dom afsagt den 18. november 2013 af østre landsrets 1. afdeling (landsdommerne søren schou frandsen (kst.), olaf tingleff og birgitte grønborg juul) 1. afd. nr. b-3083-11: dansk jernbaneforbund som ma

§ 2, stk.

2, og at der ved opgørelsen af det beløb, der i henhold til arbejdsskadesikringslovens § 77 skal fratrækkes ved opgørelsen af erstatning for tab af erhvervsevne, skal tages udgangspunkt i en månedlig ydelse på 13.934 kr. - 2 - herefter resterer spørgsmålene, om a overhovedet er berettiget til erstatning for tabt arbejds- fortjeneste samt som følge af arbejdsudygtighed, om han har pådraget sig et varigt erhverv- sevnetab og i givet fald i hvilket omfang. vedrørende erhvervsevnetabet skal det afgøres, hvor mange månedlige ydelser, der i henhold til arbejdsskadesikringslovens § 77 skal fradra- ges erstatningen. der er endvidere uenighed om, hvorvidt dsb under parternes korrespon- dance har afgivet bindende tilsagn i relation til disse spørgsmål. sagsøgeren, dansk jernbaneforbund som mandatar for a, har nedlagt endelig påstand om, at dsb tilpligtes at betale 411.850,81 kr. med tillæg af renter i medfør af erstatningsansvarslo- vens § 16 af 102.056,65 kr. fra den

