← Danmark

sø- og handelsrettens dombog

- udskrift af sø- og handelsrettens dombog ────────── den

  1. juni 2000 har retten i sag h-0121-93 oy fennia trading ab (advokat morten boe svendsen) mod christian friis & co. i/s (advokat nanna-louise wildfang) afsagt følgende - 2 - d o m: sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, oy fennia trading ab, har krav på erstatning, efterprovision og godtgørelse i anledning af, at sagsøgte, christian friis & co. i/s, har bragt parternes agenturaftale til ophør. påstande: sagsøgeren har nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at betale 713.238,84 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg. beløbet fremkommer således: godtgørelse/efterprovision 475.492,56 kr. svarende til 1 års provisions- betaling beregnet som et gennem- snit af provisionsbetalingerne for 1987 - 1991 erstatning 237.746,28 kr. svarende til 6 måneders provi- sionsbetalinger beregnet som et gennemsnit af provisionsbeta- lingerne for 1987 - 1991 i alt 713.238,84 kr. sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb end påstået. sagsfremstilling: kontraktsgrundlaget - 3 - i begyndelsen af 1960'erne indledte sagsøgeren, der driver agentvirksomhed i finland, og sagsøgte, der er råvareagent i foderstoffer, et samarbejde om salg i finland af råvarer til fødevareindustrien. samarbejdet blev formaliseret ved en skriftlig agenturaftale af
  2. juni 1969, som bl.a. indeholder følgende bestemmelser: " agency agreement
  3. messrs.: christian friis & co.,... (hereinafter called the principal) entrust messrs.: oy fennia trading ab, ... (hereinafter called the agent) with their sole agency for the territory finland for the sale of the following products: raw materials for the feeding industry.
  4. the agent shall take pains to obtain business for the principal and is bound to serve the interests of the principal to the best of his ability. he will do his best to provide all information necessary for the purpose of promoting business and especially inform the principal immediately about every order received. he may not diviate from the prices, delivery and payment conditions of the principal without his consent.
  5. ... the agent will be supplied with copies of correspondence with firms in his territory and of all invoices. ...
  6. the remuneration of the agent shall be by way of commission and shall be at the rate of 1/2 % (in words: half percent) upon the invoice amount for all business, both direct and indirect transacted with customers in the territory mentioned under nr.
  7. ... 5a.commissions are due to oy fennia trading ab when - delivery has been accepted by buyers/veterinary authorities - final invoices have been settled - christian friis & co. has received corresponding commission from sellers. ...
  8. this agreement can be termined by either party thereto giving 6 months notice by - 4 - registered letter. ...
  9. in other respects the law valid at the domicile of the agent is applicable to this agreement. ... 11.the agent shall be entitled to a reasonable compensation in respect of the loss of cli- entele in the event of the termination of the agreement by the principal for a reason not due to a wrongful act on the part of the agent. ... issued by the finnish foreign trade agent's federation, helsinki. ..." ophøret af agenturaftalen sagsøgte bragte agenturaftalen med sagsøgeren til ophør ved følgende skrivelse af
  10. april 1992: "due to lack of information and very limited activities during the last year's time and no less the missing spirit of cooperation we feel it better to formally bring our cooperation to an end as from today thus leaving both our companies morally free to future activities. we regret we have to send you this message but honestly we cannot any longer continue in the present way." sagsøgeren besvarede den
  11. maj 1992 sagsøgtes skrivelse bl.a. således: "by a letter, dated 27.4.1992 you have informed us of your decision to one-sidedly terminate the contract between our two companies. we agree to this, however, have to remind you that in the agency agreement dated 9.6.1969 there is a clause

(8)which defines the way of terminating the agreement and we expect both parties to act in accordance with the clause. during the interim period of 6 months starting on 27.4.1992 the uncompleted and new - 5 - businesses will be settled for the benefit of our two companies and the clientele involved. after this period we still have to settle the contractual compensation due to your terminating of the agreement. ..." sagsøgte bestred at være kontraktligt forpligtet til at yde sagsøgeren en kompensation som følge af afslutningen af agenturaftalen og anførte bl.a. i en skrivelse af
  1. maj 1992 følgende: "... as you are well aware, the one and only purpose of the contractform of 1969 was - and is - your need for flexibility in the liquidation of your commissions, i.e. for tax reasons. you/we have never considered the form in any other way, thus leaving you the various options that you have used to conclude - or try to conclude - business behind our back. we maintain our letter of april 27,
  2. the altered conditions for the daily business because of the changes in your company, also implying a reduction in your staff's working time, has not had any positive effect on the very negative development that we have experienced during the past years. on the contrary, when it was badly needed you did not advise us of the 12 % devaluation of the fim, in the middle of a contract negotiation when we were discussing prices ......in fim! it goes without saying that you are entitled to receive your commission for those contracts which we concluded together, once we have received the amounts in question from our prin- cipals, and you as usual instruct us to transfer to cope with your taxation arrangements. apart from these amounts no other settlements - in either direction - can become subject for any discussion. ..." sagsøgeren fastholdt i en skrivelse af
  3. maj 1992 at have krav på en kompensation og gjorde samtidig opmærksom på varselsreglerne i parternes kontrakt. efter at sagsøgte i en skrivelse af
  4. maj 1992 havde afvist kravet, har sagsøgeren den
  5. marts 1993 anlagt - 6 - denne retssag. sagsøgerens repræsentation af andre agenturgivere i finland m.v. sagsøgeren havde andre opdragsgivere end sagsøgte på det finske marked. sagsøgte har bestridt at være gjort bekendt hermed. sagsøgeren repræsenterede således på et tidspunkt de danske virksomheder nafa og kronjyden på det finske marked. nafa og kronjyden fusionerede i 1987 med det danske firma daka, med hvem sagsøgte havde indledt et samarbejde, til firmaet daka a.m.b.a., og det kom frem, at sagsøgeren havde handlet med et blodprodukt fra nafa. i 1987 blev sagsøgeren valgt som sagsøgtes eneagent for daka a.m.b.a. i finland. aftalen blev bekræftet i en skrivelse af
  6. august 1987 fra daka a.m.b.a til sagsøgte, som både sagsøgte og sagsøgeren har underskrevet. af skrivelsen fremgår bl.a. følgende: "we confirm having appointed you as our sole agents for the finnish market which you will work exclusively through messrs. fennia trading oy, helsinki, with regard to all daka products. it is fully agreed that you and fennia trading will work exclusively to promote the sale of daka's products and that neither you nor fennia trading oy will represent or act on behalf of any other company in the way which would conflict the interest of daka unless it has been fully agreed with us beforehand. you are obliged to inform us of any activities taken place in the finnish market with respect to:
  7. sales activities,
  8. promotion of new products,
  9. trade/political activities. ..." i en skrivelse af
  10. november 1991 til sagsøgte meddelte daka a.m.b.a., at de ville betinge sig, at sagsøgeren fremover ikke deltog i samarbejdet, såfremt agenturaftalen med sagsøgte skulle fortsætte. sagsøgeren blev gjort bekendt med skrivelsen og gjorde i en skri- velse af
  11. november 1991 til daka a.m.b.a. opmærksom på, at sagsøgeren ikke var enig i beslutningen. sagsøgte bekræftede den
  12. januar 1992 skriftligt over for sagsøgeren, at daka - 7 - a.m.b.a.'s beslutning var gældende pr.
