← Danmark

h0071000 - haf

h0071000 - haf udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ afsagt den

  1. marts 2005 h-71-02 brunata skovgaard a/s (advokat asger heine jensen) mod danfoss a/s, salg danmark (advokat peter michael andersen) dom under denne sag kræver brunata skovgaard a/s (i det følgende: brunata) erstatning af dan- foss a/s, salg danmark (i det følgende: danfoss) under anbringende af, at danfoss har mis- ligholdt en samhandelsaftale med brunata om udvikling og levering af low duty varme- energimålere (i det følgende: ld-målere), og at danfoss har tilsidesat sin af kontrakten føl- gende loyalitetsforpligtelse over for brunata. påstande - 2 - brunata har nedlagt påstand om, at danfoss skal betale 29.250.000 kr., subsidiært et mindre beløb, med procesrente af 5.000.000 kr. fra sagens anlæg den
  2. juli 2002 og af det resterende beløb fra den
  3. januar
  4. danfoss har nedlagt påstand om frifindelse. markedet for energimålere varmeenergimålere bruges til afregning af fjernvarme samt måling af fordeling i etageejen- domme. hvor man oprindelig anvendte mekaniske volumenmålere, blev varmeenergimålere baseret på ultralydsteknik i løbet af 1980’erne mere almindelige, hvilket medførte lovkrav om typegodkendelse heraf, jf. bekendtgørelse om kontrol med måling af fjernvarme i afreg- ningsøjemed § 2, stk.
  5. af samme bekendtgørelses § 16, stk. 3, fremgår det, at laboratorier, der udfører verifikation, skal være bemyndigede. ultralydsmålere findes i forskellige størrelser, nemlig high duty, der bruges til kraft- varmeværker, medium duty, der bruges til store industrivirksomheder og boligkomplekser, og low duty, der bruges til enfamilieshuse. danfoss har i mange år solgt high duty målere, kaldet sonocal 3000, og medium duty målere, kaldet sonocal 2000 og sonocal 2500, som er en 3,5 m³/h måler, som danfoss lancerede den
  6. august
  7. i 2000 var der primært to aktører på det danske marked for ld-målere, nemlig kamstrup, der havde 70 % af dette marked, og siemens. brunata havde i 1990’erne solgt siemens ultralydsenergimålere, men var ophørt hermed ved indgangen til
  8. samhandelsaftalen danfoss ønskede i 2000 at kunne tilbyde et fuldt målerprogram og at komme ind på marke- det også med en ld-måler, som skulle være mere kompakt og billigere at fremstille end de øvrige ld-målere på markedet. dette ville danfoss opnå ved at samle varmeenergimålerens flowdel og regnedel i ét lige rør, således at der kunne måles med et lige skud ultralyd i mod- sætning til et skud på tværs af flowretningen. danfoss kontaktede henrik skovgaard, der er salgschef og daglig leder af brunata, og den
  9. marts 2000 fik henrik skovgaard på et besøg hos danfoss præsenteret danfoss’ var- memålerprogram. - 3 - besøget blev fulgt op af en dialog mellem parterne, der i sommeren 2000 førte til, at danfoss udarbejdede et oplæg til en samhandelsaftale mellem parterne. efter yderligere for- handling mellem parterne blev der den
  10. oktober 2000 indgået en endelig aftale (i det føl- gende: samhandelsaftalen), hvoraf bl.a. følgende fremgik: ”…
  11. formål med aftalen formålet med aftalen er at sikre en hurtig indtrængning på det danske marked via en ko- ordineret indsats imellem [brunata] og danfoss. målet for samhandelen er en markeds- andel for danfoss energimålere på 40 % inden udgangen af
  12. [brunatas] andel af denne omsætning målsættes som følger: 2001: 1.500 stk. 2002: 3.000 stk. 2003: 6.000 stk. 2004: 10.000 stk. 2005: 15.000 stk. [brunata] vil sælge danfoss energimålere på det danske marked til fjernvarmeværker primært på distributionssiden (medium- og low-duty) og til boligselskaber. danfoss vil også selv være aktiv på dette område og derudover på produktionssi- den (high duty). [brunata] har således ikke eksklusivitet på det danske marked, men samarbejdet vil blive udbygget i takt med, at [brunata] lever op til det målsatte. yderligere forventes samarbejdet udvidet i løbet af 2001, således at [brunata] vil være den udbyder, som [danfoss] vil bruge i forbindelse med kalibrering og verificering af energimålere samt som serviceprovider i det omfang, leverancer kræver ekstra håndte- ring af produkterne såsom mærkning, parring, kalibrering etc.
  13. aftalens gyldighed aftalen er gyldig fra dags dato og frem. aftalen evalueres på et møde imellem parterne medio juni hvert år. aftalens løbetid er min. 5 år og kan gensidigt opsiges i henhold til punkt
  14. …
  15. produkter, priser og rabatter de omhandlede produkter og deres priser fremgår af bilag
  16. … på de angivne priser ydes en generel rabat på 40%. …
  17. ophævelse af aftalen [brunata] kan til enhver tid opsige denne aftale med 12 måneders varsel. fra danfoss’ side kan aftalen opsiges, såfremt der er tale om misligholdelse af aftalte samhandelsfor- hold. under disse omstændigheder vil opsigelsesvarslet være reduceret til 6 mdr. er mis- ligholdelsen alene begrundet i manglende opfyldelse af de i punkt 1 formulerede styk- talsmål, er opsigelsesvarslet 12 mdr. misligholdelse af aftalte samhandelsforhold er aktu- el hvis: - forhold beskrevet i denne aftale misligholdes. - [brunatas] markedsføring af danfoss er i strid med dansk lov samt god markeds- føringsskik i øvrigt. - [brunata] ikke overholder betalingsbetingelser i rimeligt forhold til de aftalte. - [brunata] indgår aftaler med
  18. part, der kan skade danfoss’ muligheder for at nå de aftalte mål. - 4 - såfremt opsigelsen sker fra danfoss side og ikke er begrundet i misligholdelse, men pri- mært skyldes strategiske ændringer i danfoss distributionspolitik, og [brunata] i øvrigt har levet op til aftalte mål, forlænges opsigelsesvarslet til 24 mdr. …” bilag 1 til samarbejdsaftalen angav alene produkter og priser i sonocal 2000 serien. samarbejdet mellem brunata og danfoss blev lanceret på danske fjernvarmeværkers forenings (dff) årsmøde den
  19. og
  20. oktober
  21. forinden havde jørgen bylod, dan- foss, skrevet følgende til foreningens medlemmer: ”… hvordan ser fremtiden ud? - der har i pressen været skrevet om at danfoss satser på et totalt program af fjernvarmemålere, herunder også små energimålere. hvordan går det? hør mere på landsmødet. - udvidet samarbejde med [brunata] på service og salg. hør mere på landsmødet. …” danfoss’ udviklingsarbejde med ld-måleren danfoss udfærdigede løbende statusrapporter vedrørende arbejdet med udvikling af ld- måleren, og det fremgik heraf, at der undervejs viste sig forskellige tekniske vanskeligheder. lars ploug-sørensen fra danfoss havde den
