Obsah (5)

§ 133§ 95§ 97§ 61§ 59

- mae udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den 13. november 2015. p-64-14 x (advokat peter fogh) mod e. pihl & søn a/s under konkurs (advokat henrik sjørslev) indledning og

§ 133, har sag- søgeren, x, nedlagt påstand om, at sagsøgte, e.

pihl & søn a/s under konkurs, skal anerken- de 1.120.982 kr. som privilegeret krav i boet, jf.

§ 95, stk.

1. konkursboet har påstået frifindelse. -2- x har opgjort sit krav således:
2. vederlag for … … kr.
3. pension for ... … kr.
4. feriegodtgørelse … kr.
5. feriepenge optjent i perioden … … kr. 1.120.982 kr. sagen drejer sig navnlig om, hvorvidt x, som registreret direktør i det konkursramte selskab, reelt har udført ”arbejde i skyldnerens tjeneste”, eller om han som ledende medarbejder ikke kan anses for omfattet af

§ 95. sagens nærmere omstændigheder er følgende: e.

pihl & søn a/s havde rødder tilbage til 1887 og har siden 1947 været ejet af langvadfami- lien, og senest af søren langvad. ifølge en udskrift fra erhvervsstyrelsen er selskabet regi- streret med startdato den

1. maj
2. selskabets formål var at drive ingeniør- og entrepre- nørvirksomhed på nationalt og internationalt plan. af de historiske registreringer fremgår bl.a., at civilingeniør søren langvad den
3. april 1986 var en del af selskabets bestyrelse, og at han sammen med bent ottesen tillige udgjorde direktionen. om tegningsreglen hed det da, at ”selskabet tegnes af søren langvad alene, så længe han er direktør i selskabet, eller af bent ot- tesen i forening med et medlem af bestyrelsen eller af to medlemmer af bestyrelsen i forening”. i den følgende periode blev der registreret en række ændringer i bestyrelsen og direktionen, dog uden at dette ikke berørte søren langvads stillinger. den
4. juni 1998 blev eksportchef svend erik clemmensen således også registreret som direktør. den
5. juni 1998 blev sel- skabets vedtægter ændret, og den
6. august 1998 blev der registreret følgende tegningsre- gel: ”selskabet tegnes af søren langvad alene, så længe han er direktør i selskabet, eller af to direktø- rer i forening, eller af en direktør i forening med et medlem af bestyrelsen eller af to medlemmer af be- styrelsen i forening”. den
7. september 2001 registrerede erhvervsstyrelsen, at civilingeniør halldór p. ragnarsson og projektleder x begge tillige var indtrådt i direktionen med titel af direktører. direktionen bestod herefter af i alt fem personer. den
8. november 2001 udtrådte bent ottesen af direktionen, mens civiløkonom stefan langvad den
9. november 2002 blev registreret som direktør i selskabet. han udtrådte dog på ny den
10. juli 2007, hvorefter den samlede direktion bestod af fire personer. -3- den
11. februar 2012 blev selskabets vedtægter ændret, og den
12. april 2012 blev der regi- streret følgende tegningsregel hos erhvervsstyrelsen: selskabets tegnes af bestyrelsesformanden i forening med et andet medlem af bestyrelsen, bestyrelsesformanden i forening med den administreren- de direktør, den administrerende direktør i forening med to medlemmer af bestyrelsen eller af tre med- lemmer af bestyrelsen. den
13. april 2012 var søren langvad udtrådt af direktionen, og samtidig tiltrådte halldór p. ragnarsson som administrerende direktør, hvilket blev registreret den
14. april
15. direktionen bestod herefter af tre personer. den
16. april 2012 registrerede er- hvervsstyrelsen, at søren langvad allerede den
17. maj 2011 var tiltrådt som formand for be- styrelsen. den
18. april 2012 fratrådte han på ny som formand, men forblev i bestyrelsen. samme dag indtrådte birgit nørgaard som ny formand for bestyrelsen. den
19. juni 2012 ud- trådte svend erik clemmensen af direktionen, hvorefter denne bestod af to personer. den
20. juli 2012 blev selskabets vedtægter ændret, og den
21. juli 2012 blev der hos erhvervsstyrel- sen registreret følgende tegningsregel: ”selskabet tegnes af bestyrelsesformanden i forening med et andet medlem af bestyrelsen, bestyrelsesformanden i forening med den administrerende direktør, be- styrelsesformanden i forening med et direktionsmedlem eller af den samlede bestyrelse eller af den ad- ministrerende direktør i forening med et andet direktionsmedlem”. den
22. december 2012 udtråd- te søren langvad af bestyrelsen, og den
23. maj 2013 udtrådte halldór p. ragnarsson og x af direktionen. det fremgår endelig af udskriften fra erhvervsstyrelsen, at jørgen mejlholm har været regi- streret som en del af bestyrelsen i perioden
24. april 1998 til
25. maj 2010, og at peter fogh li- geledes har været en del af bestyrelsen i perioden
26. august 2007 til den
27. oktober
28. den
29. august 2013 blev selskabet taget under konkursbehandling. selskabet indgik i en koncern og havde hovedsæde i lyngby. omsætningen androg i 2012 5,4 mia. kr. årets resultat før skat var for hele koncernen negativt med 465.596.000 kr. der var på dette tidspunkt 2.370 ansatte i koncernen, hvoraf 624 var oversøiske ansatte. i selska- bet var der i alt 1.663 ansatte, heraf 1.097 i danmark og 566 i udlandet. x blev oprindelig ansat i selskabet i 1975, og med virkning fra den
30. september 2001 blev han ansat som direktør samme sted. det hedder herom i en ikke-dateret ”direktørkontrakt” bl.a.: -4- ”… §2 ansvarsområde det påhviler direktøren i forening med den øvrige direktion at lede selskabets daglige drift under iagttagel- se af aktieselskabslovgivningens regler, selskabets vedtægter og i øvrigt efter de almindelige og specielle retningslinier, der måtte blive anvist af bestyrelsen. dispositioner, der efter selskabets forhold er af usæd- vanlig karakter eller vidtrækkende omfang, kræver bestyrelsens forudgående godkendelse. direktøren indgår i direktionen og er pligtig at holde den administrerende direktør nøje underrettet om sel- skabets forhold og virksomhedens gang. den administrerende direktør varetager den løbende forbindelse med bestyrelsen på direktionens vegne. … eller påtage sig noget hverv - det være sig lønnet eller ulønnet - uden bestyrelsens forudgående udtryk- kelige samtykke. §3 vederlag direktøren oppebærer en fast årlig gage på kr. …, der udbetales månedsvis bagud. §4 bil og telefon selskabet stiller bil til direktørens fri rådighed og afholder alle udgifter i forbindelse med bilens drift. bilens prisklasse skal svare til kr. …. §5 pension udover den i § 3 nævnte gage yder selskabet, så længe ansættelsesforholdet varer, direktøren et årligt pen- sionsbidrag i overensstemmelse med den til enhver tid gældende aftale med anerkendt forsikringssel- skab/pengeinstitut eller pensionskasse vedrørende selskabets funktionærer. den for tiden gældende aftale er truffet med danica pension og omfatter p.t. betaling fra arbejdsgiveren af et årligt pensionsbidrag på … af gagen og betaling fra medarbejderen af et årligt pensionsbidrag på … af gagen. -5- §6 ferie direktøren er berettiget til årlig ferie og feriefridage i overensstemmelse med den til enhver tid gældende af- tale vedrørende selskabets funktionærer. direktøren er ikke omfattet af ferieloven. direktøren tilrettelægger tidspunktet for feriens afholdelse i samråd med den øvrige direktion under hen- syntagen til selskabets interesser og underretter bestyrelsens formand herom. direktøren har ret til ferie med løn samt ferietillæg i overensstemmelse med den til enhver tid gældende fe- rielov. ved fratræden udbetales feriegodtgørelse i overensstemmelse med den til enhver tid gældende ferie- lovs beregningsmetode. §7 efterløn afgår direktøren ved døden, medens ansættelsesforholdet består, er selskabet forpligtet til at betale hans enke eller børn under 18 år, overfor hvem han har forsørgelsespligt, efterløn svarende til direktørens faste gage - excl. pensionsbidrag - for en periode af …. §8 opsigelse ansættelsesforholdet kan af selskabet opsiges med … måneders forudgående skriftligt varsel til den
31. i en måned. § 10 konkurrenceklausul såfremt direktøren fratræder sin stilling i selskabet, det være sig efter eget ønske eller efter opsigelse (med eller uden varsel), er direktøren forpligtet til i en periode på … måneder regnet fra datoen for hans fratræ- delse at undlade at tage ansættelse i eller være interesseret i - direkte eller indirekte - nogen virksomhed, der konkurrerer med selskabet. konkurrenceklausulen finder dog ikke anvendelse, hvis direktøren opsiges uden at have givet rimelig anledning dertil, eller hvis direktøren opsiger sin stilling som følge af selskabets mis- ligholdelse. konkurrenceklausulen, jf. stk. 1, er kun gældende efter fratræden, hvis selskabet senest
32. måned fra opsigelsens afgivelse eller modtagelse, skriftligt meddeler, at klausulen ønskes opretholdt i hele eller en del af perioden. i så fald har direktøren i den pågældende periode krav på et månedligt vederlag svarende til … af direktørens samlede vederlag på fratrædelsestidspunktet. …” -6- x havde som sit ansvarsområde det ”nære udland”. det hedder herom i ”pihl’s udlandsafde- ling organisationsstruktur” af
33. september 2011 bl.a.: ”… pihl’s udlandsafdeling organisationsstruktur pihl's udenlandske aktiviteter har hidtil været struktureret som en todelt projekt organisation — nære og fjerne udland, hver med to ledelses lag, et operationelt (projektledelse) og et taktisk/strategisk (generel le- delse). indenfor rammerne af denne organisations-struktur er aktivitetsvoluminet vokset betydeligt. om end den kommende periode tegner til et noget lavere aktivitet, er omfanget og kompleksiteten i forretningsområdet på et niveau, der nødvendiggør en organisatorisk tilpasning. formålet er at sikre en tilrettelæggelse af ak- tiviteten, der reflekterer de nuværende forretningsmæssige og tekniske udfordringer og giver den bedste udnyttelse af de mange kompetencer der er nødvendige for at drive international entreprenørvirksomhed med succes. linieorganisation organisatorisk fører visionen til at strukturen hensigtsmæssigt bygges op omkring det enkelte projekt — således som det tidligere har været tilfældet. pihl's udlandsaktivitet organiseres derfor fortsat som en projektorganisatioin. pihl's internationale projekter er ganske varierende i type og i geografi og det er derfor nødven- digt at gruppere dem fleksibelt efter geografi og type. en gruppe ledes af en underdirek- tør, til hvilken projektlederne i gruppen refererer. underdirektørerne refererer til en direktør, der har det overordnede — strategiske ledelses- ansvar for en given del af pihl's udenlandske aktivitet. direktøren er resultatansvarlig og over- våger følger og rådgiver sine underdirektører og har derudover ansvaret for den mere langsigtede planlægning af sin del af aktiviteten, dens omfang, karakter, udvikling, kompetence- og ressour- cebehov. der er to hovedområder i linieorganisationen. --) "fjerne udland" under ledelse af direktør svend erik clemmensen --) "nære udland" under ledelse af direktør x underdirektør steen pedersen varetager større anlægsopgaver i "nære udland" underdirektør bjørn stefansson varetager projekter i det nordatlantiske område. …” -7- i en ”direktionsinstruks” for selskabet, der er vedtaget på et bestyrelsesmøde og tiltrådt af direktionen, og som er underskrevet den
34. august 2012 af den samlede bestyrelse og direk- tion, herunder x, hedder det bl.a.: ”…
35. formål denne instruks har til formål at fastlægge retningslinjerne for arbejdsdelingen mellem be- styrelsen og direktionen i selskabet. direktionen omfatter samtlige direktører anmeldt til erhvervsstyrelsen.
36. udnævnelse bestyrelsen ansætter en direktion bestående af 1-4 direktører til at varetage den daglige le- delse af selskabet. én af direktørerne ansættes som administrerende direktør, og ansættelse af øvrige direktører sker efter konsultation med den administrerende direktør.
37. generel funktionsbeskrivelse 3.1 det påhviler direktionen at varetage den daglige ledelse af selskabets samlede virksomhed, varetage koordineringen af den daglige ledelse af koncernen i øvrigt og varetage de øvrige opgaver, der efter lovgivningen og bestyrelsens forretningsorden påhviler direktionen. ved varetagelsen af sit ansvar og sine opgaver skal direktionen endvidere følge de retningslin- jer og konkrete anvisninger, som bestyrelsen i øvrigt giver. 3.2 direktionen er ansvarlig over for bestyrelsen for, at selskabet ledes i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning, selskabets vedtægter og denne direktionsin- struks.
38. direktionens interne arbejdsdeling 4.1 den administrerende direktør leder direktionens møder. den administrerende direktør va- retager samtidig gennem bestyrelsens formand den løbende forbindelse med bestyrelsen på direktionens vegne. det påhviler den administrerende direktør at sikre udførelsen af de opgaver, som bestyrel- sen gennem sin formand måtte pålægge direktionen. 4.2 inden for direktionen fordeles opgaverne af den administrerende direktør. -8- 4.3 den administrerende direktør er ordførende for selskabet såvel internt som eksternt i for- hold af generel karakter. kommunikationen med selskabets aktionærer samt offentligheden i forhold af ekstraordinær eller overordnet karakter varetages af bestyrelsen ved dennes formand. eventuel kommunikation, der vedrører aktionærernes forhold, afstemmes med aktionærernes repræsentanter i bestyrelsen.
39. forholdet til bestyrelsen 5.1 direktionen varetager den daglige ledelse af selskabet. 5.2 den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter selskabets forhold er af udsædvanlig art eller af stor betydning. sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter særlig bemyndigel- se/godkendelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for selskabets virksomhed. i sådanne tilfælde skal direktionen dog så vidt muligt, forinden be- slutning træffes, indhente samtykke fra formanden, ligesom bestyrelsen snarest muligt skal underret- tes om den trufne disposition. som forhold af usædvanlig art eller af stor betydning anses blandt andet, men ikke udtømmende: - væsentlige ændringer i selskabets organisation, - køb, salg og pantsætning af fast ejendom, - køb og salg af aktier, - oprettelse, nedlæggelse, køb og salg af datterselskaber, bortset fra om- struktureringer af eksisterende forretninger, - enkeltinvesteringer uden for det godkendte budgetsum ikke er indkøbt til brug for specifikke projekter, der er godkendt af tilbudsudvalget og - andre ekstraordinære dispositioner, der forpligter selskabet i lighed med ovennævnte dispositioner. i tvivlstilfælde drøftes sagen med bestyrelsesformanden, der afgør, om det pågældende spørgsmål skal forelægges bestyrelsen til beslutning eller orientering. selskabets afgivelse af tilbud og indgåelse af entreprisekontrakter drøftes i et tilbudsudvalg. tilbudsud- valget nedsættes efter drøftelse mellem direktionen og bestyrelsesformanden, hvor der ligeledes fastsæt- tes et regelsæt for udvalgets funktion. ved tilbud eller kontrakter, der ligger udenfor de beløbsmæssige eller geografiske grænser, der til enhver tid er aftalt med selskabets bankforbindelse drøftes disse tilbud inden afgivelse og den eventuelle efterfølgende kontrakt inden underskrift med bestyrelsesformanden. tilsvarende gælder for tilbud og kontrakter, der ud fra en beløbsmæssig eller risikomæssig forsigtig vurdering må antages at ligge udenfor almindelig daglig drift. som en ikke-udtømmende liste vil dette omfatte tilbud/kontrakter, hvor bygherren er et selskab oprettet til formålet, hvor projektet er af en art -9- som selskabet ikke har udført tidligere med overskud, hvor bygherren ikke har dokumenteret finansie- ring på plads, hvor der vedtages lov eller værne-ting/voldgift udenfor norden, hvor der ikke vurderes at være positiv cash flow igennem hele projekt perioden, hvor eventuelle joint venture partnere ikke hæfter på moderselskabsniveau eller har fornøden kapitalgrundlag allerede fra starten, samt hvor selskabet skal foretage ikke uvæsentlige investeringer i maskiner eller udstyr for at gennemføre projektet. direktionen kan foretage konkrete dispositioner, såfremt den pågældende disposition er angivet eller indeholdt i godkendte budgetter, herunder investeringsbudget. dette gælder dog ikke hvis der i det pågældende budget er fastsat særlige godkendelsesprocedurer. 5.3 en direktør har ret til at deltage og udtale sig ved bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen i det enkelte tilfælde bestemmer andet.
