← Danmark

retten i svendborg

retten i svendborg udskrift af dombogen dom afsagt den 2. juli 2010 i sag nr. bs r4-153/2007: journalist jørgen dragsdahl pederstrupvej 25 2750 ballerup mod professor bent jensen vestergaard regisseve

§ 268og/eller § 267.

03. de ærefornærmende sigtelser kendes ubeføjet, jfr.

§ 273, stk. 1. 04. sagsøgte, professor emeritus, dr.phil. bent jensen tilpligtes helt eller delvis in solidum med sagsøgte

(2)-
(5)at betale sagsøger kr. 400.000,00 i godtgørelse for den skete krænkelse med tillæg af sædvanlig procesrente af kr. 250.000,00 regnet fra udtagelsen af stævning og af kr. 150.000,00 fra den
  1. april
  2. subsidiært:
  3. sagsøgte, professor emeritus, dr.phil. bent jensen tilpligtes at anerkende, at have fremsat og udbredt de nedenfor anførte sigtelser for forhold, der er egnet til at nedsætte sagsøgeren i medborgeres agtelse: dragsdahl har senere pralet af, at han fik tilkendt et "efter danske forhold pænt beløb og en total tilbagekaldelse af alle beskyldninger fra ekstra bladet." han fik 125.000 kr. i dag kan det dokumenteres, at en stor del af oplysningerne i ekstra bladets artikler var sande [ internetavisen jyllands-posten 2007.01.14 ( bilag 003 – rb. i / 08 pag. 03, afsnit 03 f.ov.). ] dragsdahl har selv givet udtryk for, at han "ser frem til, at historikere får adgang til de primære kilder, så diverse myter kan blive afkræftet." her følger afkræftelsen af den myte, dragsdahl selv har kunnet fremlægge i kraft af de lukkede arkiver. [ internetavisen jyllands-posten 2007.01.14 ( bilag 003 – rb. i / 08 pag. 03, afsnit 04 f.ov.). ] dragsdahl indrømmede nu, at et af hans møder med føringsofficeren vladimir minin var blevet forlagt til roskilde. som grund angav han, at de to ikke havde ønsket at blive genkendt. han oplyste ikke hvorfor. [morgenavisen jyllands-posten 2007.01.14: sektion indblik pag. 03, spalte 03.] pet mente, at dragsdahl i virkeligheden var gået langt videre i sit samarbejde med kbg, end han nu ville være ved. pet's formål med 1986-samtalen var at give ham en advarsel ved at afsløre, at man var vidende om hans konspirative omgang med kgb- officerer i danmark og i udlandet. std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 8/86 [morgenavisen jyllands-posten 2007.01.14: sektion indblik pag. 03, spalte 04.] pet's fortrolige konklusion til eget brug lød således: "set med kgb-briller har d[ragsdahl]s position [ … ] været ualmindelig nyttig. det er ikke uden grund, at han på et tidspunkt i centret blev benævnt som "nr. 1" i danmark, men hvor meget man reelt har fået ud af denne agent, kan der kun gisnes om." dragsdahl var altså ifølge både kgb og pet kgb-agent. [ internetavisen jyllands-posten 2007.01.14 ( bilag 003 – rb. i / 08 pag. 05 afsnit 01f.nd. ] diis-udredningens billede af dragsdahls meriter er så tilslørende, at det må betegnes, som vildledende. det hedder blot, at han var "i pets søgelys i kraft af sine nære kontakter til østblokkens pressefolk såvel i danmark som i sovjetunionen."
(7)men der er intet om hans konspirative omgang med kgb- føringsofficerer i danmark og i udlandet. og det forties, at pet karakteriserede dragsdahl som agent. selv om de danske efterretningstjenester via gordejevskij fik "en enestående indsigt" i sovjetunionens operationer i danmark, er hans oplysninger ikke anvendt, og han er heller ikke som dragsdahl blevet interviewet i forbindelse med udredningen. diis-udrederne har set det samme materiale i pet's arkiv, som denne artikel bygger på, og må derfor vide, at pet anså jørgen dragsdahl for at være kgb-agent. alligevel har man valgt at fortie dette forhold. [ internetavisen jyllands-posten 2007.01.14 ( bilag 003 – rb. i / 08 pag. 06 afsnit 01 .ov.). ] det er i øvrigt ikke kun dragsdahl-sagen, som mildt sagt er mangelfuldt belyst i diis-udredningen danmark under den kolde krig. det samme gør sig gældende for adskillige andre [ her kursiveret ] af kgbs danske agenter, villige hjælpere, meddelere og samtalepartnere. [ internetavisen jyllands-posten 2007.01.14 ( bilag 003 – rb. i / 08 pag. 06 afsnit 02 f.ov.). ] da jeg første gang for omkring to år siden læste de relevante dokumenter i pets arkiv, blev jeg målløs. ekstra bladets påstande var i alt væsentligt sande, og dragsdahl havde på falsk grundlag fået lukket munden på bladet og endda uretmæssigt fået en stor sum penge presset ud af avisen. [ internetavisen jyllands-posten 2007.01.19 ( bilag 004 – rb. i / 18, pag. 02, afsnit 04 f.ov.] jeg var naturligvis spændt på at se, hvordan den omfattende diis- udredning ville behandle denne sag. udredningen blev offentliggjort i sommeren 2005 og endnu engang blev jeg målløs: i stedet for at give en retvisende fremstilling af dragsdahls hemmelige (konspirative i pet-jargon) møder med sine føringsofficerer i danmark og i udlandet, er udredningen fuldkommen tavs. [morgenavisen jyllands-posten, internetavisen 2007.01.19, pag. 01, afsnit 03 f.nd.] std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 9/86 dragsdahl er ganske vist nævnt flere gange i udredningen, men læseren bliver holdt i uvidenhed om arten af hans forhold til kgb, og det forties ganske, at både kgb og pet betegnede ham som agent. [ internetavisen jyllands-posten 2007.01.19 ( bilag 004 – rb. i / 18, pag. 02, afsnit 06 f.ov.] efter alt at dømme var det lykkedes dragsdahl at forskrække pets ledelse med henvisninger til krænkelse af privatlivets fred og rigets sikkerhed og andet godt fra havet. [ internetavisen jyllands-posten 2007.01.19 ( bilag 004 – rb. i / 18, pag. 02, afsnit 02 f.nd.] da dragsdahl om fredagen blev kontaktet af jyllands-posten og fik avisens resumé af min artikel, videresendte han den omgående til pet. formentlig har han også som tidligere mobiliseret indflydelsesrige politikere og embedsmænd. det var altså den ifølge pet tidligere kgb-agent, det fik pet til at forsøge at bremse min artikel om agenten. [ internetavisen jyllands-posten 2007.01.19 ( bilag 004 – rb. i / 18, pag. 02, afsnit 01 f.nd.] og min kritik af diis-udredningen går på, at den fortier, at pet karakteriserede dragsdahl som "agent", selv om diis-udrederne havde kendskab til pets vurdering. jeg mener naturligvis heller ikke, at en pet-medarbejders vurdering er det endelige bevis for noget som helst. men pets opfattelse kom jo ikke ud af den blå luft - det var en konklusion, der blev nået, efter at dragsdahl skridt for skridt blev nødt til at vedgå en række konspiratoriske møder (som han først havde forsøgt at lyve sig fra), fordi pet var i stand til at dokumentere disse ting. og en hovedkilde til pets viden var, som alle ved, dobbeltagenten oleg gordijevskij. [ weekendavisen for den 2007.02.09 ( bilag 014 – rb. i / 44, pag. 01, afsnit 01 f.nd. ] jeg har f.eks. påvist, at jd i sin gengivelse af en amerikansk artikel skrev det stik modsatte af, hvad den pågældende artikel indeholdt. dvs. jeg påviste, at han bedrev desinformation eller for at sige det ligeud: udbredte løgn. og det er ikke et enestående tilfælde. [ internetavisen jyllands-posten for den 2007.02.27 ( bilag 17 – rb. i / 53, pag. 02, afsnit 02 f.ov..] alle de oplysninger, som pet oprindelig havde fået fra gordijevskij, de viser sig, stort set, at være rigtige. det eneste punkt, hvor dragsdahl ikke ville vedgå, var, at han havde fået penge. jeg vil være så fræk, i hvert fald i denne forsamling, og sige, at det er formentlig, fordi pet ikke er i stand til at bevise, fordi bogholderiet, det befinder sig i kgb’s hovedkvarter i moskva, og det har pet ikke adgang til. jeg er helt sikker – jeg kan ikke vide det – men jeg er ret sikker på, at gordijevskij også på det tidspunkt, også på det punkt taler sandt. [ udtalelse fremsat under frokostsymposion den 2007.05.10 arrangeret af ”cepos center for politiske studier” ( bilag 026 – rb. i / 62) + bånd.] std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 10/86 02. sagsøgte, professor emeritus, dr.phil. bent jensen idømmes straf – principalt en betinget frihedsstraf og en tillægsbøde, subsidiært en bøde i medfør af

§ 268og/eller § 267.

03. de ærefornærmende sigtelser kendes ubeføjet, jfr.

§ 273, stk.

  2. sagsøgte, professor emeritus, dr.phil. bent jensen tilpligtes at anerkende, at have været uberettiget til at fremsætte de nedenfor anførte udsagn: ”arkiverne har vist, at jørgen dragsdahl var kgb-agent,” siger bent jensen, som beskriver resultaterne af sine arkivstudier i en artikel i denne avis. [ internetavisen jyllands-posten 2007.01.14 ( bilag 001 – rb. i / 05 pag. 01 m.). ] informations tidligere chefredaktør torben krogh kom dragsdahl til undsætning ved at hævde, at enhver redaktør kunne stemples som indflydelsesagent, fordi det hørte med til jobbet at lade sig bespise af udenlandske diplomater. krogh mente, at han selv havde fået ”et usædvanligt godt indblik i de overvejelser og motiver, ”der prægede kremls politik. hverken krogh eller andre kgb- kontaktpersoner har dog kunnet påvise en eneste lille oplysning, som resultat af kontakterne. oplysningerne gik den anden vej. [ internetavisen jyllands-posten 2007.01.14 ( bilag 003 – rb. i / 08 pag. 02, afsnit 02 f.ov.). ] jørgen dragsdahl bedrev under den kolde krig kampagnejournalistik på basis af falske dokumenter fremstillet af kgb, og dagbladet information hvor han var ansat, bragte falske spionanklager mod sovjetiske systemkritikere. det var desinformation. [ internetavisen jyllands-posten 2007.01.26 ( bilag 008 – rb. i / 34, pag. 01, afsnit 01 f.ov.] dragsdahl og information lod altså offentligheden forstå, at der efter alt at dømme var tale om et autentisk, amerikansk dokument, og at usa stod bag marxistiske terrorbanders likvideringer og andre forbrydelser i europa. [ internetavisen jyllands-posten 2007.01.26 ( bilag 008 – rb. i / 34, pag. 02, afsnit 03 f.nd.] der er imidlertid intet hos gates om dobbeltbeslutningens ”katastrofale følger”. det er helt dragsdals egen opfindelse. [ internetavisen jyllands-posten 2007.01.26 ( bilag 008 – rb. i / 34, pag. 04, afsnit 03 f.ov. in fine.] dragsdahls brug af gordijevskij er lige så betændt. gordijevskijs fremstilling tegner et billede, der for det første understreger, at der ikke var vestlige planer om et kernevåbenangreb på sovjetunionen; og at det for det andet var den sovjetiske ledelses egne std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 11/86 konspirationsforestillinger og forfølgelsesvanvid, der frembragte frygten for et vestligt angreb. [ internetavisen jyllands-posten 2007.01.26 ( bilag 008 – rb. i / 34, pag. 04, afsnit 04 f.ov.] her var intet at misforstå. dragsdahls artikel var 100 pct. ren eller rettere beskidt desinformation. [ internetavisen jyllands-posten 2007.01.26 ( bilag 008 – rb. i / 34, pag. 05, afsnit 02 f.ov.] for mig, der altså ikke er jurist, er det som samfundsborger forbløffende, at der blandt jurister kan herske uklarhed om, hvorvidt det er strafbart eller ej at arbejde for en fremmed efterretningstjeneste ved – mod eller uden betaling – at tjene denne magts interesser f.eks. via desinformation. [ internetavisen jyllands-posten 2007.02.07 ( bilag 016 – rb. i / 43, pag. 02, afsnit 02 f.ov.] er årelange, intensive og lyssky kontakter til diverse agenter for en totalitær, fjendtlig magt at betragte som omfattet af ”privatlivets fred”? [ internetavisen jyllands-posten 2007.02.07 ( bilag 016 – rb. i / 43, pag. 02, afsnit 04 f.ov.] dragsdahl forsøger nu at vinde sympati ved at fremstille sig selv som et patriotisk ”vidne”, der af egen drift i sin tid henvendte sig til pet for med sine oplysninger at hjælpe den danske hemmelige tjeneste i dens arbejde. han henvendte sig imidlertid, fordi han følte jorden brænde under sig, idet han var blevet bekendt med, at pet havde ham i søgelyset. [ internetavisen jyllands-posten 2007.02.07 ( bilag 016 – rb. i / 43, pag. 02, afsnit 02 f.nd.] han fortav sine konspirative møder med kgb-agenter på mystiske steder i danmark og i udlandet. han bekræftede dem først – og meget modstræbende – otte måneder senere, da han blev tilsagt af pet, og punkt for punkt måtte indrømme de forhold, tjenesten var vidende om og håndfast kunne dokumentere. [ internetavisen jyllands-posten 2007.02.07 ( bilag 016 – rb. i / 43, pag. 02, afsnit 02 f.nd.] det var i kraft af politisk beskyttelse, at dragsdahl dengang kunne triumfere, og at der blev begået en uret mod ekstra bladet og dets dygtige journalister. har dette forhold slet ingen interesse? er der slet ingen kollegial harme over, at kolleger dengang blev ofre for et justitsmord? tilsyneladende ikke. ekstra bladet er jo ikke som information en fin, intellektuel og venstreorienteret avis, der læses af de kloge på universiteterne og andre fine steder. [ internetavisen jyllands-posten 2007.02.07 ( bilag 016 – rb. i / 43, pag. 03, afsnit 03 f.nd.] i det følgende vil jeg forholde mig til nogle få eksempler på jds utrolig betændte forhold til sandheden – det der i kgb-jargon hedder desinformatsija. [ information for den 2007.05.02 – bilag 222 – rb. i / 61, pag. 01, afsnit 02 f.nd.] i skrivelsen hedder det, at pet ikke ”umiddelbart” mener sig i std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 12/86 stand til at afgøre, om referatet udtrykker institutionens opfattelse eller alene en medarbejders personlige vurdering. ved at klippe og klistre får jd det til, at skrivelsen fastslår, at referatet ”alene” er ”udtryk for den pågældende medarbejders personlige vurdering af sagen”. en 100 pct. løgn. [ information for den 2007.05.02 – bilag 222 – rb. i / 61, pag. 02, afsnit 02 f.ov.] harris kritiserede derimod venstreorienterede for konsekvent at have haft en forkert opfattelse af sovjetunionen og for at have talt for tilpasning. den kolde krig var endt med en drønende sejr for ”den demokratisk-kapitalistiske ideologi og dens system”. dragsdahls artikel var 100 pct. ren – eller rettere – snavset desinformation. [ information for den 2007.05.02 – bilag 222 – rb. i / 61, pag. 02, afsnit 04 f.ov.] jds hykleri er kvalmende. det var et skændigt makværk, som kgb ikke kunne have lavet bedre. [ information for den 2007.05.02 – bilag 222 – rb. i / 61, pag. 03, afsnit 04 f.nd.] de fem eksempler er kun et mindre udvalg af jds mangeårige desinformations-virksomhed. og de er ikke de værste. [ information for den 2007.05.02 – bilag 222 – rb. i / 61, pag. 03, afsnit 02 f.nd.] fælles for de to sager er ikke mindst det forhold, at g’s oplysninger kunne bekræftes af pet’s egen efterforskning. [ morgenavisen jyllands-posten for den 2009.07.18 – bilag 186 – rb. ii / 28, pag. 01, afsnit 03 f.nd.] og det er direkte forkert, når man påstår, at pet hovedsagelig kun havde gordijevskij-materialet at støtte sig til. det var som sagt pet’s egen årelange og grundige efterforskning, der bekræftede gordijevskijs oplysninger. [ morgenavisen jyllands-posten for den 2009.07.18 – bilag 186 – rb. ii / 28, pag. 04, afsnit 02 f.ov.] man forstår jørgen dragsdahls glæde over kommissionens taskenspilleri. han er selv ekspert på området. men det har som sagt ikke interesseret den kongelige kommission. [ morgenavisen jyllands-posten for den 2009.07.18 – bilag 186 – rb. ii / 28, pag. 04, afsnit 01 f.nd.]
  3. sagsøgte, professor emeritus, dr.phil. bent jensen tilpligtes helt eller delvis in solidum med sagsøgte

