dom afsagt den
- oktober 2013 af østre landsrets
- afdeling (landsdommerne hans chr. thomsen, jon fridrik kjølbro og lone dahl frandsen).
- afd. nr. b-2018-10: bent jensen (advokat k. l. németh) mod jørgen dragsdahl (advokat henrik holm-nielsen) svendborg rets dom af
- juli 2010 (bs r4-153/2007) er anket af bent jensen med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. indstævnte, jørgen dragsdahl, har påstået stadfæstelse. supplerende sagsfremstilling sagen har også for landsretten drejet sig om, hvorvidt de 35 udsagn fra bent jensen udgør en overtrædelse af straffelovens § 267 i forhold til jørgen dragsdahl. de 35 udsagn fremgår af 9 artikler m.v. i aviser og et referat fra et offentligt møde, der alle er blevet dokumenteret for landsretten. - 2 - udsagn nr. 1 fremgår af en artikel i jyllands-posten den
- januar 2007, der er skrevet af journalisterne john hansen, jette elbæk maressa og sanne gram og fremstår som et citat af en udtalelse fra bent jensen. udsagn nr. 2-9 fremgår af en artikel i jyllands-posten den
- januar
- udsagn nr. 10-14 fremgår af en kronik i jyllands-posten den
- januar
- udsagn nr. 15-19 fremgår af en artikel i jyllands-posten den
- januar
- udsagn nr. 20-24 fremgår af en kronik i jyllands-posten den
- februar
- udsagn nr. 25 fremgår af et debatindlæg i weekend- avisen den
- februar
- udsagn nr. 26 fremgår af et debatindlæg i jyllands-posten den
- februar
- udsagn nr. 27-31 fremgår af et debatindlæg i information den
- maj
- udsagn nr. 33-35 fremgår af en kronik i jyllands-posten den
- juli
- disse artikler m.v. er alle skrevet af bent jensen. udsagn nr. 32 fremgår af et referat af udtalelser fremsat af bent jensen på et frokostsym- posium hos cepos den
- maj 2007, hvortil der var offentlig adgang, ligesom en lydfil af indlægget blev gjort offentligt tilgængelig på cepos’ hjemmeside. som led i bevisførelsen for landsretten er der dokumenteret fra en række rapporter fra pet, omtalt som ”p-bilag” eller p1-p32, herunder rapporter, der ikke er indgået i byrettens be- handling af sagen (p23-p32). de pågældende rapporter er afklassificeret af pet. det er kendetegnende for flere af rapporterne, at der er foretaget udstregninger og udeladelser i de dokumenter, der er udleveret af pet og fremlagt i landsretten. nedenfor er de fremlagte pet- dokumenter kort omtalt i så vidt muligt kronologisk rækkefølge. dokumentation fra og afhøring om indholdet af p-bilagene er sket for lukkede døre, således som det også skete for byretten. p1 er en rapport af
- august 1982 vedrørende jørgen dragsdahls skribentvirksomhed og forbindelse til kgb. p2 er en rapport af
- august 1982 vedrørende jørgen dragsdahls skribentvirksomhed og forholdet til kgb. - 3 - p23 er en del af en rapport fra 1982 med referat af et møde, herunder med oplysning om bl.a. jørgen dragsdahl. p5 er en udateret del af en rapport med oplysninger vedrørende jørgen dragsdahls forbindelse til kgb, herunder oplysning om kodenavne. rapporten er efter sit indhold skrevet på et tidspunkt efter foråret
- p4 er en rapport af
- marts 1983 vedrørende en observation af et møde samme dag mellem jørgen dragsdahl og kgb-officeren katerinkin (kaldet ”farum mødet”). p27 er det samme dokument som p4, dog med færre udstregninger og udeladelser. p3 er en rapport, der efter sit indhold angiveligt er udarbejdet i perioden mellem marts og oktober 1983, vedrørende jørgen dragsdahls aktiviteter gennem en længere årrække og forbindelse til kgb-officerer. p24 er en rapport af
- oktober 1983 vedrørende jørgen dragsdahl og forholdet til kgb. p26 er en rapport af
- december 1983 med oplysninger om bl.a. jørgen dragsdahl og møder med kgb officer. p30, p31 og p32 er dokumenter fra 1983 med afskrift af aflyttede telefonsamtaler, hvor jørgen dragsdahl er den ene part i samtalen. p25 er en rapport af
- juli 1984 med referat af et møde den
- juni 1984, der indeholder oplysninger om bl.a. jørgen dragsdahl. p17 er en rapport af
- januar 1985 vedrørende jørgen dragsdahls aktiviteter gennem en længere årrække og forbindelse til kgb-officerer. p28 er en rapport af
- juni 1985 vedrørende jørgen dragsdahls aktiviteter gennem en længere årrække og forbindelse til kgb-officerer. - 4 - p6 er en rapport af
- juni 1985 med referat af møde den
- juni 1985 mellem jørgen dragsdahl og pet. p19 er en rapport af
- juli 1985 med referat af møde den
- juni 1985 mellem jørgen dragsdahl og pet. p7 er en rapport af
- juli 1985 med referat af møde den
- juli 1985 mellem jørgen dragsdahl og pet. p20 er det samme dokument som p7, men med færre udstregninger. p21 er en rapport af
- juli 1985 med referat af møde den
- juli 1985 mellem jørgen dragsdahl og pet. p22 er en rapport af
- juli 1985 med referat af møde den
- juli 1985 mellem jørgen dragsdahl og pet. p8 er en del af en rapport af
- august 1985 med referat af møde den
- august 1985 mellem jørgen dragsdahl og pet. p29 er en rapport af
- august 1985 med referat af møde den
- august 1985 mellem pet og forsvarets efterretningstjeneste, hvoraf bl.a. fremgår, at fe fik adgang til gennemlæsning af referater af møderne den 9.,
- og
- juli
- endvidere fik fe orientering om, hvad der foregik på mødet den
- august
- p10 er en rapport af
- september 1985 vedrørende ”oplæg til udvisning/png af sovjetiske efterretningsofficerer”, der bl.a. indeholder oplysning om jørgen dragsdahls forbindelse til kgb. p11 er en rapport af
- september 1985 vedrørende ulovlige aktiviteter foretaget af en navngiven person fra den sovjetiske ambassade, katerinkin, herunder med oplysninger om bl.a. jørgen dragsdahl. - 5 - p12 er en rapport af
- september 1985 vedrørende ulovlige aktiviteter foretaget af en anden navngiven person fra den sovjetiske ambassade, herunder med oplysninger om bl.a. jørgen dragsdahl. p13 er en rapport af
- oktober 1985 med oplysninger om den tidligere kgb-officer gor- dijevskij og jørgen dragsdahl. p14 er en rapport af
- oktober 1985 vedrørende jørgen dragsdahls aktiviteter gennem en længere årrække og forbindelse til kgb-officerer. p16 er en rapport af
- januar 1986 med oplysninger om bl.a. gordijevskij og jørgen dragsdahl. p9 er en rapport af
- marts 1986 vedrørende et møde den
- marts 1986 mellem jørgen dragsdahl og pet. p18 er en rapport fra november 1986 vedrørende gordijevskij, herunder med oplysninger om jørgen dragsdahl. det er oplyst, at københavns byret på begæring af pet afsagde kendelse om telefonaflytning mod jørgen dragsdahl den
- februar 1983, og at indgrebet løbende blev forlænget frem til april
- der er endvidere dokumenteret fra en række dokumenter omtalt som ”gordijevskij-bilagene”. gordijevskij-bilagene omfatter bl.a. et brev af
- november 1995 fra udenrigsministeriet til pet, hvoraf fremgår, at pet ved brev af
- januar 1986 sendte en række rapporter til udenrigsministeriet. gordijevskij-bilagene omfatter endvidere et håndskrevet dokument betegnet ”blå ringbind” med oplysning om en række myndigheder og personer, der har modtaget det omhandlede materiale. det er oplyst, at materialet vedrører et møde i regeringens sikkerhedsudvalg den
- november
- - 6 - gordijevskij-bilagene omfatter et dokument, der fremstår som en indholdsfortegnelse, og som har overskriften ”redegørelse for kgb’s aktiviteter i danmark de seneste 10 år, bl.a. på baggrund af oplysninger fra en afhoppet kgb oberst samt oplæg til udvisning/png af sovjetiske efterretningsofficerer”. gordijevskij-bilagene omfatter et notat af
- september 1985 vedrørende udvisning af diplomater, herunder med omtale af forventede reaktioner. gordijevskij-bilagene omfatter endvidere dokumenter svarende til p4/p24, p10, p11, p12, p13, p14, p16 og p
- dokumentation fra og afhøring om indholdet af gordijevskij-bilagene er ligeledes sket for lukkede døre. der er endvidere dokumenteret fra artikler, der har været offentliggjort i ekstra bladet i 1992 og vedrører jørgen dragsdahl. der har også været dokumenteret fra en redegørelse fra 2005 fra dansk institut for inter- nationale studier (diis-udredningen), danmark under den kolde krig, den sikkerhedspoli- tiske situation 1945-1991, bind 3, 1979-1991, herunder navnlig for så vidt angår udtalelser om jørgen dragsdahl. der har også i vidt omfang været dokumenteret fra pet-kommissionens beretning fra
- juni 2009 (betænkning 1529/2009), bind 13, kgb’s kontakt- og agentnet i danmark, herunder navnlig for så vidt angår oplysninger om jørgen dragsdahl. der har herudover været dokumenteret fra en lang række artikler m.v. vedrørende de emner, der er omhandlet i de omtvistede artikler m.v., herunder artikler skrevet af andre end sagens parter, ligesom der er dokumenteret fra en række andre artikler skrevet af jørgen dragsdahl til belysning af jørgen dragsdahls skribentvirksomhed. jørgen dragsdahl har ikke været sigtet eller tiltalt for overtrædelse af straffelovens §
- - 7 - hovedforhandlingen i landsretten har strakt sig over 14 dage, heraf 4 dage med forelæggelse, 8 dage med parts- og vidneforklaringer samt 2 dage med procedure. forklaringer der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af bent jensen, jørgen dragsdahl, henning fode, niels schmidt, ole wæver, karsten j. møller samt vibeke sperling. herudover er der for landsretten afgivet forklaring af ole stig andersen, john hansen, jette elbæk maressa, sanne gram fadel, per larsen, mikael lyngbo, thomas wegener friis samt morten heiberg. i overensstemmelse med fremgangsmåden for byretten og højesterets kendelse af
- april 2009, der er gengivet i u 2009.1854 h, er en del af forklaringerne afgivet for lukkede døre, idet der omtales pet-dokumenter, jf. retsplejelovens § 29, stk. 1, nr. 2 og
- pet har efter hovedforhandlingens afslutning haft adgang til at gennemgå landsrettens retsbøger, hvorefter pet på landsrettens forespørgsel har meddelt samtykke til, at de afgivne forklaringer for lukkede døre gengives i dommen. ligeledes har parterne meddelt, at de ikke har indvendinger imod, at disse forklaringer gengives i dommen. de afgivne forklaringer fremgår af retsbogen og gengives nedenfor. bent jensen har for åbne døre forklaret blandt andet, at han er uddannet historiker fra aarhus og københavns universitet. hans forskning som historiker er kendetegnet ved at være meget kildeorienteret og empirisk, og han har tillige undervist i bl.a. kildekritik. han har helt overvejende beskæftiget sig med den nyeste tids historie. derudover har han særligt be- skæftiget sig med sovjetunionen. han har siden 1980’erne skrevet om den kolde krig, her- under udgivet flere bøger, som er baseret på omfattende sovjetisk kildemateriale. han har også beskæftiget sig med ”fodnotepolitikken”, og byrettens gengivelse af hans forklaring herom er ikke korrekt. han har været medlem af bestyrelsen i det udenrigspolitiske selskab. - 8 - mens det sovjetiske regime eksisterede, havde han en række gode kontakter og forbindelser til flere dissidenter, herunder navnlig andrej sakharov. i 1989 blev han ringet op af en medarbejder fra pet. den pågældende medarbejder oplyste, at pet havde en gæst, og at gæsten ville interessere ham. gæstens navn blev ikke røbet. da han efterfølgende mødte op hos pet, blev han straks klar over, at gæsten var gordijevskij. på et tidspunkt forlod pet-medarbejderen lokalet, hvorefter han var alene med gordijevskij i 1-1½ time. de kommunikerede på russisk eller engelsk. han præsenterede gordijevskij for sin fremstilling af fodnotepolitikken i bogen ”tryk og tilpasning”, som i store træk gik ud på, at kgb foretog målrettede påvirkningsoperationer mod danmark, herunder navnlig påvirkning af socialdemokratiske politikere. gordijevskij bekræftede hans fremstilling af påvirkningsoperationerne, herunder at man havde henvendt sig til udvalgte danske politikere, herunder lasse budtz. gordijevskij nævnte også en journalist, og det var jørgen dragsdahl. gordijevskij oplyste, at kgb lavede udkast til artikler til brug for påvirkningsoperationerne. han kan ikke huske, om gordijevskij på dette tidspunkt omtalte jørgen dragsdahl som agent. han har efterfølgende opretholdt kontakten med gordijevskij, herunder besøgt ham i 2005 i england, og de har drøftet sagens problematik og jørgen dragsdahls rolle. gordijevskij var meget vred over, at jørgen dragsdahl havde indgivet stævning mod ham for injurier. jørgen dragsdahl blev meget kendt i forbindelse med omtalen af sagen om ekstra bladet. gordijevskij har over for ham omtalt jørgen dragsdahl som agent og anvendt det russiske ord for ”indflydelsesagent”. i begyndelsen af 1980’erne var han og jørgen dragsdahl medlemmer af snu, og han fort- satte, da jørgen dragsdahl efterfølgende blev ”smidt ud”. diis-udredningen blev iværksat omkring 2000, og i 2002 blev han af landsstyret på færøerne anmodet om at lave en udredning om den kolde krig. det var første gang, at han fik privilegeret adgang til fortrolige dokumenter i ministerier, fe og pet. der var ikke meget materiale om færøerne i pets arkiver, og han afleverede rapporten til landsstyret i