1. januar 2011 og af 309.794,16 kr. fra den
2. juni
3. sagsøgte, dsb, har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. sagsfremstilling a blev i 1981 ansat i dsb som stationsbetjent. den
4. marts 2008 blev han udsat for en ar- bejdsulykke, idet han under passage under en port til en hal blev ramt af porten, der lukkede ned. i journalen hos as praktiserende læge, lone malmkjær willumsen, anføres herefter blandt andet: ”2008-04-02 … følger efter skade – se uk fra skadestuen 31.
5. har koncentrationsbesvær, føler sig træt. spændinger i nakken, lidt hovedpine. obj: udtalte spændinger i nakke-skulder-mu- skulaturen. bevægelighed i nakken: nedsat rotation og sidebøjning til hø. henv. fys. 2008-04-17 … sygemeldt fra 31.3 - 14.
6. var på arbejde i går og i dag, men har fået tiltagende smerter i nakke og skuldre. går fortsat til fys. tilrådes at være sygemeldt forløbig næste uge incl.” læge lone malmkjær willumsen anførte i lægeerklæring af
7. maj 2008, at a på grund af arbejdsskade for øjeblikket kun kunne arbejde få timer dagligt og ikke kunne magte fysisk belastende arbejde. i lægejournalen er videre anført: - 3 - ”… 2008-06-16 … har været ved ørelæge, som har henvist pt. videre til udr./behandling i hosp. regi. pt. var iht. tidl. journalnotater udsat for støjtraume i
8. beskriver selv, at han før i tiden havde fod på det hele. kunne klare alt og alle fik hjælp af ham, derfor var han tillidsmand på ar- bejde og havde i øvrigt et stort arbejdspres, som gjorde at hans tinnitus brød ud. fik en overgang antidepressiv behandling og gk hos terapeut ved ørelægen, som gav ham nogle strategier til at tackle det. var sygemeldt 3 mdr. i mange år fortsat uden energi, men i lø- bet af det senest ½ år har han fået det en del bedre. fik så en port i hovedet 31.
9. er psy- kisk helt slået ud. er grådlabil. plaget af selvbebrejdelser. kort lunte overfor børn og hu- stru. 3 kernesymptomer, 4 ledsagesymptomer. starter 10 mg. cipralex ...” ulykken blev den
10. juni 2008 anmeldt som en arbejdsulykke til dsbs forsikringsselskab. hændelsesforløbet beskrives i anmeldelsen således: ”… under passage af port til skydebrohallen lukkede porten ned og rammer skadelidte. a vælter og får en lille hjernerystelse samt et vrid i rygge.” læge lone malmkjær willumsen anførte i attest om mulighed for at varetage et arbejde af
11. august 2008, at hun forventede, at sygeperioden ville vare 8-10 uger. om årsagen til sy- gemeldingen blev oplyst: ”pt. har for år tilbage været udsat for støjtraume, hvilket bevirkede langvarig sygemel- ding. han fik kraftig tinnitus, som han har været plaget af i mange år. nu udsat for ho- vedtraume på arbejde. mange smerter i nakken samt hovedpine. er nu påny svært plaget af tinnitus. har en række depressive symptomer. aktuelt starter han psykologbehandling. er derudover henvist til tinnitusklinikken på øreafdelingen. har påny depressive symp- tomer, er i antidepressiv behandling.” samme læge skrev i helbredsattest af
12. september 2008 blandt andet: ”… efter ulykken træthed, hovedpine, koncentrationsbesvær samt svær tinnitus. der er mange muskelspændinger i nakken … har siden ulykken været i behandling hos fysiote- rapeut … udvikler på ny svære depressive symptomer. er plaget af selvbebrejdelser. ma- get grådlabil. meget kort lunte overfor den øvrige familie. har suicidal impulser om nogle brædder der svømmer ude i vandet. han befinder sig ved den sidste planke. isolerer sig påny i hjemmet. starter 16.06.08 antidepressiv behandling med tbl. cipralex 10 mg daglig. er i forbindelse med dagens undersøgelse øget til 20 mg. er via ørelæge henvist til tinnituskliniken på århus sygehus. endnu ikke modtaget indkaldelse. er startet i be- handling med praktiserende psykolog annette morsing jørgensen. patienten oplevede i forbindelse med sommerferien en kortvarig bedring. efter sommer- ferien genoptag han arbejdet på nedsat tid (20 timer). symptomerne recidiverede hurtigt. han føler sig ringeagtet på arbejde. får ofte kommentarer om, at han ser skidt ud. føler pres fra chef om at øge sin arbejdstid. det vurderes at patientens muligheder for at blive bedre er væsentlig forringet, såfremt han ikke er sygemeldt på fuld tid, hvorfor vi har af- talt det for en ikke nærmere defineret periode … - 4 - diagnoser depression tinnitus … følger efter hjernerystelse … recidiverende hold i lænden. … slidgigt i nakken … seneforkalkning i hø. skulder … beskrivelse af funktionsevnen som patienten har det nu har han svære symptomer med opblussen af sin tidligere tinni- tus. har været udsat for [h]ovedtraume der har givet hovedpine, træthed og koncentrati- onsbesvær. er plaget af svær depression. hans funktionsevne er for tiden svært nedsat …” i læge lone malmkjær willumsens journal hedder det herefter blandt andet: ”2008-10-30 … er for 4 dage siden startet på arbejde 4 timer/dag. har lært nogle strategier af psykolog ifht at sige fra. har dog allerede nu oplevet let knugen i maven. mht. nakken er der bedre bevægelighed er af fys. tiltrådet kiropraktor. vil opsøge denne. må kun øge sit ugentlige timetal med få timer/uge. idet der ellers er stor sandsynlighed for tilbagefald. … 2009-01-07 … er træt. kan ikke magte at arbejde mere end 20 timer/uge. han synes det er nakken, der pt. volder de største problemer. skal via forsikringen us. af michael albeck i morgen. går fortsat ved kiropraktor. har været til opf. samtale med kommunen, han kan ikke rigtig erindre indholdet. 2009-01-22 … fortsat mange problemer med nakken. har været til spec. lægeundersøgelse, afventer svar på scanning. synes han er blevet mere støjfølsom igen. bør nedsætte sit ugentlige timetal. arbejder aktuelt 4 timer/dag. bør sætte det ned til 4 timer 3 gange ugentlig. opfordret til rundbordssamtale mhp. omplacering på arbejdspladsen. alternativet vil være et andet ar- bejde med mindre støj og mindre fysisk belastning.” af læge lone malmkjær willumsen erklæring af
13. februar 2009, afgivet i henhold til ar- bejdsskadesikringslovens §§ 35 og 37, fremgår blandt andet: ”… diagnose … forstuvning af nakken, tinnitus, depression … klager … fortsat svært plaget af nakkesmerter, indskrænket bevægelighed, konc.besvær og støjoverfølsom. depressive symptomer … objektive forandringer … mimikfattig, grådlabil, nedsat stemningleje. indskrænket - 5 - bevægelighed i nakken … tidligere symptomer … har tidl. fået konstateret tinnitus, denne kraftigt forværret ifm. aktuelle skade ... sygemeldt …31.03.08 [-] 14.04.08 … 17.04.08 fortsat deltidssygemeldt … behandlet med medicin …cipralex … ibumelin … først behandlende læge … århus sygehus, afd. nørrebrogade … 310308 … hvilke klager/symptomer oplyser tilskadekomne, der har været i perioden fra den første lægebehandling og indtil den første konsultation/behandling hos dem? nakkesmerter, hovedpine, konc.besvær, tinnitus, depressive symptomer …” as kiropraktor, iben hilding-hamann, skrev den
14. marts 2009: ”patienten har 20/2-09 pådraget sig akut lændehold. har tidligere haft lignende som han normalt kan holde på afstand ved hjælp af øvelser. han er ved us meget bevægelseshæmmet med afværgescoliose, men ingen neurologiske udfald. hans nakke er generelt mere mobil men yderst sårbar, og han oplever periodisk balance- problemer. ved undersøgelse og behandling den 13/3-09 vurderer han at lænden er ca. 50% bedre end ved debut, men føles så ustabil at han ikke tør gå på job. med hensyn til nakken er der gode og dårlige dage, og han kan efter min mening under ingen omstændigheder va- retage arbejde på fuld tid …” i læge lone malmkjær willumsen journal er anført: ”2009-03-16 … skal til møde i morgen med kommunen, tillidsmand samt soc.rådgiver ved dsb. er fortsat fuldtidssygemeldt pga. ryggen. vil næppe kunne vende tilbage til jobbet(pakker kit) ved dsb som er både ryg- og nakkebelastende samt støjfyldt. er for- tvivlet over, at der ikke snart findes en løsning på fremtiden …” i statusattest af
15. marts 2009 har lægen skrevet: ”a er fortsat svært plaget af følger efter sit hovedtraume for 1 år siden. det vurderes, at der har været god effekt af den antidepresive behandling, således at de suicidale impulser ikke længere er til stede. er nu mere præget af afmagt over sin situation. har svært ved at begrænse sig i forhold til arbejdsopgaver og deltagelse i de hjemlige aktiviteter. får så aggravering af de legemlige symptomer med støjoverfølsomhed, hovedpine konc.besvær og nakkesmerter. jeg ople- ver, at a er ved at komme til en erkendelse at, at hans helbred ikke tillader beskæftigelse i fuldt omfang på normale vilkår. jeg vurderer også at det er vigtigt, at vi begrænser ham både tids- og arbejdsmæssigt. jeg vurderer ikke at patienten vil kunne profitere af behandling hos en psykiater iht. ovennævnte. - 6 - min vurdering er at det er vigtigt at a fortsat har afgrænsede ikke lænde og nakkebela- stende arbejde i et miljø der ikke er støjfyldt. det forekommer usandsynligt, at han bliver i stand til at arbejde på normale vilkår.” læge lone malmkjær willumsen anførte i henvisning til speciallæge erik michael lehfeldt af
16. april 2009 følgende under anamnetiske oplysninger: ”… får i marts 2008 en nedadgående port i hovedet. efter ulykken træthed hovedpine og koncentrationsbesvær. mange muskulære forandringer i nakken. udvikler i efterforløbet svær depression som behandles medikamentielt samt vha psykologsamtaler. fortsat svært plaget af øget trætbarhed, hovedpine, nakkesmerter og manglende koncen- tration. er gennem forløbet behandlet både hos kiropraktor og fysioterapeut. kan kun med stort besvær passe sit arbejde med 12 timer pr. uge. af smertestillende behandling får han ibumetin samt pamol …” i læge lone malmkjær willumsen journal er anført: ”2009-04-15 … er nu gået op på en ugentlig arbejdstid på 12 timer. det magter han næ- sten ikke. må gå hjem efter 2 timer. det er planlagt at den ugentlige arbejdstid skal øges til i hvert fald 16 timer. det forekommer urealistisk. ..trænger meget til en afklaring. vir- ker mere og mere som om det ender med pension …” speciallæge i neuromedicin erik michael lehfeldt anførte i epikrise af