(2)-
(5)at betale sagsøger kr. 400.000,00 i godtgørelse for den ved de påklagede udsagn påførte krænkelse med tillæg af sædvanlig procesrente af kr. 250.000,00 regnet fra udtagelsen af stævning og af kr. 150.000,00 fra den
  1. april
  2. for så vidt angår de sagsøgte, ansvarshavende chefredaktør carsten juste, redaktionschef john hansen, journalist jette elbæk maressa og journalist std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 13/86 sanne gram:
  3. de sagsøgte, ansvarshavende chefredaktør carsten juste, redaktionschef john hansen, journalist jette elbæk maressa og journalist sanne gram tilpligtes at anerkende, at have fremsat og udbredt de nedenfor anførte sigtelser for forhold, der er egnet til at nedsætte sagsøgeren i medborgeres agtelse: forsker anklager journalist for kgb-samarbejde den kolde krig: historieprofessor bent jensen har som den første gennemgået politiets efterretningstjenestes dokumenter om journalist jørgen dragsdahl: han var agent for kgb, konkluderer professoren. dragsdahl erkender betænkelig nærkontakt med kb; men afviser agentanklage og beskylder bent jensen for fusk. [ morgenavisen jyllands-posten 2007.01.14, forsiden: overskrift og brødtekst. ] foto/fotostat udvisende sagsøger med et "kgb-slips". ( af john hansen, jette elbæk maressa og sanne gram ) journalist jørgen dragsdahl var agent for sovjetunionens efterretningstjeneste kgb, i 1970'erne og 1980'erne. så værdifuld på den anden side af jerntæppet, at kgb's hovedkvarter i moskva kaldte dragsdahl for "nr. 1" i danmark. det er historikeren, professor ved syddansk universitet bent jensens konklusion, efter at han som den første har haft adgang til dokumenter om dragsdahl-sagen i pet's arkiver. "arkiverne har vist, at jørgen dragsdahl var kgb-agent", siger bent jensen, som beskriver resultaterne af sine arkivstudier i en artikel i denne avis. [ morgenavisen jyllands-posten 2007.01.14, forsiden sp.
  4. ] morgenavisen jyllands-posten har talt med flere kilder, som kender til sagen. deres samstemmende billede er, at grænsen til egentlig agentvirksomhed er hårfin, men flere fremhæver samtidig, at tilfældet dragsdahl er et klassisk eksempel på, hvordan den kommunistiske påvirkning under den kolde krig foregik. [ morgenavisen jyllands-posten 2007.01.14: sektion indblik pag.
  5. ] de kaldte ham nr. 1 < foto/fotostat. > [ morgenavisen jyllands-posten 2007.01.14: sektion indblik pag. 02 f.ov. ] den kolde krig: var jørgen dragsdahl sovjetisk agent i std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 14/86 1980'erne? mistanken mod den kendte information-journalist har været luftet før - og afvist af retten - men i dag fremlægger professor bent jensen nye oplysninger. det fremgår af nyåbnede arkiver, at politiets efterretnings- tjeneste overvågede jørgen dragsdahl og i interne dokumenter beskrev ham som agent. kgb-hovedkvarteret i københavn kaldte ham ifølge pet "nr. 1" i danmark. [ morgenavisen jyllands-posten 2007.01.14: sektion indblik pag. 02, sp.
  6. ] bent jensen er i gang med et større forskningsprojekt om danmark under den kolde krig. han har valgt særskilt at offentliggøre sine fund om jørgen dragsdahl i denne redegørelse, hvor han også går i rette med diis-udredningen. "danmark under den kolde krig". diis-forskerne har haft adgang til det samme afklassificerede arkiv- materiale som bent jensen, men de nævner ikke, at pet omtalte jørgen dragsdahl som "agent" for kgb. [ morgenavisen jyllands-posten 2007.01.14: sektion indblik pag. 02, sp.
  7. ]
  8. de sagsøgte, ansvarshavende chefredaktør carsten juste, redaktionschef john hansen, journalist jette elbæk maressa og journalist sanne gram idømmes straf i medfør af

§ 267. 03.

de ærefornærmende sigtelser kendes ubeføjet, jfr.

§ 273, stk.

  2. de sagsøgte, ansvarshavende chefredaktør carsten juste, redaktionschef john hansen, journalist jette elbæk maressa og std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 15/86 journalist sanne gram tilpligtes helt eller delvis in solidum med sagsøgte bent jensen at betale sagsøger kr. 400.000,00 i godtgørelse for den skete krænkelse med tillæg af sædvanlig procesrente af kr. 250.000,00 regnet fra udtagelsen af stævning og af kr. 150.000,00 fra den
  3. april
  4. de sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. oplysningerne i sagen ekstra-blads sagen den
  5. januar 1992 bragte ekstra bladet en artikel skrevet af journalist ja- kob andersen, med overskriften "jørgen dragsdahl arbejdede i … redaktør på information var kgb-spion” og hvoraf bl.a. fremgik: "oleg gordijevskij fortæller: - da stanislav tjebotok [ note 01.] havde fået godt fat i dragsdahl [ note 02.], begyndte han at give ham ideer til, hvad han skulle skrive i in- formation, når han behandlede storpolitiske og militære emner. han gav ham fakta, og han gav ham argumenter. ... ... mikhail petrovitj ljubimov, blev så fascineret af ham, at han selv overtog ham - det vil sige: ljubimov blev hans føringsofficer ( case-officer ) ... aften efter aften sad tjebotok og ljubimov og snakkede om, hvad de skulle fodre ham med næste gang. ... da kgb-stationen i københavn rigtig havde fået lassoen om informations medarbej- der, blev dragsdahl en celeber agent på de indre linjer. man tildelte ham kodenavnet "stot", og hver gang han skrev en artikel i information, der indeholdt oplysninger fra kgb, skete følgende
  6. tjebotok og ljubimov læste og analyserede artiklen.
  7. der blev sendt et telegram til center, nærmere betegnet: første hoveddirektorat i kgb-hovedkvarteret i moskva. telegrammet indeholdt et resume af artiklen og på- viste kgb's indflydelse.
  8. senere blev hele artiklen sendt til center ad de sædvanlige kgb-kanaler. ... i ekstra bladet beskrev vi forleden en stor kgb-operation rettet imod statsministeri- et og udenrigsministeriet. meningen var, at de skulle aflyttes, infiltreres og tømmes for hemmeligheder. ... i et dokument til center ( nr. 687/pr af
  9. oktober
  10. top hemmeligt ) nævner ljubimov dragsdahl under hans kodenavn "stot" som en af dem, man vil bruge til at skaffe oplysninger om de to ministerier. det er gordijevskij, der har identificeret "stot" som værende dragsdahl." artiklen blev fulgt op med en artikel af
  11. januar 1992, hvor det under over- skriften "minister lod dragsdahl slippe” var anført: "ekstra bladet er vidende om, at sagen om jørgen dragsdahl har været forelagt ju- stitsministeren og regeringen til afgørelse, og alt tyder således på, at det gik ham som arne herløv petersen." std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 16/86 artiklerne blev kommenteret i information den
  12. januar 1992 i en artikel med overskriften ”justitsministre kender intet til spion-sag mod dragsdahl.” af artiklen fremgår blandt andet: "såvel borgerlige som socialdemokratiske justitsministre fra 1973 til 1989 afviser, at de på noget tidspunkt har været inde på overvejelser om at rejse tiltale imod infor- mations udenrigs- og sikkerhedspolitiske medarbejder jørgen dragsdahl, for over- trædelse af

bestemmelser om spionage. ... men ingen af de forhenværende justitsministre, information har talt med, kan be- kræfte ekstra bladets historie om, at "det samme var tilfældet i sagen om jørgen dragsdahl". de kender intet til nogen "sag". ..." artikler med lignende indhold blev samme dag bragt i berlingske tidende, politikken, b.t., og det fri aktuelt. den