40. tegningsregel det påhviler direktionen at sikre, at selskabet i så vid udstrækning som muligt teg- nes af bestyrelsesformanden i forening med enten et andet medlem af bestyrelsen, den administrerende direktør, et andet direktionsmedlem eller den øvrige bestyrelse. i de tilfælde, hvor det måtte være påkrævet, at to direktionsmedlemmer tegner sel- skabet, skal direktionen sikre, at bestyrelsesformanden hvis muligt forinden er orien- teret og via mail har tilkendegivet sin accept af dette, og hvis dette ikke er muligt, at orientering sker snarest. eventuel videregivelse af fuldmagt i ferieperioder til andre end ovenstående personkreds skal godkendes af bestyrelsesformanden.
41. enkeltopgaver og rapportering 8.1 det påhviler direktionen at fremkomme med indstilling til bestyrelsen til overordnet mål- sætning, strategier og handlingsplaner for selskabets virksomhed samt om ændringer heri. som en del af denne indstilling skal direktionen ligeledes fremkomme med overvejelser om og forslag til kontraheringspolitik, risikopolitik samt særlige fokusområder geografisk og/eller projektmæssigt. 8.6 direktionen skal gennem bestyrelsesformanden meddele bestyrelsen enhver ønsket oplysning om selskabets drift, ligesom det påhviler direktionen at holde bestyrel- sesformanden løbende orienteret om væsentlige forhold i forbindelse hermed. det påhviler i øvrigt direktionen på eget initiativ at orientere bestyrelsen om alle væsentlige eller usæd- vanlige dispositioner eller forhold i øvrigt vedrørende den daglige drift, herunder oriente- ring om truende større risici i enkeltsager og udviklingen i disse. 8.7 direktionen har ansvaret for tilsynet med ledelsen af selskabets datterselskaber. 8.8 der påhviler endvidere direktionen rapporteringspligt, som angivet i pkt.
42. - 10 -
43. bogføring, formueforvaltning, budgetter og årsrapport 9.7 direktionen fremlægger én gang årligt en redegørelse til bestyrelsen for selskabets finansielle forhold. redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af selskabets låntagning det forløbne år samt angive størrelsen af de optagne lån pr. opgørelsesdatoen. …” x har endvidere i forbindelse med ændring i bestyrelsen foranlediget, at der den
44. januar 2012 blev udarbejdet en oversigt over ansatte i virksomheden, som refererede til ham. opstil- lingen er aldersopdelt, og det fremgår, at der var i alt 110 ansatte med en gennemsnitlig alder på 48,1 år. denne er sendt med en e-mail af
45. januar 2012 til den kommende bestyrelses- formand birgit nørgaard. mailen indeholder tillige en summarisk gennemgang af fire nær- mere angivne projekter. ifølge en række ansættelsesbreve og tillæg hertil, der alle er underskrevet af x på vegne af selskabet i perioden
46. februar 2002 til
47. april 2013, fremgår, at han har ansat henholdsvis en kontorassistent, en projekt director p1, tre indkøbere, en administrativ medarbejder, en teknisk designer p2, og en project engineer, der senere er forfremmet til en assisterende pladschef. gagen for de pågældende varierede mellem … kr. og … kr. om måneden. det er endvidere dokumenteret, at haldór p. ragnarsson den
48. december 2010 har under- skrevet to forfremmelser til underdirektører og den
49. maj 2012 to udnævnelser til underdi- rektører. af en udskrift fra erhvervsstyrelsen fremgår, at x har ophørte relationer til bl.a. permagren i/s, energikonsortiet og dandar og at der var aktive relationer til bl.a. jv värtahamnen hb i/s og per aarsleff east africa a/s. den
50. marts 2013 blev der afholdt et bestyrelsesmøde i selskabet, hvorunder bl.a. x og halldór p. ragnarsson også deltog. af referatet fremgår, at x som opfølgning på et møde den
51. februar 2013 og omkring et projekt i sundsvall ”uddelte et notat og kommenterede situa- tionen”. det hedder herefter i referatet bl.a.: - 11 - ”… birgit nørgaard vurderede, at der fortsat er et positivt samarbejde med banken og garantiselska- berne om at finde en god løsning på udfordringerne med soliditet og likviditet. birgit nørgaard har aftalt møde med banken den
52. marts 2013 om eftermiddagen. bestyrelsesmedlemmerne an- modede om en telefonisk orientering efter mødet. ad 3 opfølgning fra mødet den
53. februar 2013 sundsvall x uddelte et notat og kommenterede situationen. pihl design var blevet sat på en stor opgave. der er dog ingen diskussion om, at vi har et projekt, der er accepteret af bygherren. skibsstødsberegningerne er ikke helt tilstrækkelige, men det der måtte mangle kan svejses på efterfølgende. birgit nørgaard spurgte, om der er tale om en fejl. det bekræftede x. der er tegnet en forsikring, der dækker fejl. erstatningsansvaret er begrænset til 5 mio. kr. i pihl designs kontrakt med konsortiet. birgit nørgaard udbad sig en specialistvurdering af, om fejlen kan betragtes som grov uagtsom- hed. x sørger for at pihls juridiske afdeling sender materialet videre til vurdering hos en svensk advokat. endvidere ville birgit nørgaard vide, om parterne har kritiseret pihl design. det bekræftede x, men han understregede, at pihl design kan dokumentere de ændrede geometriforhold, som kan fø- res tilbage til trafikverket. dette krav er ikke medregnet, heller ikke andre upsides. birgit nørgaard spurgte, om tredje parts granskning har været overvejet. x nævnte, at jørgen vorsholt ville kunne se på projektet. halldór p. ragnarsson tilføjede, at det væsentligste i den eksi- sterende situation er, at organisationen er stærk nok. tjekliste riskostyring halldór p. ragnarsson meddelte, at han har været hele vejen rundt for at tjekke, at alle bruger tjeklisten aktivt på projekterne, og han kan bekræfte er det er tilfældet. birgit nørgaard spurgte til de øvrige svenske projekter. x meddelte, at årsta kører som aftalt, og at vi er kommet godt i gang med värtan. birgit nørgaard spurgte, om sidstnævnte burde gennem- gås. x orienterede om, at kalkulationen er tjekket og gennemregnet. der har netop været styremø- de hos per aarsleff den
54. marts
55. polen ingelise bogason spurgte til udviklingen. x meddelte, at det er en langsommelig men konstruktiv proces. birgit nørgaard spurgte halldór p. ragnarsson og x, om de havde orienteret elle projektansvarlige om, at alle økonomiske ændringer uden ophold skal videregives til anne brown frandsen. det bekræftede halldór p. ragnarsson og x. …” - 12 - under punktet ”preliminært regnskab ekskl. beretning for 2012, herunder revisionsprotokollat i ud- kast” fremgår, at ”x informerede om, at det er vores indtryk, at retssagen gik godt. vi fik fremsat de ting, vi ville. afgørelsen forventes medio april”. under drøftelse af punktet ”det preliminære 2012 regnskabs påvirkning på budget for 2013 inkl. cash flow” fremgår, at et bestyrelsesmedlem spurgte, ”om bestyrelsen nu er fuldt orienteret om alle usikkerheder i forbindelse med claims og anbefalede direktionen at informere nu, hvis det ikke er tilfældet. desuden foreslog han direktionen at foretage en grundig granskning i påsken”. det fremgår endelig af referatet, at x i april/maj 2013 bl.a. var ansvarlig for opfølgning om- kring ”vurdering af tilbudsressourcer i udland” og ”tjekliste ved forskellige kontrakttyper”. den
56. april 2013 sendte birgit nørgaard en e-mail til halldór p. ragnarsson og x. det hed- der heri bl.a.: ”… kære begge, som tidligere nævnt har jeg tænkt på, om det kunne være en ide at lade andre se på, om der kan gøres no- get for at spare tid eller omkostninger eller øge budgetsikkerheden i den resterende del af sundsvall pro- jektet. vedlagt er et oplæg. har ingen anelse om det kan give nogen fordele eller ej, men projektet og situ- ationen er så kritisk, at det vel ikke kan skade at prøve. det forudsætter jo, at alle parter er enige og at op- lægget i øvrigt ser fornuftigt ud. vil i ikke lige løbe det igennem og sige hvad i mener om dette – eller om i kender andre der kan noget tilsvarende. mvh birgit …” den
57. maj 2013 afholdt selskabet ordinær generalforsamling, hvor årsrapporten for 2012 blev fremlagt og godkendt. som led heri var der underskrevet en ledelsespåtegning den
58. april 2013, og denne var bl.a. på direktionens vegne underskrevet af x. det fremgår af års- rapporten, at der bl.a. var kapitalandele i seks tilknyttede virksomheder og i fem associerede og fællesledede virksomheder. på dette tidspunkt var der indledt drøftelser omkring xs fratræden i selskabet, og der var i den anledning udarbejdet et udkast til en fratrædelsesaftale. i en e-mail af
59. maj 2013 fra - 13 - birgit nørgaard til x bekræftede hun en række vilkår, og det hedder bl.a.: ”jeg bekræfter her- med at restferie opsparet gennem årene oplyst til 87 dage udbetales senest oktober
60. … jeg foreslår at vi sammen gennemgår aftalens ordlyd med en advokat og at vi herefter foretager ovennævnte rettel- ser”. den
61. maj 2013 sendte birgit nørgaard en e-mail til x bilagt et revideret udkast til fra- trædelsesaftale. det hedder i e-mailen bl.a.: ”jeg er dog ikke helt sikker på, om forholdet vedr. fe- riedage er korrekt reflekteret”. den
62. maj 2013 underskrev birgit nørgaard og x den endelige fratrædelsesaftale. ifølge denne fratrådte x sin stilling som direktør med … måneders varsel i henhold til direktørkontrakten til fratræden den …. det hedder i den aftale bl.a.: ”… 1: fratræden 1.2 direktøren fratræder sin stilling som direktør hos selskabet med … måneders varsel i hen- hold til direktørkontrakten til fratræden den … ("fratrædelsestidspunktet'). 2: forhold indtil fratrædelsestidspunktet 2.1 det er aftalt mellem parterne, at direktøren står til rådighed for overlevering af opgaver i en nærmere aftalt periode. når overleveringen af opgaver er tilendebragt, vil direktøren blive frit- stillet på en dato, der meddeles direktøren skriftligt af bestyrelsesformanden ("fritstillingstids- punktet"), dog senest
63. juni
64. det er dog aftalt mellem parterne, at direktøren efter fritstil- lingstidspunktet skal bistå selskabet i forbindelse med overleveringsopgaver og andre ad hoc opgaver samt eventuelle rets- og voldgiftssager vedrørende forhold, som direktøren har befattet sig med un- der ansættelsen. det i pkt. 3 nævnte vederlag omfatter sådan bistand, og direktøren modtager såle- des ikke særskilt vederlag herfor. 2.2 direktøren er indtil fratrædelsestidspunktet undergivet de samme loyalitets- og tavshedsfor- pligtelser som under sin hidtidige ansættelse. 2.3 selskabet har afmeldt direktøren som direktør for selskabet hos erhvervssty- relsen. direktøren har med virkning fra
65. maj 2013 ikke fuldmagt eller bemyn- digelse til at handle på selskabets vegne, medmindre dette aftales skriftligt med bestyrelsesformanden. 2.4 selskabet har accepteret, at løn fra anden ansættelse eller selverhverv (eksempelvis konsu- lent og bestyrelseshonorarer) i løbende måned plus … måneder efter fritstillings-tidspunktet ikke skal modregnes i direktørens krav på løn fra selskabet. 3: vederlag - 14 - direktøren modtager indtil fratrædelsestidspunktet sin sædvanlige løn på … kr. pr. måned, der om hidtil udbetales månedsvis bagud med fradrag af pensionsbidrag, jf. dog pkt. 2
66. 4: pension og forsikring 4.1 selskabet indbetaler på sædvanlig vis pensionsbidrag på … indtil fratrædelsestidspunktet. 4.2 selskabet opretholder indtil fratrædelsestidspunktet den sundhedsforsikring for direktøren, som selskabet har betalt 5: bil direktøren kan beholde den bil der tilhører selskabet, indtil fratrædelsestidspunktet og kan benytte bilen på sædvanlig vis. 6: mobiltelefon og it-udstyr selskabet betaler indtil fratrædelsestidspunktet samtlige løbende udgifter forbundet med direktørens fastnetforbindelse og internetforbindelse på direktørens private bopæl. 7: feriegodtgørelse 7.1 direktøren er ikke omfattet af ferieloven. som led i denne fratrædelsesaftale er det aftalt, at di- rektøren får udbetalt et kompensationsbeløb på … kr. for manglende afholdelse af ferie i ansættel- sesperioden. kompensationsbeløbet udbetales kontant, med fradrag af a-skat m.v., til direktøren senest med udgangen af oktober
67. 7.2 21 dages ferie vedrørende optjeningsåret 2013 afvikles i perioden 1.-
68. maj
69. feriepenge vedrørende optjeningsårene 2013 (4 dage) og optjeningsåret 2014 udbetales, med fradrag af a-skat m.v., kontant til direktøren i juni 2014, i det omfang der ikke kan modregnes feriepenge fra anden ansættelse.
70. udtalelser til offentligheden selskabet ved bestyrelsesformanden har udarbejdet en meddelelse om direktørens fratræden til selskabets medarbejdere og en pressemeddelelse om direktørens fratræden fra selska- bet. …” - 15 - af en række lønsedler for x for april i perioden 2009 til 2013 fremgår, at der udover en må- nedsløn, der senest var opgjort til … kr., blev udbetalt et ferietillæg. på den seneste lønsed- del fra april 2013 er tillige anført: ”afholdt ferie 2013 02 01” og under enheder og sats er anført henholdsvis ”1,00” og ”…”. endelig hedder det nederst på lønsedlen bl.a.: ”rest f. dg så 87,00”. til belysning af en række andre ansattes lønvilkår er der fremlagt en oversigt over seks med- arbejdere i gruppen ”…”. det fremgår heraf, at årsgagen for 2012-13 svingede mellem … kr. og … kr. tilsvarende fremgår for 22 medarbejdere i gruppen ”…”, at lønnen for samme peri- ode svingede mellem … kr. og … kr. for syv underdirektører svingede den beregnede års- gage for 2012-13 mellem … kr. og … kr. den
71. august 2013 tog sø- og handelsretten e. pihl & søn a/s under konkursbehandling med bl.a. advokat søren aamann jensen som kurator. denne sendte herefter den
72. august 2013 en e-mail til x, hvori det hedder: ”jeg skal for god ordens skyld bekræfte, at konkursboet ikke er indtrådt i den indgåede fratrædelsesaftale eller øvrige kontraktrelaterede forpligtelser. konkursboet vil ikke gøre indsigelse imod, at du tager ansættelse i en konkurrerende virksomhed.” ved e-mail af
73. oktober 2013 anmeldte x sit krav med 1.120.982 kr., således som specificeret ovenfor i tilknytning til påstanden. det hedder endvidere i e-mailen: ”kravene anmeldes i hen- hold til konkursloven”. den
74. oktober 2013 bekræftede kurator, at anmeldelsen var optaget i gældbogen ”med status i medfør af