- i 2004-2006 blev han fritaget for undervisningen på universitetet med henblik på at kunne forske. det var på det tidspunkt, at han for alvor begyndte at ”grave” i pets arkiver. han havde kontaktpersoner i de forskellige ministerier og hos pet. i mellemtiden kom diis- - 9 - udredningen, der blev udgivet i
- diis havde haft adgang til det samme materiale, før han fik adgang hertil. han havde kontakt med vicepolitimester vibeke christensen hos pet, og hun oplyste, at pet havde en diis-samling til brug for diis-udredningen. han fik adgang til denne samling. ud fra journalnumrene rekvirerede han yderligere dokumenter og fik herved adgang til flere hundrede afklassificerede dokumenter. han kom regelmæssigt hos pet. det var meget omstændeligt, og der var mange sikkerhedsforanstaltninger. på et tidspunkt fik han en særlig ordning, da han havde lang transporttid. han fik tilladelse til at medtage dokumenter, som han opbevarede i et særligt sikret rum i sit private hjem. ordningen blev desværre ophævet af pet uden nærmere begrundelse, men han havde overholdt alle forskrifter. der var ikke tvivl om, at dokumenterne hos pet var ægte og udarbejdet af pet. han så dokumenterne uden udstregninger. af de øverste påtegninger på dokumenterne fremgik antal eksemplarer, og man kunne også se, hvem der havde modtaget en kopi af dokumenterne. han har set hundredvis af dokumenter hos pet, herunder også adskillige udskrifter af tele- fonaflytninger af jørgen dragsdahl. han er ikke stødt på noget, der viste, at dokumenterne ikke var korrekte, eller at de alene skulle være udtryk for den enkelte medarbejders opfattelse. der var ingen kritiske bemærkninger, og der var ikke anledning til at antage, at do- kumenternes gentagne angivelse af jørgen dragsdahl som agent ikke var udtryk for pets opfattelse. byrettens gengivelse af hans forklaring herom er således ikke korrekt. frem til 2007 arbejdede han med de indre konflikter i danmark under den kolde krig, og den
- februar 2007 tiltrådte han som leder af center for koldkrigsforskning. der var tale om et folketingsvedtaget forskningsprojekt, som blev finansieret af staten. centeret blev placeret hos forsvarsakademiet. i 2010 afleverede han til centerets bestyrelse en meget fyldig rapport, som nu er under udgivelse hos forlaget gyldendal. diis-udredningen indeholder mange værdifulde oplysninger, men den har også nogle be- tydelige svagheder. i efteråret 2005 fremsatte han kritik mod diis-udredningen på et of- fentligt møde. han syntes ikke, at diis ikke kunne nøjes med at skrive, at jørgen dragsdahl havde været i ”pets søgelys”. jørgen dragsdahl var også til stede på mødet, og han kom efterfølgende hen og takkede ham for indlægget. han nævnte blot jørgen dragsdahl som et af mange eksempler på, at der var sket en utilfredsstillende afdækning. diis-udredningen var - 10 - mere tilslørende end oplysende. diis vidste jo også ud fra pet-materialet, at der var foregået en intensiv efterforskning mod jørgen dragsdahl med telefonaflytning gennem tre år. det om- taltes også gang på gang i pet-dokumenterne, at det var kgb-folk og ikke pressefolk, som jørgen dragsdahl havde kontakt med. i pet-dokumenterne omtales jørgen dragsdahl som en kgb-agent, der havde omgang med kgb-officerer. hos pet var der oprettet både en operationssag og en personsag vedrørende jørgen dragsdahl. det var navnlig i operationssagen, at der var interessant materiale. hans interesse i sagen var udelukkende af forskningsmæssig karakter. i en periode fra 1989 til 1992 var han ansat som politisk redaktør på jyllands-posten. i den periode havde han læst flere af jørgen dragsdahls artikler i information. han undrede sig over, hvad jørgen dragsdahl kunne få ud af sine kilder, da han selv læste og tolkede kilderne helt anderledes. han mente, at flere af jørgen dragsdahls artikler lå langt fra sandheden, og efter hans opfattelse var der i flere tilfælde tale om fejlciteringer, vildledning og desinformation. i den anledning havde de nogle polemiske udvekslinger. det var ikke knyttet til sagen om ekstra bladet. han læste faktisk ikke ekstra bladet, og da den pågældende sag opstod, var han fratrådt sin stilling på jyllands-posten. i begyndelsen var han faktisk skeptisk over for ekstra bladets artikler om jørgen dragsdahl. det var først under gennemgangen af pet-dokumenter, at han konstaterede, hvor tæt på virkeligheden, ekstra bladets artikler faktisk var. jørgen dragsdahl blev jo gang på gang omtalt som agent i pets materiale. det fremgår af artiklerne, at journalist jakob andersen havde kontakt til personer hos pet, herunder per larsen. redaktionen forsøgte forgæves at få udleveret materiale, og redaktionschef svend ove gade henvendte sig endda til daværende justitsminister erling olsen. han har anvendt forskellige udtryk om ekstra bladets artikler, herunder at oplysningerne i alt væsentligt var rigtige, men der var enkelte unøjagtigheder, idet der bl.a. var byttet om på navne og byer. artiklernes nøglebegreb ”kgb-agent” blev imidlertid bekræftet af pet-doku- menterne. han havde i sensommeren 2006 lavet et udkast til artiklen fra
- januar
- i september 2006 henvendte han sig personligt til vicepolitimester vibeke christensen hos pet. han bad pet tage stilling til, om der i udkastet var noget, som han ikke måtte offentliggøre. han - 11 - tænkte ikke på, at der kunne være tale om ærekrænkelse. formålet med artiklen var at følge op på hans kritik af diis-udredningen, som ikke skulle have lov til at stå uimodsagt. offentligheden kunne ikke være tjent med et ikke-retvisende billede. han reviderede artiklen undervejs, men hørte ikke en lyd fra pet. baggrunden for artiklen var, at han som forsker og universitetsansat havde pligt til at formidle sine forskningsresultater til offentligheden. han har aldrig været i tvivl om, at der var fuld dækning for udtalelserne i artiklerne. han har løbende henvist til kilder. da artiklen var færdig, sendte han den til jyllands-posten. han var i udlandet fra den 22.-
- december 2006 til januar 2007, og det var lidt vanskeligt at komme i kontakt med ham. på et tidspunkt blev han imidlertid ringet op af vibeke christensen, da der var nogle ting, som hun ville drøfte med ham. hun nævnte bl.a., at der var nogle oplysninger, der ikke var afklassificeret, som han herefter slettede. det viste sig, at der var foregået noget, som han var uvidende om. han vidste ikke, at journalist john hansen havde henvendt sig til mikael lyngbo hos pet, herunder at dennes henvendelse gav indtryk af, at john hansen havde haft adgang til dokumenterne, men han havde ikke udleveret dokumenter til john hansen. han havde ikke kendskab til, at john hansen også havde sendt en e-mail til jørgen dragsdahl. det var en del af baggrunden for, at pet reagerede, som de gjorde. han har senere tilkendegivet over for john hansen, at det var meget forkert, at han havde givet pet et falsk indtryk af, at han havde set dokumenterne. han så først e-mailkorrespondancen, efter artiklen var blevet trykt. han har ikke været involveret i artiklens overskrift eller billede. han er kun ansvarlig for selve teksten i artiklen. for så vidt angår udsagn nr. 1 havde de pågældende journalister kun hans artikel. på det tidspunkt havde journalisterne ikke talt med ham, og der var tale om noget, som de udledte af hans artikel. der er ikke noget forkert i det, men hvis han selv havde skrevet det, ville han have henvist til pet-dokumenterne. med hensyn til udsagn nr. 2 havde han fra rigsarkivet fået udleveret en udskrift af det bånd, der blev optaget, da jørgen dragsdahl i 2004 blev interviewet af diis. baggrunden for artiklen var dette diis-interview, hvor jørgen dragsdahl bl.a. havde udtalt sig om sit forhold til kgb-officerer, herunder at man kunne få nogle oplysninger, og at de også ville få oplysninger tilbage. det er disse udtalelser, som han har gengivet som ”oplysningerne gik den anden vej”. - 12 - udsagn nr. 3 beror dels på jørgen dragsdahls offentlige udtalelser om ekstra bladet, og dels på hans egen gennemgang af pet-dokumenterne, som viste, at en stor del af oplysningerne i ekstra bladets artikler var sande. det er nærmere omtalt i center for koldkrigsforsknings fodnote 4 fra 2009, der indeholder kritiske kommentarer til pet-kommissionens beretning, bind
- ekstra bladets oplysninger var for en stor dels vedkommende korrekte. for så vidt angår udsagn nr. 4 havde han adgang til primære autentiske kilder i pets arkiv. han mener, at disse kilder afkræfter jørgen dragsdahls forklaring om, at han kun havde åbne og helt normale kontakter til den sovjetiske ambassade, og at han havde lagt alle kortene på bordet over for pet i sommeren 1985, samt at han af egen drift henvendte sig til pet. han har set adskillige dokumenter, som ikke er afklassificeret, som tyder på, at henvendelsen ikke skete af egen drift fra jørgen dragsdahls side. med hensyn til udsagn nr. 5 har han de pågældende oplysninger fra et af de referater, som mikael lyngbo har skrevet. det er stort set et ordret citat af referatet vedrørende jørgen dragsdahls møde hos pet i marts 1986 (p9). udsagn nr. 6 bygger også på referatet fra marts 1986 (p9), og der er også stort set tale om en afskrift eller et indirekte citat af dette referat. referatet er til dels holdt i jeg-form, men det fremgår af referatet og omstændighederne, at der var tale om en beslutning truffet af daværende pet-chef henning fode, herunder at jørgen dragsdahl skulle tilsiges, og at det var vicepolitichefen mikael lyngbo, der skulle forestå afhøringen. herudover var der endnu en pet-medarbejder til stede. der var ikke grund til at betvivle, at der var tale om et autentisk referat, som afspejlede, hvad der var foregået. der er ingen kritiske påtegninger på samtalereferatet, som han har set uden udstregninger. det var et fuldstændigt rent og færdigt referat. han kunne se, at referatet var gået videre til henning fode. han har ikke set indvendinger fra henning fode eller fra anden side. det eksemplar med ”kritiske be- mærkninger”, som pet-kommissionen henviser til, er ikke henning fodes kommentarer, men en afdelingschefs kommentarer på sit eget private eksemplar. den pågældende afdelingschef var ikke kritisk over for indholdet af referatet, men kritikken gik på, at mikael lyngbo havde været for venlig i sin ”afhøring” af jørgen dragsdahl. han forholdt sig primært til den dokumentation, der forelå, og byggede sin forståelse på sit kendskab til hele forløbet. han - 13 - vidste jo, at jørgen dragsdahl ikke havde lagt alle kortene på bordet, da pet vidste mere, end jørgen dragsdahl var klar over. udsagn nr. 7 er et direkte citat fra referatet fra marts 1986 (p9). den sidste sætning om, at jørgen dragsdahl både ifølge kgb og pet var agent, var en opsummerende konklusion af det pågældende afsnit i pet-dokumentet. på det tidspunkt havde han set alle pet-doku- menterne. med hensyn til udsagn nr. 8 har han set de dokumenter, der lå til grund for diis-udredningen, herunder referatet fra marts 1986 (p9). diis omtalte alene, at jørgen dragsdahl var i ”pets søgelys”, men der var ingen konkrete oplysninger. under sit diis-indlæg udtalte han sig mere generelt. der er sådan set ikke nogen af diis-udrederne, der har bestridt dette. i pet- dokumenterne anvendes udtrykket ”konspirativ” hele tiden. nogle af de møder, som jørgen dragsdahl fortav under de første 6 møder med pet, var to møder i wien i henholdsvis 1980 og 1982, hvor han mødtes med minin. han mener, at jørgen dragsdahl i 1980 var udstationeret i usa, og på det tidspunkt befandt minin sig i moskva. disse møder omtalte jørgen dragsdahl først i marts 1986, hvor mikael lyngbo konfronterede ham hermed. det var det, som han hentydede til. der er ikke angivet noget, som han ikke har holdepunkter for i pet-dokumenterne. i udsagn nr. 9 kritiserer han fortsat diis-udredningen. med ”adskillige andre” tænker han på sit kendskab til ganske mange danske politikere og journalister, som kgb-agenter ifølge pet-dokumenterne havde kontakt med. i det pågældende afsnit har han ikke skrevet noget om jørgen dragsdahl. han skriver netop, at der er mange andre personer, som ikke er blevet belyst. udsagn nr. 10 relaterer sig til udsagn nr.