  13. januar
  14. i en skrivelse af
  15. oktober 1987 henvendte sagsøgeren sig til firmaet centrale potas raffinaderij, der er et datterselskab af nedalco cv, som sagsøgte repræsenterede. i skrivelsen tilbød sagsøgeren sig som mulig forretningsformidler. i en skrivelse af
  16. august 1989 rettede sagsøgeren henvendelse til loders crocklaan, som sagsøgte repræsenterede, vedrørende bl.a. et soyakoncentrat. i 1989 blev sagsøgeren eneagent for firmaet united molasses company på det finske marked med virkning fra den
  17. januar
  18. sagsøgte havde indtil da været firmaets eneagent på det finske marked. i marts 1992 formidlede sagsøgeren en kontrakt om islandsk fiskemel med den finske køber oy wasa opti ab. beregninger over provisionsudbetalinger parterne har fremlagt nogle forskellige opgørelser over sagsøgerens provisionsindtægter i årene 1987 -
  19. forskellen på tallene beror i hvert fald til dels på, at parterne har anvendt forskellige periodiseringskriterier. sagsøgeren har beregnet sine provisionsindtægter i årene 1987 - 1992 på grundlag af udbetalingstidspunktet og forfaldstidspunktet således: "1987: udbetalt i.h.t. stævning/- kreditnotaer: kr. 343.692 korrigeret: ... aktuel indtjent og forfalden provision i 1987: kr. 451.912 1988: udbetalt i.h.t. stævning/- kreditnotaer: kr. 447.242 korrigeret: ... aktuel indtjent og forfalden provision i 1988: kr. 644.183 - 8 - 1989: udbetalt i.h.t. stævning/- kreditnotaer: kr. 1.027.654 korrigeret: ... aktuel indtjent og forfalden provision i 1989: kr. 629.708 1990: udbetalt i.h.t. stævning/- kreditnotaer: kr. 387.594 korrigeret: ... aktuel indtjent og forfalden provision i 1990: kr. 365.127 1991: udbetalt i.h.t. stævning/- kreditnotaer: kr. 171.606 korrigeret: ... aktuel indtjent og forfalden provision i 1991: kr. 220.440 1992: udbetalt i.h.t. stævning/- kreditnotaer: kr. 140.120 korrigeret: ... aktuel indtjent og forfalden provision i 1992: kr. 69.644 [i alt kr. 2.517.908]" - 9 - sagsøgte har foretaget følgende beregning over provisionsindtægter for årene 1987 - 1992, opgjort efter indtjeningstidspunktet: "provisionsbeløb favør fennia trading opgjort pr. kalenderår, d.v.s. provisionsbeløb, der vedrører kontrakterne, som er indgået i det pågældende kalenderår, baseret på kontraktbø- gerne. 1987 principal: provision: antal købere .. united molasses 40.485,58 2 daka 398.755,90 5 ff skagen 47.305,25 3 esbjerg fiskeindustri 59.283,81 3 vegoil 22.547,41 2 nedalco 7.405,46 1 i alt: 575.783,41 1988 united molasses 9.241,01 1 daka 395.347,30 5 ff skagen 216.335,93 4 esbjerg fiskeindustri 68.468,96 3 nedalco 4.505,00 1 dansk ørredfoder 8.400,00 1 suomen rehu ** 32.682,46 1 i alt: 734.980,66 1989 daka 265.563,90 5 ff skagen 201.056,99 4 esbjerg fiskeindustri 104.690,69 4 i alt: 571.311,58 - 10 - 1990 daka 132.601,80 5 ff skagen 26.394,78 2 esbjerg fiskeindustri 62.145,72 2 nedalco 1.454,39 1 i alt: 222.596,69 1991 daka 183.803,25 7 ff skagen 43.415,06 2 esbjerg fiskeindustri 20.440,73 2 thyboroen 1.850,00 1 i alt: 249.509,04 1992 (januar/april) loders crocklaan 16.000 1 i alt i perioden 01.01.87- 27.04.92: 2.370.181,38 ** denne provision blev indtjent i forbindelse med reeksporten af et parti daka kødmel, hvor de finske myndigheder konstaterede salmonella i prøven, hvorefter partiet blev reeksporteret til holland, hvor man har mulighed for resterilisering af kødmel, således at varen bliver salmonellafri. der er derfor ikke tale om en "typisk" forretning, men et enkeltstående tilfælde." sagsøgte har endvidere udarbejdet en opstilling over sagsøgtes provisionsindtjening for de pågældende produkter i finland i perioden
  20. april 1992 -
  21. oktober
  22. handler for daka er ikke medtaget: " principal: provisionsværdi: - 11 - united molasses ingen ff skagen ingen esbjerg fiskeindustri ingen vegoil ingen nedalco ingen dansk ørredfoder ingen thyboroen ingen suomen rehu ingen r. hannesson kr. 26.000 (islandsk fiskemel) provisionsværdi i alt: kr. 26.000" en tilsvarende provisionsopgørelse over sagsøgtes formidling af salg til finland i perioden
  23. april 1992 -
  24. oktober 1992, der medtager handler for daka, viser følgende: "... ... sælger køber ... ... provision/dkk daka rehuraisio 4.260 suomen rehu vaheco nl 0 reeksport daka rehuraisio 62.884 daka henry teirs 46.260 daka suomen rehu 34.560 hannes- son rehuraisio 26.964 daka suomen rehu 62.975 daka suomen rehu 57.600 daka suomen rehu 17.280 312.783" ifølge en provisionsopgørelse over sagsøgtes formidling af salg til finland for perioden
  25. oktober 1992 -
  26. oktober 1993 udgør sagsøgtes samlede provisionsbeløb 862.087 kr. forklaringer: - 12 - seppo salomaa har forklaret, at han blev ansat i det sagsøgende selskab i 1977 og da havde 18 års erfaring i international handel. hovedområdet for hans beskæftigelse var formidling af salg af bl.a. råvarer til fødevareindustrien, herunder korn og olieprodukter. han er nu gået på pension. sagsøgeren repræsenterer flere udenlandske firmaer, der importerer varer, som finland har brug for. sagsøgerens opgaver består bl.a. i at skaffe nødvendige oplysninger om markedet til kunderne. sagsøgerens opgaver i henhold til kontrakten med sagsøgte bestod bl.a. i at skaffe kontakt til mulige købere på det finske marked og at besøge produktudviklere både i udlandet og i finland med henblik på at få indblik i hvilke type råvarematerialer, som produktudviklerne havde brug for, således at sagsøgeren ville være et skridt foran i forhold til konkurrenterne. finland har meget strenge regler for import af foder til fødevareindustrien. sagsøgeren havde som led i sit arbejde for sagsøgte kontakt med det finske fødevareministerium, landbrugslaboratorier og import/licensmyndighederne. han var ofte i danmark og delte udgiften ved disse rejser med sagsøgte. sagsøgeren tog kontakt til mulige købere og kunder. det lykkedes at skaffe nye kunder og at forhandle og indhente tilladelser fra myndighederne. han betragtede ikke agenturaftalen med sagsøgte som en hindring for at have aftaler med andre firmaer. sagsøgte var bekendt med sagsøgerens virksomhed. det var daka, der kontaktede sagsøgeren og anmodede sagsøgeren om at være agent for daka a.m.b.a. på det finske marked. sagsøgte var ikke aktiv på det finske marked i relation til kødmel på daværende tidspunkt. i august 1987 havde sagsøgeren kun kontakt med nafa og kronjyden og ikke med det gamle daka. sagsøgeren delte ikke