  22. juni 2000 et møde med bjarke vinter fra force vedrørende godkendelseskrav til danfoss’ energimåler, og det blev aftalt, at force skulle etablere udstyr til test af regnedelen. medio juli 2000 passerede projektet mål ”n1”, og samtidig blev det besluttet at købe komponenter for ca. 1 million kr. til brug ved fremstilling af ld-målere. i august 2000 blev opbygningen af en ld produktion for første gang omtalt i statusrapporten. i uge 39 (
  23. sep- tember –
  24. oktober 2000) skrev lars ploug sørensen, at indlevering til oiml godkendelse ugen efter blev nogle uger forsinket. samme uge, som parterne indgik samhandelsaftalen, fremgik bl.a. følgende af statusrapporten: ”… produktion: ifølge al’s skitse plan (leveringstider anslået) kan vi tidligst være klar med færdigt pro- duktionsudstyr 1-4-2001, dette forudsætter at konstruktionen ligger fast medio novem- ber. opstart af større investeringer afventer 300 timers testen. anders sønderskov og al vurderer hvorledes logistikken omkring ld skal håndteres og vurderer opgavens om- fang. …” - 5 - på danske fjernvarmeværkers årsmøde fremviste kristian miang fra danfoss en prototype af den ld-måler, som danfoss arbejdede på at udvikle. på en planche, som danfoss havde medbragt, stod der: ”velkommen til den nye serie af ultralydsmålere. kapacitet: qn 0,6-6000 m³ pr. time”, en kapacitetsangivelse, der også omfattede ld-målere. ugen efter landsmødet blev der afholdt et krisemøde hos danfoss, der blandt andet re- sulterede i følgende beslutninger og konstateringer: ”konsekvensen af ikke at nå varmesæson 2001 er at vi mister en omsætning på 25 mkr. og et db på 3 mkr. det er business teams holdning at vi skal gøre alt for at nå at introdu- cere ld måleren til varmesæson 2001.” fremme ved uge 47 (20.-
  25. november 2000) var der imidlertid stadig problemer med ld måleren, og af statusrapporten fremgik bl.a.: ”den store efterspørgsel på 3,5m³/h md måleren sammenholdt med den potentielt store forsinkelse af ld gør at opgaven med at løse 3,5 m³/h problemerne vil blive oppriorite- ret. elektronik og produktions-etablerings opgaven vil stadig blive forceret så meget som muligt for at få testet design og systemer, og herved undgå forsinkelser senere i forløbet.” af statusrapporten for uge 48-2000 fremgik det imidlertid, at produktionsprøvestanden end- nu en gang var blevet forsinket, ligesom der også i uge 49 var problemer, som danfoss ikke kunne forklare. problemerne med ld-målerne fortsatte i 2001, og i statusrapporten for uge 18 (
  26. april-
  27. maj) omtaltes det, at en mulig introduktion af ld-måleren måtte rykkes til ca. maj 2002, og at produktprojektets tidsplan og økonomi ville blive revurderet. tidsplanen for in- troduktion af ld-måleren blev suspenderet i uge 24 (11.-
  28. juni 2001), og som følge heraf blev projektmøder og projekt-ugerapporter stoppet. tiltag fra brunatas side med henblik på introduktion af ld-måleren brunata havde flere gange frem til oktober 2001 annonceret i fagbladet fjernvarmen for dan- foss’ sonocal fjernvarmemålere. af annoncen fremgik det, at målerne kunne fås med kapaci- tet til ethvert behov, også de små. jørgen bylod fra danfoss skrev som kommentar til en så- dan annonce den
  29. marts 2001 følgende til henrik skovgaard, ”ikke kun nydeligt, men li- gefrem smukt!” - 6 - i april 2001 udarbejdede troels grønbæk fra danfoss en artikel til fjernvarmen om brunata, som dog aldrig blev trykt. artiklen var kendt af jørgen bylod og kristian miang fra danfoss. af artiklen fremgik bl.a. følgende: ”og når danfoss senere i 2001 lancerer 1000-serien til varmeenergimåling i enfamilieboli- ger, er der udsigt til volumen, forudser salgschef henrik skovgård.” i foråret 2001 ansatte brunata ole rasmussen til at forestå salget af ld-målere. i den forbin- delse var ole rasmussen sammen med henrik skovgaard den
  30. og
  31. maj 2001 på besøg på danfoss for at lære om målerne. samarbejdets ophør den
  32. juni 2001 udsendte danfoss en pressemeddelelse, hvoraf det fremgik, at danfoss var på jagt efter en alliancepartner til koncernens aktiviteter indenfor energimålere. brunata modtog denne pressemeddelelse samme dag. ved brev af
  33. juni 2001 anmodede brunatas direktør klavs fischer hansen i lyset af denne pressemeddelelse danfoss om en drøftelse af samarbejdet. af brevet fremgik bl.a. føl- gende: ”for at opfylde formålet, er det forudsat, at [brunata] i 2001 sælger 1500 stk. målere på det danske marked. … [brunata] mener ikke, at manglende salg kan opfattes som mis- ligholdelse fra [brunatas] side, når danfoss ikke er i stand til at levere.” i slutningen af oktober 2001 solgte danfoss ld-målerprojektet til hydrometer, i hvilken for- bindelse der tillige blev indgået en distributionsaftale mellem danfoss og hydrometer. af denne aftale fremgik bl.a. følgende: ”§
  34. marketing. … all products in both exclusive and non-exclusive markets to be sold by danfoss under the danfoss name and label.” aftalen blev offentliggjort ved en pressemeddelelse den
  35. november 2001, og samme dag blev brunata bekendt med danfoss’ frasalg af produktionen af små varmeenergimålere til fjernvarmesystemer til hydrometer gmbh. direktør klavs fischer hansen, brunata, rykkede den
  36. november 2001 danfoss for en udmelding om, hvilke konsekvenser frasalget ville få for brunata. klavs fischer hansen havde også tidligere kontaktet danfoss for at få klarhed over parternes samarbejde. den
  37. - 7 - november 2001 skrev jørgen bylod som svar bl.a., at man fra danfoss’ side ønskede at op- hæve samhandelsaftalen med omgående virkning. ved brev af
  38. april 2002 frafaldt dan- foss imidlertid sit ”tilbud om ophævelse”. brunata ophævede ved brev af
  39. maj 2002 samhandelsaftalen. ultimo maj 2002 indgik brunata aftale med hydrometer om salg af energimålere, og ved brev af
  40. december 2002 oplyste hydrometer, at en lancering af små målere kunne væ- re klar i maj
  41. målerne kom dog først på markedet i efteråret
  42. forklaringer klavs fischer hansen har forklaret, at han er administrerende direktør for brunata. henrik skovgaard, som er salgschef og daglig leder, træffer de daglige beslutninger i virksomheden, og han bliver kun involveret, når der skal træffes mere afgørende beslutninger eller indgås store kontrakter. han deltog sammen med henrik skovgaard i forhandlingerne med danfoss. da disse begyndte, skulle brunata have en ny samarbejdspartner, idet siemens havde opsagt aftalen om salg af varmeenergimålere. det var vigtigt for brunata, at en ny samarbejdsaftale blev langvarig, da den ville kræve store investeringer, og afgørende, at en ld-måler indgik. dan- foss manglede omvendt en samarbejdspartner med kendskab til ld-markedet. brunata hav- de også fået henvendelse fra hydrometer i tyskland om et muligt samarbejde, men den ld- måler, som hydrometer forhandlede i 2000, var ikke egnet til salg på det danske marked. derimod var danfoss en meget attraktiv samarbejdspartner for brunata, idet fjernvarme- markedet var meget positivt stemt over for et produkt fra danfoss, som kunne konkurrere med kamstrups målere. danfoss kendte brunatas situation, og samarbejdet var ideelt for begge parter. han var ikke i tvivl om, at brunata ville være i stand til at nå de salgstal, som blev fast- sat i den endelige aftale. styktallene var dog uden mening, hvis de ikke omfattede salg af ld-målere. frem til den
