningsprocesserne, denne gang i fokusgrup- peinterviews med i alt cirka 100 ledere (topchefer, funktionelle chefer, ledere af ledere og ledere af medarbejdere fra såvel stat, kommune og region) og vores medaktionsforsker- gruppe. resultatet er følgende: for det første kan store dele af den private leadership pipeline med enkelte overordnede modifikationer overføres til den offentlige sektor som en adækvat forklaringsmodel for, hvad god offentlig ledelse på forskellige niveauer forudsætter, og hvad der er de mest typiske faldgruber i skiftet til det enkelte leder-niveau. modifikationerne er følgende: - medarbejdersynet skal revideres, så medarbejdere forstås som mere selvledende og mere selvstændige. - ledelsessamarbejdet i ledelseskæden skal anskues mere dynamisk og ligeværdigt med ”ledelse opad og ledelse nedad”. med ledelse opad menes støtte, information, sparring o.lign. vi bruger begrebet ”interaktion” for at indfange denne forståelse af ledelsessamarbejdet. - den private leadership pipelines fokus på den økonomiske bundlinje skal revide- res til et mindre ”managementøkonomisk”-præget sprogbrug og til et fokus på fle- re formål, hvor den økonomiske bundlinje blot er ét formål i rækken af formål. for det andet skal den private leadership pipeline suppleres med otte nye kompetence- felter for at indfange de særlige arbejdsværdier, færdigheder og prioriteter, der er nød- vendige for at lykkes som en dansk offentlig leder. kompetencefelterne er ikke lige vigti- ge på hvert leder-niveau, og det er mere fatalt at lave fejl inden for nogle af kompetence- felterne end andre. med afsæt i denne viden har vi kunnet definere en teori, som er tilpasset den offentlige sektor: den offentlige leadership pipeline. denne beskriver: - de særlige færdigheder, arbejdsværdier og prioriteter, som offentlige ledere skal mestre på hvert enkelt leder-niveau - det, der skal aflæres og tillæres, når den offentlige leder forfremmes - de væsentligste faldgruber for offentlige ledere i skiftet til hvert leder-niveau samlet set betyder det, at forskningsprojektets andet hovedbudskab er: god offentlig ledelse skal defineres ud fra det leder-niveau, man er leder på. den offentlige leadership pipeline er en bred teori, som samlet set dækker den offentlige sektor, men den skal ikke forstås som en endelig teori, der én gang for alle definerer en universel sandhed. der er store interne forskelle i den offentlige sektor imellem stat, kommune og region. også internt i den enkelte ”branche” kan der være store forskelle – blandt andet i størrelse og i, hvorvidt den enkelte offentlige organisation opererer på et højpolitisk område (et område med høj bevågenhed fra beslutningstagere, kontrolinstan- ser, presse, interesseorganisationer m.m.), eller om det er et lavpolitisk område. de forskellige leder-niveauer og transitioner i den offentlige leadership pipeline er illu- streret i model 1.2. - 17 - model 1.2 den offentlige leadership pipeline fakta 1.3 nøglebegreber i den offentlige leadership pipeline fire leder-niveauer: - topchef (de 1-2 øverst placerede direktørniveauer) - funktionel chef (den højt placerede chef lige under direktørniveauet, som er del af den øverste ledelsesgruppe, og som har ansvar for et stort selvstæn- digt og sammensat område) - leder af ledere (leder ledere, men har ikke et samlet strategisk ansvar og er ik- ke en del af den udvidede direktion) - leder af medarbejdere. transitioner: betegner det, der skal aflæres, det, som skal tillæres, og det som skal bevares, når man skifter fra ét leder-niveau til det næste. interaktioner: betegner den gensidige, dynamiske relation imellem to leder- niveauer med ledelse nedad og ledelse opad. faldgruber: kommer til udtryk ved, at lederen ikke er kommet vellykket igennem transitionen og dermed ikke har en velfungerende adfærd tilpasset det leder- niveau, han er på. typisk fordi han ikke har aflært eller tillært en vigtig færdighed, arbejdsværdi eller prioritet og i stedet fortsætter med at arbejde på den ”gamle måde”, dvs. den måde og med de færdigheder, arbejdsværdier og prioriteringer, der var krævet og forventet på det tidligere leder-niveau. færdigheder: de færdigheder, lederen skal mestre for at kunne lykkes som leder på det pågældende niveau. arbejdsværdier: det, som lederen skal værdsætte for at kunne lykkes som leder på det pågældende niveau, og som han derfor skal sætte i centrum for sin indsats. - 18 - prioriteter: det, som lederen skal fokusere på og skabe tid til for at kunne lykkes som leder på det pågældende niveau. otte kompetencefelter: politisk tæft, faglig ledelse, kommunikative kompetencer, rol- lemodel, skabe ledelsesrum, strategiarbejde, procesledelse, navigere på den offent- lige scene.” i slutningen af kapitel 1 giver forfatterne en kort introduktion til bogens øvrige kapitler og i den forbindelse præsenteres også en grafisk fremstilling af bogens indhold. bogens kapitel 2 omhandler alene den private leadership pipeline og her uddybes beskrivel- sen af teorien som forfatterne introducerede i kapitel 1. det fremgår bl.a.: ”den private leadership pipeline er en teori med en række principper for, hvorledes organi- sationer kan understøtte de bedst mulige ledelsespræstationer på de enkelte leder- niveauer i organisationer og samtidig tilrettelægge arbejdet, så organisationen udvikler egne ledere. teorien er udviklet i general electric af hr-specialisterne walt mahler, steve drotter og ledelsesforskeren og -konsulenten ram charan og er formidlet i 2001 (charan et al.). leadership pipeline-modellen er nu massivt udbredt og bruges som le- delsesgrundlag af mindst en fjerdedel af de største private virksomheder i verden. i dette kapitel introducerer vi først de vigtigste ideer og principper, som den private leadership pipeline hviler på. derefter gennemgås teorien i en udgave, som rummer fire leder-niveauer10, og vi beskriver, hvorledes disse niveauer defineres ved hjælp af arbejd- sværdier, færdigheder og prioriteringer. til slut gennemgår vi ganske kort, hvordan teo- rien tilpasses mindre og større organisationer. ” af note 10 fremgår: ”den private leadership pipeline kan tilpasses organisationer med mange ledelseslag og til mindre organisationer med færre ledelseslag (charan et al, 2001). argumentet for at fokusere på en leadership pipeline med fire ledelseslag er, at dette modsvarer det antal ledelseslag, som man typisk finder i en kommunal forvaltning, et ministerium eller på et sygehus. modellen med fire ledelseslag er fremkommet ved at sammentrække de tre øverste topchefniveauer i modellen med de seks ledelseslag.” under overskriften ”god ledelse afhænger af hvad der skal ledes” fremgår bl.a.: ”ledelsesteorien er som oftest forankret i ret uklare distinktioner imellem topledelse, mellemledelse og linjeledelse eller i diskussioner om, hvad der er ledelsesopgaven på strategisk, taktisk og operativt niveau (yukl, 2009). den private leadership pipeline går meget tættere på hvert enkelt leder-niveau i organisationen, idet den på hvert leder- - 19 - niveau giver et nøje differentieret generisk bud på ledelsesopgaven defineret på tre pa- rametre: færdigheder, arbejdsværdier og prioriteter (charan et al., 2001). - færdigheder. de færdigheder, lederen skal mestre for at kunne lykkes som leder på det pågældende niveau. - arbejdsværdier. det, som lederen skal værdsætte for at kunne lykkes som leder på det pågældende niveau, og som han derfor skal sætte i centrum for sin indsats. - prioriteter. det, som lederen skal fokusere på og skabe tid til for at kunne lykkes som leder på det pågældende niveau. endvidere anviser den private leadership pipeline en række præcise faldgruber i over- gangen fra et leder-niveau til det næste. dette uddybes senere i sidste halvdel af dette kapitel. i vores beskrivelse af den private leadership pipeline arbejder vi med udgangspunkt i fi- re leder-niveauer kendetegnet ved fire generiske ledelsesbegreber: - topchef (som er leder for hele organisationen. han og bestyrelsen er ansvarlig for den samlede strategi.) - den funktionelle chef (som er leder af en stor sammensat og selvstændig forret- ningsenhed inden for organisationen, er medlem af den udvidede øverste chef- gruppe i divisionen og har mindst to leder niveauer under sig) - leder af ledere (som er ledere af medarbejdere) – mellemledere - leder af medarbejdere. herudover har vi inddraget medarbejderne. organisationer kan have mange udformnin- ger og mange niveauer, så denne model skal tilpasses den enkelte organisation. det kommer vi nærmere ind på sidst i kapitel 2. når lederen bevæger sig opad i organisationen fra leder-niveau til leder-niveau, skal han gennem en række transitioner som illustreret i model 2.1. model 2.1. den private leadership pipeline hver transition afspejler et skift i organisatorisk position, og dermed kræves nye færdig- heder, prioriteter og arbejdsværdier.” - 20 - kapitlet indeholder herefter en overordnet beskrivelse af transitionen til hvert af de fire le- derniveauer. beskrivelserne af de enkelte transitioner indledes med et eksempel, og forfat- terne beskriver herefter med udgangspunkt i eksemplet, hvilke arbejdsværdier, prioriteter og færdigheder der skal udvikles for at lykkes i denne transition, og hvilke klassiske fald- gruber der er i de respektive skift. beskrivelserne afsluttes med en illustrerende og opsum- merende model. under beskrivelsen af transitionen fra medarbejder til leder af medarbejder fremgår i afsnit- tet om prioriteter bl.a.: ”han skal gå fra at styre sin egen tid til nu også at styre andres tid. endvidere er det cen- tralt, at lederen kan planlægge sin tid, så han er tilgængelig for medarbejdernes løbende behov for ledelsessparring og beslutninger. denne del af arbejdet udgør ofte op til 15-25 procent af lederens tid og er en markant ændring i forhold til at arbejde som medarbej- der.” beskrivelsen opsummeres med model 2.4, der illustrerer forskellen på færdigheder, priorite- ter og arbejdsværdier før og efter transitionen: ”model 2.4 færdigheder, prioriteter og arbejdsværdier for medarbejderne og lederen af med- arbejdere i den private leadership pipeline medarbejder leder af medarbejdere færdigheder færdigheder • tekniske/faglige evner • sætte mål • gode samarbejdsevner. • rekruttere • uddelegere • vurdere indsats • give periodisk feedback omkring arbejds- indsats • coache • relationsopbygge opad, nedad og side- læns – for organisationens skyld. prioriteter prioriteter • daglig mødedisciplin • årlige planlægninger, budgetter, projekter • overholde aftaler og nå egne deadlines • sætte mål og prioriteter for afdelingen så- • kortsigtet tidshorisont. vel som den enkelte medarbejder/team - 21 - • kortsigtet og langsigtet tidshorisont • skabe tid til medarbejdere – både på deres og egen foranledning. arbejdsværdier arbejdsværdier • skabe resultater gennem personlig indsats • værdsætte at skabe resultater gennem an- • høj faglig kvalitet dre • acceptere organisationsværdierne. • værdsætte medarbejdernes succes • værdsætte ledelsesarbejdet • værdsætte