- bortset fra enkelte unøjagtigheder i ekstra bladets artikler, hvor man har forvekslet navne på personer og byer, viste pet-dokumenterne, at oplysningerne var sande. når han taler om ”falsk grundlag”, skyldes det, at ekstra bladet forgæves havde forsøgt at få adgang til pet-dokumenterne, der ville kunne have bekræftet oplysningerne. - 14 - udsagn nr. 11 relaterer sig til udsagn nr. 8 og 9, hvor han kritiserer diis-udredningen. i dommens gengivelse af udsagnet mangler ordet ”derfor”. udsagn nr. 12 er ligeledes en kritik af diis-udredningen og beror på pet-bilagene. udsagn nr. 13 hentyder til john hansens interview med jørgen dragsdahl, hvor jørgen dragsdahl bl.a. har udtalt sig om svækkelse af tilliden mellem borgere og politi i forbindelse med offentliggørelse af dokumenter samt om rigets sikkerhed. under interviewet har jørgen dragsdahl også udtalt, at han ikke blev tilsagt af pet, men mødte frivilligt. udsagn nr. 14 henviser til det interview, som jørgen dragsdahl gav til diis i oktober
- det fremgår også andre steder, at jørgen dragsdahl benyttede sine politiske kontakter til pri- vate formål. det fremgår således af pet-dokumenter, at jørgen dragsdahl kontaktede pet på grundlag af en henvendelse fra tidligere justitsminister ole espersen. der er ikke noget i artiklen, der er urigtigt, og det afspejler det faktum, som jørgen dragsdahl selv har omtalt og som støttes af pets materiale. i forbindelse med udsagn nr. 15 i artiklen af
- januar 2007 om desinformation anlagde han den brede definition af udtrykket, som omfatter udbredelse af enhver art af vildledende oplysninger, og det behøver således ikke at være forfalskede oplysninger. han tænkte på to konkrete artikler, herunder en artikel i information fra 1979, som bygger på en meget kendt kgb-forfalskning, fm 30-31 b. disse artikler og fm 30-31 b er omtalt i sik nyt for januar kvartalet
- sik nyt er et fortroligt skrift, som blev fremstillet i få eksemplarer og udgivet af forsvarets efterretningstjeneste, og som blev overgivet til en begrænset kreds inden for forsvaret, efterretningsvæsenet og ministerier. det andet eksempel var en ameri- kansk artikel fra 1988, som mistænkte russiske dissidenter for at være cia-agenter. jørgen dragsdahls desinformation lå for det første i, at han valgte at bringe artiklen. det kunne medføre alvorlige konsekvenser for de personer, der blev omtalt. de ville blive betragtet som landsforrædere. jørgen dragsdahl skrev, at artiklen var meget velunderbygget, men han havde aldrig spurgt de personer, som det drejede sig om. han har heller ikke efterfølgende bragt de dementier, som fremkom. der er tale om vildledning på flere niveauer. han ved, at artiklen har fået alvorlige følger for flere personer, men jørgen dragsdahl tog meget let på sagen. - 15 - udsagn nr. 16 angår også fm 30-31 b. der knyttede sig en del mystik om, hvordan jørgen dragsdahl kunne være besiddelse af et så tophemmeligt dokument. det var først i 2007, at jørgen dragsdahl kom med forskellige forklaringer herpå, men alt tydede på, at han havde fået det af philip agee. udsagn nr. 17 angår den tidligere direktør for cia, gates’, selvbiografi, og jørgen dragsdahls omtale af hans erindringer. jørgen dragsdahl hentyder med ”katastrofale følger” til en påstået krise, men man kan ikke hos gates finde udtalelser, som viser, at natos dobbeltbeslutning skulle have fået katastrofale følger. det karakteristiske for gates erindringer er alle hans forbehold. det var med god grund, at gates tog alle de forbehold. der var ikke nogen krise, og verden stod ikke ved atomkrigens afgrund. påstanden herom er navnlig fostret af amerikanske journalister. der er ikke nogen dokumentation for, at russerne skulle have været rædselsslagne. det omtales ikke af militære personer, og det fremgår heller ikke af gorbatjovs erindringer. der er aldrig fremlagt et dokument, som viser, at der skulle have været en krise. der var ingen sammenhæng mellem natos dobbeltbeslutning og den påståede krise. det ville være ”vand på jørgen dragsdahls mølle”, hvis natos dobbeltbeslutning var årsag til den påståede krise, idet jørgen dragsdahl var en aktiv modstander af natos dobbeltbeslutning. udsagn nr. 18 relaterer sig til udsagn nr. 17, og man bør altid stille spørgsmålstegn ved, om den person, som udtaler sig, også kan vide noget om det pågældende emne. i denne situation var der tale om en forestilling fra gordijevskijs side, da han ikke havde nogen konkret viden herom. det er derfor ikke retvisende, når jørgen dragsdahl brugte gordijevskij som kilde, da gordijevskij ikke kunne vide noget om dette. udsagn nr. 19 angår igen usa og en artikel skrevet af en konservativ amerikaner owen harris. jørgen dragsdahl havde i sin artikel skrevet, at owen harris havde udtrykt kritik af de konservative intellektuelle. hvis man imidlertid læser owen harris’ artikel, så er hans konklusion den stik modsatte, idet det var de konservative, der vandt den kolde krig ved deres karakter, snarere end deres intellekt. de konservatives opfattelse var absolut sund, men jørgen dragsdahl fremstillede det lige modsat. - 16 - udsagn nr. 20 angår ikke jørgen dragsdahl. han har blot citeret jurist jørn vestergaard for, at det ikke var strafbart, og han måtte konstatere, at der blandt de lærde var uenighed. han tog ikke stilling til, hvem der havde ret, og han har ikke udtalt sig om, hvorvidt jørgen dragsdahl har begået noget strafbart eller ej. udsagn nr. 21 relaterer sig til det interview, som jørgen dragsdahl gav til john hansen i
- han har aldrig omtalt jørgen dragsdahls privatliv, og han har valgt ikke at fremlægge dokumenter om jørgen dragsdahls privatliv. man kan bruge forskellige ord, men det fremgår udtrykkeligt af pet-dokumenterne, at der blev holdt konspirative møder. udsagn nr. 22 angår tillige jørgen dragsdahls interview til john hansen. han kritiserer for- skellige ting, herunder at jørgen dragsdahl var citeret for at have udtalt, at borgerne ikke længere i tryghed kunne henvende sig til politiet. sandheden er jo, at jørgen dragsdahl under den kolde krig ikke ville røre politiet eller pet med en ildtang. jørgen dragsdahl henvendte sig til pet med ole espersens mellemkomst i juni 1985, og det var på et tidspunkt, hvor jørgen dragsdahl var klar over, at pet havde ham i søgelyset. i juni 1985 var gordijevskij endnu ikke afhoppet. af pet-dokumenter fremgår det imidlertid, at jørgen dragsdahl var blevet informeret om, at pet havde ham i søgelyset. journalist jakob andersen fra ekstra bladet havde interviewet den person hos pet, der havde givet udtryk for, at pet fulgte jørgen dragsdahl. det var ikke på grund af gordijevskij, at jørgen dragsdahl følte, at ”jorden brændte under ham”. udsagn nr. 23 henviser til pet-dokumenterne, navnlig referatet af mødet i marts 1986, p
- det fremgår heraf, at jørgen dragsdahl var blevet tilsagt til dette møde, samt at det skete efter beslutning fra henning fode. jørgen dragsdahl havde ikke henvendt sig på eget initiativ, og han havde heller ikke ”lagt alle kortene på bordet”. under mødet den
- marts 1986 kom oplysningerne om wien-møderne først frem, da jørgen dragsdahl blev konfronteret hermed. med hensyn til udsagn nr. 24 henviser udtrykket ”politisk beskyttelse” til ole espersens usædvanligt store interesse for denne sag, som han opfattede som en ”løftet pegefinger” i forhold til pet. han tænkte også på svend ove gade, der forgæves havde forsøgt at få fremlagt informationer i ekstra bladets sag. endvidere var det kendt, at jørgen dragsdahl havde tætte kontakter til den politiske verden. - 17 - udsagn nr. 25 angår navnlig kritik af diis-rapporten og det forhold, at jørgen dragsdahl havde fortiet de konspiratoriske møder i danmark og i udlandet, indtil pet konfronterede ham hermed. pet havde foretaget telefonaflytninger og fysiske observationer af jørgen dragsdahl. udsagn nr. 26 relaterer sig til udsagn 19 og artiklen af owen harris. udsagn nr. 27 er et generelt udsagn og en indledning til hans artikel, hvor dokumentationen kommer længere nede i artiklen. udsagn nr. 28 relaterer sig til jørgen dragsdahls indlæg i weekendavisen den
- april 2008 og justitsministeriets brev af
- december
- jørgen dragsdahl skrev, at de alene kunne være udtryk for den pågældende medarbejders opfattelse. justitsministeriet havde imidlertid ladet det stå åbent, om det alene var udtryk for den pågældende medarbejders vurdering. det er derfor, at han kalder det ”desinformation”. udsagn nr. 29 relaterer sig til udsagn nr. 19 og owen harris’ artikel. udsagn nr. 30 relaterer sig til udsagn nr. 15 og ”spionartiklen” i the nation under udsagn
- udsagn nr. 31 er konklusionen på hans artikel. han kunne ikke få spalteplads til at angive alle eksempler, og artiklen omhandler derfor udelukkende 5 eksempler. udsagn nr. 32 vedrører et møde hos cepos, der er en privat borgerlig/liberal tænketank. der var formentlig 20-25 personer til stede. han var inviteret af cepos, og baggrunden herfor var al den spektakel, der havde været i anledning af hans artikler. han blev spurgt, om han havde indvendinger imod, at indlægget blev optaget, men han var ikke klar over, at det efterfølgende blev lagt ud på internettet. den pågældende udtalelse var en besvarelse af spørgsmål fra publikum. under byretssagen blev båndet afspillet, og han udtalte ikke, at han var ”helt sikker”. - 18 - gordijevskij har flere gange til henholdsvis pet, ekstra bladet og ham udtalt, at der var blevet udbetalt penge fra kgb til jørgen dragsdahl. det fremgår således ikke udelukkende af pets referat af mødet i marts
- udsagn nr. 33 og udtrykket ”egen efterforskning” og ”de to sager” henviser til pet-kom- missionens beretning bind 13, herunder at dette bind i virkeligheden kun omhandlede arne herløv pedersen og jørgen dragsdahl. det er en opfølgning på ”fodnoterne” fra center for koldkrigsforskning. det er dokumenteret, at pets egen efterforskning understøttede gor- dijevskijs oplysninger, og pet anvendte selv udtrykket ”efterforskning”. udsagn nr.
- relaterer sig til det forklarede vedrørende udsagn nr.
- udsagn nr. 35 er en kritik af pet-kommissionens beretning, bind
- udtrykket ”tasken- spilleri” betyder egentlig en slags tryllekunstner, herunder at man foregøgler noget eller får noget til at forsvinde. bind 13 er et meget ringe historisk arbejde, og det giver ikke et ret- visende billede. hans forklaring er meget upræcist gengivet i byrettens dom. diis-udredningen var ikke blot overfladisk i forhold til jørgen dragsdahl, men generelt i forhold til politiske ømme punkter. hvis man betragter sig selv som en dygtig og samvittighedsfuld journalist, kan han ikke forstå, at man valgte at bringe en artikel, som medførte fare for sovjetiske dissidenter. enhver kunne konstatere, at information den
- november 1984 bragte en artikel af general tjervov, som repræsenterede den sovjetiske generalstab. der var tale om ren propaganda. der var en major, bent agger, og en journalist, leif blædel, som undrede sig over, at der blev bragt en sådan artikel på en så fremtrædende plads. han har kendskab til, at artiklen blev afvist af berlingske tidende og politiken, da den var af for ringe kvalitet. pet har omtalt artiklen i et notat af
- november 1984, hvor der anvendes udtrykket ”oplagt eksempel på påvirkningsagent”. per larsen må anses for en kilde, idet han over for journalist jakob andersen oplyste om gordijevskij. med hensyn til noterne på et af pet-dokumenterne er det afgørende, at de ikke - 19 - blev afgivet af henning fode. det fremgik tydeligt, at bemærkningerne kom fra en afdelingsleder. der var også en kgb-journalist, der var kendt og berygtet, som offentliggjorde en artikel med beskyldninger mod de sovjetiske dissidenter, der stort set havde samme indhold, som jørgen dragsdahls artikel herom. chefredaktøren af glasnost var af den opfattelse, at der også var andre artikler, samt at der var tale om en kgb-påvirkningsoperation. sagen om ekstra bladet var en udløber af den kolde krig. for en historiker er det også re- levant at behandle et emne efter periodens afslutning. det var derfor fortsat relevant at tage udgangspunkt i ekstra bladets artikler. i artiklen af
- januar 2007 omtalte han journalist anker randsholts analyse af jørgen dragsdahls artikler, da der var tale om en kyndig analyse fra en respekteret journalistkollega. han er enig i, at læserne ville have fået en anden opfattelse af jørgen dragsdahls artikler, hvis jørgen dragsdahl havde oplyst om sine tætte forbindelser til kgb. han har i stort omfang fået offentliggjort historisk forskning i artikler, herunder navnlig i jyl- lands-posten, men også i andre aviser. han var ikke vidende om, at redaktionen på jyllands- posten henvendte sig til pet om artiklen ”de kaldte ham nr. 1”. i artiklen begrænsede han sig mest muligt, da man ikke kan skrive alt for udførligt i en avisartikel. han har markeret de steder, hvor der er taget noget ud, med en skarp parentes, og der er ikke tale om udeladelser, som har betydning for indholdet. det interessante ved citatet af pets fortrolige konklusion var ordene ”denne agent”, som viste, at det var pet, der udtalte sig. med hensyn til udtrykket ”kan der kun gisnes om” afspejler dette blot, at man ikke havde helt klarhed over forholdene, hvilket man sjældent kan få. man ville ikke bruge udtrykket ”denne agent”, hvis jørgen dragsdahl intet havde præsteret. herudover er der en beskrivelse af jørgen dragsdahls bedrifter i den blå mappe, der blev forelagt regeringens sikkerhedsudvalg. et klart eksempel er artiklen fra 1984, som en sovjetisk general havde fået offentliggjort i information. artiklen var blevet afvist af berlingske tidende og politiken. i et pet-notat af
- oktober 1985 (p14) er det angivet, at dette er et klassisk eksempel på brug af en påvirkningsagent. det er udtryk for pets og ikke hans egen vurdering. - 20 - han har ikke kendskab til, om der også blev bragt artikler i udlandet, da flere artikler frem- kom som ”obskure tryksager” i f.eks. tyrkiet og portugal. medlemskab af snu forudsatte ikke, at man var sikkerhedsclearet. snu var et organ med mange nyttige kontakter, herunder diplomater fra den danske udenrigstjeneste, repræsentanter fra partier, forsvaret og forskere. pets notater og referater er naturligvis udarbejdet af en medarbejder. der er tale om au- tentiske og færdige dokumenter, som var dateret og uden kritiske bemærkninger. ud fra en kildekritisk vurdering betragtede han dokumenternes indhold som udtryk for pets opfattelse. han ved ikke, hvem der har skrevet referatet af mødet i marts 1986 (p9), men hvis mikael lyngbo havde haft bemærkninger hertil, måtte man forvente, at det ville fremgå af referatet. det fremgår ikke af referatet, at det skulle være udarbejdet af en kriminalassistent. da han skrev artiklen, der blev offentliggjort den
- januar 2007, havde han ikke haft adgang til det underliggende gordijevskij-materiale, da det befandt sig hos pet-kommissionen. han havde derfor stort set kun kendskab til de pet-dokumenter, der var blevet afklassificeret til brug for diis-udredningen. i pet udtalte medarbejderne sig som medarbejder og ikke som privatperson. notatet måtte være godkendt af chefen mikael lyngbo, som ikke havde foretaget rettelser heri, og derfor være udtryk for pets opfattelse. der er kun afklassificeret en begrænset del af materialet. tjebotok var identificeret som kgb-officer. efter hans opfattelse er der ikke nogen forskel på, om man henviser til tjebotok eller kgb, hvilket også må ses i sammenhæng med de øv- rige oplysninger i sagen. det er hans opfattelse, at der fortsat pågik en efterforskning hos pet efter den
- marts
- han har set udskrifter af telefonaflytninger, der fortsatte i resten af 1986, og efterforskningen fortsatte helt op i 1990’erne, men det var ikke så intenst. de to hovedkilder, som han har bygget sin opfattelse på, var forsvarets efterretningstjeneste og pet. herudover har han anvendt informationer fra gordijevskij og udenrigsministeriet. - 21 - han har også anvendt us information agency, der er en amerikansk institution, og man må formode, at denne institution også gjorde sig sine egne overvejelser. i forbindelse med ekstra bladets artikler var gordijevskijs oplysninger førstehåndsviden, da der var tale om oplysninger, som gordijevskij havde direkte fra kgbs hovedkvarter og rapporter fra residenturet. tjebotoks artikler blev givet til udvalgte journalister. han har læst nogle af teserne. der citeres fra amerikanske journalister og politikere. han erindrer under præsident carter pe- rioden, at jørgen dragsdahl anvendte et dokument, der gav udtryk for, at carter hyklerisk brugte menneskerettighederne som våben over for sovjetunionen. ud fra det, jørgen dragsdahl har sagt, har han tidligere haft det indtryk, at teserne og udkastene fra kgb var dumme og ubrugelige, og det er først for nylig, at han har fundet ud af, at de faktisk var anvendelige. da gordijevskij endnu gjorde tjeneste i kgb frem til juli 1985, og da han fik de pågældende oplysninger om jørgen dragsdahl, må han have anset ljubimov for en troværdig kilde. på et tidspunkt begyndte ljubimov imidlertid at lyve. i 1991 var ljubimov fortsat ”fedtet ind” i kgb og kunne ikke afsløre noget. derfor havde ljubimov ikke samme troværdighed som gordijevskij, der havde sat sit eget liv på spil. gordijevskij har i en artikel fra 1992 udtalt, at ljubimov skulle ophøre med at lyve om jørgen dragsdahl. gordijevskij havde en fænomenal hukommelse, og han vil karakterisere forvekslingerne af minin og ljubimov samt budapest og wien som ganske uvæsentlige. det rokker ikke ved det billede, som gordijevskij tegnede. der er mange ting, som ikke står i pet-kommissionens beretning. han har ikke haft adgang til alle dokumenter i pets arkiv, men kun en meget lille del. han er ikke bekendt med, om der omtales båndoptagelser, hvor jørgen dragsdahl skulle tale med ljubimov. under sagen er der fremsat begæring om at få udleveret yderligere materiale fra pet, her- under dokumenter efter den
- marts
- han forestillede sig, at pets ledelse havde draget en konklusion, som var blevet forelagt regeringens sikkerhedsudvalg, men han har ikke set et sådant dokument. - 22 - han syntes, at det var mærkeligt, at jørgen dragsdahl rejste til wien, da han havde oplyst, at formålet var at samle materiale om nato, men østrig var jo ikke medlem af nato. det viste sig, at han mødte minin i wien, og jørgen dragsdahl har afgivet tre forskellige forklaringer om årsagen til mødet. han har spurgt flere journalister om møderne med kgb-folk, men det er ikke lykkedes at få oplysninger om, hvad de konkret fik ud af disse møder. bent jensen har for lukkede døre forklaret vedrørende udsagn nr. 22 og udtrykket ”jorden brændte under sig”, at han er bekendt med, at pet havde jørgen dragsdahl ”i kikkerten” før den
- juni
- der er en omtale heraf i pet-kommissionens beretning, og det fremgår, at a havde en lang møderække med pet forud for den
