← Danmark

sø- & handelsrettens dombog

- cri udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den

  1. august 2014 kl. 10.00 p-35-12 jens hintze (advokat lars søndergaard) mod amagerbanken a/s under konkurs (advokat boris k. frederiksen) indledning denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgte, amagerbanken a/s under konkurs, er forpligtet til at anerkende, at sagsøgeren, jens hintze, har et erstatningskrav i boet i medfør af konkurslovens § 97 som følge af, at amagerbanken a/s, uden at advare offentligheden om sin finansielle situation, få dage før bankens konkurs lod sælge aktier i banken, herunder til sagsøgeren. -2- påstande jens hintze har nedlagt påstand om, at sagsøgte (herefter kaldet boet) tilpligtes at anerkende det krav på 130.502 kr., som sagsøgeren i henhold til konkurslovens § 97 har anmeldt i boet. af beløbet udgør 127.659 kr. udgør prisen på aktierne, medens det resterende beløb udgør renter. boet har nedlagt påstand om frifindelse. kravets størrelse er uomtvistet. oplysningerne i sagen det fremgår af sagen, at der den
  2. juni 2010 blev udsendt en selskabsmeddelelse om, at amagerbanken a/s havde indgået en afta- le med finansiel stabilitet a/s om udstedelse af en individuel statsga- ranti på 13,5 mia. kr. på nærmere vilkår. af selskabsmeddelelsen fremgår blandt andet følgende: ”… offentliggørelse af finanstilsynets vurdering af amagerbanken i forbindelse med undersøgelse af banken i april og maj 2010 ekstraordinær generalforsamling den
  3. juli 2010 nedskrivning i
  4. kvartal påvirkes af kunders tab på valutaudvikling …”. den
  5. november 2010 blev der afholdt bestyrelsesmøde i amagerbanken a/s. af mødereferatet fremgår blandt andet følgende: ”… samtlige medlemmer deltog, ligesom mødet blev overværet af adm. direktør jørgen brændstrup og bankdirektør allan ottsen… det oplystes, at jørgen brændstrup ville blive i banken efter nærmere afta- le. formanden fremhævede, at gennemgang af kreditterne havde hø- jeste prioritet, men at det forventeligt ville tage et par måneder, hvil- -3- ket betød, at der ikke ville komme udmeldinger før tidligst om to må- neder… formanden ønskede de nærmeste dage at gennemføre drøf- telser med revisorerne, finanstilsynet og andre, og han opfordrede tina fogh aagaard til at deltage. der var behov for at gennemgå mø- deplan i bestyrelsen, og det aftaltes at drøfte planen nærmere på det førstkommende møde den
  6. november
  7. på dette møde ville man endvidere drøfte udvælgelsen af engagementer til gennemgang i januar måned 2011…”. af en selskabsmeddelelse af
  8. november 2010 fra amager- banken a/s fremgår blandt andet følgende: ”… amagerbankens ekstraordinære generalforsamling amagerbanken har i dag afholdt ekstraordinær generalforsamling. … dagsordenens punkt 2: forud for valget til bestyrelsen var den tidligere bestyrelse på nær ti- na fogh aagaard, steen hove og steen hemmingsen udtrådt af besty- relsen uden at ønske genvalg. steen hove og steen hemmingsen var ikke foreslået på valg. advokat niels heering blev valgt som ny formand for bestyrelsen, og direktør tina fogh aagaard blev valgt som næstformand. som nye medlemmer af bestyrelsen blev valgt adm. direktør hans boye clau- sen, statsaut. revisor hans nielsen og jens peter toft. bankens bestyrelse består herefter af:
  9. niels heering, advokat formand
  10. tina fogh aagaard, direktør næstformand
  11. steen hove, fhv. bankdirektør
  12. steen hemmingsen, adm. direktør
  13. hans boye clausen, adm. direktør
  14. hans nielsen, statsaut. revisor
  15. jens peter toft, direktør
  16. john skafte, konsulent medarbejdervalgt
  17. jannik hindsbo, filialdirektør medarbejdervalgt
  18. michael baagøe, investeringsrådgiver medarbejdervalgt
  19. dan hansen, privatkunderådgiver medarbejdervalgt …”. i anden selskabsmeddelelse af samme dato oplyste amager- banken a/s ved bestyrelsesformand n.e. nielsen, at amagerbanken a/s samme dag havde modtaget den administrerende direktør jørgen brændstrups opsigelse af sin stilling som amagerbanken a/s’ admi- nistrerende direktør med kontraktligt varsel. bestyrelsesformand niels heering afgav den
  20. november 2010 på vegne amagerbanken a/s en selskabsmeddelelse om, at steen -4- hove var tiltrådt som administrerende direktør i stedet for jørgen brændstrup. af meddelelsen fremgår blandt andet følgende: ”… steen hove tiltræder som administrerende direktør i stedet for jørgen brændstrup i forlængelse af jørgen brændstrups opsigelse den
  21. november 2010 fratræder jørgen brændstrup med virkning fra dags dato som admini- strerende direktør og afmeldes som sådan i erhvervs- og selskabssty- relsen og over for finanstilsynet. jørgen brændstrup står i sin opsigelsesperiode, der udløber den
  22. maj 2011, til rådighed for banken i forbindelse med konkrete opgaver. som ny administrerende direktør for amagerbanken indtræder steen hove med virkning fra dags dato. direktionen består herefter af steen hove og bankdirektør allan ottsen. oplysninger om steen hove: - født 1947 - cand.jur. 1973 og advokatbestalling i 1976, møderet for høje- steret - ordførende direktør i aktieselskabet midtbank, 1993-2001 - tidligere næstformand for handelsbanken regionbank dan- mark og tidligere medlem af bestyrelserne for blandt andet totalkre- dit, finanssektorens undervisningscenter, bec bankernes edb cen- tral - formand for bestyrelserne i finansieringselskabet af 11/2 2010 a/s og herning shipping a.s - steen hove har mange års erfaring inden for den danske finan- sielle sektor og har stor erfaring med drift af bankaktiviteter samtidig med sin indtræden i direktionen udtræder steen hove af bankens bestyrelse. bestyrelsen består herefter af:
  23. niels heering, advokat formand
  24. tina fogh aagaard, direktør næstformand
  25. steen hemmingsen, adm. direktør
  26. hans boye clausen, adm. direktør
  27. hans nielsen, statsaut. revisor
  28. jens peter toft, direktør
  29. john skafte, konsulent medarbejdervalgt
  30. jannik hindsbo, filialdirektør medarbejdervalgt
  31. michael baagøe, investeringsrådgiver medarbejdervalgt
  32. dan hansen, privatkunderådgiver medarbejdervalgt finansiel stabilitet a/s har meddelt, at finansiel stabilitet a/s ikke på nuværende tidspunkt vil udnytte sin ret i henhold til aftale om vilkår for ydelser af statsgaranti til at foreslå et nyt bestyrelsesmedlem til er- statning for steen hove. da bestyrelsen efter steen hoves udtræden fortsat råder over den for- nødne kompetence og erfaring og i øvrigt vurderes at have en hen- sigtsmæssig størrelse og sammensætning, indkaldes der ikke til ny generalforsamling med henblik på nyvalgt til bestyrelsen …”. -5- af referatet fra et bestyrelsesmøde i amagerbanken a/s den
  33. november 2010 fremgår blandt andet følgende: ”… samtlige medlemmer deltog, ligesom mødet blev overværet af adm. direktør steen hove og bankdirektør allan ottsen. gæster: torben bender og anders duedahl-olesen, kpmg henrik priskorn og per rolf larssen, deloitte revisionschef gitte buchholtz økonomidirektør lotte pind vicedirektør michael ahm … 1.5 de nye bestyrelsesmedlemmer underskrev instrukser, forretnings- orden m.v., og det aftaltes, at det foreliggende materiale betragtedes som et startfundament, der løbende kan og skal justeres herunder i re- lation til fil § 71 og garantiaftalen med finansiel stabilitet. 1.
  34. bestyrelsesudvalg formanden foreslog, at der nedsattes et revisionsudvalg bestående af steen hemmingsen som formand samt hans nielsen og niels hee- ring. bestyrelsen tilsluttede sig forslaget. henrik priskorn henledte opmærksomheden på kompetencekravene, og foreslog en forhånds- orientering af finanstilsynet. revisionsudvalgets medlemmer var opmærksomme herpå. formanden fandt det hensigtsmæssigt at af- vente aflæggelse af årsrapporten inden nedsættelse af yderligere be- styrelsesudvalg. … 2.
  35. organisation steen hove orienterede om datterselskaber under amagerbanken samt om den overordnede organisationsplan. der var pt. ikke på tale at lave store organisatoriske omvæltninger. den seneste periode havde været en stor belastning for bankens med- arbejdere, og steen hove brugte en del resurser på at genskabe motiva- tion blandt alle medarbejdere med stor synlighed og besøg i alle filialer og ro i organisationen. investeringsområdet, økonomifunktionen og stabsfunktionerne var velfungerende. der var imidlertid konstateret alvorlige svagheder i bankens centrale erhvervsområde, hvor jørgen brændstrup havde fungeret som både erhvervskundechef og sagsbehandler, samt i bankens kreditafdeling, hvor kreditchefen var vidende og velmenende, men slidt, træt og uden ledermæssig gennemslagskraft. kreditområdet var allerede styrket med en senior kreditmedarbejder og michael ahm var knyttet tæt til området. steen hove kunne oplyse, at finansielle huse i københavn var parate til at stille med kvalificerede senior medarbejdere, og der blev arbejdet på hurtig afdækning af de alvorlige svagheder i kredit- og hovedkon- torets erhvervsområde. … ad punkt
  36. myndighedsforhold … 4.2 … bestyrelsen drøftede forhold i forbindelse med offentliggørelse -6- af amagerbankens aftale med finansiel stabilitet, hvor såvel finansiel stabilitet, finanstilsynet samt andre aktører måtte ses som interessen- ter. i denne forbindelse omdeltes aftale med bilag x og y til de nyvalg- te bestyrelsesmedlemmer. bestyrelsen bemyndigede formanden til at offentliggøre aftale evt. uden de mere tekniske bilag. … 5.4 direktionsbevillinger … bestyrelsen drøftede konsekvenserne, og formanden fastslog, at det var nødvendigt at offentliggøre et konstateret forøget nedskriv- ningsbehov på dkk 381 mio. udkast til selskabsmeddelelse omdeltes …”. den
  37. november 2010 afgav amagerbanken a/s en selskabs- meddelelse, hvoraf blandt andet fremgår følgende: ”… bestyrelsen har på sit første ordinære bestyrelsesmøde dags dato behandlet to ejendomsengagementer og bankens engagement med en produktionsvirksomhed efter at de to førstnævnte kunder er erklæret konkurs og den sidstnævnte, som er i betalingsstandsning, ikke har gennemført en rekonstruktion. det er bestyrelsens vurdering at disse engagementer som samlet har været solvensreserveret med kr. 281 mio. nu i stedet skal nedskrives med i alt kr. 381 mio. dette medfører at bankens individuelle solvensbehov ændres fra 13,1 til 12,6 og den samlede solvens ændres fra 19,1 til 17,
  38. den procentuel- le solvensoverdækning er 42 (mod hidtil 46). der er fortsat usikkerhed om niveauet for de samlede nedskrivninger for 2010, men forventningen til basisindtjeningen for 2010 er uændret. steen hemmingsen og steen hove har i forbindelse med denne med- delelse oplyst, at deres undladelse af at stemme skal betragtes som stemmer imod delårsrapporten for
  39. -
  40. kvartal
  41. dette skal ses i sammenhæng med værdiansættelsen af udlån, jfr. ovenstående…”. den
  42. december 2010 afgav amagerbanken a/s en selskabs- meddelelse med oplysninger om bankens vilkårsaftale med finansiel stabilitet. af meddelelsen fremgår blandt andet følgende: ”… den
  43. juni 2010 indgik amagerbanken og finansiel stabilitet a/s aftale om vilkår for ydelse af statsgaranti, hvorved finansiel stabilitet forpligtede sig til at garantere for bankens udstedelse af obligationslån for i alt 13,5 mia. kr. udgangspunktet for aftalen var den standardafta- le, som finansiel stabilitet anvender i forbindelse med indgåelse af af- taler om vilkår for ydelse af statsgaranti. denne aftale indeholder en række standardvilkår, for eksempel vilkår vedrørende garantiprovisi- on, regres, renter og omkostninger. finansiel stabilitet stillede imidlertid ved indgåelsen af aftalen særlige vilkår. -7- nogle af disse vilkår er allerede offentliggjort af banken, f.eks. kravet om en kapitaltilførsel på min. 750 mio. kr., mens andre ikke er almin- delig kendt. bankens bestyrelse finder det rigtigst at orientere aktionæ- rer og andre interessenter om indholdet af disse særlige vilkår for dermed at skabe transparens om bankens forhold i denne sag. banken forpligtede sig til at sikre, at finansiel stabilitet fik indvalgt to (se herved meddelelse nr. 57-2010 af
  44. november 2010) af finansiel stabilitet udpegede medlemmer til bankens bestyrelse. disse to med- lemmer skal godkende alle væsentlige beslutninger i banken. aftalen indeholder ikke en udtømmende opregning af, hvad der er en væsentlig beslutning, men som eksempler kan nævnes:  funding af bankens virksomhed, herunder låneoptagelse  ændring af regnskabsprincipper og valg af revisor  budgetter, herunder større investeringer samt ændring af filial struktur og medarbejdersammensætning  indstilling om udbytte til generalforsamlingen  fusion eller anden omstrukturering  bevilling af nye engagementer over 50 mio. kr., samt  forhøjelse af engagementer over 25 mio. kr. med nedskrivninger eller forhøjet solvens behov. herudover har de to bestyrelsesmedlem- mer mulighed for at henskyde afgørelsen om en beslutnings væsent- lighed til finansiel stabilitet, hvis begge medlemmer finder, at en be- slutning er væsentlig, og flertallet af øvrige bestyrelsesmedlemmer ik- ke er enig heri. endvidere har banken forpligtet sig til at foretage de ændringer i di- rektionsstruktur og sammensætning, som finansiel stabilitet kræver, ligesom banken har forpligtet sig til at overdrage virksomheden til en køber anvist af finansiel stabilitet, hvis den ikke opfylder kapitalkra- vene i lov om finansiel virksomhed. banken kan i den forbindelse op- lyse, at finansiel stabilitet allerede i september meddelte banken, at der skulle ske styrkelse af direktionen og udskiftning af den admini- strerende direktør. konsekvensen af, at banken ikke overholder vilkårene, er, at finansiel stabilitet kan gøre misligholdelsesbeføjelser gældende, hvilket kan medføre, at banken skal tilbagebetale et beløb, der svarer til 13,5 mia. kr. vilkårene er gældende i den 3-års periode, aftalen løber. som vedhæftet fil fremsendes ”aftale om vilkår for ydelse af statsga- ranti” …”. under overskriften ”foreløbig sagsgennemgang” afgav direkti- onen den
  45. december 2010 et notat, hvoraf blandt andet fremgår føl- gende: ” … som aftalt på seneste bestyrelsesmøde er de eksternt engagerede kreditkonsulenter påbegyndt en gennemgang af bankens største kre- ditengagementer. de har indtil videre haft lejlighed til at arbejde med engagementet i 1½ uge. formålet med gennemgangen har været at sik- re en revurdering af:
  46. risikomarkeringen på det enkelte engagement (objektiv indika- -8- tion for værdiforringelse, svag eller ingen)
  47. de enkelte engagementer samlede størrelse herunder værdian- sættelse af eventuelle sikkerheder
  48. nedskrivning og specifikt solvensbehov vurderingen af de ovenstående elementer tager sit udgangspunkt i di- verse materiale fra danske bekendtgørelser og vejledninger samt inter- nationale regnskabsstandarder. der er tale om en proces, der indehol- der et skøn i særdeleshed for så vidt angår punkt 2 og
  49. i bilag 1 gen- nemgås et eksempel på det grundlag, der ligger til grund for skønnet på nedskrivninger og solvens. i denne foreløbige sagsgennemgang har udgangspunktet været kon- servativt i forhold til værdiansættelse af sikkerheder i et forsøg på at identificere et restriktivt udfald af det samlede merbehov for nedskriv- ning og individuel solvens. vi har i den forbindelse haft drøftelser med den eksterne revision om, hvorledes visse sikkerhedstyper rettelig bør medregnes. denne drøftel- se er endnu ikke afsluttet, men også hér har vores tilgang i denne fore- løbige sagsgennemgang taget sit udgangspunkt i en restriktiv tilgang. vi må erkende, at der især i relation til værdiansættelse af ejendomme er behov for et noget mere nuanceret grundlag, og vi vil derfor på ud- valgte ejendomme søge at indhente ekspertbistand. denne proces er ved at blive iværksat og vil medføre at grundlaget for at vurdere ned- skrivnings- og solvensbehov vil kunne variere noget. ydermere har vi i nærværende grundlag foretaget et haircut på børs- noterede aktier på 10 % uagtet at finanstilsynet ikke foreskriver dette. haircut’et er foretaget som følge af usikkerhed om aktuel handelskurs på større, mindre likvide aktieposter. effekten på nedskrivninger og solvens er dog betydeligt mindre, da en væsentlig del af disse værdi- papirer er placeret i selskaber uden nedskrivnings- og solvensreserva- tionsbehov. det overvejes at frafalde haircut’et. ... som det fremgår, er der gennemgået 23 engagementer på 8,8 mia.kr. (opgjort før fradrag). på disse engagementer var der pr. 30.09.10 ned- skrevet 1,8 mia.kr. og individuelt solvensreserveret 0,8 mia.kr. i det re- striktive scenarie – før indhentning af ekspertbistand på værdiansæt- telse – kan der forventes et yderligere nedskrivningsbehov på 716 mio.kr. hvoraf 228 mio.kr. er solvensreserveret. det er hensigten inden bestyrelsesmødet den 05.01.11 at udsende en opdatering af nærværende analyse hvor alle de 60 største engagemen- ter er gennemgået herunder indarbejde en mere markedskonform vurdering af sikkerheden i det omfang, at der inden da kan indhentes ekstern ekspertassistance. nærværende er således ikke udtryk for direktionens endelige indstil- ling til bestyrelsen …”. af referat af det følgende bestyrelsesmøde, som blev afholdt den
  50. december 2014, fremgår blandt andet følgende: ”… samtlige medlemmer deltog, ligesom mødet blev overværet af adm. direktør steen hove og bankdirektør allan ottsen. gæster: gitte bruchholtz, lotte pind, lars højrup nielsen og michael -9- ahm
  51. formelle forhold … 1.2 protokol og internt revisionsprotokollat af
  52. december 2010 vedr. revision i årets løb. revisionschef gitte buchholtz tiltrådte mødet og gennemgik internt revisionsprotokollat af
  53. december
  54. … for så vidt angik hovedkontorets erhvervsafdeling var det revisionens vurdering, at afdelingens kreditgivning og håndtering af engagemen- ter ikke fungerede tilfredsstillende, herunder at engagementer med væsentlige svaghedstegn og oiv (objektiv indikation for værdiforrin- gelse) ikke bliver identificeret og fulgt tæt. udover håndteringsrisiko- en, medførte dette risiko for, at regnskabsreglerne ikke blev overholdt samt at den individuelle solvensberegning ikke var korrekt. … gitte buchholtz havde med gruppelederne i erhvervsafdelingen samt kredit- og risikofunktionen aftalt, at engagementslisterne blev gen- nemarbejdet, og på formandens forespørgsel kunne hun bekræfte, at den nye ledelses holdning var forstået i erhvervsafdelingen. gitte buchholtz påpegede et behov for en mere entydig forretningsgang, og nævnte at den nye kreditchef har bolden.