  43. juni 2001, hvor danfoss annoncerede efter en alliancepartner, foretog brunata investeringer i tillid til den indgåede aftale. brunata forventede, at ld-måleren var klar den
  44. januar
  45. danfoss meldte imidlertid, at der forelå en forsinkelse, og at brunata kunne forvente måleren i løbet af 1-2 måneder. han har først set statusrapporterne fra dan- foss i forbindelse med denne sag, og han har ikke tidligere hørt om indholdet af disse rap- porter. i foråret 2001 var der ikke noget, der tydede på, at danfoss ikke arbejdede på ld- - 8 - måleren. danfoss godkendte annoncer, som brunata udarbejdede, ligesom han i forbindelse med ansættelsen af ole rasmussen havde henvendt sig til jørgen bylod hos danfoss for at høre, om ansættelsestidspunktet var det rigtige. der var fra danfoss’ side ikke nogen indika- tioner af, at ld-måleren ikke var klar. brunata var ikke bekendt med, at danfoss søgte en alliancepartner, før en danfoss- medarbejder aftenen inden pressemeddelelsen af
  46. juni 2001 ringede og gav oplysning her- om og fortalte, at han havde fået mundkurv på af ledelsen. han fik ikke noget svar på sit brev af
  47. juni 2001, men omkring halvanden måned se- nere havde han en telefonisk drøftelse med jørgen bylod, som oplyste, at han selv ikke vid- ste mere end brunata, og henviste ham til at kontakte finn rask pedersen. det gjorde han te- lefonisk den
  48. august 2001, hvor han foreholdt ham, at brunata havde foretaget store inve- steringer, og fik det svar, at han ikke skulle være bekymret. helt frem til offentliggørelsen af frasalget til hydrometer den
  49. november 2001 fik brunata den besked fra danfoss, at man skulle forholde sig afventende, og brunata fortsatte derfor med at opfylde sine forpligtelser efter samhandelsaftalen ved f.eks. at indrykke annoncer i fjernvarmen. det var chokerende at se pressemeddelelsen om frasalget til hydrometer, og brunata var bekymret for at stå med hydrometers ld-måler, som brunata fandt uegnet til det danske marked. eftersom der ikke var andre oplagte alliancepartnere, måtte brunata overveje, om der overhovedet var et forretningsgrundlag for virksomheden. brunata indgik senere en samarbejdsaftale med hydrometer. det var en alvorlig be- slutning for brunata, idet hydrometer i modsætning til danfoss var en ukendt partner. som følge heraf havde brunata som mål at nå en markedsandel på kun 25 % mod en markedsan- del på 40 % med danfoss måleren. den
  50. maj 2002 var der møde mellem brunata og danfoss, og han skrev efterfølgende et referat heraf. jørgen bylod startede mødet med at sige, at han var ked af forløbet, men at der var truffet nogle strategiske beslutninger, som hans afdeling ikke var herre over. han sagde ligeledes, at selv om danfoss ikke kunne overholde ånden i aftalen, så ville man stadig overholde bogstavet i aftalen. baggrunden for, at bilag 1 til samhandelsaftalen ikke indeholdt nogen angivelser af ld-målere, var, at der endnu ikke var udarbejdet varenumre eller priser for disse målere. finn rask pedersen har forklaret, at han pr.
  51. januar 2001 blev direktør for flow divisionen i danfoss. den havde givet underskud i en årrække og skulle videreudvikles. i februar fik han en gennemgang af projektet med ld-måleren. - 9 - omkring uge 18 i 2001 begyndte danfoss at udskyde investeringer, idet de forventede udviklingsstadier ikke blev nået. grunden til, at det af statusrapporten for uge 20 i 2001 fremgår, at der fra flow managements side er et stærkt ønske - grænsende til krav – om at nå en introduktion, var, at det var ”på høje tid” at få projektet færdigt, hvis budgetterne skulle holde bare nogenlunde. han besluttede i uge 24-2001 at suspendere tidsplanen for introduk- tion af ld-måleren, idet det var åbenbart, at teknologien ikke var god nok, hvorfor det ikke havde noget formål at fortsætte med et normalt projektforløb. sammen med økonomichefen udarbejdede han beregninger, der viste, at projektet, selv om man lagde positive skøn til grund, langt fra var nogen god forretning, og indirekte fortal- te han direktionen, at det ville være vanvittigt at fortsætte. i slutningen af maj/begyndelsen af juni var danfoss klar over, at projektet ikke kunne gennemføres lønsomt. der havde ellers i projektteamet været en meget stor optimisme. kort tid efter pressemeddelelsen af
  52. juni 2001 havde han en telefonsamtale med klavs fischer hansen. under samtalen blev det nævnt, at der kunne blive tale om et frasalg af energimålerområdet. han forestod forhandlingerne med hydrometer, og da der var tale om fortrolige op- lysninger, oplyste han ikke brunata herom. han var opmærksom på aftalen med brunata, og da hydrometer var interesseret i at fortsætte kontakten til brunata, opfordrede han hydro- meter til at tage kontakt til brunata. danfoss’ distributionsaftale med hydrometer omfatter også ld-målere. ”n1” er et nøglepunkt, hvor specifikationerne er færdige. det er ikke usandsynligt, at man kan være i dialog med force vedrørende typegodkendelse efter at have passeret n1, selv om projektet ikke er færdigudviklet, hvis man tror på, at projektet vil lykkes. han anså det for urealistisk med en markedsandel på 40 % på kort sigt, idet man var oppe mod en konkurrent som kamstrup, der sad på 70 % af markedet. søren gandrup har forklaret, at han indtil 2003 var regional salgschef hos danfoss og nu er salgsdirektør hos siemens. der var under drøftelserne forud for samhandelsaftalen ingen tvivl om, at ld- projektet endnu ikke var færdigudviklet. henrik skovgaard lagde megen vægt på varighe- den og dybden af samarbejdet. i forbindelse med samhandelsaftalen gav danfoss ikke nogen garanti for, at der ville være en ld-måler, men det var en forudsætning for samhandelsaftalen, og alle forventede, at det ville lykkes at få måleren udviklet. han mener ikke, at de opstillede mål om markeds- - 10 - andel og styktal var urealistiske. tallene omfattede både md- og ld-målere. i bilag 1 til samhandelsaftalen var der ikke anført ld-målere, idet man ikke havde produktet på dette tidspunkt. indholdet af danfoss’ almindelige betingelser blev endvidere drøftet