sbø- og handelsrettens dombog

- ana udskrift af sbø- og handelsrettens dombog dom afsagt den

1. august 2001 som berigtiget den
2. oktober 2001 sag s 4/1997 leo rahm biintervenienter: annette elleby skov, ole leif larsen, michael jørgensen og povl nielsen. (advokat finn roger nielsen) mod finansstyrelsen (advokat morten kroon) biintervenient: danmarks skibskreditfond (advokat christian hennings) under denne sag skal der tages stilling til, om sagsøgeren, leo rahm, kan frigøre sig for sin hæftelse som meddebitor efter et skibspantebrev i forhold til sagsøgte, finansstyrelsen, der ved indfrielse af en statsgaranti er indtrådt i panthaverens retsstilling efter pantebrevet. - 2 - glideskalaaftalen og det første udbud af projektet ved skrivelse af
3. december 1979 til rederiet p/f (a/s) star shipping (i det følgende star shipping), der var hjemhørende på færøerne, afgav det færøske skibsværft, skala skipasmidja, tilbud på bygning af to fragtskibe til en pris af 35 mio. kr. pr. stk. det ene skib, m/s star viking, der skulle sejle køle/ fryse- og tørlast mellem færøerne og danmark, skulle have en længde på 68 m. ejeren af m/s star viking skulle være et partrederi, senere stiftet som p/r star vii, med star shipping som bestyrende reder v/jogvan rasmussen, niclas niclassen og páll poulsen. star shipping ansøgte ved skrivelse af
4. december 1979 danmarks skibskreditfond (i det følgende: skibskreditfonden) om delvis finansiering af byggeprojektet ved et lån på 80% af byggeprisen til en rente på 8% p.a. og med en løbetid på 14 år, hvoraf de første fire år skulle være afdragsfrie. det fremgik endvidere af skrivelsen, at føroya banki havde givet forhåndstilsagn om et lån på 10% af byggesummen, og at egenkapitalen ville blive 10%. ifølge skibskreditfondens lånevilkår kunne fonden i almindelighed yde syvårige lån inden for 50% af skibets værdi, men efter en særlig hjemmemarkedsordning på grundlag af en oecd-aftale om finansieringsstøtte til skibe kunne fonden med industriministeriets godkendelse i det enkelte tilfælde yde lån på de vilkår, som fremgik af star shippings låneansøgning. industriministeriet godkendte de nævnte lånevilkår for byggeprojektet den
5. januar 1980, og skibskreditfonden indhentede derpå en vurdering af skibet hos skibsmægler otto danielsen, der den
6. januar 1980 ansatte skibets værdi i handel og vandel på dagens marked til 35 mio. kr. på grundlag af en byggepris på 35 mio. kr. afgav skibskreditfonden den
7. marts 1980 til partrederiet under stiftelse v/star shipping et tilbud på et 14 årigt lån på 80% af den af fonden endeligt godkendte byggepris med afdragsfrihed de første fire år. lånet ville herefter være på 27,1 mio. kr. ud over første prioritets panteret i skibet - 3 - skulle partrederiet etablere supplerende sikkerhed for den del af lånet, der skulle erlægges senere end syv år fra skibets aflevering fra værftet. som et yderligere vilkår for at yde lånet skulle samtlige partredere påtage sig personlig og solidarisk hæftelse. efter anmodning fra star shipping afgav det danske værft ørskov christensens staalskibsværft a/s den
8. juli 1980 et tilbud på bygning af et tilsvarende skib, dog med en længde på 73,5 m, til en pris af 48-50 mio. kr. ekskl. finansieringsomkostninger i byggeperioden. den
9. august 1980 indgik p/r star vii under stiftelse v/star shipping aftale med skala skipasmidja om bygning af et skib på nu 71 m for en pris af 33.875.000 kr. til levering senest den
10. december
11. prisen var fastsat efter et såkaldt glideskalaprincip, hvorefter den endelige pris skulle reguleres for pris- og lønstigninger med udgangspunkt i basispriser pr.
12. juli
13. kontrakten blev umiddelbart herefter sendt til skibskreditfonden sammen med specifikationerne for skibet. til opfyldelse af kravet i skibskreditfondens lånetilbud af
14. marts 1980 om supplerende sikkerhed stillede direktoratet for egnsudvikling den
15. oktober 1980 efter ansøgning fra star shipping en statsgaranti over for skibskreditfonden for de sidst prioriterede 9.485.000 kr. af det samlede lån på 27,1 mio. kr. det var en be- tingelse, at lånet blev placeret inden for 80% af byggeprisen. såfremt statsgarantien blev effektiv, havde statskassen regres mod de enkelte partredere. ved skrivelse af
16. december 1980 udbød star shipping projektet til interesserede investorer. det fremgik bl.a. af materialet, at skibet skulle bygges til en pris af 33.875.000 kr. på glideskala, at byggeriet var finansieret med et 80% lån fra skibskreditfonden, at der var opnået tilsagn om banklån på 10%, at færøernes landsstyre havde stillet gratis garantier for en del af lånene, og at egenkapitalen ville blive 15%, når alle rater fra partrederne var indbetalt. det fremgik af byggeregnskabet pr.