  1. januar 1992 udtog jørgen dragsdahl stævning mod ekstra bladet i anledning af de bragte artikler. i perioden herefter fortsatte artikelserien i så- vel ekstra bladet som i andre aviser. i december 1994 blev den af jørgen dragsdahl anlagte sag forligt. af forlig- serklæringen fremgår : "forligserklæring de sagsøgte beklager uforbeholdent over for sagsøgeren de i ekstra bladet's artikler i årene 1992 og 1993 fremsatte udtalelser om redaktør jørgen dragsdahl, som i de nævnte artikler blev beskyldt for at have været spion respektive agent for kgb, for at have modtaget betaling fra kgb, samt for at have medvirket til spredning af de- sinformation for sovjetunionen. ekstra bladet betaler til sagsøgeren en af retten fastsat godtgørelse. ekstra bladet betaler til sagsøgeren sagsomkostninger som af retten fastsat. parterne er enige om, at rettens fastsættelse af, hvad der vil skulle tilsvares i godtgø- relse og sagsomkostninger, er endelig og ikke kan indbringes for højesteret. nærværende erklæring offentliggøres i ekstra bladet inden en uge efter forligets ind- gåelse. parterne er forpligtet til ikke i forbindelse med forligets offentliggørelse at kommen- tere forliget og/eller sagen, ligesom de forpligter sig til ikke at offentliggøre de oven- for nævnte af retten fastsatte beløb. på vilkår som således udvist hæves den af sagsøgeren imod de sagsøgte anlagte inju- riesag. ... bent falbert, sven ove gade, jakob andersen, vladimir pimonov, jørgen drags- dahl." std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 17/86 forliget blev offentliggjort i ekstra bladet den
  2. december
  3. bent jensens artikler i 2007 den
  4. januar 2007 bragte jyllands-posten en række artikler under overskrifterne "forsker anklager journalist for kgb-samarbejde." af john hansen, jette elbæk maressa og sanne gram, "at være eller ikke være … agent." af john hansen, jette elbæk maressa og sanne gram, "de kaldte ham nr. 1" af bent jensen, og ”pet-chef svarer ikke på spørgsmål" af john hansen, jette elbæk maressa og sanne gram. alle vedrørende bent jensens udsagn om, at det af pet-arkiverne fremgår, at jørgen dragsdahl havde væ- ret kgb agent. af bent jensens artikel "de kaldte ham nr. 1" fremgik bl.a. "den
  5. januar 1992 hævdede ekstra bladet, at udenrigsredaktør på dagbladet infor- mation, jørgen dragsdahl, havde været kgb-spion. den afhoppede tidligere kgb- officer oleg gordijevskij var hovedkilden til bladets påstand, men det hed i artiklen, at gordijevskijs oplysninger var blevet ”bekræftet andre steder,” og at både den bri- tiske og den danske efterretningstjeneste var i besiddelse af oplysningerne. drags- dahl skulle ifølge bladet i begyndelsen af 1980’erne have holdt konspiratoriske mø- der med kgb-officerer bl.a. i budapest og wien og fået penge for sit arbejde. artik- lerne var konkrete og detaljerede med hensyn til mødesteder og navne på sovjetiske føringsofficerer. ud over gordijevskijs udsagn blev der ikke fremlagt dokumentation for oplysningerne. bladet synes at have forventet, at dragsdahl efter afsløringen ville vedgå sit samarbejde med kgb. ... ekstra bladets beskyldninger vakte voldsomt røre, ikke mindst i journalistkredse. information, der tidligere havde benyttet oleg gordijevskij som sandhedsvidne, forsøgte nu at uskadeliggøre den tidligere kgb-officer. chefredaktør lasse ellegaard stemplede gordijevskij som landsforræder, og en af bladets medarbejdere, kaldte ham ”en kriminel russer” og ”en landsforræderisk opportunist. berlingske tidende tog også aktivt del i bestræbelserne på at neutralisere både gordijevskij og ekstra bladet ved at bringe et manipuleret interview med gordijevskij, hvori denne angiveligt fordømte ekstra bladets anvendelse af hans oplysninger. informations tidligere chefredaktør torben krogh kom dragsdahl til undsætning ved at hævde, at enhver redaktør kunne stemples som indflydelsesagent, fordi det hørte med til jobbet at lade sig bespise af udenlandske diplomater. krogh mente, at han selv havde fået ”et usædvanligt godt indblik i de overvejelser og motiver,” der prægede kremls politik. hverken krogh eller andre kgb-kontaktpersoner har dog kunnet påvise en eneste lille oplysning, som resultat af kontakterne. oplysningerne gik den anden vej. dragsdahl reagerede ved at udsende en erklæring den
  6. januar: ”på eget initiativ optog jeg tidligt i 1985 forbindelse med politiets efterretningstjeneste efter en række ubehagelige oplevelser […] under møder i politiets efterretningstjeneste har jeg dengang detaljeret beskrevet kontakter med formodede kgb-folk. dette skete før dobbeltagenten oleg gordijevskijs flugt til vesten i sommeren
  7. i 1986 gjorde politiets efterretningstjeneste mig opmærksom på samtlige gordijevskijs påstande og jeg besvarede en række spørgsmål.” i erklæringen afviste han at have mødt kgb- officeren mikhail ljubimov i budapest, som påstået af ekstra bladet. han afviste ligeledes at have modtaget penge af kgb. ... std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 18/86 dragsdahl har senere pralet af, at han fik tilkendt et ”efter danske forhold pænt beløb og en total tilbagekaldelse af alle beskyldninger fra ekstra bladet”. han fik 125.000 kr. i dag kan det dokumenteres, at en stor del af oplysningerne i ekstra bladets artikler var sande. ... dragsdahl har selv givet udtryk for, at han ”ser frem til, at historikere får adgang til primære kilder, så diverse myter kan blive afkræftet.” her følger afkræftelsen af den myte, dragsdahl selv har kunnet fremstille i kraft af de lukkede arkiver. ... gordijevskij har sagt, at dragsdahl blev anvendt til ”aktive foranstaltninger” dvs. påvirkning af den offentlige mening.