  55. orientering fra formand og direktion … 2.7 præsentation af ny kreditchef den nye leder af bankens kreditkontor, vicedirektør lars højrup niel- sen, tiltrådte mødet og steen hove redegjorde kort for direktionens af- tale med den hidtidige kreditchef, john weibull, som var frigjort fra sin lederfunktion og fremover ville fungere som senior kreditkonsulent. john weibull besad stor viden, og steen hove forudså ingen konflikter. lars højrup nielsen præsenterede sig selv og nævnte, at han kom fra en stilling som afdelingschef for kreditcenter erhverv i nykredit, hvor han var kreditansvarlig for hovedparten af nykredits erhvervscentre i danmark. han bemærkede, at han havde et godt kendskab til et antal af bankens kunder. lars højrup nielsen bemærkede, at personalesituationen i bankens kreditfunktion var lidt tynd, men de nu i alt 26 medarbejdere arbejder hårdt og loyalt. steen hove bemærkede, at der fortsat arbejdes på en styrkelse af kreditafdelingens bemanding. det kunne endvidere oply- ses, at der stort set ingen bevillingsbeføjelser var i afdelingsnettet, idet 3-4 personer havde bevilget stort set alt. lars højrup nielsen forlod mødet. john skafte, jannik hindsbo og dan hansen understregede, at det ha- ster med en organisatorisk og ledelsesmæssig løsning i hovedkonto- rets erhvervsafdeling, idet medarbejderne var udsat for et stort pres med sygdom og opsigelser til følge. direktionen var opmærksom her- på og arbejdede som nævnt på at løse problemet. det var imidlertid det muliges kunst, og det måtte erkendes, at det var vanskeligt at hente en overordnet erhvervschef og øvrige kompetencer udefra. der arbej- - 10 - des imidlertid med forskellige modeller. …
  56. foreløbig gennemgang af engagementer bestyrelsen havde forud for mødet modtaget dels et indledende notat og dels sammendrag af ca. 25 store engagementer. steen hove præsen- terede materialet og fremhævede, at det p.t. ikke var direktionens ind- stilling til bestyrelsen, men et oplæg til en fælles forståelse af de fleste engagementer. michael ahm tiltrådte mødet. han redegjorde for grundlaget for og de væsentligste bevægelser i den foreløbige engagementsgennemgang, hvor der indtil videre var gennemgået 23 engagementer på dkk 8,8 mia. i den foreløbige sagsgennemgang havde udgangspunktet været kon- servativt i forbindelse med værdiansættelse af sikkerheder i et forsøg på at identificere et restriktivt udfald af det samlede merbehov for hen- sættelser. det er hensigten inden bestyrelsesmødet den
  57. januar 2011 at udsende en opdatering af analysen, hvor alle de 60 største engagementer var gennemgået med en markedskonform vurdering af sikkerheder, her- under gennem indhentning af ekspertbistand især i relation til vurde- ring af ejendomme. bestyrelsen gennemgik det fremlagte materiale fra den foreløbige en- gagementsgennemgang og havde en række afklarende spørgsmål og bemærkninger til de enkelte engagementer. med enkelte tilføjelser til- sluttede bestyrelsen sig den valgte model, som vurderedes som et godt udgangspunkt. steen hove understregede, at der var tale om foreløbige tal, som skulle behandles nøjere. michael ahm forlod mødet. under henvisning til notat af
  58. december 2010 vedrørende estimere- de afskrivninger indstillede direktionen til bestyrelsens godkendelse, at der på 74 engagementer, hvorpå der pr.
  59. oktober 2010 var ned- skrevet mere end dkk 1 mio., samlet kunne afskrives i niveauet dkk 2.765 mio. afskrivningerne ville medføre en reduktion på 84 % af ban- kens akkumulerede individuelle nedskrivninger på 3.238 mio., hvoref- ter disse med udgangspunkt i
  60. oktober 2010 ville andrage dkk 518 mio. resultatopgørelsen påvirkedes ikke heraf. bestyrelsen godkendte indstillingen …”. af et referat fra revisionsudvalgets møde den
  61. december 2010, sendt den
  62. december 2010 fra lotte pind til revisionsudvalget og mødedeltagerne, fremgår blandt andet følgende: ”… deltagere revisionsudvalget steen hove allan ottsen - 11 - gitte buchholtz lotte pind dagsorden dagsorden var som følger:
  63. gennemgang aftalebrev
  64. tidsplan for regnskabsaflæggelsen, herunder specielt engage- mentsgennemgangen
  65. samspillet mellem intern og ekstern revision, idet aftalebrevet forudsætter et oplæg fra intern revision herom
  66. bankens organisering af regnskabsaflæggelsen
  67. næste møde
  68. eventuelt mødet bankens bestyrelsesformand bød velkommen og redegjorde kort for formålet med mødet ud fra dagsorden. mødet blev indledt med oplysning om flytning af fremtidige bestyrel- sesmøder således at fremtidige flyttede bestyrelsesmøder er
  69. april 2011,
  70. juni 2011,
  71. september 2011 samt
  72. november
  73. her- udover blev dato for offentliggørelse af årsrapporten flyttet fra den
  74. februar til den
  75. marts
  76. herudover blev der aftalt følgende møder i revisionsudvalget:
  77. december 2010 aftalebrev fra ekstern revision kl. 15.00 (timesatser samt håndtering af fortroligt materiale) dog revisorer kl. 15.30 tidsplan for banken arbejdsdeling mellem intern revision og ekstern revision redegørelse af bankens proces i forbindelse med regnskabsprocessen principiel drøftelse af fejlark samt forventede poster herpå forslag til forhold bestyrelsen skal tage stilling til i forbindelse med regnskabsprocessen eventuelle øvrige forhold
  78. januar 2011 ledelsesberetning kl. 11.00 til 13.00 anvendt regnskabspraksis ”blød del” af årsrapporten
  79. februar 2011 behandling af bankens årsrapport samt revisionspro- tokoller mv. kl. 15.00 til 17.00 behandling af punkterne 2 til 4 flyttes til næste møde. møder afholdes i banken medmindre andet aftales. deltagere i mø- derne er revisionsudvalget, steen hove, gitte buchholtz samt lotte pind, medmindre andet afta- les. valg af formand for revisionsudvalget blev drøftet, og flere mulighe- der overvejes pt. …”. af et referat fra revisionsudvalgets møde den
  80. december 2010, sendt fra lotte pind den
  81. december 2010 til revisionsudvalget med kopi til mødedeltagerne, fremgår blandt andet følgende: - 12 - ”… deltagere revisionsudvalget hans boye clausen steen hove gitte buchholtz kpmg anders duedahl-olesen deloitte per rolf larssen lotte pind dagsorden dagsorden var som følger:
  82. gennemgang aftalebrev
  83. tidsplan for banken (vedlagt)
  84. arbejdsdeling mellem intern revision og ekstern revision
  85. redegørelse af bankens proces i forbindelse med regnskabspro- cessen
  86. principiel drøftelse af fejl-ark samt forventede poster herpå
  87. præsentation af resultatopgørelse
  88. udskudt skattearkiv
  89. forslag til forhold bestyrelsen skal tage stilling til i forbindelse med regnskabsprocessen
  90. materiale til senere behandling (årsrapport, bestyrelsens bud- getopfølgning, risikorapport (vedlagt), udlånsredegørelse (ved- lagt), individuel solvensbehov)
  91. deloitte notat omkring eksponeringer mod store engagementer (vedlagt)
  92. kpmg notat omkring ejendomsselskab (vedlagt)
  93. næste møde
  94. eventuelt mødet bankens bestyrelsesformand bød velkommen og redegjorde kort for formålet med mødet ud fra den fremsendte dagsorden. herudover deltog hans boye clausen fra bestyrelsen som ekstra deltager i for- hold til sidste møde. revisionsudvalget vil indstille til bestyrelsen, at revisionsudvalget udvides med hans boye clausen, som ligeledes indstilles som revisionsudvalgsformand. emnet behandles på besty- relsesmødet den
  95. januar 2011 punkt 1 aftalebrev fra ekstern revision aftalebrevet fra ekstern revision, der er overordnet, blev godkendt af revisionsudvalget, som henstillede til revisionen skal gennemføres så effektivt som muligt. punkt 2 tidsplan for banken bestyrelsesformanden redegjorde for, at datoen for offentliggørelse af bankens årsrapport for 2010 bliver flyttet fra den
  96. marts 2011 til den
  97. februar
  98. årsa- gen er, at der i bankens vedtægter står anført at bankens direktion skal have godkendt regnskabet inden udgangen af februar
  99. på bestyrelsesmødet den
  100. januar 2011 bliver der over- for den resterende bestyrelse redegjort herfor. bestyrelsesmødet den
  101. marts 2011 blev herefter aflyst. finanskalenderen blev offentliggjort via omx copenhagen den
  102. december
  103. - 13 - … punkt 3 arbejdsdeling mellem intern revision og ekstern revision … revisionschefen redegjorde for at engagementsrevisionen vedrørende 2009 var foretaget i december 2009, og at denne for årsregnskabet 2010 nu sker i januar 2011, hvorfor en senere offentliggørelsesdato for års- rapporten ikke medfører mere tid til revisionens arbejde. men at der er forståelse for bankens særlige situation. ekstern revision har taget bankens tidsplan for årsrapporten 2010 til efterretning. intern revision havde modtaget første delleverance af engagements- gennemgangen den
  104. december 2010, og delleverancen bliver d.d. videregivet fra intern revision til ekstern revision. banken redegjorde kort for første delleverance, hvor ejendomme er opdelt i tre kategori- er, og hvor banken på enkelte ejendomme har fået nykredit og jeudan til at foretage en uvildig vurdering af ejendommene. endvidere oply- ste formanden, at fornuftige ejendomme forventes at blive flyttet til et ejendomsselskab. det blev fremhævet, at der er tale om fremtidige overvejelser og således ikke udtryk for direktionens indstilling til en bestyrelsens beslutning. gruppevise nedskrivninger blev kort berørt, idet niveauet herfor umiddelbart syntes lavt. kreditmarginalerne (de gruppevise ned- skrivninger) vil blive påvirket af de engagementer, der bliver afskre- vet for ca. 2,8 mia.kr. ultimo december
  105. ekstern revision oplyste at ledelsen ovenpå de gruppevise nedskrivninger skal foretage et le- delsesmæssigt skøn. arbejdsdelingen mellem intern og ekstern revision er, at de hver har gennemgang af en række engagementer samt at de efterfølgende lige- ledes gennemgår hinandens arbejdspapirer således at der skabes en fælles holdning til bankens nedskrivninger. herudover vil intern revi- sion forestå så meget af den øvrige revision, som deres bemanding muliggør. steen hemmingsen spurgte til revisionens syn på betalingsrækker samt nedskrivninger, herunder specielt hvilke parametre i betalings- rækkerne, der er underlagt de største regnskabsmæssige forudsæt- ninger. dette blev indgående drøftet, herunder at andre bankers længde af betalingsrækker kan være mellem 3 til 5 år, hvor bankens betalingsrækker er længere. længden af betalingsrækken skal ifølge revisorerne afspejle hensigten med engagementet. formanden spurgte endvidere til, om banken kunne oplyse, hvad den gennemsnitlige for- retningsfaktor, som banken anvender er. skema over forretningsfak- torer vil blive udarbejdet umiddelbart efter bestyrelsens gennemgang den
  106. januar 2011, og revisionen vil modtage dette skema den
  107. ja- nuar
  108. skemaet vil blive drøftet på et revisionsudvalgsmøde den
  109. januar 2011 fra kl. 11 til kl.