- juni
- der var tale om 6-7 mø- der. a havde kontakt til vibeke sperling fra tiden i moskva. jørgen dragsdahl var klar over, at pet interesserede sig for ham, og det havde ikke noget med gordijevskij at gøre. han ved ikke, hvornår a fortalte det til vibeke sperling, og hvornår jørgen dragsdahl fik kendskab hertil. pets efterforskning fortsatte efter den
- marts
- pets notat fra november 1986 (p18) viser, at man fortsat arbejdede på sagen. efterforskningen fortsatte bl.a. i form af telefonaflytninger. han har set dokumenter i pets arkiv, som viser, at efterforskningen fortsatte op gennem 1980’erne og 1990’erne, men det var ikke så intenst. det er helt naturligt, at pet efterforsker noget, som ikke er strafbart. det er ikke pets opgave at strafforfølge personer, men at forhindre forhold, der kan skade rigets sikkerhed. han har læst flere pet-dokumenter med vurderinger af jørgen dragsdahls skribentvirk- somhed. han har ikke nogen klar erindring om p24, herunder hvornår han første gang så dette dokument. i 2007 var pet-kommissionen i besiddelse af størstedelen af de relevante pet- bilag. operationssagen og gordijevskij-samlingen fik han udleveret på et senere tidspunkt. med hensyn til pets observationsrapport af
- marts 1983 (p27) og mødet i et s-tog mellem jørgen dragsdahl og katerinkin er det ”konspirative” element bl.a., at mødet fandt sted i et s- tog. hvis der var tale om et interview af en kilde, ville man nok have valgt et andet sted. herudover havde jørgen dragsdahl medbragt en avis, som skiftede hænder flere gange - 23 - undervejs. da jørgen dragsdahl blev tilsagt til mødet hos pet i marts 1986, havde han ingen kommentarer til observationen, bortset fra, at han ikke kunne huske detaljen om avisen. i 2006-2007 havde han formentlig set mødereferatet af
- juli 1985 (p20). i sommeren 1985 var der tale om ”kattens leg med musen”, og der blev ikke spillet med åbne kort. mikael lyngbo forsøgte at lirke mere og mere ud af jørgen dragsdahl. det, som mikael lyngbo sagde til jørgen dragsdahl under dette og øvrige møder, var ikke nødvendigvis udtryk for lyngbos opfattelse. det var mikael lyngbos opgave at få så mange oplysninger ud af jørgen dragsdahl som muligt. blandt materialet hos pet har han set, at mikael lyngbo i efteråret 1985 havde en samtale med washington, hvor han orienterede om arbejdet med jørgen dragsdahl. det omtales også i pet-kommissionens beretning, bind
- mikael lyngbo oplyste washington, at jørgen dragsdahls optagelse som agent i kgb-registret ikke længere byggede på teori, men var et faktum. mikael lyngbo oplyste endvidere vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt jørgen dragsdahl selv var bevidst herom, at ”det måtte han jo være, da han modtog penge”. bent jensen har for åbne døre forklaret vedrørende udtalelse nr. 1, at han talte i telefon med sanne gram fra jyllands-posten. han var i italien, da hun ringede og bad ham om en udtalelse i anledning af den artikel, jyllands-posten ville skrive. han henviste i første omgang til sin egen artikel. han har formentlig udtalt sig som citeret i artiklen, og han kan vedstå indholdet af udtalelsen. han fik ikke oplyst, at samtalen ville blive optaget på bånd. han har aldrig udleveret fortrolige pet-dokumenter til nogen. han er slet ikke i besiddelse af dokumenterne, der befinder sig hos pet. det er urigtigt, når jørgen dragsdahl påstår, at han har udleveret dokumenterne til andre. det kunne han aldrig finde på. pet har forholdt sig til, om han måtte omtale dokumenterne. den
- april 2007 fik han et brev fra pets daværende chef, lars findsen, hvoraf fremgår, at han har en udvidet adgang til at gengive fra dokumenterne, fordi han varetager en almen interesse som forsker. han har stiftet bekendtskab med simon lunn i forbindelse med sin gennemgang af materiale hos pet. oplysningerne lå på jørgen dragsdahls sag. simon lunn var ansat i nato i bruxelles i 1980’erne. han har bl.a. læst en rapport om ”afhøring” af simon lunn i nato- - 24 - systemet. man var blevet opmærksom på, at jørgen dragsdahl i en artikel i information den
- december 1984 refererede til en fortrolig kilde i nato i forbindelse med omtale af fortrolige oplysninger. man iværksatte på den baggrund en undersøgelse, hvor simon lunn blev forevist artiklerne. det fremgår, at simon lunn blev vred og ophidset. simon lunn erkendte, at han havde givet fortrolige oplysninger, men sagde, at oplysningerne var fuldstændig forvrænget. simon lunn takkede for, at han på den måde var blevet advaret om jørgen dragsdahl. de fortrolige oplysninger, som jørgen dragsdahl havde modtaget, videregav han til danske politikere, så de kunne genere regeringen ved at stille spørgsmål i folketinget. vidnet formoder, at det er pet, der har informeret nato om de fortrolige dokumenter. simon lunn fik en meget kraftig advarsel om, at det var utilbørligt og meget alvorligt. apn var et sovjetisk pressebureau, der havde en dobbeltfunktion, idet medarbejdere også indsamlede oplysninger og deltog i påvirkningskampagner. det fremgår af pet-dokumenter og aflyttede telefonsamtaler, at jørgen dragsdahl samarbejdede med apn og baranikas. jørgen dragsdahl havde et tæt og personligt samarbejde med chefer fra apn, herunder både baranikas og dennes efterfølger. af telefonsamtaler fremgår, at jørgen dragsdahl nærmest kunne kommandere med apn og sige, at han skulle bruge en bestemt artikel, hvorefter apn fremskaffede den til jørgen dragsdahl. som eksempel kan nævnes en artikelserie fra 1987, hvor jørgen dragsdahl skrev om usas radarstation i thule. der var tale om en kampagne mod usa, hvor der foregik et tæt samarbejde mellem jørgen dragsdahl og apn. det fremgår af notater om aflyttede samtaler, at jørgen dragsdahl havde et tæt samarbejde med apn om kampagnen. jørgen dragsdahl skrev en lang række artikler, hvor apn bidrog. oplysningen om jørgen dragsdahl som agent fremgår ikke blot af oplysningerne fra gor- dijevskij og pets egen efterforskning. det fremgår også af oplysninger fra den mangeårige kgb-arkivar, vasilij mitrokhin, der gennem mange år lavede talrige notater om kgb do- kumenter, som han efterfølgende afleverede til briterne. en af rapporterne fra vasilij mitrokhin omtaler udtrykkeligt jørgen dragsdahl som agent. af dokumentet fremgår, at jørgen dragsdahl har status af agent i
- dokumentet nævner også jørgen dragsdahls dæknavne stot og yershov. han har ikke set andre dokumenter fra vasilij mitrokhin arkivet end dokumentet om jørgen dragsdahl. det er betegnet rapport nr. 25 og lå på jørgen - 25 - dragsdahls personsag eller operationssag hos pet. professor andrews fra cambridge har skrevet i et forord, at der ikke kan herske tvivl om ægtheden af vasilij mitrokhins notater. han har endvidere set en rapport hos pet om en afhoppet kgb-agent ”tech”, som uaf- hængigt af gordijevskij og mitrokin har oplyst pet om, at jørgen dragsdahl var rekrutteret og blev brugt i sovjetisk tjeneste. notatet omtaler jørgen dragsdahl som en blandt mange af kgbs agenter og officerer. sik nyt fra januar kvartal 1979 omtaler, at der i danmark var iværksat en disinformation i en række artikler i information i januar 1979 om dokumentet fm 30-31 b. han mener, at fm 30-31 b er en kgb forfalskning af et ægte militærdokument, som kgb er kommet i besiddelse af. fm 30-31 b dukkede op i opskure tidsskrifter, der var finansieret af sovjet- unionen. så vidt han er bekendt, er information den eneste danske avis, der ville røre ved fm 30-31 b. dokumentet har været genstand for en grundig behandling i høringer i kongressen i usa, hvor det er blevet afvist som en forfalskning. af forklaringer for kongressen fremgår, hvordan forfalskningen var blevet udbredt professionelt af kgb. prouty og agee omtaltes også i høringen som nogle af kgbs pressekontakter. der kan ikke være tvivl om, at der er tale om et falskt dokument, og det burde jørgen dragsdahl også have vidst. han kan ikke forstå, hvorfor jørgen dragsdahl ikke smed dokumentet i papirkurven, hvis information ønskede at blive betragtet som en seriøs avis. af telefaxer fra 1980 mellem udenrigsministeriet og ambassaden i washington fremgår, at ministeriet var opmærksom på artikler af jørgen dragsdahl, idet ministeriet bad ambassaden om at undersøge nogle oplysninger, der fremgik af artiklerne. det drejer sig bl.a. om jørgen dragsdahls artikel ”sovjets militære styrke stærkt overdrevet i autoritativ håndbog”, der blev bragt i information den
- oktober
- det gav anledning til, at ambassaden kontaktede center for defence information vedrørende en omtalt kritik af håndbogen ”the military balance 1980-1981” fra international institute for strategic studies. det drejer sig også om en artikel, hvor jørgen dragsdahl henviser til en rapport fra kongressen i usa, hvoraf fremgik, at der ville ske en dramatisk forøgelse af usas udgifter til militær. det gav anledning til, at ambassaden kontaktede personer fra kongressen. af en telefax fremgår, at ambassaden gør opmærksom på, at jørgen dragsdahl skal indtræde i snu, og ambassaden beder ministeriet om at informere den relevante afdeling om ambassadens telefaxer om jørgen dragsdahls - 26 - artikler. han mener, at der er tale om ”et vink med en vognstang om”, at man skulle være forsigtige, hvis jørgen dragsdahl blev medlem af snu. han mener, at jørgen dragsdahls forklaring om baggrunden for offentliggørelsen af tjervovs artikel i 1984 er yderst søgt. efter alt at dømme var jørgen dragsdahl under pres. jørgen dragsdahl var blevet indkaldt til kammeratlig samtale på ambassaden, og et par dage senere blev artiklen bragt i information, selv om både berlingske og politiken havde afvist artiklen, hvilket jørgen dragsdahl var bekendt med. jørgen dragsdahl har selv omtalt artiklen som ren propaganda. af en rapport vedrørende en samtale mellem peter jessen fra apn og jørgen dragsdahl fremgår, at jørgen dragsdahl giver udtryk for, at det ville være uheldigt, hvis det kom frem, at information bragte en artikel, som berlingske og politiken havde kasseret, og at jørgen dragsdahl måtte fjerne det stof, der oprindeligt skulle have været bragt på den pågældende side i avisen, for at få plads til artiklen. pet-kommissio-nens beretning, bind 13, har ikke medtaget oplysninger om de aflyttede samtaler herom, og diis-udredningen har ikke behandlet det. jørgen dragsdahl har for åbne døre forklaret blandt andet, at det var i perioden 1983-84, hvor han forsøgte at få a ud af rusland, at hans aktiviteter var uforenelige med arbejdet som journalist. han var godt klar over, hvad tjebotok var ude på, og han overvejede faktisk at skrive en artikel herom, men det blev han frarådet at gøre. han har ikke haft kontakt til phillip agee siden 1976, hvor denne deltog i en konference i danmark. han mener, at gengivelsen af bent jensens forklaring i byretten er korrekt, når det deraf fremgår, at han forklarede, at han måtte omtale pet dokumenterne, hvis han tog forbehold om, at de ikke nødvendigvis var udtryk for pets holdning. i perioden fra juli 1976 til juli 1977 var han udstationeret i usa, og han var ikke i danmark i den periode. han mødtes med tjebotok i februar 1976 for første gang. da han kom tilbage til danmark, troede han, at tjebotok havde forladt danmark. han mødtes ikke med tjebotok - 27 - den
- og
- juli 1977, således som det fremgår af pet-kommissionens rapport. han var slet ikke klar over, at tjebotok var i danmark på det tidspunkt. han begyndte at skrive artikler om sikkerhedspolitiske emner fra januar 1977, hvor han valgte at specialisere sig på området. da han var udstationeret i usa som journalist for information, var han blevet interesseret i sikkerhedspolitik, og han ville derfor gerne ind i det sikkerhedspolitiske miljø i usa og skaffe kontakter. han fik en bred berøringskreds i det sikkerhedspolitiske miljø, og han begyndte at tænke på en helt ny måde om emnet. på grund af de kontakter, han etablerede, kunne han skrive om reelle problemer ud fra primære kilder i usa. disse kilder var tidligere forhandlere og både republikanere og demokrater, der var kritiske over for præsident carter. han har ikke haft møder med katerinkin efter den
- marts 1983, bortset fra møder på den sovjetiske ambassade. på et tidspunkt talte han med en ny sovjetisk ambassadør i danmark og gav udtryk for, at han ikke ville have flere af den slags møder. han sagde til ambassadøren, at det var uholdbart. han sagde endvidere, at pet var interesseret i de møder, han havde haft med folk fra ambassaden. han sagde, at hvis de fortsat skulle have kontakt, måtte det foregå på en anden måde. han er omtalt i et kartotekskort hos stasi, der er oprettet den
- december
- det fremgår heraf, at stasi beskriver ham som en antikommunist med gode relationer til den amerikanske ambassade. han har haft god kontakt til den amerikanske ambassade i danmark. han var ofte på am- bassadens bibliotek for at søge informationer. han har også haft møder med personer fra den amerikanske ambassade uden for ambassaden. han havde en god relation til personer fra den amerikanske ambassade, bl.a. fordi de havde et fælles værdigrundlag. han har også haft møder med personer fra ambassaden, som han antog, var fra cia på grund af de spørgsmål, de stillede. han havde også mange kontakter til bl.a. den vesttyske, kinesiske, franske, canadiske og indonesiske ambassade i danmark, og han mødtes også med personer fra disse ambassader på - 28 - forskellige restauranter. det var hans måde at indhente informationer på, og det var en helt sædvanlig arbejdsmetode som journalist. da han blev kontaktet af tjebotok, spurgte han på information, hvad han skulle gøre. han fik det svar, at det var helt naturligt at have sådanne kontakter til folk fra ambassaden, og det måtte han acceptere som journalist. det var nødvendigt for at kunne vise, at man var vigtig. han mener, at han som journalist ikke havde andet valg end at have kontakt til folk fra den sovjetiske ambassade. de ”teser”, som han modtog, har han ikke fået af tjebotok, der slet ikke interesserede sig for hans virke som journalist. tjebotok var derimod interesseret i, at han skulle samle en lille gruppe. i 1976 havde kgb en kampagne kørende mod usa, og det var formentlig det, som tjebotok ville have ham til at arbejde med. han forsøgte at skubbe tjebotok fra sig. teserne kunne efter hans opfattelse ikke bruges til noget. fagligt var de ikke gode nok, og det ville også være uetisk at benytte dem. endvidere ville det være dumt, for det ville være tydeligt for enhver, at de havde en ikke-vestlig kilde. der var f.eks. benyttet ord, man ikke ville bruge, ligesom dele af teserne var direkte vrøvl. der var tale om gennemført løgnagtige dokumenter. ljubimov forsøgte ikke engang at forsvare dokumenterne, når han gjorde grin med dokumenterne på grund af indholdet. ljubimov holdt op med disse numre, formentlig fordi han indså, at han ikke ville opnå noget med at aflevere sådanne teser til ham. han har skrevet om nogle af de emner, der er berørt i teserne, bl.a. om usa og menneskerettigheder, men han har ikke benyttet teserne. i perioden fra
- august 1977 til februar 1978, hvor han mødtes med minin, havde han ikke møder med personer fra den sovjetiske ambassade uden for ambassaden. han valgte at kontakte pet i juni 1985, fordi der begyndte at ske mystiske ting. han modtog bl.a. underlige breve, der viste forbløffende kendskab til hans og as privatliv. brevene indeholdt også trusler. bl.a. blev a truet med at blive smidt ud af landet, og han blev beskyldt for at være kgb-agent. både han og a modtog begge underlige breve. de boede ikke sammen på det tidspunkt. der var også indbrud hos ham, og a påstod, at hun havde fået stjålet nogle penge. han blev også opsøgt af en person, der udgav sig for at være fra politiet. i pinsen 1985 fik han at vide, at a var prostitueret, havde begået butikstyverier og havde stjålet - 29 - et kreditkort fra en kunde. politimanden beskrev flere forhold, der virkede autentiske. manden viste politiskilt. da han efterfølgende ringede til det oplyste telefonnummer, viste det sig, at der ikke var nogen betjent med det pågældende navn. han henvendte sig på politigården, hvor han kom til at tale med en kriminalbetjent. kriminalbetjenten oplyste, at politiet var bekendt med a, og at han ikke var overrasket over de oplysninger, han fik at vide om a. kriminalbetjenten opfordrede ham til at kontakte pet. hans respekt for og tillid til pet var på det tidspunkt minimal, og han var derfor meget skeptisk over at kontakte pet. han kontaktede tidligere justitsminister ole espersen og spurgte, om der var nogen i pet, som var fornuftig, og som man kunne tale med. ole espersen oplyste, at han kunne tale med henning fode. han ringede til pet og spurgte efter henning fode, men han blev i stedet henvist til lyngbo. han var ikke klar over, at ole espersen havde rettet henvendelse til pet. foreholdt udtalelse nr. 13 og 14 fra bent jensens kronik af
- januar 2007 forklarede han, at han ikke har forsøgt at få pet til at bremse artiklen og hindre offentliggørelse. torsdag den
- januar 2007 blev han ringet op af john hansen fra jyllands-posten, der ville tale med ham om en artikel af bent jensen, som avisen havde i sinde at bringe. han fik at vide, at oplysningerne i artiklen byggede på dokumenter fra pet. han ville ikke svare på john hansens spørgsmål, da han ikke havde læst artiklen, ligesom han ikke kendte pet doku- menterne. john hansen sagde, at han ville sende et resumé af artiklen. senere samme dag modtog han en e-mail fra john hansen. han fortalte john hansen, at han ville sende e-mailen videre til pet, hvilket han også gjorde. han ringede også til pet. kort tid efter blev han ringet op af en pressemedarbejder fra pet. han forklarede om sagen og den artikel, jyllands- posten ville bringe, herunder at artiklen benyttede pet dokumenter. han sagde, at han gerne ville se de pågældende dokumenter. han fik at vide, at han kunne komme forbi hos pet den næste dag og læse dokumenterne. klokken var på det tidspunkt ca. 17-
- fredag den
- januar 2007 kl. 09.26 sendte han en e-mail til john hansen. på det tidspunkt havde han endnu ikke været hos pet og set dokumenterne. det gjorde han først senere samme dag. da han senere samme dag om formiddagen besøgte pet, talte han med vicepolitimester vibeke christensen, der var sammen med en jurist. de viste ham et dokument, som de mente, var det væsentlige grundlag for bent jensens artikel. det var den rapport, der under sagen er omtalt som p
- han fik ikke at vide, at pet havde kontaktet jyllands-posten, og han har ikke bedt pet om at standse udgivelsen af artiklen. det indgik slet ikke i hans overvejelser at få pet til at stoppe artiklen. - 30 - foreholdt udtalelse nr. 14 forklarede han, at han ikke har ”mobiliseret indflydelsesrige po- litikere og embedsmænd” som påstået af bent jensen. det var der slet ikke tid til. avisen skulle gå i trykken fredag kl.