17. december 1980 for p/r star vii, at annette elleby skov havde tegnet sig som partreder for en anpart på 84.687,50 kr. svarende til 1/400 af de samlede anparter. star shipping tegnede sig samtidig for 333/400 anparter, og jogvan rasmussen, niclas niclassen og páll poulsen tegnede sig for hver - 4 - 12/
18. bygningen af skibet blev herefter påbegyndt. fast pris-aftalen og det andet udbud af projektet efter forhandlinger i foråret 1982 mellem star shipping og skala skipasmidja afgav værftet den
19. april 1982 tilbud på en forlængelse af skibet med 6,6 m for 3.885.000 kr. skibskreditfonden gav den
20. maj 1982 efter anmodning fra star shipping tilsagn om at forhøje det bevilgede lån tilsvarende, idet de betingelser og vilkår, der var anført i det tidligere lånetilbud, fortsat var gældende. af referater udarbejdet af skibskreditfonden af møder på færøerne i juni 1982 mellem fonden repræsenteret ved stig kaare lyngsie og per geisler hansen, føroya banki og advokat jogvan lassen, der var medlem af bestyrelsen for skala skipasmidja, anførtes det bl.a., at star shipping og skala skipasmidja forhandlede om en ændring af kontrakten fra glideskala til fastpris-kontrakt til en pris af ca. 50 mio. kr. fonden meddelte ved den lejlighed, at et sådan arrangement kunne forventes godkendt. ved tillægskontrakt af
21. august 1982 mellem p/r star vii og skala skipasmidja blev prisen for skibet ændret til en fast pris på 49,7 mio. kr. til levering senest den
22. april
23. det fremgik af tillægget, at den manglende del af egenkapitalen på 1.582.500 skulle godtgøres værftet ved skibets aflevering. tillægskontrakt og tillæg til skibsspecifikationerne blev sendt til skibskreditfonden den
24. august 1982 med anmodning om en forhøjelse af lånet baseret på en fast pris på 49,7 mio. kr. dette gav skibskreditfonden tilsagn om ved skrivelse af
25. oktober
26. lånet var herefter på 39.760.000 kr. de tidligere anførte lånevilkår m.v. var fortsat gældende, idet p/r star vii imidlertid skulle søge den supplerende sikkerhed forøget, således at den dækkede de sidstprioriterede 27.860.000 kr. industriministeriet blev samtidig orienteret herom. - 5 - direktoratet for egnsudvikling meddelte ved skrivelse af
27. november 1982, at direktoratet vedstod det tidligere afgivne garantitilsagn, uanset de skete ændringer i projektet, men at garantien ikke kunne forhøjes. det er senere oplyst, at baggrunden herfor var bevillingsmæssige årsager. lånet ydet af skibskreditfonden var herefter sikret på følgende måde: usikret del af lånet 11.900.000 kr. garanti fra føryoa banki 11.915.000 kr. garanti fra det færøske landsstyre 6.460.000 kr. garanti fra direktoratet for egns- udvikling 9.485.000 kr. i alt 39.760.000 kr. ved skrivelse af
28. november 1982 udbød star shipping på ny projektet til interesserede investorer. det fremgik bl.a. af materialet, at skibet skulle bygges til en fast pris på 49,7 mio. kr., at byggeriet var finansieret med 80% lån fra skibskreditfonden, at der var opnået tilsagn om banklån på 10% af kontraktprisen, for hvilket lån færøernes landsstyre havde stillet garanti, og at egenkapitalen var fastsat til 20% af kontraktprisen, hvilket ville medføre en overfinansiering på 10%, når samtlige anparter var solgt. i danmark forestod ship-invest udbudet af projektet på star shippings vegne. det anførtes bl.a. i materialet med overskriften "unik skibsinvestering" fra ship-invest: "pris og finansiering ... færøernes landsstyre har stillet garanti for en del af lånene. ... indtjening ... en konservativ kalkule forudser, at [skibet] allerede fra det første driftsår vil kunne sejle til fuld dækning af drift, renter samt afdrag på lån til skibskreditfond og bank. - 6 - ... investormæssige forhold rederiet ønsker kun at optage ca. 30% fremmede investorer og beholder altså selv de resterende 70% af skibet. dette forhold er en stor betryggelse for investorerne ..." af driftskalkulen fremgik, at der for skibets
29. driftsår i rutesejlads forventedes et driftsoverskud på 3.814.500 kr. tegningsaftalerne, fuldmagterne og skibspantebrevet den
30. december 1982 underskrev leo rahm tegningsaftale vedrørende køb af to skibsanparter á 124.250 kr. følgende fremgik bl.a. af tegningsaftalen: "hver enkelt partreder hæfter personligt og solidarisk for lånenes rigtige tilbagebeta- ling, også over for garantistillere. hæftelseserklæringer bliver senere fremsendt til un- derskrift". samtidig hermed underskrev leo rahm vedtægter for p/r star vii med bl.a. følgende indhold: "⌡ 1 under firmanavnet [partrederiet] star vii, tórshavn, driver vi som ansvarlige deltagere rederiforretning. ... ⌡2 skibet kontraheres for en fast pris af 49.700.000 kr. ... byggeprisen finansieres således:
31. danmarks skibskreditfond: 80% af byggesummen
32. p/f føryoa banki: 10% af byggesummen
33. egenkapital: 20% af byggesummen - 7 - i øvrigt hæfter samtlige parthavere solidarisk for lånenes rigtige tilbagebetaling, også over for garantistillere. ..." biintervenienterne ole leif larsen, michael jørgensen og povl nielsen underskrev tilsvarende tegningsaftaler og vedtægter. ved skrivelse af