§ 95

”. det hedder videre i brevet, at ”boet har ikke herved taget stilling til, om kravet kan godkendes. dette sker under en eventuel senere fordrings- prøvelse”. i et brev af

1. oktober 2014 til x meddelte advokat henrik sjørslev, der er medkura- tor, at der den
2. oktober 2014 ville blive afholdt møde til prøvelse af fordringer på kurators kontor. han tilkendegav samtidig, at det anmeldte krav ville blive indstillet afvist i sin hel- hed. det hedder videre i brevet bl.a.: ”… anmelder har været anmeldt direktør i det konkursramte selskab i perioden 25.09.01 – 03.05.13 og er således ikke omfattet af lønprivilegiet i

§ 95, som ikke om- fatter sådanne ledende medarbejdere.

simple krav i boet i henhold til

§ 97prøves pt.

ikke og der er derfor ikke taget stilling til kravets berettigelse i henhold til kon- kurslovens § 97 ved nærværende fordringsprøvelse. …” - 16 - ved brev af

1. oktober 2014 fastholdt x kravet over for kurator. det fremgår herefter af ku- ratorprotokollen fra den
2. oktober 2014, at kurator på fordringsprøvelsesmødet fastholdt sin indstilling. som begrundelse anførte kurator: ”udover at anmelder har været anmeldt direk- tør i selskabet i 12 år, hvilket i sig selv skaber en kraftig formodning for, at anmelder ikke er omfattet af

§ 95

, har kurator derudover tillagt lønnens størrelse og størrelsen af den konkursramte virksomhed samt størrelsen af den samlede direktion betydning”. der blev herefter indgået en su- spensionsaftale mellem konkursboet og x frem til den