  110. punkt 4 til 9 blev drøftet under et. på fejlarket blev der redegjort for økonomisk sikring i ab finans på 17 mio.kr., som har været på fejlarket siden de nye regnskabsregler blev implementeret. der er tale om en tidsmæssig forskydning over de kommende år. beløbet bliver stående indtil videre. revisionsudvalget ønsker ikke en særlig linie i ”forlængelse” til resul- tatopgørelsen med særlige poster. - 14 - niveauet for det udskudte skattearkiv bibeholdes svarende til
  111. sep- tember
  112. ekstern revision forespurgte til aktiver imidlertid besiddelse, som banken opretholder i 2010 årsrapporten og i 2011 vil der blive etable- ret et ejendomsselskab, hvorved posten vil ophøre. i julebrevet 2010 er sektoraktier behandlet, og banken er opmærksom på denne problem- stilling. ligesom implementeringen af ny bekendtgørelse for store en- gagementer vil have indvirkning på udvalgte noter. intern revision ønsker en oversigt over de største engagementer efter den nye be- kendtgørelse. udlånsredegørelsen indarbejdes i bankens ledelsesberetning ud fra princippet om, at relevant rapportering bør være indeholdt i årsrap- porten og ikke i særlige rapporter. … punkt 10 deloitte notat omkring eksponeringer mod store engage- menter (vedlagt). revisionsudvalget var enig i, at banken ikke skal arbejde videre med afdækning af rentefølsomheden i bankens udlånsengagementer, da ri- sikoen for at banken påtager sig andre risici er tilstede. et synspunkt de eksterne revisorer bifaldt …”. under overskriften ”foreløbig engagementsgennemgang ii” af- gav direktionen den
  113. december 2010 et notat, hvoraf blandt andet fremgår følgende: ”… på seneste bestyrelsesmøde blev der forelagt 23 af de 65 største engagementer. vedlagt følger de resterende 42 engagementer samt opdatering på enkelte af de første 23 engagementer. denne opdate- ring er primært begrundet i en ændret værdiansættelse af sikkerheder efter de drøftelser, som vi har haft med jeudan og nykredit om de skønnede værdier af udvalgte ejendomme. som det blev aftalt i seneste gennemgang har vi i løbet af december forsøgt at få etableret et grundlag til at indarbejde en mere markeds- konform vurdering af sikkerheder på 14 ejendomme i 10 udvalgte sto- re engagementer. der har som nævnt været afholdt møder med jeu- dan og nykredit med henblik på at få deres vurdering af de pågæl- dende ejendomme. for så vidt angår rene boligejendomme med høj udlejning har der, ud- tagen i et enkelt tilfælde, været stor overensstemmelse i jeudans og nykredits værdiansættelse. i relation til to udviklingsejendomme er der dog større uenighed i værdiansættelsen og i nogle tilfælde har ejendommen ligget udenfor jeudans vurderingsområde, hvorfor vurderingen dér alene hviler på nykredits input. der henvises til separat notat vedlagt (bilag 1 med underbilag). formålet med engagementsgennemgangen har været at sikre en re- vurdering af:
  114. risikomarkeringen på det enkelte engagement (objektiv indi- kation for værdiforringelse, svag eller ingen) - 15 -
  115. de enkelte engagementer samlede størrelse herunder værdian- sættelse af eventuelle sikkerheder
  116. nedskrivning og specifikt solvensbehov vurderingen af de ovenstående elementer tager sit udgangspunkt i diverse materiale fra danske bekendtgørelser og vejledninger samt in- ternationale regnskabsstandarder. der er tale om en proces, der inde- holder skøn, men der er ikke søgt ”indlagt reserver” i nedskrivningen. i denne opdaterede engagementsgennemgang har udgangspunktet været ”et bedste bud” (eller interval) i relation til værdiansættelse af sikkerheder. i tabellen i bilag 2 er summeret de foreløbige observationer. tabellen indeholder samtlige 65 engagementer – således også de 23 engage- menter fra første gennemgang med opdateret værdiansættelse i for- længelse af vore møder med jeudan og nykredit. i sidste kolonne er det angivet, hvorvidt engagementet er fra første eller anden forelæg- gelse, og hvorvidt der har været materielle ændringer i engagements- vurderingen, såfremt engagementet er fra første forelæggelse. som det fremgår, repræsenterer de 65 engagementer samlet 17,4 mia.kr. (opgjort før fradrag). på disse engagementer var der pr. 30.09.10 nedskrevet 2.821 mio.kr. – heraf 729 mio.kr. i 2010 – og en ka- pitalbelastning på 2.256 mio.kr. med udgangspunkt i den foreløbige gennemgang kan der angives et samlet yderligere nedskrivningsesti- mat på i alt 2.675 – 2.937 mio.kr. på de 65 engagementer, mens sol- vensestimatet reduceres med 1.100 – 1.118 mio.kr. intervallet kan hen- føres til, at der fortsat er nogen usikkerhed på værdiansættelsen af ejendomsporteføljen. en faktor, der spiller ind, er de forretningsprocenter, der anvendes ved vores værdiansættelse af ejendomme. hvis man forestillede sig, at forretningsprocenterne på de 14 ejendomme, som er beskrevet i bilag 1, havde været 0,25%-point lavere, medfører det en reduktion af ned- skrivningsbehovet på ca. 100 mio. kr. en anden usikkerhedsfaktor er værdifastsættelsen af grundstykker, hvortil der knytter sig byggeretter. i vores dialog med jeudan og ny- kredit har vi erfaret, at der ikke er en konform opfattelse af, hvorledes byggeretter skal værdiansættes, ligesom der i udviklingsengagementer ofte ses tilknyt- tet betingelser til byggeretternes udnyttelse. ved en mere positiv til- gang kan der muligvis ligge en mer-værdi måske i størrelsesordenen 100-150 mio.kr. det vil udløse en tilsvarende reduktion i nedskriv- ningsbehovet. en tredje – men modsat rettet – faktor, der som udgangspunkt ikke er medtaget i beregningerne, er omstødelsesrisikoen i visse af de nødli- dende engagementer. det er vanskeligt at sætte beløb på, men det kan vise sig at være ikke ubetydeligt. jeg henviser bl.a. til notat om und- ladt tinglysning omtalt på seneste bestyrelsesmøde. resultatet af de kommende forhandlinger med nykredit vedrørende - … er ifølge sagens natur ikke værdisat. i forbindelse med opgørelse ad 31.12-regnskabet vil det samlede sol- vensbehov skulle re-beregnes; der er i nærværende ikke taget højde for effekter herfra – herunder ændringer i det generelle solvensreser- vationsniveau (pr. 30.9.10 var det estimeret til 5,38 %) samt flytningen - 16 - af den nominelle grænse for hvilken engagementer, der vil blive kate- goriseret som store engagementer og derved omfattet af krav om in- dividuel solvensreservation uanset pd. udover den nye betænkning vedr. store engagementer, som træder i kraft den 31.12.10 vil de besluttede nedskrivninger samt de på seneste bestyrelsesmøde vedtagne afskrivninger påvirke niveauet for, hvor- når et engagement vil høre til blandt ”store engagementer”. et meget løst gæt på resultatet af de gruppevise nedskrivninger, dat- terselskaberne og den resterende individuelle gennemgang vil – med al muligt forbehold – næppe overstige 3-400 mio.kr. det er hensigten inden bestyrelsesmødet den 25.01.11 at udsende en opdatering af nærværende analyse, hvor alle de 100 største engage- menter er gennemgået. på mødet i revisionsudvalget den 29 ds. deltog også ekstern revision og fokus var på årsrapport
  117. nærmere redegørelse vil blive givet på bestyrelsesmødet den
  118. januar
  119. det er vigtigt også her at gentage, at nærværende ikke er et udtryk for direktionens indstilling til bestyrelsen …”. af referatet fra et bestyrelsesmøde, som blev afholdt i amager- banken den
  120. januar 2014, fremgår blandt andet følgende: ”… samtlige medlemmer deltog, ligesom mødet blev overværet af adm. direktør steen hove og bankdirektør allan ottsen. gæster: gitte buchholtz, lotte pind og michael ahm ad punkt
  121. formelle forhold 1.1 protokol fra bestyrelsesmødet den
  122. december 2010 gitte buchholtz havde over for formanden givet udtryk for, at der i forhold til bestyrelsesprotokollen fra
  123. november 2010, kl. 08.30 p. 2859 ad punkt 3, var behov for en mere nuanceret fremstilling, hvorfor hun deltog i mødet under behandling af dette punkt. den daværende formand n. e. nielsen og formanden for revisions- udvalget carsten ehlers havde ønsket nærmere orientering om vice- revisionschef maike plenge’s fratræden og havde i den anledning den
  124. november 2010 afholdt møde med gitte buchholtz og maike plen- ge. på mødet var det blevet fastslået, at intern revision løbende i revi- sionsprotokoller har rapporteret de forhold, som intern revision har haft bemærkninger til. der var således ikke i denne forbindelse yder- ligere bemærkninger. gitte buchholtz redegjorde supplerende for sine egne vilkår, som var blevet drøftet med n. e. nielsen og carsten ehlers. formanden henvi- ste disse til drøftelse på et kommende revisionsudvalgsmøde. … 1.5 revisionsudvalgets møder den
  125. og
  126. december 2010 formanden orienterede om møder afholdt med ekstern og intern revi- sion, hvor man havde søgt revisorernes opfattelse af arbejdet med bankens regnskabsaflæggelse, herunder model og vilkår for accept af aflagte regnskaber. det var opfattelsen, at revisorerne signalerede åbenhed og imødekommenhed. - 17 - revisionsudvalget indstillede til bestyrelsen, at hans boye clausen indtræder i udvalget som formand. bestyrelsen tiltrådte forslaget. ad punkt
  127. orientering fra formand og direktion … 2.10 erhvervsafdelingen … bestyrelsen drøftede udfordringerne i arbejdet med bankens store er- hvervsengagementer frem til regnskabsaflæggelsen, og steen hove bemærkede, at der allerede var sket et løft med ny kreditchef og seni- ormedarbejdere, samt at der var truffet aftale med flemming vollert- sen, tidligere afdelingsdirektør i danske bank ligesom der var drøftel- ser med en tilsvarende kapacitet fra nordea. på michael baagøes forespørgsel kunne det bekræftes, at der hidtil ik- ke havde været fokus på en offensiv adfærd over for gode erhvervs- kunder, men der arbejdedes godt med det i filialerne. … ad punkt
  128. myndighedsforhold 4.1 finanstilsynet 4.1.
  129. kendelse fra erhvervsankenævnet erhvervsankenævnets kendelse af
  130. oktober 2009 vedrørende fast- sættelse af amagerbankens individuelle solvensbehov. opmærksomheden henledtes på p. 22 vedrørende krav til afkastspro- center for ejendomme samt p. 24: finanstilsynet har forstået banken således, at den selv ved nedskrivningsen- gagementer ønsker at anvende en ret lang tidshorisont, idet banken i en ræk- ke tilfælde har tidshorisonter frem til
  131. og p. 26: ved opgørelse af solvensbehovet kan der efter finanstilsynets opfattelse ikke anlægges årelange forventninger/forhåbninger om, at et aktivs løbende afkast eller realisationspris ved fremtidigt slag vil stige betydeligt, idet sådanne for- udsætninger ikke er udtryk for en forsvarlig tilgang. 4.1.2 fit & proper finanstilsynet har meddelt samtlige nye medlemmer af bestyrelsen samt steen hove, at de hver især opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. ad punkt
  132. foreløbig gennemgang af engagementer ii indledningsvist fremhævede steen hove, at der ikke var tale om ind- stillinger fra direktionens side, og at der generelt var tale om et skøn med vide rammer afhængig af formuleringen af ledelsesberetning. han bemærkede endvidere, at der ikke var taget hensyn til f.eks. om- stødelsesrisici, byggeretter, evt. merværdi i … eller betalingsrækker. michael ahm tiltrådte mødet der omdeltes: - foreløbig engagementsgennemgang ii - notat vedr. lister over 350 største engagementer - opdateret opgørelse på … samt samlet oversigt over de 65 største engagementer 6.
  133. 350 største engagementer 6.