kommissionen fra nafa med sagsøgte. sagsøgeren havde ingen inside-information om, at finmarken ville blive devalueret. det er i øvrigt ulovligt i finland at udnytte en sådan information. sagsøgeren havde ingen direkte kontakt med daka a.m.b.a. al kontakt til daka foregik via sagsøgte. det kom som en overraskelse for sagsøgeren, da daka i november 1991 ikke længere ønskede, at sagsøgeren deltog i samarbejdet. sagsøgeren kunne ikke acceptere det og fik ikke nogen begrundelse. sagsøgte og sagsøgeren aftalte, at de skulle tale om det. han ringede til freddy ib hos daka. de havde en lang forretningssamtale, hvorunder freddy ib klagede over sagsøgerens med- arbejder bjørn bergroth og sagde, at denne havde været inaktiv. de talte også om devalueringen af finmarken. freddy ib sagde, at det ikke var noget problem, og at han havde læst om det i avisen. freddy ib havde set, at renten var over 100 % før devalueringen og - 13 - havde kontaktet bankerne. resultatet af telefonsamtalen var, at begrundelsen for daka's anmodning om, at sagsøgeren ikke deltog i samarbejdet, ikke var devalueringen, men at daka siden etableringen i 1987 havde ønsket at have direkte kontakt med det finske marked. daka havde gode erfaringer med dette og havde allerede ansat en person i norge. sagsøgeren var nødt til at være tilfreds med den begrundelse på grund af sagsøgerens situation. sagsøgeren forventede, at sagsøgte ville betale sin del af provisionen af handler for daka. efter samtalen tog han på ferie, og straks da han kom tilbage fra ferie, ringede han til sagsøgte og talte med jes kenneth hansen. han meddelte denne, at sagsøgeren ikke kunne acceptere sagsøgtes aftale med daka. sagsøgte betalte derefter ikke kommission til sagsøgeren af nye sager. han fandt ud af via sagsøgerens kunder, at sagsøgte i den periode var begyndt at besøge sagsøgerens kunder i finland. sagsøgeren har formidlet kontakter vedrørende islandsk fiskemel til finland. sagsøgte må have været bekendt med dette, idet island er et lille land og branchen er lille. sagsøgeren fortalte ikke sagsøgte om dette arbejde og følte ikke, at sagsøgeren gjorde noget forkert. sagsøgeren har handlet for united molasses og loders crocklaan. sagsøgeren ophørte med at handle for loders crocklaan, da sagsøgte indgik aftale med denne. sagsøgeren og sagsøgte delte kommissionen af sagsøgtes salg for loders crocklaan. al kontakt til united molasses gik via sagsøgte før den
  27. januar 1989, hvor sagsøgeren indgik agenturaftale med united molas- ses. han husker ikke, om sagsøgeren fortsat handlede for united molasses efter ophøret af aftalen med sagsøgte. han er ikke klar over, hvad sagsøgeren refererede til i sin opsigelsesskrivelse af
  28. april
  29. sagsøgeren var på daværende tidspunkt nødt til at foretage en jobrotation. virksomheden måtte indstille sig på den dårligere økonomiske situation. der var 1½ agent tilbage efter jobrotationen. han ringede og talte flere gange med sagsøgte efter modtagelsen af opsigelsen. hver gang havde sagsøgte en ny begrundelse for opsigelsen, og det var under en af disse samtaler, at sagsøgte også påberåbte sig den manglende information om devalueringen af finmarken. markedet i finland for sagsøgerens branche gik godt i starten af 1980'erne og i slutningen af 1980'erne. efter 1989 gik det skidt. det første tegn på den finske krise var, at bankerne lå inde med mange penge. renten steg pludseligt og køberne i branchen havde ingen penge at købe for. faldet i handlen efter 1989 skyldtes også opdagelsen af kvægsygdommen bse i england. finland og sverige forbød brugen af kødmel som foder i 1990 eller
  30. markedet blev aldrig det samme igen. sagsøgeren har gennem årene skabt et marked for sagsøgte, som sagsøgte i den grad ville kunne udnytte efter opsigelsen af agenturaftalen. sagsøgeren er stadig aktiv på markedet for - 14 - salg af råvarer til foderindustrien og har været det siden ophøret af aftalen med sagsøgte. rob jourdan har forklaret, at han er medindehaver af det sagsøgte interessentskab. han begyndte at beskæftige sig med sagsøgtes marked i finland i
  31. samarbejdet med sagsøgeren bestod i, at sagsøgeren var sagsøgtes lokale agent i finland. sagsøgeren havde kontakten med køberne, og sagsøgte havde kontakten med sælgerne. sælgerne var både danske og udenlandske. sælgerne var frit stillet. sagsøgte havde ikke eksklusivaftaler med dem. sagsøgte indgik helt undtagelsesvist en eksklusivaftale med daka a.m.b.a. for finland. sagsøgeren havde efter sagsøgtes opfattelse pligt til at fortælle sagsøgte om sælgere i andre lande. sagsøgte forventede, at sagsøgeren skulle gå til sagsøgte, hvis sagsøgeren fik et købstilbud fra en køber i finland. sagsøgte opdagede to tilfælde, hvor sagsøgeren havde rettet henvendelse til to sælgere udenom sagsøgte. det første tilfælde fandt sted i efteråret 1987, hvor sagsøgeren gjorde handel med firmaet centrale potas raffinaderij i holland. sagsøgte gjorde indsigelse over det til sagsøgeren og meddelte sagsøgeren, at handlingen var utilstede- lig. det andet tilfælde fandt sted i efteråret 1989 og vedrørte salg af et soyakoncentrat til loders crocklaan. ved dakas fusion med nafa og kronjyden kom det frem, at sagsøgeren havde foretaget handler for nafa i finland. hverken nafa eller daka vidste, at sagsøgeren arbejdede for henholdsvis daka og nafa, og sagsøgte var heller ikke bekendt dermed. sagsøgte blev i 1992 bekendt med, at sagsøgeren uden om sagsøgte handlede med islandsk fiskemel i finland. sagsøgeren vidste, at sagsøgte i mange år har haft et tæt samarbejde med islandske fiskemelssælgere. sagsøgte gjorde ved alle disse lejligheder sagsøgeren bekendt med, at sagsøgte ikke kunne acceptere sagsøgerens dispositioner. dette var en af grundende til, at sagsøgte opsagde kontrakten med sagsøgeren. sagsøgte havde ikke opsagt kontrakten ved de tidligere lejlighe- der, da sagsøgte klart hver gang fik fornemmelse af, at sagsøgeren havde rettet op på det. en anden grund til, at sagsøgte bragte kontrakten med sagsøgeren til ophør, var, at sagsøgte var utilfreds med informationen fra sagsøgeren. sagsøgeren havde pligt til at give sagsøgte og eller daka a.m.b.a. information om devalueringen af finmarken. daka a.m.b.a. sad midt i forhandlinger med henry teirs på daværende tidspunkt, og informationen var strengt nødvendig. sagsøgte kunne efterhånden endvidere ikke stole på sagsøgeren. de finske kunder rettede direkte henvendelse til sagsøgte, fordi de ikke kunne få information hos sagsøgeren. de finske købere kunne ikke få kontakt med bjørn bergroth hos sagsøgeren. sagsøgtes provisionsopgørelse for formidling af salg i finland i perioden den