34. marts 1983 meddelte star shipping annette elleby skov, at det projekt, som hun oprindelig havde tiltrådt, var blevet ændret, idet skibet var blevet forlænget med 7 m og nu blev bygget til en fast pris på 49,7 mio. kr. dette medførte ændringer i prisen på anparten, men i øvrigt var betingelserne i tegningsaftalen og partrederikontrakten fortsat gældende. star shipping anmodede om at høre fra annette elleby skov, hvis hun ikke var indforstået med disse ændringer vedrørende hendes anpart. den
35. november 1983 underskrev leo rahm hæftelseserklæring til skibskreditfonden. følgende fremgik af erklæringen: "undertegnede leo rahm ... der er deltager i partrederiet star vii og som hæfter personlig in solidum med de øvrige deltagere i partrederiet for det af danmarks skibskreditfond ... ydede lån ... stort 39.760.000 kr. giver hermed uigenkaldelig fuldmagt til hr. niclas p. niclassen, hr. páll v. poulsen og hr. jogvan l. rasmussen til i forening på mine vegne at underskrive allonge til pantebrev til danmarks skibskreditfond stort 39.760.000 ... endvidere giver undertegnede herved uigenkaldelig fuldmagt til [de ovennævnte] til i forening på mine vegne, at underskrive allonge til nævnte pantebrev, hvorefter lånet forhøjes, idet det samlede lånebeløb dog ikke må overstige 43.700.000 kr. endvidere er [de ovennævnte] befuldmægtiget til i forening på mine vegne at underskrive påtegning på pantebrevet, hvorefter lånets afdragsbestemmelser ændres. for denne gæld med påløbne renter ... hæfter jeg således ikke alene med det af mig i partrederiet betalte indskud, men tillige med hele min øvrige formue. ..." - 8 - samtlige biintervenienter underkskrev en tilsvarende hæftelseserklæring. ved erklæring af
36. november 1983 blev skibet overtaget af p/r star vii, der påbegyndte driften den
37. november
38. skibet blev indført i det færøske skibsregister den
39. november
40. skibet blev den
41. december 1983 vurderet til 54 mio. kr. af teknisk forvaltning under det færøske landsstyre, der herefter afgav sin garantierklæring. garantierklæringen og dokumentation for overtagelsen af skibet blev sendt til skibskreditfonden den
42. december
43. den
44. december 1983 og den
45. december 1983 underskrev niclas niclassen, pàll poulsen og jogvan rasmussen skibspantebrev på 39.760.000 kr. til skibskreditfonden og allonge hertil på egne vegne, for de øvrige partredere som personlige meddebitorer solidarisk med de øvrige partredere, herunder leo rahm, annette elleby skov, ole leif larsen, michael jørgensen og povl nielsen, ifølge fuldmagt og for star shipping. skibspantebrevet blev den
46. december 1983 registreret i det færøske register over rettigheder i skibe. partrederiets drift m.v. ved skrivelse af
47. juli 1985 indkaldte p/r star vii til partredermøde i torshavn den
48. juli
49. på mødet, hvori ingen af de danske partredere deltog, blev bl.a. fremlagt regnskaber for byggeperioden til godkendelse. i perioden fra maj 1985 til november 1990 anmodede den bestyrende reder star shipping på vegne pr star vii løbende skibskreditfonden om henstand med betaling af ren ter og senere også afdrag på pantebrevet, hvilket blev forelagt for og godkendt af hypotekbanken (nu og i det følgende: finansstyrelsen), der administrerede den ga- ranti, som direktoratet for egnsudvikling havde stillet. fra 1983 til 1991 og navnlig i årene efter 1985 opbyggede p/r star vii et tilgodehavende hos den bestyrende reder star shipping. beløbet blev konteret på en mellemregningskonto. driftsregnskaber for perioden
50. november 1983 til og med 1991 viste således følgende: - 9 - årets resultat mellemregningskonto 1983 27.191 637.555 1984 770.318 1.875.662 1985 632.463 2.330.676 1986 4.782.003 9.016.301 1987 2.099.663 11.448.134 1988 2.665.519 11.409.437 1989 1.409.533 12.093.110 1990 775.690 17.224.332 1991 -10.440.853 13.247.986 som følge af konkurrenceforholdene på linjefarten til og fra færøerne var star shipping i 1990 indgået i et pool- samarbejde med et andet færøsk rederi omkring besejlingen af færøerne. tvangsauktionen over skibet og partrederiets konkurs da star shipping ikke var i stand til at betale mellemregningskontoen, og da p/r star vii's indtjening ikke var tilstrækkelig til at opfylde de løbende forpligtelser, herunder betaling af renter og afdrag på det optagne lån, indledte p/r star vii rekonstruk- tionsforhandlinger med nogle af garantistillerne. da disse rekonstruktionsforhandlinger ikke lykkedes, opsagde skibskreditfonden ultimo 1991 det ydede lån og begærede m/s star viking solgt på tvangsauktion.indkaldelse til tvangsauktion blev sendt til partrederne den
51. december
52. m/s star viking blev herefter solgt på tvangsauktion på færøerne den