  134. 0-65 største engagementer michael ahm gennemgik den foreløbige engagementsgennemgang på baggrund af udsendt og omdelt materiale. det understregedes, at der var tale om et arbejdsmateriale med foreløbige undersøgelser og overvejelser. - 18 - i forbindelse med gennemgangen drøftede bestyrelsen en række for- hold, herunder værdiansættelser, sikkerheder, forudsætninger for be- talingsrækker og realisationsværdi samt likviditetsbelastning under givne forudsætninger. det aftaltes, at der udarbejdes supplerende be- regninger. det kunne på baggrund af tidligere udsagn fra revisorerne bekræftes, at dokumenthåndteringen i banken gennemgående var af fornuftig kvalitet. michael ahm forlod mødet. bestyrelsen fortsatte drøftelserne på mere overordnet niveau som grundlag for arbejdet frem til aflæggelse af årsrapporten
  135. februar
  136. steen hemmingsen havde til omdeling udarbejdet en oversigt over mulig opdeling af større poster. bestyrelsen drøftede i denne sam- menhæng et antal enkeltengagementer, og spørgsmålet rejstes, om det kunne være hensigtsmæssigt med en ekstern vurdering af disse sager. bestyrelsen behandlede forskellige modeller, og gav formanden og steen hove mandat til at arbejde videre hermed og tage indledende drøftelser med interessenter. forud for det kommende revisionsudvalgsmøde, ville udvalgets med- lemmer drøfte principper. …” af et referat fra revisionsudvalgets møde den
  137. januar 2011, sendt af lotte pind den
  138. januar 2011 til revisionsudvalget med kopi til mødedeltagerne og allan ottsen, fremgår blandt andet følgende: ”… deltagere revisionsudvalget (hans nielsen deltog pr, telefon) steen hove gitte buchholtz lotte pind kpmg torben bender deloitte per rolf larssen bankens bestyrelsesformand bød velkommen og redegjorde for formålet med mødet med udgangspunkt i, at bankens årsrapport for 2009,
  139. delårsrapport 2010 og delårsrapport for
  140. halvår 2010 er revideret af den interne revision samt af den eksterne revision. herudover har den eksterne revision påtegnet bankens prospekt fra 17, august
  141. finanstilsynet har senest i maj 2010 godkendt bankens nedskrivninger. der blev endvidere redegjort for, at bankens ledelse er ny, og dermed er der en blank tavle, hvor revisionsudvalget har brug for at tage stilling til de ram- mer som bankens nedskrivninger skal opgøres efter ved aflæggelse af årsrap- porten for
  142. formanden redegjorde for, at ejendomsmarkedet må vurderes at være styr- ket siden
  143. december 2009 for de ejendomme, der har primær beliggenhed. herudover blev det nævnt, at revisionsudvalget havde lyttet til revisorernes vurdering af længden på betalingsrækker ud til 2024 - for enkelte engagemen- ter — hvor en mere normal længde ville være på 3 til 5 år. herudover oplyste formanden, at den tidligere bestyrelse/direktion havde - 19 - anbefalet den nye ledelse, at de skulle holde ejendommene en kortere år- række. denne løsning vil dog kræver likviditet i perioden. bankens ledelse har opstillet 4 modeller for vurdering af ejendommene — ud fra forskellige typer af ejendomme. for ejendomme med større usikkerhed omkring vær- diansættelsen har ledelsen anmodet om en ekstern vurdering. det er jeudan og nykredit, der er kommet med en vurdering af de pågældende ejen- domme. enkelte ejendomme, hvor banken vurderer, at disse skal afhændes inden for et år, er vurderingen foretaget af colliers vestergaard og/eller sa- dolin/albæk. enkelte ejendomme såsom udviklingsejendomme kunne jeudan ikke foretage vurdering af, men det kunne nykredit. ligeledes var der en forskellig opfattelse af, om byggeretter har værdi eller ikke. nogen har oplyst, at byggeretter har en værdi af 4000 kr., mens andre vurderer, at de alene kan være med til at lukke en handel. formanden gennemgik herefter de forskellige modeller. hbc spurgte til, hvornår nedskrivninger bliver endeligt godkendt, og det er forventningen at revisionsudvalget på mødet den
  144. januar 2011 foretager en indstilling til bestyrelsen til drøftelse på mødet den
  145. januar 2011, hvor de endelige nedskrivninger fastsættes. proces omkring tidsplan for aflæg- gelse af bankens årsrapport blev kort omtalt. ekstern revision tilkendegav, at de var enige i, at bankens nedskrivninger er det primære fokusområde ved aflæggelsen af årsrapporten for
  146. forskellen på regnskabsmæssige skøn og ændring af anvendt regnskabs- praksis blev kort drøftet. det blev oplyst af ekstern revision, at ændrede for- udsætninger for opgørelse af nedskrivninger regnskabsmæssigt vil anses for et ændret skøn og ikke en ændring i anvendt regnskabspraksis. på næste revisionsudvalgsmøde gennemgås bl.a. bankens anvendte regnskabsprak- sis. formanden spurgte ekstern revision om deres stillingtagen på en eventuel ændring af regnskabsmæssige skøn for nedskrivninger foretaget af den nye ledelse. hertil blev det oplyst, at det er bankens hensigt med engagementet, der styrer betalingsrækkemes længde. formanden spurgte til, hvis banken ønskede, at nedskrivningerne skulle ligge i midten af det acceptable - frem for at ligge i den lave ende af det ac- cepterede inden for regnskabsreglerne. hertil blev ikke oplyst et beløbsin- terval. det blev oplyst, at en sådan ændring af de regnskabsmæssige skøn nok vil kræve en omtale i koncernregnskabet. der blev udleveret et memo omkring "likviditet og nedskrivning på 2024- ejendomme" udarbejdet af michael ahm den
  147. januar
  148. memoet tager udgangspunkt i den tidligere ledelses anbefaling om at holde ejendomme- ne, og hvad det kræver af likviditet for banken. det blev oplyst, at … kræver 40 mio. kr. om året i likviditet, og at en tidshorisont på 3 til 5 år vil kræve li- kviditet for de øvrige af notatet omfattede ejendomme på skønsmæssigt ca. 30 mio.kr. årligt. her blev der udleveret en oversigt over de 65 største engagementer vurde- ret ud fra en "salgsstrategi”. det skal bemærkes, at oversigten alene er udar- bejdet til brug for revisionsudvalgets overvejelser i forbindelse med fastsæt- telse af de retningslinjer, som bankens betalingsrækker skal udarbejdes efter ved regnskabsaflæggelsen for
  149. herudover blev det oplyst, at oiv lig- ger indenfor de 65 største engagementer, og når vi kommer længere ned er der længere mellem oiv kunder. formanden spurgte hertil hvordan kommer vi videre? - 20 - bankens robusthed blev af banken oplyst til, at ligge i niveauet 1.276 mio.kr. det afhænger dog af hvilke engagementer der foretages nedskrivninger på. det blev aftalt, at revisorerne skal komme med indspil på de engagementer, hvor de kan have anden viden end den banken har indarbejdet i deres ma- teriale. herefter blev det oplyst, at det med bestyrelsen er aftalt, at der er revisions- udvalgets opgave at foretage en indstilling til bestyrelsen omkring bankens nedskrivninger. det blev aftalt, at der indkaldes til et møde den
  150. eller
  151. januar 2011, hvor direktionen sammen med bankens medarbejdere samt hans boye clausen og revisionen gennemgår udvalgte engagementer revisorerne bedes inden mødet fremsende en oversigt over de engagementer, der skal gennemgås. der var ved en fejl sket indkaldelse til revisionsudvalgsmøder på andre da- ge end det aftalte, hvilket var en fejl, der bliver rettet snarest. det drejer sig om møder den
  152. og
  153. januar 2011 herefter sluttede mødet. punkt 3 næste møde der er indkaldt til næste møde den
  154. januar 2011 fra kl. 11.00 til 13.00 …”. af et notat under overskriften ”oversigt over nedskrivningssimulering på de 125 største engagementer pr. 30.09.10 iii” fra steen hove og michael ahm, dateret
  155. januar 2011, fremgår blandt andet følgende: ”… vedlagt følger oversigt over foreløbig nedskrivningssimulering på de 125 største engagementer pr. 30.09.
  156. i forhold til den tabel, der blev udleveret på bestyrelses- mødet den
  157. januar 2011 er der følgende justeringer, idet det på ny skal fremhæ- ves, at der ikke er tale om en indstilling fra direktionen, men alene et debatoplæg: … det skal understreges, at nedskrivningstallet repræsenterer resultatet af en fore- løbig, anslået simulering, som ikke endnu er underbygget med opstilling af egentlige betalingsrækker. der er p.t. ved at blive opstillet betalingsrækker base- ret på samme forudsætninger som anvendt i nærværende simulering. periodi- seringen af de fremtidige betalingsstrømme vil i sig selv påvirke niveauet for nedskrivninger— effekten af periodiseringen vil stige i takt med betalingsræk- kens længde. der har desuden været drøftet, hvor lang en betalingsrække, der synes korrekt at anvende i forbindelse med vurdering af nedskrivningssimulering på en ræk- ke ejendomme. vi har i tabel i bilag samt opgørelserne i mapperne forudsat, at der ikke anvendes betalingsrækker, men at de afhændes med det samme i ne- denstående tabel kan ses effekten af i stedet at anvende en 3 årig respektive en 5 årig betalingsrække (og i øvrigt med samme forudsætninger som i 30.09- opgø- relsen). … der har været afholdt drøftelse med den eksterne revision om engagementer … ligeledes blev der drøftet følgende temaer: betalingsrækker, salgsomkostninger, værdiansættelse af børs- noterede aktier og haircuts generelt. disse drøftelser kan give anledning til yder- ligere justeringer. drøftelserne vil blive opsummeret på bestyrelsesmødet den
  158. januar
  159. …” - 21 - af et referat fra revisionsudvalgets møde den
  160. januar 2011, sendt af lotte pind den
  161. januar 2011 til revisionsudvalget med kopi til mødedeltagerne, fremgår blandt andet følgende: ”… deltagere revisionsudvalget steen hove allan ottsen gitte buchholtz lotte pind kpmg torben bender kpmg anders duedahl-olesen deloitte henrik priskorn deloitte per rolf larssen … punkt 2 nedskrivninger bankens principper for nedskrivninger blev drøftet, herunder længden af beta- lingsrækker samt forskel på sikkerhedsværdier i betalingsrækker og sikker- hedsværdier til brug for det individuelle solvensbehov. bankens revisorer er i gang med gennemgang af bankens materiale på engagementerne og oplyste at deres spørgsmål i mindre grad vedrører boligudlejningsejendomme. revisorerne oplyste, at de ikke er færdige med revisionen af nedskrivningerne pr.
  162. december
  163. revisorerne bemærkede dog, at nedskrivningerne ud- over forværring af visse engagementer også reflekterer, at den nuværende le- delse har en ændret tilgang til værdiansættelse and den tidligere ledelse, som havde en mere langsigtet strategi. det blev aftalt, at revisorerne mandag den
  164. januar 2011 skulle fremsende li- ster over engagementer, hvortil der er spørgsmål, og at revisorerne derefter skulle sætte sig sammen med bankens kreditmedarbejdere for at få drøftet de pågældende engagementer. herefter blev der aftalt møde mellem banken og revisorerne torsdag den
  165. januar kl. 9.30 til kl. 13.00 for en gennemgang af de- res bemærkninger. bankens bestyrelse har modtaget materiale på 125 engagementer, men dette materiale er endnu ikke tilgået revisionen, hvilket vil ske senere i dag. revisionsudvalget ønskede, at modtage information omkring revisorernes gennemgang af bankens engagementer, hvilket revisorerne gerne gør. samtidig blev det oplyst, at revisorerne ved gennemgang af betalingsrækkeme tager ud- gangspunkt i ledelsens hensigt med engagementeme, hvorfor revisorernes ar- bejde ikke vil udfordre denne vurdering. revisoreme ønsker at modtage betalingsrækker på 01v engagementer samt specifikation af de samlede nedskrivninger og individuel solvensbelastning. hermed bliver det muligt at foretage en opdeling af engagementerne i, hvilke der medfører nedskrivning samt hvilke der giver solvensbelastning. herudover oplyste revisorerne, at det kunne være hensigtsmæssigt at modtage en robusthedsanalyse. bankens ledelse oplyste, at denne findes i prospektet samt er identisk med de tidligere oplyste tal. bankens ledelse har ikke færdigvurderet principperne for opgørelse af ned- skrivningerne pr.
  166. december 2010, hvorfor tidsplanen hen mod offentliggø- - 22 - relse af årsrapporten bliver ændret. det blev aftalt, at økonomi skal komme med en sidste frist for, hvornår nedskrivningerne kan fastsættes under hensyntagen til at der fortsat er rimelig tid til, at foretage udarbejdelse af årsrapport, opgørelse og udarbejdelse af individuelt solvensbehov, beskrivelse af corporate gove- mance m.v. punkt 3 orientering fra bankens bestyrelsesformand bankens bestyrelsesformand oplyste, at der har været uformel dialog mellem banken og finanstilsynet omkring bankens nedskrivninger mv. samt den grov- plan banken arbejder efter. punkt 4 anvendt regnskabspraksis den fremsendte anvendte regnskabspraksis indeholdt revisorernes kommenta- rer. når bankens samlede regnskab foreligger, kan der komme rettelser hertil, hvilket er naturligt i forhold til vurderingerne omkring bankens engagementer. punkt 6 næste møde der er indkaldt til næste møde den
  167. februar 2011 fra kl. 15.00 til 17.
  168. det blev diskuteret hvorvidt der skulle indkaldes til et møde før den
  169. februar 2011, men da alle er fleksible i forhold til at mødes, blev det besluttet at se tiden an for, hvornår et møde eventuelt er hensigtsmæssigt. …” af referatet fra et bestyrelsesmøde, som blev afholdt i amager- banken den
  170. januar 2011, fremgår blandt andet følgende: ”… samtlige medlemmer deltog, ligesom mødet blev overværet af adm. direktør steen hove og bankdirektør allan ottsen. gæster: lotte pind og lars højrup nielsen der orienteredes om arbejdet i revisionsudvalget, hvor der sigtes mod et fælles udgangspunkt for det fremtidige arbejde, herunder klarlæg- gelse af ændringer i vurderinger samt fastlæggelse af historik. der orienteredes om den skønnede udvikling i boniteten i engagements- porteføljen og med henblik på at give et samlet overblik omdeltes ud- kast til simuleringer i fremtidige nedskrivninger. et mere gennemar- bejdet materiale, med direktionens og revisionsudvalgets indstilling, vil sidenhen blive udsendt til bestyrelsen. referat fra revisionsudvalgsmøde den
  171. januar 2011 blev omdelt, og hans boye clausen redegjorde for det løbende arbejde. … 2.6 direktionens dialog med revisionen i fortsættelse af drøftelserne under dagsordenens punkt 1.6, oriente- redes om direktionens møder med de eksterne revisorer, hvorunder også intern revision har deltaget. møderne blev holdt i en åben og god tone men uden nogen form for konklusion
  172. 7 organisation og personale den nye organisation på erhvervsområdet var på plads, og flemming vollertzen og niels vestermark havde formeret de to grupper i work- out funktionen, således at der var ro om det fremtidige arbejde. steen hove orienterede om processen i forbindelse med formering af et ejendomsselskab hvor en strukturering henstod til efter regnskabs- aflæggelsen. steen hove påpegede, at banken som bekendt fremover ville fremstå som en slankere bank med en reduceret balance og uden eksempelvis - 23 - ... der var derfor behov for, også af formelle grunde, at indlede kon- struktive forhandlinger med personaleforeningen … … lars højrup nielsen tiltrådte mødet. 4.4 compliance årsrapport 2010 lars højrup nielsen præsenterede kort bankens compliance-funktion, som var relativt ny. der var foreløbigt fokuseret på investeringsområ- det, hvor der var udarbejdet rapporter om efterlevelse af reglerne af kend-din-kunde-princippet (indsigt). egnethedstest (hensigtsmæs- sighed) og om best execution (spørgsmålet om at stille de rigtige pri- ser). endvidere blev konklusionerne fra compliance årsrapport 2010 drøftet og lars højrup nielsen redegjorde for områdets plan for 2011, som var aftalt med direktionen. sammenfattende var området kommet godt i gang, men der var be- hov for at få dækket resten af området ud over investering. 6.
  173. lars højrup nielsen havde deltaget i mode med … den
  174. januar
  175. det var lars højrups opfattelse, at intentioner var at lukke pænt ned i forhold til banken, og han og hans medarbejdere fremstod velforbe- redte og imødekommende. … ad punkt
  176. foreløbig gennemgang af engagementer iii … der blev overordnet orienteret om det foreliggende materiale og de konkrete engagementer, der alle gennemgås på mødet den
  177. februar
  178. … der orienteredes om … hvor det nuværende engagement i banken andrager dkk 239 mio. bankens nominelle pant er dkk 209 mio. og ejendommen er alene finansieret i amagerbanken. det var direktio- nens indstilling, at amagerbanken køber … ejerandel på 90% for dkk
  179. … bevarer ejerandel pa 10% og forestår fremadrettet administration af ejendommen samt forhandlinger med potentielle lejere. i forbindel- se med indgåelse af lejekontrakt med … forhøjes kreditten med dkk 15,5 mio. til dkk 254,5 mio. bestyrelsen tilsluttede sig indstillingen. …” af et notat under overskriften ”oversigt over nedskrivningssimulering iv” fra steen hove og michael ahm, dateret
  180. januar 2011, og bilagt oversigt over en del af bankens engagementer med oplysning om engagementets stør- relse, afskrivning pr.
  181. december 2010, restgæld, nedskrivning pr.
  182. de- cember 2010, eksponering m.v., fremgår blandt andet følgende: ”… vedlagt følger oversigt over foreløbig nedskrivningssimulering på de 169 største engagementer pr. 30.09.