  32. april 1992 - den
  33. oktober 1992 er udarbejdet på grundlag af sagsøgtes kontraktbøger, der indeholder - 15 - alle de kontrakter, som sagsøgte indgår. kontrakterne registreres fortløbende. sagsøgeren ville ikke have været berettiget til provision af handler med daka a.m.b.a., fordi daka a.m.b.a havde opsagt sagsøgeren. sagsøgeren fik ikke provision af disse handler efter daka a.m.b.a.'s opsigelse og gjorde ikke indsigelser over det. dette trådte i kraft fra den
  34. januar 1992 og gjaldt for kontrakter indgået efter denne dato. omsætningen af sagsøgtes salg af daka a.m.b.a. produkter i dag er ikke så stor, som den var tidligere, på grund af kogalskab. der har sikkert været en omsætning fra daka a.m.b.a. i perioden fra den
  35. april til den
  36. juli. sagsøgeren var frit stillet efter den
  37. april
  38. sagsøgeren kunne have arbejdet videre med købere i finland og kunne have fundet nogle sælgere. sagsøgtes første agenturaftale blev indgået i 1930 med united molasses. sagsøgte havde helt klart den opfattelse, at de ikke skulle gå gennem sagsøgeren, når de indgik handler for united molasses. i 1988 samarbejdede united molasses med sagsøgeren for finland og med sagsøgte for de øvrige markeder. sagsøgte handlede kontrakten med oy lahden polttimo ab i finland uden om sagsøgeren. sagsøgte tog det for givet, at sagsøgeren havde fået en fore- spørgsel fra united molasses først. han mener, at provisionen af handlen udgjorde 1 us $ pr. ton. sagsøgte har ikke foretaget andre handler vedrørende united molasses uden om sagsøgeren. sagsøgeren har ikke tilført sagsøgte noget goodwill i relation til kunder, som sagsøgte kan lukrere på. sagsøgeren har selv beholdt sine kunder efter opsigelsen. sagsøgte har i dag kun to store firmaer i finland, som sagsøgte handler med, fra sagsøgerens tid. sagsøgte forsøgte forud for opsigelsen at løse problemerne med sagsøgeren på mindelig måde. daka a.m.b.a. var sagsøgtes leverandør, hvorfor sagsøgte ikke kunne gøre andet end det, som leverandøren bad om. freddy ib har forklaret, at han tiltrådte en stilling hos daka inden fusionen den
  39. maj 1987 med nafa og kronjyden. daka havde før fusionen arbejdet med sagsøgte. han var med til at indgå kontrakten af
  40. august 1987 med sagsøgte. det var ham, der fik indføjet det andet afsnit i kontrakten. markedet i finland ændredes hen ad vejen. balancen mellem finland og rusland ændrede sig, og der kom kogalskab i england. sagsøgerens muligheder på markedet blev svækket på grund af forhold, som sagsøgeren ikke havde indflydelse på. det var ikke godt, at bjørn bergroth blev ansat i det sagsøgende selskab. han var ikke tilfreds med ham. i sommeren 1991 bad han bjørn bergroth om at redegøre for, hvad han lavede. han fik en redegørelse, der indeholdt generelle oplysninger og intet konkret. han fik indtryk af, at sagsøgte gjorde sagsøgeren opmærksom på, at daka a.m.b.a. var utilfreds. baggrunden for daka a.m.b.a.'s opsigelse af samarbejdet med sagsøgeren den
  41. - 16 - november 1991 var, at han i september 1991 havde bedt sagsøgeren om at redegøre for det arbejde, som sagsøgeren udførte. sagsøgeren sendte en lang liste over sine kunder og intet andet. samtidig skete devalueringen af finmarken. han læste om den i jyllandsposten. sagsøgeren var jo i løbende kontakt med foderindustrien og burde have fortalt om de elementer, der havde betydning i den forbindelse. daka a.m.b.a. forventede, at sagsøgeren havde en forventning om, hvad der ville ske i branchen. sagsøgte og sagsøgeren skulle være en aflastning for daka a.m.b.a. og ikke en belastning. daka a.m.b.a. opsagde ikke sagsøgeren på grund af omstruktureringen i det sagsøgende selskab, men fordi daka a.m.b.a. ikke fik nogen gevinst. under hans telefonsamtale med seppo salomaa den
  42. november 1991 gav seppo salomaa udtryk for, at han var skuffet, og han ønskede en forklaring. seppo salomaa var personligt parat til at overtage den del af markedet. de talte om bjørn bergroth, og det blev nævnt, at daka a.m.b.a. havde en agent i norge. men der var ingen planer om at lade denne overtage finland. de måtte konkludere i samtalen, at det måtte stå, som daka a.m.b.a. havde besluttet. under de betingelser var seppo salomaa indforstået med daka a.m.b.a.'s beslutning. seppo salomaa vendte ikke tilbage. kim h. schwartz har forklaret, at han er statsautoriseret revisor, og at han har arbejdet for sagsøgte som revisor siden
  43. sagsøgte har pæn orden i sine regnskaber. han har udarbejdet provisionsopgørelsen for formidling af salg til finland i perioden
  44. april -
  45. ok- tober 1992 ud fra oplysningerne i kontraktbøgerne. kontraktbøgerne opdateres i virksomheden i den rækkefølge, de indgår i virksomheden. han har kontrolleret, at kunderne i finland også passer med kontrakterne. han fandt oplysningerne i kontraktbøgerne pålidelige. han har også kontrolleret, at de registrerede kontrakter vedrørte råvarer, men han har som revisor ikke kvalifikationer til at kontrollere, om det var råvarer. han er efter sine undersøgelser sikker på, at der ikke er råvarekontrak- ter, som ikke er medtaget i hans opgørelser. han fik en liste fra sagsøgtes finske kunder, som han sammenholdt med oplysningerne i kontraktbøgerne. finsk ret parterne er enige om, at finsk ret finder anvendelse på deres retsforhold, og har i den anledning indhentet oplysning om finsk ret fra det finske justitsministerium. den dagældende finske lov om handelsrepræsentanter 30.5.1974/389 bestemte bl.a. følgende: - 17 - "... 5 §. ... det åligger handelsagenten att lämna huvudmannen underrättelse angående omständigheter, som kan vara av betydelse för den försäljningsverksamhet som anförtrotts honom. särskilt skall han utan oskäligt dröjsmål delgiva huvudmannen anbud, vilkas antagande kan komma i fråga, och avtal, som han i huvudmannens namn ingått. ... 