53. januar 1992 for et bud på 20.300.000 kr. forud for auktionen var skibet blevet vurderet af skibsmægler otto danielsen til 23.000.000 kr. ved "willing seller/willing buyer" og til 18.500.000 kr. som "worst case". ved dekret af
54. marts 1992 blev star shipping erklæret konkurs. - 10 - i p/r star vii's årsregnskab for 1992 blev tilgodehavendet på mellemregningskontoen med p/f star shipping afskrevet med -12.504.248 kr., idet beløbet var tabt som følge af star shippings konkurs. skibskreditfondens krav mod de enkelte parteredere skibskreditfonden opgjorde den
55. februar 1992 sin restfordring til 18.064.882,64 kr. og anmodede finansstyrelsen om at indbetale garantibeløbet på 9.485.000 kr. med tillæg af renter m.v. finansstyrelsen indfriede garantien den
56. marts 1992 med i alt 10.855.277,86 kr. den
57. november 1993 anmodede finansstyrelsen under henvisning til, at han som medpantsætter hæftede personligt og solidarisk efter skibspantebrevet, leo rahm om at indbetale 10.855.277,86 kr. ved skrivelse af
58. december 1993 gjorde advokat finn roger nielsen på vegne leo rahm og på vegne annette elleby skov, ole leif larsen og michael jørgensen, der havde modtaget tilsvarende krav, indsigelse herimod, idet man ikke kunne anerkende at hæfte for beløbet. i maj 1994 foretog gladsaxe kommune modregning i leo rahms overskydende skat for indkomståret 1992 på 42.284 kr. til dækning af kravet fra finansstyrelsen. leo rahm protesterede den
59. oktober 1994 herimod over for finansstyrelsen, der fastholdt kravet. det er oplyst, at leo rahm med forbehold for denne retssags udfald har indgået en akkordordning med finansstyrelsen, således at han i alt skal betale 212.000 kr. bi intervenienterne, bortset fra michael jørgensen, har også indgået akkordordninger med finansstyrelsen. vurderinger af skibet vidnet jogvan rasmussen har i forbindelse med afhøringen under sagen fremlagt en telex af af
60. oktober 1983, hvoraf det fremgår, at ole steen knudsen aps, - 11 - rådgivende ingeniører, på dette tidspunkt vurderede skibet til 56 mio. kr., leveret fra dansk værft i
61. kvartal 1983 til
62. kvartal 1984 og med en længde på 77,6 m. endvidere har han fremlagt en telex af
63. maj 1984, hvoraf det fremgår, at skibssalgsbureauet paul gregersen og co. på dette tidspunkt vurderede skibet til 55 mio. kr. forklaringer leo rahm har bl.a. forklaret, at han er efterlønsmodtager. da han gik ind i projektet, var han selvstændig inden for vvs-branchen. han havde forinden drøftet muligheden for at foretage investeringer med sin revisor, kallesøe, der foreslog ham projektet. han husker ikke, om han fik materialet om projektet fra ship-invest eller fra star shipping. han lagde ikke vægt på, hvordan projektet var finansieret. det var en lille investering i forhold til et stort fradrag. han overlod det hele til revisoren, der sagde, at projektet var godt og sundt. han forstod tegningsaftalen således, at han hæftede for et beløb svarende til værdien af hans anpart. han lagde ikke mærke til formuleringen af hæftelseserklæringen fra skibskreditfonden, da han skrev under. han husker ikke, at han har set vedtægterne for partrederiet. han havde ikke nogen kontakt med de bestyrende redere. han modtog årsregnskaberne, som han afleverede til revi soren, der syntes, at de så tilfredsstillende ud. han har ikke fået mødeindkaldelse til eller referat fra mødet den
64. juli 1985, hvor byggeregnskaberne blev fremlagt, og han har heller ikke modtaget det afsluttende byggeregnskab. han har ikke fået underretning om, at der var problemer med at betale lånene, eller at der var givet henstand med betalingen, og han har heller ikke hørt om pool-samarbejdet. han modtog derimod en indkaldelse til tvangsauktionen. han rettede ikke henvendelse til de bestyrende redere for at få yderligere oplysninger. - 12 - han har foretaget afskrivninger på skibets byggesum, og skattevæsenet har ikke protesteret herimod, heller ikke mod fradragsgrundlaget. annette elleby skov har bl.a. forklaret, at hun i dag er under revalidering. hun arbejdede som fysioterapeut i 1980, da hun gik ind i projektet. hun gik på skole med jogvan rasmussens bror, edbjørn, og hørte om projektet gennem ham. det var brødrenes idé, at hun skulle have en anpart. hun har fået udbudsskrivelsen af
65. december 1980 fra star shipping. hun lagde vægt på, at jogvan rasmussen deltog i projektet, og at hun kun havde én anpart. det var vigtigt for hende, at der var offentlige penge i projektet. hun forstod tegningsaftalen således, at hun kun hæftede med anpartens beløb. hun blev betænkelig, da hun modtog hæftelseserklæringen fra skibskreditfonden, men hvis hun ikke skrev under, ville hun stå med en skatteregning, og jogvan og edbjørn forsikrede hende om, at der ikke var noget at være bange for. hun tænkte over det, men edbjørn ringede til hende og sagde, at hun hellere måtte skrive under, for ellers ville hele projektet strande. regnskaberne så rimelige ud. det var aftalt, at edbjørn skulle advare hende, hvis noget var galt, og de talte jævnligt sammen. indkaldelsen til tvangsauktionen kom uden varsel. hun har ikke modtaget indkaldelse til mødet den