på møderne med brunata. der blev i den forbindelse ikke fremhævet særlige vilkår eller drøftet specifik- ke bestemmelser. salgsafdelingen så ikke de enkelte statusrapporter, men status blev diskuteret på mø- der. efter samhandelsaftalen var indgået, opstod der tekniske problemer, som han blev ori- enteret om. der kunne gå 3 måneder fra problemerne opstod, til han blev orienteret i fm (flow management). jørgen bylod havde den primære kontakt til brunata. efter indgåelsen af samhandelsaftalen havde han ikke kontakt til brunata, og han talte derfor heller ikke med brunata om de problemer, som ld-projektet løb ind i. henrik skov- gaard havde meget vid adgang til danfoss, både til udviklings- marketing- og salgsafdelin- gen, idet han havde en viden, som danfoss også gjorde brug af, og det var hans indtryk, at henrik skovgaard havde større indsigt i, hvad der foregik i udviklingsafdelingen end salgs- afdelingen. når man har passeret ”n1”, er de grundlæggende faktorer afklaret, og grundforsk- ningsstadiet passeret. herefter frigøres der investeringer til værktøjer mv. ld-projektet blev ikke stoppet på noget tidspunkt, men fortsatte, også medens man forhandlede med hydro- meter. han var ikke involveret i aftalen med hydrometer. han var skuffet over, at forløbet endte med et frasalg i stedet for en alliancepartner, idet alle havde forventet, at danfoss selv ville færdigudvikle ld-måleren. det er ikke normalt, at der sælges til listepriser. i projektsammenhæng er det umuligt at nå en dækningsgrad på 24 %. ved projektmarkedet forstås udskiftnings/nyetablerings- projekter. ca. 85 % af salget er projektsalg. jørgen bylod har forklaret, at han var produktchef for flow-målere i danfoss. han deltog i drøftelserne med brunata op til samhandelsaftalens indgåelse. det blev under møderne op- lyst, at danfoss havde en medium duty måler, og at ld-måleren var i pipelinen. brunata var interesseret i ld-måleren, idet disse ville kunne sælge godt. han kan ikke huske, hvad der blev oplyst om ld-målerens projektstatus, men han ved, at det ikke er blevet sagt, at danfoss havde et færdigt produkt. danfoss var interesseret i brunatas ekspertise og servicefaciliteter, og samarbejdet med brunata var tættere, end det normalt er med andre. danfoss var ikke i stand til selv at sælge ld-målere, og han har ikke kendskab til andre end brunata, der kunne - 11 - være interessante for danfoss at samarbejde med. det er hans opfattelse, at henrik skov- gaard havde et bredt indtryk af, hvad der foregik, også i udviklingsafdelingen i nordborg. henrik skovgaard oplyste de styktal, som blev skrevet ind i aftalen. han kunne se, at danfoss herved fik en mulighed for at komme ud af aftalen, idet kamstrup var en utroligt stærk konkurrent. målsætningen om en markedsandel på 40 % var ambitiøs. det ville ikke kunne lade sig gøre at sælge det antal målere, som blev oplyst i aftalen, hvis der udelukken- de var tale om salg af md-målere. danfoss gav ikke nogen garanti for, at ld-måleren ville blive færdigudviklet. bag- grunden for, at ld-målere ikke blev medtaget på bilag 1 til samhandelsaftalen, var, at man ikke vidste, hvad prisen skulle være. efter samhandelsaftalens indgåelse havde han løbende kontakt til brunata, og han gav den viden, som han selv havde, videre til henrik skovgaard. der var ikke noget i udviklings- forløbet, der overraskede ham, da det er normalt, at et projekt kan løbe ind i vanskeligheder. han har aldrig læst projekt-statusrapporterne, og han blev aldrig kontaktet af nogen fra ud- viklingsafdelingen, der fortalte, at der var krise i projektet. budgettet for det danske marked omfattede både md- og ld-målere, da han havde få- et at vide, at man forventede en ld-måler, og han var ikke i tvivl om, at der ville komme en ld-måler. han så den annonce, som brunata havde udarbejdet til bladet fjernvarmen, og havde også leveret billedmateriale hertil. han havde ikke bedt brunata om at lave annoncen. troels grønbæk, som har skrevet artiklen om brunata, er journalist på danfoss. han var bekendt med brunatas ansættelse af ole rasmussen, som han syntes var per- fekt. han blev dagen forinden orienteret om pressemeddelelsen af
  53. juni
  54. han var skuffet, idet han havde forventet, at ld-måleren skulle løfte omsætningen til uanede højder. han ringede til henrik skovgaard samme dag og fortalte ham herom. han var ikke involveret i aftalen med hydrometer. grunden til, at han den
  55. novem- ber 2001 skrev til brunata, at danfoss ønskede at hæve aftalen, var, at brunata lige så godt kunne kontakte hydrometer direkte, da det ville være fordyrende for brunata at bruge dan- foss som mellemled. danfoss ønskede således blot at hjælpe brunata, som var bragt i en situ- ation, hvor de var klar til at sælge. det er sjældent, at danfoss sælger til listepris. da københavns energi er den bedste re- ference at få i danmark, solgte man fra danfoss’ side hertil under listepris. - 12 - bent vestergaard har forklaret, at han i dag er ansat i siemens’ flow division. han har tidligere været ansat i danfoss, hvor han havde ansvar for salgs- og marketingsmæssige forhold ved- rørende ultralyd. han var dybt involveret i ld projektet, og han blev holdt a jour af kristian miang. at have passeret ”n1” betyder, at man har et bæredygtigt produkt, der er interessant for danfoss, og at der bliver nedsat en udviklingsgruppe. i dette tilfælde skulle man downsi- ze et identisk produkt, som danfoss havde. det er ikke sædvanligt at indkøbe komponenter umiddelbart efter at have passeret n1, men i dette tilfælde havde danfoss en ide, som man var sikker på, var bæredygtig, og danfoss ønskede ikke at få problemer med at få kompo- nenter. der var en forventning om, at projektet var færdigt inden for højst et år fra n1, og at man var klar til salg i
  56. den tidlige dialog med force skyldtes ligeledes, at man var sikre på projektets bære- dygtighed. der kom dog aldrig nogen egentlig godkendelse, idet projektet løb ind i vanske- ligheder. det var overraskende, at der hele tiden opstod nye tekniske problemer. man havde troet på ligeskudsprincippet, som kunne differentiere danfoss’ måler fra de andre på marke- det. det var primært kristian miang, der samarbejdede med skovgaard. brunata var den eneste virksomhed, der kunne stå distancen i forhold til en konkurrent som kamstrup. han diskuterede blandt andet introduktionsmuligheder for målere og markedsføringsmæssige tiltag med henrik skovgaard. han har endvidere drøftet projektets status med henrik skov- gaard, herunder orienteret om de problemer, der opstod undervejs. han har ikke været in- volveret i kontraktforhandlingerne med brunata, og han har ikke taget stilling til aftalens indhold. i november 2000 var der krisemøde om projektet, hvori et direktionsmedlem deltog. dette var usædvanligt, men det skyldtes, at direktionen var ved at blive utålmodig, idet pro- jektteamet gang på gang oplyste om forsinkelser af projektet. henrik skovgaard fik i den forbindelse at vide, at der lå et stort pres på projektgruppen. ld-projektet blev aldrig sat på vågeblus. aktiviteter i marketing blev i uge 14-2001 indstillet, fordi projektet blev ført tilbage til udviklingsstadiet. han fortalte ikke henrik skovgaard, at disse aktiviteter blev indstillet, og han fortalte heller ikke, at tidsplanen for in- troduktion af ld-måleren i juni 2001 blev suspenderet. han har ikke under mødet den