17. maj 2009 blandt andet, at patienten var i behandling for en depression samt konkluderede således: ”… 48-årig mand, der efter han fik en port i hovedet i marts 2008, klager over nakke- smerter og hovedpine. endvidere har han lænderygsmerter. den neurologiske undersøgelse er uden fokale udfald tydende på cns-sygdom. jeg finder cervikale facetledslåsninger, som pt. jævnligt går til kiropraktor for. endvidere er der en bækkenskævstand, som kiropraktoren bør vurdere. som neurogen smertebehandling forsøgsvis rp. tabl. imipramin 10 mg til aften … diag- nose: posttraumatisk cephalalgi obs., cervikale facetledslåsninger, bækkenskævstand …” en lægekonsulent hos arbejdsskadestyrelsen skrev den
18. maj 2009 således til styrel- sen: ”… det betyder, at vi ikke mener, der er årsagssammenhæng mellem [ulykkestilfældet] og [symptomerne]. tinnitus kan optræde i forb. m. forvridning i nakken, men giver ikke selvstændigt men. depressionen har ikke årsagssammenhæng med en evt. forvridning i nakke. …” i brev af
19. maj 2009 skrev læge lone malmkjær willumsen blandt andet: - 7 - ”a var i marts 2008 udst for en arbejdsulykke hvor han fik en nedadgående port i hove- det. umiddelbart efter ulykken svære nakkesmerter, hovedpine, koncentrationsbesvær samt kraftig forværring af tinnitus. udvikler i efterforløbet en ret svær depression, som dels behandles medikamentielt dels via samtaler hos psykolog. … det forekommer urealistisk, at avil kunne vende tilbage til sit nuværende arbejde i et støjfyldt lokale, hvor arbejdet er nakkebelastende, ej heller på nedsat tid, som har været afprøvet i en længere periode ...” i samme læges journal er anført: ”2009-08-03 … fyringssagen endnu uafsluttet. er via arbejdet sendt til psykiatrisk speci- allæge. skal dertil om 2 dage. er utryg ved det. derudover jobafklaringsforløb i kommunalt regi. synes han har det en smule bedre. lidt færre smerter efter at være startet på imipramin. fortsat meget skrøbelig. efter få timer i djurs sommerland fuldstændig ødelagt. må sætte sig ud i bilen og sove.” i erklæring af
20. august 2009 fra søren juul-nielsen, der er overlæge og speciallæge i psy- kiatri, hedder det blandt andet: ”… efter ulykken har a ikke været i stand til at genoptage sit arbejde på normale betin- gelser. a har således to gange forsøgt at genoptage arbejdet på nedsat arbejdstid, men uden at det har kunnet lade sig gøre, og aktuelt er han igen fuldt sygemeldt fra d. 16.04.2009 pga. tiltagende smerter. … aktuelle medicin ibumetin 600 mg. cipralex 20 mg. imipramin 10 mg x
21. … nuværende psykiske sygdom relaterer sig til de arbejdsmæssige stressbelastninger der beskrives af a som efterhånden blivende forværret og kompliceret i forhold til tinnitus. angående depressive symptomer har oplevet en stor del af velkendte depressionssymptomer i form af nedtrykthed, glæ- desløshed, interessetab og i høj grad nedsat energi, indimellem også lidt håbløshedsfø- lelse især med hensyn til angsten for ikke at kunne komme i gang med arbejde igen … angående belastningsreaktioner af somatisk art a beskriver til stadighed værende nakkesmerter og hovedpine … diagnoser ifølge who icd-10 kriterier /f 43.21, depressiv reaktion, længerevarende f 43.9, belastningsreaktion, uspecificeret/ konklusion mb’s symptomer relaterer sig tydeligvis til belastningsmæssige påvirkninger med ud- gangspunkt i arbejdsbetingede skader. dels langvarig støjbelastning og heraf følgende tinnitus og hørenedsættelse. dels den senere arbejdsskade med at blive ramt i hovedet af en nedadgående port ...” - 8 - af autoriseret psykolog annette morsings erklæring af
22. august 2009 fremgår blandt andet: ”a påbegyndte psykologbehandling i august 2008 og har indtil dato haft 20 samtaler, se- nest den 7.8.
23. a er henvist af egen læge gennem sygesikringen, da han før første kon- sultation havde været udsat for en arbejdsskade, hvor han havde fået en port i hovedet. i 2001 blev a sygemeldt med alvorlig stress og depression med efterfølgende svær tinni- tus. han havde det både fysisk og psykisk meget dårligt, men kom sig ganske langsomt i en sådan grad, at han kunne genoptage sit arbejde ved dsb. han var kommet sig over sit stress, var ude af depressionen og havde lært nogle strategier til at tackle sin tinnitus med. a var således ved at have kæmpet sig tilbage til et nogenlunde godt liv, men stadig med en del begrænsninger. det er almindeligt, at mennesker efter en så alvorlig stresstilstand, som a havde været i, får nedsat stresstolerance. a er i starten af 2008 … udsat for en stærkt stressende hæn- delse, da han får porten i hovedet og han bliver med et slået helt tilbage. hans gamle symptomer forværres, hans tinnitus bliver igen uudholdelig og der udvikler sig hurtigt en stressudløst, kronisk depression med symptomerne: energiforladthed, uoverkommelig- hedsfølelse, hurtig udtrætning, grådtendens, anspændthed, angst, skyldfølelse, manglende lyst og overskud til selv små opgaver, stærk lydoverfølsomhed, mareridt, søvnforstyrrel- ser, håbløshed samt en række invaliderende fysiske symptomer fra ryg og nakke. de kog- nitive funktioner rammes, så a får hukommelsessvigt, koncentrationsbesvær, vanskeligt ved at planlægge og problemløse. selvværdet fik et knæk, idet a følte det som et neder- lag, at han igen måtte sygemeldes fra sit arbejde. han har fortsat store problemer med at fungere både socialt og familiært. … i løbet af den tid der er gået siden arbejdsulykken, har a været tilbage i sit arbejde hos dsb på nedsat tid. hans fysiske og psykiske tilstand har hele tiden været så alvorlig, at sandsynligheden for at symptomerne ville forværres, når han kom i arbejde, var ret stor. det har vist sig at være en korrekt antagelse, idet det efter et stykke tid stod klart, at et til- bagefald var under hurtig udvikling. det kulminerede i et totalt sammenbrud både fysisk og psykisk, så a midt i april igen blev sygemeldt på fuld tid …” arbejdsskadestyrelsen traf den
24. august 2009 afgørelse om, at a skulle tilkendes 99.774 kr. i godtgørelse for varigt mén på 15 %. afgørelsen er begrundet således: ”vi har fastsat dit varige mén efter vores vejlende méntabel. efter tabellens punkt b.1.1.4 vurderes svære, daglige nakkesmerter med middelsvær bevægelsesindskrænkning, even- tuelt med udstående armsmerter og middelsvære somatiske, kognitive og affektive ledsa- gesymptomer, til 15 procent …” i autoriseret psykolog ph.d. ole nørby hansens erklæring af
25. september 2009 er anført: ”undersøgte er henvist til jobcenter skanderborg med henblik på psykologisk udredning … undersøgte er aktuelt præget af både fysiske og psykiske problemstillinger. han har hovedpine og smerter i lænd og nakke og har desuden kronisk depression, og der er be- skrevet nedsat stresstolerance og nedsat kognitive funktioner. - 9 - … han var på arbejde i 2 dage og forsøgte at passe de normale arbejdsfunktioner. han havde svært ved at overskue opgaverne, kunne ikke koncentrere sig og var alment utilpas. på
26. dagen måtte han gå hjem og sygemelde sig. var sygemeldt i 5 uger. han var i peri- oden i behandling med fysioterapi. det pinte ham, at han ikke kunne passe arbejdet, han følte sig træt og havde svært ved at koncentrerer sig om selv lette opgaver. oplevede sig ligeledes hukommelsessvækket. han kunne herudover ikke tage sig sammen til at lave noget. han genoptog arbejdet på halv tid … i februar 2009 fik han lændehold, da han skulle skovle sne uden for hjemmet. blev syge- meldt 2½ uge, hvorefter han genoptog arbejdet. han indtog store mængder smertestil- lende medicin for at klare et halvdagsarbejde, hvor han kun udførte lettere arbejdsopga- ver. på daværende tidspunkt havde han svært ved at klare selv mindre belastende arbejds- funktioner. han fik samtidig tiltagende belastninger på hjemmefronten, da ægteskabet knagede og der var optræk til skilsmisse. han blev i den forbindelse endeligt sygemeldt i april
27. … efter arbejdsulykke i 2008 udviklede undersøgte kroniske smerter i nakken med peri- odevis udstråling til fingrene. han oplever følelsesløshed. der er nedsat bevægelighed af nakken. han har hovedpine, der intensiveres, når han bliver træt, der er tale bifrontal ho- vedpine af trykkende karakter. … undersøgte oplever, at funktionsniveauet er væsentligt reduceret. har tinnitus for begge ører, der er tale om 2 forskellige hyletoner. undersøgte er blevet udtalt støjoverføl- som, når han udsættes for selv mindre lyd, oplever han det, som om en rude knuses, og han får det udtalt dårligt psykisk. har ligeledes svært ved at forholde sig til pludselige lyde … undersøgte er trist med sænket stemningsleje. der er reduceret energimobilisering. har periodevist suicidaltanker, disse tanker er dog aftaget efter sygemelding. han er præget af en negativ tankegang og sortsyn ... han er præget af udtalt træthed og uoverkommelig- hedsfølelse … konklusion bedømt ud fra testprofilen findes undersøgtes præmorbide begavelsesniveau, inden for middelområdet. hvad angår det neuropsykologiske funktionsniveau fremstår undersøgte med udtalte opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder, reduceret hukommelse samt reduceret psykomotorisk tempo. samlet er der tale om kognitive vanskeligheder ef- ter hovedtraume. undersøgte har igennem mange år været kronisk stressbelastet på arbejdspladsen. han havde i en længere periode depression. var i 2008 udsat for arbejdsulykke, hvor han på- drog sig hovedtraume samt whiplashlignende påvirkning. han har efterfølgende haft kro- niske smerter i nakken samt kronisk hovedpine. han har ligeledes følt sig hukommelses- svækket samt præget af opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder. har udviklet kronisk depression med sænket stemningsleje, sortsyn, uoverkommelighedsfornemmelse og reduceret energimobilisering. … diagnoser f43.9 svær arbejdsbetinget belastningsreaktion (bør anmeldes til arbejdsskadestyrelsen). f43.21 depressiv reaktion, længerevarende, som følge af multiple arbejdsmæssige be- lastninger. (bør anmeldes til arbejdsskadestyrelsen). f07.2 posttraumatisk hjernesyndrom forårsaget af arbejdsulykke i 2008 (denne tilstand bør anmeldes til arbejdsskadestyrelsen) ...” - 10 - i læge lone malmkjær willumsen journal er anført: ”19-01-2010 … patienten er fortsat meget påvirket af den uafklarede erstatningssag ved dsb. der er med kommunen aftalt et afklarende kompetencekursus om 2-3 mdr.. fortsat mange smerter i nakken, vil gerne prøve fys. igen. virker meget nedtrykt i dag, svarer undvigende. har det skidt og har på ny fornemmelse af at gå ud af en planke. ikke kon- krete planer. aftaler henv. lokalpsykiatrien.” det fremgår af journaltilførsel den