  183. de enkelte kolonner i tabellen læses således:

(1): bevilget engagement (er overvejende opgjort pr. 31.10.10 og - 24 - 30.11.10)
(2): nedskrivning pr. 30.09.10 som anført i 3. kvartalsregnskab
(3): solvensreservation pr. 30.09.10 — de tal som indgår i vores sol- vensbehovsopgørelse pr. 30.09.10
(4): den i iii-notatet opstillede simulerede nedskrivning
(5): simuleret påvirkning af resultatopgørelse i 2010q4:
(2)minus
(5)
(6): den i iii-notatet opstillede simulerede solvensreservation disse 6 kolonner er således et udpluk af tidligere udleveret materiale — se venligst listen dateret 21.01.11 (nederste venstre hjørne).
(7): afskrivninger foretaget i 4. kvartal 2010, som — alt andet lige — reducerer engagement og simuleret nedskrivning ligeligt
(8): for så vidt angår de 25 største simulerede nedskrivningsændrin- ger, er disse baseret på betalingsrækker. disse betalingsrækker har været drøftet med revisionen. endvidere er betalingsrækkerne blevet formidlet til finanstilsynet
(9): simuleret påvirkning af resultatopgørelse i 2010q4 baseret på be- talingsrækker
(2)minus
(7)plus
(8)
(10): simuleret solvensreservation efter nedskrivningssimulering ba- seret på betalingsrækker (simuleringen udestår, men vil foreligge til bestyrelsesmødet) med udgangspunkt i tallene for de 65 første engagementer skal der knyttes følgende kommentarer: driftspåvirkning af de simulerede nedskrivninger reduceres fra 3.009 mio.kr. til 2.603 mio.kr. (de væsentligste grunde er angivet i notat iii og relaterer sig til betalingsrække på 4 år på boligejendomme med po- sitiv likviditet) samt medtagelse af sikkerhedsværdi af børsnoterede aktier til børsnoteret kurs det er forventningen, at en væsentlig del af denne reduktion af de si- mulerede nedskrivninger vil blive afspejlet i et forhøjet individuelt solvensbehov på de relaterede engagementer. på basis af de 169 første engagementer skal der knyttes følgende kommentarer: der er nu blevet simuleret på engagementer svarende til 21.334 mio.kr. — dette tal kan ikke sammenlignes med ét tal fra regnskabet (bl.a. som følge af at engagementerne ikke er blevet opsamlet på én dag) driftspåvirkningen af denne simulering kan opgøres til 2.974 mio.kr. — dette tal vil dog blive justeret i takt med at de sidste betalingsræk- ker registreres i løbet af de kommende dage …” med handelsdag den
  1. februar 2011 købte jens hintze de om- handlede aktier i amagerbanken a/s for i alt 127.629 kr. incl. kurtage. af referatet fra et bestyrelsesmøde, som blev afholdt i amager- banken den
  2. februar 2011, fremgår blandt andet følgende: ”… samtlige medlemmer deltog, ligesom mødet blev overværet af adm. direktør steen hove og bankdirektør allan ottsen. - 25 - gæster lotte pind, michael ahm, lars højrup nielsen, gitte buch- holtz, torben bender, anders duedahl-olesen, henrik priskorn og per rolf larssen. … 2.
  3. solvensberegningsgennemgang af principper på baggrund af det udsendte materiale gennemgik lotte pind nøje principperne for bankens solvensberegning og forskellen på solvens- procent og individuel solvens, herunder en detaljeret behandling af hvert enkelt punkt i den konkrete opgørelse af bankens individuelle solvens. det aftaltes, at lotte pinds planchemateriale eftersendes til bestyrelsen. bestyrelsen drøftede fastsættelsen af kunders placering i pd-systemet, hvor den endelige placering måtte ses i sammenhæng med forvent- ninger og syn på verden. pd'erne er fastsat efter finanstilsynets ret- ningslinier. … ad punkt
  4. gennemgang af engagementer iv revisorerne ved torben bender og anders duedahl-olesen, kpmg, samt henrik priskorn, deloitte og bankens revisionschef gitte buch- holtz tiltrådte mødet. per rolf larssen, deloitte tiltrådte senere under gennemgangen af engagementer. endvidere deltog lars højrup nielsen og michael ahm. formanden fastslog indledningsvis, at formålet med den efterfølgen- de gennemgang var, at hele bestyrelsen kunne føle sig tryg ved vur- deringen af bankens engagementer, samt at bestyrelsens medlemmer kunne få en fornemmelse af, hvorledes oplægget til engagements gennemgang fra banken vurderes af revisionen. formanden bemærkede, at bestyrelsen og revisionen nu havde mod- taget det
  5. ringbind med engagementer -- som det sidste i den løben- de proces - og de fremsendte specificerede betalingsrækker med fyl- dige bilag. forud for gennemgangen af engagementer omdeltes revideret over- sigt over engagementsgennemgang for 169 største engagementer rangordnet top-down efter nedskrivninger i
  6. kvartal
  7. der var i alt beløbsmæssigt gennemgået ca. 80% af bankens udlån svarende til 95% af bankens erhvervsudlån, og det samlede nedskrivningsbehov i 04 herfor udgjorde et tal i størrelsesordenen dkk 3 mia. der omdeltes endvidere notat af
  8. februar 2011 fra finanstilsynet in- deholdende spørgsmål i forbindelse med bankens engagementer. lars højrup nielsen bemærkede supplerende, at finanstilsynets spørgsmål berørte, hvorfor banken ikke benyttede de hidtidige indgangsvinkler til vurdering af engagementer. bestyrelsen gennemgik udvalgte dele af det samlede materiale, her- under en — flere timelang - detaljeret gennemgang af de 25 største nedskrivningsengagementer i q
  9. steen hove orienterede om det løbende arbejde med revisorerne, som efter hans vurdering fandt sted i god dialog. steen hove henviste til en stikprøveundersøgelse, som kpmg efter anmodning fra bankens ledelse havde foretaget af bankens engagementer, der er mindre end dkk 15 mio. kpmg's notat om stikprøvevis gennemgang af mindre og mellemstore engagementer blev omdelt, og steen hove påpegede, - 26 - at resultatet af gennemgangen var ubehagelig, idet der fordelt på klassifikationsgrupperne var en forholdsvis stor repræsentation af en- gagementer med dårlig bonitet. torben bender bemærkede, at resultatet måtte tages med et gran salt, idet undersøgelsen var en ren skrivebordsøvelse uden dialog med de sagsansvarlige, ligesom der var tale om en meget begrænset stikprøve på 50 engagementer. notatet måtte således betragtes som en negativ temperaturføler, men et ordentligt grundlag kunne kun tilvejebringes ved en større undersøgelse. bestyrelsen drøftede materialet grundigt. vedrørende ejendomme anførte lars højrup nielsen, at bankens grundlag for vurdering var godt og sobert, og at der modsat tidligere nu også var anvendt eksterne vurderinger og udtalelser. jens peter toft forespurgte tit sektorstandarden for åremål i betalings- rækker, og steen hove redegjorde for valg af parametre, hvor der var anvendt en gennemsnitsbetragtning i forhold til sektoren. anders duedahl-olesen anførte, at betalingsrækken skal afspejle den lagte handlingsplan, og henviste til, at finanstilsynet specifikt havde godkendt de i banken anvendte modeller. torben bender nævnte supplerende, at man i sektoren typisk ser maksimalt 3 — 5 år. kun amagerbanken havde revisionen bekendt anvendt mere end 5 år. bestyrelsen drøftede sammenhængen mellem nedskrivninger og sol- vens. lars højrup nielsen redegjorde for og eksemplificerede, hvorledes man forholdt sig til konkrete bud på ejendomme ved konkurs, og om- talte problemstillinger ved værdisætning af sælgerpantebreve. dette var ikke tidligere analyseret, ligesom grundlaget for at vurdere kom- manditister var spinkelt. det var opfattelsen, at dette ikke kun gjaldt amagerbanken. bestyrelsen drøftede overordnet bankens engagementer med virk- somheder i lift-branchen, og på baggrund af resultatudviklingen i vis- se virksomheder samt markedsvurderinger blev det fastslået, at der ikke laves såkaldte hair-cuts. lars højrup nielsen oplyste, at også meget illikvide børsnoterede værdipapirer skal tages op til børsværdi, men der afsættes et forhøjet solvensbehov. endelig redegjordes for værdisætningen af tilgodeha- vender/ejerandele i unoterede anparter, hvor målet var en nøgtern vurdering fra sag til sag. på formandens forespørgsel til gennemgangen kunne torben bender fastslå, at revisionen var nået langt, men der udestod fortsat en min- dre væsentlig opfølgning. det var torben bender's vurdering, at der grundlæggende ikke ville blive flyttet væsentligt på tallene, og at man følgelig ikke havde væsentlige bemærkninger til det samlede ned- skrivningsbehov. sammenfattende kunne det fastslås, at banken stort set var færdig med udredningsarbejdet og gennemgangen af de 25 beløbsmæssigt største nedskrivningsengagementer i q 4, og at det gav et godt grund- lag for vurdering. der havde været afholdt møde med op mod 75% af de pågældende kunder. lars højrup nielsen kunne bekræfte jens peter tofts spørgsmål om, hvorvidt banken havde sikret sig et tilstrækkeligt godt og grundigt - 27 - beslutningsgrundlag for de vurderinger, der ligger til grund for de be- regnede nedskrivninger, herunder bl.a. gennemgang af regnskaber, vurdering af sikkerheder, eventuelle eksterne vurderinger af ejen- domme, samtaler med kunderne m.m. anders duedahlolesen kunne bekræfte, at revisionen var enig heri. michael ahm bemærkede, at finanstilsynet også betragtede bankens vurderingsgrundlag som tilstrækkeligt. anders duedahl-olesen bemærkede, at bankens engagementer var meget komplekse, og på spørgsmålet om, hvorvidt bankens engage- menter var mere komplekse end hvad der normalt ses i andre penge- institutter, kunne revisionen entydigt bekræfte dette. det var anders duedahl-olesen's vurdering, at det er en mere norma- liseret måde engagementerne håndteres på nu. tidligere havde der været en stor tillid til, at kunderne selv løste problemerne. lars højrup nielsen bemærkede supplerende, at efter hans opfattelse havde banken tidligere muligvis fokuseret mere på problemløsning end kreditvurdering. det var generel praksis at større engagementer blev behandlet en gang årligt, men ikke med en almindelig opfølgning med sædvanlig økonomirapportering. lars højrup nielsen kunne oplyse, at der for mindre mere almindelige kunder i banken var en forsvarlig rapporte- ring. der var ifølge lars højrup nielsen mulighed for at lave større ned- skrivninger, såfremt der skulle laves "rent bord". den forrige ledelses strategi, om at undlade at realisere sikkerheder var efter hans opfattel- se et resultat af bankens manglende handlefrihed. de utilstrækkelige nedskrivninger havde medført, at banken ikke have "råd" til at realise- re sikkerheder. der har været sneboldeffekt, hvor problemerne/engagementerne bli- ver større og større. sagt med andre ord var der sendt gode penge ef- ter dårlige, fordi der ikke var andet valg. der havde været daglige møder med ekstern revision i den sidste uges tid. lars højrup nielsen fremhævede, at der ikke var anvendt en konservativ vurdering. om generelle problemstillinger oplyste lars højrup nielsen. der er åbenlyst konkurstruede virksomheder med engagement på ca. 2,1 mia., dødsboer/konkurser på ca. 1,7 mia., og dokumenterede par- keringshandler for ca. kr. 1,4 mia. der var gode ejendomsskemaer med højt detailniveau, men der havde været op til 14 år betalingsrække med variabel rente og høj indekse- ring af husleje. bestyrelsen fandt at en så lang tidshorisont ikke var forsvarlig. banken havde flere kritiske engagementer med andelsboliger, der pludselig kunne dukke op som problemsager med offentlig bevågen- hed. sammenfattende noterede bestyrelsen at forøgelsen i nedskrivninger fra
  10. juni 2010 til nu efter revisorernes opfattelse kunne tilskrives en udvikling med forringelse af engagementer, en normaliseret kredittil- gang til engagementer samt ændrede afkastkrav. torben bender fandt beskrivelsen genkendelig, om end det er vanske- ligt at kvantificere de enkelte elementer. - 28 - formanden konkluderede, at en enig bestyrelse var tilfreds med gen- nemgangen og al direktionen på bestyrelsesmøde den
  11. februar ville komme med en endelig indstilling til det samlede behov for nedskriv- ninger. henrik priskorn bekræftede, at revisorerne ikke havde fundet anled- ning til at anlægge en væsentlig anden vurdering. formanden orienterede revisorerne om sine samtaler med de store pengeinstitutter samt myndigheder, herunder det planlagte møde med økonomi- og erhvervsministeriet. … torben bender rejste spørgsmål om eventuel meddelelsespligt jf. lov- givningen. det aftaltes, at revisorerne deltager i møde på formandens kontor fre- dag den
  12. februar 2011 kl. 16.
  13. mødet blev herefter hævet kl. 17.15 …”. af referatet fra et bestyrelsesmøde, som blev afholdt i amager- banken den følgende dag kl. 17.15, fremgår blandt andet følgende: ”… samtlige medlemmer deltog, ligesom mødet blev overværet af adm. direktør steen hove og bankdirektør allan ottsen. gæster: gitte buchholtz, torben bender, anders duedahl-olesen, henrik priskorn og per rolf larssen. formålet med mødet var, at bestyrelsen skulle tage endelig beslutning om nedskrivninger, gruppevise nedskrivninger, ledelsesmæssigt skøn samt solvensreservation. formanden orienterede om møde afholdt d.d. med økonomi- og er- hvervsministeriet, finansministeriet og nationalbanken, hvor også steen hemmingsen og steen hove havde deltaget. banken havde ori- enteret om de i bestyrelsen drøftede talstørrelser, som også bankens eksterne og interne revision havde anerkendt. økonomi- og erhvervsministeriet havde givet en åbning ved at bringe den hybride kapital i spil men der var ingen umiddelbar forventning om, at staten kunne tilføre friske penge. der orienteredes om, at banken i løbet af weekenden ville rette hen- vendelse til de to største aktionærer. … der omdeltes oversigt over nedskrivninger samt beslutningsnotat til bestyrelsen. enig bestyrelse og direktion tiltrådte med følgende ord- lyd: … ”… i perioden fra ultimo november 2010 til primo februar 2011 er de 169 største engagementer blevet gennemgået med henblik på at fast- lægge nedskrivningsbehovet mm. for
  14. kvartal
  15. de 169 engagementer repræsenterer beløbsmæssigt ca. 80% af alle en- gagementer og ca. 95% af alle erhvervsengagementer. formålet med engagementsgennemgangen har været at sikre en kor- rekt angivelse af:
  16. risikomarkeringen på det enkelte engagement (objektiv indikation - 29 - for værdiforringelse, svag eller ingen)
  17. de enkelte engagementers samlede størrelse herunder værdiansæt- telse af eventuelle sikkerheder
  18. nedskrivningsbehovet resultatet af foreløbige simuleringer har været forelagt bankens be- styrelse og revisionsudvalg. de seneste 2 uger har der været en meget tæt dialog med såvel intern som ekstern revision om opgørelsen af de enkelte engagementer som skitseret i de 3 punkter. den interne og den eksterne revision har ge- nerelt ikke fundet anledning til at anfægte gennemgangen og dennes samlede konklusioner. med udgangspunkt i denne gennemgang og efter nøje gennemgang på bestyrelsesmøde den
  19. februar med deltagelse af den eksterne og den interne revision vedtager bestyrelsen at tiltræde direktionens ind- stilling om, at der indregnes yderligere nedskrivninger på 3.144 mio. kr. i
  20. kvartal
  21. heri er indeholdt nedskrivning på 381 mio. kr. meddelt ved selskabsmeddelelse nr. 60-2010 af
  22. november
  23. der henvises i den forbindelse til vedhæftede oversigt over nedskriv- ninger. dette beløb fremkommer ved en nedskrivning på 3.094 mio.kr. på de 169 største engagementer samt i alt yderligere afsat 50 mio. kr. vedrø- rende gruppevise nedskrivninger, oiv-engagementer under 15 mio kr. samt ledelsesmæssige skøn. bestyrelsen og direktionen må herefter konstatere, at amagerbanken er i en fil § 247 situation, hvor banken har tabt egenkapitalen og er insolvent eller må påregne at blive insolvent. bestyrelsen er enig i, at dette meddeles finanstilsynet, der i så fald vil fastsætte en frist til reetablering af kapitalen og at amagerbanken her- efter skal afvikles gennem finansiel stabilitet a/s under bankpakke iii, såfremt der ikke forinden fristens udløb er fundet en anden løs- ning. bestyrelsen bemyndiger niels heering og steen hove til at forhandle og underskrive overdragelsesaftale og andre nødvendige dokumenter med finansiel stabilitet a/s, dets bankdatterselskab og finanstilsynet.
