særprægskrav. at chambord-kanden er ophavsretligt beskyttet, fremgår af knud holschers erklæring. for bistro-kandens vedkommende er dette fastslået i højesterets dom gengivet i u 1989.1016 h. de tre kander har under alle omstændigheder opnået særpræg gennem indarbejdelse, jf.
3, og 13, stk. 3. det fremgår ubestrideligt af den fore- tagne markedsanalyse at en betydelig del af kunderne ved at se på en af kanderne kunne svare på hvem der havde produceret kanden. folk forbinder altså de tre kander med bodum. hvis årsagen til den høje bekendthedsgrad var at folk generelt forbinder stempelkaffekander med bodum, ville der ikke have været den store forskel i be- kendthedsgraden for de enkelte kander som analysen viser. bodums store markedsandel taler i praksis også for at kanderne har fornødent sær- præg. i den tidligere nævnte philips-sag fastslog ef-domstolen i øvrigt at indarbej- delse kan finde sted, selvom kunderne forbinder alle varer med den omhandlede ud- formning som stammende fra den pågældende producent. de fremlagte brancheerklæringer bekræfter også at de tre kander besidder kende- tegnsfunktion.
2, er ikke til hinder for at de tre kander kan registreres som tredimensionale varemærker. bestemmelsens formål er alene at hindre at en virksomhed opnår eneret til bestemte tekniske løsninger. bestemmelsen må derfor fortolkes restriktivt. skønserklæringen viser at en stempelkaffekande kan udformes på utallige måder, uanset at produktet indeholder nogle grundlæggende bestanddele – - 10 - en cylinder og et stempel med filter og låg. de tre kanders udformning indeholder mange vilkårlige elementer som ikke er nødvendige for at få produkterne til at fun- gere. udformningen følger således ikke af varens egen karakter. den vilkårlige ud- formning kan varemærkebeskyttes. for chambord-kanden gælder det det buede låg, knoppen, hankens udformning og metalstellet med de små fødder. for bistro-kanden gælder det det flade låg, spændbåndet og fraværet af stel, mens det for brazil-kan- dens vedkommende er nedfældningen i en plastskål som hanken er fastgjort til, der er det karakteristiske. i øvrigt har hverken ohim eller ohim’s appelkamre i deres afgørelser berørt spørgsmålet om anvendelse af varemærkeforordningens artikel 7, stk. 1, litra e, der svarer til
2. ankenævnet har anført at beskyttelsen af produkters udformning primært skal findes i ophavsretsloven og markedsføringsloven. der er ganske vist mulighed for efter
1, nr. 4, at opnå varemærkeret til en vares blivende ud- formning. beskyttelsen efter varemærkeloven kan imidlertid ikke benyttes til at opnå en beskyttelse som henhører under den øvrige immaterialret. såvel i teori som rets- praksis har man da også været meget tilbageholdende med at anerkende en vares udformning som varemærke. det er udgangspunktet at en vare ikke kan være sit eget varemærke. omdrejningspunktet i denne type sager er om varen opfylder kravet til adskillelses- evne. de tre stempelkaffekander har ikke i sig selv det for varemærkeregistrering fornødne særpræg, jf.
. hverken den enkelte kandes grundform eller grundformen sammen med detaljernes individuelle udformning har tilstrække- ligt særpræg til at kunne opnå registrering som varemærke. pi design har ikke godtgjort at de tre kander er så forskellige fra hinanden og fra andre kander på markedet på ansøgningstidspunktet at de hver for sig har særpræg og dermed hver især kan tjene som selvstændige kendetegn. skønserklæringen viser at der i januar 1995 og i dag på det danske marked findes et større antal stempelkaffekander udformet med variationer over grundformen med delkomponenterne glascylinder, stempel med filter og låg, håndtag og fod. selvom - 11 - detaljerne er forskellige, udvisker det ikke helhedsindtrykket af at der er tale om en stempelkaffekande. detaljerne giver således ikke de tre kander tilstrækkelig adskil- lelsesevne. at kanderne eventuelt er ophavsretligt beskyttet, skaber ingen formodning for at kanderne har særpræg i varemærkeretlig forstand. bedømmelsen af om et produkt er ophavsretligt beskyttet er af æstetisk karakter og afhænger af om produktet kan siges at være et udtryk for en original kunstnerisk indsats. denne vurdering er meget for- skellig fra
