højesterets kendelse

højesterets kendelse afsagt fredag den

1. februar 2019 sag 165/2018 a (advokat klavs brammer) mod b (selv) i tidligere instanser er afsagt kendelse af retten i næstved den
2. juni 2018 og af østre landsrets
3. afdeling den
4. juli
5. i påkendelsen har deltaget fem dommere: jon stokholm, poul dahl jensen, jens peter christensen, henrik waaben og lars hjortnæs. påstande kærende, a, har nedlagt påstand om, at østre landsrets kendelse af
6. juli 2018 ophæves, og at hans kære af retten i næstveds kendelse af
7. juni 2018 hjemvises til fornyet behandling ved landsretten. indkærede, b, har nedlagt påstand om, at østre landsrets kendelse af
8. juli 2018 stadfæstes, således at kæremålet afvises, subsidiært, at retten i næstveds kendelse af
9. juni 2018 stad- fæstes, således at hun bevarer midlertidig forældremyndighed over e og f. sagsfremstilling kæremålet udspringer af en sag, der verserer ved retten i næstved mellem b og a om foræl- dremyndigheden over fællesbørnene, c, d, e og f. - 2 - ved processkrift af
10. juni 2018 anmodede b byretten om at træffe afgørelse om, at hun mid- lertidigt fik tillagt forældremyndigheden over børnene. ved kendelse af
11. juni 2018 bestemte byretten, at b midlertidigt skulle tillægges forældre- myndigheden over de to yngste børn, e og f, men ikke over de to ældste, c og d. a kærede byrettens afgørelse til østre landsret, der ved kendelse af
12. juli 2018 afviste kære- målet. i landsrettens kendelse hedder det bl.a.: ”efter retsplejelovens § 389 a kan kendelser og andre beslutninger, der afsiges af byret- ten under hovedforhandlingen eller dennes forberedelse, ikke kæres uden procesbevil- lingsnævnets tilladelse. afgørelsen om midlertidig forældremyndighed er truffet under sagens forberedelse, og der foreligger ikke kæretilladelse fra procesbevillingsnævnet. landsretten finder, at der hverken i ordlyden af § 389 a eller forarbejderne hertil er hol- depunkter for, at en afgørelse om midlertidig forældremyndighed skulle være undtaget fra den begrænsning i kæreadgangen, der gælder i forhold til afgørelser, der træffes un- der sagens forberedelse…” det er for højesteret oplyst, at forældremyndighedssagen er berammet til fortsat hovedfor- handling ved retten i næstved den
13. februar
14. anbringender a har anført navnlig, at midlertidige afgørelser om forældremyndighed efter forældreansvars- lovens § 26 ikke kan antages at være omfattet af reglen i retsplejelovens § 389 a, hvorefter kære kun kan ske med procesbevillingsnævnets tilladelse. højesteret har i ufr 2015.2540 udtalt mere generelt, at retsplejelovens § 389 a efter sin ord- lyd og forarbejder må forstås således, at bestemmelsen som udgangspunkt skal afgrænses ud fra et tidsmæssigt kriterium. højesteret har imidlertid ikke i sin praksis direkte taget stilling til anvendelsen af det tidsmæssige kriterium ved kære af materielle afgørelser om midlertidig forældremyndighed. b har gentaget sine anbringender. - 3 - højesterets begrundelse og resultat af de grunde, som landsretten har anført, stadfæster højesteret landsrettens kendelse. ingen af parterne skal betale sagsomkostninger vedrørende kæresagen til den anden part. kæremålet er afgiftsfrit, jf. retsafgiftslovens § 55, nr. 1, jf. § 12, stk. 1, nr. 3, og den afgift på 750 kr. for kære til højesteret, som a har betalt, skal derfor tilbagebetales. thi bestemmes: landsrettens kendelse stadfæstes. ingen af parterne skal betale sagsomkostninger vedrørende kæresagen til den anden part. afgiften for kære til højesteret tilbagebetales til a.