  24. februar 2011 kl. 19.25 …” revisorerne havde ikke bemærkninger til bankens ordlyd. bestyrelsen drøftede meddelelsespligt og kommunikation. endvidere gennemgik bestyrelsen bankens §75 meddelelse, og med henblik på koordinering heraf med de eksterne revisorer blev det af- talt, at revisorerne deltager i bestyrelsesmødet søndag den
  25. februar 2011 kl. 14.
  26. revisorerne forlod mødet. uden at det var personrettet og uden at lægge afstand til ovennævnte beslutningsnotat fandt tina fogh aagaard, john skafte og jannik hindsbo anledning til at udtrykke forundring over, at vurderingerne af talgrundlaget for bankens nedskrivninger havde bevæget sig så meget over et relativt kort tidsrum, henset til at det fra flere sider var samme personkreds som havde vurderet dengang som nu. dan han- sen tilføjede, at han ligeledes undrede sig, idet fs havde undersøgt bankens engagementer over en periode på 5 måneder, inden banken modtog betingelserne for garantien, og at der nu på en kortere perio- - 30 - de var fremkommet så mange flere nye oplysninger. ud over forvær- ringen i engagementerne måtte der konstateredes en anderledes til- gang til kreditbehandlingen fra alle sider. jens peter toft bemærkede, at ekstern revision den
  27. februar 2011 havde sagt, at der nu var en mere normal tilgang til værdiansættelserne, hvortil dan hansen sva- rede, at revisionen ikke tidligere havde fortalt, at der havde været en unormal værdiansættelse og denne information havde været nyttig at have pga. de beslutninger, som var laget i løbet af
  28. mødet blev herefter hævet kl. 20.30 …”. i en selskabsmeddelelse af
  29. februar 2011 meddelte bestyrelses- formand niels heering og adm. direktør steen hove på vegne ama- gerbanken a/s blandt andet, at bankens egenkapital var tabt, og at banken ville indgive konkursbegæring. i en følgende selskabsmeddelelse meddelte advokat boris fre- deriksen på vegne kuratorerne, at banken var taget under konkurs- behandling den
  30. februar 2011 kl. 07.05 med advokat jørgen holst og ham som kuratorer. den
  31. april 2011 anmeldte jens hintze et erstatningskrav i boet for sit tab i forbindelse med køb af aktierne den
  32. februar
  33. kra- vet blev af kurator registreret som et krav efter konkurslovens §
  34. ved fordringsprøvelse den
  35. oktober 2012 blev kravet afvist. den
  36. august 2011 afgav finanstilsynet i henhold til § 352 a i lov om finansiel virksomhed en redegørelse om forløbet op til ama- gerbanken a/s’ konkurs. af redegørelsen fremgår blandt andet føl- gende: ”… da amagerbankens bestyrelse den
  37. februar 2011 traf den oven- nævnte beslutning om de betydelige nedskrivninger, var der tale om intern viden, der skal offentliggøres i medfør af værdipapirhandelslo- ven. i medfør af § 27, stk. 6 i denne lov har udstederen dog adgang til at udsætte offentliggørelsen af intern viden i en begrænset periode og under forudsætning af, at den interne viden holdes fortrolig. som det fremgår af bestemmelsen sker dette på udstederens (amagerbankens) eget ansvar. det vil sige, at det var amagerbankens eget ansvar at vurdere, om der forelå tilstrækkeligt tungtvejende grunde til en ud- sættelse …” af redegørelsens konklusion fremgår det blandt andet, at ban- - 31 - kens økonomiske svækkelse, som førte til bankens konkurs, hovedsa- geligt skyldtes en forringelse af sikkerhedernes værdi med nedskriv- ninger til følge, og at disse nedskrivninger også beroede på den nye ledelses mere forsigtige regnskabsmæssige skøn. det er under sagen oplyst, at den forventede dividende i boet til krav efter konkurslovens § 97 er på mellem 84,4 % og 90 %. forklaringer jens hintze har forklaret, at han er uddannet ingeniør, har taget en hd og i dag er selvstændig. han havde været kunde i amager- banken for mange år siden, men havde ikke tidligere haft aktier i banken. han modtog ikke rådgivning fra banken i forbindelse med købet. der var på købstidspunktet ingen indikation af, at banken skulle være på vej mod konkurs. han havde undersøgt forholdene omkring banken grundigt og også læst, at der var sket en nedskriv- ning, og at der derefter var kommet ro. han forventede, at den nye ledelse ville kunne få banken til at overleve. han så muligheden for, at bankens engagement i ejendomsbranchen ville blive bedre ad åre. han kommer selv fra amager og ville også derfor gerne vise lidt so- lidaritet og støtte ved at købe aktier i banken. steen hove har forklaret, at han har en baggrund som advokat. han har også været ordførende direktør i midtbank og sad i danske banks bestyrelse, da han i sommeren 2010 blev kontaktet af henning kruse petersen fra finansiel stabilitet. henning kruse petersen fore- slog, at han skulle indtræde i amagerbankens bestyrelse ved general- forsamlingen i efteråret
  38. karsten ree ville gerne af med den gamle bestyrelse og havde i den anledning kontaktet finansiel stabi- litet, som var enig i udskiftningen. karsten ree havde allerede fået tina fogh aagaard indsat i bestyrelsen. han selv og steen hemming- - 32 - sen blev ved generalforsamlingen indsat af finansiel stabilitet. ud- pegningen af niels heering skete efter forslag fra ham, for han ville ikke være direktør, hvis n.e. nielsen var formand. han kendte ikke de øvrige bestyrelsesmedlemmer. medarbejderrepræsentanterne blev ikke valgt samtidig med de andre bestyrelsesmedlemmer, for de kør- te i en egen ”cyklus”. det var finansiel stabilitets opfattelse, at det var en fordel at beholde allan ottsen, da jørgen brændstrup fratråd- te, fordi der med jørgen brændtstrups fratræden forsvandt en masse viden. allan ottsen havde primært stabsfunktioner. for hans eget vedkommende var direktørposten ikke nogen livstidsstilling, men da han tiltrådte,var det heller ikke hans tanke, at han skulle komme til at lukke banken. opgaven var at få lavet et årsregnskab, hvorefter man så kunne finde frem til de kommende direktører, som kunne føre banken videre. som bankens ry var på daværende tidspunkt, var det umuligt at tiltrække kvalificerede kandidater. ønsket var at levere garantierne tilbage ubrugte. han fik en direktørkontrakt, som lignede den, som jørgen brændstrup havde haft bortset fra fratrædelsesgodt- gørelsen. bestyrelsen besluttede fra dag ét, at arbejdsgangene for hans vedkommende skulle være tilsvarende jørgen brændstrups. han kunne op- og nedskrue med 25 mio. kr. og skulle orientere be- styrelsen ved bevillinger på over 10 mio. kr. kompetencen til ned- skrivninger lå hos bestyrelsen. tidspunktet for udsendelsen af sel- skabsmeddelelsen af
  39. november 2010 var det mest presserende, for de stod med en nedsmeltet kreditorganisation med en ikke fungeren- de kreditchef. jørgen brændstrup havde fungeret i for mange funkti- oner på en gang, og organisationen manglede en erhvervskundechef i hovedafdelingen og en kreditchef. desuden var en af bankens store kunder trådt i betalingsstandsning. sagen havde været oppe at vende som bevillingssag i den gamle bestyrelse og var blevet sendt videre til den nye bestyrelse. niels heering erklærede sig inhabil, og mødet blev ledet af tina fogh aagaard. det endte med, at engagementet - 33 - måtte nedskrives. pressen skrev meget om det, og det resulterede i selskabsmeddelelsen af
  40. november
  41. udtrykket ”usikkerhed om nedskrivninger” skyldtes, at man i bestyrelsen på daværende tidspunkt ikke havde nok viden. forventningerne til basisindtjenin- gen var uændret. når steen hemmingsen og han ikke stemte for, så skyldtes det, at der ikke var et revideret kvartalsregnskab, og at de derfor ikke vidste nok til at fastslå bankens økonomi. på den anden side ville de heller ikke stemme imod, for det så ikke godt ud, hvis de to medlemmer udpeget fra finansiel stabilitet stemte imod. det ville virke som om, at der var noget galt, og de vidste egentlig ikke, om det var tilfældet. finanstilsynet mente først, at steen hemmingsen og han enten måtte stemme ja eller nej. så ændrede finanstilsynet holdning, og det medførte det forlig, der fremgår i det sidste afsnit i meddelel- sen. overordnet set skulle meddelelsen signalere usikkerhed om vi- den om bankens forhold. som ny direktør uden erhvervskundechef og kreditchef var han allerede bagud i forhold til årsregnskabet, som skulle være færdig i februar
  42. der skulle gennemgås engagemen- ter for over 20 mia. kr., herunder mange store engagementer, og han og medarbejderne var under et voldsomt pres. hvis banken havde været velfungerende, ville der løbende været blevet set på nedskriv- ninger, men bestyrelsen var blank på engagementerne, og situationen krævede beslutning. dokumentationsmaterialet skulle være i orden, og det arbejde startede ude i filialerne. jørgen brændstrup havde haft viden om alt, mens kreditchefen havde fungeret som ”seniorkonsu- lent”. værdiansættelserne til brug for årsrapporten krævede, at der skulle ses på de enkelte engagementer. det var teknisk omfattende og kompliceret. bankens solvens skulle måles, for solvensen er en pol- string mod fremtidige ulykker i form af kunder, der går ned. der skulle findes dokumentation for de enkelte nedskrivninger, og det var meget komplekst og omfattende. han udfærdigede den ”forelø- bige sagsgennemgang”af
  43. december 2010, fordi der ikke var nogen - 34 - kreditchef til at lave arbejdet. finansiel stabilitet havde stillet kredit- konsulenter til rådighed for, at banken kunne lave en vurdering, men den blev meget foreløbig og overfladisk. han informerede løbende bestyrelsen for, at bestyrelsen kunne tage stilling til sin holdning til engagementsgennemgangen med videre. han forsøgte at skyde sig ind på, hvor bestyrelsen ville hen. beregningerne var baseret på tal fra finansiel stabilitets folk. den ”foreløbige sagsgennemgang” af
  44. december 2010 udgjorde ikke et egentligt beslutningsgrundlag for be- styrelsen, for gennemgangen var foreløbig og blot lavet for at komme i gang med arbejdet. på det tidspunkt var der ikke et kvalificeret be- slutningsgrundlag for bestyrelsen, og en sådan kvalificeret viden fik de først til mødet i februar måned. han overvejede ikke på det tids- punkt at give nogen besked til fondsbørsen, for der var ikke noget at give besked om. det var anderledes med selskabsmeddelelsen af
  45. november 2010, for her kendte bestyrelsen de nøjagtige tal og havde den fornødne viden. de omtalte 23 engagementer i sagsgennemgan- gen fra
  46. december 2010 udgjorde ikke beslutningsgrundlag for be- styrelsen på daværende tidspunkt. tilsvarende var de tal, som næv- nes i ”foreløbig engagementsgennemgang ii” fra
  47. december 2010, foreløbige. det betød, at de var givet med alle forbehold. det var nødvendigt at gøre sådan, for arbejdet var ikke færdigt, og der fand- tes ikke et kvalificeret beslutningsgrundlag på daværende tidspunkt. der var tale om en rullende proces. sådanne notater ville nok ikke eksistere i almindelige banker med almindelige ledelser og bestyrel- ser, men han måtte gøre tingene anderledes, også for at opnå besty- relsens holdningstilkendegivelser til, hvorledes forretningen skulle rettes ind. i en bank er det ikke direktionen, der bestemmer afskriv- ningsmetoden. bankers kunder bliver ikke informeret, hvis banker laver nedskrivninger. nedskrivningerne findes under en ”korrektiv- konto” i regnskabet. de afskrivninger, som blev nævnt i den foreløbi- ge gennemgang af engagementer i bestyrelsesreferatet fra den
  48. de- - 35 - cember 2010, havde ikke noget at gøre med de senere nedskrivninger. den
  49. december 2010 havde de været igennem flere engagementer end ved gennemgangen af
  50. december
  51. bestyrelsesformanden, som havde forstand på ejendomme, havde sagt, at ejendommene var sat til for lavt et afkast. det blev nærmere undersøgt, for der var tale om en betydelig ejendomsportefølje med meget store værdier. det skulle sikres, at værdierne var opgjort rigtigt, så der blev foretaget nye vurderinger. vurderingerne viste sig senere at være troværdige, men på daværende tidspunkt manglede der tilstrækkelig information til, at de kunne tage stilling til, om vurderingerne var korrekte. de tal, der indgik i gennemgangen af
  52. december 2010 omkring de 65 en- gagementer, var bare eksempler, som var nødvendige for at forklare situationen. den eksterne vurdering af ejendommene fandt først sted, efter han tiltrådte som direktør. nogle af ejendommene var tidligere vurderet for højt. han opdagede også, at der var utinglyste ejerpan- tebreve for ca. en mia. kr. der blev brugt 15 mio. kr. for at få pante- brevene tinglyst. banken havde lånt nogle kreditchefer i andre penge- institutter for at få styr på situationen, og ved bestyrelsesmødet den