1. december
2. denne sag er her- efter indbragt for skifteretten den
3. december
4. forklaringer der er under sagen afgivet partsforklaring af x, samt vidneforklaringer af halldór p. rag- narsson, jørgen mejlholm, peter fogh, svend erik clemmensen, steen pedersen, birgit nør- gaard og inger andersen, som gengives nedenfor. x har forklaret bl.a., at han er uddannet bygningsingeniør fra dtu. han blev ansat i e. pihl & søn i maj
5. han blev udnævnt til direktør i
6. han arbejdede på projekter i udlandet i alle de år, han var ansat i e. pihl & søn. da han blev udnævnt til direktør, skulle han varetage projekter inden for området ”nære udland”, som han hidtil havde gjort. han skulle ikke lægge sin egen strategi, og han var ikke af den opfat- telse, at søren langvad ville lægge ansvar fra sig. samspillet med søren langvad var tæt dagligt, både i forbindelse med beslutninger og ved rapportering af projekter. i 2001 da han tiltrådte som direktør, var der ikke en direktionsinstruks. han fik ikke nogen introduktion til, hvad det ville sige at være direktør. han så direktionsinstruksen, der senere blev lavet, på et bestyrelsesmøde, kort inden den blev underskrevet. der blev holdt et semi- nar, som birgit nørgaard havde arrangeret med quart+co., i forhold til hvordan de kunne strukturere processer. derudover var der et møde hos kpmg, som gik ud på at beskrive den fordeling der var mellem bestyrelse og direktion. - 17 - da han blev ansat som direktør fik han firmabil og betalt telefon. hans opsigelsesvarsel blev hævet gensidigt således, at han kunne opsige med … måneders varsel og e. pihl & søn kun- ne opsige med … måneders varsel. før han blev udnævnt til direktør, havde han en funktio- nærkontrakt. da han blev direktør, indgik han i direktionen med ansvar for at lede sit eget område, sådan som det reelt havde været hele tiden. hans ansvar ændrede sig ikke i det daglige arbejde. rent formelt ændrede det sig i forhold til, at han nu var med i tegningsreg- len. han kan huske, at søren langvad sagde, at en af fordelene ved at udnævne ham til direktør var, at han kunne underskrive vedrørende prækvalifikationer eller tilbud, for så behøvede søren langvad ikke selv at rende ned til ligegyldige underskrifter. søren langvads fokusområder var både projekter i udlandet, teknikken i projekterne, samt komplekse projekter. søren langvad fulgte levende med i projekternes detaljer og daglige fremgang. søren langvad var på sit kontor i selskabet til daglig. igennem årene holdt de såkaldte tirsdagsmøder, hvor ledergruppen samledes. deltagerne var søren langvad, direktører, projektchefer, stabschefer og andre der havde afgørende ind- flydelse på sammensætning af projekter. de gennemgik enkelte projekter i de forskellige om- råder. søren langvad var ordstyrer, og stillede løbende spørgsmål under gennemgang af projekterne. spørgsmålene handlede om, hvordan de havde løst det enkelte projekt, hvilke ressourcer der var, hvilke samarbejder de skulle lave, og hvilke entreprenører, der var på en- kelte projekter. på tirsdagsmøderne kom de også ind på mere generelle ting i relation til for eksempel ma- skinafdelingen eller indkøbsafdelingen. det kunne for eksempel være, hvis cheferne for afde- lingerne ville fremlægge nye rammeaftaler for indkøb af materialer eller aftaler med et for- sendelsesfirma. det interesserede søren langvad sig uden tvivl for. søren langvad interes- serede sig for hele forretningen og kunne spørge til ting meget grundigt, så man skulle være klædt på. en rammeaftale af betydning kunne ikke vedtages uden om søren langvad. - 18 - i den periode han var registreret som direktør, deltog han fast på bestyrelsesmøderne. han var ansvarlig for det ”nære udland”. derudover har han i alle årene haft tæt samarbejde med afdelinger i danmark, som varetog udenlandske projekter. det var logistik- og indkøbsafde- lingen, som fortrinsvis servicerede udland og maskinafdelingen som varetog, indkøbte og drev maskiner, som de sendte til udlandet. derudover var der teknisk afdeling, som støttede mere komplekse projekter, de udførte i udlandet. de tre personer som var chefer for de på- gældende afdelinger refererede til ham. halldór p. ragnarsson deltog aktivt via tirsdagsmøder i hans projekter. de havde møder om styring af projekterne, hvis der var nogle væsentlige ting. han kunne ansætte og afskedige folk vedrørende hans projekter, men kunne ikke gøre det, hvis der var tale om nøglepersoner på projekterne, der havde en væsentlig tyngde både positions- og lønmæssigt. inden for hans område var det formelt ham, der skrev under på ansættelseskontrakter. han ansatte steen pedersen den
7. august
8. steen pedersen skulle tage til sydnorge og følge et projekt for e. pihl & søn. det var en betydelig kontrakt for selskabet. der var behov for en person, der kunne følge det daglige arbejde. ansættelsen af steen pedersen skete helt klart efter en godkendelse fra søren langvad. et typisk forløb i forbindelse med en sådan ansættelse ville være, at de på tirsdagsmøderne diskuterede, hvordan de skulle klare en ny opgave, og om der var nogle ”emner”, der kunne tage sig af opgaven. han kan huske, at navnet steen pedersen blev nævnt som en mulighed. han foretog dialogen med steen pedersen og betingelserne for ansættelsen blev drøftet med søren langvad, som så sagde ”go ahead”. han vidste gennem mange år, hvad søren langvad var interesseret i at vide. der var en tæt, daglig dialog mellem ham og søren langvad. de arbejdede sammen til daglig og i hvert fald på ugentlig basis ville de vende mere betydelige ting vedrørende projekter. vedrørende e. pihl & søns udlandsafdelings organisationsstruktur, forklarede x, at der var tre såkaldt operative datterselskaber. det var istak, der varetog aktiviteten på island, pihl - 19 - inc., der varetog aktiviteten i usa, og pihl uk, der varetog aktiviteten i united kingdom. x spillede ingen formel rolle i de tre selskaber. i en udskrift fra erhvervsstyrelsen af
9. marts 2015 over henholdsvis ophørte og aktive rela- tioner for x, forklarede x, at selskabet permagreen i/s blev oprettet sammen med ncc for at udføre lufthavne på grønland. det første projekt, der blev udbudt, bød de på og vandt. de oprettede selskabet til at være udførelsesselskabet. det var sædvanligt, at man gjorde det, når man havde et konsortiesamarbejde. det gør man alle steder i branchen. selskabet be- skæftigede sig kun med det enkelte projekt. det foregik på den måde, at de som havde med udførelsen af projektet at gøre, indgik i bestyrelsen i projektet. han var medlem i bestyrelsen fra 1996 til
10. vedrørende energikonsortiet i/s, så var det det samme som med parmagreen i/s. projektet var et vandkraftprojekt i sydgrønland. der var ikke andre aktiviteter. han var formand for den projektbestyrelse, der blev oprettet. e. pihl & søn var sponsor i samarbejdet og sponsor blev udnævnt til at være formand i bestyrelsen i konsortiet. selskabet dandar vandt et projekt i sydyemen som det første. selskabet blev oprettet deref- ter. selskabet har kun opereret i sydyemen. de vandt yderligere projekter, og der kom såle- des yderligere aktiviteter. han tiltrådte som projektleder i 1990´erne. selskabet blev oprettet i 1981 til det første projekt. han kunne godt have roller i selskaberne, selvom han ikke var re- gistreret som direktør. de tre projekter er ikke aktive længere. i relation til de aktive relationer, så er det fuldstændig det samme som med de ophørte rela- tioner. det er selskaber, der er oprettet til at udføre et konkret projekt. i forhold til jv värta- hammen hb i/s, der blev han tilknyttet som bestyrelsesmedlem i
11. det var et projekt med e. pihl & søn og per aarsleff. han er fortsat registreret. grunden hertil er, at han i dag er afdelingsdirektør i per aarsleff med ansvar for udland. han er ikke registreret som direk- tør i per aarsleff. han laver præcis det samme, som han har gjort altid. - 20 - han forhandlede ikke med bankforbindelser hos e. pihl & søn. søren langvad tog sig af det sammen med økonomichefen. efter halldór p. ragnarsson tiltrådte som registreret direktør. måske var han også med før. han har ikke været med til at drøfte e. pihl & søns rammer for garantiaftaler. han har ikke købt fast ejendom på e. pihl & søns vegne. han var tilknyttet området ”nære udland”. han havde blandt andet ansvar for projekter vedrørende, sundsvalls broen, årsta broen, ln getty, e18, der var et motorvejsprojekt i norge, samt norra länken. han havde budgetansvar i projekterne. det var kun for de enkelte projekter, men der blev ikke taget generelle omkostninger med. det blev ikke samlet i et regnskab for hvert enkelt område. der var ikke et budget for hans område. den tegningsregel der var gældende på det tidspunkt, da x indtrådte i selskabet, betød at han ikke kunne tegne selskabet alene. han kunne kun medtegne. når selskabet skulle teg- nes, foregik det for hans vedkommende ved mindre betydelige rutineopgaver eller admini- strative opgaver. det kunne være i relation til et tilbud, hvor der skulle afgives en fuldmagt til vedkommende, som skulle afgive tilbuddet. oftest var det besluttet på forhånd og ikke noget han selv skulle tage stilling til. det var normalt søren langvads beslutning, hvis det var betydelige projekter, som krævede en fuldmagt. den
12. april 2012 tiltrådte birgit nørgaard som bestyrelsesformand. han havde det første møde med hende i januar
13. birgit nørgaards tiltræden kom som et krav fra danske bank, for at banken ville opretholde pågældende kreditter. pihl & søn havde det økonomisk dårligt, og havde haft underskud i
14. der var mange møder med banken, som han ikke deltog i. birgit nørgaard havde kontor hos e. pihl & søn, og var der i perioder hver dag. den
15. januar 2012 sendte han en mail til birgit nørgaard. hun ville vide, hvordan sam- mensætningen af medarbejdere var på hans område. de skulle tilpasses organisationen. det var birgit nørgaard, der præciserede, hvilke oplysninger, hun ville have. birgit nørgaard - 21 - havde i den forbindelse interesse for de større projekter, samt for hvilke ansatte der var og deres alderssammensætning. vedrørende den organisationsoversigt, som han har udarbejdet som et notat til birgit nør- gaard, over de funktionærer, som refererede til ham, så fremgår det, at der er nogle underdi- rektører. det var et ekstra lag af medarbejdere, der blev udnævnt i de sidste års tid inden konkursen. det var folk som havde arbejdet for ham, og som tidligere havde været projekt- chefer. han havde 110 funktionærer under sig. den
16. februar 2012 blev tegningsreglen ændret. x ved ikke, hvorfor den blev ændret. han blev ikke taget med på råd. han hørte ad omveje, at han var taget ud af tegningsreglen. det var i forbindelse med, at han skulle lave en rutinemæssig underskrift. den juridiske chef, ja- kob ravn, fortalte ham, at han ikke længere kunne tegne selskabet. det blev efterfølgende diskuteret, om det var praktisk, fordi de manglede personer, der kunne tage til notaren, sær- ligt i ferieperioder og når der var rejser. tegningsreglen blev derfor af praktiske årsager æn- dret igen den
17. juli 2012, hvorefter han kunne medtegne selskabet. den
18. juli 2012 fik han en mail fra christina garrigues, der var export engineer i e. pihl & søn. hun bad ham og birgit nørgaard underskrive en fuldmagt, så de kunne etablere et branchekontor i azerbadjan. han skrev under herpå. det var en administrativ opgave af mindre betydning, forstået på den måde, at selve underskriften kun var et redskab til at op- rette kontoret. beslutningen om selve etableringen var taget et andet sted end hos ham. op- gaven havnede hos ham, fordi der blev holdt meget tæt snor med, hvem der var tegningsbe- rettiget. birgit nørgaard ville ind over alt, og det var også derfor han røg ud af tegningsreg- len i en tidligere periode. den
19. juni 2012 sendte han en e-mail til ove johnsson. de havde brug for projektchefer til projekter vedrørende en bro i sundsvall og et projekt i stockholm. han kan ikke huske, om det forinden var drøftet med birgit nørgaard, men det havde været oppe på deres ugentlige tirsdagsmøder. - 22 - det var en evig jagt for at finde nøglepersoner til vanskelige projekter. det var dagligt, at de ledte efter disse personer, fordi de var meget svære at finde. han kan ikke huske, hvad baggrunden var for at lave direktionsinstruksen. birgit nørgaard var primus motor på at lave den. han har ikke været involveret i udarbejdelsen heraf. han var ikke medlem af det tilbudsudvalg, som omtales i direktionsinstruksen. birgit nør- gaard og den administrerende direktør var faste medlemmer i udvalget. som han husker det, så var anne brown med, samt jens wrang, som var birgit nørgaards medbragte assistent. var der et projekt som involverede hans område, var han med til at vurdere tilbuddet. det var ca. 10 procent af e. pihl & søns omsætning, der var relateret til hans område. uanset det fremgår af direktionsinstruksens pkt. 8.1, at det påhviler direktionen at komme med indstillinger til målsætning, strategi og handlingsplaner, så lavede han ikke sådanne indstillinger. de blev udarbejdet af konsulenter. som han husker det, var det birgit nørgaard og jens wrang, der var involveret i de opgaver. birgit nørgaard sendte en e-mail til ham den
20. april 2013 vedrørende sundsvall broen. vedhæftet e-mailen var et oplæg fra mckinsey, der handlede om, hvordan de kunne spare tid og omkostninger ved projektet. han har ikke haft drøftelser med mckinsey i forbindelse hermed. det var kun birgit nørgaard, der havde det. han fik betydelig mindre indflydelse efter birgit nørgaard kom ind i bestyrelsen, end han havde, da søren langvad var der. strategiske drøftelser blev han slet ikke involveret i efter birgit nørgaard tiltrådte. han var ikke med, da man lavede udkastet til direktionens regnskabserklæring og ledelses- beretning vedrørende årsregnskabet fra
21. han har forholdt sig til udkastet i den e-mail af
22. marts 2013, som han sendte til halldór p. ragnarsson. det var halldór p. ragnarsson, der bad om hans kommentarer. han refererede til halldór p. ragnarsson, da halldór p. rag- narsson blev administrerende direktør. - 23 - han har ikke været med til at drøfte garantirammer eller kreditfaciliteter i forbindelse med årsregnskabet for
23. han har ikke været med til nogen drøftelser i den forbindelse med bankerne. udover ham og halldór p. ragnarsson havde ledergruppen firmabil. han tror måske, at de var 10-15, der havde firmabil. han ved, at i de senere år, skulle leasingomkostningerne ligge mellem … - … kr. pr. måned. hans leasingomkostninger lå på … kr. om måneden. han hav- de hverken bonus eller aktieoptioner. hans løn blev reguleret en gang om året. den blev ikke reguleret med nogen fast procentsats, og det blev ikke drøftet på et møde. man kunne bare se det på sin lønseddel. i fratrædelsesaftalen havde han ønsket, at han skulle betales for den ferie, han ikke havde af- holdt. det var normalt, at man blev betalt for det. i forbindelse med udarbejdelsen af fratrædelsesaftalen, var han ikke bistået ved advokat. han har ikke anmeldt et krav til lg. umiddelbart efter det blev meldt ud, at de blev sagt op, fik han en henvendelse fra per aarsleff a/s. han startede den