afdelingens succes • værdsætte organisationens succes • have synlig integritet. beskrivelsen afsluttes med faldgruber i skiftet til leder af medarbejdere og en opsummerende model til illustration af disse. under beskrivelsen af transitionen fra funktionel chef til topchef fremgår i afsnittet om prio- riteter bl.a.: ”en klassisk faldgruppe er her at gøre som den fortravlede topchef, der gerne vil have ’fingrene med i alting’ og derfor overfladisk haster fra opgave til opgave frem for i højere grad at skubbe tingene videre til de funktionelle chefer.” kapitlet afsluttes med: ”i det følgende gennemgår vi ganske kort leadership pipeline-modellen med både flere og færre leder-niveauer for at anskueliggøre, hvordan den offentlige leadership pipe- lines niveauer udformes til store og små virksomheder. leadership pipeline i meget store og meget små organisationer den private leadership pipeline er i udgangspunktet udviklet til store globale virksom- heder, og den oprindelige grundmodel har derfor seks niveauer. disse er: - øverste koncerndirektør (enterprise manager ceo) - direktionsmedlem (group manager) - divisions- eller områdedirektøren (business manager) - den funktionelle chef - leder af ledere - leder af medarbejdere - medarbejdere … - 22 - i de meget små virksomheder (mindre end ca. 20 medlemmer) er der i realiteten kun én transition: fra ansat til ejer (i stedet for at gå fra medarbejder til leder af medarbejdere). hvis organisationen vokser til tre leder-niveauer, anbefaler charan, noel og drotter føl- gende sondring: topchefen, den funktionelle chef og leder af medarbejdere. her sammen- trækkes leder af ledere-niveauet med den funktionelle chef-niveauet. ” i bogens kapitel 3 uddybes og konkretiseres teorien om den offentlige leadership pipeline med udgangspunkt i eksempler fra fire ledere på hvert deres lederniveau i en skoleforvalt- ning i en kommune. beskrivelserne af de enkelte transitioner indledes med et eksempel, og forfatterne beskriver herefter med udgangspunkt i eksemplet, hvilke arbejdsværdier, priori- teter og færdigheder, der skal udvikles for at lykkes i denne transition, og hvilke klassiske faldgruber der er i de respektive skift. beskrivelserne afsluttes med et illustrerende og op- summerende skema. beskrivelsen af medarbejderniveauet indledes med et eksempel om læreren john. efter ek- semplet skriver forfatterne: ”set i forhold til den offentlige leadership pipelines forståelse af de centrale færdighe- der, arbejdsværdier og prioriteter på medarbejderniveauet er det ikke overraskende, at john klarer sig godt. ud over de kvaliteter, som både den private leadership pipeline og den offentlige leadership pipeline peger på som centrale på medarbejder-niveauet (bl.a. den faglige ekspertise, samarbejdsevner og det, at han værdsætter og motiveres af det personlige faglige arbejde), har john nemlig en række kvaliteter, der er særegne og nød- vendige for at lykkes som medarbejder i det offentlige: - han er stærk til proceskoordinering: at koordinere komplekse arbejdsprocesser med en lang række interessenter med meget forskellige behov og dagsordener. - han bærer de særlige offentlige værdier om lige demokratisk behandling af alle og ser skolen som stedet, hvor børn fra alle samfundslag skal mødes og opbygge solidari- tet og gensidigt kendskab til glæde for samfundets generelle sammenhængskraft. - han er præget af en høj grad af selvledelse og arbejder selvstændigt og selvinitieret. i model 3.2 gengives definitionen af medarbejder-niveauet i den offentlige leadership pipeline. de særlige krav til den offentlige medarbejder er fremhævet med kursiv. model 3.2 færdigheder, prioriteter og arbejdsværdier for medarbejdere i den offentli- ge leadership pipeline - 23 - offentlige leadership pipeline – medarbejder færdigheder • tekniske/faglige evner • samarbejdsevner • proceskoordinering. prioriteter • daglig mødedisciplin • nå personlige deadlines. arbejdsværdier • at skabe resultater gennem personlig faglig indsats • acceptere organisationsværdierne • selvledelse • offentlige værdier. ” umiddelbart herefter følger et eksempel om den faglige chef lise, der er leder af medarbej- dere. lise har ikke succes i sin transition. forfatterne skriver: ”lises eksempel illustrerer en række af de færdigheder, arbejdsværdier og prioriteter, der skal til for at lykkes som offentlig leder af medarbejdere, men som det ses i nedenstående model 3.3 skal der også mere til. i modellen har vi gengivet leder af medarbejdere-nivea- uet i den offentlige leadership pipeline. de særlige krav til den offentlige leder er frem- hævet med kursiv. model 3.3 færdigheder, prioriteter og arbejdsværdier samt typiske faldgruber for lede- ren af medarbejdere i den offentlige leadership pipeline leder af medarbejdere færdigheder • sætte mål • rekruttere • uddelegere • vurdere indsats • give periodisk feedback omkring arbejdsindsats • coache • relationsopbygge opad, nedad og sidelæns – for organisationens skyld • procesledelse: håndtere og styre tværgående, tværfaglige processer med fokus på både proces og re- sultat - 24 - • kommunikative kompetencer: gøre det politisk vedtagne meningsfuldt for de faglige medarbejdere • faglige ledelse: har fag-faglig indsigt og kan udvikle faglighed hos andre. prioriteter • årlige planlægninger, budgetter, projekter • sætte mål og prioriteter for afdelingen såvel som for den enkelte medarbejder/team • har kortsigtet og langsigtet tidshorisont • skabe tid til medarbejderne – både på deres og egen foranledning. arbejdsværdier • værdsætte at skabe resultater gennem andre • værdsætte medarbejdernes succes • værdsætte ledelsesarbejdet • værdsætte afdelingens succes • have synlig integritet • rollemodel: promoverer organisationens værdier igennem egne handlinger. typiske faldgruber i skiftet fra medarbejder til leder af medarbejdere • sætter mere pris på professionen og det individuelle arbejde end på ledelsesarbejdet • kan ikke styre egen og andres tid – kortsigtet og langsigtet • giver medarbejderne for meget eller for lidt magt og indflydelse • kan ikke forstå forskellige mennesker og coache eller give feedback • arbejdsprocesser og iscenesættelsen af for eksempel inddragelses- og udviklingsprocesser sejler m.m. (procesledelse) • kan ikke oversætte og meningsskabe imellem politisk og fagligt opgaveniveau (kommuni- kative kompetencer) • glemmer den faglige del af ledelse (faglig ledelse) • varetager ikke, at man er rollemodel for den offentlige organisations beslutninger, traditi- oner m.m. (rollemodel). ” modellen for leder af ledere ser ud som følgende: ”model 3.4 færdigheder, arbejdsværdier og prioriteter samt typiske faldgruber for lederen af ledere i den offentlige leadership pipeline leder af ledere færdigheder • udvælge og træne ledere af medarbejdere • uddelegere ledelsesopgaver til ledere af medarbejdere • følge op på ledere af medarbejderes varetagelse af lederskabsopgaver • coache lederne individuelt og som team, støtte dem i deres udvikling – og måle dem på denne • kan være ”silobuster” – sikre optimal integration, erfaringsdeling og brug af ressourcerne • kan se eget ansvarsområde i sammenhæng med de andre dele af organisationen og koor- dinere dette - 25 - • kan være strategisk sparringspartner for den funktionelle chef • procesledelse: er proces- og indsatsorienteret med et mere organisatorisk holistisk systemperspektiv • kommunikative kompetencer: kan gøre det politisk vedtagne meningsfuldt for underordnede ledere • strategiarbejde: kan arbejde med strategiudvikling i samspil med sideordnede, underordnede og overordnede ledere. prioriteter • coache ledere af medarbejdere • bidrage til at finde svar på strategiske spørgsmål samt implementering af dem – og disku- tere disse med de overordnede chefer. arbejdsværdier • værdsætte ledere af medarbejderes ledelsesarbejde/-bidrag • understøtte ledere af medarbejdere i at tiltrække og udvikle medarbejdere • rollemodel: promovere organisationens værdier gennem egne handlinger og gennem ledelse af le- derne. typiske faldgruber i skiftet fra leder af medarbejdere til leder af ledere • problemer med uddelegering og resultatstyring • skaber ikke et samarbejdende lederteam • fokuserer på det konkrete og glemmer det strategiske • vælger kloner frem for talenter • procesledelse: kan ikke koordinere og udvikle egne ledere i deres procesledelse. overtager egne lede- res procesledelsesarbejde og mister overblikket • kommunikative kompetencer: kan ikke gøre politikernes og topledelsens beslutninger meningsfulde og operationelle for egne ledere og medarbejdenre • rollemodel: er ikke rollemodel for ledelsesarbejdet. er ikke rollemodel for organisationens beslutnin- ger. tilsvarende modeller er for den funktionelle chef og for topchefen, hvor det, der er særligt ved den offentlige leadership pipeline også i disse modeller, er fremhævet med kursiv. kapitel 4 er en uddybende beskrivelse af de otte kompetencefelter for offentlige ledere som bogens forfattere indledningsvis identificerede i kapitel 1. i kapitel 5 går forfatterne i detaljer med det første ledelsesniveau, ledere af medarbejdere. ka- pitlet er bygget op med et indledende eksempel efterfulgt af en model, der er identisk med model 3.3 ovenfor. herefter følger en uddybende beskrivelse af disse forskellige punkter med dertilhørende eksempler. af afsnittet om arbejdsværdier fremgår: ”- medarbejderes succes. hvis man som leder vil lykkes gennem sine medarbejdere, bør følgende spørgsmål absolut ligge en på sinde: ’hvordan kan jeg sikre mine medarbej- deres succes med deres opgaveløsning og deres udvikling?’ det er paradoksalt nok - 26 - svært for mange, hvilket hænger sammen med, at man i sin tid som medarbejder net- op oftest er kommet i betragtning til lederjobbet, fordi man selv havde succes med sit faglige arbejde; en succes, der ofte blev opnået gennem stærk faglig indsats, stort en- gagement og identifikation med faget og måske også ’rundsave’ på albuerne. ” i kapitel 6 beskrives ledelsesniveauet: leder af ledere på samme måde som det foregående kapitel. efter eksemplet om jette, der afløser den gamle dronning, fremgår bl.a.: ”jette er en leder, der på flere fronter agerer diametralt modsat niels: hun placerer sig helt an- derledes strategisk i forhold til sine ledere, og hun betoner ledelse frem for individuel sags- håndtering.” under afsnittet ”fokuserer på det konkrete og glemmer det strategiske” fremgår bl.a.: ”en tredje hyppig faldgrube er, at ledere af ledere lader sig opsluge i så høj grad af den konkre- te drift, at hun glemmer den strategiske optimerings- og udviklingsopgave.” bogen forsætter herefter behandlingen af de to sidste ledelsesniveauer efter samme opbyg- ning og struktur som de to forudgående. bogen afsluttes herefter med et kapitel om potentialet for den offentlige organisation og be- skriver fem principper for den offentlige leadership pipeline. derudover kommer kapitlet ind på emner som lederevaluering, -rekruttering, -profiler mv. gennem hele bogen foretager forfatterne referencer til øvrige forfattere og deres værker, herunder lp-bogen. det sker dels gennem henvisninger direkte i teksten og ved henvisnin- ger i noteform. ingen af henvisningerne indeholder sidehenvisninger. antallet af henvisnin- ger og karakteren af disse er behandlet i skønserklæringen. bogen afsluttes med litteraturli- ste, hvoraf lp-bogen fremgår med bl.a. a.m. freedmans bog fra 1998 om ”pathways and crossroads to institutional leadership”, r.b. kaisers bog fra 2011 om ”the leadership pipe- line: fad fashion or emperical fact”, og w.r. mahlers bog om ”the succession planning handbook for the human ressource executive” fra 1986. dansk psykologisk forlag har i forbindelse med sagen oplyst, at bogen pr. 24. februar 2017 er solgt i 9.425 eksemplarer, og at der er uddelt i alt 402 frieksemplarer. - 27 - parternes samarbejde sirrah ved kent jonasen og de to forfattere, torkil molly-søholm og kristian aagaard dahl, havde forud for anlægget af denne sag en langvarig drøftelse om muligheden for at indgå et forretningsmæssigt samarbejde baseret på ideerne i de to bøger. drøftelserne indledtes i oktober 2010, hvor kent jonasen på baggrund af en artikel fra børsen den 24. september 2010 om thorkil molly-søholm og kristian aagaard dahls arbejde med forskningsprojektet, der ligger til grund for bogen, rettede henvendelse til thorkil molly- søholm. kent jonasen foreslog, at de skulle mødes med henblik på at se, om de kunne bidra- ge til hinandens arbejde. under deres korrespondance om at finde en mødedato spurgte kent jonasen i slutningen af oktober 2010 om ”der er noget sted på internettet, hvor jeg kan opdatere mig med jeres projekt?” kent jonasen og thorkild molly-søholm mødtes i starten af januar 2011. som opfølgning på mødet tilkendegav kent jonasen i en e-mail til thorkil molly-søholm, at han gerne ville ind- gå i et samarbejde, hvilket thorkil molly-søholm tilkendegav, at også han var interesseret i, dog således at samarbejdet måtte afvente udløbet af en konkurrenceklausul ca. 1,5 år senere. parterne holdt kontakten i perioden frem til ophøret af konkurrenceklausulen. den 17. oktober 2012 modtog kent jonasen en invitation fra thorkil molly-søholm til en kon- ference om leadership pipeline i den offentlige sektor, der tog udgangspunkt i det treårige forskningsprojekt, som torkil molly-søholm og kristian aagaard dahl havde udført. konferencen blev afholdt primo 2013. den 7. februar 2013 sendte kent jonasen en e-mail til kristian aagaard dahl. kent jonasen beklagede, at han ikke havde haft mulighed for at del- tage i konferencen, og spurgte til hvordan han kunne få fat i thorkil molly-søholm og kristi- an aagaard dahls nye bog. kristan aagaard dahl svarede umiddelbart herefter, at bogen kunne bestilles via forlaget, og parterne aftalte at mødes i løbet af sommeren. i en e-mail af 17. februar 2013 oplyste kent jo- - 28 - nasen, at han nu havde købt bogen, hvortil kristian aagaard dahl som opfølgning på dette gjorde kent jonasen opmærksom på thorkil molly-søholm og kristian aagaard dahls nye firma lead. parterne korresponderede herefter med henblik på at fastlægge nye møder, hvilket også lyk- kedes i løbet af foråret 2013. i maj 2013 udvekslede parterne e-mails om muligheden for sammen at starte en forretning op i tyskland. kent jonasen skrev i den forbindelse: ”jeg ved ikke helt, hvad det med ”kun en part kan publicere bogen”. min tanke er, at den offentlige pipeline bog er jeres til at publicere i verden. jeg vil til gengæld arrangere en tysk oversættelse af den originale leadership pipeline bog sammen med dem og et for- lag. kan vi tale om dette måske i morgen – for ligesom at komme videre. de skal vel i virke- ligheden have en licenskontrakt med jer på bogen og de offentlige koncepter og en med sirrah på den private del. og så med det fælles selskab på de fælles produkter.” parterne forsatte korrespondancen henover sommeren 2013 og udvekslede mails om poten- tielle forretningsmuligheder, artikler og referencer i lpo-bogen samt en række mere prakti- ske spørgsmål. af e-mails fra september 2013 fremgår, at parterne planlagde at få stephen drotter til kø- benhavn for at indgå et mere formaliseret forretningssamarbejde med udgangspunkt i leadership pipeline-teorien. der var bestilt flybilletter og fastsat endelige mødedatoer for hans besøg. den 15. september 2013 sendte kent jonasen til thorkil molly-søholm og kristian aagaard dahl udkast til letter og intent, som skulle danne grundlag for den juridiske formulering af en ejeraftale. af udkastet fremgår bl.a.: - 29 - ”letter of intent lead og sirrah samarbejde om leadership pipeline institute (lpi) 1) baggrund sirrah is a danish registered private limited company conducting business within the area of education and development, including consultancy work, coaching, supervision, educational design and supporting it-designs for individual and corporations. leadership pipeline is a spe- cial leadership training methodology developed by james noel, steven drotter and ram charan and described in their book “leadership pipeline”. sirrah has specialized in implement- ing the leadership pipeline concept in private companies on consultancy basis and has devel- oped standardized leadership pipeline leadership training programmes. sirrah has trademark protected generic and customized leadership training programmes for the different leadership levels in accordance with the leadership pipeline concept and is the leading provider of such in denmark. james noel is share holder in sirrah and steven drotter is associated partner with sirrah. lead is a danish registered private company primarily conducting business within the area of education and development, including consultancy work, coaching, supervision for public or- ganisations. lead has written a book “leadership pipeline in the public sector” based on the leadership pipeline concept developed by james noel, steven drotter and ram charan and de- scribed in their book “leadership pipeline” and own research. lead has specialized in imple- menting the leadership pipeline concept in private companies on consultancy basis and is the leading provider og such in denmark to public organisations. sirrah and lead has agreed that setting up a global company “leadership pipeline institute” with steven drotter and/or james noel as shareholders will be the optimal platform for the fu- ture growth. … 2) formål lpi skal være: - den globalt førende udbyder af leadership pipeline løsninger til private og offentlige or- ganisationer … 5) produkter og ip rettigheder … ip rettigheder - losi aps indlægger europæiske tm rettigheder på leadership pipeline - sirrah indlægger ejerandel af multi-source development survey - offentlig pipeline forbliver kristian og thorkils ejendom - ltp private programmer forbliver sirrahs ejendom … - 30 - 12) konkurrenceklausul kent, thorkil og kristian indgår ikke som selvstændige personer, som medarbejdere eller på nogen anden måde, i direkte eller indirekte samarbejde med konkurrenter til lpi. dette gælder også i en 2-årig periode efter udtræden af lpi.” ved e-mail af 18. september 2013 trak thorkil molly-søholm og kristian aagaard dahl sig fra samarbejdet. de begrundede beslutningen med, at de ikke ønskede at indgå i et samar- bejde med konkurrenceklausuler af den rækkevidde, der var lagt op til i udkast til letter of intent. parterne afsluttede herefter forhandlingerne om samarbejdet, og der var ikke yderligere kon- takt før sirrahs advokat den 15. december 2014 sendte advarsels- og krævebrev til thorkil molly-søholm og kristian aagaard dahl. den 19. januar 2015 besvarede advokat peter schønning brevet på vegne af thorkil molly- søholm og kristian aagaard dahl og afviste, at der havde fundet nogen form for krænkelse sted. den 20. december 2016 indgav sirrah a/s stævning. der er i sagen fremlagt erklæringer fra forfatterne stephen drotter og james noel dateret henholdsvis den 11. august 2014 og den 12. juli 2014, hvor forfatterne overdrager påtalerettighederne til sirrah og erklæring af maj 2014 fra forlaget john wiley & sons., inc., giver dem ret til at gøre dette. der er endvidere fremlagt bekræftende erklæringer fra juli 2017 fra forlaget john wiley & sons, inc., stephen drotter og james noel. øvrige dokumenter parterne har fremlagt omfattende sammenligninger og analyser af de to bøger, som de selv har udarbejdet. - 31 - endvidere er fremlagt en vejledning om plagiat fra forskerportalen og kulturministeriets vej- ledning om god citatskik, som beskriver reglerne for god citatskik, og som kommer med vej- ledende retningslinjer for, hvornår der er tale om plagiering. der er derudover fremlagt en række artikler og uddrag af bøger om leadership pipeline- teorien, herunder artikler forfattet af thorkil molly-søholm og kristian aagaard dahl i årene inden udgivelsen af lpo-bogen, og en amerikansk rapport, der beskriver leadership pipe- line-modellen i en modificeret udgave til brug for det offentlige i visse stater i usa. endelig har dansk psykologisk forlag afgivet en erklæring, som beskriver nødvendigheden af adgangen til at videreudvikle og modificere andres (ledelses)teorier, og som understreger, at en sådan adgang er helt sædvanlig. syn og skøn den 21. august 2016 afgav skønsmand professor, ph.d. signe vikkelsø skønserklæring ind- hentet ved en udenretlig skønsforretning. af skønserklæringen fremgår: ”skønsspørgsmål 2.2 lp kapitel 1 versus lpo kapitel 2+3 punkt 1+2: er der passager og/eller illustrationer i kapitel 2 + 3 i lpo, der må anses for at være direkte kopiering af passager og/eller illustrationer i kapitel 1 i lp? er lp krediteret i forbindelse med disse passager? der er tale om direkte kopiering fra lp til lpo af følgende passager: 1. ”value management work” (lo, s. 18) versus lpo: ”værdsætte ledelsesarbejdet” (s.42). lp er ikke krediteret på dette sted. 2. ”in a small company with less than twenty people, the only real leadership passage is a variation on our first one: from managing self to owner (instead of managing others” (lp, s. 27) versus ”i de meget små virksomheder (mindre end ca. 20 med- lemmer) er der i realiteten kun ’en transition: fra ansat til ejer (i stedet for at går fra medarbejder til leder af medarbejdere)” (lpo, s. 64). - 32 - lp er ikke direkte krediteret på dette sted. dog optræder der referencer til ”charan, noel og drotter” i sætninger før og efter denne sætning, dog uden sideangivelse. punkt 3+4: er der passager og/eller illustrationer i lpo, der indholdsmæssigt på anses for at være i det væsentlige identisk med passager og/eller illustrationer i lp? er lp kredite- ret i forbindelse med disse? der er tale om væsentligt identiske passager mellem lp til lpo ved følgende passager: 3. ”the leadership passage requires an increase in managerial maturity” (lp, s. 20) versus ”den vigtigste arbejdsværdi for den funktionelle chef er ledelsesmæssig modenhed” (lpo, s.53). her krediterer lpo ”charan et al. 2010). 