28. januar 2010, at a denne dag blev ambulant indlagt på regionspsykiatrien horsens og odder på grund af svær depression. af journalen fremgår vi- dere, at regionspsykiatrien den
29. januar 2010 foreslog, at a blev behandlet med efexor depot i stedet for cipralex. a blev afskediget som uarbejdsdygtig og blev med virkning fra den
30. februar 2010 tilkendt tjenestemandspension. en lægekonsulent hos arbejdsskadestyrelsen skrev den
31. februar 2010 således til styrelsen: ”kære sagsbehandler. jeg ved ikke af, at sk.l. har fået tilkendt noget men. iflg. b 1 er et evt. hovedtraume af mindre omfang, medens forvridning i kroppen er mere fremtræ- dende. den tilhørende lgi er udf. 11 mdr. senere. der er ingen seqv. efter noget hoved- traume. psykologen fejlvurderer sk.l. fordi der er givet urigtige opl.. imidlertid viset både den alm. psykologiske undersøgelse og de neuropsykologiske prøver, at der ikke er tale om en hjerneskade. hele sagen er forplumret af alle de opl. om stress og arbejdsmiljø. jeg kan ikke se, der er noget men efter den anm. hændelse. tinnitus og rygsm. var forud- bestående.” dsb anerkendte ved forsikringsmægler willis i/s’ brev af
32. februar 2010 erstatningspligten for uheldets følger. i brevet bad willis i/s om at modtage kopi af arbejdsskadestyrelsens af- gørelse i arbejdsskadesagen samt de lægelige oplysninger, der ligger til grund herfor. advokat mikkel nøhr besvarede dagen efter på as vegne brevet således: ”… som ønsket fremsender jeg hermed, hvad jeg betragter som relevante oplysninger fra arbejdsskadesikringssagen. der er ikke i relation til selve ménafgørelsen indhentet en speciallægeerklæring. som det ses, er den baseret på en attest om nakke/hals modtaget den
33. august
34. jeg har endvidere vedlagt en aktoversigt, der dog alene relaterer sig til de akter, som er indhentet til og med den
35. november 2009 …” i læge lone malmkjær willumsens statusattest af
36. marts 2010 er blandt andet anført: - 11 - ”de meget svære psykiske følger er tiltaget gennem de seneste 3-4 måneder, således at han nu atter har suicidale impulser … det er min vurdering, at a har så svære følger på både det fysiske og [psykiske] plan, at han ikke bliver arbejdsfør igen ej heller med nødvendige skånehensyn.” det fremgår af læge lone malmkjær willumsens journal, at der den
37. marts 2010 blev ret- tet henvendelse til lægevagten, da a havde det psykisk dårligt, samt at a den
38. marts 2010 blev tilset på psykiatrisk skadestue på grund af en moderat til svær depression. den
39. maj 2010 anførtes, at den depressive tilstand var lettet efter skiftet til efexor, men at a stadig havde betydelige problemer. i psykiatrisk speciallægeerklæring af
40. juni 2010 fra overlæge søren juul-nielsen er kon- kluderet således: ”på baggrund af den allerede udførte undersøgelse fra august 09 kan det konkluderes, at tilstanden er forværret især på det kognitive funktionsniveau. der er således ikke længere noget håb for, at behandlingsmæssige tiltag afgørende vil kunne ændre på den kronifice- rede og stationære inhabile tilstand, som a er præget af. der er tendens til lettere forvær- ring inden for alle områder, også det affektive med tendens til yderligere labilitet og føl- somhed overfor nye belastninger som f.eks. forsøg på at ”presse” a ind i nye og håbløse aktiveringsforsøg. det er markant at konstatere, at as kognitive funktionsniveau synes at være tydeligt mere svækket både med hensyn til overblik og hukommelse samt sproglige funktioner. han føler sig decideret hjælpeløs, og den beskrevne neuropsykologiske vurdering kan fuldt ud bekræftes. med hensyn til de spørgsmål der stilles, kan det anføres, at der findes ikke nogen forud- bestående psykisk sygdom forud for de aktuelle traumatiske skader. den afgørende trau- matiske skade er som tidligere anført traumet ved arbejdsulykken i 2008, men, som også anført i tidligere undersøgelser, tillige mangeårig kronisk stressbelastning på arbejdsplad- sen og heraf følgende sårbarhed og depression. som sagt må det fastholdes, at a forud for disse traumatiske begivenheder ikke har frembudt symptomer på psykisk sygdom men været velfungerende …” advokat mikkel nøhr oplyste ved brev af
41. september 2010, at a som følge af arbejdsskaden var overgået til førtidspension med virkning fra den
42. september
43. arbejdsskadestyrelsen traf den
44. november 2010 afgørelse om, at as erhvervsevnetab var på 65%, samt at han var berettiget til erstatning fra den
45. august 2010 med et beløb, hvis stør- relse var afhængig af, om han vil modtage tilskadekomstpension. as årsløn blev i afgørelsen fastsat til 365.000 kr. - 12 - afgørelsen er begrundet således: ”… i vurderingen er indgået, at du pådrog dig en skade i nakken med et varigt mén på 15 procent. dine følger i form af middelsvære til svære nakkesmerter, nedsat bevægelighed i nakken, daglig middelsvær hovedpine, middelsvær abnorm træthed samt følelsesmæssige og kognitive ændringer anses for at medføre et større skånebehov i ethvert erhverv. du har gennem knapt 10 år arbejdet som banebetjent, og kunne trods forsøg på deltidsan- sættelse ikke genoptage dit arbejde. arbejdet er fysisk belastende og ikke foreneligt med dine skånehensyn. din erhvervserfa- ring er primært opnået gennem jobbet hos dsb. du har efter skaden udviklet en depression. det er bemærket, at du siden 2001 har haft psykiske problemer, men tilstanden var gradvist bedret, og forud for skaden havde du et godt liv. derudover har du fra 1985 og frem flere gange været sygemeldt med rygproble- mer. vi har imidlertid lagt vægt på, at det var arbejdsskaden i 2008 som endeligt medførte stop på arbejdsmarkedet, og at du fra august 2010 blev tilkendt førtidspension …” advokat mikkel nøhr opgjorde herefter ved brev af
46. november 2010 as krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste således: ”skadelidte er berettiget til en månedsløn på 28.695,18, inklusiv pension, … derudover kræves der også mistet resultatløn. for perioden: 01-02-2010 til 11-08-2010 6,35 måneder á kr. 28.695,18 kr. 182.214,39 13,5 % i feriepenge og kr. 24.598,94 kr. 206.813,33 ferietillæg … manglende resultatløn, … kr. 20.096,32 13,5 % i feriepenge og ferietillæg kr. 2.713,00 kr. 22.809,32 forventet indtægt i sygeperioden kr. 229.622,65 indtægt i sygeperioden sygedagpenge, … kr. 103.776,00 kr. 103.776,00 erstatning i alt kr. 125.846,65” der er mellem parterne enighed om, at as forventede indtægt i sygeperioden ville have været 229.622,65 kr., og at han i denne periode modtog 103.776 kr. i sygedagpenge. i willis i/s’ brev af
47. februar 2011 til advokat mikkel nøhr anføres blandt andet: - 13 - ”… jeres klient modtager svagelighedspension fra den 01-02-2010, fordi hans helbreds- mæssige følger af uheldet den 31-03-2008 har medført, at han ikke kan opretholde sit lønnede arbejde, og vi finder ikke, at ydelsen kan betragtes som en summaforsikring. da jeres klient i perioden den 01-02-2010 til og med den 11-08-2010 har modtaget i alt 102.056,61 kr. i svagelighedspension, finder vi herefter, at der tilkommer ham yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste som følge af uheldet på 23.790 kr. …” dsb betalte herefter 23.790 kr. til a. arbejdsskadestyrelsen traf den
48. april 2011 afgørelse om, at a i erstatning for tab af er- hvervsevne blandt andet henset til størrelsen af hans forhøjede tjenestemandspension (tilska- dekomstpension) skal have udbetalt et skattepligtigt månedligt beløb på 13.945 kr. fra den
49. april
50. beløbet fremkommer således: ”65% løbende ydelse: 208.138,79 kroner årligt tilskadekomstpension: 193.083,30 kroner årligt ordinær pension: 131.882,09 kroner årligt pensionen er forhøjet med: 61.201,21 kroner årligt fratrækket (2/3 af forhøjelsen) udgør 40.800,81 kroner årligt årligt beløb: 167.337,98 kroner årligt årligt beløb (afrundet): 167.340 kroner månedligt beløb: 13.945 kroner” a er ifølge afgørelsen tillige berettiget til et månedligt beløb for perioden fra den
51. august 2010 til den
52. marts 2011 på: ”65% løbende ydelse: 208.138,79 kroner årligt tilskadekomstpension: 193.283,30 kroner årligt ordinær pension: 131.882,09 kroner årligt pensionen er forhøjet med: 61.401,21 kroner årligt fratrækket (2/3 af forhøjelsen) udgør 40.934,14 kroner årligt årligt beløb: 167.204,65 kroner årligt årligt beløb (afrundet): 167.208 kroner månedligt beløb: 13.934 kroner” ved brev af
53. maj 2011 opgjorde as advokat herefter kravet på erstatning for tab af er- hvervsevne således: ”erhvervsevnetab: 65 %, jf. afgørelse af
54. november
55. årsløn i år 2007 fastsat til kr. 365.279,48, jf. afgørelse af
56. november
57. - 14 - årsløn i år 2007 er opreguleret til 2011 med årlige reguleringer i henhold til