24. september 2013 hos per aarsleff a/s. halldór p. ragnarsson har forklaret bl.a., at han er uddannet civilingeniør. han var hos e. pihl & søn i 31 år. han tiltrådte som direktør i september 2001 og som administrerende di- rektør i
25. da han blev direktør i 2001, følte han ikke den store forskel. det var søren langvads beslut- ning. han havde fortsat danmark som ansvarsområde. det var udlandet, som havde søren langvads opmærksomhed. han drøftede ikke strategi med søren langvad. de gennemgik de største sager på tirsdagsmøderne, og forklarede hvilke udfordringer, der var i forbindelse med projekterne. deltagerkredsen var stor. på et tidspunkt blev møderne delt op i henholds- - 24 - vis danmark og udland. han var med i begge møder. de drøftede fremtidige muligheder i forhold til projekter. han har været kollega med x i 31 år. xs ansvarsområde var nære udland. han havde ikke ansvar for andre områder. tirsdagsmøderne fortsatte mens birgit nørgaard var bestyrelses- formand. den daglige ledelse stod de, som havde de forskellige ansvarsområder for. dette var også ledelse vedrørende personaleforhold. han kan ikke huske, at der har været en direktionsinstruks før
26. selskabet blev ikke tegnet, uden at søren langvad blev taget med på råd. hvis han ikke var der, tegnede de selskabet, men søren langvad vidste det på forhånd med mindre det var formaliteter. x refererede til ham, efter han blev administrerende direktør. han drøftede ikke strategi med x. man kan sige, at det ikke lå i deres opdragelse hos e. pihl & søn. de brugte deres kræfter på at stoppe den blødning, der var i gang, fordi de havde nogle problemfyldte sager, som de ikke havde overblik over. i udlandet ville de koncentrere sig om enkelte projekter og ind- skrænkede det øvrige arbejde for at koncentrere sig om at få styr på de igangværende sager. birgit nørgaard blev tilknyttet e. pihl & søn, fordi banken sagde det. banken havde magten over selskabet på grund af økonomien. der blev ikke truffet væsentlige beslutninger uden birgit nørgaards viden. birgit nørgaard var arbejdende bestyrelsesformand. birgit nørgaard var der flere gange om ugen. hun havde kontor i selskabet. der blev afholdt bestyrelsesmøde den
27. marts
28. han deltog og det gjorde x også. an- gående punkt 6, som vedrører strategiplan, så kan han ikke huske, om x var med til at drøfte dette. - 25 - han kan huske, at der blev oprettet et tilbudsudvalg. han var medlem heraf. udvalget var oprettet for at vurdere risici i tilbud og for at sikre, at de havde gennemarbejdet tilbud. han kan ikke huske, om der var nogle af xs projekter, der kom op i udvalget. birgit nørgaard ønskede en direktionsinstruks. han kan huske, at de fik den forelagt og så blev den skrevet under. de havde et møde hos kpmg, som handlede om risikostyring, men det kan også godt være, at de drøftede instruksen. det blev gennemgået, hvilket ansvar di- rektionen havde. han er i dag ansat hos mt højgaard, som divisionsdirektør. hvis han skal sammenligne de to virksomheder, så havde e. pihl & søn ikke en fælles strategiplan. det har mt højgaard. jørgen mejlholm har forklaret bl.a., at han er uddannet cand. merc. i finansiering. han blev tilknyttet e. pihl & søn i 1998, hvor han blev registreret som bestyrelsesmedlem. bestyrelsesmøderne foregik uformelt og mest som en udveksling vedrørende den løbende drift og de problemstillinger, der måtte være. alle medlemmer kunne give deres besyv med. der var ikke nogle, der havde bestemte opgaver. strategiske opgaver blev sommetider drøf- tet på bestyrelsesmøder. i bestyrelsesmøderne deltog direktionen også. det var dog typisk afrapportering af løbende forretninger og regnskabsmæssige forhold. bestyrelsen havde og- så andre møder herudover, som han ville kalde ad hoc møder, hvor der blev drøftet strategi- ske forhold og ejerforhold blandt andet. det skete uden direktionen. de møder foregik typisk på søren langvads kontor og kun med medlemmer af bestyrelsen. bent ottesen, der var direktør før x, drev den indenlandske forretning og var søren lang- vads højre hånd. hans indtryk var, at bent ottesen mest var på indlandsopgaverne. da han kom ind, havde svend e. clemmensen udlandsområdet i samarbejde med x. senere skete der er opdeling af området. x var tiltænkt en rolle i selskabets fremtid. i lyset af den voldsomme ekspansionen, der hav- de været, lå det i kortene, at de skulle have nogle unge mennesker på banen. x havde et net- - 26 - værk og erfaring på udlandsområdet og fik derfor det nordlige område, hvor svend e. clemmensen fik bl.a. afrika og caribien. han drøftede ikke strategi inden for det nordlige område med x. i forhold til indstillinger til bestyrelsen, så traf søren langvad de beslutninger vedrørende strategiske tiltag suverænt selv. han er tidligere medlem af direktionen i mt højgaard. der var en meget anderledes ledel- sesstruktur, end der var i e. pihl & søn. i mt højgaard var man ansat som direktør. i e. pihl & søn var det søren langvads virksomhed. i e. pihl & søn var det ikke formaliseret på samme måde. strategi og politikker var primært at øge omsætning og vinde flest projekter. han deltog i tirsdagsmøderne. de drøftede gennemgang af projekter og de væsentlige opga- ver, der var på de forskellige områder. han deltog i møderne, da han på et tidspunkt var konstitueret økonomidirektør og derfor en del af den daglige ledelse. det var primært drifts- ledelsens gennemgang af de enkelte sager, som blev drøftet. han deltog ikke som bestyrel- sesmedlem. tirsdagsmøderne var ikke beslutningsmøder, da der ikke blev besluttet noget af overordnet betydning. da e. pihl & søn fik en større og større bankgæld, så han det ikke som sin opgave at styre el- ler moderere søren langvad. hans opgave var at se, hvordan økonomien hang sammen og påpege faresignaler. det eneste han kunne gøre var at rådgive søren langvad. han tror, at søren langvad opfattede bestyrelsesmedlemmerne som rådgivere. i starten da han var med, var virksomheden velkørende. de seneste par år indtil han forlod i 2010, var kursen i den helt gale retning. han mente, at søren langvad nok skulle bestemme selv. der var en flad organisationsstruktur i selskabet. søren langvad ønskede ikke kasser. søren langvad kørte forretningen selv med hjælp fra folk, som han troede på. det var ligegyldigt, hvor de folk sad. der var ikke afdelingsregnskaber eller budgetter. søren langvad ønskede ikke at ændre herpå. - 27 - hvis man ville have noget igennem hos søren langvad, så gik man op til ham. søren lang- vad kunne ikke lide kollektive beslutninger. søren langvad lod sig måske inspirere af an- dres ideer og tænkte over dem. men i sidste ende var det søren langvads beslutning og han mener, at søren langvad gjorde en dyd ud af, at det var en enkeltmandsvirksomhed. han oplevede det som om, at søren langvad ikke ønskede at dele beslutningskompetencen. søren langvad bestemte over projekterne i forhold til både detaljer, men også i forhold til kontrahering og til selve udførelsen. var der problemer, satte han sig ind i sagen og løste det. søren langvad havde stor tillid til x. han stoppede i e. pihl & søn i april
29. peter fogh har forklaret bl.a., at han blev tilknyttet e. pihl & søn i 1991 som advokat. han indtrådte i selskabets bestyrelse i
30. han udtrådte igen i 2012, men fortsatte som advokat for dem derefter. søren langvad var formand for bestyrelsen og administrerende direktør fra selskabets be- gyndelse. han mener, at søren langvad ejede det hele, da peter fogh indtrådte i bestyrelsen. der blev lavet et generationsskifte i den periode, han sad i bestyrelsen, fordi søren langvad havde fire børn. søren langvad havde stadig stemmevægten, og der var nogle aktionær- overenskomster, så det både formelt og reelt var søren langvad, der bestemte. søren lang- vads fokusområder var de komplicerede projekter og i særdeleshed projekter i udlandet. rollefordelingen i bestyrelsen var, at søren langvad bestemte. bestyrelsen var sammensat således, at der var et medlem udpeget fra familien, hvilket var søren langvads søn, kjartan langvad. peter fogh var udpeget som familieadvokat. derudover var der andre, der havde teknisk baggrund, og som søren langvad kendte. det var søren langvad, der traf alle be- slutningerne. der var en generel forståelse af i bestyrelsen, at det var et ejerledet selskab. det var søren langvads penge og ønskede han, at selskabet skulle have fokus på et bestemt om- råde, så var det sådan. der foregik ingen strategiske drøftelser. de drøftede ikke strategier med x på bestyrelsesmøder. han har siddet i bestyrelser i andre virksomheder. det var me- - 28 - get anderledes i e. pihl & søn. der blev heller ikke drøftet strategiske beslutninger i direktio- nen. søren langvad var hos e. pihl & søn hver dag. han oplevede, at søren langvad gjorde en dyd ud af, at det var en enkeltmandsvirksomhed. det var søren langvad, der bestemte som administrerende direktør. halldór p. ragnarsson var i den sidste tid, det tætteste man kom på det der ligner en bestyrelsesmæssig rolle. fra bestyrelsen pressede man derfor på for at halldór p. ragnarsson blev bestyrelsesformand, for det var ham, der kunne løfte det. han kan ikke huske det pågældende dokument vedrørende organisationsstrukturen i e. pihl & søn, og heller ikke om, hvorvidt dokumentet har været drøftet i bestyrelsen. der fandtes ikke en direktionsinstruks, før den der blev lavet i
31. indtil da var det søren langvad, der bestemte. der var ikke i e. pihl & søn et ønske om formaliteter. de gik ikke op i ledelsesværktøjer. han har lavet den pågældende instruks. baggrunden herfor var, at birgit nørgaard blev tilknyttet selskabet og hun mente, at der burde være en direktionsinstruks. birgit nørgaard kom ultimo
32. i 2011 begyndte e. pihl & søn at få breve fra banken angående forlængelse af kreditfacilite- terne. søren langvad orienterede i første omgang ikke bestyrelsen. det var først i oktober 2011, da der kom et brev fra danske bank om, at der skulle ske ændringer i selskabet, så- fremt kreditten skulle forlænges, at bestyrelsen blev gjort opmærksom herpå. birgit nør- gaard var et ønske fra bankens side, og hun blev i realiteten sat ind som konsulent af banken. hun fik et fysisk kontor i e. pihl & søn. x var ikke med til forhandlingerne med banken. det var kun ham, birgit nørgaard og søren langvad. halldór p. ragnarsson var måske med en enkelt gang. senere blev det et krav fra banken, at søren langvad skulle trække sig, og at birgit nørgaard skulle ind som bestyrelsesformand. halldór p. ragnarsson blev indsat som administrerende direktør. de drøftede ikke den øvrige direktion. den
33. februar 2012 blev tegningsreglen ændret således, at x ikke kunne tegne selskabet. baggrunden for at de ændrede tegningsreglen var, at banken ønskede det. formuleringen - 29 - heraf blev enten forhandlet eller kom fra banken. tanken var, at søren langvad og kjartan langvad ikke skulle kunne tegne selskabet, og at de ikke skulle kunne gøre noget uden at birgit nørgaard var med. birgit nørgaard skulle formelt indsættes som bestyrelsesformand. hun blev dog først indsat i april. den
34. juli 2012 blev tegningsreglen ændret igen, således at x kunne medtegne selskabet. baggrunden for ændringen var, at man blev opmærksom på, at hvis birgit nørgaard var ude at rejse, så kunne man ikke tegne selskabet. det var meget uhensigtsmæssigt i forhold til blandt andet prækvalifikationer og afgivelse af tilbud. kunne man ikke det, ville det være hæmmende for selskabet. han skrev derfor til banken, at det var uhensigtsmæssigt. banken var enig heri. han talte også meget med birgit nørgaard herom. ændringen blev kombineret med direktionsinstruksen, således at direktionen ikke kunne skrive under på noget, uden at have talt med bestyrelsesformanden. i realiteten blev det til, at direktionen ikke kunne gøre noget uden bestyrelsesformanden. han drøftede ikke med bestyrelsen, hvordan direktionsinstruksen skulle være. vedrørende punkt 6 i direktionsinstruksen angående tegningsregel, så var det meningen, at man ikke skulle kunne tegne uden birgit nørgaard. det var banken, som krævede dette. tilbudsud- valget blev oprettet efter birgit nørgaards idé. han ved ikke, hvem der blev medlem af det. han mener, at direktionsinstruksen blev gennemgået på et bestyrelsesmøde, hvor bestyrel- sen nikkede til den. han mener x deltog på det møde, men han ved det reelt ikke. x deltog generelt på bestyrelsesmøderne. han ved ikke, om der blev afholdt et møde om selve ind- holdet efter den blev vedtaget. ejerkredsen blev glidende sat uden for indflydelse. birgit nørgaard ønskede en klarere op- deling af, hvad der var direktionens og hvad der var bestyrelsens rolle. hun var i praksis ar- bejdende bestyrelsesformand. birgit nørgaard ville gerne udskifte direktionen for at få nye kræfter ind. han ved ikke, om x var tiltænkt en rolle i det ”nye” pihl. - 30 - svend erik clemmensen har forklaret bl.a., at han er uddannet akademiingeniør. han blev ansat hos e. pihl & søn i august
35. han blev direktør i juni
36. han blev direktør, fordi e. pihl & søn voksede kraftigt i årene og søren langvad mente, at der var behov for at udvide direktionen. samtidig var der et vist pres fra bestyrelsen for, at han skulle udvide sin lederkreds. da han blev udnævnt til direktør, foregik det på den måde, at han blev kaldt ind til søren langvad, som sagde, at han havde besluttet at svend e. clemmensen skulle være direktør. søren langvad sagde også, at hans arbejde skulle være det samme som hidtil, og han fik firmabil. han skulle dog arbejde længere, men han fik den samme løn. han tog sig særligt af det udenlandske område og havde ansvar for pihl uk. det skulle han fortsætte med, efter han blev direktør. det er nok rigtigt, at svend e. clemmensen mere blev betragtet som overprojektchef frem for direktør. der var aldrig tale om den store strategilægning. de mødtes en gang om ugen med søren langvad, og der var projektgennemgangen i højsædet. mere end drøftelser om strate- gi. han har samarbejdet med x gennem mange år. de udvekslede personale med hinanden. han var xs chef. den