4. ”value making others productive” (lpo s.18) versus ”…værdsætte andres arbej- de” (lpo, s.42) 5. ”spend less time on individual work (lp, s.17) versus ”…gå fra at styre egen tid til nu også at styre andres tid” (lpo, s.43) 6. ”planning work, filling jobs, assigning work, motivating, coaching, and measuring the work of others” (lp, s.17) versus ”…kunne sætte mål, uddelegere, coache og vurdere indsats samt give feedback” (lpo, s.43) 7. ”…selecting people to turn passage one, assigning managerial and leadership work to them, measuring their progress as a managers, and coaching them” (lo, s.19) versus ”vælge de rigtige ledere af medarbejdere og dernæst kunne udvikle dem gennem coaching, udfordrende opgaver med det rette udviklingspotentiale mm” (po, s.49) 8. ”…concern themselves with strategic issues that support the overall business” (lo, s.19) ”i højere grad forventes at kunne bidrage til håndtering af organisationsstra- tegiske spørgsmål” (lpo, s.48) 9. ”because they themselves skipped the first passage and still value individual cont- ributions above managerial ones, they poison the managerial well” versus ”ledere af ledere, der ikke selv har udviklet deres arbejdsværdier, prioriteter og færdighe- der til det rette niveau, kommer uforvarende til at ansætte kloner af sig selv. her- ved kommer organisationen systematisk til at fylde ledelsespositionerne med lede- re, der laver det forkerte” (lpo, s.49) 10. ”…have to become skilled at taking other functional concerns and needs into consideration” (lp, s.20) versus ”at man dropper tanken om sit eget funktionelle område set som en isoleret ø og i stedet interesserer sig for at forstå området set fra mange andre forskellige perspektiver” (lpo, s.53) 11. ”…manage some areas that are outside their own experience” (lp, s. 20) versus ”…forholde sig til en masse emner, som man ofte i udgangspunktet ikke ved me- get om” (lpo, s. 54). - 33 - 12. ”from a time-application standpoint, this means participating in business team meetings and working with other functional managers” (lp, s. 20) versus ”..allokeres en stor del af arbejdstiden til tværfunktionelle aktiviteter (lpo, s. 54) 13. ”…need to adopt a broad, long-term perspective” (lp, s. 21) versus ”arbejde strat- egisk i et flerårigt perspektiv” (lpo, s. 53) 14. ”but the biggest shift is from looking at plans and proposals functionally (…) to a profit perspective (will we make any money if we do this?) and to a long-term view (is the profitability result sustainable?)” (lp, s.22) versus ”i forhold til dette skal det kortsigtede perspektiv også mestres: der skal tjenes penge her og nu – men på en bæredygtig og langsigtet måde (…) hvad tjener vi penge på nu? og hvad skal vi leve af i fremtiden?” (lpo, s.51) 15. managers need to stop doing every second of the day and reserve time for reflecti- on and analysis” (lp, s.23) versus ”en anden af topchefens prioriteter er at bruge tid på refleksion og analyse” (lpo, s.61) 16. ”…a common failure at this level is not valuing (or effectively using) staff func- tions” (lp, s.23) versus ”en klassisk faldgrube er her at gøre som den fortravlede topchef, der gerne vil have ’fingrene med i alting’ (…) frem for i højere grad at skubbe tingene videre til de funktionelle chefer” (lpo, s.61) 17. ”business managers must learn to trust, accept advice, and recieve feedback from all functional managers” (lp, s.23) versus ”nødvendigt, at topchefen har en høj grad af tillid til sit team af funktionelle chefer” (lpo, s.60) 18. model 3.3 (lpo, s.75) som sammenfatter færdigheder, prioriteter, arbejdsværdier og typiske faldgruber for overgange fra medarbejder til leder af medarbejdere. indholdet af denne model er i et vist omfang sammenfaldende med indhold i ”table 2.1” (lp, s.36), især punkterne under arbejdsværdier/work values. ved ingen af ovenstående passager/modeller er lp krediteret. der optræder dog to referencer til ”charan et al, 2001” (lpo, s. 61) ”charan, noel og drotter” (lpo, s. 64) i forbindelse med andre udsagn jeg har imidlertid ikke kunne finde disse ud- sagn i lp. 19. i kapitlet 3, lpo optræder også tre andre modeller, som ligeledes sammenfatter færdigheder, prioriteter, arbejdsværdier og typiske faldgruber for overgange mel- lem ledelsesniveauerne. der findes ikke tilsvarende modeller i lp, men modellerne oplister i et indhold, som er delvist identiske med indhold af kapitel 2, 3, 4 og 5 i lp. der angives ikke direkte referencer til dette indhold i lp, men der henvises mere bredt til ”den pri- vate leadership pipeline” s. 69, 93 og 97. dette udtryk anvendes gennem hele lpo – første gang s. 4. på side 16-17 angives der flere referencer til udtrykket og at den ”blev publiceret globalt i 2001 af charan, noel & drotter” (s. 17) og på side 33 an- gives det at ”teorien er udviklet i general electric af hr-specialisterne walt mah- ler, steve drotter og ledelsesforskeren ram charan og er formidlet i 2001 (charan - 34 - et al.)” . i den forstand kan anvendelsen af udtrykket ”den private leadership pipeline” i lpo forstås som en indirekte reference til lp. 20. der er tale om indholdsmæssigt figursammenfald mellem ”figure 1.1 small busi- ness pipeline” (lpo, s. 29) og ”model 2.1. den private leadership pipeline” (lpo, s. 37) samt med dele af ”model 3.1 den offentlige leadership pipeline” (lpo, s. 67). lp er ikke krediteret her, men ligesom i pkt. 19 gives en indirekte reference via ud- trykket ”den private leadership pipeline”. helhedsvurdering af forskelle og ligheder på tværs af kapitel 1 i lp med kapitlerne 2+3 i lpo: de pågældende kapitler anvender alle leadership pipeline-begrebet og modellen samt den tilhørende påstand om, at der kan identificeres et antal ledelsesniveauer med særlige opgaver, krav og udfordringer. begge bøgers kapitler anvender ledelsesniveauerne 1-4 og parametrene ”skill requirements/færdigheder”, ”time applications/prioriteter”, ”work values/arbejdsværdier” samt ”difficulties and challenges/faldgruber” som strukturerende for kapitlernes indhold. hvad angår de tre førstnævnte er lp krediteret (lpo, s. 36). - kapitel 2+3 i lpo adskiller sig fra lp-kapitel 1 ved at skelne mellem en ”pri- vat leadership pipeline” og en ”offentlig leadership pipeline” og indføre en række supplerende karakteristika for ledelsesniveauerne i offentlige or- ganisationer. lpo adskiller sig desuden ved ikke at medtage ledelsesni- veauerne 5-6. - lpo-kapitlerne anvender i lighed med andre kapitler i lp (og kapitel 1 i

  1. lp)case-eksempler til at illustrere succesfulde eller mindre succesfulde transiti- oner og ledelsesroller. case-eksemplerne er forskellige mellem de to bøger, omend de indholds- mæssigt illustrerer en del af de samme grundtemaer. case-eksemplerne i lpo illustrerer dog også aspekter af de påståede særlige ledelsesudfordrin- ger i den offentlige sektor. der optræder ikke referencer til lp i nogen case- eksempler punkt 5: vil en person, som har læst og forstået indholdet i lpo vil blive bibragt væsentligt nyt ved at læse lp? eller vil han/hun opleve at være bekendt med en væsentlig del af lp? der er tale om stort indholdsmæssigt sammenfald imellem de pågældende kapitler, såle- des at man ikke bibringes væsentligt nyt ved at læse kapitel 1 i lp efter at have læst kapi- tel 2+3 i lpo. dog bibringes man beskrivelser af ledelsesniveau 5 og 6 samt eksempler og vendinger fra en amerikansk virksomhedskontekst. - 35 - lp kapitel 2 versus lpo kapitel 5 punkt 1+2: er der passager og/eller illustrationer i kapitel 5 i lpo, der må anses for at være di- rekte kopiering af passager og/eller illustrationer i kapitel 2 i lp? er lp krediteret i forbindelse med disse passager? der er ingen direkte kopiering af passager og/eller illustrationer punkt 3+4: er der passager og/eller illustrationer i lpo, der indholdsmæssigt på anses for at være i det væsentlige identisk med passager og/eller illustrationer i lp? er lp krediteret i forbindelse med disse? der er tale om væsentligt identiske passager mellem lp til lpo ved følgende passager: 21. ”…first-time managers are responsible for getting work done through others rather than on their own” (lp, s. 33) versus ”…lederen skal skabe sine resultater gennem andres arbejdsindsats” (lpo, s. 132 22. ”giving up the tasks and responsibilities that earned them a manager title” (lp, s. 33) versus ”…netop oftest er kommet i betragtning til lederjobbet, fordi man selv havde succes med sit faglige arbejde” (lpo, s. 132) 23. ”defining and assigning work to be done, including communicating with the boss, and others about needs or expectations, planning, organizing, choosing people and delegating” (lp, s. 35) versus ”..evner at skabe mål, som hænger sammen med or- ganisationens behov, og herudfra uddelegere opgaverne” (lpo, s. 127) 24. ”enabling direct reports to do the work by monitoring, coaching, providing feed- back…” (lp, s. 37) versus ”…understøtter medarbejdernes faglige opgaveløsning gennem coaching og feedback” (lpo, s. 128). 25. ”building social contracts through establishing relationships with directs reports, bosses and support groups” (lp, s. 37) versus ”opbygger stærke relationer til in- terne og eksterne samarbejdspartnere” (lpo, s. 128) 26. afsnittet under ”defining and assigning work to be done” (lp, s. 37) samt afsnittet under ”delegation presents another formidable challenge…” (lp, s. 38) ” versus afsnittet ”uddelegering” (lpo, s. 135) 27. afsnittet under ”enabling direct reports to do the work (lp, s. 39) versus afsnit- tene ”at vurdere indsats” og ”at kunne give feedback” (lpo, s. 135)’ 28. afsnittet under ”building social contract” (lp, s. 40) versus afsnittet under ”rela- tionsopbygning” (lpo, s. 136) 29. ”demonstrating personal integrity…” (lp, s. 41) versus ”synlig integritet…”(lpo, s. 133) 30. case-eksemplet ”barry”, som er ”frustrated by all the paperwork” og ”quickly grew tired of his people’s defensive reations” (lp, s. 42) versus case-eksemplet ”svend”, der synes, at arbejdsmiljømålinger og formelle møder er ”endnu en di- - 36 - straktion” og finder, at ”de nye medarbejdere er nogle vanskelige starutter” (lpo, s. 129). i tilfældene 21-30 er lp ikke krediteret helhedsvurdering af forskelle og ligheder på tværs af kapitel 2 i lp med kapitel 5 i lpo: der er tale om et markant indholdsmæssigt sammenfald og lighed i argumentationen. dog behandler kapitlerne de konkrete emner i lidt forskellig rækkefølge og med forskel- lig brug af case-eksempler de to kapitler rummer dog også hver især indhold, der er ikke behandles i det andet ka- pitel: lp behandler i afsnittet ”pipeline-unclogging tactics” emner og figurer, der ikke adresseres i lpo. lpo rummer på sin side væsentligt flere og andre caseeksempler end lp. punkt 5: vil en person, som har læst og forstået indholdet i lpo vil blive bibragt væ- sentligt nyt ved at læse lp? eller vil han/hun opleve at være bekendt med en væsentlig del af lp? eftersom der et markant indholdsmæssigt sammenfald imellem de pågældende kapitler, bibringes man ikke væsentligt nyt ved at læse kapitel 2 i lp efter at have læst kapitel 5 i lpo. dog bibringes man viden om en metode til at forberede førstegangs-ledere til opga- ven samt forberede