- han havde møde med pet fredag kl.
- det var tids- mæssigt ikke muligt at mobilisere nogen som helst, og han havde i øvrigt heller ikke nogen mulighed for at trække i tråde. han kom i besiddelse af dokumentet fm 30-31 b i forbindelse med, at han gennemgik en stor stak papirer på et amerikansk redaktionslokale for covert action bulletin. i den periode flød det med dokumenter fra arkiverne i usa, og der var daglige afsløringer. han efterprøvede dokumenternes rigtighed og skrev en række artikler herom i information. det er ikke korrekt, at han skulle have fået dokumentet af philip agee. han har ikke haft kontakt med philip agee, siden de mødtes til en konference i danmark. i den pågældende periode opholdt philip agee sig heller ikke i usa. han var tillige ved at opbygge sine kontakter til cia-folk, og de var ikke begejstrede for philip agee. han var ikke bekendt med philip agees tilknytning til bladet covert action bulletin. han købte først et eksemplar af dette blad lang tid efter, at han havde skrevet sin artikel. fm 30-31 b var blot et blandt mange dokumenter. da han kom tilbage til danmark, omtalte han det lidt underlige dokument for redaktionen på information. vibeke sperling tilkendegav, at det var interessant, da der lige var udgivet et italiensk konservativt blad, der omtalte fm 30-31 b. han kopierede dokumentet og sendte det til en række af sine amerikanske kontakter med henblik på at få deres reaktion herpå. han talte bl.a. med en brigadegeneral og havde sendt dokumentet til omkring 10-15 personer i usa. han har ikke forelagt fm 30-31 b for philip agee eller fletcher prouty. i en ledende artikel i information fra den 13.-
- januar 1979 blev der rejst tvivl om doku- mentets ægthed. han har i en artikel citeret fra proutys bog, men har ikke været i forbindelse med ham. i vibeke sperlings artikel om aldo moro står der ikke, at man havde bevis for, at cia stod bag bortførelsen, men at spørgsmålet var blevet rejst på grund af amerikansk indblanding i italienske anliggender. - 31 - artiklen fra 12.-
- marts 1988 af kevin coogan og katrina vanden heuvel blev sendt til informations udenrigstjeneste. initiativet kom fra et amerikansk ugeblad, the nation, der rettede henvendelse til aviser og blade i det meste af verden. den pågældende artikel havde været offentliggjort i en række europæiske tidsskrifter. han skulle som ”dagvagt” på in- formation sørge for det praktiske med artiklen. da han læste artiklen igennem, blev han bekymret, da artiklen havde et problematisk indhold. han ringede til the nation og spurgte til artiklen, herunder hvor lang tid de havde arbejdet på artiklen. han fik oplysninger om, at der var foretaget en omhyggelig research og et grundigt arbejde, hvilket beroligede ham. han argumenterede imod, at artiklen skulle få konsekvenser for de sovjetiske systemkritikere. efter nærmere undersøgelse kunne han gå ind for artiklen, og han fandt det relevant at offentliggøre den. han har ikke løjet om sin reportagerejse til wien fra
- til
- december
- rejsen var blevet besluttet i oktober
- der var i høj grad en personlig årsag hertil. han havde en amerikansk kæreste, som var blevet dansk statsborger. han havde kendt hende siden 1977, og hun havde tidligere boet i usa. da han skulle udstationeres i usa, var det meningen, at hun skulle med, men det gik meget dårligt, idet de nærmest blev overfaldet, da hun var ”sort”, og han var hvid. de aftalte, at de skulle mødes igen, men det kunne hverken være i usa eller i danmark. hvis han rejste til danmark, ville det få skattemæssige konsekvenser. han aftalte med information, at han kunne indsamle oplysninger om sikkerhedspolitiske emner i forskellige lande, og en god ven, stan sloan, anbefalede ham at tage til wien. stan sloan oplyste, at forhandlingerne stod over for et gennembrud. han mødtes først med sin kæreste i england, hvor de var sammen i 5 dage. i den periode udførte han også journalistisk arbejde, idet han opsøgte det internationale institut for strategiske studier samt besøgte eksperter, der havde viden om kemiske våben og forholdene i den tredje verden. derefter tog han videre til wien til mbfr-forhandlinger. han havde forinden skrevet en række breve, herunder breve af
- november 1980 til henholdsvis minin og den amerikanske ambassadør, dean. herudover havde han skrevet brev af
- november 1980 til den tyske delegation. da han opbevarer enorme mængder papir, er det først lykkedes at finde de pågældende breve på nuværende tidspunkt. han skrev to artikler fra wien. den første artikel angik nato i 80’erne, hvor han anonymt gengav ambassadør deans synspunkter. i den følgende artikel skrev han mere konkret om - 32 - mulighederne for et gennembrud i forhandlingerne. artiklerne blev imidlertid tilsyneladende ikke bragt i information. han havde sendt artiklerne i papirmanuskriptform, men artiklerne blev placeret i redaktionens store bunke. han fik avisen meget uregelmæssigt i washington, og han skrev mange artikler i den periode. han kontaktede redaktionen, og artiklen blev først bragt den
- februar 1981 og med et helt forkert logo. det var ikke usædvanligt, at artiklerne forsvandt på information. mødet med minin i wien i 1980 var ikke aftalt. han blev faktisk temmelig sur, da han efter et møde på den sovjetiske ambassade i wien konstaterede, at minin var til stede og ville tale med ham. han syntes ikke, at det var særlig ”kvikt”, da wien var en gennemovervåget by. det gav ham en ubehagelig følelse at blive set med minin i wien. minin oplyste, at han af den sovjetiske ambassadør i københavn var blevet sendt til wien for at mødes med ham. han havde forinden skrevet til minin og bedt ham arrangere et møde med den sovjetiske ambassadør i wien. minin var klar over, at han havde kontakt med de mest afspændings- bevidste personer i amerikanske kredse. minin ønskede at få oplysninger om, hvordan disse folk ville reagere. resultatet af turen til wien var givet på forhånd. efter wien tog han til bruxelles, hvor han havde møde med sin primære kontaktperson, simon lunn, der var engelsk embedsmand i nato, samt sloan. han skrev efterfølgende en artikel om ame- rikanske flyforstærkninger til danmark. efter aftale med information betalte han selv for den transatlantiske rejse, mens avisen betalte for hans udgifter i europa. i februar 1982 bad a ham om hjælp til at komme ud af sovjetunionen. han rejste spørgsmålet over for minin, der blot sagde, at alle kunne rejse ud af sovjetunionen. han prøvede at skaffe a et besøgsvisum, da hun gerne ville besøge vesten. på det tidspunkt havde han lige mødt katerinkin. han oplyste over for a, at katerinkin muligvis var fra kgb, uden at han egentlig vidste det. det var for at gøre indtryk på a. det var i det russiske udenrigsministerium, at han første gang blev præsenteret for katerinkin, og det blev oplyst, at katerinkin skulle til danmark. på det tidspunkt stod minin over for at skulle forlade danmark. forinden minin skulle rejse, foreslog han, at de sammen tog til roskilde. russerne var generelt dybt imponeret over det danske kongehus, og han foreslog, at de så roskilde domkirke. minin - 33 - oplyste, at han personligt ville tage sig af spørgsmålet om as muligheder for at få et besøgsvisum. i september 1982 fik han på den sovjetiske ambassade oplyst, at minin ville komme til wien i oktober
- de mødtes på en restaurant i wien. minin oplyste, at han havde nogle informationer om a, som ikke var særligt behagelige, herunder at as far var fængslet for økonomisk kriminalitet. minin oplyste, at den eneste mulighed var, at han giftede sig med a. i de kredse, hvor man beskæftigede sig med sikkerhedspolitiske emner, havde man den slags kontakter. der var lidt prestige i det. han taler ikke russisk, så russiske medier var lukket land for ham. kontakterne gav mulighed for at få oplysninger om, hvad der foregik i sovjetunionen. som journalist konstaterede han, at ”sovjet-mennesket” havde forskellige personligheder. der var tale om ”lag på lag”. ved at trænge ind bag systemets folk, fik man indtryk af, at sovjetunionen var i sammenbrud. det var afgørende for at kunne forstå et land og skrive om det. man kunne kun opnå den ægte forståelse gennem nærkontakt. det havde relevans for hans sikkerhedspolitiske skriverier, da der var en ny kold krig under opsejling. han hørte gentagne gange, at man havde fejlvurderet sovjetunionens styrke. det var en opfattelse, som flere delte. det helt store opgør på det tidspunkt var afspændingspolitikken, og hans kilder gik i retning af, at der forelå en bevidst sovjetisk trussel. bent jensen har skrevet en kronik i politiken den
- januar 1992, som indgik i byrettens bilag. der er tale om to forløb i forhold til tjervovs artikel. der er dels hans opfattelse, og dels pets vurdering af forløbet. han fik en telefonopringning fra den sovjetiske ambassade, hvor han blev inviteret til et møde. under dette møde fik han oplyst, at en bekendt havde skrevet en artikel. det var en ganske usædvanlig fremgangsmåde. sproget i tjervovs artikel var elendigt, og argumentationen var ikke for kløgtig, og den havde præg af propaganda. han var meget i tvivl om, hvorvidt artiklen skulle bringes, da den ikke var god nok. der skete imidlertid det, at der i den følgende weekend blev offentliggjort en rapport. han havde dagvagten på avisens udenrigstjeneste den pågældende dag, og lige pludselig havde tjervovs artikel værdi for at belyse den sovjetiske opfattelse. i rapporten havde der stået, at danmark var en upålidelig kilde. det var derfor relevant at bringe artiklen for at vise, hvordan modparten så på danmark. - 34 - hos information trykte de ofte den slags artikler, herunder også en tale af reagan. artiklen ville også afsløre, hvor ringe sovjetisk propaganda var. det vigtige var at få illustreret den faktiske debat og belyse modsætningsforholdet. det var et særkende for information i 80’erne. ekstraktens gengivelse af diis-interviewet er ikke retvisende for, hvad han har sagt. der er udeladt omkring en side af interviewet. jørgen dragsdahl har for lukkede døre forklaret blandt andet, at han ikke havde kendskab til, at a havde haft kontakt med pet, forinden han henvendte sig til pet. på det tidspunkt var de ikke på talefod, og de var også under skilsmisse. det ændrede sig først hen på sommeren, hvor a boede sammen med en veninde. den pågældende veninde smed imidlertid a ud af lejligheden. han har ikke talt med a om det. han hørte først noget fra vibeke sperling, da mikael lyngbo havde fortalt ham om det. han havde hørt, at a havde været hos det almin- delige politi i løbet af vinteren 1984/
- han så ikke mødereferaterne fra pet, og dengang havde pet kontor i lokaler hos politiet i bellahøj, og han forbandt ”her i huset” som politiet. han blev derfor overrasket, da mikael lyngbo oplyste, at a havde været hos pet. på et tidspunkt efter det første møde hos pet og den
- juli 1985 har han spurgt vibeke sperling, om a havde haft kontakt med pet. han og mikael lyngbo havde også langvarige drøftelser om desinformation. han har de- taljeret oplyst om sine kontakter, herunder tjebotok, hvilket bl.a. fremgår af p
- under mødet den
- juli 1985 talte de fortsat om den chikane, som han havde været udsat for. under det næste møde foreviste mikael lyngbo ham en oversigt med navne på diplomater. han ville have kunnet huske det, hvis navnet på ”den ældre mand” havde været ljubimov, da dette også var navnet på en kendt teaterdirektør. han kendte ikke ljubimov under det navn, da han kaldte sig for ”michael” og opførte sig meget engelsk. han har fortalt pet om alle de kontakter, som han har haft på den sovjetiske ambassade. efter råd fra mikael lyngbo valgte han efter mødet den
- juli 1985 at sige til ambassadøren, at pet interesserede sig for ham, og at han ikke kunne have kontakt til personer fra kgb. det - 35 - medførte, at det fremover var ambassadørens personlige assistent, der fik til opgave at tale med ham. han blev ikke tilsagt skriftligt til mødet med pet den
- marts 1986 (p9). lyngbo ringede og foreslog, at de mødtes for at fortsætte deres tidligere drøftelser. han og lyngbo havde tidligere aftalt, at de skulle mødes i usa. lyngbo fortalte, at gordijevskij var hoppet af, og at lyngbo havde nogle oplysninger i den forbindelse. han gik ud fra, at de skulle fortsætte drøftelserne om de besynderlige begivenheder, han havde talt med lyngbo om. den på- gældende dag var han travlt optaget af nogle praktiske problemer vedrørende en lejlighed, som han havde lejet til a, og som hun var blevet smidt ud af. han glemte derfor alt om, at han havde aftalt at komme kl.