§ 15, stk.

3 på 3,2 %, 3,4 %, 4,0 %, og 1,9 % og herefter afrundet til nærmeste 500 svarende til 413.000,

1. månedlig ydelse i h.t. arbejdsskadesikringsloven: kr. 13.934,00 jf. afgørelse af
2. april
3. den månedlige ydelse er tilkendt med tilbagevirkende kraft fra den
4. august 2010 til datoen for arbejdsskadestyrelsens afgørelse af
5. november 2010, jf. afgørelsen. kapitaliseringsfaktor på afgørelsestidspunktet (for ulykker sket efter den
6. juli 2007):8,843 erhvervsevnetabserstatning i h.t.

§§ 5-7: 10 x kr.

413.000,00 x 65 % = kr. 2.684.500,00 aldersreduktion, jf. § 9: 18 % x kr. 2.684.500,00 kr. 483.210,00 kr. 2.201.290,00 fradrag af erstatningsydelse i h.t. arbejdsskadesikringsloven: ydelser med tilbagevirkende kraft: 2,74 måneder á kr. 13.934,00 = kr. 38.179,16 kapitalisering af løbende ydelse: 12 x kr. 13.934,00 x 8,843 = kr. 1.478,620,30 kr. 1.516.799,46 resterstatning kr. 684.490,54 …” willis i/s´ svarede herpå ved sålydende brev af