(3)kgb var ifølge gordijevskij interesseret i dragsdahl på grund af dennes stærkt anti-amerikanske holdninger. dragsdahl kaldte bl.a. præsident reagan ”et lallende fjols” og han beskyldte jyllands-posten for at svigte den journalistiske uafhængighed ved at ”plapre løs med natos seneste påfund.” kgb- officeren ljubimov har fortalt, at han satte pris på dragsdahls artikler, fordi de var venstreorienterede og grundige, at han mødtes med dragsdahl på ambassaden og på restauranter, hvor han tog godt for sig af de våde varer. men der var angiveligt ingen hemmelige møder uden for københavn.
(4)de sovjetiske agenter stod på pinde for den danske journalist, når han ønskede artikler oversat til dansk i en fart. og de arrangerede gratis rejser og indbød dragsdahl til møder og foranstaltninger i sovjetunionen i lange baner. ... på det tidspunkt havde pet for længst fundet ud af, at dragsdahl gennemførte konspirative møder med en kgb-officer i danmark. det fremgår af pets papirer, at man allerede i 1982 havde opdaget, at kgb-agenten vjateslav katerinkin regelmæssigt mødtes hemmeligt uden for københavn med en ukendt person. da katerinkin meget professionelt var i stand til at ”afryste” pets observatører, måtte kontaktpersonen ifølge pet være en agent. i marts 1983 lykkedes afrystningen ikke, og kontaktpersonen blev identificeret som jørgen dragsdahl. han gennemførte et konspirativt møde med sin føringsofficer først på farum station og derpå i et tog på strækningen farum-københavn. ... i marts 1986 blev dragsdahl imidlertid tilsagt til en ny samtale med pets chef, der ønskede at konfrontere ham med nye oplysninger, som gordijevskij havde givet om dragsdahls forbindelser ”med dybt konspirative elementer” til en række medarbejdere ved kgb-residenturet i københavn. pet ville nu også røbe, at man for længst selv havde afsløret dragsdahls lyssky møder. ved ankomsten til mødet med pet i marts 1986 var dragsdahl ifølge mødereferatet tydeligt nervøs. han forsøgte at tænde en cigaret i den forkerte ende, og han talte med lav, usikker stemme. han fik at vide, at pet i forbindelse med oleg gordijevskijs afhopning havde fået oplysninger om hans kgb-forbindelser. disse oplysninger ville man gerne drøfte nærmere og sammenholde med sidste års samtaler om diverse sovjetiske diplomaters aktiviteter. dragsdahl "indrømmede" nu, at et af hans møder med føringsofficeren vladimir minin var blevet forlagt til roskilde. som grund angav han, at de to ikke havde ønsket at blive genkendt. han oplyste ikke hvorfor. senere indrømmede han også, at han i sin tid som korrespondent i usa 1980-1981 havde mødtes med vladimir minin i wien. når mødet fandt sted dér, skyldtes det angiveligt, at han af skattemæssige årsager ikke kunne vise sig i danmark. mødets formål havde ifølge dragsdahl blot været at holde forbindelsen ved lige og at udveksle almindelige politiske synspunkter. da pet foreholdt ham oplysningen fra gordijevskij om endnu et møde i wien i efteråret 1982, måtte dragsdahl også bekræfte dette. på dette tidspunkt havde minin forladt danmark, og pet mente, at det lød noget flot, at kgb ville ofre penge på at sende en officer fra moskva til wien blot for at holde kontakten ved lige med en person, der nu opholdt sig i usa. ... selv om der var tale om en meget blød afhøring, vedgik dragsdahl alle gordijevskijs std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 19/86 oplysninger med undtagelse af oplysningen om pengene, han skulle have fået i usa. han gled imidlertid af, når det drejede sig om indholdet af møderne med kgb- officerer ved at hævde, at han intet kunne huske. pet mente, at dragsdahl i virkeligheden var gået langt længere i sit samarbejde med kgb, end han nu ville være ved. pets formål med 1986 samtalen var at give ham en advarsel ved at afsløre, at man var vidende om hans konspirative omgang med kgb-officerer i danmark og i udlandet. pets fortrolige konklusion til eget brug lød således: ”set med kgb-briller har d[ragsdahl]s position […] været ualmindelig nyttig. det er ikke uden grund, at han på et tidspunkt i centret blev benævnt som ”nr. 1” i danmark, men hvor meget man reelt har fået ud af denne agent, kan der kun gisnes om.” dragsdahl var altså ifølge både kgb og pet kgb-agent. diis-udredningens billede af dragsdahls meriter er så tilslørende, at det må betegnes, som vildledende. det hedder blot, at han var "i pets søgelys i kraft af sine nære kontakter til østblokkens pressefolk såvel i danmark som i sovjetunionen."
(7)men der er intet om hans konspirative omgang med kgb- føringsofficerer i danmark og i udlandet. og det forties, at pet karakteriserede dragsdahl som agent. selv om de danske efterretningstjenester via gordejevskij fik "en enestående indsigt" i sovjetunionens operationer i danmark, er hans oplysninger ikke anvendt, og han er heller ikke som dragsdahl blevet interviewet i forbindelse med udredningen. diis-udrederne har set det samme materiale i pet's arkiv, som denne artikel bygger på, og må derfor vide, at pet anså jørgen dragsdahl for at være kgb-agent. alligevel har man valgt at fortie dette forhold. det er i øvrigt ikke kun dragsdahl-sagen, som er mildt sagt er mangelfuldt belyst i diis-udredningen danmark under den kolde krig. det samme gør sig gældende for adskillige andre af kgbs danske agenter, villige hjælpere, meddelere og samtalepartnere." forud for offentliggørelsen af artiklen havde redaktionschef john hansen den
  1. januar 2007 kl. 14.12 sendt en e-mail til jørgen dragsdahl, hvori han anmodede om jørgen dragsdahls eventuelle kommentarer til de forhold bent jensen agtede at fremdrage i artiklen "de kaldte ham nr. 1". i mailen blev fastsat frist til næste dag kl. 9.
  2. jørgen dragsdahl svarede samme dag kl. 18.32 ved en mail med følgende indhold "som sagt kontaktede jeg pet. i morgen tidlig får jeg formentlig sagens akter til gennemlæsning på pet. jeg kan naturligvis ikke vide, hvorvidt dit referat af bj er korrekt. men hvis vi ser bort fra de stærkt insinuerende formuleringer, så er der på mindst 17 punkter faktuel- le fejl og groft misvisende fremstilling. hvorvidt skylden er din, bj’s eller pet’s kan jeg ikke vide. men det vil et dyk ned i akterne vel afklare. vi kan derfor ikke ta- le sammen kl. 9.
  3. tidligst efter 12.
  4. jeg skal undervise i humlebæk fra 14.00 til 16.00 – så det bliver en rodet dag. hvis du ringer efter 12.00 vil kvaliteten af samta- len blive derefter – præget af togtransport mm." john hansen fastholdt, at bemærkningerne skulle meddeles senest om freda- gen, da artiklerne ville blive bragt i søndagsudgaven af jyllands-posten. par- terne korresponderede herefter yderligere i løbet af fredagen. af korrespon- dancen fremgår blandt andet: e-mail af
  5. januar 2007 kl. 09.26 fra jørgen dragsdahl til john hansen: std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 20/86 "vedhæftet en i al hast skrevet gennemgang af det første i bj’s artikel. der kunne skrives mange flere sider. der er intet nyt i hans artikel. alt har været fremme i ovennævnte processer. det ene- ste nye er, at han forvansker og misbruger informationer, som jeg angiveligt selv er kilde til. desuden kan han gengive ekstremt ufunderede spekulationer, som jeg ikke er blevet konfronteret med direkte af pet – og som må være en enkelt persons på- stande uden så megen substans, at man i pet fandt det nødvendigt med en formel sag. det havde dog spekulationernes indhold taget i betragtning, været det eneste rig- tige. der er tilsyneladende intet belæg for, at den konservative schlüter-regering skulle have blokeret en sådan sag – som unægtelig ville have passet i dens politiske kram." e-mail af
  6. januar 2007 kl. 11.42 fra john hansen til jørgen dragsdahl: "hermed som aftalt interviewet. jeg har til morgen fundet en fejl i et årstal – den sidste samtale hos pet foregik naturligvis i 1986, ikke
  7. ..." e-mail af
  8. januar 2007 kl. 12.20 fra jørgen dragsdahl til john hansen: "tak. måske har du ikke brug for rosen, men professionelt set, så har du vaeret præcis og loyal mod det sagte – i både væsentlighed og indhold. det er alt sammen alligevel ubehageligt og skadeligt, men det kunne vaere vaerre (jvfr. eb.) jeg håber meget, at farum-sagen kommer med i avisen. de(t) er en vigtig illustration af forskellen mellem hvad man selv oplever og andre ser." den
  9. januar 2007 fik bent jensen i jyllands-posten bragt en kronik under overskriften "kronik: mens jeg venter på politiet", hvori blandt andet anføres: "da jeg første gang for omkring to år siden læste de relevante dokumenter i pets arkiv, blev jeg målløs. ekstra bladets påstande var i alt væsentligt sande, og dragsdahl havde på falsk grundlag fået lukket munden på bladet og endda uretmæssigt fået en stor sum penge presset ud af avisen. jeg var derfor naturligvis spændt på at se, hvordan den omfattende diis-udredning ville behandle denne sag. udredningen blev offentliggjort i sommeren 2005 og endnu engang blev jeg målløs: i stedet for at give en retvisende fremstilling af dragsdahl hemmelige (konspirative i pet-jargon) møder med sine føringsofficerer i danmark og i udlandet, er udredningen fuldkommen tavs. dragsdahl er ganske vist nævnt flere gange i udredningen, men læseren bliver holdt i uvidenhed om arten af hans forhold til kgb, og det forties ganske, at både kgb og pet betegnede ham som agent. ... og hermed er vi tilbage ved pets telefonopkald sidste fredag aften. vicepolitimesteren mente, at jeg var i færd med at offentliggøre oplysninger, som jeg ikke havde ret til at offentliggøre, og henstillede, at jeg trak artiklen tilbage. ... efter alt at dømme var det lykkedes dragsdahl at forskrække pets ledelse med henvisninger til krænkelse af privatlivets fred og rigets sikkerhed og andet godt fra havet. ... da dragsdahl om fredagen blev kontaktet af jyllands-posten og fik avisens resumé std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 21/86 af min artikel, videresendte han den omgående til pet. formentlig har han også som tidligere mobiliseret indflydelsesrige politikere og embedsmænd. det var altså den ifølge pet tidligere kgb-agent, det fik pet til at forsøge at bremse min artikel om agenten. ... lørdag morgen ringede jeg til pet og meddelte, at jeg havde besluttet at fjerne de to konkrete oplysninger, der var tvivl om, men at jeg fastholdt min beslutning om, at artiklen i øvrigt ville blive offentliggjort den følgende dag. til grund for min beslutning lå følgende: hele tre gange tidligere havde statslige instanser og politiske hensyn forhindret, at dragsdahls meriter blev offentligt belyst. i 1980erne en borgerlig justitsminister, derpå i 1990erne en socialdemokratisk ditto og for to år siden den statslige institution diis. det skulle ikke lykkes en fjerde gang. ..." den
  10. januar 2007 fik bent jensen i jyllands-posten bragt en artikel under overskriften "desinformation", hvori blandt andet anføres: "jørgen dragsdahl bedrev under den kolde krig kampagnejournalistik på basis af falske dokumenter fremstillet af kgb, og dagbladet information hvor han var ansat, bragte falske spionanklager mod sovjetiske systemkritikere. det var desinformation. ... dragsdahl og information lod altså offentligheden forstå, at der efter alt at dømme var tale om et autentisk, amerikansk dokument, og at usa stod bag marxistiske terrorbanders likvideringer og andre forbrydelser i europa. ... ifølge dragsdahl var natos dobbeltbeslutning i 1979 på nippet til at provokere en atomkrig i
  11. som kilde påberåber han sig morsomt nok kgb-afhoppere, herunder oleg gordijevskij, som han ellers har frakendt enhver troværdighed. han påberåbte sig også tidligere cia-direktør robert gates som kilde. gates skulle i sin selvbiografi fra 1996 indgående have beskrevet, at de vestlige ledere ”ikke forstod raketprojektets katastrofale følger.” det er en forvrænget gengivelse. gates skriver i sin erindringsbog, at sovjetiske afhoppere havde advaret vesten om, at man måtte forstå, hvor indskrænkede og isolerede de sovjetiske ledere i virkeligheden var; hvor paranoide og bange de var både for deres egen befolkning og for en verden, som de troede var ubarmhjertig, fjendtlig og truende. der er imidlertid intet hos gates om dobbeltbeslutningen ”katastrofale følger”. det er helt dragsdahls egen opfindelse. dragsdahls brug af gordijevskij er lige så betændt. ... her var intet at misforstå. dragsdahls artikel var 100 pct. ren eller rettere beskidt desinformation." den
  12. februar 2007 fik bent jensen i jyllands-posten bragt endnu en kronik nu under overskriften "kronik: jura, historie, politik - og brødnid", hvori blandt andet anføres: "hele dragsdahl-sagen er som andre sager fra den kolde krig i danmark politisk betændt. derfor lyder der altid politiske krav om censur og undertrykkelse af sandheden. derfor altid de samme, monotone politiske angreb på budbringeren. ... for mig, der altså ikke er jurist, er det som samfundsborger forbløffende, at der blandt jurister kan herske uklarhed om, hvorvidt det er strafbart eller ej at arbejde for en fremmed efterretningstjeneste ved – mod eller uden betaling – at tjene denne magts interesser f.eks. vis desinformation. std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 22/86 ... dragsdahl forsøger at vildlede offentligheden ved at fremstille min artikel som en krænkelse af privatlivets fred og dertil ligefrem en trussel mod rigets sikkerhed. vor herre bevares! det er forståeligt, at han griber efter det mindste halmstrå, men flere journalister og forskere er uden omtanke hoppet på limpinden. i min artikel er der imidlertid intet som helst om dragsdahls privatliv. (og det, der stod i en tidligere version, byggede ikke på pet-kilder). kender disse journalister og ”forskere” da slet ikke min artikel, som det hele drejer sig om? er årelange, intensive og lyssky kontakter til diverse agenter for en totalitær, fjendtlig magt at betragte som omfattet af ”privatlivets fred”? betragtningen er absurd. ... dragsdahl forsøger nu at vinde sympati ved at fremstille sig selv som et patriotisk ”vidne”, der af egen drift i sin tid henvendte sig til pet for med sine oplysninger at hjælpe den danske hemmelige tjeneste i dens arbejde. han henvendte sig imidlertid, fordi han følte jorden brænde under sig, idet han var blevet bekendt med, at pet havde ham i søgelyset. og han fik politisk bistand til sin henvendelse ... han fortav sine konspirative møder med kgb-agenter på mystiske steder i danmark og i udlandet. han bekræftede dem først – og meget modstræbende – otte måneder senere, da han blev tilsagt af pet, og punkt for punkt måtte indrømme de forhold, tjenesten var vidende om og håndfast kunne dokumentere. … det var i kraft af politisk beskyttelse, at dragsdahl dengang kunne triumfere, og at der blev begået en uret mod ekstra bladet og dets dygtige journalister. har dette forhold slet ingen interesse? er der slet ingen kollegial harme over, at kolleger dengang blev ofre for et justitsmord? tilsyneladende ikke ..." den
  13. februar 2007 fik bent jensen i weekendavisen bragt et nyt debatindlæg under overskriften "debat: køterpis", hvori blandt andet anføres: "... og min kritik af diis-udredningen, at den fortier, at pet karakteriserede dragsdahl, som "agent", selv om diis-udrederne havde kendskab til pet's vurdering. jeg mener naturligvis heller ikke, at en pet medarbejders vurdering er det endelige bevis for noget som helst. men pet’s opfattelse kom jo ikke ud af den blå luft – det var en konklusion, der blev nået, efter at dragsdahl skridt for skridt blev nødt til at vedgå en række konspiratoriske møder ( som han først havde forsøgt at lyve sig fra ), fordi pet var i stand til at dokumentere disse ting. ..." den