37. juni 1998 blev tegningsreglen ændret. det var ikke noget, der blev drøftet. det var advokaten for e. pihl & søn på det tidspunkt, jørgen grønborg, der fortalte ham, at det var ændret. strategien fyldte forbavsende lidt i direktionen. i et firma af den størrelse skulle man forven- te, at der blev lavet en strategi. men søren langvad var af en eller anden årsag ikke interes- seret i det felt. fokus var på det enkelte projekt og muligheden i det. han har et par gange prøvet at drøfte strategi med søren langvad, men det var ikke noget de gjorde ofte. der var dog et projekt, hvor søren langvad forsøgte at lægge en strategi. det var i relation til et vandkraft anlæg, hvor han bad en af deres konsulenter undersøge markedet. men det var ik- ke noget søren langvad tog op med andre. det var bare noget, han satte i gang. - 31 - da x indtrådte i direktionen, betød det ikke noget i forhold til svend erik clemmensens dag- lige arbejde. udnævnelsen ændrede ikke noget ved den indbyrdes arbejdsfordeling mellem ham og x. han tvivler på, at der var ændringer i x opgaver. i 2001 fandtes der ingen direktionsinstruks. søren langvad lod ham i vid udstrækning passe sit eget område. men søren langvad blan- dede sig også utroligt meget, både i det tekniske og i andre ting. han har som direktør haft drøftelser med garantiselskaber. der var et årligt møde, som fore- gik over en frokost. han har også deltaget i møder med danske bank, også henover frokost. i slutningen af møderne drøftede man vilkår for løn og kreditter. det var sjældent længereva- rende drøftelser, fordi firmaet gik rigtig godt og var i fremdrift på det tidspunkt. han deltog i møderne, indtil halldór p. ragnarsson blev udnævnt til direktør i omkring 2011-
38. derefter tog søren langvad selv møderne med enten sin økonomichef eller en medarbejder, der havde med garantier at gøre. han kan godt huske det dokument, der blev udarbejdet vedrørende pihls udlandsafdelings organisationsstruktur. det havde været under udarbejdelse i en længere periode. det blev udarbejdet sammen med jørgen vorsholt, der var tidligere direktør hos mt højgaard, og som blev tilknyttet som seniorkonsulent hos e. pihl & søn på det tidspunkt. søren langvad havde bedt jørgen vorsholt udarbejde dette dokument efter samtaler med forskellige med- arbejdere. han er overbevist om, at bestyrelsen i e. pihl & søn så det pågældende dokument. efter dokumentet kom til skete der det, at der blev udnævnt nogle underdirektører. proces- sen havde været undervejs i en længere periode. udnævnelsen fandt dog først sted et halv til trekvart år senere, end det hele blev vedtaget. han mener, at grunden til forsinkelsen var, at presset blev stærkere og stærkere på søren langvad fra bestyrelsens og bankens side. søren langvad var derfor forbeholden med at foretage sådanne ændringer. - 32 - birgit nørgaard havde kontor hos e. pihl & søn, og var der i hvert fald flere gange om ugen, hvis ikke dagligt. xs opgaver blev indskrænket. han fik strammere tøjler. de var vant til selv at kunne afgive tilbud. men det fik de at vide, at det kunne de ikke, medmindre de havde få- et lov af birgit nørgaard. halldór p. ragnarsson blev udnævnt som administrerende direk- tør i
39. han mener, at halldór p. ragnarsson fik flere ansvarsområder, end han havde haft tidligere. det var samtidig med, at bindingerne blev pålagt dem. med det mener han bl.a., at de ikke kunne godkende tilbud. han havde få møder med birgit nørgaard, da hun kom ind. deres møder drejede sig mest om de projekter, hvor de havde økonomiske problemer. der blev nedsat en task force af for- skellige medarbejdere, der havde været involveret i projekterne. han mener ikke, at han indgik nye kontrakter, efter birgit nørgaard tiltrådte. han udtrådte af direktionen ultimo maj
40. men fortsatte indtil
41. januar 2013 som afde- lingschef for at færdiggøre enkelte projekter. det organisationsdiagram, der er udarbejdet af x til birgit nørgaard, er udtryk for, hvordan organisationen var på det tidspunkt. x havde ansvar for det ”nære udland”. x havde ansvar for, hvad der foregik i deres materielafdeling, herunder var logistics, plant & equipment og technical department. cheferne for afdelingerne refererede til x. han og x var sideordnede på projekterne efter x blev direktør. steen pedersen har forklaret bl.a., at han er uddannet ingeniør fra ingeniørakademiet. han blev tilknyttet e. pihl & søn den
42. august 2006 i forbindelse med et stort vejprojekt i norge. han var projektdirektør under ledelse af x. han kendte søren langvad, inden han blev an- sat. men ikke tæt. han var til samtale med søren langvad alene og efterfølgende havde han et par opfølgningssamtaler med x. han kan ikke huske, om der var andre med. - 33 - inden vejprojektet var afsluttet, blev han tilknyttet andre projekter i skandinavien. han sad som projektdirektør for arbejder i skandinavien. han stoppede i selskabet, da det gik kon- kurs. søren langvad var meget involveret i islandske og i skandinaviske projekter. han var gene- relt involveret i større entreprenørprojekter. søren langvad var meget interesseret i teknik- ken og maskineriet. han fulgte meget med og viste interesse, men overlod også arbejdet til ham og x. det var søren langvad, der til syvende og sidst trak i trådene. det var der ingen tvivl om. han var af den opfattelse, at der i e. pihl & søn kun var én direktør. det var den administre- rende direktør. uanset der var tre direktører med hver deres ansvarsområde, så blev de i virkeligheden mere betragtet som en slags overprojektchefer. han havde tit direkte samtaler med søren langvad. hans overordnede var x. han var meget i udlandet, da birgit nørgaard kom til. men hans indtryk var, at hun var me- get på kontoret, i hvert fald i den sidste del af perioden inden konkursen. det organisationsdiagram, som x udarbejdede til birgit nørgaard, er udtryk for, hvordan organisationen var på det tidspunkt. steen pedersen stod for to projekter i sverige, sö- derströms tunnelen og sundsvall broen, og et projekt i australien. projektet i australien ville søren langvad have, at de skulle byde ind på. uanset at xs område var ”nære udland”, blev projektet lagt ind under x, fordi steen pedersen refererede til ham. hverken x eller søren langvad var med i australien vedrørende projektet. birgit nørgaard har forklaret bl.a., at hun er uddannet cand.merc., og har en mba fra in- sead. hun sidder i dag i en række bestyrelser. hun blev tilknyttet e. pihl & søn, efter hun blev kontaktet af danske bank i efterårsferien
43. de sagde, at de havde problemer med en virksomhed, og om hun ville kigge på den. fra november 2011 sad hun som konsulent. den
44. april 2012 indtrådte hun som bestyrelsesformand. - 34 - hendes opgave var at få bragt selskabets gæld ned og trænge til bunds i projekterne, og der- ved finde ud af at minimere de tab der var. efter hun tiltrådte i 2011/2012 prøvede man at igangsætte nye projekter også indenfor området ”nære udland”. søren langvad var både administrerende direktør og bestyrelsesformand. hun mener, at halldór p. ragnarsson blev indsat som administrerende direktør i marts
45. søren lang- vad fratrådte og fortsatte som menigt medlem af bestyrelsen. søren langvad havde sin dag- lige gang i virksomheden. hun gjorde alt, hvad hun kunne for ikke at få ham til at komme hver dag. det var i perioden fra den
46. april 2012 og indtil søren langvads død i december
47. grunden var, at folk ikke ville lave noget om, hvis søren langvad stadig var i virk- somheden. hun mener, at der var en kultur i selskabet, hvor man ikke fik problemerne op til overfladen, og hvor folk var bange for at gå til søren langvad. hun tror ikke, at det var bankens beslutning, at halldór p. ragnarsson skulle udnævnes som administrerende direktør. hun begyndte at føre diskussioner med banken herom. x var ikke et emne som administrerende direktør. x var ikke med til møder med kreditorerne. x deltog ikke i de månedlige møder med kreditorerne. hun havde et kontor hos e. pihl & søn. hun havde primært møder i virksomheden og var også ude på projekter både i danmark og island. hun havde bl.a. møder med finansielle par- ter. hun førte et timeregnskab for hvor mange timer, hun var der. det var ca. mellem 40-60 timer om måneden og nogle gange over 100 timer. rent fysisk var hun to tredjedele af den tid på hovedkontoret. da hun indtrådte i bestyrelsen bestod direktionen af halldór p. ragnarsson, x og svend erik clemmensen. sidstnævnte fratrådte i juni 2012 og derefter var det halldór p. ragnarsson og x. de deltog på bestyrelsesmøderne. derudover deltog revisorerne mona blønd og martin melchior eiler, chefen for det islandske selskab kolbein kolbeinsson, økonomichef anne brown frandsen og ekstern konsulent jens wrang, samt referenten inger henriksen. - 35 - den
48. februar 2012 blev tegningsreglen i selskabet ændret. ændringen blev lavet for, at der ikke kunne træffes vigtige beslutninger uden bestyrelsesformanden. den
49. juli 2012 blev den imidlertid ændret igen. det var af hensyn til fleksibilitet, når folk havde ferie eller var ude at rejse, og det ville være ærgerligt, hvis man ikke kunne tegne selskabet i sådanne perioder. direktionsinstruksen blev lavet på hendes initiativ. baggrunden var at få præciseret, hvilke beføjelser og rettigheder direktionen havde, og hvilken informationspligt og ansvarsområde der gjaldt. det var for at tydeliggøre det som sædvanligvis gælder mellem en bestyrelse og en direktion. det skulle være tydeligt, hvilken information, der skulle glide op i systemet og hvilket ansvar, der var. hun bad revisionen om at arrangere et møde, hvor de gennemgik hvilke beføjelser og for- pligtelser, der gælder for en direktør efter selskabsloven. i september 2012 var der et møde, hvor ansvarsområderne for direktører og selve rollefordelingen blev gennemgået. det blev holdt på hendes initiativ. x modtog direktionsinstruksen på bestyrelsesmødet den
50. juni 2012, hvor den blev frem- lagt og gennemgået. den blev efterfølgende revideret og underskrevet på et bestyrelsesmøde den
51. august
52. x deltog på alle møderne. bestyrelsen kunne ifølge instruksen afskedige en direktør. en direktør kunne således ikke af- skedige en direktør. der blev endvidere udarbejdet en kontraheringspolitik og en politik vedrørende afgivelse af tilbud. punkt 6 i direktionsinstruksen kaldet ”tegningsregel” skal ses i sammenhæng med tegnings- retten. det ikke er sædvanligt, at bestyrelsesformanden er med inde over alle beslutninger. det var en ventil i forhold til at sikre, at alle væsentlige beslutninger kom op igennem hele systemet til bestyrelsesformanden. grunden var at selskabet var udfordret, og det var vigtigt at sikre transparens, samt at væsentlige økonomiske beslutninger kom hele vejen op igen- nem systemet til bestyrelsesformanden. - 36 - der blev oprettet et tilbudsudvalg. baggrunden herfor var, at risikostyring starter i forbin- delse med, at der afgives et tilbud. man skal således afdække blandt andet juridiske risici og partnerrisiko. det er meget vigtigt i tilbudsfasen, at der bliver taget de rigtige valg. hun var medlem af tilbudsudvalget. et tilbudsudvalg er ikke usædvanligt, hvis der er enkelte bestyrelsesmedlemmer, der har specielle kompetencer. der havde ikke været behov for et tilbudsudvalg, hvis der havde væ- ret rettidig omhu i selskabet. det gjaldt kun ved de større kontrakter, men uanset om det var inden for x eller halldór p. ragnarssons område. ansvarsområderne i direktionen var fordelt således, at halldór p. ragnarsson var ansvarlig for danmark og havde også en rolle i island i forbindelse med istak, x var ansvarlig for ”nære udland”, og svend erik clemmensen var ansvarlig for ”fjerne udland”. x havde endvidere ansvar for teknik- og indkøbsfunktionen. i forhold til kommunikationen mellem hende og x, så syntes hun det var svært at få informa- tion om, hvordan det reelle risikobillede var. det endte derfor ofte med, at hendes dialog blev direkte med dem, der var på projektet. hun skulle finde ud, hvad der var bunden i pro- jektet. det var vanskeligt. hun syntes, at hun måtte stille mange spørgsmål. x stoppede på hendes initiativ. der var ingen diskussion om, hvorvidt x var direktør. ellers havde der ikke været grund til at lave en fratrædelsesaftale. i forhold til fratrædelsesaftalen, så havde x et meget specielt ønske om, at han ville have ekstra betaling for ikke afholdt ferie. hun syntes, det var mærke- ligt, at han ville have betaling for ferien. hun kunne lige så godt have sagt nej. der var ikke yderligere drøftelser vedrørende feriedage, end den mail hun sendte til x den
53. maj
54. der var et timeregistreringssystem, men det var ikke særlig grundigt. hun har ikke set en opgørelse over de 87 dage. oplysningen kom fra x og han gav en lønseddel til deres - 37 - advokat. hun havde det ikke andre steder fra. hun havde ikke mulighed for at verificere det. hun ved ikke, om beløbet der blev fastsat, er ferie med løn eller ferietillæg. hun erindrer ikke, at der var andre ønsker til selve aftalen. x blev fritstillet hurtigt, da han fik et andet job. inger andersen har forklaret bl.a., at hun var ansat som chef for lønafdelingen, samt for gage og udbetaling. hun var hos e. pihl & søn i 46 år. hendes job bestod i lønudbetaling, samt at være direktionen behjælpelig med ansættelser og afskedigelser for funktionærer. i forbindelse med gageregulering, delte de folk op i forskelli- ge grupper. det var ikke normalt, at man havde oparbejdet 87 dage, men der var mange, der havde op- arbejdet mange dage. deres praksis omkring oparbejdet ferie var, at den blev afholdt løbende, men der kunne væ- re noget til hinder for, at det blev afholdt. ferien blev ikke streget, men kørte videre til en ny periode. hun kan se i lønsystemet, hvor mange dage, der ikke er blevet afholdt. når folk af- holdt ferie, blev det modregnet i feriedage. de gik fra manuel tidsregistrering til et elektro- nisk system for 7-8 år siden. det var ikke let at snyde med systemet. hun har aldrig taget x i at snyde med det. det var normalt, at de ansatte havde sundhedsforsikring. alle der var mere end kontorassi- stenter havde mobiltelefoner. typisk havde de ansatte fem ugers ferie og fem feriefridage. alle havde en procent i ferietillæg. hun ved ikke, om alle ansatte fik 8 procent i pension. lønregulering blev foretaget en gang om året den
55. juli. sommetider var der lønforhandlin- ger, men det var ikke for alle. hun har ikke været inde over direktørkontrakter, men hun ved, at enkelte havde forlænget opsigelsesvarsel. - 38 - vedrørende den lønseddel for perioden marts 2013 for x, så er det en almindelig lønseddel. det som står benævnt med skriften ”rest.f.dg.så”, står for restferiedage sidste år. tallet 87 angivet ud for, er antallet af restferiedage. det beløb, der er angivet på … kr., svarer for xs vedkommende til én afholdt feriedag. man kan se på lønsedlen, at x har holdt en dags ferie i den periode. hun har bistået konkursboet efter konkursen, og de har haft adgang til lønbogholderiet. parternes argumenter parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med de nedlagte påstandsdo- kumenter. x har i sit påstandsdokument gjort gældende: ”… at den reelle ledelsesmæssige kompetence alene har ligget hos søren langvad og senere birgit nørgaard, og at direktionen, herunder x, reelt indtog stillinger der var omfattet af det i