deres rollevaretagelse (afsnittet om ”pipeline-unclogging tactics” (lp, s. 44)). de anvendte eksempler i lp er også mere relevante for en virksomhedskon- tekst, end eksemplerne i lpo. lp kapitel 3 versus lpo kapitel 6 punkt 1+2: er der passager og/eller illustrationer i kapitel 6 i lpo, der må anses for at være direkte kopiering af passager og/eller illustrationer i kapitel 3 i lp? er lp kredite- ret i forbindelse med disse passager? der er ingen direkte kopiering af passager og/eller illustrationer punkt 3+4: er der passager og/eller illustrationer i kapitel 6 i lpo , der indholdsmæssigt på anses for at være i det væsentlige identisk med passager og/eller illustrationer i kapi- tel 3 i lp? er lp krediteret i forbindelse med disse? der er tale om indholdsmæssig væsentligt identiske passager mellem lp til lpo ved føl- gende passager: 31. ”coaching, however, is a more interactive method to help people translate this message into behaviours” (lp, s. 61) versus ”at coache ledere af medarbejdere…” (lpo, s. 166). her krediteres lp via følgende henvisning: ”i den private leadership pipeline sværger forfatterne til en meget bred, basal og klassisk amerikansk management- forståelse af coaching som det at arbejde med instruktion og feedback på coachees erfaringer (charan, noel & drotter, 2001)”. - 37 - 32. afsnittet i forbindelse med ”…the false assumption that there’s very little differen- ce between managing others and managing managers” (lp, s. 51) versus afsnittet i forbindelse med ”…betragter ikke jobbet som værende forskelligt fra leder af med- arbejdere” (lpo, s. 153) 33. case-eksemplet ”vic”, hvor ”a line formed at vic’s door first thing every morning as his direct reports and individual contributors sought his input and approval” (lp, s. 52) versus case-eksemplet ”jette”, der ”på flere fronter agerer diamentralt modsat niels” og ”betoner ledelse frem for individuel sagshåndtering” (lpo, s. 157) 34. ”failure to build a strong team” (lp, s. 55) versus ”skaber ikke et samarbejdende lederteam” (lpo, s. 174) 35. afsnittet under ”a single-minded focus on getting the work done” (lp, s. 55) versus afsnittet under ”fokuserer på det konkrete og glemmer det strategiske” (lpo, s. 175) 36. ”choosing clones over contributors” (lp, s. 55) versus ”vælger kloner frem for ta- lenter” (lpo, s. 176). 37. afsnittet under ”selecting and training first-line managers” (lp, s. 55 og 56) versus afsnittene omkring sætningerne ”…evne at vurdere ledermateriale” (lpo, s. 157), ”…en væsentlig del af jobbet er rette mod at understøtte og udvikle egne ledere” (lpo, s. 163) samt ”udvælgelse og træning af ledere af medarbejdere” (lpo, s. 165) 38. ”holding first-line managers accountable for managerial work” (lp, s. 57) ver- sus ”værdsætte ledere af medarbejderes ledelsesarbejde” (lpo, s. 162) 39. deploying resources among units” (lp, s. 58) versus ”hvordan optimerer jeg res- sourceforbrug…” (lpo, s. 158) samt ”…sikre optimal og fleksibel brug af viden og ressourcer på tværs af driftsområderne” (lpo, s. 175) 40. afsnittet som følger efter ”…understanding and conveying functional strategies, business strategies, and the corporate mission” (lp, s. 59) versus afsnittet under ”strategiske færdigheder” (lpo, s. 168) i tilfældene 32-40 er lp ikke krediteret helhedsvurdering af forskelle og ligheder på tværs af kapitel 3 i lp med kapitel 6 i lpo: der er tale om et markant indholdsmæssigt sammenfald og lighed i argumentationen. dog behandler kapitlerne de konkrete emner i lidt forskellig rækkefølge og med forskel- lig brug af case-eksempler der er dog nuanceforskelle i betoning, sprogbrug og detaljeringsgrad. således betoner lp i lidt højere grad vigtigheden af ”delegating” (afsnittet s. 54) og ”goals and measures” (afsnittet under ”how to help managers of managers through this leadership passa- ge”, s. 60). lpo betoner i lidt højere grad ”procesledelse” og at være ”rollemodel”. - 38 - punkt 5: vil en person, som har læst og forstået indholdet i lpo, kapitel 6 vil blive bi- bragt væsentligt nyt ved at læse kapitel 3 i lp? eller vil han/hun opleve at være bekendt med en væsentlig del af lp? eftersom der et markant indholdsmæssigt sammenfald imellem de pågældende kapitler, bibringes man ikke meget væsentligt nyt ved at læse kapitel 3 i lp efter at have læst kapi- tel 6 i lpo. dog bibringes man en smule mere nuanceret diskussion af vigtigheden af uddelegering og af, hvordan ledere af ledere kan holdes fast på deres opgave (jf. oven- stående forskelle i betoning). de anvendte eksempler i lp er også mere relevante for en virksomhedskontekst, end eksemplerne i lpo. lp kapitel 4 versus lpo kapitel 7 punkt 1+2: er der passager og/eller illustrationer i kapitel 7 i lpo, der må anses for at være direkte kopiering af passager og/eller illustrationer i kapitel 4 i lp? er lp kredite- ret i forbindelse med disse passager? der er ingen direkte kopiering af passager og/eller illustrationer punkt 3+4: er der passager og/eller illustrationer i kapitel 7 i lpo , der indholdsmæssigt på anses for at være i det væsentlige identisk med passager og/eller illustrationer i kapi- tel 4 i lp? er lp krediteret i forbindelse med disse? der er tale om flere indholdsmæssigt identiske passager mellem lp til lpo ved følgende passager: 41. afsnittet i forbindelse med ”all this requires a leadership maturity…” (lp, s. 65) og ”maturing into a functional role” (lp, s.66-67) versus ”kan kun imødekommes med en passende ledelsesmæssig modenhed”(lpo, s. 191) og afsnittet under ”le- delsesmæssig modenhed” (lpo, s. 194). ved afsnittet s. 194 krediteres lp med følgende reference: ”charan, noel & drotter, 2001) 42. afsnittet under ”functional maturity involves also learning to communicate with a multiple layer group” (lp, s. 66) versus afsnittet under ”den funktionelle chef – en god kommunikator” (lpo, s. 201) 43. ”…new functional managers are asked to supervise multifaceted areas in which they have little or no experience” (lp, s. 69), afsnittet ”valuing what you don’t know” (lp, s. 74) samt punktet ”inability to manage and value work that is unfa- miliar or of relatively little interest” (lp, s. 77) versus ”evnen til at lede mange for- skellige fagområder, som man måske ikke kender” (lpo, s. 186), afsnittet under ”ledelses af ukendte områder” (lpo, s. 191) samt afsnittet under ”kan ikke håndtere ansvarsområder, der er ukendte” (lpo, s. 209) 44. dele af afsnittene ”a strategic mindset, a holistic approach” (lp, s. 69) og ”func- tional strategy” (lp, s. 70) samt punkterne under ”failure to make the transition from an operational-project orientation to a strategic one” (lp, s. 76) versus dele af afsnittet ”værdsætte strategiarbejde og ukendte spørgsmål” (lpo, s. 195), dele af afsnittet ”strategiarbejde” (lpo, s. 197) samt afsnittet ”er svag i strategiarbejdet” (lpo, s. 211) - 39 - 45. ”….recognizing the connections among various functional groups” (lp, s. 72) ver- sus ”…skifte fra et operationelt mindset til et strategisk tværfunktionelt mindset” (lpo, s. 199) 46. punkterne under ”immaturity as a leader-manager” (lp, s. 77) versus afsnittet ”ledelse af ledere” (lpo, s. 200). i tilfældene 42-46 er lp ikke krediteret helhedsvurdering af forskelle og ligheder på tværs af kapitel 4 i lp med kapitel 7 i lpo: der er tale om et større indholdsmæssigt sammenfald og lighed i argumentationen. dog behandler kapitlerne de konkrete emner i lidt forskellig rækkefølge og med noget forskel- lige case-eksempler. kapitlet lp indeholder dog et afsluttende afsnit om metoder til at udvikle funktionslede- re -”developing mature, strategic, whole-function managers” (lp, s. 78-79) – der ikke er direkte berøres i lpo. lpo-kapitlet derimod rummer flere afsnit om topchefens rolle i en politisk, forvalt- ningsmæssig kontekst. punkt 5: vil en person, som har læst og forstået indholdet i lpo vil blive bibragt væ- sentligt nyt ved at læse lp? eller vil han/hun opleve at være bekendt med en væsentlig del af lp? eftersom der er et større indholdsmæssigt sammenfald imellem de pågældende kapitler, bibringes læseren ikke meget væsentligt nyt ved at læse kapitel 3 i lp efter at have læst kapitel 6 i lpo. dog bibringes man en mere konkret metodisk anvisning af, hvordan funktionsledere kan udvikles. de anvendte eksempler i lp er desuden mere relateret til en virksomhedskontekst i modsætning til eksemplerne i lpo. punkt 7+8: er der modeller i lpo, der må anses som direkte kopiering af modeller i lp? er lp krediteret disse steder? - figur 1, s. 7 versus model 1.2, s. 23: ikke en direkte kopiering - figur 1, s. 7 versus model 1.3, s. 27: ikke en direkte kopiering - figur 1, s. 7 versus model 2.1, s. 37: ikke en direkte kopiering - figur 1, s. 7 versus model 3.1, s. 67: ikke en direkte kopiering - figur 1, s. 7 versus model 5.1, s. 125: ikke en direkte kopiering - figur 1, s. 7 versus model 6.1, s.153: ikke en direkte kopiering - figur 1, s. 7 versus model 7.1, s. 181: ikke en direkte kopiering - figur 1, s. 7 versus model 8.1, s. 215: ikke en direkte kopiering - tabel 2.1, s. 36 versus model 2.4, s. 44: ikke en direkte kopiering - tabel 2.1, s. 36 versus model 2.6, s. 50: ikke en direkte kopiering - tabel 2.1, s. 36 versus model 2.7, s. 55: ikke en direkte kopiering - tabel 2.1, s. 36 versus model 2.8, s. 63: ikke en direkte kopiering - tabel 2.1, s. 36 versus model 3.2, s. 70: ikke en direkte kopiering - tabel 2.1, s. 36 versus model 3.3, s. 75: ikke en direkte kopiering - 40 - - tabel 2.1, s. 36 versus model 3.4, s. 86: ikke en direkte kopiering - tabel 2.1, s. 36 versus model 3.5, s. 94: ikke en direkte kopiering - tabel 2.1, s. 36 versus model 3.6, s. 99: ikke en direkte kopiering - tabel 2.1, s. 36 versus model 5.2, s. 131: ikke en direkte kopiering - tabel 2.1, s. 36 versus model 6.2, s. 161: ikke en direkte kopiering - tabel 2.1, s. 36 versus model 7.2, s. 183: ikke en direkte kopiering - tabel 2.1, s. 36 versus model 8.2, s. 223: ikke en direkte kopiering punkt 9+10: er der modeller i lpo, der må anses som værende i det væsentlig identisk med modeller i lp? er lp krediteret disse steder? - figur 1, s. 7 versus model 1.2, s. 23: i det væsentlige identiske, bortset fra ni- veauerne ”group manager” og enterprise manager. ingen kreditering. - figur 1, s. 7 versus model 1.3, s. 27: i det væsentlige identiske, bortset fra ni- veauerne ”group manager” og enterprise manager”. ingen kreditering, bortset fra titlen ”kapitel 2 den private leadership pipeline” - figur 1, s. 7 versus model 2.1, s. 37 i det væsentlige identiske, bortset fra ni- veauerne ”group manager” og enterprise manager”. kreditering i kraft af titlen ”den private leadership pipeline” - figur 1, s. 7 versus model 3.1, s. 67: i det væsentlige identiske, bortset fra ni- veauerne ”group manager” og enterprise manager. ingen kreditering. - figur 1, s. 7 versus model 5.1, s. 125: i det væsentlige identiske, bortset fra niveauerne ”group manager” og enterprise manager”. ingen kreditering. - figur 1, s. 7 versus model 6.1, s.153: i det væsentlige identiske, bortset fra niveauerne ”group