  53. januar 2011 var tingene ved at være lidt mere på plads. bestyrelsen tog ingen beslutninger om nedskrivninger på det pågældende møde. de fik ikke ekstern revisionsudvalgsindstilling før den
  54. januar
  55. kpmg havde været revisor for banken i mange år, og den vi- densudveksling, der fandt sted blandt den interne og eksterne revisi- on, skulle helst ende i konsensus. nedskrivningssimuleringen i nota- tet af
  56. januar 2011 var en opfølgning på de to tidligere notater. de var hele tiden blevet klogere på, hvad der var foregået i banken. det blev konstateret, at banken havde arbejdet med op til 14-årige beta- lingsrækker. det var helt useriøst, fordi det er umuligt at forudse, hvordan renteniveauet ville udvikle sig i de næste 14 år. finanstilsy- net havde også skrevet, at de lange betalingsrækker var uforsvarlige. revisionen gjorde opmærksom på, at betalingsrækker på tre til fem - 36 - år var de længst kendte, og bestyrelsen valgte derfor en betalings- række på fire år. oplysningen, som findes i notatet af
  57. januar 2011, var imidlertid ikke nok til at danne et beslutningsgrundlag. der skul- le laves konsekvensberegninger og undersøgelser med hensyn til alle tallene. de havde meget travlt, for teksten til årsregnskabet var endnu ikke lavet. han deltog i alle bestyrelsesmøderne, også det den
  58. ja- nuar 2011 under drøftelse af punkt
  59. det er ikke hans erindring, at der på det møde blev truffet nogen beslutninger om bankens fremtid, og efter hans mening kunne der heller ikke træffes nogen. i ”oversigt over nedskrivningssimulering iv” af
  60. januar 2011 var de børsnote- rede aktier optaget til børskurs, hvilket var helt efter reglerne. de vidste imidlertid godt, at hvis aktierne blev solgt, så ville kursen kunne falde. han mener, at oversigten af
  61. januar 2011 blev lavet til brug for bestyrelsesmødet den
  62. februar 2011 og overbragt til besty- relsesmedlemmerne inden weekenden før bestyrelsesmødet, så de havde tid til at læse oversigten og andet materiale inden mødet. der var to centrale temaer på bestyrelsesmødet den
  63. februar
  64. det ene tema var gennemgangen af solvenstallene, hvilket skete med bi- stand fra lotte pind for at sikre, at alle bestyrelsens medlemmer for- stod, hvad der foregik. det andet tema vedrørte bankens engagemen- ter og foregik ved en gennemgang af de 25 største engagementer. det var et meget omfattende møde. lars højrup var til stede for at svare på eventuelle spørgsmål. alt skulle være så gennemsigtigt som mu- ligt. det er muligt, at bestyrelsesformanden havde et møde med fi- nanstilsynet den
  65. januar
  66. han afholdt også selv møder med finanstilsynet for at få udveksle med finanstilsynet, så de var sikre på, at det var de rigtige tal, de arbejdede med. han havde kendskab til, at den tidligere ledelse igennem flere år havde forsøgt at sælge banken til andre pengeinstitutter. de sidste dage af januar 2011 var der møder med sydbanks direktion og også med jyske bank og han- delsbanken med henblik på salg. mødet med sydbank fandt sted den - 37 -
  67. januar 2011, mødet med handelsbanken den samme dag og mø- det med jyske bank den
  68. februar
  69. det var ham , der kontaktede de pågældende bankers øverste ledelser og foreslog, at de mødtes til en kop kaffe. ingen af bankerne var interesseret i køb eller fusion. på bestyrelsesmødet den
  70. februar 2011 blev der ikke truffet nogen be- slutning, men mødet blev rullet videre til dagen efter. man kunne muligvis godt have truffet beslutningen allerede på mødet den
  71. fe- bruar 2011, men der var brug for mere tid, hvorfor mødet blev udsat til fortsættelse den
  72. februar
  73. i weekenden den
  74. til
  75. februar 2011 blev karsten ree kontaktet endnu en gang og sagde nej til yder- ligere finansiering. tilsvarende meddelte danske bank og nordea. sektoren ville ikke bidrage yderligere, og teknisk set kørte så bank- pakke iii. han kan ikke erindre, hvorfor de kontaktede danske bank og nordea, men der var et kæmpe skattemæssigt underskud i ban- ken, og dermed havde banken en værdi, som ikke kunne udnyttes af banken selv. den finansielle verden er ikke større, end at de andre banker godt var klar over, at der var problemer. amagerbanken var ejendomstung, hvilket ikke var ret attraktivt på daværende tids- punkt. der blev i forbindelse med forhandlingerne med de andre pengeinstitutter underskrevet fortrolighedserklæringer, og der blev måske også fremvist nogle interne opstillinger over værdierne, uden han med bestemthed kan sige, hvad der gik videre til de andre pen- geinstitutter. han kan ikke sige, om banken havde kunnet fortsætte ved egen kraft. lars højrup nielsen har forklaret, at han kom fra en ansættelse i nykredit til kreditafdelingen i amagerbanken a/s den
  76. december
  77. hans ansvarsområde var kredit, jura og hvidvask mv. han refe- rerede direkte til steen hove og blev senere ansat af konkursboet. jørgen brændstrup havde efterladt et tomrum ved sin fratræden, og der var ikke nødvendigvis nogen, som kunne svare på spørgsmål i - 38 - afdelingen. som intern chef holdt han møder med den interne revisi- on omkring nedskrivninger. han havde aldrig før haft revisionen så tæt ind over sit arbejde, men af tidsmæssige årsager var det nødven- digt med en stor detaljeringsgrad. målet i december måned 2010 var at lære de 24 medarbejder i filialnettet og stabsnettet at kende og at kunne tage stilling til konkrete henvendelser i udlånsarrangementer. han måtte træde mere til end forudsat ved sin ansættelse, hvilket han drøftede med steen hove. steen hove havde ansat yderligere medar- bejdere med baggrund som erhvervskundechefer, men de tiltrådte først i starten af januar
  78. han havde til og med julen 2010 til at skabe sig et overblik og fastlægge noget til regnskabsaflæggelsen i starten af februar
  79. han blev involveret i regnskabet, der skulle afleveres til finanstilsynet efter den
  80. december
  81. detaljerne blev lavet i januar måned 2011, efter de kom tilbage fra juleferie. nedskrivningerne skulle søges dokumenteret, og der var tale om komplicerede engagementer. typisk var der 40 til 50 sikkerheder i forbindelse med hvert engagement. der skulle dokumenteres ned- skrivninger pr.
  82. januar
  83. han modtog oplysninger om seks til syv engagementer hver dag. de skulle igennem 50 til 60 engagemen- ter for at være a jour. der medgik to til tre timer pr. engagement og ofte også en efterfølgende dialog med de kundeansvarlige om, hvor- for engagementerne var optaget i regnskabet, som det var gjort. med hans erfaringer med ejendomme valgte han at spørge folkene fra ny- kredit til råds. de lavede eksterne stikprøver i de næste tre uger og holdt møder med revisionen i januar. i den ideelle verden kan man se på nedskrivningerne over længere tid, men her måtte man tage stil- ling over kort tid, fordi arbejdet skulle være færdigt. til sidst skulle der laves en solvensberegning. der skulle leveres et beslutnings- grundlag til direktionen, som igen skulle levere et sådant til bestyrel- sen. på bestyrelsesmødet den
  84. december 2011 havde han bare væ- ret til stede for at præsentere sig selv, men deltog ikke i øvrigt. han - 39 - havde heller ikke deltaget i bestyrelsesmødet den
  85. januar
  86. der- imod deltog han i mødet den
  87. januar 2011 fra punkt 4.4, og under punkt 6.4 præsenterede han de største kunder for bestyrelsen. på be- styrelsesmødet den
  88. februar 2011 skulle han præsentere bogførin- gen og deltog derfor i mødet i tre timer under det punkt, der vedrørte hans arbejde. alle engagementerne blev gennemgået på mødet, og bestyrelsen virkede tilfredse med hans gennemgang. han var usikker på, om bestyrelsen ville være enige i hans meget store nedskriv- ningstal og vidste heller ikke, hvad der var revisorernes opfattelse. han blev ikke informeret om bestyrelsens konklusion den
  89. februar 2011, men hørte først om den dagen efter. han havde ingen forvent- ninger om, at bestyrelsen ville træffe en beslutning hverken den
  90. el- ler
  91. februar
  92. de tal, som direktionen omtaler i sagsgennemgan- gen af
  93. december 2010, har han tidligere set, men har i øvrigt ikke kendskab til vurderingen. han har set notatet af
  94. december 2010 før, men kan ikke huske hvor. de tal, der omtales fra de 65 engage- menter i notatet af den
  95. december 2010, er helt sikkert blevet æn- dret senere. han havde kun set en håndfuld af engagementerne i de- cember måned 2010 og kan ikke nærmere angive i hvilket omfang, tallene er blevet ændret. han var godt klar over, at banken forsøgte at skaffe ny kapital, men han vidste ikke, hvordan det foregik, for han var ikke med i denne proces. han var dog bekendt med, at man hav- de kontaktet større finansielle institutter. det var helt normalt i bran- chen, at man brugte januar måned til at få de sidste tal på plads før det endelige regnskab, men i amagerbanken var man bagud, fordi man havde haft en ”kold start” i begyndelsen. gennemgangen af en- gagementerne m.v. kunne ikke være foregået hurtigere, end det ske- te. niels heering har forklaret, at han havde beskæftiget sig med banksektoren i mange år, før han i efteråret 2010 blev bedt om at ind- - 40 - træde som bestyrelsesformand i amagerbanken a/s’ bestyrelse. han var formand frem til konkursdekretets afsigelse og blev derefter af finansiel stabilitet bedt om at fortsætte i den nye bank. han havde oprindeligt kun kendskab til amagerbanken a/s ud fra, hvad han kunne læse af offentligt tilgængelige tal, herunder at der var en egen- kapital på 2,4 mia. kr. da han indtrådte i bestyrelsen i november 2010, var hans første prioritet at sætte sig ind i organisationen. han ønske- de at få en sund og ordentlig organisation op at stå, hvilket også var pålægget fra finanstilsynet. han havde forventninger om et positivt resultat på 50 mio. kr. han overtog ansvaret for regnskabet midt i processen, for regnskabet skulle ud den
  96. februar
  97. derfor kon- taktede han de andre store banker og bad om at ”låne” nogle medar- bejdere, hvilket var helt normalt for sektoren. der havde tidligere væ- ret for meget sammenfald af enkeltpersoner i organisationen. i mod- sætning til den tidligere ledelse ønskede han at sikre et godt samar- bejde med finanstilsynet, hvorfor han den
  98. november 2010 ringede til direktøren for finanstilsynet og aftalte et møde næste morgen. han orienterede finanstilsynets direktør løbende og orienterede også fi- nansiel stabilitet som følge af den stillede garanti. nogle gange fore- gik orienteringen per telefon og andre gange ved personligt møde. kompetencen til at træffe beslutninger om nedskrivninger forblev, som den havde været tidligere. under en vis grænse var det direktio- nen selv, der kunne træffe beslutning om at nedskrive, og ellers lå be- slutningskompetencen som ved alle væsentlige beslutninger hos be- styrelsen. grænsen var nok 25 mio. kr., hvilket også var grænsen for udlåning. en sådan grænse var meget almindelig i den pågældende slags virksomheder. der blev ikke truffet nogen beslutninger om nedskrivninger på bestyrelsesmødet den
  99. december
  100. de beløb på 2.675 til 2.937 mio. kr., som indgik i direktionens foreløbige enga- gementsgennemgang af
  101. december 2010, var ikke tal, som man havde lagt sig fast på. når estimatet 2.675 til 2937 mio. kr. ikke kunne - 41 - lægges til grund, så skyldtes det, at der kunne være væsentlige æn- dringer. disse ændringer kunne være på over 100 mio. kr. i et enkelt engagement. notatet af
  102. december 2010 udgjorde bare en simule- ringsøvelse fra et excelark og var et solvensestimat. notatet gav ikke bestyrelsen anledning til at informere fondsbørsen, og selv overveje- de han ikke denne mulighed før i slutningen af januar eller begyndel- sen af februar
  103. notatet af
  104. december 2010 var bare et oplæg til bestyrelsen, og der skulle helst være en afklaring i hver af de enkelte sager, før bestyrelsen kunne tage en endelig beslutning. det ville ha- ve været helt uforsvarligt for bestyrelsen at træffe nogen beslutning på grundlag af notatet af
  105. december
  106. det var muligt at hånd- tere problemsager som de 65 nævnte engagementer på forskellige måder. det kunne enten have været ved nedskrivninger eller reserva- tioner. nogle kunder havde måske også skaffet sig anden finansie- ring. en del af engagementerne var ejendomsrelaterede. nogle af dis- se engagementer viste sig at være gået ned i værdi, mens andre var gået op, efterhånden som engagementerne blev undersøgt. bestyrel- sesmødet den
  107. januar 2011 blev afholdt med henblik på forberedelse af årsregnskabet. det var på dette møde, at de første gang hørte om de lange betalingsrækker. der blev ikke truffet nogen beslutning om nedskrivninger som følge af konkurs hos nogle af kunderne. pr.