- da han kom i tanke om mødet, ringede han til lyngbo, og han mødte op hos pet senere samme formiddag. han var meget rystet, da han kom til mødet, men det var på grund af problemerne med a. lyngbo var sammen med en kriminalassistent, der fortalte, at han havde arbejdet med materialet fra gordijevskij. han var nysgerrig og var interesseret i at høre, hvad pet kunne fortælle. han blev irriteret, da kriminalassistenten begyndte at tale om konspirative møder og adfærd. kriminalassistentens tone var meget uvenlig og hård. kriminalassistenten ledte samtalen hen på tjebotok. han opfattede samtalen som meget uvenlig, hvor kriminalassistenten optrådte som ”bad guy”, mens lyngbo var ”good guy”. det undrede ham, at de skulle tale om tjebotok, for ham havde han jo talt med lyngbo om tidligere. han havde svært ved at huske, hvad der var foregået så mange år tidligere. hvis han havde vidst, at pet ville spørge om de forhold, havde han kunnet medbringe sine notater fra dengang og svare mere detaljeret. han følte, at samtalen var ved at ”gå op i en spids” og bevæge sig ind på straffelovens område. lyngbo greb ind og sagde, at mødet ikke drejede sig om en sigtelse, og at han var fri til at gå, hvis han ville. det er en fejl, når der står i mødereferatet, at tjebotok udrejste den
- juli
- det gjorde han den
- august
- det er også en fejl, når der står, at han mødtes med minin i maj 1978, for det var i februar 1978, at han mødtes med minin på ambassaden. det er også en fejl, når der står, at han skulle have sagt, at han mødtes med tjebotok i roskilde, fordi de ikke ønskede at blive genkendt. der var intet konspirativt i mødet. de gik en tur, så domkirken og spiste på en restaurant. han har boet i roskilde og kender mange personer der, så hvis han ikke ønskede at blive genkendt, ville han ikke aftale at mødes i roskilde. - 36 - han var på vagt, da kriminalassistenten begyndte at tale om, at han havde haft møder med minin i wien. det var han, fordi han følte, at de var ved at lægge en fælde for ham. han havde allerede talt med lyngbo om møderne med minin i wien. han er klar over, at det ikke fremgår af de fremlagte mødereferater, at han tidligere havde fortalt herom til lyngbo, men det havde han. han forsøgte at være imødekommende og præcis, så han ikke kom i vanskeligheder på grund af sine svar. han har svært ved at genkende referatet af det, han sagde. det er muligt, at han har rodet i svaret, for hans tanker var andre steder, og han var ret forvirret. da han forlod mødet, var der flere ting, han kom i tanke om, at han gerne ville have sagt. som tidligere forklaret havde han skrevet til minin forud for det andet møde i wien, men han mener ikke, at han havde talt med minin forud for mødet. kriminalassistenten sagde, at de havde information om, at han havde modtaget penge fra kgb. han blev rystet, for der går sjældent røg uden en brand. han tænkte, at hvis de spurgte til penge, måtte det være fordi, der var nogen, der havde sagt, at han havde modtaget penge. han tænkte også, at hvis der er nogen, der havde haft penge med til ham, hvor var de så blevet af. hvis minin havde haft penge med til ham, så ved han ikke, hvor de er blevet af, for han har ikke modtaget penge. han har ikke på noget tidspunkt modtaget penge. lyngbo slog det hen og sagde, at ”det var mest værtshussnak”. han blev også spurgt til mødet med katerinkin den
- marts
- mødet var blevet aftalt i november 1982, da han spiste frokost med katerinkin på en restaurant på gråbrødre torv, hvor de nærmest blev smidt ud, fordi de sad 3-4 timer og talte sammen. det er helt sædvanligt at indhente efterretninger ved møder på restauranter. katerinkin havde foreslået, at de skulle mødes på en nyåbnet kro i farum. han kendte ikke den pågældende restaurant, og de aftalte at mødes på stationen. han var ikke klar over, at han blev overvåget af pet den pågældende dag, og det havde han heller ikke nogen grund til at tro, at han blev. da de mødtes på stationen, sagde katerinkin, at han havde halsbetændelse, og at de skulle tage tilbage til københavn. den reelle grund var nok i virkeligheden, at katerinkin var sur på ham på grund af nogle artikler, han havde skrevet. det var katerinkin, der havde medbragt den avis, som de talte om i toget. katerinkin havde foretaget understregninger i avisen. katerinkin var meget utilfreds med flere artikler, han havde skrevet, herunder en artikel ”fredsgruppe protesterer til sovjet over fængsling”, som han havde skrevet i information den
- marts
- katerinkin var ikke blot utilfreds, han var direkte vred. katerinkin gav ham en skideballe. samtalen - 37 - udviklede sig, og de brugte temmelig grove ord. han gav udtryk for, at han var journalist og skrev i et frit samfund, hvorimod katerinkin repræsenterede et totalitært og undertrykkende styre. katerinkin forlod deres møde i vrede, og de havde ikke aftalt at mødes igen. han har ikke bemærket, om katerinkin forlod toget samtidig med, at en person kom ind og satte sig. han har heller ikke mødtes med katerinkin efterfølgende. senere, da han skulle til sovjet, ringede han ikke til katerinkin, men til katerinkins overordnede, for at tale om sine planer om at blive gift med a. da han forlod mødet med pet, kunne han godt huske detaljer fra mødet den
- marts 1983, men under mødet med pet havde han svært ved at huske detaljer. da samtalen med lyngbo og kriminalassistenten lakkede mod enden, spurgte han, hvad russerne mente, de havde fået ud af alt dette. han var klar over, at pet måtte have fået nogle oplysninger om kgb. i samtalen brugte pet ikke ordet meningsagent over for ham. de talte om, at han havde lyttet til kgb. han har nok sagt, at han kunne forstå sovjets synspunkter om bl.a. rustningskontrol. han har nok sagt noget i retning af, at sovjets synspunkter slet ikke var vanvittige. sovjet stod ikke alene med deres holdninger. bl.a. oppositionen i usa var af samme opfattelse. der var således mange, der argumenterede imod præsident reagans politik, herunder også i danmark. han kan ikke genkende referatet, når der står, at han ”måtte dog stadig godtage de meget konspirative elementer i mødevirksomheden”, og at det skulle være ”et forsøg på at tækkes kgb for at bevare chancen for at få sin sovjetiske hustru til danmark”. han mener ikke, at der var noget konspirativt ved møderne. da han tog til holbæk, var det ikke for at møde katerinkin, men for at møde hanne, som han kendte fra samarbejdskomitéen for fred og sikkerhed. hun ville tale om komitéen. han var klar over, at han blev overvåget den pågældende dag. så vidt han ved, var hanne socialdemokrat. hanne boede lidt uden for holbæk. de havde aftalt at mødes i nærheden af stationen. han ville nok have inviteret hende på restaurant, men hun mødte ikke op. hanne var meget bange for at blive afsløret. derfor var han også utryg ved at blive overvåget. foreholdt rapport vedrørende møde hos pet den
- marts 1986 (p9) forklarede han, at han syntes, det var underligt, at tjebotok formentlig havde ringet til ham fra en telefonboks. det er rigtigt, at han betragtede tjebotok som efterretningsofficer, og at han anså møderne som en - 38 - nødvendighed bl.a. for at kunne rejse ind og ud af sovjetunionen. som tidligere forklaret syntes han, at tjebotok var underlig, og han overvejede at skrive en artikel om tjebotok, men det afstod han fra at gøre. det er rigtigt, at han forklarede, at han havde fortalt tjebotok, at to medarbejdere fra pet havde opsøgt hans kone, og at det var en løgn, han sagde for at holde tjebotok fra livet. det er rigtigt, at han forklarede, at han anså det for sandsynligt, at han var genstand for opsyn fra pet. det var udtryk for en standard paranoid forestilling på venstrefløjen, og det var også baseret på hans erfaringer fra usa. ljubimov er den person, som minin henviste ham til, da han kom tilbage fra et besøg til sovjet. han betragtede ljubimov som en interessant sparringspartner. han har ikke forklaret som anført i rapporten, at han og minin havde forlagt et møde til roskilde, fordi ingen af dem ønskede at blive genkendt. det er rigtigt, at han forklarede, at det første møde med minin fandt sted i wien af skattemæssige årsager. der var noget med, at man skulle være ude af landet i et vist antal dage for at opnå skattefrihed. han mener, at man skulle være ude af landet i ét år. han har ikke på mødet indrømmet, at møderne kunne opfattes som konspirative. under afhøringen forsøgte han blot at være imødekommende over for lyngbo og kriminalassistenten, der opfattede møderne som konspirative. han opfattede ikke møderne som konspirative, men som almindelige møder og restaurationsbesøg. han har ingen erindring om, at lyngbo eller kriminalassistenten på mødet skulle have givet udtryk for, at han befandt sig i ”den grå fase”. foreholdt p5 forklarede han, at han ikke var bekendt med, at kgb havde givet ham kode- navnene stot og yershov. det fandt han først ud af i 1992 i forbindelse med ekstra bladets artikler. foreholdt p7 forklarede han, at han den
- juli 1985 spurgte til telefonaflytning, fordi der i de anonyme breve indgik oplysninger om private forhold. han tænkte, at det var oplagt, at han var blevet aflyttet. det er rigtigt, at han bad lyngbo om ikke at tage notater, da han fortalte, at tjebotok havde forsøgt at rekruttere ham. han var på det tidspunkt fortsat interesseret i at køre en forbindelse til den sovjetiske ambassade, og han tænkte, at det kunne skabe vanskeligheder, hvis der var papir herom. han har ikke på mødet givet udtryk for, at der efter hans opfattelse var tale om noget konspirativt. han mente ikke, at der var noget konspirativt i hans adfærd. han mener ikke, at mødet i farum var konspirativt, eller de øvrige møder med russerne var konspirative. det er rigtigt, at han forklarede, at han var et naturligt mål for en efterretningsoperation. det blev han klar over allerede i efteråret
- - 39 - han er ikke enig i lyngbos konklusion, når han skriver, at han henvendte sig til pet, fordi han var genstand for rekruttering og ikke kunne overskue sin situation, og at det skulle være farligt for ham, hvis det blev kendt. han syntes, det var grænseoverskridende for ham som journalist at opsøge pet. derfor havde han også taget vibeke sperling med til det første møde, idet han ville sikre sig, at han ikke var den eneste, der kendte til kontakten. foreholdt p14 forklarede han, at han var medlem af snu fra oktober 1980 til december
- bent jensen sad også i snu i den periode. det er rigtigt, at han havde kontakt til hoff og clemmensen. clemmensen sad også i snu. han har ikke modtaget fortrolige og hemmelige oplysninger fra hoff eller clemmensen. det har intet med ham at gøre, at hoff blev nedklassificeret og forflyttet. foreholdt p25 med referat af møde den
- juni 1984 forklarede han, at han og a ikke var de bedste venner på det tidspunkt. det skyldtes bl.a. rekrutteringsforsøget i februar
- da han ringede og fortalte a, at der nu forelå en udrejsetilladelse, ville a ikke rejse med det samme. hun ville vente, til hun havde været på badeferie med sin datter til en af de baltiske stater, ligesom hun ikke ville rejse alene og derfor ville vente, indtil hun kunne rejse sammen med en. jørgen dragsdahl har for åbne døre forklaret, at han i dag er på efterløn. efter offentliggø- relsen af bent jensens artikler i 2007 mistede han en stor del af sit arbejde, og hans indtægter faldt med ca. 90 pct. hans økonomiske situationen blev yderligere forværret efter byrettens dom, hvor bent jensen offentligt har omtalt materiale fra pet, der var fremlagt for lukkede døre. i den e-mail, han sendte til john hansen fra jyllands-posten den
- januar 2007, påpegede han en række forhold, som man burde tage højde for som journalist. han gav også udtryk for, at artiklen ikke var skrevet af en forsker, men af en ekstrem politisk aktivist, som ville ødelægge en politisk og personlig fjende, og at artiklen var led i et hævntogt. i perioden fra 2006 til 2007 arbejdede han bl.a. for danmarks radio, centralforeningen for stampersonels blad og hjemmeværnsbladet. samarbejdet med hjemmeværnsbladet ophørte - 40 - imidlertid i januar
- bladet var ikke længere interesseret i hans artikler, og han blev ikke længere opfordret til at skrive artikler. han fik ikke nogen begrundelse herfor. arbejdet for centralforeningen for stampersonels blad ophørte også i januar
- han fik ikke længere henvendelser fra cs-bladet med anmodning om artikler. han fik ikke nogen begrundelse herfor, og han bad heller ikke om en begrundelse. han mener, at den reelle baggrund er anklagerne fra bent jensen. han mistede også indtægter fra danmarks radio, hvor han regelmæssigt lavede indslag for orienteringen. han følte sig ikke længere velkommen. han fortsatte med at lave visse indlæg til danmarks radio, men ikke i samme omfang som tidligere. da han var i estland med sin kone, var hun leder af et institut for sikkerhedspolitiske studier. han underviste på flere seminarer og lavede samtidig ting for danmarks radio, cs-bladet og hjemmeværnsbladet. brigadegeneral clemmensen var leder af instituttet. han kendte bl.a. clemmensen fra snu og sit journalistiske arbejde. det er rigtigt, at det er clemmensen, der er omtalt i pet-kommissionens rapport, bind 13, side
- clemmensen har selv sagt offentligt, at det må være ham, der var omtalt i beretningen. det er rigtigt, at han har modtaget militærpolitiske oplysninger af simon lunn, men det har ikke fået ansættelsesretlige konsekvenser for simon lunn. han er ikke bekendt med, at simon lunn skulle have fået en advarsel og været genstand for en tjenstlig undersøgelse. det er rigtigt, at han følte, at han var udsat for ”kultivering” af sine russiske samarbejds- partnere. de prøvede at indynde sig hos ham for at få ham til at gøre ting. fra februar 1976 til han rejste til usa udsatte tjebotok ham for kultivering. han har også senere følt sig udsat for ”kultivering”. i januar 1979 fik han to artikler, som ljubimov mente, at han kunne bruge som inspiration. der var ikke forfatternavn på de to artikler. han ville slet ikke bruge materialet og gjorde tykt grin med det. det er rigtigt, at han i en artikel fra 1992 har omtalt ljubimov som en sparringspartner. det er ikke udtryk for, at de gav hinanden noget, men der vil altid være en naturlig udveksling af information, når to personer mødes. han kender baranikas, der var journalist for apn. han mødte ham i 1978, da han første gang rejste til moskva. baranikas var hans guide og tolk under besøget. han opfattede enhver person, der repræsenterede sovjet, som en person, der potentielt kunne være fra kgb. han - 41 - betalte selv for rejsen i
- apn har betalt én rejse til moskva. det var rejsen i februar