10 §. handelsagenten är berättigad till provision på försäljningsavtal, som under re- presentationsavtalets giltighetstid slutes av honom eller eljest kan anses ha kommit till stånd genom hans medverkan. samma rätt till- kommer agenten, om försäljningsavtalet ingås efter representationsavtalets upphörande, men köparens anbud före sagda tidpunkt kommit huvudmannen eller agenten til handa. ingås försäljningsavtal efter representationsavtalets upphörande i andra fall än dem som avses i andra meningen av 1 mom., är handelsagenten likaledes berättigad till provision (efterprovision), om avtalet kan anses ha kommit till stånd genom hans medverkan under den tid representationsavtalet varat. förebringas ej utredning om efterprovisionens storlek, är handelsagenten, förutsatt att representationsavtalet varat längre än ett år, berättigad till ett belopp som motsvarar tre- månaders provision, beräknad efter genomsnit- tet av månadsprovisionerna under det sista året av avtalets giltighetstid. vad i detta moment är stadgat skall dock ej gälla, om avtalet upphört i följd av uppsägning som verk- ställts minst sex månader tidigare. handelsagenten kan icke med bindande verkan före representationsavtalets upphörande avstå från den rätt som tillkommer honom enligt 2 och 3 mom. ... 23 §. oberoende av vad som gäller om tiden för representationsavtalets bestånd och om uppsägningstid kan avtalspart omedelbart häva avtalet, om vägande skäl det påkallar. såsom vägande skäl skall anses sådan försummelse eller sådant annat beteende från den ena avtals- partens sida eller sådan förändring av förhållandena, på grund varav det av den andra av talsparten icke skäligen kan krävas att han skall fortsätta avtalsforhållandet. ..." det finske justitsministerium har i en skrivelse af
  46. november 1997 besvaret forskellige spørgsmål om finsk ret bl.a. således: "... - 18 - frågor a1., a2., a6., b
  47. - b6., c
  48. - c
  49. och d
  50. - d
  51. ovennämnada lag "l 389" trädde i kraft den 1 januari 1976, dvs. efter att representations- avtalet ingåtts. i 41 § 2 mom. lagen (ikraftträdelsebestämmelse) konstateras att lagen "äger icke, såframt annat ej avtalas eller nedan stadgas, tillämpning på avtal angående handelsrepresentation, vilka är gällande då lagen träder i kraft." i 3 mom. paragrafen sägs dock att vad "i 10, 29 och 31 §§ är stadgat om handelsagentens och försäljarens rätt till provision på försäljningsavtal, som ingås efter representationsavtalets upphörande, tillämpas även i avseende på avtal som avses i 2 mom." därmed är endast 10 § lagen om handelsrepresentanter tillämplig på ifrågavarande repre- sentationsavtal. ôvriga bestämmelser som kan tillämpas på avtalet finns i 18 kapitlet han- delsbalken och i rättshandlingslagen, speciellt i dess 2 kapitel. dessa lagar var i kraft då avtalet slöts. ... fråga a
  52. det finns ingå särskilda bestämmelser om handelsagenter som säljer råvaror. ..." det finske justitsministerium har ved skrivelse af
  53. marts 1999 besvaret yderligere spørgsmål om finsk ret bl.a. således: "...
  54. ni frågar om det utöver 10 § l389 finns "någon grundval på vilken fennia kan ha rätt till ersättning, när avtalet sagts upp, utan att det i avtalet fastställda uppsägningsvarslet på 6 månader iakttagits" samt hur storleken på en sådan ersättning beräknas i så fall. alle bestämmelser som kan tillämpas på representationsavtalet har redan tilställts er. övrige eventuellt tillämpliga grunder kan finnas i allmänna avtalsrättsliga principer och rättspraxis, varav nedan finns vissa exempel.
  55. ni hänvisar till punkt 11 i avtalet och frågar om fennia har - utöver vad som följer av 10 § - 19 - l389 - rätt till kompensation. vidare frågar ni enligt vilka villkor kompensation i så fall kan ges och hur kompensationen skall beräknas. i ett beslut som högsta domstolen i finland fattade år 1950, dvs. innan l389 trädde i kraft, har ersättningen beräknats som följer: en försäljningsrepresentant som förmedlade ett företags produkter hade beordrats att genast sluta införskaffa beställningar fastän det hade funnits en uppsägningstid på tre månader. representanten hade rätt till ersättning av företaget för förlusten av inkomst under upp- sägningstiden. det är åven på sin plats att ta upp en dom som högsta domstolen meddelade år 1987
(115). enligt den är den efterprovision som avses i 10 § en ersättning för allt det arbete som han- delsagenten har gjort för sin huvudman under den tid som representationsavtalet har varit i kraft. därför drogs inget ifrån efterprovisionen på den grunden att handelsagenten inte längre hade haft utgifter för lagring och distribution av produkter efter att representationsavtalet hade upphört. det kan även nämnas att i ett beslut av 1983 har högsta domstolen ansett att på ett förhål- lande mellan två företag som baserat sig på ett muntligt representationsavtal som företagen ingått år 1972 skall tillämpas lagen om handelsrepresentanter (l389), eftersom det i senare skiftväxling mellan parterna efter att lagen hade trätt i kraft hade hänvisats till lagen. 3. er tredje fråga gäller en situation i vilken "fennia handlat illojalt eller på annat sätt misskött sina skyldigheter". frågan är om "fennias rätt till ersättning eller kompensation då påverkas" och vidare "hur mycket [det] krävs i form av illojalitet eller misskötsel för att fennias rätt till ersättning eller kompensation [skall] påverkas." i ett högsta domstolens avgörande av 1987
(42)var det fråga om ett avtal om ensamrätt att sälja varor som hade ingåtts muntligen i oktober
  1. därmed har l389 inte varit til- lämplig på det enligt ikraftträdelsesbestämmelsen. avtalet gällde inte för viss tid och den innehöll ingen uppsägningsklausul. trots detta har högsta domstolen ansett sig kunne tillämpa de principer om hävning och upp- sägning av avtal som framgår av 2 kap. lagen om handelsrepresentanter (389/1975). på grund av att det företag som hade ensamrätt inte hade skött sina betalningar uppsades avtalet med omedelbar verkan och ensamforsälningsföretagets krav på skadestånd ogillades. i motiveringarna konstaterade högsta domstolen att ett lyckat samarbete förudsätter ömsesidigt förtroende. eftersom fakturorna inte hade betalats i tid var den andra avtalsparten - 20 - inte tvungen att fortsätta avtalsförhållandet och parten hade därmed haft ett vägande skäl att häva avtalet enligt 23 § 1 mom. lagen. ..." anbringender: sagsøgerens advokat har gjort gældende, at sagsøgtes ophævelse af agenturaftalen er uberettiget, og at sagsøgeren derfor har krav på erstatning i opsigelsesperioden og efterprovision i henhold til den dagældende finske lov om handelsrepræsentanter § 10, stk. 2, samt godtgørelse i henhold til den indgåede agenturaftales pkt.