manager” og enterprise manager”. ingen kreditering. - figur 1, s. 7 versus model 7.1, s. 181: i det væsentlige identiske, bortset fra niveauerne ”group manager” og enterprise manager”. ingen kreditering. - figur 1, s. 7 versus model 8.1, s. 215: i det væsentlige identiske, bortset fra niveauerne ”group manager” og enterprise manager”. ingen kreditering. - tabel 2.1, s. 36 versus model 2.4, s. 44: idet væsentlige identisk, omend visse punkter fra tabel 2.1 er udeladt eller slået sammen. indirekte krediteret gennem overskriften ”færdigheder, prioriteter og arbejdsværdier for med- arbejderne i den private leadership pipeline, jf kommentar ovenfor) - tabel 2.1, s. 36 versus model 2.6, s. 50: ikke identiske - tabel 2.1, s. 36 versus model 2.7, s. 55: ikke identiske - tabel 2.1, s. 36 versus model 2.8, s. 63: ikke identiske - tabel 2.1, s. 36 versus model 3.2, s. 70: i nogen grad identisk med venstre side af tabel 2.1. punkterne ”relationship building…” og ”using company tools…” indgår dog ikke i model 3.2, som i stedet har tilføjet punkterne ”proceskoordinering”, ”selvledelse” og ”offentlige værdier”. ingen kredite- ring. - tabel 2.1, s. 36 versus model 3.3, s. 75: i nogen grad identiske hvad angår højre side af tabel 2.1. dog er punkterne ”job design”, ”rewards and motiva- tion” samt ”acquisition af resources” herfra udeladt. ingen kreditering. - tabel 2.1, s. 36 versus model 3.4, s. 86: ikke identiske - tabel 2.1, s. 36 versus model 3.5, s. 94: ikke identiske - tabel 2.1, s. 36 versus model 3.6, s. 99: ikke identiske - tabel 2.1, s. 36 versus model 5.2, s. 131: identisk med model 3.3, s. 75 og dermed samme kommentarer - tabel 2.1, s. 36 versus model 6.2, s. 161: ikke identiske - 41 - - tabel 2.1, s. 36 versus model 7.2, s. 183: ikke identiske - tabel 2.1, s. 36 versus model 8.2, s. 223: ikke identiske skønsspørgsmål 2.3 a. i de tilfælde hvor der er lighedspunkter mellem passager, illustrationer og modeller i lp og lpo, kan det forholde sig sådan at: 1. lighedspunkterne relaterer sig til generiske betegnelser, udtryk, model- ler, principper mv., som anvendes alment og er kendte i branchen? som angivet i gennemgangen af kapitlerne ovenfor er der markante ligheder mellem de to bøger hvad angår emne, begrebsbrug, argumentation, opbygning/struktur, illustratio- ner og modeller. en del af disse ligheder må tilskrives alment udbredte teorier, udtryk og principper i ledelsesbranchen (forstået både som ledelsespraksisser og ledelseslitteratur). det gælder følgende: - ledelse som et bundt af forskelligartede opgaver, roller og kompetencer, der varierer afhængigt af situation og organisatoriske niveauer: dette er en al- ment udbredt princip i både nyere og klassisk ledelseslitteratur og sammen- fattet udmærket i de bilagte artikler af kaiser, craig, overfield & yarbo- rough, 2011; i freedman, 2011; samt dai og de meuse, 2013. - ledelsesniveauer og tilhørende ledelsesopgaver: sondringen mellem med- arbejder, leder af medarbejdere og højere ledelsesniveauer er også gængs og ligeledes beskrevet igennemgangen af central ledelseslitteratur i kaiser, cra- ig, overfield & yarborough 2011. antallet af ledelsesniveauer varierer fra teori til teori, ligesom de anvendte betegnelser. ledere af medarbejdere kal- des i danmark eksempelvis både ”førstelinjeledere” ( se f.eks. sørensen og kjær, 2008, talentfabrikken) eller ”ledere med personaleansvar”. det er lige- ledes en alment udbredt tankeform at sondre mellem operationelle og stra- tegiske opgaver og ansvar afhængigt af position i ledelseshierarkiet. - ledelsesudvikling og intern lederkarriere: ideen om organisationsintern le- derrekruttering og –udvikling er et gængs og beskrevet emne (f.eks. a. mor- rison, 1992, the new leaders: leadership diversity in america, og mum- ford, marks, connelly, zaccaro & reiter-palmon et al, 2000, development of leadership skills: experience and timing). - kompetencebegrebet er centralt og vidt udbredt i såvel psykologi, human resource management-litteraturen som i ledelsesforskningen, her under en forståelse af kompetence som en kombination af viden, tekniske færdighe- der, adfærd og værdier. - læringsbegrebet, herunder principperne om coaching og feedback: er gængse og massivt udbredte begreber og principper i såvel pædagogisk psykologi og hrm som ledelsesudviklingslitteraturen. - 42 - 2. lighedspunkterne kan tilskrives formuleringer, illustrationer og modeller skabt af tredje-mand? der er også ligheder imellem de to bøger, som må tilskrives ideer, illustrationer og mo- deller skabt af tredjemand. dette gælder følgende figur: - transitionsfiguren: i både lp og lpo spiller denne figur en central rolle, bå- de som illustration af centrale ledelsesniveauer og den ideelle karrierevej imellem dem og som struktureringsprincip for kapitlerne, som behandler niveauerne i denne rækkefølge. denne figur bygger på alment udbredte principper som beskrevet ovenfor i punkt 1, men selve den grafiske fremstil- ling som en opadstigende trappe mellem niveauerne og med udpegningen af overgangene mellem disse som ’transitioner’ eller ’passager’ kan i hvert fald genfindes i en tidligere artikel af a.m. freedman, 1998, ”pathways and crossroads to institutional leadership”, consulting psychology journal, årg. 50, nr. 3, s. 136. i freedmans artikel er figuren introduceret af en tyde- lig reference til bogen w.e. mahler & w.f. wrightnour, 1973. “executive continuity: how to build and retain an effective management team”. homewood, il: dow jones-irwin. referencen lyder: ”figure 1 illustrates a hypothetical pathway from individual contributor to institutional leadership through four basic career crossroads or shifts (based on mahler & wrightnour, 1973)”. hverken lp eller lpo henviser til freedman, 1998 og/eller mahler & wrightnour, 1973 i forbindelse med deres præsentation af henholdsvis figur 1.7 og model 1.2,1.3, 2.1, 3.1, 5.1, 6.1, 7.1 eller 8.1. freed- man, 1998 er dog opført i lpo’s samlede referenceliste. lp har slet ikke en referenceliste, men henviser dog til mahlers model og arbejde som ud- gangspunkt for leadership pipeline begrebet (lp, s. ix-
  2. x)3. kan det hænge sammen med det formidlingsmæssige formål, der angives at have været med lpo? (…) lpo angiver ikke et eksplicit ”formidlingsmæssigt formål”, ej heller gives der eksplicit udtryk for bogens formål på anden vis. bogens kapitel 1 indleder dog med at præsentere ”teorien om den offentlige leadership pipeline” (s. 9) og forklare, at den ”giver et praktisk bud på hvad der skal til for at lykkes som offentlig leder”. bogens formål kan her opfattes som værende at præsentere og anvendelig- gøre denne teori. det beskrives, at baggrunden for denne teori er et forskningsprojekt på aalborg universi- tet i samarbejde med offentlige ledere og en ”medaktionsforskningsgruppe bestående af 15 hr-chefer og specialister i ledelsesudvikling” samt ”aktionsforskningsprojekter i 12 offentlige organisationer, hvor muligheder og udfordringer i forhold til anvendelsen af teorien om leadership pipeline bliver udforsket” (lpo, s. 12). to ”fundamentale spørgsmål” præsenteres herefter: ”…om offentlige ledere på visse områder er underlagt andre vilkår og logikker end private ledere, og om de derfor også skal besidde andre le- delsesfærdigheder” (s. 11) og ”om offentlig ledelse kræver de samme kompetencer, uan- set om man er topchef, funktionel chef, leder af ledere eller ledere af medarbejdere, eller om ledelse på det enkelte lederniveau er en disciplin i sig selv, der kræver en eller flere nye kompetencer sammenlignet med at udøve ledelse på andre leder-niveauer” (s. 16). forfatterne angiver, at ”vi tog afsæt i en banebrydende praktisk teori og ledelse i det pri- - 43 - vate kaldet leadership pipeline, som vi herfra vil kalde den private leadership pipeline” og at forskningsprojektet herefter gennem fokusgruppeinterviews undersøgte om: ”er den private leadership pipelines kriterier relevante for offentlig ledere. eller kræver det andre færdigheder, arbejdsværdier og prioriteter på det enkelte lederniveau i organisati- onen? kan man generalisere på tværs af de forskellige typer offentlige organisationer og definere noget, der er gældende overordnet set for alle offentlige organisationer?” (s. 21). resultatet af forskningsprojektet angives til: ”for det første kan store dele af den private leadership pipeline med enkelte overordnede modifikationer overføres til den offentlige sektor” og ”for det andet skal den private leadership pipeline suppleres med otte nye kompetencefelter for at indfange de særlige arbejdsværdier, færdigheder og prioriteter, der er nødvendige for at lykkes som en dansk offentlig leder” (s. 21). på denne baggrund er teorien om den offentlige leadership pipeline angiveligt opstået. bogens formål kan her tolkes som at formidle denne teori. på baggrund af disse formål er det forventeligt, at bogen via præsentation og diskussion af leadership pipeline-teorien med henblik på at nå frem til teorien ”den offentlig leadership pipeline” vil have visse centrale ligheder med den originale leadership pipe- line-teori som den fremstilles i lp. imidlertid giver lpo ikke i sin præsentation af den offentlige leadership pipeline teori en klar og detaljeret redegørelse for, hvordan den i forskningsprojektet eller i udarbejdelsen af bogen lpo har operationaliseret den originale leadership-pipelineteori (har bogen lp eksempelvis tjent som test-materiale? eller er der ekstraheret nogle grundelementer derfra og/eller fra anden litteratur, som er blevet te- stet?). ej heller er det klart, hvilke ”modifikationer”, der i er sket af teorien om leader- ship pipeline, og hvilke elementer, der uden videre er ”overført”. her er det også uklart, om der med udtrykket ”leadership pipeline” menes anden litteratur end lp/den private leadership pipeline. endelig er det uklart, hvilke af de ”otte kompetencefelter” der er ny- skabelser i forhold til lp, og hvilke der reelt er klassiske elementer herfra eller fra bran- chen i øvrigt (f.eks. er ”strategiarbejde” og ”være rollemodel” alment udbredte udtryk og principper). således skelner lpo ikke klart imellem originale elementer og nytilkomne elementer og lever dermed ikke nøje op til sine formål og forskningsprojektets dels- pørgsmål som beskrevet ovenfor. hvis dette var sket, kunne man have forventet en større begrebsmæssig varians i mellem de to bøger, end tilfældet er, eller i de mindste en klar kreditering af hvilke originale elementer, der er videreført i teorien om den offentlige leadership pipeline og dens praktiske anvendelse. at dømme efter indholdet i lpo og dens hyppige og omfangsrige brug af case-eksempler fra den offentlige sektor, kan det hævdes, at dens formål snarere synes at være en illustration af, hvorledes leadership pipeline-teorien er meningsfuld og anvendelig i en dansk, offentlig organisationskon- tekst. i denne sammenhæng giver det indholdsmæssige overlap mening. b. hvilke forskelle er der mellem de pågældende passager, illustrationer og modeller i lp og lpo, og hvilke generelle og