- han opfattede møderne som sparringsmøder, hvor der blev givet oplysninger. han gav ikke oplysninger om noget, man ikke kunne læse i aviser. han var meget opmærksom på ikke at give oplysninger, der kunne bruges operativt. han har ikke givet oplysning om tidligere forsvarsminister hans engell til baranikas. han talte med chefredaktør lasse ellegaard og per knudsen fra information i anledning af ekstra bladets artikler i
- de spurgte til substansen i artiklerne. han fortalte, at han havde haft russiske kontakter. efter offentliggørelsen af bent jensens artikler i 2007 påstod lasse ellegaard, at han havde forholdt ham relevante oplysninger i
- han har været uvenner med lasse ellegaard i mange år. lasse ellegaard bebrejdede ham, at han ikke havde givet de relevante oplysninger. han er ikke enig i lasse ellegaards beskyldninger, og han har også givet lasse ellegaard et skriftligt svar. efter offentliggørelsen af bent jensens artikler i 2007 gav han bl.a. et interview og udsendte en kort pressemeddelelse, hvor han bl.a. oplyste, at han selv havde kontaktet pet. det er rigtigt, at han oplyste, at han havde kontaktet pet i begyndelsen af 1985, men det er en fejl, og han havde husket forkert. han troede, at han havde kontaktet pet efter påske, men det var i virkeligheden først efter pinse. rækken af møder med pet i 1985 var kommet i stand på hans initiativ. han mener også, at mødet den
- marts 1986 kom i stand på hans initiativ, fordi det var en fortsættelse af den møderække, han selv havde taget initiativ til. han blev ringet op af lyngbo forud for mødet den
- marts 1986, men de havde allerede aftalt at mødes igen i usa, hvilket imidlertid ikke var blevet til noget. det er rigtigt, at han har mødtes med minin i forbindelse med to rejser til wien. ved den første rejse til wien betalte han selv for rejsen fra usa til europa, mens rejsen i europa blev betalt af information. han betalte selv for den anden rejse, da den vedrørte et rent privat anliggende. formålet med den anden rejse var at få oplysning om muligheden for at få en kvinde ud af sovjetunionen. han havde lovet den pågældende kvinde at hjælpe hende med at komme ud af landet. han havde talt med hende herom i moskva på et hotelværelse, der var blevet aflyttet af kgb. på hotelværelset gav han bl.a. udtryk for, at han ville lave en værre - 42 - ballade, hvis han ikke fik hende ud af landet. han omtalte også katerinkin og sagde, at han formodede, at han var kgb-mand, men at han ikke vidste det. det har han senere fået bekræftet fra lyngbo. formålet med det andet møde i wien var således at undersøge, hvordan han kunne få hende ud af sovjet. på det tidspunkt boede minin i moskva. i september 1982 fik han at vide på ambassaden, at minin ville være i wien i oktober. det var nemmere at mødes i wien, end i moskva. minin kom med konkrete oplysninger om kvindens private og personlige forhold. minin sagde, at det var helt udelukket at få hende ud på et besøgsvisum. den eneste måde at få hende ud på var, hvis han giftede sig med hende. minin vidste, han ikke var interesseret i at gifte sig med hende. han blev gift med kvinden i oktober
- det udviklede sig hurtigt til et proformaægteskab. det var det allerede blevet i februar 1984, da han blev udsat for utilladelig afpresning. han følte, at han var i en vanskelig situation, fordi han havde lovet at hjælpe hende. som forklaret har han også mødtes med personer fra den amerikanske ambassade. han har ikke mødtes med personer fra den amerikanske ambassade i et s-tog. han har heller ikke været på rundvisning i roskilde med nogen fra den amerikanske ambassade. det er rigtigt, at han var på den sovjetiske ambassade til en reception i anledning af årsdagen for den sovjetiske hær. formålet var at tale med nogle folk. han havde sin hustru med. hun var interesseret i at rejse til rusland. han mener, at han havde udbytte af sin omgang med kgb-agenter. han fik bl.a. indblik i den sovjetiske stats svagheder og problemer. han fik mulighed for at udforske, om der lå noget under de officielle paroler. af og til fik han også vink om konkrete sovjetiske initiativer. han havde ikke noget økonomisk udbytte af kontakten, bortset fra gratis frokoster. han har aldrig modtaget betaling i form af kontanter. han fik vistnok 500 kr. eller 700 kr. af pressebureauet apn for en artikel, han skrev til moskva nyt i
- han havde kontakt til apn. han har én gang bedt apn skaffe et billede fra en skønheds- konkurrence. han har ikke samarbejdet med apn i forbindelse med de artikler, han i 1987 skrev om abm-traktaten og kritik af usa i forbindelse med et radarsystem på thule-basen. i forbindelse med artiklerne skrev han en række spørgsmål, som han sendte til den sovjetiske - 43 - ambassade, der sendte dem til den sovjetiske forhandler. han ønskede at fremskaffe oplysning om de sovjetiske synspunkter. efter nogle uger fik han svar på sine spørgsmål. han mener, at han har presset og truet russerne. han kendte en række personer i danmark og udlandet, som havde kontakt til russerne. han kontaktede dem, og bad dem om over for russerne at rejse det problem, han havde med at få en russisk kvinde ud af landet. det skulle på den måde blive et pinligt anliggende for sovjet i forhold til de personer, som sovjet gerne ville have et godt forhold til. når han valgte ikke at kontakte pet tidligere, skyldes det, at han ikke følte sig i fare. han var i nær kontakt med andre personer, herunder i usa. han var ikke bekendt med, at han havde været genstand for telefonaflytning i godt tre år, men han havde mistanke om, at han blev aflyttet. derfor talte han også med lyngbo om det på et af møderne. i forbindelse med offentliggørelsen af pet-kommissionens beretning blev han klar over, at han havde været genstand for telefonaflytning. han har ikke forsøgt at få adgang til kendelserne om aflytning. han har tidligere bedt om at få alt materiale, som pet havde om ham. pet sagde, at han kunne få de afklassificerede dokumenter, der indgik i pet- kommissionens arbejde. han fik ikke ”teserne” af tjebotok, men af ljubimov. hans artikler om præsident carter og menneskerettigheder er skrevet, før han modtog teserne. det var fra amerikanske kilder og eksperter, at han gentagne gange hørte, at man havde fejlvurderet sovjetunionens styrke. hans kilder gik i retning af, at der ikke forelå en bevidst sovjetisk trussel. han har bedt udenrigsministeriet og forsvarsministeriet om at få udleveret det materiale, som er blevet udleveret til bent jensen, men han har ikke set de dokumenter om korrespondance mellem udenrigsministeriet og ambassaden, som bent jensen omtaler. han har forsøgt at få udleveret dokumenter fra pet. han fik at vide, at han kunne anmode om få udleveret det materiale, som pet-kommissionen har omtalt i fodnoterne. han skrev til pet - 44 - og anmodede om at få udleveret en række dokumenter, der var omtalt i fodnoterne. han har ikke fået de udenlandske dokumenter, der er henvist til i fodnoterne, og der er stadig meget af det danske materiale, han ikke har haft adgang til. han har ikke fået adgang til klassificerede dokumenter. han sendte en e-mail til simon lunn den
- september
- i en e-mail af
- september 2013 svarede simon lunn bl.a., at han aldrig har mødt bent jensen, at han ikke er kilden til de hemmelige oplysninger omtalt i jørgen dragsdahls artikel, og at han ikke har nogen grund til at være vred på jørgen dragsdahl, at han ikke har fået en reprimande, og at han ikke har haft karrieremæssige problemer. det fremgår også af simon lunns biografi, at han fra 1983- 1989 var leder af plans og policy hos nato. han er så godt som helt sikker på, at han ikke på noget tidspunkt har anmodet om at modtage en bestemt artikel fra apn. han har ikke nogen erindring om, at han den
- januar 1987 skulle have bedt baranikas om at skaffe en bestemt artikel fra pravda til den følgende dag til brug for en artikel om grønland. han skrev mange artikler, der var baseret på amerikanske artikler og kilder. i artiklerne gav han udtryk for, at sovjetunionen også havde brudt traktaten. apn har ikke bidraget med informationer til hans artikler. på et tidspunkt gav en radikal politiker udtryk for et ønske om at høre de sovjetiske holdninger, efter at der havde været skrevet så meget om de amerikanske holdninger. derfor kontaktede han den sovjetiske forhandler ved at sende skriftlige spørgsmål via den sovjetiske ambassade. svaret blev trykt i information. han argumenterede for, at der var grund til at tro, at sovjetunionen også brød traktaten. han har aldrig skrevet artikler, hvor han forsvarede sovjetunionen. han mente, at begge parter brød den grundlæggende og væsentlige traktat om nedrustning. han mødte tjebotok for første gang i februar
- fra februar til juni 1976 havde han 3-4 møder med tjebotok på forskellige restauranter. han har ikke mødt tjebotok, efter at han kom tilbage fra usa i sommeren
- i perioden fra hjemkomsten fra usa til februar 1978 havde han ikke kontakt til nogen fra den sovjetiske ambassade. i februar 1978 deltog han i en reception på den sovjetiske ambassade, hvor han bad om at få lov til at tale med presseattachéen. han mødte således minin. han var ikke bekendt med, at minin var kgb- officer. han fortalte minin, at han gerne ville besøge sovjetunionen. han fik at vide, at han skulle skrive en ansøgning. foruden mødet til receptionen har han mødt minin to gange. - 45 - første gang afleverede han en skriftlig ansøgning om indrejsetilladelse til minin. han synes ikke, det var underligt, at han skulle mødes med minin i byen for at aflevere en ansøgning om indrejsetilladelse. anden gang informerede minin ham om behandlingen af ansøgningen og den kommende rejse. han var i moskva i maj
- efter at han kom hjem fra moskva, skrev han en kritisk artikel om rejsen, idet han ikke havde fået opfyldt sine ønsker for besøget. i maj-juni mødte han på ny minin, der fortalte, at der var en ældre diplomat på ambassaden, som kunne besvare hans spørgsmål. i september 1978 mødte han den ældre diplomat, ljubimov. han havde kontakt til ljubimov, indtil denne tog tilbage til moskva i begyndelsen af
- han har højst haft 5 møder med ljubimov. de mødtes altid på restauranter. på et møde fik han artikler af ljubimov. et andet møde foregik i hillerød, hvor de spiste på en restaurant på torvet. de øvrige møder var på restauranter i københavn. han havde gjort det klart for ljubimov, at han ikke var interesseret i noget, og det havde ljubimov forstået. herefter var der ikke noget usædvanligt i kontakten til ljubimov. da ljubimov udrejste, kom minin tilbage. bortset fra møderne i wien har han højst haft 5 møder med minin. der kunne let gå flere måneder mellem møderne. derefter mødtes han med katerinkin. katerinkin var blevet udstationeret i december 1981, men han mødte først katerinkin i februar 1982, da han var i moskva. herefter mødte han katerinkin i november 1982 i danmark. minin udrejste i sommeren 1982, vistnok i juni. han har i alt haft to møder med katerinkin uden for ambassaden. herudover har han mødt katerinkin til receptioner på ambassaden. forholdet til katerinkin var ret formelt. som forklaret var han lidt sur, da minin pludselig dukkede op i wien. han syntes, det var lidt underligt, at minin dukkede op på den måde. de talte sammen på ambassaden. de har nok også fået en øl. minin ville tale om polens situation. minin sagde, at han af ambassadøren i danmark var blevet bedt om at tage til wien for at tale med ham om den spændte situation omkring polen. minin var interesseret i at tale om mulige reaktioner, hvis sovjetunionen gik ind i polen. minin ville høre, hvordan de kredse i usa, der var tilhængere af afspænding i forhold til sovjetunionen, ville reagere på en eventuel invasion. han synes ikke, der var noget usædvanligt i den fremgangsmåde. han vidste ikke, at minin var kgb-officer. han anså minin for at være presseattaché. mødet var ikke tilfældigt, idet det var planlagt fra minins side. han gav udtryk for, at hvis sovjetunionen gik ind i polen, så ville de miste de sidste folk, der troede på afspænding. da han kom tilbage til washington, var han ”stjerne for en uge”, fordi han havde haft møde med en sovjetisk mand og kunne bestyrke, at sovjetunionen - 46 - ville gå ind i polen, og at sovjetunionen var interesseret i at vide, hvordan reaktionen ville være. han har ikke efterfølgende givet en tilbagemelding til minin. når han talte med personer fra sovjetunionen, opfattede han dem som repræsentanter for et totalitært og kommunistisk system, og han var meget opmærksom på ikke at give oplysninger, der kunne bruges operativt, også selv om oplysningerne ikke var hemmelige. han gav kun oplysninger, som man kunne læse i pressen, herunder om de artikler, han selv havde skrevet. han gav f.eks. ikke navne på personer, der kunne bruges operativt. når han i interviewet med john hansen taler om, at han havde handlet på en måde, der var uforenelig med jobbet som journalist, henviser det til hans brug af professionelle kontakter til private formål, idet han havde bedt sine professionelle kontakter om at rejse et privat problem over for russerne. henning fode har for åbne døre forklaret blandt andet, at han var chef for pet fra 1984 til slutningen af
- pet havde en efterforskningssag på jørgen dragsdahl, der også var genstand for telefon- aflytning. pet kan indhente kendelse om telefonaflytning, hvis en person er interessant for pets arbejde, og mistankegrundlaget er i orden. han har afgivet forklaring for pet-kommissionen, og han fik i den forbindelse forelagt udkast til referat af sin forklaring til godkendelse. hvis der skulle rejses tiltale for overtrædelse af straffelovens § 108, skulle sagen forelægges for justitsministeren, der havde tiltalekompetencen. initiativet til tiltalerejsning ville ofte komme fra pet, men efterforskningen kunne være startet på grund af et tip fra f.eks. kilder eller det almindelige politi. som chef for pet deltog han i møder i embedsmandsudvalget, der består af departements- chefer. han har også deltaget i møder i regeringens sikkerhedsudvalg, rsu, der består af ministre. embedsmandsudvalget var et forberedende udvalg, der modtog indrapporteringer fra pet og fe. formålet med et møde i rsu kunne både være at opdatere udvalget eller træffe - 47 - afgørelse i en forelagt sag. sager, der blev forelagt for rsu, havde været behandlet af embedsmandsudvalget først. hvis der skulle træffes afgørelse om f.eks. udvisning af en russisk diplomat, var det en politisk beslutning, og sagen blev derfor forelagt for rsu. i sådanne sager ville der foreligge et oplæg fra f.eks. pet med indstilling til beslutning og begrundelse herfor. som chef for pet har han fået forelagt det materiale, der blev forelagt for rsu på mødet den
- november