66. juli 1985 eller referatet herfra og har heller ikke set det afsluttende byggeregnskab. michael jørgensen har bl.a. forklaret, at han er speciallæge i kirurgi med egen praksis. da han gik ind i projektet, var han hospitalslæge med deltidspraksis. han blev opmærksom på projektet gennem sin revisor, kallesøe, som han havde drøftet investeringer med. revisoren gav ham papirerne på projektet og sagde, at det så rimeligt ud og anbefalede det. han fik materialet fra star shipping. han husker ikke, at han fik noget fra ship-invest, eller at han har set driftskalkulen. det var væsentligt for ham, at skibskreditfonden stod bag. - 13 - han forstod tegningsaftalen således, at det var en begrænset hæftelse med det indbetalte beløb som i alle andre anpartsprojekter. først da han modtog papirerne fra skibskreditfonden, blev han klar over, at det var noget mere alvorligt, men han følte, at han var nødt til at skrive under. han modtog de årlige regnskaber. han har ikke set indkaldelsen til mødet den 26.juli 1985 eller modtaget referat fra mødet. han var ikke bekendt med, at der var givet henstand, eller at der var indgået et pool-samarbejde. han modtog indkaldelse til tvangsauktionen. han afdrager på gælden til finansstyrelsen med 2.000 kr. månedligt. han har ikke indgået nogen akkordordning. povl nielsen har bl.a. forklaret, at han er regnskabsassistent i banestyrelsen. da han gik ind i projektet, var han fuldmægtig i en sparekasse. han blev opmærksom på projektet gennem en avisannonce fra ship invest. han har modtaget materialet fra star shipping og ship-invest og vedtægterne. driftskalkulen kan godt have været med. han lagde vægt på, at projektet var garanteret af det færøske landsstyre. han er sparekasseuddannet og vidste fra sit arbejde godt, hvad det betyder at hæfte "personligt og solidarisk", men han regnede med, at det maksimalt drejede sig om anpartens værdi på 124.000 kr. han måtte rykke mange gange for at få regnskaberne, som han gennemgik og syntes så gode ud. han husker ikke at have modtaget indkaldelse til mødet den
67. juli 1985 eller referat herfra. han var ikke bekendt med, at der var ydet henstand. jogvan rasmussen har bl.a. forklaret, at han etablerede p/f star shipping i 1976 sammen med to andre. inden for kort tid havde de seks skibe, alle købt i danmark, der sejlede i liniefart mellem færøerne og danmark. skibene var ikke egnede dertil, og de kontaktede derfor skala skipasmidja for at få bygget to skibe, der kunne sejle køle- /frysegods og tungt materiel. partrederierne skulle være ejer af skibene, mens p/f star shipping skulle være administrationsselskab. de fik et tilbud fra skala skipasmidja på 35 mio. kr, men fandt, at prisen var for høj, - 14 - og at skibet var for kort. de overvejede derfor at få bygget skibet i danmark og indhentede et tilbud fra ørskov christensens staalskibsværft, der kunne bygge et 5 m længere skib. tilbudet herfra var på 50 mio. kr. ekskl. finansieringsomkostninger. de besluttede derfor at fastholde skala skipasmidja, og efter forhandlinger med værftet indgik de kontrakt om bygning af et skib på 71 m, idet værftet nu havde fået teknisk mulighed for at bygge et skib i denne størrelse. prisen på skibet var sammenlignet med det oprindelige tilbud og ørskovs tilbud efter deres opfattelse i orden. kontrakten indeholdt nogle særlige vilkår om, at værftets transportopgaver skulle udføres af rederiet. rederiet sendte fragtregninger på hver enkelt transport, og der var i den forbindelse et løbende mellemværende med værftet. i stedet for at betale fragt- regningerne blev rederiet godskrevet beløbet af værftet. kontrakten blev ændret i 1982, fordi de var blevet uenige med værftet, der forsøgte at presse en nybygning ind foran deres skib. efter lange forhandlinger aftalte man en fast pris i stedet, idet glideskalaprisen var for vanskelig at administrere. de blev presset af værftet, idet noget af skibet allerede var bygget, og de kunne derfor ikke træde ud af kontrakten. skibet blev samtidig forlænget til den længde, de ønskede. landsstyrets tekniske afdeling vurderede skibet efter krav fra landsstyret, da den endelige garanti skulle afgives. han husker ikke, om der blev lavet andre vurderinger i den forbindelse. vurderingerne i telexerne er formentlig indhentet til långiverne. prisen på 49,7 mio. kr. er en reel pris. de fik ingen returkommission i denne sag. ship-invest havde kontakten med partrederne i forbindelse med udbudsmaterialet og indgåelsen af kontrakterne. det oprindelige projekt var på et lille skib, og nogle af partrederne ønskede sig frigjort fra projektet, da skibet blev bygget større. alle fik mulighed for at frigøre sig. annette elleby skov var en af de få danskere, som forblev i projektet ved den lejlighed, og som også ønskede flere anparter, hvilket han skriftligt frarådede hende. regnskaberne blev sendt til alle partrederne, bortset fra det afsluttende byggeregnskab. der blev indkaldt til et årsmøde den