1. juni 2011: ”vi har modtaget jeres klients erstatningsopgørelse for erhvervsevnetab med dokumenta- tion, hvoraf det fremgår, at kravet udgør 684.490,54 kr. vi er imidlertid ikke enige i opgørelsen. idet vi henviser til u 2000.231 v og bemærkninger hertil i den kommenterede erstat- ningsansvarslov s. 599 mener vi, at der ved beregningen af den erstatning for tab af er- hvervsevne, der tilkommer jeres klient efter arbejdsskadesikringsloven, - og med hvilket beløb erstatningen for tab af erhvervsevne efter erstatningsansvarsloven skal nedsættes, - skal tages udgangspunkt i den erstatning, der tilkommer jeres klient inden fradrag som følge af den tilskadekomstpension, som hans tjenestemandspension er forhøjet med pga. af uheldet. - 15 - endvidere mener vi, at årslønnen alene skal opreguleres til 2010-tal, idet jeres klients er- statningsopgørelse er beregnet ud fra arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 04-11-2010, og der herunder alene er fratrukket løbende ydelse frem til dette tidspunkt. på baggrund af ovenstående mener vi herefter, at der tilkommer jeres klient 273.208 kr. i erstatning for tab af erhvervsevne efter erstatningsansvarsloven, og vi beder derfor dsb udbetale dette beløb til jeres klient. vores beregning: erhvervsevnetabserstatning i h.t. erstatningsansvarsloven: årsløn i 2007 på 365.279,48 kr. opreguleret til 2010 = 405.500 kr. 405.500 x 10 x 65% = 2.635.750 kr. – aldersreduktion 18% = 2.161.315 kr. fradrag af erstatningsydelse i h.t. arbejdsskadesikringsloven: ydelse med tilbagevirkende kraft: 2,74 måneder á 17.345 kr. = 47.525,30 kr. kapitalisering af løbende ydelse: 12x 17.345 kr. x 8.843 = 1.840.582,00 kr. 1.888.107,00 kr. 2.161.315 kr. – 1.888.107 kr. = 273.208 kr. da jeres klients samlede erstatning efter erstatningsansvarsloven således udgør ca. 406.000 kr., afventer vi herefter jeres krav på rimelige advokatomkostninger opgjort ud fra dette.” dsb betalte herefter til a omhandlede 273.208 kr. og efter udtagelse af stævning yderligere 34.724 kr. vedrørende erhvervsevnetabet. den seneste journalnotering, der er fremlagt under sagen, er for den
2. oktober
3. retslægerådet har til brug for sagen den
4. juni 2012 svaret således på 8 spørgsmål: ”spørgsmål 1: har a i perioden
5. februar –
6. august 2010 haft lidelser og gener i form af a. middelsvære til svære nakkesmerter, b. nedsat bevægelighed i nakken c. daglig middelsvær hovedpine, d. middelsvær abnorm træthed, e. følelsesmæssig og kognitive gener, f. depression a. sagsøger blev den 28.01.10 til den 11.02.10 behandlet hos fysioterapeut. henvis- ningsårsagen er angivet som nakkesmerter. i maj måned 2010 blev sagsøger igen henvist til fysioterapi; der er ikke journalført nogen henvisningsårsag. ellers er der i den angivne periode kun sporadisk omtale af nakkesmerter, og de forelig- - 16 - gende oplysninger tillader ikke retslægerådet at bedømme genernes sværheds- grad b. der ses ikke i den omhandlede periode at være journalført oplysninger om objek- tiv undersøgelse, hvor nakkens bevægelighed er beskrevet. c. i udtalelse fra psykiatrisk speciallæge, dateret 08.0[6].10, er anført, at sagsøger efter hændelsen i 2008 har haft kroniske smerter i nakken samt kronisk hoved- pine. hovedpine ses ikke angivet som eksplicit årsag til konsultation/behandling hos den praktiserende læge. det foreliggende kan ikke lægges til grund for en saglig bedømmelse af hyppighed og sværhedsgrad. d. begrebet træthed kan vanskeligt kvantiteres objektivt. fænomener som træthed og uoverkommelighedsfølelse vil hyppigt være almindelige ledsagefænomener til depressive tilstande. sådan træthed, som ikke udspringer af fysisk anstrengelse eller søvnmangel kan godt benævnes: abnorm træthed. e. ja. f. ja. spørgsmål 2: har a varige lidelser og gener i form af a. middelsvære til svære nakkesmerter, b. nedsat bevægelighed i nakken, c. daglig middelsvær hovedpine, d. middelsvær abnorm træthed, e. følelsesmæssige og kognitive gener, f. depression retslægerådet udtaler sig ikke om prognoser. der er i de foreliggende lægelige akter refe- rencer af vekslende tydelighed, som peger i retning af, at de omtalte gener har været langvarigt til stede over en årrække; men retslægerådet kan ikke vide, om enkelte af eller alle de omtalte gener vil være permanente. spørgsmål 3: er der overensstemmelse mellem de objektive fund og de subjektive klager, for så vidt angår de lidelser og gener, som rådet har anført under besvarelsen af spørgsmål 1 og 2? ad litra a - c: journalførte oplysninger om objektive fund har et beskedent omfang. den praktiserende læge har 02.04.04 noteret indskrænket bevægelighed i halshvivelsøjlen og det samme har speciallæge lehfeldt 04.05.
7. disse fund er i god overensstemmelse med subjektive kla- ger over muskelsmerter i nakken og tilbøjelighed til hovedpine. ad litra d - f: af journalnotater fra sagsøgers alment praktiserende læge fra 2010 fremgår, at lægen ob- jektivt fandt sagsøger med kognitive gener og depression. af notat fra psykiatrisk skade- stue 26.03.10 fremgår, at han objektivt havde forsænket stemningsleje, latenstid, let hæmning og mimikfattigdom, alt tegn på depression. der var desuden tegn på nedsat energi. i psykiatrisk erklæring 08.06.10 er ligeledes beskrevet pessimisme, grådtendens og følelse af håbløshed som tegn på depression, dertil manglende evne til at samle sig, til at formulere sig og til at tage stilling som tegn på kognitive gener, og grådtendens som tegn på følelsesmæssige gener. samlet er der således objektivt beskrevet tegn på træthed, følelsesmæssige og kognitive gener samt depression nogenlunde svarende til sagsøgers subjektive klager. spørgsmål 4: med hvilken grad af sandsynlighed (angivet i %) er de lidelser og gener, som rådet har anført under besvarelsen af spørgsmål 1, forårsaget af hændelsen den
8. marts 2008? - 17 - ad litra a - c: det fremgår af den praktiserende læges journal, at sagsøger var i konsultation i oktober 2007 på grund af hovedpine. der var ikke på det tidspunkt gener med nakken, og set i ly- set af at episodisk hovedpine er almindeligt forekommende i befolkningen, så kan dette forhold ikke tillægges særskilt betydning for det efterfølgende. det betyder efter retslæ- gerådets opfattelse, at den tilstand, som er beskrevet med lokalsymptomer fra halshvirvel- søjlen ledsaget af hovedpine, og som er dokumenteret med umiddelbar tidsmæssig rela- tion til begivenheden 31.03.2008, mest nærliggende også er forårsaget af den aktuelle be- givenhed. ad litra d - f: hvad angår de under d-f nævnte gener skal bemærkes, at sagsøger tidligere, i 1985 og 2001, har reageret på belastninger med forskellige, herunder psykiske klager. en sam- menhæng mellem traumet 31.03.2008 og den efterfølgende tilstand kan herefter hverken udelukkes eller anses for fuldstændig. det er ikke muligt at angive nogen procentuel sandsynlighed. spørgsmål 5: med hvilken grad af sandsynlighed (angivet i %) er de lidelser og gener, som rådet har anført under besvarelse af spørgsmål 1, blevet forværret som følge af hændelsen de
9. marts 2008? rådet bedes i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet angive omfanget af den for- værring lidelserne og generne, som med sandsynlighed måtte være sket som følge af hændelsen den
10. marts 2008? ad litra a - c: for så vidt angår generne nævnt under litra a-c finder retslægerådet som anført i svar på spørgsmål 4, at generne godt kan årsagsforklares ved begivenheden 31.03.2008; i den kontekst bliver det vanskeligt også at tale om hændelsen som årsag til forværring. ad litra d - f: hvad angår generne i d-f skal anføres, at den psykiske tilstand forud for 31.03.08 ikke er velbelyst, ud over at det er anført, at der efter forskellige, herunder psykiske symptomer i 1985 og i 2001 er beskrevet fremgang frem til 31.03.
11. retslægerådet finder det herefter mest sandsynligt, at de i besvarelsen af spørgsmål 3 nævnte objektivt beskrevne gener er tilkommet, det vil sige opstået efter 31.03.
12. det er derfor også for disse gener vanske- ligt at opfatte hændelsen som årsag til forværring. spørgsmål 6: med hvilken grad af sandsynlighed (angivet i %) er de lidelser og gener, som rådet har anført under besvarelse af spørgsmål 2, forårsaget af hændelsen den
13. marts 2008? der henvises til besvarelsen af de forudgående spørgsmål. spørgsmål 7: med hvilken grad af sandsynlighed (angivet i %) er de lidelser og gener, som rådet har anført under besvarelsen af spørgsmål 2, blevet forværret som følge af hændelsen den
14. marts 2008? rådet bedes i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet angive omfanget af den for- værring lidelserne og generne, som med sandsynlighed måtte være sket som følge af hændelsen den
15. marts 2008? - 18 - der henvises til besvarelsen af de foregående spørgsmål. dernæst ønsker retslægerådet at henlede opmærksomheden på, at de helbredsmæssige forhold som hovedregel ikke er undersøgt med kvantitative metoder, der tillader en medicinsk velfunderet vurdering af udviklingen i genernes omfang over tid. spørgsmål 8: giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger? nej.” forklaring a har under sagen forklaret blandt andet, at han har været ansat hos dsb siden
16. han fik tinnitus i midten af 1980’erne. i 2001 blev han sygemeldt i en periode på grund af stress. da han kom tilbage på arbejde, blev hans arbejdsopgaver ændret, idet han ophørte med sit ar- bejde som sikkerhedsrepræsentant og fik beskæftigelse på lageret. arbejdet var både manuelt og pc-arbejde. han beholdt denne beskæftigelse indtil ulykken den
17. marts
18. så vidt han husker, var han ikke sygemeldt på grund af tinnitus i perioden indtil ulykken i
19. han husker ikke meget fra selve ulykken, hvor han blev ramt i hovedet af en port. han stoppede arbejdet umiddelbart efter og var dagen efter hos lægen. herefter har han kun været på ar- bejde fuld tid forsøgsvis et par dage. i 2009 måtte han sygemeldes på grund af lændehold og arbejdede herefter 3-4 timer om dagen. han er stadig mærket af symptomerne efter ulykken, herunder træthed, men det er gået op og ned. han går til fysioterapeut og genoptræning en gang om ugen. han er ikke længere plaget af lændehold. han er ophørt med den antidepres- sive medicin for ca. en måned siden, men går stadig til psykolog en gang om måneden. procedure sagsøgeren har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit reviderede på- standsdokument af
20. september 2013, hvoraf fremgår blandt andet: ”østre landsret har ved kendelse af
21. november 2012 fastslået, at sagsøgers er- statning for erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven skal beregnes med fra- drag af den ydelse, månedlig kr. 13.934,00, som han er blevet tilkendt i erhverv- sevnetabserstatning efter arbejdsskadesikringsloven. østre landsret har i samme kendelse fastslået, at der ved opgørelsen af sagsøgers krav på tabt arbejdsfortjeneste for perioden
22. februar 2010 til den
23. august 2010 alene skal fratrækkes kr. 103.776,
24. landsretten skal nu tage stilling til, - 19 -
25. hvorvidt sagsøger er berettiget til erhvervsevnetabserstatning med udgangs- punkt i en erhvervsevnetabsprocent på 65,
26. hvor mange løbende ydelser af kr. 13.934,00, som skal fratrækkes ved op- gørelsen af erhvervsevnetabserstatningen, og
27. hvorvidt sagsøger er berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i pe- rioden fra den
28. februar 2010 til den
29. august
30. … til støtte for påstanden gør sagsøger principalt gældende, at sagsøgte har afgivet bindende tilsagn om, a. den periode, der skal betales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i, b. fastsættelsen af sagsøgers erhvervsevnetabsprocent efter erstatnings- ansvarsloven, og c. hvor mange erhvervsevnetabsydelser, som skal fratrækkes ved opgø- relsen af erhvervsevnetabserstatningen. subsidiært gøres det gældende, at sagsøgers opgørelser af erstatningskravene er korrekte, idet sagsøger som følge af ulykken har været uarbejdsdygtig i perioden fra den
31. februar 2010 til den
32. august 2010, idet sagsøger har pådraget sig et erhvervsevnetab på 65% som følge af ulykken, og idet opgørelsen af sagsøgers erhvervsevnetabserstatning kunne opgøres den
33. november
34. vedrørende afgivelsen af bindende tilsagn: det gøres overordnet gældende, at der såvel generelt som konkret har foreligget et fuldmagtsforhold, hvorefter willis i/s har haft fuldmagt til at indgå retshandler om skadesager med bin- dende virkning for sagsøgte … at willis i/s ved skrivelse af
35. februar 2011 har anerkendt, at der skulle beta- les erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden
36. februar 2010 til den
37. august 2010 … at willis i/s ved skrivelse af
38. juni 2011 har anerkendt, at der skulle udbeta- les erstatning for tab af erhvervsevne svarende til et erhvervsevnetab på 65%… og - 20 - at willis i/s ved skrivelse af
39. juni 2011 har anerkendt, at opgørelsen af tab af erhvervsevne alene skulle ske med fradrag af løbende erhvervsevnetabsy- delser frem til den
40. november 2010 ... det gøres endvidere gældende, at der med [willis i/s’ skrivelse af
41. februar 2011] er afgivet et for sagsøgte bindende tilsagn om dækning af tabt arbejdsfortjeneste for perioden
42. fe- bruar til den
43. august 2010, jf. aftalelovens § 10, stk. 1, at der af ovenstående grunde med [willis i/s’ skrivelse af
44. juni 2011] er af- givet et bindende tilsagn om dækning af tab af erhvervsevne med udgangs- punkt i 65%, jf. aftalelovens § 10, stk. 1, at sagsøgte er afskåret fra under nærværende retssag at fremsætte anbringender om, at der ikke er grundlag for at yde erstatning for tab af erhvervsevne som følge af manglende årsagssammenhæng, at der også … er afgivet et for sagsøgte bindende tilsagn om dækning af tab af erhvervsevne opgjort med fradrag af løbende ydelser frem til den
45. novem- ber 2010, jf. aftalelovens § 10, stk. 1, at sagsøgte er afskåret fra under nærværende retssag at fremsætte anbringender om, at der skal ske fradrag af ydelser frem til den
46. maj 2011, og at sagsøgte under alle omstændigheder er bundet af willis i/s´ tilkendegivelse … da sagsøgte efterfølgende har godkendt disposition med udbetalinger i overensstemmelse med viljeserklæringerne, jf. aftalelovens § 25, stk. 1,
47. punktum. subsidiære anbringender vedrørende tabt arbejdsfortjeneste: til støtte for påstanden om tabt arbejdsfortjeneste gøres det subsidiært gældende, at ulykken den
48. marts 2008 har forårsaget sagsøgers uarbejdsdygtighed i perioden fra den
49. februar 2010 til den
50. august 2010, at der er en klar tidsmæssig sammenhæng mellem ulykken og sagsøgers syge- melding, at det i relation til kravet på tabt arbejdsfortjeneste er tilstrækkeligt, at ulykken har været udløsende og senere medvirkende årsag til sygeperioden, og at retslægerådet ved besvarelsen af spørgsmål 4 har fastslået, at ulykken må anses for den mest nærliggende årsag til de efterfølgende helbredsmæssige klager i form af smerter og nedsat bevægelighed fra halshvirvelsøjlen samt hovedpine, som var årsagen til sygemeldingen. - 21 - det bestrides, at [arbejdsskadestyrelsens lægekonsulenters notater af
51. maj 2009 og
52. februar 2010] er udtryk for, at arbejdsskadestyrelsenikke har ment, at der var årsagssammenhæng. subsidiært vedrørende erhvervsevnetabsprocenten: til støtte for påstanden gøres det gældende, at sagsøger har pådraget sig en varig skade som følge af ulykken den
53. marts 2008, jf. retslægerådets besvarelse af spørgsmål 4 og spørgsmål 2, at der er en klar tidsmæssig sammenhæng mellem ulykken og sagsøgers syge- melding, at der foreligger en sagkyndig vurdering af erhvervsevnetabets størrelse, jf. arbejdsskadestyrelsens afgørelse af
54. november 2010, at det påhviler sagsøgte at tilvejebringe det fornødne sikre grundlag for at til- sidesætte denne skønsmæssige vurdering, at sagsøgte ikke har løftet bevisbyrden for, at der foreligger et sikkert grundlag for at tilsidesætte arbejdsskadestyrelsens skøn. det bestrides, at [arbejdsskadestyrelsens lægekonsulenters notater af
55. maj 2009 og
56. februar 2010] er udtryk for, at arbejdsskadestyrelsen ikke har ment, at der var årsagssammenhæng. subsidiært vedrørende opgørelsestidspunktet: til støtte for påstanden gøres det gældende, at det på tidspunktet for arbejdsskadestyrelsens afgørelse af
57. november 2010 var muligt at opgøre sagsøgers krav på erstatning for tab af erhvervsevne, at såvel årslønnen som erhvervsevnetabsprocenten og den anciennitetsmæssige forskydning i medfør af tjenestemandspensionslovens regler om tilskade- komstpension var kendt den
58. november 2010, at det således var muligt at beregne ydelsen efter arbejdsskadesikringsloven på tidspunktet for afgørelsen, at det i den forbindelse er uden betydning, at sagsøger har opgjort erhvervsev- netabserstatningen med udgangspunkt i en årsløn opreguleret til 2011, at det således følger af u 2007.170 h, at værdien af erstatningen efter erstat- ningsansvarsloven skal beregnes med udgangspunkt i samme regulering som efter arbejdsskadesikringsloven, når … differencekravet opgøres, jf. ar- bejdsskadesikringslovens § 77, at ydelsen på kr. 13.945,00 er fastsat i 2011 niveau … og - 22 - at årslønnen efter erstatningsansvarsloven følgelig skal opreguleres til samme år