krav om at et tegn for at kunne blive registreret som varemærke skal være egnet til at adskille en virksomheds varer fra andre varer af samme art. pi design har ikke godtgjort at kanderne har opnået fornødent særpræg ved indar- bejdelse. den fremlagte markedsanalyse dokumenterer ikke at der er sket indarbej- delse af stempelkandernes udformning, eller at kanderne i øvrigt besidder det for registrering fornødne særpræg. analysen viser alene at navnet bodum er velindar- bejdet for stempelkaffekander. bodum var først til at bringe en stempelkaffekande på markedet i danmark og har i øvrigt en førerposition som følge af en markedsandel på ca. 80 %. stempelkaffekander og bodum-kander er reelt synonymer på det danske marked. analysen viser i øvrigt det ejendommelige at bodums flagskib, den klassi- ske chambord-kande, er den mindst kendte, mens brazil-kanden, som ikke markeds- føres særligt intensivt af bodum har en højere bekendthedsgrad. dette bekræfter synspunktet om at kunderne generelt sætter lighedstegn mellem stempelkaffekander og bodum. det fremlagte markedsføringsmateriale viser at der sker en samlet markedsføring af bodums produkter under navnet bodum og under de enkelte produktnavne. pi de- sign har trods adskillige opfordringer ikke fremlagt eksempler på at kanderne er brugt som tredimensionale varemærker. den fremlagte branche-erklæring kan ikke tillægges særlig bevismæssig værdi. det er begrænset hvilke selvstændige overvejelser dansk isenkram forening har gjort sig. hertil kommer at søren westereng bekræftede at kanderne altid er blevet solgt under det kendte navn bodum. - 12 - endelig udelukker
2, registrering af de tre kander som varemærker. de ansøgte varemærker som hver især udelukkende består af selve den pågældende stempelkaffekande, består af formelementer som er meget tæt knyttet til varens egen karakter eller dens tekniske og funktionelle egenskaber. varens væsent- lige kendetegn – kande, stempel med filter og låg, håndtag og fod – skyldes den tek- niske funktion som kanderne skal opfylde. pi design har i sin argumentation betonet kandernes æstetiske formgivning. regi- streringen af kanderne er således også udelukket efter
2, sidste led, der bestemmer at en udformning for at kunne varemærkeregistreres ikke må tilføre varen en væsentlig værdi hvorved navnlig sigtes til varens æstetiske værdi. rettens begrundelse og resultat et varemærke er som det fremgår af
§ § 1 og 2, et kendetegn for en eller flere varer eller tjenesteydelser. et tegn er efter almindelig sprogbrug forskelligt fra det som det betegner. et varemærke kan bestå af alle arter af tegn der er egnet til at adskille en virksomheds produkter fra andre virksomheders, herunder varens form, udstyr eller emballage, men det fremgår ikke af varemærkeloven eller varemærkedi- rektivet, herunder dettes præambel, at lovgiver har haft til hensigt at ophæve distink- tionen mellem tegnet og det betegnede. varemærkerettens indhold (til forskel fra dens funktion eller funktioner) er at etab- lere en eneret for indehaveren til at benytte sig af mærket således som det nærmere er fastlagt navnlig i
en eneret til at hævde en forbindelse mellem tegnet og det betegnede produkt eller den betegnede tjenesteydelse. en ophævelse af distinktionen mellem tegnet og det betegnede (mellem varemærket og produktet eller tjenesteydelsen) vil kunne føre til en udvidelse af den varemærke- retlige beskyttelse af monopolet til benyttelse af mærket, idet man derved kunne give varemærkeretlig beskyttelse mod markedsføring af lignende eller forvekslelige pro- dukter. i praksis har man derfor også næsten undtagelsesfrit nægtet at anerkende et produkt som tegn for en klasse af produkter omfattende bl.a. det pågældende pro- - 13 - dukt, om end man ikke har ganske udelukket at muligheden under særlige omstæn- digheder kunne foreligge. i den sag der er til behandling, foreligger ikke sådanne særlige omstændigheder der kunne føre til at tillægge bodum-kanderne en varemærkeretlig beskyttelse for den klasse af produkter der er søgt registrering for, og som omfatter varer af samme art som produktet: de karakteristiske formelementer i de tre kander er den cylindriske glaskande og stemplet med filter og låg. uanset detaljernes udformning fremtræder kanderne som de brugsgenstande de er, og ikke som tegn. kanderne opleves som produkter og har ikke et sådant særpræg at de i sig selv kan fungere som kendetegn der er egnet til at adskille bodums produkter fra konkurrenternes. efter det oplyste om kandernes salg og markedsføring finder retten ikke at pi design har godtgjort at de tre kander er taget i brug og indarbejdet som varemærker. det må lægges til grund at kanderne ikke er blevet markedsført alene i kraft af deres egen udformning, men altid er blevet markedsført sammen med produktnavnet og navnet bodum. den foretagne markedsanalyse dokumenterer ikke at kandernes form har opnået sær- præg ved indarbejdelse, men illustrerer at navnet bodum i høj grad forbindes med produktet stempelkaffekander. efter indholdet af erklæringerne fra dansk isenkram forening og oplysningerne om deres tilblivelse vil retten ikke lægge vægt på disse erklæringer. som følge af det anførte er betingelserne for registrering af de tre kanders form som tredimensionale varemærker ikke opfyldt. ankenævnets frifindelsespåstand tages derfor til følge. thi kendes for ret: ankenævnet for patenter og varemærker frifindes. - 14 - i sagsomkostninger skal pi design ag inden 14 dage betale 50.000 kr. til ankenæv- net for patenter og varemærker. klavs olsen uffe thustrup jens feilberg ole marker ole lundsgaard andersen (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.