68. juli 1985, hvor byggeregnskabet blev fremlagt. der blev ikke holdt møder hvert år. de danske partredere mødte aldrig op. - 15 - den dårlige drift skyldtes stor konkurrence med andre rederier i hele 1980'erne, og dertil kom krisen i fiskeriet i
69. på grund af den tilspidsede konkurrencesituation, hvor flere rederier gik konkurs, indgik man et pool-samarbejde med et andet rederi, hvor man fordelte fragtmængderne imellem sig. partrederne blev ikke orienteret herom. p/f star shipping var som administrationsselskab ansigtet udadtil i forhold til kunder og leverandører, og debitormassen var i administrationsselsskabet. det hele blev samlet på mellemregningskontoen. modellen blev la vet af deres revisor. star shipping indbetalte sin del af egenkapitalen for det oprindelige projekt kontant. den resterende del af egenkapitalen på 1.582.500 kr. blev overført fra den løbende fragtkonto. hans gæld til finansstyrelsen vedrørende de to skibe er på 25 mio. kr. jogvan lassen har bl.a. forklaret, at var medlem af bestyrelsen for skala skipasmidja fra 1980 til
70. han deltog ikke i forbindelse med forhandlingen af den første kontrakt på skibet og blev først involveret i byggeprojektet i slutningen af 1981, hvor værftet måtte rykke rederiet for en ratebetaling på 5 mio. kr. værftet havde løbende drøftelser med rederiet om den manglende betaling, og i marts 1982 truede værftet med at opsige kontrakten. efter hårde forhandlinger blev værftet og rederiet enige om en fastpriskontrakt. der blev ikke lavet aftaler om returkommission. prisen på skibet var ikke oppustet, og værftet tjente ikke penge på skibet. fremgangsmåden ved beregningen af købesummen fulgte den standard, som skala skipasmidja altid havde fulgt. i 1990 blev han advokat for rederiet i forbindelse med en rekonstruktion heraf. han var ikke med til at indgå pool-aftalen. man tænkte ikke på at underrette partrederne herom. stig kaare lyngsie har bl.a. forklaret, at han var ansat i skibskreditfonden fra 1968 til
71. i 1980-83 var han ekspeditionssekretær. - 16 - han indhentede industriministeriets godkendelse på låneansøgningen i januar
72. ministeriet skulle underrettes om alle 14-årige lån og godkende dem som en del af kontrollen med støtteordningen. skibskreditfonden fik ikke udbudsmaterialet fra star shipping i forbindelse med låneansøgningen, hvilket heller ikke var noget krav. det var fonden uvedkommende, hvordan rederiet skaffede egenkapitalen. han erindrer ikke, om det var oplyst, at færøernes landsstyre havde stillet garanti. han husker ikke yderligere vedrørende sagen. per geisler hansen har bl.a. forklaret, at han var ansat som fuldmægtig i skibskreditfonden fra 1980-
73. han har sandsynligvis behandlet låneansøgningen. han husker, at de var på færøerne vedrørende en anden sag. han husker ikke andet herom, end hvad der står i referatet fra juni
74. peter nielsen har bl.a. forklaret, at han har været ansat i kreditafdelingen i skibskreditfonden siden
75. han har været sagsbehandler på sagen siden
76. han undersøgte sagen, efter at advokat finn roger nielsen havde gjort gældende, at der sket overbelåning. der var efter hans opfattelse ikke noget uregelmæssigt i sagen, idet der var fuldgod sikkerhed som krævet af finanstilsynet. i forbindelse med en straffesag på færøerne vedrørende overbelåning af et skib bygget hos skala skipasmidja havde man udvalgt nogle andre sager, men ikke denne sag, og denne sag har man ikke fundet det nødvendigt at undergive politimæssig efterforskning. syn og skøn helge wind, fra ole steen knudsen aps, rådgivende ingeniører, har som syns- og skønsmand vedstået erklæringerne, som han har afgivet den
77. oktober 1999, den
78. april 2001, henholdsvis den
79. juni 2001, og har supplerende forklaret, at han har designet og konstrueret skibe siden 1974 og har kendskab til priser på bygning af skibe. han har ikke selv bygget skibe på glideskalabasis. han har foretaget en vurdering af basispriserne i det tilsendte materiale og sammenholdt disse priser med sin erfaring fra andre skibe. for at kunne sammenligne - 17 - pri serne mellem det oprindelige projekt og det endelige projekt har han omregnet glideskalaprisen til en fast pris. den oprindelige glideskalapris på 33 mio. kr. ville i fast pris på leveringstidspunktet udgøre 39 mio. kr. og var efter hans opfattelse 1,8 mio. kr. for høj. det er hans opfattelse, at den endelige pris på 49,7 mio. kr. var 4,16 mio. kr. for høj i forhold til, hvad man kunne forvente at få bygget et sådant skib til på et færøsk værft på det pågældende tidspunkt. ud fra en kommerciel betragtning kan værftet opnå den pris for skibet, som markedet vil give. han kan ikke svare på, hvad skibet har tabt i værdi pr. år. der er tale om et liebhaverskib. han var ikke bekendt med vurderingerne i de to telexer, som vidnet jogvan rasmussen har fremlagt under sagen, da han udarbejdede sine erklæringer. telexen af
