højesterets kendelse

højesterets kendelse afsagt mandag den

1. september 2015 sag 132/2015 a (advokat jørn haandbæk jensen) mod b (advokat anne broksø) i tidligere instanser er afsagt kendelse af retten i hillerød den
2. december 2014 og af østre landsrets
3. afdeling den
4. februar
5. i påkendelsen har deltaget tre dommere: thomas rørdam, jens peter christensen og lars hjortnæs. kærende, a, har nedlagt påstand om at østre landsrets kendelse af
6. februar 2015 ophæves, og at spørgsmålet om midlertidig forældremyndighed hjemvises til landsretten til realitetsbehandling. indkærede, b, har påstået frifindelse. a har navnlig anført, at der i sager af indgribende karakter, f.eks. sager om midlertidig afgørelse af forældremyndighed, ikke kræves tilladelse fra procesbevillingsnævnet efter retsplejelovens § 389 a. a har til støtte for sit anbringende navnlig henvist til vestre landsrets kendelse af
7. juli 2014 (b-1524-14) og til en formålsfortolkning af § 389 a. - 2 - b har navnlig anført, at retsplejelovens § 389 a omfatter alle kendelser og beslutninger, der afsiges af byretten under hovedforhandlingen eller dennes forberedelse. landsretten har henholdt sig til afgørelsen. det er for højesteret oplyst, at den fælles forældremyndighed over parternes tre børn blev ophævet og tillagt moderen alene ved retten i hillerøds dom den
8. juni 2015, og at dommen er anket den
9. juli
10. højesterets begrundelse og resultat kæremålet angår en afgørelse, der er truffet i medfør af forældreansvarslovens §
11. det følger af § 26, stk. 1, at retten under en sag om forældremyndighed kan tillægge den ene af parterne forældremyndigheden midlertidigt. en afgørelse efter § 26, stk. 1, gælder, indtil der foreligger en endelig aftale eller afgørelse, som kan fuldbyrdes. afgørelsen er truffet under byrettens behandling af sagen og kan inddrages under anke. da byretten har afsagt dom i sagen, og da dommen ikke er anket inden fuldbyrdelsesfristens udløb, jf. retsplejelovens § 480, stk. 1, følger det af forældreansvarslovens § 26, stk. 2, at den påkærede kendelse ikke længere er gældende. kærende har herefter ikke retlig interesse i kæremålet, hvorfor højesteret ophæver kæremålet, jf. retsplejelovens §
12. thi bestemmes: kæremålet ophæves. ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part.