§ 95, stk.

1 anvendte begreb "arbejde i skyldnerens tjeneste", og alene formelt er blevet betegnet og har været registeret som én blandt flere direktører. … x var ansat i e. pihl & søn a.s. fra 1976 og frem til e. pihl & søn a.s.' konkurs den

1. august
2. ved indgåelsen af direktørkontrakten … havde x været ansat hos e. pihl & søn a.s. i over 25 år, og indgåelsen af direktørkontrakten betød ingen reelle ændringer i opgaverne eller an- svarsområderne for x. x fortsatte således med at være tilknyttet området "nære udland", som samtidig havde søren langvads fortsatte, store opmærksomhed. foruden løbende rapportering om konkrete sager, var virkeligheden den, at x - på samme måde som de øvrige direktører - stod til ansvar overfor søren langvad, der i direktørkon- trakten da også betegnes som den administrerende direktør. - 39 - der er enighed om, at x i perioden fra den
3. september 2001 og frem til den
4. maj 2013 formelt var registreret som én blandt flere direktører i cvr, og der er enighed om, at x i medfør af direktørkontrakten formelt fik titel af direktør pr.
5. september
6. disse to formelle forhold - registreringen i cvr og indgåelsen af direktørkontrakten - er imidlertid de to eneste forhold, som kan pege i retning af, at kravet ikke er omfattet af kon- kurslovens § 95; om end det i den forbindelse skal erindres, at det afgørende ikke er om x skulle anses for direktør, men derimod om det kan konkluderes, at x ikke udførte "arbejde i skyldnerens tjeneste". konkursboet har under sagen fremhævet en række af xs ansættelsesvilkår, men det gøres gældende, at ingen af disse støtter konkursboets synspunkt om, at x ikke skulle have "arbej- det i skyldnerens tjeneste". det gøres gældende, at langt størstedelen af vilkårene svarede til vilkårene for en lang række af de øvrige funktionærer i e. pihl søn a.s: sundhedsforsikring - svarende til de øvrige projektledere. telefon - svarende til de øvrige projektledere. … ugers betalt ferie og aftalt feriepengekompensation - svarende til de øvrige projektledere. ferietillæg på … % - svarende til de øvrige projektledere. pensionsbidrag på … % - svarende til de øvrige projektledere. firmabil - svarende til de øvrige projektledere. funktionær- og ferieloven - svarende til de øvrige projektledere. herefter står alene følgende tilbage: månedsløn på dkk … før skat. opsigelsesvarsel på … måneder. konkurrenceklausul med kompensation på … %. efterlønsbestemmelse. i relation til månedslønnen bemærkes det indledningsvist, at denne var dkk … på tidspunk- tet for indgåelsen af direktørkontrakten, og herefter blev reguleret årligt. - 40 - det gøres i den forbindelse gældende, at konkursboets manglende opfyldelse af provokation … skal tillægges processuel skadevirkning, således at retten må lægge til grund, at xs løn ik- ke adskilte sig væsentligt fra de øvrige projektledere og [andre] nævnte personer (disses an- ciennitet taget i betragtning). … *det+bemærkes … i øvrigt, at der ved sammenligning af lønniveau skal tages højde for de enkeltes anciennitet. x blev uddannet som ingeniør i 1975, og har været ansat i e. pihl & søn a.s. siden 1976, og har dermed væsentlig længere anciennitet end de personer, som kon- kursboet sammenligner ansættelsesvilkår (lønniveau) med. førend lønniveauet er sammenligneligt, skal lønnen der fremskrives med den anciennitets- forskel, der er på de enkelte personer og x. som et eksempel herpå kan nævnes …, hvis månedlige løn udgjorde dkk …. … vedkom- mende blev færdiguddannet i 1993, hvorfor hans løn på dkk … skal fremskrives med 18 år, med en årlig stigning på dkk …. den sammenlignelige løn bliver for vedkommende ligele- des over dkk … pr. måned. som et andet eksempel kan nævnes …, hvis månedlige løn udgjorde dkk …. … vedkom- mende [blev] færdiguddannet i 1987, hvorfor lønnen dermed skal fremskrives med 12 år, med en årlig stigning på mellem dkk …-…, som var normalen for vedkommende. den sammenlignelige løn bliver ligeledes over dkk … pr. måned. samme anciennitetsfremskrivning af lønnen skal foretages for personerne …, der dermed begge har en månedsløn på mere end dkk …. for så vidt angår opsigelsesvarslet bemærkes det, at enhver funktionær med 10 års ansættelse har krav på 6 måneders opsigelse. det er ikke usædvanligt, at projektledere eller øvrige medarbejdere med mange års anciennitet tildeles et forlænget opsigelsesvarsel. medens op- sigelsesvarslet fra e. pihl & søn a.s.' side var forlænget fra 6 til … måneder, var opsigelses- varslet fra xs side forlængelse fra 1 til … måneder, dvs. en gensidig forlængelse i medfør af funktionærlovens § 2, stk.
7. - 41 - når e. pihl & søn a.s. ønskede at x kun kunne opsige sin stilling med … måneders varsel, var - og er det - således et krav efter funktionærlovens § 2, stk. 6, at e. pihl & søn a.s. samti- dig påtog sig en tilsvarende forlængelse, dvs. mindst … måneder. vedrørende konkurrenceklausulen svarer længden af denne - som ikke er usædvanlig for pro- jektledere og væsentlige medarbejdere - til længden i funktionærlovens §§ 18, stk. 4 og 18a, stk.
8. tilsvarende gør sig gældende for de øvrige vilkår om vederlag, bortfald og modreg- ning, hvor x således var stillet som øvrige funktionærer. endelig bemærkes for så vidt angår efterlønsbestemmelsen, at denne indholdsmæssigt - fraset en forlængelse på … måneder - svarer til funktionærlovens §
9. en forlængelse af efterløns- perioden er ikke usædvanlig for projektledere og væsentlige medarbejdere. endvidere var der ikke - hvilket ellers er sædvanligt for "reelle" direktører - aftalt nogen form for incitamentsordning, såsom resultatafhængig løn eller bonus, aktieoptioner eller øvrige ordninger. også på dette punkt svarede xs ansættelsesvilkår til de øvrige medarbejderes. sammenfattende gøres det i relation til direktørkontrakten gældende, at denne reelt ikke til- lagde x en sådan rolle, at han ikke stod i et sædvanligt over/underordnelsesforhold i forhold til søren langvad (og den senere ejerkreds) og dermed kan siges ikke at have udført "arbejde i skyldnerens tjeneste". det gøres derfor gældende, at x i realiteten var ansat på vilkår svarende til projektledere og væsentlige medarbejderes, herunder i relation til funktionær- og ferieloven. endvidere bemærkes det, at indgåelsen af direktørkontrakten og registreringen i cvr alene skete af praktiske grunde (herunder stor rejseaktivitet), idet det grundet virksomhedens ka- rakter, hvor man som bydende, havde et praktisk behov for, at andre end søren langvad f.eks. kunne tiltræde tilbud, prækvalificeringsansøgninger mv. under notarpåtegning og lig- nende rutinemæssige opgaver. i den forbindelse bemærkes det endvidere, at x end ikke havde bemyndigelse til at indgå af- taler om køb af fast ejendom. - 42 - endelig bestrides det, at lønnens størrelse har betydning for xs stilling i e. pihl & søn a.s., og dermed hvorvidt kravet er omfattet af

§ 95, stk.

1 eller ej. … med virkning fra den

1. september 2001 … blev x formelt registreret i cvr som én blandt flere direktører. foruden x var følgende registrerede i cvr som direktører: søren langvad halldór p. ragnarsson svend erik clemmesen bent ottesen på det tidspunkt, hvor x formelt blev registreret som direktør, lød tegnings-reglen …: "selskabet tegnes af søren langvad alene, så længe han er direktør i selskabet, eller af to direk- tører i forening, eller af en direktør i forening med et medlem af bestyrelsen eller af to medlem- mer af bestyrelsen i forening." sø- og handelsretten kan i den forbindelse lægge til grund, at x hverken ved registreringen i 2001 eller senere formelt kunne tegne selskabet alene. søren langvad var, som det fremgår ovenfor, reel ejer af e. pihl & søn a.s. og som udtrykt i direktørkontrakten administrerende direktør, som x skulle holde nøje underrettet. at søren langvad indtog en særlig, styrende rolle i e. pihl & søn a.s. fremgik endvidere klart af tegningsreglen… såvel formelt som reelt kunne søren langvad tegne e. pihl & søn a.s. alene; og medens in- gen af de øvrige registrerede direktører, herunder x, på egen hånd kunne tegne e. pihl & søn a.s., var det reelt også således, at den "fælles" tegningsmulighed i vedtægterne kun blev brugt af de ovennævnte praktiske grunde, dvs. hvor e. pihl & søn a.s. som bydende, havde et praktisk behov for, at andre end søren langvad f.eks. kunne tiltræde tilbud, prækvalifice- ringsansøgninger mv. under notarpåtegning og lignende rutinemæssige opgaver. det gøres gældende, at de fire registrerede direktører, herunder x, nok formelt var registre- rede direktører, men reelt var der tale om, at de ansås som projektchefer, der alle refererede til den administrerende direktør og reelle ejer af e. pihl & søn a.s, søren langvad. at det forholdt sig således var ingen hemmelighed - hverken internt eller eksternt, … - 43 - alle strategiske beslutninger blev truffet af søren langvad, og det eneste budgetmæssige an- svar for x var i relation til de enkelte projekter, dvs. svarende til en projektchefs ansvar. x havde således ikke budgetansvar for afdelingen som sådan. efter at e. pihl & søn a.s. havde lidt betydelige tab, blev der efter drøftelse med e. pihl & søn a.s.' bankforbindelse i 2012 foretaget en række formelle og organisatoriske ændringer. disse ændringer bestod blandt andet i, at birgit nørgaard tiltrådte som bestyrelsesformand, og i at tegningsreglen blev ændret pr.
2. juli 2012 …: "selskabet tegnes af bestyrelsesformanden i forening med et andet medlem af bestyrelsen, besty- relsesformanden i forening med den administrerende direktør, bestyrelsesformanden i forening med et direktionsmedlem eller af den samlede bestyrelse eller af den administrerende direktør i forening med et andet direktionsmedlem.” det gøres gældende, at xs kompetencer efter ændringerne i april 2012 blev yderligere be- grænset - såvel formelt som reelt. efter en ændring af tegningsreglen … den
3. februar 2012 … skulle alle beslutninger træffes sammen med (en del af) bestyrelsen … x var således ikke tegningsberettiget fra den
4. februar 2012 og frem til den
5. juli 2012, … ændringerne betød, at den teoretiske/praktiske mulighed for at to direktører kunne tegne selskabet ikke længere var til stede, og virkeligheden var, at alle ikke-ubetydelige beslutnin- ger skulle accepteres af birgit nørgaard. særligt efter birgit nørgaards tiltræden som bestyrelsesformand den
6. april 2012 blev xs formelle og reelle kompetencer reduceret. xs opgaver bestod i det store hele i færdiggørelsen af igangværende projekter og håndtering af nogle tilbageværende rets- og voldgiftssager og rapportering herom til den administrerende direktør eller birgit nørgaard, når disse ønskede det. at det forholdt sig således fremgår tillige af den direktionsinstruks, … som birgit nørgaard gennemførte, samt af referatet fra bestyrelsesmødet den
7. marts 2013, … direktionsinstruksens punkt 5.2 … betød endvidere, at x end ikke i relation til afgivelse af tilbud og indgåelse af entreprisekontrakter kunne agere på egen hånd. - 44 - det gøres gældende, at xs rolle og kompetence også efter birgit nørgaards tiltræden var så begrænset, at det betyder, at kravet er omfattet af

§ 95, stk.