80. oktober 1983 er fra hans eget ingeniørfirma. priserne heri er baseret på
81. kvartal i 1983 og skal for at kunne sammenlignes med skibets endelige pris omregnes til priser- ne i
82. kvartal 1983, hvor skibet skulle være leveret. prisen ved bygning på et dansk værft på 56 mio. kr. i
83. kvartal skal derfor reguleres for den skete inflation med 6,75% og ville derfor have været ca. 52 mio. kr. i
84. kvartal
85. den således regulerede vurderingspris i telexen af
86. oktober 1983 overstiger den faktiske byg- gesum, der var på 49,7 mio. kr. kalkulationen, der ligger til grund herfor, er baseret på en pris ved et værft, der ikke fik ordren. hvis det pågældende værft havde fået ordren, ville prisen for det samme skib have været 56 mio. kr. og ikke den betalte byggepris på 49,7 mio.kr. påstande leo rahm har nedlagt påstand om, at finansstyrelsen skal betale 42.284 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg, til betaling sker. annette elleby skov, ole leif larsen, michael jørgensen og povl nielsen har udtalt sig til støtte herfor. finansstyrelsen har påstået frifindelse. skibskreditfonden har udtalt sig til støtte for finansstyrelsens frifindelsespåstand. finansstyrelsen og skibskreditfonden har endvidere nedlagt påstand om, at der skal tilkendes finansstyrelsen og skibskreditfonden et særskilt omkostningsbeløb for - 18 - gennemførelsen af syns- og skønsforretningen, og at det ud over leo rahm også pålægges hans biintervenienter at betale omkostningerne ved syns- og skønsforretningen og ved sagens førelse i øvrigt. anbringender leo rahms advokat har gjort gældende, at leo rahm kan gøre samtlige sine indsigelser mod projektet gældende over for såvel finansstyrelsen som skibskreditfonden. det udstedte skibspantebrev er et omsætningsgældsbrev, som finansstyrelsen er indtrådt i. eksstinktion af indsigelser er udelukket ved subrogation, jf. gældsbrevslovens ⌡ 15, stk. 1, modsætningsvis. som følge heraf er det uden betydning, om finansstyrelsen eller skibskreditfonden på tegnings- eller finansieringstidspunktet var i god tro om de forhold, der påberåbes i sagen. finansstyrelsen og skibskreditfonden var bekendt med henstandsforløbet og havde i hvert fald på det tidspunkt grund til mistanke om, at noget var unormalt. der fore- ligger i den forbindelse ond tro, som forhindrer eksstinktion af leo rahms indsigelser, jf. gældsbrevslovens ⌡ 15, stk.
87. hvis retten er uenig i, at der er tale om et omsætningsgældsbrev, finder i stedet gældsbrevslovens ⌡ 27 anvendelse, og enhver indsigelse, der rejses mod projektet, kan derfor gøres gældende også over for finansstyrelsen. det er dokumenteret ved syn og skøn, at der var en afvigelse i byggesummen i forhold til, hvad man på det pågældende tidspunkt måtte forvente at skulle betale for et skib af den pågældende type bygget på et færøsk værft. dette gælder både den oprindelige pris og den forhøjede pris, der afveg med minimum 4,16 mio. kr. på den baggrund har udbudsmaterialet hvilet på den urigtige forudsætning, at byggesummen og værdien af skibet var korrekt opgjort, hvorved belåningen og finansieringen af skibet er sket på et fejlagtigt grundlag med overfinansiering til følge. det udbudte projekt indebar derfor en større økonomisk risiko for leo rahm end forudsat, idet den afgivne statsgaranti blev placeret væsentligt mere yderligt som følge af overbelåningen med deraf følgende større risiko for tab. grundlaget for den indgåede tegningsaftale var som følge heraf urigtigt i en sådan grad, at leo rahm ikke er bundet af denne og derfor er berettiget til at få tilbagebetalt den overskydende skat uden modregning. - 19 - grundlaget for den indgåede tegningsaftale var endvidere ufyldestgørende og vildledende for så vidt angår partredernes hæftelse, idet det ikke tilstrækkeligt klart var præciseret, at deltagerne i projektet hæftede ubegrænset og ikke kun med anparternes værdi. dette fremgik af hæftelseserklæringen fra skibskreditfonden, der først fremkom langt senere, hvor deltagerne reelt ikke havde mulighed for at udtræde. leo rahms forudsætninger for deltagelse i projektet er efterfølgende bristet. mellemregningskontoen voksede vedvarende, således at størrelsen heraf efterhånden stod i misforhold til partrederiets omsætning. leo rahm var ikke informeret om den manglende likviditet i projektet, der førte til etableringen af pool-samarbejdet, ligesom han heller ikke var bekendt med, at den bestyrende reder søgte om henstand hos skibskreditfonden, der bevilgede henstand gang på gang, samtidig med at skibet faldt i værdi, og sikkerheden derved blev formindsket. den væsentlige henstand over en længere periode, som forøgede den økonomiske forpligtelse ved projektet og som skete uden underretning af leo rahm, må ud fra kautionslignende synspunkter medføre, at hans forpligtelse ikke blot nedsættes, men bortfalder. det gøres endvidere gældende, at der foreligger en væ sentlig hævebegrundende misligholdelse, der medfører, at leo rahm kan frigøre sig fra tegningsaftalen. skibskreditfonden førte ikke det fornødne tilsyn med skibets bygning og indhentede ikke fornyet vurdering, da man ændrede det oprindelige projekt, men godkendte derimod uden videre det forhøjede lån alene på grundlag af den forhøjede byggesum. fonden kontrollerede heller ikke, om partrederiets egenkapital var indbetalt. leo rahms forpligtelse i henhold til tegningsaftalen er ugyldig i medfør af aftalelovens ⌡