  57. maj 2001 sagt, at ld-måleren var klar til salg
  58. au- gust
  59. - 13 - han var involveret i forhandlingerne med hydrometer, og han bad om at få tilføjet til aftalen, at brunata fortsat skulle tilbydes at være forhandler, hvilket blev accepteret af hy- drometer. distributionsaftalen med hydrometer sikrede danfoss eksklusivitet på nær det danske marked, hvilket gav brunata mulighed for at forhandle produkterne. brunata var ik- ke orienteret om forhandlingerne med hydrometer, som var fortrolige. kristian miang har forklaret, at han i 2000 var product manager for ultralydsmålere med refe- rence til bent vestergaard. han var involveret i sonocal 2000 og 1000 projekterne. før henrik skovgaards besøg hos danfoss den
  60. marts 2000 havde han været på be- søg hos brunata i esbjerg, hvor han havde fortalt om sonocal 2000 og
  61. han fortalte lige- ledes, at danfoss ville komme med et komplet energimålerprogram. på mødet i nordborg den
  62. marts 2000 drøftedes blandt andet specifikationer for kompakte energimålere, hvor brunata, der er et meget kompetent firma, bidrog med sin er- faring. hans opgave var at finde ud af, hvad markedet ønskede sig af projektet. ingen kunne sige noget om, hvornår ld-projektet ville blive færdigt, men der var hele tiden en forventning om, at man ville blive færdig. kontakten til force vedrørende godkendelse blev taget på et tidligt tidspunkt for at undgå ventetid. han var med på landsmødet i oktober 2000 for at understøtte henrik skovgaards vi- den inden for ultralydsmålere. han havde medbragt en prototype på ld-måleren, så han kunne fortælle om projektet, hvis der var en vigtig kunde. han oplyste kunderne om, at danfoss var i gang med at udvikle et fuldt målerprogram, og det var på dette tidspunkt me- ningen, at ld-måleren skulle indleveres til force i december måned. projektet løb imidlertid ind i tekniske vanskeligheder. ld-projektet blev på intet tids- punkt nedprioriteret. han havde et næsten kollegialt forhold til henrik skovgaard. henrik skovgaard blev altid informeret om projektets status, både når det gik godt, og når det gik dårligt. han har aldrig garanteret, at ld-måleren ville blive klar til levering. på mødet den
  63. maj 2001, hvor ole rasmussen skulle trænes i energimålere, har de formentlig drøftet status på den lille måler. henrik skovgaard har forklaret, at han siden 2001 har været daglig leder og salgschef for bru- nata skovgaard a/s. han har været ansat i virksomheden siden 1988 og er uddannet elek- triker og instrumenttekniker. - 14 - i 2000 havde brunata brug for en ny samarbejdspartner, idet samarbejdet med siemens var under afvikling. hydrometer blev fravalgt, da brunata ikke fandt virksomhedens davæ- rende ultralydsmålere egnede til det danske marked. danfoss’ salgsafdeling i århus kontaktede brunata, og i marts 2000 var han til møde hos danfoss i nordborg. brunata havde gode erfaringer med sonocal 3000, og danfoss har et utrolig godt renommé blandt danske fjernvarmeværker. på mødet blev der gennemgået for- skellige specifikationer samt forventninger fra markedet. fra danfoss’ side blev der lagt op til, at der skulle laves en ld-måler med et direkte skud, på samme måde som ved sonocal 2000 og
  64. han var klar over, at det ville blive modtaget godt på markedet, ligesom et lige skud ville være billigt at producere. på mødet blev det oplyst, at danfoss forventede at komme på markedet i løbet af efteråret. der blev i den forbindelse ikke taget noget forbehold fra danfoss’ side. han gav input til, hvad markedet forventede af en ld-måler, ligesom han drøftede specifikke punkter med bl.a. per phillipsen i danfoss’ tekniske afdeling. han har aldrig set eller fået refereret indholdet af danfoss’ statusrapporter forud for denne sag. han har heller aldrig set danfoss’ udviklingsafdeling, men har set produktionsområdet for målere. over for danfoss tilkendegav han, at brunata absolut var interesseret, men at det var afgørende, at der blev tale om et samarbejde af en vis varighed, og ikke blot et komponent- salg. danfoss havde ikke mulighed for at finde andre servicepartnere end brunata. han sendte mailen af
  65. september 2000 til bent vestergaard, idet han ønskede, at fol- kene i nordborg skulle gøre salgsafdelingen i århus opmærksom på, at der var tale om et længerevarende samarbejde. ved salg til fjernvarmeværker er der ofte tale om et samarbejde, der rækker 12 år frem. det var personalet i nordborg, der havde kendskab til fjernvarme- markedet. han har selv fastsat de salgstal, der fremgår af samhandelsaftalen, og han var sikker på at kunne leve op til tallene. bylod og gandrup, som deltog i forhandlingerne fra danfoss’ side, var ikke i tvivl om, at det var en forudsætning for disse salgstal, at salg af ld- målere indgik. grunden til, at bilag 1 til samhandelsaftalen ikke omtalte ld-målere, var, at der endnu ikke fandtes priser eller varenumre. han havde forventet, at ld-måleren var klar til landsmødet i oktober 2000, da der fra danfoss’ side ikke var noget, der tydede på, at projektet havde alvorlige problemer. efter kontraktens underskrivelse, men inden landsmødet, oplyste danfoss imidlertid, at ld- måleren først ville være klar til årsskiftet. da danfoss ønskede at omtale ld-måleren på - 15 - landsmødet, deltog kristian miang på brunatas stand. reaktionen fra fjernvarmemarkedet var overordentligt positiv. efter den
