højesterets kendelse

højesterets kendelse afsagt torsdag den

1. januar 2015 sag 30/2014 jørgen dragsdahl (advokat rené offersen, beskikket) mod bent jensen (advokat k. l. németh, beskikket) i påkendelsen har deltaget tre dommere: poul dahl jensen, jens peter christensen og hanne schmidt. påstande indstævnte, bent jensen, har anmodet om, at det pålægges politiets efterretningstjeneste at udlevere dokumenter, som er omfattet af hans editionsbegæring af
2. juli
3. appellanten, jørgen dragsdahl, har protesteret mod, at dokumenterne udleveres. politiets efterretningstjeneste har protesteret mod udlevering af klassificerede dokumenter, men har ikke indvendinger mod udlevering af delvist afklassificerede dokumenter i ekstrahe- ret form. sagsfremstilling sagen er en privat straffesag, der behandles i den borgerlige retsplejes former. sagen angår, om bent jensen med 35 udsagn har overtrådt straffelovens § 267 i forhold til jørgen drags- dahl. højesteret har ved kendelse af
4. april 2009 i sag 10/2009 (ufr 2009, s. 1854) pålagt politi- ets efterretningstjeneste at udlevere en række dokumenter, i det omfang de var afklassifice- - 2 - rede. udleveringen skete til brug for den foreliggende sag, da den verserede ved retten i svendborg. anbringender bent jensen har navnlig anført, at de dokumenter, som han ønsker udleveret, er af afgørende betydning for sagens udfald. dokumenterne vil godtgøre, at samtlige de udsagn, han har fremsat, er sande. de omtvistede dokumenter vedrører bl.a. aflytninger, som blev gennemført for omkring 30 år siden. hverken statens sikkerhed eller hensynet til fremmede magter kan begrunde, at dokumenterne ikke udleveres. i det omfang politiets efterretningstjeneste måtte være af den opfattelse, at hensyn til frem- mede magter gør sig gældende, kan der foretages nødvendige udstregninger i de dokumenter, der udleveres. sagen er anlagt af jørgen dragsdahl med påstand om straf. tilbageholdelse af oplysninger, som kan udleveres af efterretningstjenesten uden at krænke nogens rettigheder eller bringe statens sikkerhed i fare, vil stride mod principperne i artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention. jørgen dragsdahl har navnlig anført, at indholdet af editionsbegæringen i vidt omfang er en gentagelse af tidligere editionsbegæringer, hvor politiets efterretningstjeneste har afvist af- klassificering, hvilket senere er blevet støttet af byretten, østre landsret og højesteret. editi- onsbegæringen omfatter ikke relevante oplysninger af betydning. bent jensens editionsbegæ- ringer bygger på en adgang til efterretningstjenestens arkiv, som jørgen dragsdahl ikke har. denne forskel stiller parterne ulige ved oplysning af sagen. personfølsomme oplysninger i dokumenterne vil kunne skade jørgen dragsdahl og tredje- mand i andre sammenhænge end dem, der måtte være relevante for oplysningen af nærvæ- rende sag. der er ved afklassificering og fremlæggelse af yderligere materiale betydelig risiko for, at dette offentliggøres, selv om det fremlægges bag lukkede døre, således som det hidtil har været gjort med dokumentation fra efterretningstjenesten. der er gentagne gange gjort brug af både klassificerede og afklassificerede oplysninger til skade for jørgen dragsdahl og tredjemand. politiets efterretningstjeneste har navnlig anført, at dokumenterne nævnt i editionsbegærin- gens punkt 1-2 og 6-8 er klassificerede, men at dokumenterne nævnt i editionsbegæringens - 3 - punkt 3-5 og 9 er delvist afklassificerede. udlevering af de klassificerede dokumenter vil være til skade for statens sikkerhed og forholdet til fremmede magter. de delvist afklassifice- rede dokumenter kan udleveres i ekstraheret form. højesterets begrundelse og resultat i en sag som den foreliggende kan bent jensen, hvis han dømmes, pålægges ikke alene civil- retlige følger, men også straf. der er under sagen nedlagt påstand om bøde. sagens karakter indebærer, at der ved afgørelsen skal tages hensyn til principperne i artikel 6 i den europæi- ske menneskerettighedskonvention, jf. herved højesterets kendelse af