  2. retsforholdet mellem parterne skal betragtes som et agentforhold, og sagsøgeren var sagsøgtes eneagent for de pågældende varer i finland. det bestrides, at sagsøgeren på nogen måde har misligholdt den indgåede agenturaftale. det gøres gældende, at sagsøgeren har været berettiget til at påtage sig at repræsentere andre hvervgivere for konkurrerende produkter, da der ikke var tale om en eksklusivaftale. sagsøgeren har ikke optrådt illoyalt over for sagsøgte. sagsøgeren repræsenterede således alene firmaerne nafa og kronjyden forud for indgåelsen af agenturaftalen med daka a.m.b.a. sagsøgeren rettede henvendelse til centrale potas raffinaderij efter anmodning fra en finsk køber, og sagsøgeren havde ikke kendskab til, at sagsøgte repræsenterede nedalco cv. forholdet blev efterfølgende berigtiget. denne type af kollision er helt sædvanlig i agenturfor- hold. sagsøgeren har siden 1981 haft kontakt til firmaet unimills, også efter at firmaet i september 1987 indgik i loders crocklaan. da sagsøgeren i 1991 eller 1992 blev opmærksom på, at sagsøgte repræsenterede loders crocklaan, respekterede sagsøgeren ligeledes loyalt de ændrede vilkår. det er korrekt, at sagsøgeren i årene 1987 - 1991 har været involveret i import af fiskemel fra island til finland, og at sagsøgeren i marts 1992 formidlede en kontrakt om islandsk fiskemel med den finske køber oy wasa opti ab. men sagsøgeren har været berettiget hertil i henhold til agenturaftalen, og sagsøgte har haft fuld kendskab hertil. det var united molasses company, der ensidigt traf beslutning om, at samarbejdet med sagsøgte skulle ophøre pr.
  3. januar
  4. det er således ikke en illoyal optræden fra sagsøgerens side, at virksomheden derefter valgte at have sagsøgeren som eneagent på det finske marked. sagsøgeren har altid loyalt givet sagsøgte informationer om den økonomiske situation i finland. oplysningerne om finmarken var almindeligt kendt, og handlen mellem daka a.m.b.a. - 21 - og henry teirs foregik uden sagsøgerens viden. der har ikke været tale om personalereduk- tioner hos sagsøgeren som anført af sagsøgte, men alene tale om interne rokeringer. personaleantallet hos sagsøgeren har i årene 1983 - 1992 svinget mellem 5 og
  5. ingen af disse forhold kan i sig selv konstituere misligholdelse af agenturaftalen. sagsøgte har endvidere ikke anført de påståede tilfælde af illoyal optræden som begrundelse for ophævelsen af agenturaftalen. sagsøgte har heller ikke reklameret over de påståede tilfælde af illoyal optræden, personalereduktioner, manglende salgsindsats eller i øvrigt anført, at sagsøgeren ikke har opfyldt sine forpligtelser som agent. sagsøgte skulle i givet fald have reklameret uden ugrundet ophold. det gøres gældende, at de krav, som sagsøgeren har rejst, skal beregnes på grundlag af salg af produkter for daka a.m.b.a., jf. § 10, stk. 2, i den finske lov om handelsrepræsentanter. sagsøgeren reklamerede over daka a.m.b.a.'s ophævelse af samarbejdet, og sagsøgeren ville have været berettiget til provision af dette salg, såfremt sagsøgeren var fortsat i aftalen. sagsøgte har i strid med agenturaftalen solgt si- rup-produkter til det finske marked bl.a. til oy lahden polttimo ab. sagsøgtes egen formidling af dette salg og eventuelle andre produkter i finland, der er omfattet af agenturaftalen, skal indgå i de krav, som sagsøgeren har rejst. der er intet grundlag for at nedsætte den erstatning, der tilkommer sagsøgeren, ligesom der ikke er grundlag for, at nogen del af omsætningen af produkter, der har været omfattet af agenturaftalen skal udgå af erstatnings- og/eller provisions- og godtgørelsesopgørelsen. det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at anvende § 10, stk. 3, i den finske lov om handelsrepræsentanter ved udmålingen af efterprovisionen. godtgørelsen efter aftalens pkt. 11 skal endvidere først og fremmest udmåles under hensyntagen til aftalens varighed og det ar- bejde, som sagsøgeren har udført i de 30 år. sagsøgte vil i mange år fremover drage nytte af dette arbejde. sagsøgtes advokat har gjort gældende, at sagsøgte var berettiget til at ophæve agenturaftalen uden varsel, idet sagsøgeren havde misligholdt aftalen, jf. agenturaftalens pkt. 2,
  6. pkt., og § 23, stk. 1, nr. 3 i den dagældende finske lov om handelsrepræsentanter, ved at have optrådt illoyalt. sagsøgeren har forhandlet uden om sagsøgte på det finske marked. ifølge agenturaftalen skal alle købstilbud gå gennem sagsøgte. sagsøgeren har således sideløbende og uden sagsøgtes viden repræsenteret nafa og kronjyden. sagsøgeren har endvidere henvendt sig direkte til firmaet centrale potas raffinaderij. det bestrides, at sagsøgeren ikke var bekendt med relationen mellem nedalco cv og centrale potas raffinaderij. - 22 - sagsøgeren har uden om sagsøgte rettet direkte henvendelse til loders crocklaan, da sagsøgte repræsenterede dette firma på det finske marked. det bestrides, at sagsøgeren har respekteret sagsøgtes forhold til nedalco cv og loders crocklaan. sagsøgerens handler med import af fiskemel fra island til finland er omfattet af agenturaftalen, og sagsøgte har ikke været bekendt med denne virksomhed. sagsøgerens formidling i marts 1992 af kontrakten om islandsk fiskemel med den finske køber oy wasa opti ab var således den umiddelbare årsag til, at sagsøgte endeligt valgte at ophæve samarbejdet med sagsøgeren. sagsøgte har reageret over for sagsøgerens tidligere handler og irettesat sagsøgeren. sagsøgeren har ligeledes optrådt illoyalt, da sagsøgeren i 1989 opnåede at overtage repræsentationen for united molassas company på det finske marked fra sagsøgte. sagsøgeren undlod at informere om devalueringen af finmarken på et tidspunkt, hvor sagsøgeren var bekendt med, at daka a.m.b.a., som sagsøgeren var agent for på lige fod med sagsøgte, lå i købsforhandlinger med henry teirs. sagsøgtes medarbejder jes kenneth hansen har i et dagbogsnotat om en telefonsamtale med bjørn bergroth efter devalueringen gjort bemærkning om, at denne sagde: "sorry, we forgot to tell you - even we sent info about reuter to someone else - during whole week finnish interest increased." sagsøgerens manglende information om devalueringen af finmarken kan muligvis være undskyldelig, men den var en del af en generel manglende information om markedet. sagsøgerens personaleforhold i den sidste tid af samarbejdsperioden var højst utilfredsstillende for sagsøgte. det bestrides, at sagsøgte har udvist passivitet eller ikke reklameret rettidigt i forhold til det ovennævnte misligholdelser. såfremt sagsøgeren måtte være berettiget til provision i opsigelsesperioden, er sagsøgeren alene berettiget til den provision, som han må anses at være gået glip af i den pågældende periode. der er ingen hjemmel til at benytte de seneste fem års provisionsbeløb som beregningsgrundlag, og det giver heller ikke et retvisende billede. salg for united molasses company skal udgå af beregningsgrundlaget, da sagsøgeren er agent for denne hvervgiver. sagsøgeren kan endvidere ikke rejse krav mod sagsøgte i anledning af salget for daka a.m.b.a., idet sagsøgeren har udvist passivitet over for daka a.m.b.a.'s opsigelse af sagsøgeren. sagsøgeren har rent faktisk ikke fået provision af handler for daka a.m.b.a. efter opsigelsen. det skal tages i betragtning, at sagsøgtes markedsandel i finland af dansk fiskemel har - 23 - været faldende i de seneste fem år forud for forretningsforholdets ophør, for i 1992 at være nede på 0,00 kr. uanset om dette skyldes sagsøgerens ringe indsats eller ej, bør dette føre til, at der ikke kan ydes erstatning eller godtgørelse for tab af den tidligere omsætning af disse produkter. sagsøgeren er ikke berettiget til efterprovision, jf. den finske lov om handelsrepræsentanter § 10, stk. 2, idet betingelserne for at tilkende efterprovision efter denne bestemmelse ikke er opfyldt. sagsøgeren er endvidere ikke berettiget til kompensation i henhold til agenturaftalens pkt.