§ 16, stk.

1, og iii. idet der derfor i medfør af arbejdsskadesikringslovens § 77 skal fo- retages fradrag for de løbende ydelser af erstatning for erhvervsev- netab efter arbejdsskadesikringsloven for hele perioden

1. august 2010 –
2. maj 2011 ved opgørelsen af sagsøgers eventuelle krav på erstatning for erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven, jfr. blandt andet ufr.2007.170.h og ufr.2000.1678.h - 25 - f. sagsøger har i den … fremlagte opgørelse af sit eventuelle krav på erstat- ning for erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven opreguleret årsløn- nen i.h.t.

§ 7til 2011-niveau, jfr.

erstatningsan- svarslovens § 15, stk. 3. årslønnen skal i.h.t.

§ 15, stk.

3, opreguleres indtil det tidspunkt, hvor sagsøgers eventuelle krav på erstatning for er- hvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven kunne kræves betalt i.h.t. er- statningsansvarslovens § 16, stk.

1. sagsøger gør således gældende, at det først var i 2011, det vil sige, efter at arbejdsskadestyrelsen i afgørelsen af
2. april 2011 … havde fastsat hans krav på erstatning for erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringsloven, at han kunne opgøre sit eventuelle krav på erstatning for erhvervsevnetab ef- ter erstatningsansvarsloven. sagsøger kan på denne baggrund ikke tillige gøre gældende, at det alene er for perioden indtil den
3. november 2010, at de løbende ydelser af erstat- ningen for erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringsloven skal fradrages ved opgørelsen af hans eventuelle krav på erstatning for erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven.
4. sagsøger har ikke krav på yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter

§ 2for perioden 1.

februar –

1. august 2010 som følge af tilskadekomsten den
2. marts
3. årsagen hertil er, at sagsøger ikke har bevist, at han i perioden
4. februar –
5. august 2010 har været uarbejdsdygtig som følge af tilskadekomsten den
6. marts
7. i den forbindelse skal dsb blandt andet henvise til følgende omstændigheder: a. arbejdsskadestyrelsens lægekonsulent har vurderet, at der ikke er årsags- sammenhæng mellem tilskadekomsten den
8. marts 2008 og sagsøgers li- delser og gener, jfr. arbejdsskadestyrelsens interne lægeark ... b. det er ikke bevist, at sagsøger i perioden
9. februar –
10. august 2010 har haft arbejdshindrende lidelser og gener i form af nakkesmerter, nedsat be- vægelighed i nakken, hovedpine og træthed, jfr. blandt andet retslægerå- dets besvarelse af spørgsmål
11. c. retslægerådet har under besvarelsen af spørgsmål 4 anført, at det ikke kan fastslås, at sagsøgers lidelser og gener i form af træthed, kognitive gener samt depression er en følge af tilskadekomsten den
12. marts 2008, og at det ikke er muligt at angive sandsynligheden for årsagssammenhæng. d. det fremgår af sagsøgers egen læges journal … at sagsøgers altoverve- jende gener i perioden
13. februar –
14. august 2010 var træthed, kognitive gener og depression. - 26 - såfremt det måtte blive lagt til grund, at sagsøger i perioden
15. februar –
16. august 2010 har været uarbejdsdygtig som følge af såvel tilskadekomsten den
17. marts 2008 som andre forhold, har sagsøger i kraft af den fra dsb mod- tagne erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden allerede modtaget sit fulde krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden.
18. sagsøger har ikke pådraget sig et erhvervsevnetab på mindst 15 % efter erstat- ningsansvarsloven som følge af tilskadekomsten den
19. marts 2008, og han har derfor ikke krav på erstatning for erhvervsevnetab efter erstatningsan- svarsloven, jfr.

§ 5, stk.

1. i den forbindelse skal dsb for det første henvise til, at sagsøger ikke har be- vist, at de lidelser og gener, som måtte være forårsaget af tilskadekomsten den
2. marts 2008, er varige, jfr. blandt andet retslægerådets besvarelse af spørgsmål
3. sagsøger har derfor ikke bevist, at tilskadekomsten den
4. marts 2008 har medført en varig nedsættelse af hans erhvervsevne i.h.t. erstatningsansvarslo- vens § 5, hvilket er en betingelse for, at han har krav på erstatning for erhverv- sevnetab som følge af tilskadekomsten. dsb skal for det andet henvise til, at sagsøger ikke har bevist, at hans eventu- elle erhvervsevnetab er en følge af tilskadekomsten den
5. marts
6. i den forbindelse skal dsb blandt andet henvise til følgende omstændigheder: a. arbejdsskadestyrelsens lægekonsulent har vurderet, at der ikke er årsags- sammenhæng mellem tilskadekomsten den
7. marts 2008 og sagsøgers li- delser og gener, jfr. arbejdsskadestyrelsens interne lægeark … b. retslægerådet har under besvarelsen af spørgsmål 4 anført, at det ikke kan fastslås, at sagsøgers lidelser og gener i form af træthed, kognitive gener samt depression er en følge af tilskadekomsten den
8. marts 2008, og at det ikke er muligt at angive sandsynligheden for årsagssammenhæng. der kan ved fastsættelsen af sagsøgers erhvervsevnetab efter erstatningsan- svarslovens § 5 ikke tillægges arbejdsskadestyrelsens afgørelse af
9. november 2010 … om sagsøgers krav på erstatning for erhvervsevnetab efter arbejdsska- desikringsloven nogen betydning. dette skyldes for det første, at arbejdsskadestyrelsen i forbindelse med afgø- relsen af
10. november 2010 har anvendt arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2, om omvendt bevisbyrde mellem en skadelidts erhvervsevnetab og en aner- kendt arbejdsskade, og at der ved fastsættelsen af sagsøgers erhvervsevnetab efter

§ 5som følge af hændelsen den 31.

marts 2008 derimod gælder en regel om ligefrem bevisbyrde mellem sagsøgers eventuelle erhvervsevnetab og hændelsen den

1. marts
2. - 27 - det skyldes for det andet, at det på baggrund af blandt andet retslægerådets besvarelse ikke er bevist, at sagsøgers eventuelle lidelser og gener har haft det omfang, som arbejdsskadestyrelsen har lagt til grund i afgørelsen af
3. novem- ber
4. det må komme sagsøger til skade i bevismæssig henseende, at han ikke har indhentet en udtalelse fra arbejdsskadestyrelsen om sit erhvervsevnetab i.h.t.

§ 5som følge af hændelsen den 31.

marts

1. såfremt det måtte blive lagt til grund, at sagsøger som følge af hændelsen den
2. marts 2008 har pådraget sig et erhvervsevnetab efter erstatningsansvarslo- ven i et eller andet omfang, har sagsøger i kraft af den fra dsb modtagne er- statning for erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven allerede modtaget sit fulde krav på erstatning for erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven. i den forbindelse skal dsb henvise til, at såfremt den erstatning for erhverv- sevnetab efter arbejdsskadesikringsloven, der i.h.t. arbejdsskadesikringslovens § 77 skal fradrages ved opgørelsen af sagsøgers eventuelle krav på erstatning for erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven, fastsættes i overensstem- melse med landsrettens kendelse af
3. november 2012, da har sagsøger ikke krav på yderligere erstatning for erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven, såfremt det lægges til grund, at tilskadekomsten den
4. marts 2008 højest har medført et erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven på 55 % ...
5. sagsøgers årsløn i.h.t.

§ 7andrager kr.

365.279,

1. årslønnen skal i.h.t. § 7, stk. 1, fastsættes til sagsøgers erhvervsindtægter i pe- rioden
2. marts 2007 –
3. marts
4. dsb kan tiltræde den opgørelse af dette beløb til kr. 365.279,48 , som arbejds- skadestyrelsen har foretaget i afgørelsen af
5. november 2010 … ved opgørelsen af sagsøgers eventuelle krav på erstatning for erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven skal årslønnen i.h.t.

§ 15, stk.

3, opreguleres til 2011-niveau, hvilket beløb andrager kr. 400.

1. det må bero på en fejl, at sagsøger i sin opgørelse af det fremsatte krav om er- statning for erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven (bilag 13) har fore- taget en opregulering af årslønnen efter § 7, stk. 1, pr.
2. januar 2008, idet års- lønnen i.h.t.

§ 7, stk.

1, først er opgjort pr.