5. april 2009 i sag 10/2009 (ufr 2009, s. 1854). en offentlig myndighed, der nægter at give samtykke til udlevering af fortrolige dokumenter efter retsplejelovens § 169, stk. 1, jf. § 299, kan pålægges at udlevere disse dokumenter, hvis hensynet til hemmeligholdelse bør vige for hensynet til oplysning af en sag, jf. § 169, stk. 2,
6. pkt. dette gælder dog ikke, hvis nægtelsen er begrundet med hensynet til statens sikkerhed eller statens forhold til fremmede magter, jf. § 169, stk. 2,
7. pkt. politiets efterretningstjeneste har oplyst, at dokumenterne nævnt i editionsbegæringens punkt 1-2 og 6-8 og dele af dokumenterne nævnt i begæringens punkt 3-5 og 9 er klassificerede. efterretningstjenesten har på opfordring hertil, jf. retsplejelovens § 169, stk. 2,
8. pkt., anført, at det for de klassificerede dele af dokumenterne gælder, at det vil være til skade for statens sikkerhed og statens forhold til fremmede magter, hvis der sker udlevering. efterretningstje- nesten har i forbindelse med editionsbegæringen foretaget en fornyet konkret vurdering af, om dokumenterne eller yderligere dele heraf kan afklassificeres, men har vurderet, at der ikke er grundlag herfor. højesteret finder ikke grundlag for at tilsidesætte efterretningstjenestens oplysning om, at nægtelsen af at udlevere dokumenterne er begrundet i hensynet til statens sikkerhed og til statens forhold til fremmede magter. højesteret har herefter ikke hjemmel til at ophæve tavshedspligten for så vidt angår dokumenterne nævnt i punkt 1-2 og 6-8 og de klassificerede dele af dokumenterne nævnt i punkt 3-5 og
9. det bemærkes herved, at det ikke findes at stride mod principperne i artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention, at politiets efterretningstjeneste ikke pålægges at udlevere de klassificerede dokumenter. - 4 - når en part fremsætter begæring om tredjemandsedition efter retsplejelovens § 299, må tred- jemands og modpartens interesse i hemmeligholdelse efter omstændighederne afvejes over for partens interesse i udlevering af dokumenter. politiets efterretningstjeneste har ingen indvendinger mod at udlevere de delvist afklassifice- rede dokumenter i ekstraheret form. derimod protesterer jørgen dragsdahl mod udlevering også for så vidt angår de afklassificerede dele af dokumenterne. jørgen dragsdahl har bl.a. anført, at bent jensens editionsbegæringer bygger på en arkivadgang, som jørgen dragsdahl ikke har haft, og at denne forskel stiller parterne ulige ved oplysning af sagen. endvidere har jørgen dragsdahl anført, at personfølsomme oplysninger i de omtvistede dokumenter vil kunne skade ham og tredjemand i andre sammenhænge end dem, der måtte være relevante for oplysningen af den foreliggende sag. de sigtelser, som jørgen dragsdahl påstår bente jensen idømt straf for at have udbredt, drejer sig om jørgen dragsdahls påståede agentvirksomhed, der bl.a. har været i politiets efterret- ningstjenestes søgelys. de delvist afklassificerede dokumenter angår efter det oplyste bl.a. efterretningstjenestens undersøgelser af disse forhold. højesteret finder på baggrund heraf, at dokumenterne kan være af betydning for sagens udfald. højesteret finder, at bent jensens interesse i udlevering af de afklassificerede dele af doku- menterne vejer tungere end jørgen dragsdahls interesse i hemmeligholdelse. politiets efter- retningstjeneste skal således, i det omfang dokumenterne er afklassificerede, udlevere kopi af dokumenterne nævnt i editionsbegæringens punkt 3-5 og 9, jf. retsplejelovens §
10. det fremgår ikke af politiets efterretningstjenestes udtalelser til sagen, om de delvist afklassi- ficerede dokumenter allerede helt eller delvist er udleveret til brug for sagen i forlængelse af højesterets kendelse af
11. april
12. på den baggrund pålægges det efterretningstjenesten at udlevere dokumenterne, i det omfang de er afklassificerede, uanset om de pågældende doku- menter tidligere er udleveret til brug for sagen. thi bestemmes: politiets efterretningstjeneste skal, i det omfang dokumenterne er afklassificerede, udlevere dokumenterne nævnt i punkt 3-5 og 9 i editionsbegæringen af
13. juli 2014.