- materialet var produceret af pet og blev forelagt for rsu af vidnet. vidnet har således fået forelagt det materiale, der blev forelagt for rsu, men han kan ikke stå inde for ordvalget i de enkelte dokumenter, herunder når en person omtales som agent. en agent er en person, der har overtrådt straffelovens bestemmelser herom. pet havde vurderet, om den russiske diplomat havde udøvet sin virksomhed i strid med dansk lovgivning. det er et andet spørgsmål, om det rent faktisk var lykkedes for den pågældende diplomat at hverve en person som agent. man kan ikke ud af formuleringen ”agent” i rapporterne konkludere, at det dermed også var pets vurdering, at den pågældende rent faktisk var agent i straffelovens forstand. forelæggelsen for rsu vedrørte en indstilling om udvisning af en diplomat, fordi denne havde handlet i strid med dansk lovgivning. det er sikkert rigtigt, når det fremgår af pet-kommissionens beretning, bind 13, side 175, at jørgen dragsdahl var omtalt som ”meningsagent”, og at han selv skulle have omtalt ham som ”agent” på mødet den
- november
- der var også andre personer, der var omtalt som agenter eller personer, der var forsøgt hvervet som agenter. formuleringen ”meningsagent” om jørgen dragsdahl er imidlertid ikke udtryk for, at der var tilstrækkeligt grundlag for at rejse tiltale mod ham. han er bekendt med, at der er uenighed mellem jurister om, hvorvidt det er strafbart at være ”meningsagent”. når han på mødet har omtalt jørgen dragsdahl som ”agent”, er det udtryk for, at han er omtalt som sådan i de dokumenter, der var forelagt for rsu. der er sammenhæng mellem indstillingen om udvisning af diplomaten og oplysningen om, at jørgen dragsdahl var agent, men det kan ikke tages som udtryk for, at der var tilstrækkeligt grundlag for at rejse tiltale. oplysningerne fra gordijevskij var andenhånds oplysninger. det er muligt, at de personer hos kgb, der havde kontakt til jørgen dragsdahl, har forsøgt at fremhæve deres egen indsats, og at han således ikke nødvendigvis var agent, selv om han var omtalt som sådan. rsu skulle tage stilling til spørgsmål om udvisning af diplomater, hvilket var en beslutning med store konsekvenser, og der skulle tages stilling til, - 48 - om diplomaten havde opført sig på en måde, der kunne berettige til en udvisning. den terminologi, som gordijevskij benyttede, er udtryk for, hvad nogle russere mente, de havde opnået med kontakten. han er bekendt med, at lyngbo havde møder med jørgen dragsdahl fra juni 1985 til marts
- vidnet tog initiativ til, at jørgen dragsdahl blev indkaldt til et møde hos pet den
- marts 1986, idet pet gennem nogen tid havde efterforsket mod jørgen dragsdahl, der havde opført sig på en sådan måde, at pet var interesseret i ham. i juni 1985 rettede jørgen dragsdahl henvendelse til pet. jørgen dragsdahl oplyste, at han havde kontaktet tidligere justitsminister ole espersen på grund af nogle besynderlige epi- soder, og at ole espersen havde henvist ham til at rette henvendelse til pet. på det tidspunkt var gordijevskij endnu ikke afhoppet, og oplysningen herom kom først frem den
- september
- på baggrund af oplysningerne fra gordijevskij gennemgik pet efterforskningen mod jørgen dragsdahl. det foregik i løbet af efteråret
- vidnet var også i england i den forbindelse, hvor han havde møde med gordijevskij. på et tidspunkt overvejede pet, om der skulle indledes en straffesag mod jørgen dragsdahl, men man nåede til den konklusion, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag herfor. pet valgte at gøre jørgen dragsdahl bekendt med de oplysninger, som pet havde, herunder om konspiratoriske møder med russiske diplomater og oplysningerne fra gordijevskij. pet ville se, hvordan jørgen dragsdahl reagerede. efter sagen mod arne herløv petersen var der i øvrigt ikke mange, der havde lyst til at rejse en sådan sag, og man ville få svært ved at få rigsadvokaten eller justitsministeren til at gøre det. efterforskningen mod jørgen dragsdahl skulle afklare, om han var ”agent” i traditionel forstand og dermed havde begået noget strafbart. lyngbo fik at vide, at han skulle sige til jørgen dragsdahl, at han ikke var sigtet, hvis han blev spurgt herom af jørgen dragsdahl. vidnet har formentlig set referaterne af møderne med jørgen dragsdahl eller fået dem refe- reret, og vidnet er således bekendt med referaterne. vidnet kan ikke vurdere, om jørgen dragsdahl på møderne ”lagde alle kort på bordet”, men lyngbo vurderede, at jørgen dragsdahl ”gled af” flere gange. - 49 - der var en række personer, der var omtalt i gordijevskij materialet. det er rigtigt, at personer i betydeligt omfang blev kontaktet af pet, så de på den måde kunne få at vide, at pet var opmærksom på deres ageren, der gav anledning til bekymring. gengivelsen af pets efterforskning i pet-kommissionens beretning, bind 13, side 154-155, er en retvisende beskrivelse. vidnet kan ikke svare på, om der har været flere kontakter mellem jørgen dragsdahl og katerinkin, men det omtalte møde den
- marts 1983 var meget konspiratorisk. gengivelsen af ”aktive foranstaltninger” i pet-kommissionens beretning, bind 13, side 165, er en retvisende gengivelse. i tilfældet med arne herløv petersen kunne man se baggrunden for det, han havde skrevet. jørgen dragsdahl gav i artikler udtryk for sin opfattelse af, hvordan verden så ud. vidnet ved ikke, om jørgen dragsdahl er blevet bestyrket i sin opfattelse ud fra det materiale, han har modtaget, men pet kunne ikke se, at artiklerne reproducerede oplysninger fra kgb. henning fode har for lukkede døre forklaret, at han ikke har deltaget i afhøringer af jørgen dragsdahl. han har ikke set alle rapporter om jørgen dragsdahl, men han har set rapporterne om møderne med jørgen dragsdahl og observationen. han har ikke fået forelagt pet- kommissionens sammenfattende konklusioner. han har alene fået forelagt udkast til gengivelse af vidnets egen forklaring for pet-kommissionen. hvis pet ønsker en bestemt beslutning, f.eks. kendelse om telefonaflytning eller udvisning af en diplomat, og pet i den forbindelse forelægger et dokument herom for retten eller rsu, vil et sådant dokument være udtryk for pets opfattelse og vurdering. i et sådant dokument ville pet ikke bruge ordet ”agent” om jørgen dragsdahl, da der ikke var grundlag herfor. der var medarbejdere i pet, der opfattede jørgen dragsdahl som en agent, der havde overtrådt straffeloven. foreholdt brev af
- november 1995, hvoraf fremgår, at pet har sendt dokumenter til udenrigsministeriet den
- januar 1986, forklarede vidnet, at der formentlig er tale om en - 50 - opfølgning på mødet i rsu i november
- der er formentlig tale om et opdateret mate- riale. fremsendelsen er sket til orientering og ikke med henblik på en beslutning. foreholdt forside til bilag omtalt som ”blå ringbind” forklarede vidnet, at han ikke kan huske, om det er det materiale, han havde med til mødet i rsu den
- november
- rsu har formentlig fået det materiale, der er blevet sendt til en række ministerier, og det er også muligt, at rsu har fået yderligere materiale. foreholdt p10, p11 og p12 om udvisning af diplomater, forklarede vidnet, at materialet har dannet grundlag for rsus beslutning. materialet er udarbejdet med henblik på at overbevise rsu om den beslutning, der skulle træffes. foreholdt at jørgen dragsdahl omtales som agent forklarede vidnet, at notatet er udtryk for pets vurdering af katerinkins handlinger i danmark. foreholdt formuleringen ”agent” om jørgen dragsdahl forklarede vidnet, at formuleringen er udtryk for modpartens, dvs. kgbs, opfattelse af jørgen dragsdahl. foreholdt at jørgen dragsdahl omtales som agent forklarede vidnet, at det er den pågældende medarbejder, der anvender modpartens betegnelse af jørgen dragsdahl som agent. man kan ikke lægge til grund, at ordvalget i baggrundspapirerne er udtryk for ledelsens opfattelse. vidnet er af den opfattelse, at agent er en person, der har overtrådt straffelovens bestemmelser herom. sagen blev forelagt mundtligt for rsu, og formålet med forelæggelsen var spørgsmålet om udvisning. sagen blev ikke forelagt med henblik på en beslutning vedrørende jørgen dragsdahl eller andre personer. der var således ingen indstilling vedrørende jørgen dragsdahl. pet har givet udtryk for, at man ikke bare kan tage udgangspunkt i dokumenter udarbejdet af medarbejdere og tage det pågældende dokument som udtryk for ledelsens opfattelse. hvis indholdet af et dokument skal tages som udtryk for pets opfattelse, skal der være tale om et formelt dokument fra pet, f.eks. en begæring om telefonaflytning. foreholdt at der i det forelagte materiale er oplysning om pets observation den
- marts 1983 forklarede vidnet, at det ikke umiddelbart havde nogen interesse for rsu. oplysningen er muligvis medtaget for det tilfælde, at nogen spurgte til katerinkins virke som agent i danmark. foreholdt p11, hvoraf fremgår, at formuleringen ”en egentlig kgb-agent” anvendes i forbindelse med omtale af jørgen dragsdahl, forklarede vidnet, at det er udtryk for skribentens opfattelse. da sagen blev forelagt rsu, vedrørte den ikke jørgen dragsdahl, men derimod katerinkins adfærd. der er ingen tvivl om, at katerinkin ikke ønskede, at pet skulle vide, hvem han mødtes med. foreholdt at jørgen dragsdahl flere gange omtales som ”agent” i - 51 - dokumentet forklarede vidnet, at man nok ikke ville skrive på den måde i dag. det burde i stedet være udtrykt på den måde, at jørgen dragsdahl af russerne blev opfattet som agent. omtalen af jørgen dragsdahl som agent er ikke udtryk for pets opfattelse. det gælder, selv om en medarbejder omtaler jørgen dragsdahl som agent, og den pågældende rapport har været forelagt for rsu i forbindelse med en drøftelse af spørgsmål om udvisning. anvendelsen af udtrykket agent om jørgen dragsdahl er udtryk for engagerede efterforskere og medarbejdere, der giver udtryk for opfattelser, der ikke nødvendigvis kan holde i retten, og som ikke nødvendigvis støttes af ledelsen. det er ikke anderledes end de tilfælde, hvor en politimester forelægger en sag for statsadvokaten, og hvor der kan være vedlagt politirapporter med udtryk og formuleringer, der ikke nødvendigvis er udtryk for politimesterens vurdering af sagen. foreholdt p14, hvor der i forbindelse med omtale af jørgen dragsdahl anvendes formule- ringer som ”påvirkningsagent”, ”hvervet” og ”utvivlsomt foreligger en overtrædelse af straffelovens § 108”, forklarede vidnet, at det er udtryk for medarbejderens opfattelse. det er ikke udtryk for pets opfattelse. rapporterne er ikke skrevet med henblik på rsu. den pågældende medarbejder har ikke haft grundlag for at skrive sådan om jørgen dragsdahl. vidnet kan ikke vide, om jørgen dragsdahl var agent for kgb. pet vurderede, at der ikke var grundlag for at rejse straffesag mod jørgen dragsdahl. efter vidnets opfattelse er det uinteressant, at dokumentet har været forelagt for rsu. rsu var klar over, at forelæggelsen drejede sig om, hvad russerne havde gjort. foreholdt p13 forklarede vidnet, at han ikke kan huske, om han har set det pågældende dokument. dokumentet er udtryk for den pågældende medarbejders opfattelse. hvis det skal vurderes, om der er grundlag for at rejse tiltale, er man nødt til at se på de oplysninger, der har dannet grundlag for medarbejderens vurdering. når det af dokumentet fremgår, at pets efterforskning fortsættes, er det udtryk for en medarbejders statusorientering af ledelsen. efterforskningen mod jørgen dragsdahl fortsatte. foreholdt p16 forklarede vidnet, at han ikke ved, hvor mange personer dokumentet vedrører. der blev rejst tiltale mod én eller to personer ud af de i alt 11 personer. beslutning om ikke at - 52 - rejse tiltale mod de pågældende blev formentlig truffet hen over efteråret 1985, og det må være sket efter, at gordijevskij var hoppet af. når der foregår en efterforskning, er det almindeligt forekommende, at den pågældende efterforsker er overbevist om den mistænktes skyld, men at ledelsen ikke nødvendigvis er enig i efterforskerens vurdering. det er almindeligt forekommende, at nogle medarbejdere gerne så, at retten traf afgørelse om skyldsspørgsmålet, i stedet for at det var ledelsen, der traf afgørelse om ikke at rejse tiltale, men det er ledelsens opgave ikke at rejse tiltale, hvis ledelsen ikke tror, at det kan føre til domfældelse. efterforskningen mod jørgen dragsdahl fortsatte efter udgangen af
- samtalen med jørgen dragsdahl i marts 1986 var en form for afsluttende samtale. man kunne ikke afvise, at jørgen dragsdahl havde rodet sig ud i store problemer. foreholdt p18 fra november 1986 om gordijevski, forklarede vidnet, at det er muligt, at der fortsat var en aflytning af jørgen dragsdahl efter marts 1986, hvor pet reelt opgav sagen. efterforskningen mod jørgen dragsdahl er afsluttet kort tid efter mødet i marts 1986 eller den seneste kendelse om aflytning. han kan ikke huske, hvorfor pet sendte dokumenter til fe i december
- foreholdt p9 med referat af møde den
- marts 1986 forklarede vidnet, at han var bekendt med referatet. det skulle ikke danne grundlag for fortsat efterforskning mod jørgen drags- dahl. der var tale om en samtale med jørgen dragsdahl. når vidnet bruger betegnelsen agent, henviser det til straffeloven. hvis der skulle rejses tiltale, ville der komme en indstilling til justitsministeren fra rigsadvokaten, der var baseret på en indstilling fra pet til rigsadvokaten. ole stig andersen har forklaret blandt andet, at han fra 1975 til oktober/november 1984 var politimester for pet. i den periode var det politiske klima præget af en meget kraftig mod- stand fra venstrefløjen mod pet. hver eneste gang pet havde en sag, blev det slået stort op i pressen. pets hovedopgave var at være en efterretningstjeneste og ikke at foretage kriminel efterforskning. efter sagen mod arne herløv petersen var det helt åbenbart slut med at rejse sager. det var rigsadvokatens opfattelse, at arne herløv petersen ikke havde overtrådt straffelovens §
- daværende justitsminister ole espersen underskrev en erklæring af
- - 53 - april 1982 fra justitsministeriet, som arne herløv petersen blev ret sur over. det fremgik heraf, at arne herløv petersen havde overtrådt straffelovens § 108, men at der blev meddelt tiltalefrafald. i den periode var påvirkningsoperationer af stor betydning, og pet begyndte at interessere sig for påvirkningsagenter, der skulle påvirke politiske modstandere. han kan ikke huske, hvornår han første gang stiftede bekendtskab med jørgen dragsdahl. han er næsten fuldstændig sikker på, at det er den eneste journalist, som pet nogensinde har aflyttet. det var helt usædvanligt at aflytte en journalist, og han var derfor orienteret herom. der blev oprettet en operationssag. han kan ikke huske, hvad der præcist stod i pets begæringer om telefonaflytning. jørgen dragsdahl havde usædvanlige og konspirative mø
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.