  14. februar 2007 fik bent jensen i internetavisen jyllands-posten bragt et debatindlæg under overskriften "en relevant paragraf" hvori blandt andet anføres "professor palle svensson vil gerne belære os andre om begreber som demokrati og ytringsfrihed og i den forbindelse klargøre nogle begreber, som ”svirer rundt” uden at blive klargjort (21/2). jeg vidste ikke, at begreber kunne blive berusede mon ikke det skal være ”svirrer”? men hvorfor stiller han sig an, som om han er den første, der gør opmærksom på den såkaldte bløde spionparagraf? ... han synes også at tro, at begrebet desinformation er noget, der er dukket op i den aktuelle debat. herre min gud, det begreb har da været kendt de sidste 30 år. hvad std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 23/86 værre er, han sammenblander håbløst to vidt forskellige begreber, nemlig politisk uenighed og bevidst falske påstande. ... jeg har f.eks. påvist, at jd i sin gengivelse af en amerikansk artikel skrev det stik modsatte af, hvad den pågældende artikel indeholdt. dvs. jeg påviste, at han bedrev desinformation eller for at sige det ligeud: udbredte løgn. og det er ikke et enestående tilfælde. desinformation er ”demokratisk betænkelig”, men da ikke afsløringen heraf." den
  15. maj 2007 fik bent jensen i information bragt et indlæg under overskriften "debat: dragsdahls og informations dezinformasija”, hvori blandt andet anføres: "i det følgende vil jeg forholde mig til nogle få eksempler på jds utrolig betændte forhold til sandheden – det der i kgb-jargon hedder desinformatsija. ... for ganske nylig har jd i weekendavisen totalt forfalske indholdet i en skrivelse fra justisministeriet om et pet-referat af en samtale, jd var blevet tilsagt til i pets hovedkvarter i
  16. i skrivelsen hedder det, at pet ikke ”umiddelbart” mener sig i stand til at afgøre, om referatet udtrykker institutionens opfattelse eller alene medarbejders personlige vurdering. ved at klippe og klistre får jd det til, at skrivelsen fastslå, at referatet ”alene” er ”udtryk for den pågældende medarbejders personlige vurdering af sagen”. en 100 pct. løgn. ... dragsdahls artikel var 100 pct. ren – eller rettere – snavset desinformation. ... jds hykleri er kvalmende. det var et skændigt makværk, som kgb ikke kunne have lavet bedre. de fem eksempler er kun et mindre udvalg af jds mangeårige desinformationsvirksomhed. og de er ikke de værste." den
  17. maj 2007 blev der af cepos afholdt et frokostsymposium med deltagelse af 12-20 personer og med bent jensen som taler. af optagelse derfra fremgår, at han under sit indlæg udtaler: "alle de oplysninger, som pet oprindelig havde fået fra gordijevskij, de viser sit stort set, at være rigtige. det eneste punkt, hvor dragsdahl ikke ville vedgå, var, at han havde fået penge. jeg vil være så fræk, i hvert fald i denne forsamling, og sige, at det er formentlig, fordi det var pet ikke i stand til at bevise, fordi bogholderiet, det befinder sig i kgb’s hovedkvarter i moskva, og det har pet ikke adgang til. jeg er helt si... – jeg kan ikke vide det – men jeg er ret sikker på, at gordijevskij også på det tidspunkt, også på det punkt taler sandt.” sideløbende hermed og i perioden herefter var der en omfattende debat i medierne med indlæg i diverse aviser fra såvel jørgen dragsdahl og bent jensen, som en række andre personer. den
  18. juli 2009 skrev bent jensen i jyllands-posten, under overskriften "to sager og et halvgjort arbejde" bl.a. "... kk gør opmærksom på, at pet med rette tillagde gordijevskijs oplysninger stor værdi. g var intelligent og velovervejet, ingen ordinær kgb’ist. kk tillægger også g stor kildeværdi, men er ikke opmærksom på, at g gennemgik en udvikling i de std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 24/86 mange år, hvor han arbejdede for mi6, og hvor også pet nød godt af hans oplysninger om danske forhold og danske kgb-agenter, herunder de to, hvis sager er behandlet. fælles for de to sager er ikke mindst det forhold, at g’s oplysninger kunne bekræftes af pet’s egen efterforskning. ... kk er meget optaget af spørgsmålet om, hvorfor der ikke blev rejst tiltale mod jd. men det er for det første uden betydning for spørgsmålet, om jd var agent. og det er direkte forkert, når man påstår, at pet hovedsagelig kun havde gordijevskij-materialet at støtte sig til. det var som sagt pet’s egen årelange og grundige efterforskning, der bekræftede gordijevskijs oplysninger. ... man forstår jørgen dragsdahls glæde over kommissionens taskenspilleri. han er selv ekspert på området. men det har som sagt ikke interesseret den kongelige kommission" pet-dokumenter i perioden 1982-1986 var jørgen dragsdahl genstand for efterforskning iværksat af politiets efterretnings tjeneste - pet. der er under sagen fremlagt en række pet-notater, pet-rapporter og pet-resumérapporter med relation hertil. generelt for dokumenterne er, at koncipistens navn/ identitet og eventuelle håndskrevne eller påstemplede oplysninger er overstreget. af det første pet-notat af
  19. august 1982 (p/1), der er på en side med flere overstregninger, og som har overskriften ”vedr.: jørgen dragsdahl’s skribentvirksomhed” fremgår blandt andet.: notatet følges op af en notits dateret
  20. august 1982 bilagt en notits af
  21. august 1982 ( p/2). det fremgår heraf: std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 25/86 en pet-resumérapport påstemplet datoen
  22. november 1984 (p/3), indleder med en nærmere opremsning af jørgen dragsdahls forhold i perioden 1968- 1983, hans personlige forhold og hans forhold til fredsbevægelserne. i bilaget, hvoraf er fremlagt 6 sider med flere overstregninger, fremgår herefter under et afsnit benævnt "forbindelsen til sovjet": std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 26/86 std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 27/86 af et yderligere udateret pet-notat (p/4) vedrørende observation af mødet på farum station fremgår, at katerinkin inden mødet havde brugt næsten 2 timer til "rystetur". i et udateret pet-sagsresumé (p/5) med flere overstregninger fremgår om jørgen dragsdahls kontakt til kgb: den
  23. juni 1985 blev der afholdt et møde med deltagelse af jørgen dragsdahl, vibeke sperling og repræsentanter for pet, blandt andet michael lyngbo. i forlængelse af mødet blev der udarbejdet en notits af
  24. juni 1985 (p/6) hvoraf fremgår: std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 28/86 std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 29/86 den
  25. juli 1985 blev afholdt endnu et møde mellem jørgen dragsdahl og pet. i forlængelse af mødet blev der udarbejdet en notits af
  26. juli 1985 (p/ 7), hvor der på side 1 er gengivet en drøftelse mellem mødedeltagerne af fredsbevægelserne i anledning af et møde i amsterdam ugen forinden, mens siderne 2-5 er udeladt. side 6 indledes med bemærkninger om iras henvendelse til pet og telefonaflytninger. herefter fremgår: std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 30/86 std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 31/86 den
  27. august 1985 blev der atter afholdt møde mellem jørgen dragsdahl og pet. i forlængelse af mødet blev der udarbejdet en notits af
  28. august 1985 (p/8) på 4 sider, hvoraf alene side 4 er fremlagt. af bilaget fremgår blandt andet: af pet-redegørelse dateret
  29. september 1985 med overskriften "pet- redegørelse for kgb’s aktiviteter i danmark de seneste 10 år, bl.a. på baggrund af oplysninger fra en afhoppet kgb-oberst samt oplæg til udvisning/png af sovjetiske efterretnings- officerer." fremgår, std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 32/86 std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 33/86 af pet-notat af
  30. september 1985 (p/11) "vedr.: ulovlig virksomhed udøvet af
  31. sekretær ved den sovjetiske ambassade vyacheslav aleksandrovich katerinkin” fremgår, efter opremsning af en række oplysninger om katerinkin std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 34/86 std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 35/86 tilsvarende indstilling om udvisning forelå ved pet-notat af
  32. september 1985 (p/12) "vedr.: ulovlig virksomhed udøvet af
  33. sekretær ved den sovjetiske ambassade aleksander ivanovich chikira”. det fremgår, efter opremsning af en række oplysninger om chikira blandt andet: i forbindelse med offentliggørelsen af gordijevskijs afhopning blev der udarbejdet et pet notat dateret
  34. oktober 1985 (p/13). af bilaget fremgår blandt andet: std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 36/86 den
  35. oktober 1985 blev der igen udarbejdet en pet-resumérapport "vedr.: jørgen johannes dalitz dragsdahl f.d. 11/5-1949 journalist på information." bilaget er på 16 sider, hvoraf siderne 4-8 og delvist siderne 9- 10 er blanke. af bilaget fremgår bl.a.: std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 37/86 std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 38/86 af udateret pet-rapport, der er på 12 sider, muligt flere, hvoraf siderne 2-8 er blanke og der er flere overstregninger på siderne 9-11, fremgår: std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 39/86 pet-rapport af
  36. januar 1985 "vedr. jørgen johannes dalitz dragsdahl journalist på information." bilaget er på 4 sider, med flere overstregninger på side
  37. af bilaget fremgår: std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 40/86 std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 41/86 næste møde mellem jørgen dragsdahl og pet blev afholdt den
  38. marts
  39. af mødereferatet, der er dateret den
  40. marts 1985 (p/9) fremgår: std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 42/86 std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 43/86 std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 44/86 std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 45/86 std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 46/86 der er udarbejdet en rapport i november 1986, efter at møderækken mellem jørgen dragsdahl og pet var afsluttet. bilaget er på 15 sider, hvoraf side 13 er blank bortset fra en enkelt linie. af bilaget fremgår: std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 47/86 desinformation der har under sagen været fremlagt en række artikler, uddrag af bøger o.l. i relation til en række af de forhold, om hvilke bent jensen har hævdet, at jør- gen dragsdahl desinformerede offentligheden via sine artikler. dette gælder således bl.a. vedrørende natos dobbeltbeslutning i 1979, able archer øvelsen i 1983, philip agees bog "inside the company", dokumentet fm 30-31 b, aldo moro og "operation gladio"/stay-behind netværk. forklaringer sagsøgeren jørgen dragsdahl har forklaret, at han udover det i det frem- lagte cv anførte i 2 år har undervist i estland. han har 97 amerikanske kil- der, herunder 3 kilder, der har været ansat på ips. han har rejst meget, og var første gang i moskva i
  41. bortset fra en rejse i februar - hvor rejsen var betalt af apn - har hans arbejdsgiver betalt for disse rejser. det skete dog ofte, at information fik - og tog imod - invitationer til rejser, som de på- gældende lande betalte, herunder usa og tyskland. std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 48/86 han fik udleveret nogle teser - indeholdende oplysninger til brug for artikler - fra lioubinov, men han benyttede dem ikke. han har siden overgivet disse både til diis og til pet kommissionen. det var ofte, at der blev sendt materiale fra både sovje- tiske og fra amerikanske kontakter. dette materiale var kendetegnet ved, at der intet forfatternavn var var anført, således at han selv kunne tage ære her- for. han var meget kritisk over for det, han modtog fra lioubinov. lioubi- nov ophørte derfor med at give ham disse, idet han tilkendegav, at teserne ikke var fagligt gode nok. std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 49/86 std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 50/86 std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 51/86 std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 52/86 han har gennem tiden haft russiske bekendte, der nu indtager betydelige stil- linger i rusland, fx den nuværende russiske viceudenrigsminister ryabkov, ambassadør mendelevilsj og sidorova, der tidligere var journalist, men som nu er rådgiver for den russiske udenrigsminister. han har aldrig været i personlig kontakt med gordijevskij. han har aldrig skrevet artikler til et sovjetisk ugeblad, men der er blevet oversat og optrykt artikler, som han har fået offentliggjort andre steder - meget ofte med bla- dets egne kommentarer til det skreven. han har tidligere været fast skribent for blandt hjemmeværnsbladet, men det ophørte, da bent jensen offentlig- gjorde sine artikler i jyllands posten. han er nu arbejdsløs og lever dels af kontanthjælp og dels af en free-lance virksomhed. han er blevet blacklistet efter, at bent jensens artikler er blevet offentliggjort i jyllands posten. det er hans opfattelse, at siden et af dokumenterne fra pet kom i hænderne på lars hedegaard, som er en af bent jensens mænd, og efter at lars hedega- ard skrev en artikel, der var fyld med løgn, og som kaldte ham kgb agent, er hans kontaktnet i usa ophørt. han har ikke haft kontakt med phillip agee siden
  42. han vidste ikke, at den pågældende var agent - det fik han først oplysning om i
  43. agee har på en pressekonference åbent fortalt, hvilke personer, der var cia agenter. vedrørende dokument fm 30-31b fik han det udleveret i november 1978 på et kontor i usa. han tog kopi af det og udleverede det til sine ameri- kanske kilder. han vidste ikke, at det var en kgb forfalskning. han spurgte den amerikanske ambassade, om det var et autentisk dokument, men de ville ikke kommenter dokumentet. han havde løbende kontakt med magrethe auken. hun var ikke en politisk std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 53/86 spiller af betydning, og de, der var det, fx lasse budtz og gert pedersen ønskede ikke hans råd - de kunne selv. han har også haft kontakt til borger- lige politikere, herunder connie hedegaard. han havde ikke meget kontakt med kjeld olesen. hans primære kontakter i socialdemokratiet var jytte hilden, og anker jørgensen han var en af initiativtagerne til "nej til atomvåben". han ønskede at facili- tere en debat i danmark, og han tog kontakt til nogle personer, som gik med i at starte dette. han har ikke fået journalistisk bistand fra apn, der hjalp al- le journalister med at arrangere rejser og kontakter til sovjet. sagsøgte bent jensen har forklaret, at han blev professor ved sdu i 1980, hvor han var ansat til han for et års tid siden fyldte 70 år. han har gennem årene specialiseret sig i forhold med tilknytning til sovjetunionen, og har herunder arbejdet meget i sovjetunionen i 1980 ´erne og 1990 érne. han har ikke beskæftiget sig særligt meget med den nyere historie, herunder "fodnotepolitikken". han er sikkerhedsclearet i pet op til "yderst hemme- lig" - formentlig i lighed med udrederne fra diis. den omstændighed, at et dokument er afklassificeret betyder, at dokumentet må omtales i forbindelse med forskningsprojekter. han har fået afklassificeret flere dokumenter, end diis havde til brug for udarbejdelse af diis-udredningen. han fik første gang adgang til pet´s arkiver i 2003-2004 i forbindelse med et forskningsprojekt om færøerne. han husker ikke klart, hvornår han først gang så aktstykker, der beskrev dragsdahls rolle under den kolde krig - men det var måske i