specifikke forskelle er der i øvrigt mellem de to bø- ger, herunder cases og situationer? forskellen mellem de pågældende passager er hovedsageligt af: - sproglig karakter: der er ikke sket en ordret oversættelse, men en oversæt- telse og popularisering til danske udtryk og vendinger - 44 - - illustrativ, pædagogisk karakter: der bruges forskellige case-eksempler hen- tet fra henholdsvis private og offentlige organisationer - redaktionel karakter: der kan være udeladt eller tilføjet enkeltelementer, el- ler delelementer kan være behandlet i forskellig rækkefølge. de mere generelle og specifikke forskelle mellem de to bøger relaterer sig til: - udgangspunktet for og motiveringen af bøgerne: lp beskriver bogens for- ankring i walt mahlers, steve drotters, jim noel og ram charans arbejde og erfaringer. lpo beskriver som ovenfor anført udgangspunktet i et forsk- ningsprojekt ved aalborg universitet. - omfanget og karakteren af case-eksempler: lp rummer færre og kortere ca- se-eksempler, og de er hentet fra en amerikansk privat virksomhedskon- tekst; lpo har flere og længere case-eksempler, og de er hentet fra en dansk offentlig organisationskontekst. - konkrete metoder og handleanvisninger: lp rummer fire kapitler (8-11), der fokuserer på konkrete metoder til at diagnosticere pipeline-problemer, lave udviklingsplaner, og forbedre ledelsesproblemer og lederpræstationer. dette aspekt er ikke uddybet på tilsvarende vis i lp. - diskussionen af den offentlige ledelseskontekst: dette er et markant og gen- nemgående emne i lpo, som slet ikke berøres i lp. c. hvor mange gange refereres der i lpo refereres til lp enten ved fuld kildehenvis- ning til lp, 2001; lp, 2011 eller til den private leadership pipeline? 73 gange, hovedsageligt i kapitlerne 1, 2, 3 og 4.” thorkil molly-søholm og kristian aagaard dahl har indhentet en udtalelse fra professor morten rosenmeier, der konkluderer, at skønserklæringen ikke dokumenterer andet end, at lighederne i værkerne angår abstrakte ideer, og at skønserklæringen ikke i sig selv dokumen- terer en krænkelse. forklaringer der er i sagen afgivet forklaring af kent jonasen, thorkil molly-søholm og kristian aagaard dahl og af skønsmanden, signe vikkelsø . - 45 - kent jonasen har forklaret bl.a., at han er finansuddannet og var ansat i banksektoren og i forsvaret, før han kom til a.p. møller mærsk i 1996. om tiden i mærsk under sin ansættelse i mærsk arbejdede han blandt andet med talentudvikling og strategisk rekruttering. han guidede ledelsen i udvælgelsen af hvem, der skulle overtage de øverste 200 stillinger i organisationen. i den proces konstaterede de, at talenterne fra de lavere ledel- seslag aldrig var helt klar til det næste, og at de på trods af store ressourcer ikke opnåede de ønskede resultater. han blev introduceret til lp-bogen af en kollega og konstaterede, at rigtig mange af de ud- fordringer, de havde i mærsk, var adresseret i bogen. han sendte lp-bogen rundt i organisa- tionen, hvor den blev modtaget med genkendelse og stor begejstring, og det blev besluttet at inkorporere leadership pipeline-teorien i hele mærsk-koncernens ledelsesudvikling. han arbejde med teorien i de sidste fire år af hans ansættelse hos mærsk. de udviklede med james noel lederuddannelsesprogrammer i overensstemmelse med leadership pipeline- principperne, og bogen indgik i deres lederuddannelse. james noel underviste lederne i de øverste lag. indledningsvist købte de bogen via en boghandel i danmark, men de gik efter- følgende over til at købe bøgerne direkte fra forlaget. han kontaktede i 2013 gyldendal for at få bogen oversat til dansk. de oplevede væsentlig bedre resultater med det nye lederudviklingsprogram, hvilket han i høj grad tilskriver lp-bogens brug af cases og den unikke beskrivelse af faldgruber i transiti- onerne. det særlige ved leadership pipeline-teorien er, at ledere bygges op fra bunden, og at teorien har et helt unikt transitionsfokus. friedmans og mahlers transitionsmodeller har slet ikke tilsvarende. om sirrah han stoppede hos a.p. møller mærsk i 2008 for at starte sirrah. det var hans ambition, at sirrah skal være stort internationalt konsulenthus, der brander sig på leadership pipeline, - 46 - og at få etableret et samarbejde med stephen drotter. i 2012 var virksomheden så veletable- ret, at det gav mening at kontakte stephen drotter. han foreslog stephen drotter at samle deres samarbejde i ”leadership pipeline institute”. stephen drotter syntes godt om både samarbejdsforslaget og navnet, da ”institute” skaber associationer til universitetsverdenen. i danmark arbejder virksomheden under sirrah; i udlandet under leadership pipeline institu- te. leadership pipeline-teorien som beskrevet i lp-bogen kan anvendes på alle typer af virk- somheder og organisationer; herunder også offentlige virksomheder. sirrah har for eksempel en af europas største nationalbanker som kunde, og de er aktuelt ved at gennemføre et pro- jekt med politiet i et europæisk land. i danmark har de forsvarets efterretningstjeneste som kunde. de har mange offentlige kunder i udlandet, mens de kun har ganske få offentlige kunder i danmark. lpo-bogen han opfatter lpo-bogen som plagiat af lp-bogen. indholdet af lpo-bogen er det samme som indholdet af lp-bogen, og har man læst lpo-bogen behøver ikke læse lp-bogen. både afsnit og sætninger er taget direkte fra lp-bogen, og hele lp-modellen indgår i lpo- modellen. forskellen på 1. og 2. udgaven af lp-bogen er, at der er blevet tilføjet en q&a- sektion og en sektion kaldet ”observations from the field”. i forhold til salget af lp bogen har han hørt, at der i juli 2015 er solgt 240.000 eksemplarer af bogen på verdensplan. samarbejdsdrøftelserne med thorkil molly-søholm og kristian aagaard dahl han læste i 2010 en artikel om thorkil molly-søholm og kristian aagaards dahls projekt i børsen, og tog kontakt til thorkil molly-søholm, da han havde en ambition om, at gøre sir- rah og leadership pipeline institute mere forskningsbaserede. han havde ikke hørt om thorkil molly-søholm eller kristian aagaard dahl men tænkte, at de kunne være interesse- rede i at blive en del af virksomheden. han mødtes første gang med thorkil molly-søholm i 2011 og hørte her om lpo-bogen. han ville gerne deltage i arbejdet med bogen og tilbød thorkil molly-søholm og kristian - 47 - aagaards dahl skabe kontakt til forfatterne af lp-bogen. han mødtes også med kristian aagaard dahl på aalborg universitet i foråret 2011. både thorkil molly-søholm og kristian aagaard dahl virkede interesserede i at lave forretning, men thorkil molly-søholm havde en konkurrenceklausul hos rambøll management, som han skulle ud af, så deres drøftelser lå stille frem til primo 2013. han har først set thorkil molly-søholm og kristian aagaard dahls artikel ”introduktion til leadership pipeline”, da den blev fremlagt i sagen, og han har ikke fået bogen eller uddrag af den, inden den udkom. han skrev tværtimod og spurgte, hvor man kunne købe den. han fik først læst bogen i slutningen af februar 2013 inden et møde med kristian aagaard dahl. på nogenlunde samme tid hørte han om thorkil molly-søholm og kristian aagaard dahls nye firma lead, hvilket overraskede ham. han troede, at det var en klausul, der gjor- de, at de ikke var kommet videre med drøftelserne om et fælles samarbejde. kristian aagaard dahl og han mødtes den 1. marts 2013 for at afklare, om de skulle lave for- retning sammen. de talte om konceptudvikling, forretningsmuligheder mv. han havde læst det meste af bogen inden det møde. da han på et tidspunkt under mødet fik sagt til kristian aagaard dahl, at det jo ikke er dem, der havde skrevet bogen, reagerede kristian aagaard dahl voldsomt, uden at det dog ødelagde den ellers gode forhandlingsstemning. han drøftede ikke lpo-bogen eller dens indhold med nogle af forfatterne til lp-bogen, da han blev bekendt med dens indhold. de mødtes alle tre hjemme hos thorkil molly-søholm den 22. marts 2013. der var en god og konstruktiv stemning på mødet, og de talte meget specifikt om det fælles koncept, markedet og forretningsmulighederne. de drøftede ikke lpo-bogen. til gengæld talte de om vare- mærker. thorkil molly-søholm og kristian aagaard dahl havde registreret varemærket ”leadership pipeline” i danmark, hvilket, han mente, var uberettiget, og det blev et af deres første konfliktpunkter. han tillagde det dog ikke nogen vægt i deres forhandlinger, da han kom med en stærk og velfungerende virksomhed. - 48 - mødet varede en hel dag, og de skiltes efter hans opfattelse i en god tone med en fælles op- fattelse af, hvordan de bedst muligt kunne etablere et fælles selskab for alle typer af kunder. efter mødet den 22. marts 2013 havde de endnu et fælles fysisk møde, og derudover havde de løbende drøftelser via telefon og skype. det han mente med ”min tanke er at den offentlige pipeline bog er jeres til at publicere i ver- den” i sin e-mail 8. maj 2013 til thorkil molly-søholm og kristian aagaard dahl, var det, der kom til udtrykt i udkast til letter of intent, som han udarbejdede. det var vigtigt for thorkil molly-søholm og kristian aagaard, at de ejede det offentlige projekt, hvilket havde han det fint med. det var planen, at thorkil molly-søholm og kristian aagaard dahl skulle speciali- sere sig med rådgivning af offentlige ledere, og han med private. han fortalte stephen drot- ter, at han kendte to personer, som interesserede sig for leadership pipeline i det offentlige, og som var dygtige til branding og forretningsudvikling. han drøftede ikke lpo-bogen med stephen drotter på dette tidspunkt. formålet med letter of intent er at ridse vilkårene for samarbejdet op og at se på, hvad der er baggrunden for samarbejdet, og hvem der har hvilke aktiver med ind i selskabet. han ville ikke inddrage stephen drotter i drøftelser om et internationalt samarbejde, før thorkil mol- ly-søholm og kristian aagaard dahl og han var enige om letter of intent. da han inviterede stephen drotter til københavn, var han ret sikker på, at letter of intent ville blive under- skrevet. kristian aagaard dahls sagde imidlertid, at han ikke ville skrive under på konkurrenceklau- sulen i udkastet til letter of intent. forhandlingerne om samarbejde stoppede, da han fik e- mail af 18. september 2013 fra thorkil molly-søholm og kristian aagaard dahl om, at de ville trække sig fra samarbejdet. det var et straight brud. han drøftede ikke fra februar 2013 og til december 2015 spørgsmålet om en mulig ophavsret- lig krænkelse med thorkil molly-søholm eller kristian aagaard dahl. - 49 - han udarbejdede bilaget, hvor de to bøger bliver sammenlignet, efter forhandlingssammen- bruddet, da han overvejede at anlægge sag mod thorkil molly-søholm og kristian aagaard dahl. indtil sammenbruddet havde han betragtet deres samarbejde som en form for licens til at benytte bogen, men den forudsætning for brugen af lp-bogen var der ikke længere. sir- rahs daværende advokat mente, at de havde en god sag, og han tog derfor kontakt til det amerikanske forlag og de amerikanske forfattere for at få overdraget