  66. oktober 2000 blev lanceringsdatoen for ld-måleren løbende skubbet, så- ledes at der næsten hele tiden var 3 måneder, til levering kunne finde sted. han rykkede jævnligt for ld-måleren, og han fandt det forstyrrende, at projektet hele tiden blev rykket, når lanceringen af måleren var begyndt. han var ikke bekendt med beslutningen om at op- prioritere 3,5 m³ måleren til fordel for ld-måleren. hvis aftalen kun havde omfattet md-målere, ville brunata slet ikke have indgået afta- len med danfoss, idet det var ld-måleren, der havde brunatas interesse. journalist troels grønbæk fra danfoss skrev på et tidspunkt en artikel om brunata, ef- ter at han havde interviewet ham og besøgt brunata, men artiklen blev aldrig trykt. han og jørgen bylod var blevet enige om, at det ville være en god ide med en artikel om det fremti- dige samarbejde, som skulle trykkes i bladet ”fjernvarmen”. der blev læst korrektur på ar- tiklen i både nordborg og hasselager. han ansatte ole rasmussen til at sælge ld-målere og havde forinden drøftet det med jørgen bylod, der også fandt, at det var det rigtige tidspunkt at ansætte ham. ole rasmussen var med på et besøg hos danfoss i maj
  67. på dette møde havde han spurgt, om den oprin- delige lanceringsdato for ld-måleren stod ved magt, hvilket blev bekræftet af kristian miang. han blev først bekendt med, at danfoss søgte en alliancepartner, aftenen inden pres- semeddelelsen blev offentliggjort, hvor han uofficielt blev ringet op af jørgen bylod, som han havde et godt samarbejde med. brunata fortsatte dog med forberedelserne til introduktionen af ld-måleren, idet danfoss ikke havde givet udtryk for andet, end at samarbejdet skulle fortsætte uændret. han havde dog kort forinden fået oplyst, at danfoss for at være på tekno- logisk sikker grund var på udkig efter en transducer i stål. det havde undret ham lidt, at man på dette sene tidspunkt så på alternative løsninger. han var imidlertid aldrig i tvivl om, at danfoss havde styr på projektet, og at der var tale om småforstyrrelser. i april fik han en henvendelse fra kristian miang angående køb af ld kamstrup måle- re, som danfoss ønskede at sælge til østrig. henvendelsen gik gennem brunata, idet der var en aftale mellem kamstrup og danfoss om, at danfoss ikke kunne købe målere af kamstrup, heller ikke til eksport, hvis danfoss selv ønskede at gå ind i fjernvarmemarkedet. det var kristian miang, som han primært havde kontakt til i nordborg, og hans pri- mære kontaktperson i århus var jørgen bylod. - 16 - brunata indgik samarbejdsaftalen med hydrometer, efter at hydrometer havde vide- reudviklet den oprindelige måler. det var brunata, der selv rettede henvendelse til hydro- meter, som oplyste, at man skulle bruge det meste af foråret på at få måleren færdig. den nye måler blev først introduceret omkring september
  68. brunata betaler i dag 117-118 eu- ro for en hydrometer måler. det er hans opfattelse, at det dækningsbidrag, som brunata opnår i dag ved salg af hydrometer målere, er 16 % lavere end det dækningsbidrag, som brunata kunne have opnå- et ved salg af danfoss målere. dette skyldes primært danfoss’ gode renommé. brunata udfø- rer service på ca. 56 % af salget. det har skadet brunata, at virksomheden har lanceret et langvarigt forhold til danfoss, som ikke blev til noget. det var ikke urealistisk at regne med en markedsandel på 40 % ved salg af en danfoss måler. i danmark er der mange fjernvarmeværker, der ønsker at handle dansk, og siemens, som var brunatas tidligere samarbejdspartner med en markedsandel på godt 13 %, havde haft en del tekniske problemer. brunatas salgstal går i dag den rigtige vej, idet der er ved at være udbredt kendskab til hydrometer måleren i fjernvarmekredse. ole rasmussen har forklaret, at han blev ansat som sælger hos brunata den
  69. maj
  70. han har været i branchen siden
  71. han blev kontaktet af brunata, der oplyste, at der var en ld danfoss måler klar til salg, hvilket gjorde ham interesseret i stillingen. den
  72. maj 2001 var han til møde hos danfoss. emnet for dette møde var, hvordan man skulle gribe markedet for den ny lille måler an. måleren var på dette tidspunkt ikke lan- ceret, men bent vestergaard oplyste uden forbehold, at den ville være klar til salg den
  73. au- gust
  74. han så selv ld-måleren, som endnu ikke var helt færdig, og der var ikke noget, der tydede på, at måleren ikke skulle blive færdig og klar til salg. frem til i dag har han solgt md-målere, ligesom han frem til danfoss’ pressemeddelel- se om frasalg forberedte markedet på ld-måleren fra danfoss. i dag sælger han hydrometer målere, men det er efter hans mening langt sværere at trænge ind på markedet med en ukendt udenlandsk producent. kunder, der afgiver store ordrer, betaler ikke listepris for produkterne. carsten bjørnslev har forklaret, at han er teknisk ansvarlig, herunder for indkøb af energimå- lere, ved fjernvarmedistributionsselskabet hvidovre a.m.b.a., som har en omsætning på ca. 10 mio. kr. i forbindelse med landsmødet i oktober 2000 blev han præsenteret for en prototy- - 17 - pe på sonocal 1000 måleren af kristian miang fra danfoss, der oplyste, at måleren ville være klar omkring den
  75. januar
  76. han var interesseret i danfoss måleren, da der frem til 2000 havde været en del problemer med siemens målerne, men da den ikke kunne leveres, beslut- tede han i stedet at købe siemens målere. danfoss’ produkter er i fjernvarmekredse kendt som gode, og danfoss er landskendt. der er mange kunder, som godt vil betale lidt ekstra herfor. han husker ikke nøjagtig den pris, som danfoss oplyste for ld-måleren, men han husker, at han fandt den attraktiv. kristian miang oplyste, at prisen ville ligge ca. 10 % under siemens’ pris. ved en introduktion af danfoss målere, vil prisniveauet nok på sigt blive på- virket i nedadgående retning. han mener, at salgstallene i bilag 1 til samhandelsaftalen er realistiske. det har betydning for salget af md-målere, at der foreligger et fuldt målerpro- gram. carl emil hessel har forklaret, at han er driftskoordinater ved ålborg fjernvarme. efter hans vurdering var styktallene i samhandelsaftalen realistiske, idet danfoss’ målere var velkendte og efterspurgte, og idet der i fjernvarmekredse var stor interesse for den ny måler. han tør ikke sige, om det var realistisk med en markedsandel på 40 % inden for 5 år, idet mange fjernvarmeværker allerede havde udskiftet målere, ligesom det danske marked var vigende. køb af målere foregår ofte i eu licitation. prisen spiller en væsentlig rolle, og der hand- les ikke til listepris. man betaler 900-1.000 kr. pr. ld-måler. parternes synspunkter brunatas advokat har gjort gældende, at samhandelsaftalen omfattede levering af såvel ld- som md-målere, hvilket følger af aftalens ordlyd, baggrund samt omstændighederne i for- bindelse med dens indgåelse. vidneforklaringerne har også bekræftet, at parterne havde en fælles forståelse af, at ld-måleren var omfattet af aftalen. det ændrer ikke herved, at ld- måleren ikke var anført i bilag 1 til samhandelsaftalen, idet dette alene skyldtes, at der end- nu ikke var fastlagt varenumre eller priser for ld-måleren. efter parternes aftale og fælles forståelse var danfoss forpligtet til pr.