  44. i forbindelse med et forskningsprojekt om danmarks rolle under den kolde krig fik han adgang til disse dokumenter. han så såle- des pet´s materiale, inden diis udredningen blev offentliggjort. han be- holdt sine oplysninger for sig selv, idet han ønskede at gennemarbejde mate- rialet, inden der skete offentliggørelse. han ønskede også at afvente diis udredningen for at se, hvor meget heraf han kunne bruge. diis udredningen, der blev offentliggjort i 2005, omtaler kun, at pet havde dragsdahl i søge- lyset på grund af hans omgang med østlige pressefolk. han havde på dette tidspunkt kendskab til præcis de sammen dokumenter, som diis udrederne havde benyttet. de pågældende dokumenter var således allerede afklassifice- rede - efter anmodning fra diis - da han bad om adgang hertil. han var stærkt forbavset over diis udredningens udlægning af dragsdahls rolle, idet diis havde set dokumentation for, at dragsdahls kontakter ikke var almindelige pressefolk - men folk med tilknytning til kgb. han fandt diis redegørelsen meget overfladisk netop vedrørende omtalen af drags- dahl. han har siden offentligt fremført sin kritik af, at diis ikke klart havde omtalt, hvad der var tale om. han skrev den artikel, der blev offentliggjort den
  45. januar 2007, i eftersommeren
  46. han havde afleveret sin artikel til pet, således at pet kunne fremsætte bemærkninger til, om han havde beskrevet noget, der ikke måtte offentliggøres. han rykkede flere gange bå- de skriftligt og mundtligt for en reaktion fra pet. han skrev artiklen helt std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 54/86 færdig i december
  47. jyllands posten henvendte sig inden offentliggørel- sen til dragsdahl, der herefter henvendte sig til pet. han modtog da en hen- vendelse fra pet, der oplyste, at visse dele, af det han ville offentliggøre, kunne skabe problemer for ham. han kunne ikke præcist få oplyst, hvilke punkter, som var problematiske. han var på dette tidspunkt under rejse i ud- landet og havde ikke sine notater. han indvilligede i at slette 2-3 punkter, som pet mente stadig var klassificeret. hans formål med at skrive artiklen var at at få en relevant offentlig fremstilling af forholdene. han fandt ikke, at diis undersøgelsen var tilstrækkelig klar, og han ønskede at bidrage hertil. han havde forinden læst ekstra bladets artikler, og fandt det utilfredsstillen- de, at de oplysninger, der dengang var fremme, ikke var blevet udbredt på en tilstrækkelig måde. han ønskede at få forholdene belyst og klarlagt. hans bevæggrund til at skrive artiklen den
  48. februar 2007 var, at han ønskede at udbrede kendskabet til samtidshistorien. det var hans opfattelse, at han måt- te omtalte pet dokumenterne, hvis det havde offentlig interesse, og hvis han tog forbehold om, at dokumenternes indhold ikke nødvendigvis var ud- tryk for pets holdning. std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 55/86 han har videre forklaret, at hans notat fremlagt som bilag v om desinforma- tion ikke indeholder nogen påstand om, at dragsdahl har viderebragt materi- ale, som han har fået fra kgb, eller påstande om, at dragsdahl var vidende om, at de oplysninger, han fremkom med, var fejlagtige. f30-31b har spillet en stor rolle i kgb's desinformationskampagne. det undrer ham, at drags- dahl ikke har stillet kritiske spørgsmål om dokumentet til relevante personer for eksempel inden for fe og pet. han kan ikke forstå, at dokumentet ikke har fået en klokke til at ringe hos dragsdahl. han har ikke nogen mening om, hvorvidt dragsdahl var vidende om, at dokumentet ikke var autentisk. han kan ikke vide, om kgb har hjulpet dragsdahl på vej i forbindelse med, det han har skrevet om krisen i forbindelse med øvelsen "able archer", men man bør spørge sig selv om, hvad man egentlig kan vide om episoden. man ved blandt andet, at uffe elleman jensen var til møde i moskva bl.a. med gromyko og det er tvivlsomt, om gromyko ville have afset tid til dette mø- de, hvis der var en sådan tilspidset situation, som beskrevet af dragsdahl. det afgørende argument er, at der ikke er et eneste vidnesbyrd fra hverken den politiske eller militære ledelse i det tidligere sovjetunionen om, at der var en krise - for ikke at tale om, at verden befandt sig på randen af atomka- os. historien er skabt af vestlige journalister. han har ikke nogen viden om, hvorvidt dragsdahl har vidst, at der var tale om desinformation, eller at han skulle have fået oplysningerne fra kgb. dragsdahl burde have haft mistan- ke om, at der var tale om forkerte oplysninger og burde have undersøgt det nærmere. det kan ligeledes nævnes, at andropov førte forhandlinger med honecker i november 1983 om en eventuel vesttysk finansiering af østtysk- land. andropov udtalte i den forbindelse, at udstationeringen af pershing ra- ketter ikke ville betyde noget for sovjet. denne forhandling ville ikke have været ført i en så tilspidset situation som beskrevet af dragsdahl. den
  49. marts 1982 bragte information en artikel fra the nation, som omhandlede russiske dissidenters påståede spionage mod sovjet. der er tale om en infam artikel, fordi den kunne udsætte de sovjetiske dissidenter for problemer. ar- tiklen blev bragt både i information og i et sovjetisk tidsskrift af en journa- list, der var kendt for at have tætte forbindelse med kgb. dragsdahl omtaler i en leder i samme udgave af information artiklen som velunderbygget og velskrevet. dragsdahl anførte, at det var med stor ulyst, at information brag- te artiklen. de navngivne kilder i artiklen var angivet til at være konservati- ve kilder i usa og tidligere sovjetiske systemkritikere, som nu boede i usa. det viste sig imidlertid efterfølgende, at disse kilder ikke havde sagt som angivet i artiklen og at artiklen derfor var fuldstændig misvisende. dragsdahls omsorg for dissidenterne i sovjet kommer ikke til udtryk ved, at han har fået artiklen trykt og offentliggjort. artiklen bragte en lang række beskyldninger, som var usande og har bragt en lang række sårbare personer i sovjetunionen i problemer. dragsdahl burde have været bekendt med risiko- en ved at bringe en sådan artikel. han kan ikke bevise, at dragsdahl vidste, at artiklen var usandfærdig. std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 56/86 chefudreder svend aage christensen har forklaret, at han er premierløjt- nant af reserven og mag. art. i slavisk med speciale i bl.a. russisk historie. han har været tilknyttet det sikkerheds- og nedrustningspolitiske udvalg (snu). han blev derefter ansat ved diis. han har i den forbindelse beskæf- tiget sig med russisk historie og som generalist med sikkerheds- og uden- rigspolitik. han var chefudreder under udarbejdelsen af diis-udredningen. både diis og snu var uafhængige organer. diis har en bestyrelse med en formand som typisk er professor i statskundskab. der er en markant overvægt af fors- kere i bestyrelsen, men der er også folk med embedsmandsbaggrund. der lægges vægt på uafhængighed. i forbindelse med udarbejdelsen af diis ud- redningen var der 16 personer ansat, overvejende historikere. kommissoriet blev oprindeligt udarbejdet under nyrup rasmussen regeringen og udvidet under fog rasmussen regeringen med to markante tilføjelser. den ene var, at udredningen også skulle omfatte østblokkens påvirkningsaktioner mod danmark og den anden var udformningen af den danske sikkerhedspolitik og debatten herom. de enkelte afsnit af udredningen blev ikke tiltrådt af be- styrelsen, men der blev nedsat en følgegruppe, der fulgte arbejdet tæt og som de ansatte drøftede indholdet med. en del af udredningen og konklusionerne blev dog forelagt hele bestyrelsen. diis udredningen blev udlagt forskelligt af de to fløje i dansk politik. dog var ingen af de to fløje tilfredse med ud- redningen, idet ingen af de to fløje fik det, de ønskede. udredningen er et mainstreamværk med hensyn til sin behandlingen af perioden, og er ikke på nogen måde ude af trit med den internationale forskning. et par af de yngre ansatte fremkom med udtalelser efter udredningen var offentliggjort og mås- ke også før, der i indhold tydede på, at der efter deres opfattelse var sket mærkelige ting med de manuskripter, de havde været med til at udarbejde. peer henrik hansen var en af disse ansatte. der dukkede derfor krav op om, at alle udkast skulle fremlægges for offentligheden. han er ikke enig i, at der er sket mærkelige ting. han kan ikke vide, om de ansatte havde skrevet no- get andet vedrørende dragsdahl, end det der kom med i redegørelsen, men en af de ansatte havde den mening, at et bestemt dokument - det såkaldte katerinkin-dokument - skulle have været citeret. de dokumenter, der blev fokuseret på i forbindelse med den endelige udredning, var kun en brøkdel af de dokumenter, der blev gennemgået. peer henrik hansen var en af de to forskere, der arbejdede meget med dokumenterne i pet-arkivet. han havde diskussioner med peer henrik hansen i forbindelse med udvælgelsen af do- kumenter, hvilket er naturligt. der var også drøftelser med følgegruppen og med den samlede bestyrelse om, hvordan reglerne for behandling af de ind- samlede oplysninger skulle tolkes. der har også været drøftelser om, hvor- dan man skulle håndtere dragsdahl. dragsdahl har dog alene været drøftet i forbindelse med andre mere overordnede emner, idet udredningen ikke spe- cielt vedrørte dragsdahl. det blev også generelt drøftet, hvordan personføl- somme oplysninger skulle behandles. han kan ikke huske, hvem der er an- svarlig for formuleringen, om at dragsdahl var i pet's søgelys, men han bakker den op. dragsdahl er desuden nævnt 40-50 gange i forbindelse med std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 57/86 den sikkerhedspolitiske udredning. snu var nedsat for at skabe et debatforum og bringe forskellige samfunds- interessenter sammen i en diskussionsramme. snu havde et formandskab med 6 medlemmer, hvor formanden var daglig leder. det brede udvalg be- stod af repræsentanter fra alle partier i folketinget og fra administrationen. der var også forskere og repræsentanter fra pressen. han var i det første år menig medlem i sekretariatet, og efterfølgende blev han udpeget som sekre- tariatschef. bent jensen blev på et tidspunkt medlem, men var det ikke fra starten. det er korrekt, at dragsdahl og bent jensen på et tidspunkt begge var medlemmer af snu. han erindrer ikke diskussioner mellem de to. han ved ikke, om man i snu's sekretariat var vidende om, at dragsdahl havde kontakter med den sovjetiske ambassade. det ville dog ikke have været usædvanligt, idet der hele tiden var kontakter til personalet ved den sovjetis- ke ambassade. man kaldte sådanne kontakter for "husrussere". det er et in- ternationalt begreb. hans "husrusser" hed sjisjkin. alle havde "husrussere" og de færdes i ministerierne. han er bekendt med, at pet interesserede sig for snu, idet han har læst et par af de notitser, som pet havde udarbejdet om snu. pet havde efter hans opfattelse ikke en realistisk opfattelse af, hvad snu var. han er bekendt med faktuelle ukorrekte oplysninger i pet vedrørende snu og pet havde en overdrevet opfattelse af snu's betydning og arbejde. diis udredningen konkluderer vedrørende de sovjetiske påvirkningsoperati- oner, at de ikke spillede nogen væsentlig rolle ved formuleringen af dansk sikkerhedspolitik. påvirkningsforsøgene havde en sådan karakter, at modta- gelse af dem reelt havde en negativ effekt, idet de "osede" af, at der var tale om påvirkningsforsøg. dragsdahl var en af de mest velinformerede og ar- bejdsomme journalister inden for sikkerhedspolitik i danmark. det fokus, han satte på sikkerhedspolitik, har i et vist omfang været inspirerende for de- batten i danmark og har været et stærkt modspil til de eksperter, der var vandt til at følge den slagne vej. dobbeltbeslutningen er højst sandsynligt opstået i det tyske socialdemokrati og ikke i det danske. dragsdahl havde et meget stærkt og bredt kontaktnet til usa. bl.a. ata, kongressionel rese- arch service samt diverse tænketanke. i de hemmelige tjenesters arbejdsvilkår ligger bl.a. at de må nøjes med små informationer, så det er svært for tjenesterne, at skaffe sig det store overord- nede billede. selve det hemmelige arbejdes karakter kræver færdigheder, som medfører, at medarbejderne bliver længe hos tjenesterne. dette kan ska- be et særligt verdensbillede i retning af, at der er nogle kræfter, der skal hol- des øje med og som man skal forhindre i at begå ulovligheder. dette medfø- rer så igen, at alternative fortolkningsmuligheder let glider ud. de skriftlige kilder i de hemmelige tjenester er desuden affattet i en sikker forvisning om, at der ikke er nogen i omverdenen som vil komme til at se oplysningerne. oplysningerne kan være skrevet ned med en opfattelse af, at det muligvis er vigtigt eller muligvis ikke er vigtigt, men at det muligvis kan bruges senere. std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 58/86 alt dette medfører, at der opstår en lang række fortolkningsproblemer, når der arbejdes med skriftlige kilder fra hemmelige tjenester. der er derfor tale om en prøvesten for en forskers kritiske sans, når der arbejdes med sådanne kilder. det er korrekt, at det fremgår af dokumenter hos pet, at dragsdahl var i pet's søgelys. det er også korrekt, at det i udredningen konkluderes, at dragsdahl var i pet's søgelys. han mener ikke, at diis ville have været be- rettiget til at konkludere, at dragsdahl var agent. der var efter offentliggø- relsen af udredningen nogle sf'ere der protesterede mod, at deres navne var nævnt i diis udredningen, hvilket han efterfølgende har beklaget, idet der efter hans opfattelse er tale om en uberettiget offentliggørelse af de pågæl- dendes navne. baggrunden for, at de alligevel er nævnt, er nok, at man ikke har ment, at der var tale om sigtelser for strafbare forhold, men nok noget der kunne medføre en miskreditering. diis var under et massivt og uvenligt pres fra pressen for, at der nu skulle være et endeligt opgør og at der skulle "navne på bordet". under et interview den