påtalerettighederne. han kontaktede dem relativt sent i forløbet. han ville ikke kontakte dem, før han var sikker på, at sirrah havde en sag. gyldendal havde forventet et større salg af den danske oversættelse af lp-bogen, og sirrah er succesfuld i den offentlige sektor uden for men ikke i danmark. udgivelsen af lpo-bogen har haft konsekvenser for lp-bogen. thorkil molly-søholm og kristian aagaard dahl har ikke skrevet lpo-bogen. det fortalte han på mødet med torkil molly-søholm den 1. marts 2013, og det var et tilbagevenden tema i deres forhandlinger. der gik halvandet år fra han læste bogen første gang, til han stævnede thorkil molly-søholm og kristian aagaard dahl. de forhandlede om at finde en løsning på thorkil molly-søholm og kristian aagaard dahls ulovlige brug i syv måneder. han har ikke hørt om bogen fra steen hildebrandt før. han har ikke foretaget en analyse af bogen. men hvis de vinder denne sag, vil de vurdere, om de skal forfølge rettighederne til lp-bogen yderligere. i den vurdering indgår, om den krænkende udgivelse overflødiggør kommerciel- le interesser. han har svært ved at tro, at seks sider overflødiggør lp-bogen. torkil molly-søholm, har forklaret bl.a., at han er uddannet i nordisk sprog og litteratur og som psykolog. han har været direktør i forskellige konsulentfirmaer, og han har publiceret intensivt i de seneste 12 år. han har aldrig tidligere været anklaget for plagiat eller modtaget kritik i den retning. i 2009 og 2010 var kristian aagaard dahl og han meget interesserede i offentlig ledelse, og de beskæftigede sig med mange forskellige teorier, der behandlede ledelse på et mere gene- relt plan. kristian aagaard dahl og han valgte at tage fat i en af de mest kendte og populære - 50 - teorier på ledelsesområdet nemlig leadership pipeline-teorien. deres forskningsarbejde med teorien er dokumenteret i en lang række videnskabelige artikler, og de har foretaget mange interviews med offentlige ledere i transitionsprocesser. samarbejdsforhandlinger med kent jonasen i kølvandet på en artikel i børsen kontaktede kent jonasen ham, og de aftalte at mødes i ja- nuar 2011. på mødet udleverede han to artikler om deres arbejde med leadership pipeline- teorierne, da kent jonasen havde spurgt til, hvor han kunne læse mere om deres projekt. ar- tiklerne havde karakter af manuskriptudkast. de ville gerne imponere kent jonasen og især stephen drotter og james noel. han er næsten helt sikker på, at det var på det møde, han udleverede artiklerne, men der var rigtig mange møder. kent jonasens e-mail viser, at kent jonasen havde stor indsigt i deres arbejde, hvilket understøtter, at kent jonasen havde fået artiklerne. uanset hvad er han sik- ker på, at han har udleveret artiklerne til kent jonasen på et tidspunkt. det var artiklerne, som gav kenneth jonasen kendskabet til deres forskning og de væsentlige pointer i den, og som udgjorde grundlaget for de indledende forhandlinger om samarbejdet. det er useriøst at være i så dybe forhandlinger om et forretningssamarbejde og så først læse den bog, der ud- gør grundlaget for kristian aagard dahls og hans bidrag til samarbejdet, et halvt år efter bo- gen er udkommet. forhandlingerne om et samarbejde blev intensiveret fra marts 2013. han opfattede kent jo- nasens bemærkning om, at bogen er deres ”til at publicere i verden” som en tilkendegivelse af, at lpo-bogen er deres selvstændige værk, og at det er dem, der har rettighederne til at publicere bogen. kent jonasen har ikke udtrykt, at der ikke skulle være noget nyt i bogen, el- ler at den var plagiat. det giver heller ikke mening, at forhandle om et samarbejde med dem, hvis de ikke bibragte noget nyt. udkastet til letter of intent var en del af et større aftalekompleks. udkastet regulerede ikke spørgsmålet om plagiat. tværtimod anerkender kent jonasen, at kristian aagaard dahl og han gennem deres forskningsarbejde har opnået selvstændige resultater. konkurrenceklau- - 51 - sulen i udkastet var helt uacceptabel for dem, og de var nervøse for, at en klausul af den ud- strækning ville være ulovlig markedsdeling. derfor trak de sig fra samarbejdet. forhandlin- gerne sluttede på en pæn og ordentlig måde. han havde aldrig forestillet sig, at nærværende sag kunne opstå. der var intet i forløbet, der gav ham grund til at tro, at kent jonasen mente, at de havde plagieret lp-bogen. på de første møder gav kent jonasen udtryk for, at leadership pipeline-teorien, som den er beskrevet i lp-bogen, kan anvendes direkte på den offentlige sektor, men kent jonasen blev efterfølgende mere nuanceret. deres forskning viste, at man ikke ukritisk kan overføre en teori udarbejdet i en stor privat amerikansk virksomhed til den offentlige sektor i danmark. der er en lang række faktorer, der er helt anderledes i den offentlige sektor i danmark, og som derfor kræver, at teorien modificeres og videreudvikles til den. det er netop denne videreudvikling af teorier, der er kendetegnet for moderne forskning. de fremlagte artikler illustrerer, hvordan man videre- udvikler på andres teorier. det er hans påstand, at meget store dele af moderne ledelsesteori baserer sig på transitionsmodellen, som mahler og friedmann har beskrevet den. leadership pipeline-teorien er selv en videreudvikling af mahlers transitionsmodel. sammenligning af bøgerne der er ikke store ligheder mellem lp-bogen og lpo-bogen, og der er på ingen måde tale om kopiering eller plagiat. de afsnit, hvor der er ligheder, er jo netop de afsnit, hvor de med de fornødne kildehenvisninger beskriver leadership pipeline-teorien. skønsmanden mener, at 9,2 sider i lpo-bogen er indholdsmæssigt væsentlig identisk med lp-bogen. det må betyde, at lpo-bogen for 96 procents vedkommende er original. deres grafiske fremstilling af transitionsmodellen ligner ikke den i lp-bogen. deres transiti- onsmodel indeholder en dobbelt grå-skraveret pil i midten af deres figur, som skal vise den mindre hierarkiske struktur i danmark. desuden anvender de andre begreber. forfatterne til lp-bogen har ikke en særlig ret til transitionsmodeller. der er et hav af teoretikere, der be- - 52 - skriver deres teori med denne type figur. deres figur ligger sådan set tættere på friedmanns model end på den i lp-bogen. lpo-bogen indeholder i modsætning til lp-bogen kapitler, der beskriver den offentlige le- derrolle og de særlige karakteristika, der er forbundet med den, hvilket indholdsmæssigt fylder ganske meget. de cases, der er anvendt i lpo-bogen, er forskellige fra dem i lp- bogen. de er udarbejdet på baggrund af interviews med danske ledere i den offentlige sek- tor. lpo-bogen er formidling af forskning, men den er ikke et videnskabeligt værk i klassisk for- stand. de har forsket og er nået frem til nogle konklusioner, som de formidler i en mere let- læselig form. henvisning til deres konsulentvirksomhed lead i bogen er for at skabe transparens. lead har et pænt resultat efter skat, men det er stadig kun cirka det halve af, hvad sirrah tjener. kristian aagaard dahl har forklaret bl.a., at han er uddannet psykolog og har arbejdet som erhvervspsykolog, siden han blev færdiguddannet. han var med til at starte et konsulenthus sammen med thorkil molly-søholm umiddelbart efter endt studie; en forretning de senere solgte. han har efterfølgende arbejdet på aalborg universitet og været medstifter af lead. han er ikke længere tilknyttet aalborg universitet. han har ikke tidligere været anklaget for plagiat. det er kun fordi, at det er forretningsmæssigt opportunt for kent jonasen, at kent jonasen har anlagt en sag mod dem. de har ikke plagieret lp-bogen. der er muligvis to sætninger, der er identiske med sætninger i lp-bogen. skønsrapporten indeholder fejl og konkluderer ikke, at der er tale om plagiat. skønsmanden tager en overordnet tematisk lighed som udtryk for kopiering. sætninger som ”at værdsætte ledelsesarbejde” er alment anvendt i ledelseslitteraturen, og et sådan sammenfald kan man finde i alle bøger, der beskæftiger sig med dette emnefelt. det er ikke lp-bogens forfattere, - 53 - der har fundet på, at en organisation har fire ledelsesniveauer. dertil kommer, at punktuer- ingen er gengivet forkert i flere sætninger, hvilket er meningsforstyrrende. de har med lpo-bogen videreudviklet leadership pipeline-teorien, så selvfølgelig er der ligheder mellem deres bog og den bog, der præsenterer teorien, men der er langt flere for- skelle både indholdsmæssigt og fremstillingsteknisk. lp-bogen indeholder f.eks. kun en en- kelt tabel, mens deres bog systematisk understreger og opsummerer flere af kapitlerne ved brug af tabeller. desuden har de i modsætning til i lp-bogen anvendt sammenhængende ca- ses, hvilket de har fået meget ros for. han har ikke hørt kent jonasen eller andre i sirrah nævne plagiat eller noget, der kunne minde om det. første gang, de hører om det, er, da de modtager brevet fra advokaten. kent jonasen har under deres forhandlinger aktivt anprist deres arbejde på møder med tredje- mand. birgitte lie suhr jessen har forklaret bl.a., at hun har været ansat på dansk psykologisk for- lag i ca. 10 år. hun vil tro, at hun har haft ansvaret for udgivelsen af omkring 30 bøger i de år, hun var på forlaget. hun stoppede 28. februar i år og er nu i etableringsfasen med sit eget forlag. thorkil molly-søholm kontaktede hende i efteråret 2010. han ville høre, om det kunne have forlagets interesse at udgive en bog, der behandlede leadership pipeline-teorien tilpasset den offentlige sektor. hun kendte teorien, og der var på det tidspunkt fokus på forskellen mellem ledelse i den offentlige og private sektor, så hun synes, det var interessant, og de gik videre med det. hun husker ikke, hvor lang tid hun brugte på bogen. der er tale om en formidlingsbog med et akademisk afsæt, så hun vil tro, at hun brugte en sædvanlig mængde tid på at redigere den. hun og forfatterne brugte en del tid på at afklare skellet mellem den oprindelige teori og den, som forfatterne havde udviklet. - 54 - hun har ikke læst lp-bogen. hvis man skal læse samtlige de bøger, der er i litteraturlisten på de bøger, man redigerer, vil forlaget ikke tjene penge. forlaget har altid gjort meget ud af at pointere overfor forfatterne, at det er dem, som er de faglige forfattere, og som har ansvaret for det, de skriver. dertil kom, at hun kendte forfatterne fra tidligere og synes, at de er dygti- ge, grundige og faglige. hun fik et regulært bogmanuskript i løbet af foråret 2011. hun husker ikke, hvornår titlen blev ændret fra arbejdstitlen til den endelige titel. det er helt normalt at ændre titlen. i dette tilfælde var det, fordi det skulle tydeliggøres, at bogen var henvendt til den offentlige sektor. bogen er lavet til ledere i den offentlige sektor, og det er alene disse, den er markedsført overfor. det er en del af forlagets strategi at lave bøger med kobling mellem teori og praksis. hun husker ikke, hvad dækningsbidraget på bogen er, men den er en god titel, og 10.000 solgte eksemplarer er gode tal. det er vi

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.