  77. januar 2001 at have en færdigudviklet og salgsklar danfoss ld-måler og for en periode af mindst fem år at sælge disse målere til brunata. efter bevisførelsen må det lægges til grund, at danfoss var overbevist om, at de havde en ld-måler klar til salg ved starten af 2001, og danfoss tog på intet tidspunkt forbehold herom. - 18 - hvis ld-måleren ved samhandelsaftalens indgåelse kun befandt sig på et meget ind- ledende udviklingsstadie, blev dette ikke meddelt brunata forud for eller i forbindelse med aftalens indgåelse, og en sådan fortielse er i så fald culpøs og ansvarspådragende. idet danfoss ikke har leveret en færdigudviklet og salgsklar ld-måler, har danfoss væsentligt misligholdt sine forpligtelser, hvilket er hævebegrundende. den skadegørende virkning af misligholdelsen er blevet forstærket af, at danfoss gennem lang tid holdt brunata hen, og at danfoss handlede uden på noget tidspunkt at afstemme situationen med brunata, hvilket er i strid med en kontraktparts almindelige loyalitetsforpligtelse. brunata har ikke ac- cepteret de løbende forsinkelser, og som følge af de mangelfulde oplysninger, som danfoss gav, havde brunata ikke andet valg end at fortsætte det salgsforberedende arbejde. selv efter danfoss’ første pressemeddelelse af
  78. juni 2001, hvor brunata forsøgte at få afklaret situati- onen, blev brunata holdt hen. brunata lagde afgørende vægt på at have danfoss som kontraktpart, idet danfoss hav- de lang erfaring med ultralyds- og fjernvarmemåling og et fremragende renommé hos kun- derne. danfoss var ikke berettiget til uden samtykke fra brunata at overdrage sine kontrakt- lige forpligtelser over for brunata til hydrometer, og det ville ikke udgøre kontraktmæssig opfyldelse af samhandelsaftalen, at danfoss indkøbte målere af fremmed fabrikat til bruna- ta. hertil kommer, at der var aftalt en rabat på 40 % af listepriserne, hvilket danfoss’ udmel- ding om et viderefaktureringstillæg på 15% var uforeneligt med. sagen var alene den, at danfoss af strategiske grunde ønskede at skille sig af med ld-projektet, og i den forbindelse tog man intet hensyn til sin samarbejdspartner brunata, ligesom danfoss undlod at orientere brunata om forhandlingerne med hydrometer. som følge af misligholdelsen er danfoss erstatningsansvarlig principalt for brunatas positive opfyldelsesinteresse, subsidiært for den negative kontraktsinteresse. som positiv opfyldelsesinteresse er brunata berettiget til at kræve sin samlede mistede bruttoavance erstattet efter fradrag for den bruttoavance, som brunata vil kunne forvente at opnå efter markedsintroduktionen af hydrometermåleren, og af sparede ekstra lønudgifter i forbindelse med opskalering af salg. brunata har opgjort kravet på positiv opfyldelsesinte- resse i overensstemmelse med dette princip på følgende måde: år antal omsætning indtjeningsbidrag 1 1.599 kr. 3.537.550 kr. 1.715.900 2 3.198 kr. 6.954.211 kr. 3.296.356 3 5.597 kr. 11.872.172 kr. 5.450.586 4 8.262 kr. 17.045.081 kr. 6.636.416 - 19 - 5 11.194 kr. 23.234.515 kr. 9.408.757 6 kr. 544.414 kr. 272.207 7 kr. 544.414 kr. 272.207 8 kr. 544.414 kr. 272.207 9 kr. 544.414 kr. 272.207 10 kr. 544.414 kr. 272.207 11 kr. 544.414 kr. 272.207 12 kr. 515.214 kr. 257.607 29.850 kr. 66.425.266 kr. 28.398.863 erstatningsopgørelsens længde i relation til mistet målersalg udgør 5 år, idet dette udgjorde aftalens minimumsløbetid. at brunata ikke har været i stand til at sælge sonocal 1000 målere fra danfoss, har medført, at brunata tillige har mistet salg af md-målere samt serviceomsæt- ning. danfoss’ almindelige leveringsbetingelser er ikke relevante i denne sag, idet de alene finder anvendelse på konkrete bestillinger og leverancer af færdigudviklede produkter. den negative kontraktinteresse udgør: salgsannoncer kr. 25.000 ombygning af prøvestande kr. 200.000 udvikling af software kr. 75.000 spildt kapacitet kr. 2.479.593 kr. 2.779.593 herudover har brunata lidt et tab, der kan fastsættes til 1.000.000 kr. for markedsforstyrrelse og tab af goodwill. brunata har begrænset sit tab mest muligt. danfoss’ advokat har gjort gældende, at samhandelsaftalen mellem brunata og danfoss ikke indeholder nogen forpligtelse for danfoss til færdigudvikling af en ld-måler, hverken efter aftalens ordlyd eller omstændighederne i øvrigt. aftalen henviser for så vidt angår de af afta- len omhandlede produkter og priser til bilag 1, som alene omfatter sonocal 2000-målerne. i samhandelsaftalen var det alene anført, at samarbejdet forventedes udvidet i 2001, og danfoss har på intet tidspunkt over for brunata tilkendegivet, at ld-måleren ville være fær- dig til lancering ved årsskiftet 2000/
  79. det forhold, at danfoss på tidspunktet for indgåel- sen af samhandelsaftalen havde til hensigt at færdiggøre ld- måleren - og også målrettet ar- bejdede herpå - medfører ikke, at danfoss er erstatningsansvarlig overfor brunata for mang- lende færdiggørelse af projektet. danfoss arbejdede frem til sommeren 2002 målrettet på ld-projektet, og udviklingsar- bejdet blev på intet tidspunkt stillet i bero. der var imidlertid under forløbet forskellige tek- - 20 - niske vanskeligheder, som bevirkede, at projektet ikke blev færdiggjort. brunata var under hele forløbet bekendt med udviklingsprojektets stadie, og brunata accepterede, at levering af ld-målerne blev udskudt. danfoss har på intet tidspunkt holdt brunata hen. danfoss kan heller ikke på andet grundlag gøres erstatningsansvarlig over for brunata. det fremgår således af danfoss’ almindelige leveringsbetingelser pkt. 15, at danfoss ikke har noget ansvar for nogen former for direkte eller indirekte skader eller tab, som måtte være følgen af mangler ved og/eller forsinket levering af produkterne uanset årsagen til manglen, forsinkelsen eller defekten. danfoss her herved gyldigt fraskrevet sig et eventuelt ansvar overfor brunata. danfoss har i forbindelse med sit frasalg af varmemålerdivisionen til hydrometer sør- get for, at danfoss fortsat har ret til at købe de anførte varmeenergimålere fra hydrometer til samme priser, på samme vilkår og med samme branding, hvorfor danfoss på intet tidspunkt ikke har været i stand til at levere de produkter, der var omfattet af samhandelsaftalen, til brunata. det kan derfor ikke betragtes som misligholdelse, at danfoss valgte at frasælge varmemålerdivisionen til hydrometer. parterne har ikke aftalt nogen uopsigelighedsperiode på 5 år, og brunata har ikke godtgjort, at der er lidt et tab svarende til den opgjorte positive kontraktinteresse. de tal, der ligger til grund for beregningerne, er usikre, og det er ikke sandsynliggjort, at brunata ville være i stand til at opnå de påståede dækningsgrader, idet der er tale om et fremtidigt salg af et helt nyt produkt på et konkurrencepræget marked. det var ikke forudsat i samhandelsaf- talen, at brunata skulle varetage kalibrering og verifikation af målere, og brunata er derfor ikke berettiget til erstatning for tab som følge af ikke indgåede serviceaftaler. brunata har heller ikke godtgjort, at der er lidt tab i form af markedsforstyrrelse eller tab af goodwill. for så vidt angår den negative kontraktinteresse har brunata ikke lidt noget tab sva- rende til de opgjorte kapacitetsomkostninger på 2.479.593 kr. brunata burde have undladt at opretholde en overkapacitet, da brunata blev klar over, at danfoss havde frasolgt varme- energidivisionen til hydrometer. sø- og handelsrettens begrundelse og resultat parternes skriftlige aftale af