  50. oktober 2004 var dragsdahls egen holdning til sin påvirkning på det politiske klima, at han var en del af et bred internationalt debatklima. de havde indkaldt ca. 30 sikkerhedspoliti- ske aktører til en samtale i diis. det kan godt være, at der ikke var andre jo- urnalister. baggrunden for, at dragsdahl blev indkaldt, var, at han havde væ- ret den mest produktive og aktive skribent i de pågældende år samt det kendskab, de havde til dragsdahl gennem pet's oplysninger. vidnet er be- kendt med, at dragsdahl har citeret offentlige sovjetiske kilder. han er ikke bekendt med, om dragsdahl har modtaget oplysninger fra sovjetiske kilder, som han har anvendt i forbindelse med sin skribentvirksomhed. dragsdahl var gennem sit virke med til at sætte en dagsorden, men der var tale om en dagsorden som også blev sat af den store internationale debat. man kan ikke sige, at dragsdahls indflydelse på den danske debat var fænomenal, men han havde en formentlig begrænset indflydelse. under interviewet fortalte dragsdahl på et spørgsmål fra en ansat hos diis om, hvorvidt han havde haft konspirative møder med kgb, af egen drift om mødet med katerinkin i s-toget. journalist vibeke sperling har bl.a. forklaret, at hun er journalist på politik- ken og har arbejdet sammen med dragsdahl på information, bl.a. som che- fredaktør og som korrespondent i sovjetunionen. hun har ligeledes været dr's korrespondent i moskva. hun hyrede under sit ophold i moskva ira volovik til at hjælpe hende med russisk grammatik. dragsdahl var på besøg hos vidnet i begyndelsen af 1982 i moskva, hvor han lærte ira at kende. han mødte ira både hos vidnet og til fester hos den norske korrespondent steinfeldt. ira og dragsdahl talte en del sammen. ira var meget kritisk over for de sovjetiske samfundsforhold, som hun kritiserede konstant. ira ville ud af sovjetunionen, hvilket hun talte med alle om og givetvis også dragsdahl. hun er bekendt med, at dragsdahl ville hjælpe med at få ira ud af sovjetunionen. hun ved, at han kontaktede den std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 59/86 sovjetiske ambassade i den forbindelse. baggrunden for, at dragsdahl skulle giftes med ira, var, at det kunne være en nem måde, at få hende ud af sovje- tunionen. det viste sig dog at være besværligt. vidnet var bekendt med, at dragsdahl tog til moskva i 1984 for at skrive. hun er ligeledes bekendt med det brev, som iras far havde skrevet. hun kan huske, at der var tale om et re- gulært forsøg på afpresning bl.a. for at få penge. det kom ikke som en over- raskelse for hende, fordi ira også havde forsøgt at få vidnet til at tage dyre ting med til hende fra danmark. hun kan huske, at der i brevet var en opfor- dring til dragsdahl om at samarbejde med kgb for at få faderen ud af fængsel. efter ira var kommet til danmark, var forholdet mellem ira og dragsdahl ikke så godt. hun var med da dragsdahl var hos pet i juni
  51. dragsdahl opsøgte pet, fordi der gik en del rygter om ira, og dragsdahl følte sig dårligt tilpas over, hvad ira lavede. der var oplysninger om, at ira havde kontakter til kgb og rygter om prostitution. på et tidspunkt havde en politibetjent opsøgt dragsdahl og talt om ira. det var først dragsdahls opfattelse, at der var tale om en rigtig politibetjent, men efterfølgende da han forsøgte at fået bekræf- tet, at der var tale om en rigtig politibetjent, viste det sig, at man ikke kunne finde den pågældende. det var almindeligt, at man på information havde kontakt til udenlandske ambassader, herunder den sovjetiske. det var ofte ambassaderne, der kontaktede information. man holdt det ikke skjult, når man havde kontakt med ansatte på den sovjetiske ambassade. hun kendte minin, som var presseattache på den sovjetiske ambassade og var kendt for at holde møder på restauranter. frokostmøder var også almindelig med an- dre landes presseattacher. vidnet har også holdt frokostmøder med minin. hun var sikker på, at minin var tilknyttet kgb. det var ikke noget, der gjor- de hende nervøs, idet kgb-ansatte typisk var de bedst uddannede og dem som man kunne få de interessante oplysninger fra, selvom mange af oplys- ningerne var propaganda. hun kan ikke nævne en konkret brugbar oplys- ning, hun har fået under møderne, men de gav et nyttigt indblik i, hvad der rørte sig i sovjetunionen. za rubezhom var et russisk blad, der bragte artikler fra internationale medi- er om sovjetiske og amerikanske anliggender. artiklerne blev klippet fra disse medier. hun skrev artiklen i information den
  52. januar 2007 om aldo moro, fordi hun jævnligt fulgte med i italienske forhold. l'europeo er ikke et venstreori- enteret tidsskrift, men et "pænt borgerligt ugemagasin". de breve, der er nævnt i artiklen, er breve, hvor moro anklager dc-politikere for ikke at gøre nok for at få ham fri. der var en uenighed i hans parti om, hvorvidt der skul- le forhandles med kommunisterne, hvilket moro var fortaler for. hun vidste, at usa støttede de partier i italien, der var mest fjendtligt stillede over for det italienske kommunistiske parti, hvilket var velkendt i de italienske medi- er. det blev derfor ikke på nogen måde i de italienske medier afvist, at usa havde en "finger med i spillet" ved moros bortførelse, hvilket hun refererede std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 60/86 i artiklen. lektor gert sørensen har forklaret, at han er lektor i italiensk på køben- havns universitet. han arbejder med italiensk kultur og samfundsforhold. han har udgivet både bøger og artikler herom. han har også arbejdet med perioden efter
  53. verdenskrig. han har derved fået indsigt i, hvorledes det politiske system har fungeret, herunder hvorledes magtgrupperinger her væ- ret i landet. i 1981 kom oplysninger om p2-logen frem i lyset. en undersø- gelseskommission opsøgte lederen af p2-logen, og fik da indsigt i en med- lemsliste. det fremgik, at store dele af italiens magtelite havde været med- lem af denne loge. dette udløste en skandale, hvorefter der blev nedsat en parlamentarisk kommission, der i 1984 konkluderede, at logen var et brud på forfatningen. p2-logen udgjorde således en direkte trussel mod det itali- enske demokrati. det er hans opfattelse, at der er en relation mellem p2-logen og dokumentet f30-31b. det kom frem, at datteren til lederen af p2-logen i 1981 blev tilba- geholdt i en lufthavn, hvor hun havde det pågældende dokument på sig. do- kumentet f30-31b har haft en central rolle som en resonansbund, der kan være nøgle til de begivenheder, der har udfoldet sig i italien. konkret kom dokumentet frem i den italienske presse først gang den
  54. oktober 1978 i et nyhedsmargasin, der må betegnes som uafhængigt. det var ikke tilfældigt, at det netop var på dette tidspunkt, at dokumentet blev kendt, idet gladio tan- kegange var blevet fremført af andreotti. det har også sammenhæng med bortførelsen af moro, idet hans politiske testamente peger mod de hemmeli- ge gladiostrukturer. der var således generel fokus på de bagvedliggende strukturer, der gav sig udtryk i f30-31b. de terroraktioner, der havde fundet sted i italien, blev også relateret til dokumentet f30-31b, fx en massakre i 1972, hvor nogle politisoldater blev dræbt, da en bilbombe blev udløst. det er således påfaldende, at der er tråde mellem dokumentet f30-31b og be- stemte konkrete handlinger. han er bekendt med, at dokumentets autenticitet efterfølgende er draget i tvivl. da dokumentet kom frem, blev det oplyst, at det efter gennemgang af eksperter fremstod som autentisk. i 1990' erne blev det efter indgående italiensk forskning oplyst, at det var et autentisk doku- ment. det er hans opfattelse, at autentiteten af dokumentet f30-31b ikke er betvivlet i italien. italien har haft en særlig opmærksomhed fra amerikansk side, idet italien har haft det største og mest indflydelsesrige kommunistiske parti i vesteuropa. professor ole wæver har bl.a. forklaret, at han er professor i international politik ved københavns universitet. han har være aktiv i fredsbevægelsen "nej til atomvåben". han var ikke med i bevægelsen fra starten, men blev medlem i maj
  55. jørgen dragsdahl var ikke fysisk tilstede i organisatio- nen, men hans omfattende skriverier i information udgjorde bevægelsens vigtigste reference punkt. dragsdahl leverede analyser til brug for bevægel- sen og fremkom løbende med kritik, dels når de ikke var skarpe rent politi- sk, og dels når de ikke var effektive. samarbejdskomiten for fred og sikker- std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 61/86 hed havde eksisteret siden starten af 70 erne, og var mere sovjetvenlig end "nej til atomvåben". der var en konflikt mellem disse to organisationer. "nej til atomvåben" havde en helt anden mere flad organisationsform, og havde en helt ny strategi, der blandt andet pegede på, at virkelige forandrin- ger krævede et samarbejde med dissidenter og kritikere i østeroupa. denne helt nye tankegang, var helt uacceptabel for samarbejdskomiten for fred og sikkerhed. han ved, at dragsdahl hentede sine informationer om de sikkerhedspolitiske spørgsmål - herunder om dobbelt-beslutningen, og om situationen i afghani- stan - fra interview med kritiske amerikanske eksperter. det var afgørende, at dragsdahl havde et stort netværk i usa, formentlig stammende fra hans udstationering der. det var ikke specielt ekstreme holdninger, som drags- dahls kilder repræsenterede. den centrale linie i artiklerne var ikke pacifis- me men især en diskussion om atomvåbenafskrækkelse. dragsdahl satte ik- ke spørgsmål ved, om der skulle være en atomvåbensafskrækkelsespolitik, men alene ved, hvordan den skulle udformes. det var dragsdahl, der førte amerikanske eksperter ind i den danske politiske dagsorden. dragsdahl ar- tikler anførte, at det afgørende var at bevare et stabilt atomarsystem, og at dette var afgørende for at skabe en politisk proces, der kunne føre til videre frihed. den anden hovedkategori af artiklerne omhandlede betydningen af, at der var fredsbevægelser og frihedsgrupper i såvel øst som i vest. han ken- der "essay af sakarov", som blev bragt i information. dette essay blev imø- degået af dragsdahl. efter hans opfattelse var der fornødent belæg for dragsdahls imødegåelse af sakarov. dragsdahl har også i andre artikler kri- tiseret fredsbevægelsen behandling af sakarov. det var naturligt i den da- værende sammenhæng, at dragsdahl forholdt sig til sakarovs tanker. bent jensens artikler i jyllands posten opfyldte slet ikke de sædvanlige krav til kildekritisk metode. vidnet peter wivel har forklaret, at han har været journalist på information i 13 år - indtil
  56. han arbejdede dels på udenrigsredaktionen og dels som chefredaktør. hans stofområder var stor britanien, tyskland, frankrig og kina. det var sædvanligt, at man beskæftigede sig med et afgrænset område inden for udenrigsjournalistik. alle journalister var i kontakt med de respek- tive ambassader inden for deres stofområde. denne kontakt var nødvendigt for at få de tilstrækkelige oplysninger - hvis man ikke havde kontakt til am- bassaderne ville ens arbejdsvilkår være meget begrænsede. det er ikke u- sædvanligt, at man knytter personlige venskaber med ansatte på ambassader- ne. medarbejderne på ambassaderne i danmark hjalp journalisterne med at træffe aftaler og skabe kontakter i hjemlandene. det var meget hyppigt, at man mødte ambassadefolk til receptioner eller til frokostaftaler. der var og- så kontakt til den sovjetiske ambassade, da han startede på information. det var bydende nødvendigt at have kontakt dertil for at kunne komme til sovjet og for at kunne få oplysninger derfra. han var bekendt med, at dragsdahl, der først kom til information efter, at han selv var startet på avisen, havde std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 62/86 kontakter til den sovjetiske ambassade. den sovjetiske ambassade var meget ivrig for at komme med oplysninger og skabe kontakt. i forbindelse med, at han beskrev den kinesiske grænsekonflikt med sovjet, havde han kontakt med chebotok fra den sovjetiske ambassade. chebotok inviterede ham til frokost for at fortælle om den sovjetiske synsvinkel. information gav plads til at det sovjetiske pressekontor - apn - der også havde kontor i københavn, kunne skrive en klumme i avisen - og de fik derved profileret det sovjetiske synspunkt. i 1980 fik han kontakt med apn, der inviterede ham til sovjet. han var u- middelbart ikke særlig interesseret heri, men sagde foreløbig ja, idet han be- tingede sig, at besøget udelukkende skulle omhandle sovjets forhold til ki- na. han spurgte vibeke sperling, hvordan han skulle forholde sig. de blev enige om, at han også skulle betinge sig, at sperling blev inviteret. de kom derfor sammen til moskva. i lufthavnen blev de modtaget af hver deres apn mand. da de var blevet indkvarteret, ringede han til vibeke sperling og sag- de "min kgb-agent er rigtig sød, hvordan er din" da han bagefter mødte den pågældende, var han meget sur og vranten - han blev derfor klar over, at han blev aflyttet. da han kom hjem, skrev han nogle kritiske artikler om sovjet. han blev kontaktet af en person fra ambassaden, der inviterede på frokost. den pågældende fortalte, at han var skuffet over hans artikler. han blev under mødet udspurgt om, hvem der stod bag et nyetableret dansk blad. den sovjetiske mand insisterede på, at han skulle undersøge, hvem der stod bag bladet og videregive disse oplysninger. han var klar over, at noget var galt - og skrev til ambassaden, og oplyste, at han kun ville modtage oplys- ninger derfra og ikke levere dem. han har aldrig siden hørt fra den sovjetis- ke ambassade. det var almindeligt, at journalister på information blev inviteret til udlandet. information tog ofte imod disse invitationer, og han har flere gange været i stor britanien og i frankrig på inviterede rejser. lederartiklerne i information var signeret, og der udspandt sig ofte "slag" om, hvad der skulle stå i lederen. der kunne være diskussioner, der stod på i timevis. der var læsere, der kritiserede dragsdahls artikler. dragsdahl havde engang skrevet en leder - det var i forbindelse med dobbelt-beslutningen - om, at sovjet også måtte nedruste. dette medførte, at gert pedersen skrev et rasende indlæg om, at dragsdahl havde svigtet sin opgave, og at dragsdahl måtte forstå, at usa var hovedfjenden. han selv skrev et indlæg om, at det- te var for ensidig en holdning - og han modtog også en meget vred reaktion fra gert pedersen. dragsdahl forsvarede ofte amerikanske holdninger og mente, at sovjet også skulle nedruste. dragsdahl argumenterede for en lige- vægt i nedrustning. det er hans vurdering, at dragsdahls artikler var klassisk journalistik i bedste forstand. han havde et væld af kilder, og han hørte beg- ge parter. dragsdahl havde kilder både i usa og i sovjet. std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 63/86 vidnet generalmajor karsten møller har forklaret, at han nu er pensione- ret. han har været tjenestegørende ved forsvarets efterretningstjeneste i pe- rioden fra 1980 til 1982, hvor han var sagsbehandler på det sovjetiske områ- de. han har også været i moskva som forsvarsattache. han har i perioden, hvor nato traf den såkaldte dobbeltbeslutning, beskæftiget sig med drags- dahls artikler i information. den kritiske argumentation, som var i danmark, kunne udfindes via dragsdahls artikler. dragsdahl skilte sig ud i debatten, fordi han argumenterede for sine synspunkter, i modsætning til den "slagordsdebat", der i øvrigt fandt sted. dragsdahls force var det enorme net- værk, først og fremmest i usa. de citater af samtaler og artikler, som dragsdahl anvendte, var fra de store navne i usa. dragsdahls kilde- og net- værk var ekstremt godt i usa også blandt de medarbejdere, som var tæt på beslutningstagerne i usa. dragsdahl var generelt tæt på de mennesker, der deltog i debatten i usa - herunder betydningsfulde forskere. dragsdahl ar- tikler bar præg af, at han havde argumenterne i orden. dragsdahl var skarp, og man skulle tænke sig om, når man gik imod hans argumenter. det inte- ressante ved dragsdahls artikler var også, at de ofte var tvetydige. de var ik- ke nødvendigvis forsvarsfjendtlige - men han havde et skarpt blik for det ab- surde. dragsdahl var dog også kritiske over for venstre fløjen - herunder over for steen folke. dragsdahl har udtalt sig imod en beskæring af for- svarsbudgettet - hans argumenter i den forbindelse blev også taget op - og brugt - af forsvaret. han er dog ikke sikker på, at dragsdahls artikler havde indflydelse på den socialdemokratiske holdning i forbindelse med fodnote- politikken. opstilling af pershing 3 raketter i europa var en militær-politisk beslutning - at andre har betegnet det som en ren politisk beslutning er en strid om kejse- rens skæg. der var også i militære kreds drøftelser om, hvorvidt opstilling af atomraketter var fredsbevarende. det ligger fast, at der har været kritiske si- tuationer i forbindelse med de opstillede raketter. anvendelse af taktiske atomvåben var også genstand for diskussion på ledelseniveau i militæret. der var enighed om, at det var absurd, at et forsvar skulle medføre, at lande blev langt øde. atomvåben var politiske og ikke militære våben. under rea- gan-administrationen indtraf en ændring i usas sikkerhedspolitik, idet det blev besluttet at imødegå en gigantisk sovjetisk oprustning. der var også te- orier om, at der kunne gennemføres en begrænset atomkrig - og dette frem- gik også at den strategi, som nato da havde. i sovjet var der samtidig en debat om, hvorvidt atomvåben var anvendelige. vidnet professor poul villaume har forklaret, at han er professor ved kø- benhavnsk universitet. han er specialiseret i dansk udenrigs- og sikkerheds- politik efter