  7. det gøres gældende, at der i § 10, stk. 2, i den nævnte lov er gjort endeligt op med krav på vederlag for tab af kundekreds, og at agenturaftalens pkt. 11 derfor ikke i sig selv giver krav på et yderligere vederlag. såfremt retten finder, at sagsøgeren er berettiget til efterprovision efter § 10, stk. 2, og kompensation efter agenturaftalens pkt. 11, skal disse beløb beregnes som tabet af provision fra de hvervgivere, der resterede på ophævelsestidspunktet, og ikke på grundlag af de seneste fem års provisionsbetalinger. men der er ikke noget tab af kunder for sagsøgeren, idet sagsøgeren var berettiget til at fortsætte med at handle med kunderne. det skal endvidere tages i betragtning, at sagsøgte ikke har haft betydelige fordele af samarbejdet med sagsøge- ren. sagsøgte har kun fortsat samarbejdet med 3 købere, der hidrørte fra sagsøgeren. det gøres subsidiært gældende, at der skal ske udmåling af efterprovision efter formodningsreglen i § 10, stk. 3, i den finske lov hvilket maksimalt giver et beløb på 43.000 kr. og ca. 16.500 kr., såfremt man beregner beløbet ud fra de sælgere, der var tilbage pr.
  8. april
  9. sø- og handelsrettens afgørelse: i betænkning nr. 1151/1988 om handelsagenter og handelsrejsende udtales side 45-46: "det karakteristiske for agenter, der arbejder på råvaremarkeder, er, at de formidler køb og salg af varer, der traditionelt handles på de ovennævnte varebørser. agenturgiveren er normalt en udenlandsk sælger, mens køber kan være både dansk og udenlandsk. der er mellem agen- turgiveren og råvareagenten typisk tale om en fast forretningsforbindelse, men der er sjældent tale om et vedvarende kontraktsforhold. der indgås meget sjældent en agenturkontrakt, da det er almindeligt, at agenten er berettiget til at formidle salg fra andre end sine normale sælgere. normalt retter en ordregiver, d.v.s. køber, henvendelse til flere råvare- agenter med henblik på at få et fuldgyldigt billede af markedet. ligeledes afsætter sælger til tider varer gennem flere forskellige agenter og mæglere, uden at der er aftalt en bestemt opdeling af agenternes - 24 - kundekredse. det er endvidere almindeligt, at en agent er berettiget til at formidle køb fra andre end sin normale sælger, hvis han ikke kan få den ønskede vare fra denne." til forskel fra anden agenturvirksomhed er det ifølge betænkningen, side 46, normalt sælger, der betaler råvareagentens provision, uanset at det er køberen, der er agentens opdragsgiver. betænkningen fremhæver på side 46, at "afgrænsningen af handelsagenter, der arbejder på råvaremarkeder, kan være vanskelig over for agenter, der i øvrigt formidler aftaler om råvarer, og selve fastlæggelsen af begrebet "råvare" kan være tvivlsom". det nævnes endvidere i betænkningen side 46, at der "efter det oplyste i reglen [er] tale om agenturforhold, der ikke er vedvarende", men at der "forekommer dog utvivlsomt vedvarende agenturforhold inden for råvaremarkeder...". parternes retsforhold er fastlagt i agenturaftalen af
  10. juni
  11. efter aftalens pkt. 9 har parterne truffet aftale om, at finsk ret finder anvendelse på aftalen, og efter pkt. 11 er agenten berettiget til en "reasonable compensation" for tab af kundekreds, såfremt agenturgiveren bringer aftalen til ophør, uden at dette skyldes en "wrongful act" fra agentens side. ifølge udtalelserne fra det finske justitsministerium af
  12. november 1997 og
  13. marts 1999 er agenturaftalen omfattet af den dagældende lov nr. 389 af
  14. maj 1974 om han- delsrepræsentanter, hvis § 10 nærmere regulerer handelsagentens ret til provision af salgsaftaler, som indgås under agenturaftalens forløb (stk. 1) henholdsvis efter dens ophør (stk. 2). forarbejderne til denne bestemmelse findes i nogle nordiske betænkninger, som blev afgivet af sagkyndige udpeget af de nordiske justitsministerier. i danmark udmøntes dette nordiske samarbejde i betænkning nr. 701/1974 om ændring i kommissionsloven, der in- deholdt forslag om ændringer i kommissionsloven, jf. nærmere betænkningen, side 45-46, om provision og efterprovision. betænkningernes forslag blev gennemført bl.a. i finland, men ikke i danmark. praksis efter den finske lov nr. 389 af
  15. maj 1974 om handelsrepræsentanter gennemgås indgående i det finske justitsministeriums skrivelse af
  16. marts
  17. heri omtales en finsk højesteretsdom fra 1987, ifølge hvilken den efterprovision, som er nævnt i lovens § 10, stk. 2, er en erstatning for alt det arbejde, som handelsagenten har udført for agenturgiveren i den tid, som aftalen varede. som det fremgår heraf, er efterprovision ikke en godtgørelse for tab af kundekreds og dermed ikke det samme som den godtgørelse, der er omfattet af agenturaftalens pkt.