1. forløbet mundede ud i, at e. pihl & søn a.s. den
2. maj 2013 indgik en fratrædelsesaftale, hvorefter x skulle fritstilles senest pr.
3. juni
4. det bestrides, at x i forbindelse med sin fratrædelse skulle være "begunstiget betydeligt i forhold til de almindelige ansatte". … x anmeldte kravet den
5. oktober 2013, … og kurator optog oprindeligt kravet i gældbogen … med status af § 95-krav, … èt år senere meddelte den nye (med)kurator imidlertid, … at man havde tænkt sig at indstil- le, at kravet alligevel ikke skulle anses for omfattet af

§ 95, stk.

1. kurators begrundelse var: "anmelder har været anmeldt direktør i det konkursramte selskab i perioden 25.09.01 - 03.05.13 og er således ikke omfattet af løn-privilegiet i

§ 95, som ikke omfatter sådanne ledende medarbejdere.

[…]" kurators - og dermed konkursboets - opfattelse var således, at alene den formelle registre- ring som direktør var tilstrækkeligt til, at kravet ikke kunne omfattes af

§ 95. den 27.

oktober 2014, … fremkom kurator med følgende nye begrundelse: "[…] udover at anmelder har været anmeldt direktør i selskabet i 12 år, hvilket i sig selv skaber en kraftig formodning for, at anmelder ikke er omfattet af

§ 95

, har kurator der- udover tillagt lønnens størrelse og størrelsen af den konkursramte virksomhed samt størrelsen af den samlede direktion betydning." begrundelsen er reelt blot en opremsning af visse af de momenter, som der i retspraksis og teorien er nævnt, uden at kurators konkrete og begrundede opfattelse fremgår. oprindeligt bestred konkursboet heller ikke de enkelte poster, men også på dette punkt har konkursboet ændret opfattelse. … xs krav er opgjort til dkk 1.120.982 og består af vederlag, pension og ferie optjent i perioden op til konkursen, … - 45 - det gøres gældende, at kravet på feriegodtgørelse optjent i 2013 (dkk …) ikke kan anses for afholdt i fristillingsperioden, eftersom ansættelsesforholdet var ophørt på det for afholdelsen relevante tidspunkt. i den forbindelse bestrides det i øvrigt, at ferieloven finder anvendelse. i fratrædelsesaftalen blev der blandt andet aftalt et kompensationsbeløb på dkk … for 87 ikke afholdte feriedage, … det bestrides i den forbindelse, at x med sin fratrædelsesaftale blev begunstiget betydeligt i forhold til de øvrige ansatte og der foreligger i øvrigt ikke do- kumentation herfor. tilsvarende bestrides det, at der skulle gælde en tabsbegrænsningspligt. det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at konkursregulere det fremsatte krav, jf.

§ 61

. det fremsatte krav vedrører udelukkende krav på vederlag, pension og ferie i perioden op til konkursen. det bestrides således, at der er grundlag for, at kravet kan nedsættes eller helt bortfalde som følge af en konkursregulering. konkursboet har ej heller redegjort for, hvorledes og på hvilken baggrund reguleringen skulle foretages. …” konkursboet har i sit påstandsdokument gjort gældende: ”… at xs krav ikke er omfattet af lønprivilegiet i

§ 95

. det gøres tillige gæl- dende, at det anmeldte krav helt eller delvist må konkursreguleres til bortfald. til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at x var mangeårigt registreret medlem af direktionen, at x indgik i den øverste ledelse i selskabet, at x ikke besad en tjenestestilling, at x ikke var omfattet af funktionær- eller ferieloven, at x i relation til aflønning, vilkår, ansvarsområde, herunder ansættelses- og afskedigelses- kompetence var direktør, og at xs krav derfor ikke er omfattet af

§ 95

. - 46 - det skal tages i betragtning, at x var registeret direktør i selskabet i 12 år op til konkursen og i perioden frem til sit ophør var registreret direktør alene sammen med én anden direktør (administrerende direktør halldór p. ragnarsson). x var altså mangeårigt medlem af kon- cerndirektionen i en af danmarks absolut største entreprenørvirksomheder med en række in- ternationale aktiviteter. det skal tillige tages i betragtning, at x fysisk fratrådte få måneder før konkursen i august 2013, og at de anmeldte krav hviler på en fratrædelsesaftale … indgå- et i maj 2013. det skal også tages i betragtning, at x var ansat i henhold til en direktørkon- trakt … på direktørvilkår med begunstigelser, der tilkommer en direktør, og at fratrædelses- aftalen er indgået på direktørvilkår med væsentlige aftalte begunstigelser. det må efter omstændighederne påhvile x at dokumentere, at han ikke reelt besad en direk- tørstilling, hvilket ikke er sket i denne sag. for så vidt angår begrebet ”arbejde i skyldnerens tjeneste” i

§ 95, stk.

1, hen- vises i øvrigt til fremstillingen af gældende ret i konkursrådets betænkning nr. 1555 fra 2015 under punkt 6.1, som kan tiltrædes. supplerende bemærkes, at ligesom

§ 95, stk.

1, benytter sig af begrebet ”tjeneste” eller ”tjenestestilling”, går dette samme begreb igen i funktionærlovens § 1, stk. 2 (” … indtager en tjenestestilling …”) og tilsvarende i ferielovens § 1, stk. 2 (”… arbejde i tjenesteforhold…”). selvom det kan tiltrædes, at der principielt må sondres mellem de forskellige lovgrundlag, gøres det gældende, at der ikke består nogen på- viselig forskel i begreberne i en tvist om direktørstatus som den foreliggende. yderligere gøres det gældende, at de anmeldte krav, … ej heller efter deres art eller karakter nyder privilegium under

§ 95

og/eller må bortfalde ved konkursregulering, jf.

§ 61

og/eller efter

§ 59eller princippet heri.

det gøres således gældende, at de anmeldte krav efter deres art og karakter udgør aftalebaserede, ikke- anciennitetsbestemte, ikke-tabsafhængige, ikke-krænkelsesbaserede begunstigelser i fratræ- delsessituationen. hvis der måtte blive anerkendt privilegium for de anmeldte krav, vil x blive begunstiget be- tydeligt til skade for de øvrige kreditorer, herunder lønmodtagerne i boet i strid med det konkursretlige ligelighedsprincip. aftalebaserede begunstigelser i fratrædelsessituationen - 47 - svarende til de omtvistede kan efter teori og praksis ikke anerkendes som privilegerede i konkursboet. boets opfordring … (”om han oppebar og/eller foretog sig noget for at finde anden indtægt i perio- den fra fritstillingstidspunktet og indtil konkurstidspunktet”), er ikke besvaret fyldestgørende. det kan derfor lægges til grund, at xs ikke har opfyldt sin tabsbegrænsningspligt ved at søge anden indtægt og/eller oplyse om anden indtægt, der mindst modsvarede dennes krav, og at afvisningen af de anmeldte krav … derfor også allerede af denne grund var berettiget. boets opfordring til x … om, at ”redegøre for og dokumentere, hvilken ”manglende afholdelse af fe- rie i ansættelsesperioden” xs krav på kompensation på kr. … skulle tjene som kompensation for, samt ”hvorledes kompensationsbeløbet er fremkommet og beregnet”, er heller ikke besvaret fyldestgørende. henvisningen til 87 ikke-afholdte feriedage er ikke tilstrækkelig opfyldelse af boets opfordring. kravet bestrides derfor tillige som værende udokumenteret og ikke til- strækkeligt specificeret. det gøres tillige gældende, at nævnte krav må afvises, fordi det ikke hviler på et tab, og fordi optjent ferie i 2013 under alle omstændigheder kan anses for afholdt i fritstillingsperioden frem til

1. maj 2014, jf. principperne i ferielovens §
2. det bestrides, at xs vilkår ikke adskilte sig fra underdirektørernes og projektledernes vilkår i det konkursramte selskab. der henvises bl.a. til direktørkontrakten … fratrædelsesaftalen … og xs lønseddel …” sø- og handelsretten skal udtale: sø- og handelsretten lægger til grund, at der i e. pihl & søn, uanset dennes opdeling på le- delsesniveauer, oprindelig var en meget flad organisation, hvor søren langvad, der var den største kapitalejer, traf alle væsentlige og afgørende beslutninger på bestyrelses- og direkti- onsniveau, men i et vist omfang også på lavere niveauer. han blev i 2012 på foranledning af danske bank a/s udskiftet med birgit nørgaard, der som arbejdende bestyrelsesformand overtog alle væsentlige beslutningskompetencer med henblik på at genoprette selskabets økonomi. som led i omorganiseringen blev halldór p. ragnarsson, der hidtil havde været - 48 - sidestillet med x, udnævnt til administrerende direktør, og samme år fik birgit nørgaard fastlagt kompetencefordelingen mellem bestyrelse og direktion i en direktørinstruks. x var herefter ifølge direktionsinstruksens pkt. 4 reelt underlagt den administrerende direktør haldór p. ragnarsson. det har ifølge birgit nørgaards forklaring på intet tidspunkt været på tale at forfremme x til administrerende direktør. ifølge samme forklaring var der heller ikke tiltænkt x en fremtidig rolle i virksomheden, og der blev derfor på hendes initiativ også indgået en fratrædelsesafta- le. x har som led i sit virke alene kunne træffe beslutninger på lavere niveauer og primært i re- lation til de projekter, som han var ansvarlig for. han deltog således ikke i de overordnede økonomiske beslutninger, herunder i forhandlingerne med selskabets bank eller dettes ga- rantiselskaber, heller ikke da der opstod økonomiske problemer for selskabet, ligesom han på intet tidspunkt deltog i den strategiske planlægning. dette kom også til udtryk gennem de tegningsregler, der har været gældende for selskabet. han har endog i periode fra den
3. februar 2012 til
4. juli s.å. været helt udelukket fra at tegne selskabet, og da tegningsretten på ny blev udvidet til en medtegningsret, var dette udelukkende begrundet i, at det var uhen- sigtsmæssigt, at selskabet ikke kunne tegnes i birgit nørgaards fravær. denne meget be- grænsede tegningsret forudsatte endvidere ifølge pkt. 6 i direktionsinstruksen fra den
5. august 2012, at man rettede henvendelse til birgit nørgaard, således at hun ”hvis muligt for- inden er orienteret og via mail har tilkendegivet sin accept af dette, og hvis dette ikke er muligt at ori- entering sker snarest”. herefter, og da xs ansættelsesvilkår ikke har adskilt sig væsentligt fra de øvrige underdirek- tører og projektledere, finder sø- og handelsretten, at x reelt har været ansat i e. pihl & søns tjeneste. for så vidt angår de rejste krav, om hvilke der ikke er rejst beløbsmæssige indsigelser, finder sø- og handelsretten, at x herefter har krav på løn og pension for august 2013 med hen- holdsvis … kr. og … kr. det samme gælder feriepenge optjent i 2013 til afvikling i det føl- gende ferieår med … kr. sø- og handelsretten finder ikke grundlag for at anse kravene for bortfaldet. - 49 - det fremgår af direktørkontraktens § 6, stk. 3, at x havde ret til ferie med løn samt ferietillæg. sådanne krav dækkes som almindelig løn efter

§ 95, stk.

1, nr. 1, jf. herved til- lige betænkning nr. 1555/2015 om ansattes retsstilling under insolvensbehandling s.

1. da kravet på … kr. vedrører tiden forud for 2013 kan dette allerede som følger heraf ikke tillæg- ges lønprivilegium, og det findes i den forbindelse at være uden betydning, at kravet er god- kendt mellem parterne i forbindelse med fratrædelsesaftalen i maj
2. konkursboet frifin- des derfor for denne del af kravet. der er ved fastsættelse af sagsomkostningerne både i relation til advokatudgifter og retsaf- giften af det vundne beløb taget hensyn til, at der er en forventet dividende til § 95 krav på 65 %. der er endelig taget hensyn til afholdt udgifter til ekstrakt mv. med 9.867,50 kr. thi kendes for ret: e. pihl & søn under konkurs skal anerkende 348.382 kr. i medfør af

§ 95. e.

pihl & søn betaler inden 14 dage fra dato sagens omkostninger med 45.607,50 kr. beløbet forrentes efter rentelovens § 8a. torben kuld hansen (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes sø- og handelsretten, den 13. november 2015