1. marts
3. der skal ved opgørelsen af sagsøgers eventuelle krav på erstatning for erhverv- sevnetab efter erstatningsansvarsloven – udover kapitalværdien af erstatningen for erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringsloven – foretages fradrag for de løbende ydelser af erstatning for erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringslo- ven, som sagsøger har modtaget for perioden
4. august 2010 –
5. maj
6. - 28 - i den forbindelse skal dsb henvise til følgende: a. det var først muligt at opgøre sagsøgers eventuelle krav på erstatning for erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven, da arbejdsskadestyrelsen i afgørelsen af
7. april 2011 … havde truffet afgørelse om, hvilket beløb hans krav på erstatning for erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringslo- ven skulle fastsættes til, idet sagsøgers krav på erstatning for erhvervsev- netab efter arbejdsskadesikringsloven skal fradrages ved opgørelsen af hans eventuelle krav på erstatning for erhvervsevnetab efter erstatningsan- svarsloven, jfr. arbejdsskadesikringslovens §
8. b. sagsøger kunne derfor først den
9. maj 2011 kræve sit eventuelle krav på erstatning for erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven betalt, jfr. er- statningsansvarslovens § 16, stk.
10. c. der skal derfor i medfør af arbejdsskadesikringslovens § 77 foretages fra- drag for de løbende ydelser af erstatning for erhvervsevnetab efter arbejds- skadesikringsloven for hele perioden
11. august 2010 –
12. maj 2011 ved opgørelsen af sagsøgers eventuelle krav på erstatning for erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven, jfr. blandt andet ufr.2007.170.h og ufr.2000.1678.h. hvis de løbende ydelser af erstatning for erhvervsevnetab efter arbejdsskade- sikringsloven for hele perioden
13. august 2010 –
14. maj 2011 i overensstem- melse med landsrettens kendelse af
15. november 2012 fastsættes til kr. 13.945, andrager de løbende ydelser for perioden kr. 129.223,
17. der skal i.h.t. arbejdsskadesikringslovens § 77 ved opgørelsen af sagsøgers eventuelle krav på erstatning for erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven – udover de løbende ydelser af erstatning for erhvervsevnetab efter arbejdsska- desikringsloven – tillige foretages fradrag for kapitalværdien af erstatningen for erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringsloven. kapitalværdien af erstatningen for erhvervsevnetab efter arbejdsskadesik- ringsloven skal beregnes pr.
18. maj 2011, jfr. de under punkt 5 a og b anførte omstændigheder samt ufr.2007.170.h og ufr.2000.1678.h. kapitalværdien af erstatningen for erhvervsevnetab efter arbejdsskadesik- ringsloven pr.
19. maj 2011 skal i.h.t. tabel a i bekendtgørelse 1221/2010 fo- retages ved at gange den årlige ydelse på kapitaliseringstidspunktet med kapi- talfaktoren [8.585]. hvis de løbende ydelser af erstatning for erhvervsevnetab efter arbejdsskade- sikringsloven i overensstemmelse med landsrettens kendelse af
20. november 2012 fastsættes til kr. 13.945, andrager kapitalværdien af erstatningen for er- hvervsevnetab efter arbejdsskadesikringsloven pr.
21. maj 2011 kr. [1.436.614].
22. sagsøger har fra dsb modtaget i alt kr. 307.932,76 i erstatning for erhvervsev- netab efter erstatningsansvarsloven ...” - 29 - sagsøgte har under hovedforhandlingen tilkendegivet, at det efter retslægerådets besvarelse af spørgsmål 5 må lægges til grund, at as gener i form af træthed, følelsesmæssige og kogni- tive gener og depression opstod efter ulykken den
23. marts
24. såfremt sagsøger har krav på erstatning for erhvervsevnetab på 65%, har sagsøgte senest op- gjort differencekravet således: kapitaliseringstidspunkt:
25. maj 2011 kapitaliseringsfaktor: 8.585 månedlig ydelse, jf. arbejdsskadestyrelsens afgørelse: 13.945 kr. erstatning efter erstatningsansvarsloven: 2.134.665 kr. fradrag: løbende ydelser (pkt. 5 i påstandsdokumentet): 129.223 kr. allerede betalt: 307.932 kr. kapitaliseret erstatning (pkt. 6 i påstandsdokumentet): 1.436.614 kr. i alt: 260.896 kr. rettens begrundelse og resultat ved breve af henholdsvis
26. februar 2011 og
27. juni 2011 anerkendte willis i/s på vegne af dsb delvist as krav med henholdsvis 23.790 kr. vedrørende tabt arbejdsfortjeneste og 273.208 kr. vedrørende erhvervsevnetab, hvilke beløb herefter blev udbetalt. der kan ikke gives a medhold i, at dsb ved brevene bindende har anerkendt hans krav i videre omfang, herunder grundlaget for opgørelsen af yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og er- hvervsevnetab. a blev umiddelbart efter ulykken den
28. marts 2008 sygemeldt. efterfølgende og frem til den
29. september 2010, hvor han overgik til førtidspension, var han enten sygemeldt eller arbej- dede på stærkt nedsat tid som følge af hovedpine, nakkesmerter, nedsat bevægelighed i nak- ken, abnorm træthed, følelsesmæssige og kognitive gener samt svær depression. a har forkla- ret, at han ikke genoptog arbejdet på fuld tid på noget tidspunkt, bortset fra forsøgsvis et par dage. der er således i realiteten tale om et sammenhængende sygdomsforløb. - 30 - af retslægerådets besvarelse af spørgsmål 4 fremgår blandt andet, at as nakkegener og ho- vedpine mest nærliggende er forårsaget af ulykken. for så vidt angår as gener i form af ab- norm træthed, følelsesmæssige og kognitive gener samt depression fremgår det af retslæge- rådets besvarelse af spørgsmål 4 og 5, at sammenhængen mellem ulykken hverken kan ude- lukkes eller anses for fuldstændig, men at det er mest sandsynligt, at disse gener er opstået efter ulykken den
30. marts
31. dsb har gjort gældende, at det efter retslægerådets besva- relse af spørgsmål 5 må lægges til grund, at de psykiske gener opstod efter ulykken. af journalnotater af
32. april 2008 fra den praktiserende læge fremgår, at as symptomer i form af koncentrationsbesvær og træthed opstod i tidsmæssig tæt tilknytning til ulykken. ved psy- kiatrisk speciallægeudtalelse af
33. juni 2010 konkluderes det endvidere, at as depressive og kognitive symptomer navnlig skyldes ulykken den
34. marts 2008, men også mangeårig kro- nisk stressbelastning på arbejdspladsen. da det efter retslægerådets udtalelse, og således som sagen er forelagt, må lægges til grund, at as gener ikke skyldes forudbestående lidelser, findes det herefter tilstrækkeligt godtgjort, at as gener i det hele skyldes ulykken den
35. marts
36. a er dermed i medfør af

§ 2berettiget til erstatning for tabt arbejds- fortjeneste for perioden 1.

februar 2010 til

1. august
2. af landsrettens kendelse af
3. no- vember 2012 følger, at beløbet kan opgøres til 125.846,65 kr. med fradrag af det af sagsøgte allerede udbetalte beløb på 23.790 kr. udgør kravet herefter 102.056,65 kr. med renter som påstået. landsretten finder, at det efter bevisførelsen, herunder navnlig retslægerådets besvarelse af spørgsmål 2 sammenholdt med psykiatrisk speciallægeudtalelse af
4. juni 2010 samt arbejds- skadestyrelsens afgørelse, endvidere må anses for godtgjort, at as erhvervsevne er varigt ned- sat. der er ikke grundlag for at tilsidesætte arbejdsskadestyrelsens afgørelse vedrørende er- hvervsevnetabsprocenten. landsretten tiltræder derfor, at erhvervsevnetabserstatningen fast- sættes på grundlag af et erhvervsevnetab på 65%. ved opgørelsen af det beløb, der efter arbejdsskadesikringslovens § 77 skal fratrækkes as erhvervsevnetabserstatning efter erstatningsansvarsloven, er det ved landsrettens kendelse af - 31 -
5. november 2012 fastslået, at der skal tages udgangspunkt i en månedlig ydelse på 13.934 kr., svarende til det, som a blev tilkendt efter arbejdsskadesikringsloven. ifølge arbejdsska- destyrelsens afgørelse af
6. april 2011 udgør beløbet pr.
7. april 2011 13.945 kr. det følger af højesterets dom gengivet i u2007.170h, at ved fastsættelse af differenceerstat- ning skal erstatningen efter arbejdsskadesikringsloven opgøres på samme tidspunkt, som er lagt til grund ved fastsættelsen af erstatningen efter erstatningsansvarsloven. efter

§ 16, stk.

1, kan godtgørelse efter erstatningsansvarsloven kræves betalt en måned efter, at skadevolderen har været i stand til at indhente de oplysnin- ger, der er fornødne til bedømmelse af erstatningens størrelse. størrelsen af erhvervsevnetab- serstatningen efter arbejdsskadesikringsloven blev først fastslået ved arbejdsskadestyrelsens afgørelse af

1. april
2. det er ikke godtgjort, at dsb forud for dette tidspunkt var i stand til at bedømme størrelsen af differencekravet. der er enighed om, at erhvervsevnetabserstatningen efter erstatningsansvarsloven herefter udgør 2.134.665 kr. i dette beløb skal fradrages værdien af erstatningen efter arbejdsskadesik- ringsloven, summen af løbende ydelser for perioden
3. august 2010 til
4. maj 2011 i alt 129.223 kr. endvidere skal fradrages 307.932 kr., som allerede er betalt. endelig fradrages den kapitaliserede værdi pr.
5. maj 2011 af en månedlig ydelse på 13.945 kr. den kapitalise- rede værdi, svarende til den årlige ydelse multipliceret med en kapitaliseringsfaktor på 8,585, udgør herefter 1.436.614 kr. dsb skal på den baggrund betale 260.896 kr. i erhvervsevnetab- serstatning med renter som påstået. herefter tager landsretten as påstand til følge således, at dsb tilpligtes at betale i alt 362.952,65 kr. med procesrente af 102.056,65 kr. fra den
6. januar 2011 og af 260.896 kr. fra den
7. juni
8. dsb skal betale sagsomkostninger til dansk jernbaneforbund som mandatar for a med i alt 69.020 kr. beløbet omfatter 9.020 kr. til retsafgift i forhold til det vundne beløb samt 60.000 kr. til udgifter til advokatbistand. ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi navnlig taget hensyn til, at sagen i medfør af rets- plejelovens § 226, stk. 1, er henvist til behandling ved landsretten, og at beløbet ligeledes om- fatter omkostningerne ved delhovedforhandlingen den
9. november
10. - 32 - thi kendes for ret: dsb skal til a betale 362.952,65 kr. med procesrenter af 102.056,65 kr. fra den
11. januar 2011 og af 260.896 kr. fra den
12. juni
13. i sagsomkostninger skal dsb betale 69.020 kr. til dansk jernbaneforbund som mandatar for a. det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.