  18. den dagældende retspraksis i norge og sverige var var ifølge bent iversen i handelsagenten og eneforhandleren,
  19. udgave, side 167 ff., at retten til efterprovision var - 25 - knyttet sammen med den ordinære provision, idet efterprovision opfattedes som vederlag for allerede udført arbejde, jf. kommissionslovens § 68, stk. 1, der svarer til § 10, stk. 2, i den finske lov. ifølge bent iversen, samme sted, tegnede der sig det billede af norsk praksis, at § 68, stk. 3, der svarer til § 10, stk. 3, kun skulle finde anvendelse i undtagelsestilfælde, og denne praksis syntes tillige at være gældende i svensk ret. reglerne om efterprovision i den norske og svenske kommissionslov blev udsat for kritik, først og fremmest på grund af vanskeligheder med at bevise årsagsforbindelse mellem de aftaler, som handelsagenten havde indgået i aftaleperioden, og de aftaler, der var kommet i stand, efter at hvervet var ophørt. efter at finland og sverige blev medlemmer af det europæiske økonomiske samarbejde og senere af den europæiske union, er der i disse lande gennemført lovgivning om handelsagenter på grundlag af rådets direktiv nr. 86/653/ef. der må i den konkrete sag først tages stilling til, om sagsøgtes skrivelse af
  20. april 1992, hvorved sagsøgte bragte agenturaftalen til ophør, er en berettiget ophævelse eller en uberettiget annullation af agenturaftalen. sagsøgtes skrivelse af
  21. april 1992 er ganske kort og ukonkret i sin begrundelse for at bringe samarbejdet til ophør. sagsøgte uddyber begrundelsen i skrivelsen af
  22. maj 1992 efter sagsøgerens protest. det nævnes her, at sagsøgeren har handlet bag om ryggen på sagsøgte, uden at dette dog konkretiseres. hovedbegrundelsen angives at være en reduktion i medarbejderstaben hos sagsøgeren, ligesom der henvises til manglende information om devalueringen af finmarken. der nævnes ikke noget om handlen med islandsk fiskemel, der blev indgået den
  23. marts
  24. med den frihed, der er for råvareagenter til at rette henvendelse til andre sælgere, og idet der ikke i agenturaftalen er begrænsninger heri, kan sagsøgeren ikke anses uberettiget hertil, medmindre sagsøgeren har handlet i strid med sin almindelige loyalitetspligt som kontraktspart, men dette finder retten ud fra en bevismæssig betragtning ikke grundlag for at fastslå, at sagsøgeren har gjort. begge parter er i branchen. sagsøgte er ikke kommet med konkrete udbud vedrørende islandsk fiskemel, som sagsøgeren skulle forsøge at sælge, og sagsøgeren har derfor haft adgang til at kontakte islandske fiskemelsudbydere. der er intet grundlag for at kræve, at sagsøgeren skulle have større sagkundskab om den udvikling i kursen på finmarken, der førte til devalueringen, end sagsøgte. den pågældende devaluering, der var af betydelig størrelse, kom formentlig lige overraskende i finland og i danmark. det savner ethvert grundlag at rette nogen form for bebrejdelser mod sagsøgeren i den anledning. herefter, og idet den af sagsøgte nævnte ændring af den arbejdsmæssige struktur hos - 26 - sagsøgeren ikke i sig selv kan føre til en ophævelse af agenturaftalen, finder retten, at sagsøgte ved skrivelsen af
  25. april 1992 uberettiget har annulleret denne. sagsøgte burde derfor have opsagt aftalen med 6 måneders opsigelse i overensstemmelse aftalens pkt.
  26. sagsøgeren skal således have sin forventede fortjeneste erstattet, indtil kontrakten lovligt kunne opsiges, d.v.s. for perioden
  27. april -
  28. oktober
  29. sagsøgtes provisionsopgørelse over formidling af salg i finland i perioden
  30. april -
  31. oktober 1992 indeholder de ordrer, som sagsøgte har haft, uden at sagsøgte havde en agent i finland, og sagsøgtes handel kan derfor ikke umiddelbart lægges til grund for beregningen af erstatningen. opgørelsen over provisionsbeløb for perioden
  32. januar 1987 til
  33. april 1992 synes heller ikke dækkende, når der har været nedgang i volumen og indtjening, og er derfor næppe udtryk for det faktiske tab. ud fra et samlet skøn, hvori også indgår eventuelle sparede omkostninger, finder retten et beløb på 125.000 kr. i mistet provision for det halve år passende. efter agenturaftalens pkt. 5 skal sagsøgeren have provision af alle forretninger. sålænge man ikke har ændret denne bestemmelse i kontrakten, indebærer den, at sagsøgeren skal have provision også af sagsøgtes handler med daka a.m.b.a., uanset at sagsøgte selv har valgt koble sagsøgeren ud af disse handler. sagsøgeren har endvidere krav på efterprovision efter § 10, stk. 2, i den dagældende finske lov om handelsrepræsentanter, og på godtgørelse efter pkt. 11 i agenturaftalen, der efter det ovenfor nævnte om dagældende retspraksis ikke træder i stedet for § 10, stk. 2, men sup- pleres af denne bestemmelse. mens erstatning af efterprovision efter § 10, stk. 2, begrundes af det arbejde, der er udført i agenturaftalens tid, begrundes godtgørelse efter aftalens pkt. 11 af den omsætning, der mistes på kundekredsen. retten finder det mest hensigtsmæssigt at udmåle et samlet beløb i erstatning for ordrer, der hidrører fra agentens arbejde, og godtgørelse for den mistede kundekreds. ved udmålingen af dette beløb lægger retten vægt på, at sagsøgte har tilegnet sig den kundekreds, som sagsøgeren ved sin virksomhed har oparbejdet. det må endvidere tillægges betydelig vægt, at parterne har samarbejdet i 30 år. på den anden side findes det at have betydning, at sagsøgeren synes at have droslet sine aktiviteter noget ned, og at sagsøgte havde problemer med at komme i kontakt med sagsøgeren. sagsøgeren har ikke været i stand til eller ønsket at yde det samme som hidtil. de volumenmæssige udsving i sagsøgerens handel må dog også antages at skyldes udefra kommende begivenheder f.eks. med hensyn til forbuddet mod salg af ørredfoder og bse-kvæg- sygdommen. - 27 - ud fra et samlet skøn findes erstatning for efterprovision og godtgørelsen at burde fastsættes til 450.000 kr. herefter tages sagsøgerens påstand til følge med et beløb på 575.000 kr. med tillæg af rente som påstået. der er ved fastsættelsen af sagens omkostninger lagt til grund, at sagsøgeren er momsregistreret i finland. thi kendes for ret: sagsøgte, christian friis & co. i/s, skal til sagsøgeren, oy fennia trading ab, betale 575.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den
  34. marts 1993, til betaling sker, samt 50.000 kr. i sagsomkostninger. beløbene skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. aksel gybel elmer. mogens trepka (sign.) udskriftens rigtighed bekræftes p. j. v. sø- og handelsretten, den

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.