  80. oktober 2000 var efter sin benævnelse og indhold en samhan- delsaftale. brunata forpligtede sig efter § 1, stk. 3-4, til at sælge nærmere angivne styktal af md- og ld-målere på det danske marked, dog uden at have eksklusivitet, og denne pligt var i § 9, stk. 2, sanktioneret ved, at danfoss havde adgang til at opsige aftalen med 12 måneders - 21 - varsel. danfoss forpligtede sig ved aftalens §§ 1 og 3-4, sammenholdt med bilag 1, til at leve- re visse målere til brunata til nærmere angivne priser, men kun i det omfang brunata afgav bestilling. aftalen indeholdt derimod ingen bestemmelser, der forpligtede danfoss til at fremstil- le eller levere bestemte målere, og da slet ikke til nogen bestemt tid. samhandelsaftalens § 4, sammenholdt med bilag 1, må tværtimod forstås således, at aftalen først gav mulighed for at kræve levering af ld-målere, når disse til sin tid var blevet færdigudviklede og optaget på et revideret bilag
  81. samhandelsaftalens måltal indebar heller ikke i sig selv nogen pligt for danfoss til at færdigudvikle og levere ld-målere, men må omvendt forstås med det forbe- hold, at brunata alene havde pligt til at opnå disse måltal, såfremt ld-måleren blev færdig og meldt klar til levering, således at ld-målerne kom på et revideret bilag
  82. brunatas egen skrivelse af
  83. juni 2001 svarer nøje til denne forståelse. det lægges til grund, at danfoss indgik aftalen i den forventning, at man ville være i stand til at downscale md-måleren til en ld-måler. endvidere lægges det til grund, at dan- foss gik ind i et samarbejde med brunata, som gik ud over distributionsaftalen. parterne har således i samhandelsaftalen skrevet, at man via en koordineret indsats ville sikre en hurtig indtrængning på det danske marked, og at samarbejdet forventedes udvidet, ligesom dan- foss deltog på fjernvarmemessen i oktober 2000 sammen med brunata, hvilket tyder på, at der var tale om et mere vidtgående samarbejde, som havde karakter af en slags partnerskab. i dette partnerskab gjorde danfoss brug af brunatas/henrik skovgaards faglige viden og indsigt, som danfoss havde stor respekt for, til at udvikle den ld-måler til det danske mar- ked, som begge parter havde interesse i at få færdig. retten – hvori der er repræsenteret betydende sagkundskab i avanceret teknisk udvik- lingsarbejde - finder det overraskende, at danfoss ikke var i stand til at løse problemerne med downscaling af md-måleren til en ld-måler. ledelsen af dette udviklingsprojekt har dog ikke været så ringe, at dette i sig selv kan pådrage danfoss ansvar over for brunata. kontraktparter har imidlertid pligt til at optræde loyalt i forhold til hinanden. navnlig har de pligt til at underrette hinanden om forhold, som er af betydning for den anden kon- traktpart. der er modstridende forklaringer om, hvorvidt danfoss har overholdt sin under- retningspligt. der er imidlertid ikke fremlagt breve eller andre objektive holdepunkter for, at brunata blev gjort bekendt med de mange vanskeligheder, som danfoss’ udviklingsarbejde løb ind i. det har formentlig sammenhæng med, at flow managements ledelse ikke under- rettede salgsafdelingen om sin negative vurdering af projektet før i juni 2001, hvor der an- nonceredes efter en alliancepartner, hvilket brunata først blev gjort bekendt med, aftenen in- - 22 - den pressemeddelelsen blev offentliggjort. indtil da blev henrik skovgaard holdt hen med positive meldinger. retten finder på denne baggrund, at danfoss ikke har opfyldt denne loyalitetsforpligtelse over for brunata. i mangel af reel og realistisk information, især i foråret 2001, om ld-målerens proble- mer, investerede brunata med danfoss’ accept i annoncer, en prøvestand og en ny sælger, li- gesom der blev opretholdt overkapacitet i tillid til, at ld-måleren snart kom og navnlig kun- ne sælges i eftersommeren
  84. selv ved salget til hydrometer gjorde man fra danfoss’ side intet for at inddrage brunata i forhandlingerne og sikre brunata en reel mulighed for at gøre nytte af sine investeringer og f.eks. sørge for, at hydrometer og brunata fik etableret et sam- arbejde på vilkår, der var rimelige for brunata. retten finder det i den forbindelse også tvivl- somt, om prisvilkårene i aftalen mellem danfoss og hydrometer gav danfoss reel mulighed for at efterleve sine forpligtelser efter samhandelsaftalen med brunata, hvilket danfoss jo heller ikke kom til i praksis. i øvrigt bemærkes, at aftalen mellem danfoss og hydrometer ikke tilsigtede et debitor- skifte i forhold til brunata, og at danfoss’ almindelige betingelser efter deres indhold ikke har betydning for denne erstatningssag. parterne er enige om, at værdien af brunatas annoncering, ombygning af prøvestand og udvikling af software kan fastsættes til i alt 300.000 kr. for så vidt angår kapacitetsom- kostningerne forekommer det ikke klart dokumenteret, at denne overkapacitet skyldtes dan- foss’ forhold og ikke det forhold, at brunata i forvejen var blevet udfaset af siemens. også kravet vedrørende markedsforstyrrelse er udokumenteret og kan kun udmåles skønsmæs- sigt. endvidere skal det tages i betragtning, at brunata har tabsbegrænsningspligt. retten finder, at danfoss’ tilsidesættelse af sin loyalitetsforpligtelse over for brunata har medført ekstra udgifter til kapacitetsomkostninger samt markedsforstyrrelse og mistet troværdighed, og at der skal udmåles et samlet beløb på 500.000 kr. i erstatning herfor. thi kendes for ret danfoss a/s, salg danmark, skal inden 14 dage betale 800.000 kr. med procesrente fra den
  85. juli 2002 til brunata skovgaard a/s. hver part bærer sine egne sagsomkostninger. otto raben michael b. elmer johannes jacobsen - 23 - (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.