  57. verdenskrig. han mødt dragsdahl første gang i august
  58. dragsdahl havde skrevet mange artikler om blandt andet natos dobbelt- beslutning. disse artikler anvendte en ny synsvinkel. han blev inviteret til et møde i oktober 1979 hos dragsdahl, hvor det blev drøftet, om de kunne star- te en ny fredsbevægelse. det var meningen at skabe et alternativ til samar- std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 64/86 bejdskomiten for fred og sikkerhed - der var tæt knyttet til sovjetunionen - og derved kun arbejdede imod den vestlige oprustning. de ville lave en be- vægelse, der vendte sig mod atomoprustning i både øst og vest. han var med til at skabe debat desangående sammen med dragsdahl via en underskrifts- indsamling, der mundede ud i en artikel i flere aviser. i december 1979 drøf- tedes det at danne en ny fredsbevægelse. de skrev ud til en række personer, og indkaldte til et stiftende møde i januar
  59. dragsdahl blev inviteret til at holde et oplæg på dette møde. dragsdahl lagde vægt på ikke at være akti- vist og medlem af bevægelsen. der var stor uenighed og konflikter med samarbejdskomiten for fred og sikkerhed - det var for "nej til atomvåben" altafgørende, at der blev kørt en afbalanceret debat. i perioden efter 1978 op- stod en markant socialdemokratisk holdning imod atomvåben, og i efteråret 1978 var en del socialdemokrater imod nato s atompolitik. dragsdahls ar- tikler spillede en vis rolle i dansk sikkerhedspolitik. denne indflydelse var på flere planer, idet dragsdahl havde et enestående kildemateriale i usa, der indebar, at der blev inddraget flere nuancer end vanligt i den danske de- bat. dragsdahl var således dels med til at afdække natos beslutningspro- cesser, og dels tilføjede han debatten nogle flere nuancer, idet han kritisere- de venstrefløjen for at være dogmatisk og ensidig. dette bidrog nyttigt til en diskussion på venstrefløjen. det er hans opfattelse, at dragsdahls sikker- hedspolitiske journalistik var på internationalt niveau. det er hans opfattelse, at opstilling af pershing 2 raketter var en politisk be- slutning - og ikke en militær - idet beslutningen blev truffet før opstilling af de sovjetiske raketter. opstilling af raketter bidrog efter samtidens opfattelse til en forøget risiko for krig. han ved, at den amerikanske tænketank ips var en kritisk forskningsinstitution i usa, der stillede spørgsmålstegn ved op- rustningen. det er ikke hans opfattelse, at ips er et marxistisk foretagende. beskyldningerne herom må være fremsat af politiske grunde, og er udtryk for tidens tendens til at se sammensværgelser overalt. efter at reagan til- trådte, skete der en ændring i den sikkerhedspolitiske opfattelse i usa. rea- gan startede en voldsom oprustningsbølge og benyttede sig af en meget voldsom retorik over for sovjetunionen. der blev også givet udtryk for, at der kunne anvendes atomvåben af taktiske grunde. han kender dokumentet f30-31b. dokumentet autenticitet er omstridt i forskningen. dokumentet er angiveligt produceret i den amerikanske hær, og tænkt anvendt især i italien i forbindelse med terror. det er blevet påstået, at dokumentet er en kgb forfalskning. den amerikanske regering og cia har afvist dokumentet, men der ligger ingen dokumentation for, om det er en forfalskning og om denne forfalskning i givet fald er foretaget af kgb. flere forskere holder stadig fast i, at dokumentet er autentisk - og dette synspunkt fastholdes også i italien, hvor dokumentet særligt havde sin betydning. årsa- gen hertil er, at dokumentet afspejler den politisk og militær kultur om at øge spændingerne i det italienske samfund - der var tilstede i de pågældende år. formålet herved skulle være at legitimere et indgreb i landet. han traf daniel ganzer, der forskede i de såkaldte "stay behind" net. han oplyste, at std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 65/86 han kun kendte til disse via artikler i belingske tidende. han sendte efter- følgende disse til den pågældende. han kender til operation "northwoods" - en tophemmelig operationsplan fra usa, hvoraf fremgik at cia skulle med- virke til terrorhandlinger internt i usa, hvorefter kræfter på cuba skulle ha- ve skylden. dette skulle legitimere en intervention på cuba. denne plan er autentisk, og er underskrevet af den amerikanske forsvarschef - men planen blev forkastet at præsident kennedy. vedrørende "able archer" 1983 viser den nyeste historiske forskning, at operationen kom på et meget uheldigt tidspunkt - der måske var den mest kritiske perioden under den kolde krig. nato stod lige foran at skulle opstille raketter og et et koreansk passagerfly var netop blevet skudt ned ved en fejl af det sovjetiske flyvevåben. nerverne var på tidspunktet uden på tøjet. i november under øvelsen var der en simu- leret frigivelse af atomvåben, men simulationen gik videre end ved tidligere øvelser - og dette kan have bidraget til, at mellemniveauet i det sovjetiske militær var i øget beredskab. men der gik ikke informationer til det øverste niveau i sovjet, muligvis fordi man blev klar over, at det ikke var alvor. under "able archer" var der et vist forøget beredskab - men de røde lamper blev ikke tændt. han har i sit forskningsarbejde ikke arbejdet med materiale fra efterretnings- tjenesterne, men det er hans opfattelse, og velkendt i historiker kredse, at man må være meget kildekritisk overfor netop dette materiale. især hos civi- le efterretningstjenester, der arbejder på grundlag af strafferetlig mistanke, kan der være medtaget mange løse informationer og rygter i dokumenterne. derfor skal man være meget varsom med at anvende disse dokumenter. det indgik for eksempel i pets årsrapport, at bevægelsen "nej til atomvåben" var oprettet efter påvirkning af ddrs ambassade, og dette havde intet på sig, det vidst han sikkert. han har skrevet en artikel foranlediget af udtalelser fra david gress om, at dragsdahl i objektiv forstand var agent, idet han havde samfundskritiske synspunkter. det var gress synspunkt, at det var uden betydning om drags- dahl i teknisk forstand var kgb agent. han skrev da, at andre også objektivt set måtte være kgb agent, især de forskere, der havde kritiseret reagans atompolitik. det var hans ærinde at belyse, at en kritisk debat ikke var ens- betydende med, at modstandere var kgb agenter. denne paranoide stil var ikke rimelig - idet kritik ikke nødvendigvis medfører at man "holder med de andre". det er i teorien velkendt, at kgb s lokale agenter overdrev deres egen betydning ved tilbagerapportering til moskva. dette fremgår også af pet kommissionens beretning. forhenværende politimester henning fode har forklaret, at han var chef for pet fra 1984 til
  60. std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 66/86 std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 67/86 forhenværende politimester niels schmidt har forklaret, at han var ansat i pet fra 1974 til januar
  61. std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 68/86 journalist jacob andersen har forklaret, at han har været journalist bl.a. på ekstra bladet. baggrunden for artikelserien i ekstra bladet i 1992 var, at en russisk kollega ved navn primanov i 1988 fik at vide, at jørgen dragsdahl blev brugt af kgb i "active messueres" aktioner. vidnet kan ikke huske, hvem der havde fortalt det til primanov, men det var en fra dessidentkredse i moskva. kolle- gaen traf gordijevskij i 1990 hos bbc i london og talte med ham. i decem- ber 1991 mødte kollegaen igen gordijevskij og spurgte ham, om dragsdahl var agent for kgb. gordijevskij svarede ja. primonov fortalte efterfølgende dette til vidnet og chefredaktøren på ekstra bladet. han havde da ikke noget med primanov at gøre. han havde året før talt med per larsen og spurgt ham, om man ikke kunne få mere at vide om, hvad gordijevskij havde for- talt. per larsen, som da var operativ chef for pet, svarede, at pet ikke hav- de noget imod, at historien kommer frem, men at den ikke kunne komme fra pet, så vidnet måtte selv kontakte gordijevskij. vidnet og primanov mød- tes herefter med gordijevskij. det var vidnets opfattelse, at de ikke kunne offentliggøre de oplysninger, som de havde fået fra gordijevskij, da de ikke havde nogen skriftlige kilder, der kunne understøtte oplysningerne. de hav- de kun gordijevskijs mundtlige udsagn. vidnet ringede til per larsen og forklarede ham situationen. vidnet foreslog, at ekstra bladet og pet kunne samarbejde på den måde, at vidnet skulle forlægge pet de oplysninger, de havde fået af gordijevskij og spørge, om pet kunne bekræfte dem. dagen std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 69/86 efter forslaget vendte per larsen tilbage og accepterede vidnets forslag. man må der for kunne gå ud fra, at det, som vidnet skrev i ekstra bladet, var kor- rekt. ekstra bladet skrev, at jørgen dragsdahl var agent for kgb på baggrund af oplysninger i kgb dokumenter og fra gordijevskij, efter at oplysningerne havde været forelagt per larsen. vidnet vil tro, at ca. 90 % af de oplysnin- ger, han skrev på baggrund af, kom fra gordijevskij. han havde ikke skrevet, at jørgen dragsdahl var agent, hvis han ikke havde forladt pet med den sikre overbevisning, at jørgen dragsdahl var agent. han havde oplysninger om ca. 30 personer, hvoraf han kun har skrevet om ca. halvdelen, fordi de oplysninger, han havde, ikke blev bekræftet af pet. han havde bl.a. oplysninger om peter wievel, men fik at vide af pet, at de ikke havde beviser mod ham, hvorfor vidnet ikke skrev om ham. vidnet har haft to møder med daværende chef for pet, hanne bech hansen. det ene møde var en ren høflighedsvisit. ved det andet møde opsøgte vidnet hanne bech hansen, efter ekstra bladet var blevet sagsøgt, for at fortælle hende, at han var blevet vildledt, f.eks. i relation til, at dragsdahls møder var i wien og ikke i budapest. den oplysning havde pet ikke korrigeret. han sagde også til hanne bech hansen, at ekstra bladet måtte have noget, som kunne bruges i retten. vidnet kendt ikke noget til interne papirer i pet, men var klar over, at der var et kraftigt dossier i pet omhandlende jørgen drags- dahl. hanne bech hansen ville imidlertid ikke udlevere noget. pet var bange for, at det skulle blive opdaget, at der havde været et samarbejde med ekstra bladet. pet's motiv for at indlede samarbejdet med ekstra bladet var efter vidnets opfattelse, at pet gerne så, at de oplysninger, som gordijevskij kom med, blev offentliggjort. han deltog i et møde med erling olsen for at vride armen om på ham, for at få udleveret dokumenter, der kunne underbygge de oplysninger, som ekstra bladet havde offentliggjort, hvilket imidlertid ikke lykkedes. vidnet fortalte på mødet om det samarbejde, ekstra bladet havde haft med pet. erik ninn-hansens udtalelser i 1992 vedrørende herløv petersen sagen er korrekt beskrevet i vidnets artikel i jyllands posten af
  62. februar
  63. vidnet opfattede erik ninn-hansens udtalelser sådan, at man ikke ønskede samme ballade, som der opstod i forbindelse med herløv petersen sagen. vidnet er gået ind denne sag, fordi han mener, at sagen er forvrænget i of- fentligheden og derfor ønsker at bidrage til, at sandheden kommer frem. politimester jakob scharf, pet, har i brev af
  64. marts 2010, som parterne i enighed har fremlagt i forbindelse med, at jakob scharf samtidig er frafaldet som vidne blandt andet anført: std061482-s01-st11-k999-t2-l01-m00-\r150 side 70/86 "politiets efterretningstjenestes arkiver indeholder en række klassifice- rede rapporter og notater udarbejdet af medarbejdere i efterretningstje- nesten. disse rapporter mv. er udarbejdet med henblik på anvendelse internt i efterretningstjenesten, herunder som dokumentation af tilve- jebragte oplysninger og med henblik på at skabe overblik over konkre- te efterretningsoperationer. rapporterne mv. er som udgangspunkt ik- ke udarbejdet med henblik på offentliggørelse eller videregivelse til andre myndigheder, ligesom hovedparten af rapporterne ikke nødven- digvis har været forelagt for ledelsen i politiets efterretningstjeneste. de fleste rapporter mv. er udarbejdet af polititjenestemænd og inde- holder en gennemgang af tilvejebragte oplysninger mv. men enkelte notater udarbejdet af polititjenestemænd indeholder også juridiske vurderinger, herunder om enkeltpersoners mulige strafansvar. i mange tilfælde er det ikke i dag muligt at fastlægge, hvorvidt notater, der in- deholder sådanne vurderinger mv., har været forelagt for og er god- kendt af den daværende ledelse i efterretningstjenesten, herunder om de juridiske overvejelser i notaterne har været genstand for vurdering af den juridiske ledelse i efterretningstjenesten. en række forskere har igennem de seneste år som led i konkrete forsk- ningsprojekter fået adgang til at gennemse dokumenter i politiets ef- terretningstjenestes arkiv. forskernes adgang til efterreningstjenestens arkiver gennemføres såle- des, at forskerne sikkerhedsgodkendes med henblik på at kunne gen- nemse klassificerede oplysninger. hvis forskerne ønsker at gengive klassificerede oplysninger i forbindelse med offentliggørelse af af- handlinger, artikler eller lignende, forudsætter det, at politiets efterret- ningstjeneste først får lejlighed til at tage stilling til, om oplysningerne kan afklassificeres. i de tilfælde, hvor politiets efterretningstjeneste kan imødekomme en anmodning om afklassificering, meddeles dette skriftligt den pågæl- dende forsker. under hensyn til det ovenfor anførte om udarbejdelsen af rapporter mv. i politiets efterretningstjeneste anfører efterretnings- tjenesten følgende i afgørelser vedrørende afklassificering: "de kan i deres fremstilling anføre, at de har haft adgang til materiale hos po- litiets efterretningstjeneste. i det omfang de pågældende dokumenter anvendes i deres fremstilling, skal det anføres, at notitser og notater m.v. er udfærdiget af medardejdere hos politiets efterretningstjeneste og således ikke nødvendig- vis er udtryk for politiets efterretningstjenestes vurderinger" hvis omstændighederne giver anledning hertil, kan dette være supple- ret af konkrete bemærkninger, og i den skrivelse af
  65. maj

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.