  108. januar 2011 havde finanstilsynet det samme materiale som bestyrel- sen inklusiv de løbende ændringer, og i slutningen af januar 2011 havde finanstilsynet materialet vedrørende de 65 største engagemen- ter. det var ikke hans opfattelse, at banken var ved at lukke. advokat jørgen bo bad ham i januar 2011 om at være dirigent på generalfor- samlingen i februar 2011, så for ham var det business as usual. han mente, at den tidligere bestyrelses nedskrivninger var for små og tro- ede bare, at banken ville kunne klare sig med nogle flere nedskriv- ninger. alle banker nedskrev på det tidspunkt. finanstilsynet fik det samme materiale som bestyrelsen i perioden op til den
  109. februar - 42 - 2011, og finanstilsynet havde jo kompetencen til at være uenige i nedskrivningerne. han overvejede ikke på noget tidspunkt at give markedet besked om yderligere nedskrivninger. det måtte efter hans opfattelse vente til årsregnskabet. såfremt de nødvendige nedskriv- ninger kun havde været på en mia. kr., så var banken formentlig kørt videre. der blev også arbejdet med muligheden for at fusionere med andre banker i dagene op til den
  110. februar
  111. han deltog f.eks. i møder med nationalbanken og undersøgte, om der af den vej var mulighed for inddækning. han deltog også i møde med erhvervsmi- nisteriet den
  112. februar 2011 for at skaffe frisk kapital. møderne med de andre banker startede formentlig omkring den
  113. januar eller
  114. januar 2011, hvor han selv kontaktede sydbank og sammen med steen hove var til møde med denne bank den
  115. januar
  116. han var også med til mødet med jyske bank den
  117. februar og
  118. februar
  119. der var drøftelser om overtagelse, det vil sige forsøg på salg af banken til både sydbank og jyske bank. for så vidt angik prisen, skulle kursen fastsættes efter den egenkapital, som de mente, der var til stede og den goodwill, der var inklusiv indtjeningsevne. der var også forslag om beløb til aktionærerne. han husker ikke præcist, om de også talte om det udskudte skatteaktiv. han var ikke af den opfat- telse, at det var nødvendigt at informere fondsbørsen, før situationen var klarlagt, hvilket ville sige den
  120. til
  121. februar
  122. under besty- relsesmødet den
  123. februar 2011 skulle bestyrelsen under punkt 6 for- holde sig til et oplæg om vurderingen af udlån. de eksterne revisorer var med, fordi de skulle godkende beløbene. det var sædvanligt at gøre sådan. hvis beløbene blev godkendt, ville de også derefter have arbejdet med at lave en årsberetning. det var et helt ordinært besty- relsesmøde, som var planlagt længe inden. de havde fået oplægget torsdag eller fredag før weekenden op til mødetidspunktet, så de havde weekenden og læse det i. han opfattede mødet den
  124. februar 2011 som en fortsættelse af mødet den
  125. februar
  126. han vil ikke - 43 - kunne sige, om der ville kunne være truffet en afgørende beslutning før på dette bestyrelsesmøde, men det var på det møde, at bestyrelsen måtte forholde sig til, om det var den rigtige opfattelse, der var af de værdier, der lå til grund for bankens eksistens. han havde indhentet vurderinger fra eksterne specialister, som var sagkyndige på ejen- domsmarkedet. den
  127. februar 2011 kunne man så se, at der var be- hov for nedskrivninger på over 3 mia. kr. den beslutning havde man ikke kunnet træffe i forbindelse med bestyrelsesmødet den
  128. januar 2011, hvor der fortsat blev arbejdet på nye vurderinger. bestyrelsen havde løbende fået vurderingerne af erhvervskunderne og havde omkring den
  129. januar 2011 vurderinger på omkring 80 % til 85 % af kunderne. disse vurderinger gav ikke grundlag for at træffe en be- slutning den
  130. januar
  131. han mente, at bestyrelsens deadline var den
  132. februar
  133. regnskabet og årsberetning blev aldrig færdige, og der nåede kun at blive lavet et udkast, der viste noget om driften og noget om balancen. parternes argumenter jens hintze har blandt andet gjort gældende, at han i henseende til værdipapirhandel er en almindelig forbruger. amagerbanken a/s handlede ansvarspådragende ved ikke at give fyldestgørende, retvi- sende og rettidige meddelelser til nasdaq omx copenhagen vedrø- rende bankens økonomiske stilling og behovet for væsentlige ned- skrivninger. derved overtrådte banken lov om værdipapirhandel § 27, stk. 1, for banken var forpligtiget til at offentliggøre tabene, uanset om man regnede med, at de var på 2,6 mia. kr. eller 2,9 mia. kr. hen- synet til fair handel med aktier bevirker, at banken skulle have offent- liggjort tabene tidligere, jf. lov om værdipapirhandel § 27, stk. 6, og den manglende offentliggørelse er i hvert fald i strid med en culpa- bedømmelse af forholdet. netop i bedømmelsen af, om amagerban- - 44 - ken a/s har handlet ansvarspådragende eller har begået ansvarspå- dragende undladelser, bør der anvendes en skærpet culpa-vurdering. i øvrigt har spørgsmålet om, hvorvidt værdipapirhandelsloven er overtrådt, vejledende betydning for culpa-vurderingen, men det har ikke afgørende betydning for sagen, om loven faktisk er blevet over- trådt. den interne viden burde have været offentliggjort langt tidlige- re. det kan ikke medføre ansvarsfritagelse for boet, at amagerbanken a/s fandt anledning til yderligere overvejelser før offentliggørelse, el- ler at banken fandt, at der først kunne ske offentliggørelse, når besty- relsen havde besluttet, at der var et nedskrivningsbehov. bestyrelsen var både gennem informationer på bestyrelsesmøderne og diverse re- ferater og notater, herunder blandt andet direktionens notat af
  134. de- cember 2010, tidligt bekendt med tabene, som ville underminere ban- ken, men undlod at underrette fondsbørsen. niels heering burde som bestyrelsesformand langt tidligere have givet offentligheden be- sked om de konstatere tab. ved at undlade at give fondsbørsen be- sked har ledelsen handlet ansvarspådragende, og boet må derfor ifalde erstatningsansvar over for jens hintze. jens hintze har endeligt gjort gældende, at boet er ansvarlig som følge af de mangelfulde og tvivlsomme vurderinger af de ejen- domme, som banken ejede eller havde pant i. der har været mangler i disse vurderinger, hvilket er den væsentligste del af årsagen til de store nedskrivninger. det gøres i den forbindelse gældende, at der har været tale om skrivebordsvurderinger uden fornøden inddragel- se af oplysninger om ejendommenes drift, stand og salgbarhed i mar- kedet. boet har blandt andet gjort gældende, at hverken amagerban- ken a/s eller dens ledelse har handlet ansvarspådragende over for - 45 - jens hintze, og at dennes krav på aktiekapital er et efterstillet krav i konkursboet. boet har overordnet gjort gældende, at boet kun kan ifalde et erstatningsansvar, såfremt erstatningskravet støttes enten på en over- trædelse af værdipapirhandelslovens § 27, stk. 1, eller på et erstat- ningsansvar som følge af et mangelfuldt eller misvisende børspro- spekt. at pålægge et konkursbos et generelt erstatningsansvar over for aktionærerne for bestyrelsens ansvarspådragende handlinger ville være i strid med de selskabsretlige regler og er ikke omfattet af de børsretlige beskyttelseshensyn. banken har hverken handlet ansvars- pådragende ved beslutningen om offentliggørelsen primo februar 2011 af behovet for yderligere nedskrivninger for
  135. kvartal 2010 eller i forbindelse med noget børsprospekt. videre har boet overordnet gjort gældende, at ledelsens håndte- ring de omfattede ejendomsvurderinger og ledelsens gennemgang af bankens udlån, herunder ledelsens ændrede tilgang til det regn- skabsmæssige skøn, skete som et led i forberedelsen af aflæggelse af årsrapporten for 2010 og var i overensstemmelse med sædvanlig bankpraksis og ikke ansvarspådragende. i forhold til jens hintzes anbringender om, at banken langt tid- ligere skulle have givet meddelelser om de foreløbige engagements- undersøgelser, har boet gjort gældende, at det er afgørende at vurde- re ledelsens dispositioner ud fra den situation, som ledelsen og ban- ken befandt sig i efter ledelsens tiltrædelse i november
  136. årsrap- porten for 2010 skulle aflægges den
  137. februar
  138. ledelsen tiltråd- te medio november 2010, hvorfor ledelsen havde et særdeles kom- primeret forløb med at forberede årsrapporten for 2010 frem til det planlagte regnskabsbestyrelsesmøde den
  139. februar
  140. hertil kommer, at bankens tidligere administrerende direktør, der havde haft en væsentlig rolle i såvel kreditindstillingen som kreditvurderin- gen af bankens største engagementer, var fratrådt. ved ledelsens til- - 46 - træden i november 2010 havde banken betydelige organisatoriske ud- fordringer og ledelsen havde kun en kort periode til at forberede års- rapporten for
  141. banken rekrutterede en række eksterne medar- bejdere fra den finansielle sektor med henblik på at foretage en om- fattende gennemgang af bankens engagementer. denne gennemgang blev påbegyndt i forlængelse af rekrutteringerne og var en nødvendig forudsætning for, at banken kunne aflægge en retvisende årsrapport for
  142. det er sædvanlig procedure i forbindelse med aflæggelsen af en årsrapport i en finansiel virksomhed, at en bank undersøger bo- niteten på bankens engagementer, herunder værdien af bankens sik- kerheder. alle tiltag fra november 2010 og frem til februar 2011 var sædvanlige dispositioner under de givne forudsætninger, som ban- kens ledelse stod med. denne proces krævede, at bankens stab og di- rektion i den forbindelse behandlede et meget betydeligt datagrund- lag. ved afslutningen af processen - og ikke før - stod det klart for le- delsen, at der skulle foretages yderligere og væsentlige nedskrivnin- ger. de ellers foretagne undersøgelser, herunder de foreløbige enga- gementsgennemgange, var ikke endelige eller tilstrækkelige præcise til at danne grundlag for en indstilling til bestyrelsen før regnskabs- bestyrelsesmødet den
  143. februar
  144. dette støttes af, at der ved præ- sentationen af de foreløbige undersøgelser på bestyrelsesmødet i banken den
  145. december 2010 blev indskærpet, at der var tale om fo- reløbige tal, som skulle behandles nøjere, ligesom det ved gennem- gangen på bestyrelsesmødet den
  146. januar 2011 igen blev fremhævet, at der ikke var tale om indstillinger fra direktionens side. af referatet fra revisionsudvalgsmødet den
  147. januar 2010 fremgår, at revisio- nerne ikke var færdige med revisionen af nedskrivninger pr.
  148. de- cember 2010, hvilket ligeledes støtter, at der fortsat blev arbejdet in- tensivt på forberedelsen af årsrapporten for
  149. arbejdet i revisi- onsudvalget blev drøftet på bestyrelsesmødet i banken den
  150. januar 2011, og det fremgår af referatet, at der ville blive fremsendt et mere - 47 - gennemarbejdet materiale med direktionens og revisionsudvalgets indstilling til bestyrelsen. det forhold, at den foreløbige engage- mentsgennemgang blev fremsendt til bestyrelsen den
  151. januar 2011, bevirker ikke, at beslutningen om nedskrivninger kunne have været foretaget på dette tidspunkt. det kan heller ikke ses som en egentlig indstilling til bestyrelsen, allerede fordi det fremgår af gennemgan- gen, at der fortsat ville blive arbejdet med opstilling af de sidste beta- lingsrækker, hvilket ultimativt ville påvirke nedskrivningssimulerin- gerne. det må lægges til grund, at direktionen og kreditafdelingen sammen med eksterne rådgivere helt frem til bestyrelsesmødet den
  152. februar 2011 arbejdede på at skaffe sig det nødvendige overblik over engagementernes stade. det var først på dette tidspunkt, at der var tilvejebragt en egentlig indstilling, som gav bestyrelsen et fyldestgø- rende beslutningsgrundlag for bankens nedskrivningsbehov. hver- ken direktionen, kreditafdelingen, den interne eller eksterne revision havde kunnet træffe selvstændig beslutning herom. under hensynta- gen til, at bestyrelsens stillingtagen til direktionens indstilling - ud- over at være af væsentlig samfundsmæssig betydning - havde direkte indflydelse på bankens overlevelse, blev bestyrelsens beslutning be- rettiget udskudt til næste dag, således at bestyrelsen havde tilstræk- kelig tid til at overveje, om den ville tiltræde direktionens indstilling. det er først, når en bestyrelse træffer en reel beslutning om at tiltræde direktionens indstilling om yderligere nedskrivninger, i dette tilfælde for
  153. kvartal 2010, at der opstår intern viden, der kræver offentliggø- relse efter værdipapirhandelslovens § 27 stk. 1,
  154. pkt. dette fremgår også af finanstilsynets redegørelse. hovedformålet med værdipapir- handelslovens § 27 er at sikre omsætningen og sikkerheden på det fi- nansielle marked, herunder at sikre et højt informationsniveau og en effektiv prisdannelse på de værdipapirer, der er optaget på regulere- de markeder. det ville således være i strid med bestemmelsens for- mål, såfremt et børsnoteret selskab skulle give meddelelse om enhver - 48 - relevant regnskabsoplysning, inden bestyrelsen havde relevant, nød- vendig og tilstrækkelig viden, og inden bestyrelsen reelt havde truffet en beslutning. det er først på det reelle beslutningstidspunkt, at de omhandlede forhold eller beslutninger med sikkerhed bliver gen- nemført. pligten til at offentliggøre bestyrelsens beslutning om ned- skrivningerne for
  155. kvartal 2010 indtrådte derfor først, da beslutnin- gen reelt blev truffet, dvs. konkret den
  156. februar
  157. det er heller ikke dokumenteret, at beslutningen reelt blev eller burde være blevet truffet på et tidligere tidspunkt. såfremt skifteretten måtte finde, at beslutningen reelt blev truf- fet på et tidligere tidspunkt end den
  158. februar 2011, eller at bestyrel- sen burde have truffet beslutningen om nedskrivningerne for
  159. kvar- tal 2010 forud for sagsøgtes erhvervelse af aktier den
  160. februar 2011, har boet subsidiært gjort gældende, at det var berettiget at udsætte offentliggørelsen indtil den
  161. februar 2011, jf. værdipapirhandelslo- vens § 27, stk.
  162. endelig har boet gjort gældende, at værdipapirhandelsloven ikke hjemler noget selvstændigt udvidet culpaansvar. jens hintzes køb af aktierne den
  163. februar 2011 må anses for et almindeligt speku- lationskøb, og at jens hintze blandt andet som følge af selskabsmed- delelsen af
  164. november 2010 købte aktierne med kendskab til risiko- en. det er et grundlæggende selskabsretligt og konkursretligt princip, at aktionærer ikke kan konvertere deres indskud i et kapitalselskab til et simpelt erstatningskrav mod konkursboet til skade for de øvrige simple kreditorer. det ville rykke afgørende på sammenhængen mel- lem en aktionærs risiko og mulighed for gevinst, som forekommer ved enhver aktieinvestering, og ville medføre, at aktionærerne alene havde fordelene ved en investering, mens kapitalselskabers simple kreditorer skulle afdække en betydelig del af risikoen ved aktionæ- rernes investering. - 49 - sø- og handelsrettens afgørelse efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer fra steen hove, niels heering og lars højrup nielsen, hvis forklaringer un- derbygges af de fremlagte mødereferater og notater i sagen, lægger skifteretten til grund, at amagerbanken a/s, som følge af den nød- vendige gennemgang af bankens engagementer frem til regnskabsaf- læggelsen, tidligst på bestyrelsesmødet den
  165. februar 2011 havde den fornødne viden til at træffe den beslutning om de nedskrivninger, som blev offentliggjort den
  166. februar
  167. det bemærkes, at det ikke har betydning for nærværende sag, at banken først offentliggjorde ta- bene den
  168. februar 2011 og ikke straks den
  169. februar 2011 eller den
  170. februar
  171. som sagen er forelagt, finder skifteretten det ikke godtgjort, at der ved bedømmelsen af amagerbanken a/s’ ansvar skal anvendes en særlig culpa-bedømmelse, eller at der skulle gælde en særlig cul- pa-norm i forbindelse med ansvar for aktiehandel eller en særlig skærpet culpa-vurdering i forhold til § 27 i værdipapirhandelsloven. skifteretten finder efter bevisførelsen heller ikke grundlag for at pålægge boet et erstatningsansvar som følge af ledelsens arbejde i pe- rioden frem til konkursen med fastlæggelse af værdien af de ejen- domme, som udgjorde en del af bankens værdier eller sikkerheder. for så vidt angår de ejendomsværdier, som banken frem til udskift- ningen af ledelsen i efteråret 2010 havde lagt til grund, bemærkes det, at jens hintze efter sin forklaring inden aktiekøbet havde sat sig grundigt ind i bankens forhold. jens hintze må derfor antages at ha- ve været udmærket bekendt med de økonomiske vanskeligheder, som banken havde haft fra sommeren 2010, herunder at banken var ydet garanti fra finansiel stabilitet, og at banken havde måttet foreta- ge nedskrivninger. jens hintze må derfor også antages at have været - 50 - bevidst om risikoen ved køb af aktier i banken. skifteretten tager her- efter boets frifindelsespåstand til følge. med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt. der er ved omkostningsfastsættelsen lagt vægt på sagens resultat, omfang og kompleksitet og på, at boet foreløbigt har afholdt udgif- terne til de nødvendige fem eksemplarer af materialesamlinger og ekstrakter med 20.837,50 kr. thi kendes for ret: amagerbanken aktieselskab under konkurs v/ kurator advokat boris frederiksen frifindes. inden 14 dage betaler jens hintze 55.837,50 kr. i sagens om- kostninger til amagerbanken aktieselskab under konkurs. jeanette melchior (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes sø- og handelsretten, den
  172. august 2014

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.