88. bestemmelsen finder anvendelse, selv om der er tale om et erhvervsmæssigt forhold, idet leo rahm ikke på nogen måde har haft mulighed for at påvirke indholdet af projektet. der må herved lægges vægt på den store økonomiske byrde, som projektet har medført for leo rahm, og på, at der i 1991 blev indført regler om lønindeholdelse, som har medført risiko for løntræk for et uoverkommeligt krav. det bestrides, at leo rahm har udvist passivitet. leo rahm fik først i forbindelse med - 20 - tvangsauktionen kendskab til de omstændigheder, der kunne begrunde en indsigelse, hvilket han herefter inden for rimelig tid fulgte op på. ved fastsættelse af sagsomkostningerne må retten tage udgangspunkt i påstandsbeløbet. omkostningerne til syns- og skønserklæringerne bør afholdes af finansstyrelsen og skibskreditfonden, idet erklæringerne støtter leo rahms anbringende om, at skibets værdi var for høj. tillægserklæringerne er indhentet på finansstyrelsens og skibskreditfondens foranledning, og udgifterne hertil er leo rahm uvedkommende. biintervenienterne, som støtter leo rahm, bør ikke pålægges sagsomkostninger. finansstyrelsens advokat har gjort gældende, at leo rahm ikke kan frigøre sig fra sine forpligtelser over for finansstyrelsen og derfor ikke har krav på at få den over skydende skat udbetalt uden modregning af gæld til finansstyrelsen. leo rahms tiltrædelse af skibspantebrevet skete som partreder i henhold til et løfte afgivet direkte over for skibskreditfonden af de bestyrende redere i henhold til den fuldmagt, som leo rahm og de andre partredere udtrykkeligt havde givet dem dertil. gældsforpligtelsen er således påtaget umiddelbart over for skibskreditfonden, og finansstyrelsen er efterfølgende subrogeret i fondens krav. spørgsmålet om eksstinktion af indsigelser efter gældsbrevsloven er irrelevant. forholdet skal bedømmes efter aftalelovens almindelige ugyldighedsregler, hvorfor der kun kan gøres indsigelser vedrørende den indgåede tegningsaftale eller andre forhold gældende over for skibskreditfonden og finansstyrelsen, hvis fonden var i ond tro herom. det bestrides i den forbindelse, at leo rahm har indsigelser imod projektet, som fi- nansstyrelsen skal bære risikoen for, eller som styrelsen var eller burde være bekendt med, navnlig fordi hverken skibskreditfonden eller styrelsen var udbydere af projektet eller involveret i udarbejdelsen af udbudsmaterialet, end- sige bekendt hermed. aftalen om bygning af skibet blev indgået mellem to selvstændige kontraherende parter. det er udokumenteret, at den oprindelige og den forhøjede byggesum ikke var udtryk for markedsprisen for bygning på et færøsk værft på det pågældende tidspunkt. det var den pris, rederiet kommercielt måtte betale. dette understøttes også af for- klaringerne fra jogvan rasmussen og jogvan lassen om, at prisen ikke var oppustet, men var resultatet af en forhandling, og om, at der ikke blev ydet returkommission. - 21 - skibskreditfonden havde ikke mulighed for eller anledning til at konstatere, at byggesummen ikke skulle svare til markedsprisen. byggeprisen var ikke bestemmende for leo rahms tiltrædelse af projektet, det afgørende for ham var udsigten til en skattebesparelse. den reelle risiko ved projektet var ikke byggesummen, men derimod driften af partrederiet, og denne risiko var alene partredernes. leo rahm tiltrådte skibspantebrevet som personligt solidarisk hæftende meddebitor. det fremgik således af teg ningsaftalen, at hæftelsen for lånenes tilbagebetaling var "personlig og solidarisk", hvilket kun kan forstås som en ubegrænset personlig hæftelse med hele formuen for disse lån. dette fremgik tillige af vedtægterne, hvor det anførtes, at samtlige partredere hæftede "solidarisk", og i hæftelseserklæringen anførtes det endda udtrykkeligt, at hæftelsen var "med hele den øvrige formue". der er således intet, der støtter leo rahms anbringende om, at hæftelsen var begrænset til værdien af anparten. leo rahm underskrev disse dokumenter uden forbehold, og det er ikke skibskreditfondens eller finansstyrelsens risiko, at han ikke forstod rækkevidden heraf. forholdet omkring mellemregningskontoen, pool-samarbejdet og den ydede henstand kan ikke karakteriseres som bristende forudsætninger, og under alle omstændigheder må risikoen herfor lægges på partrederne. skibskreditfonden var ikke forpligtet til at overvåge driften af partrederiet, idet denne alene var et anliggende mellem den bestyrende reder og partrederne, som var de nærmeste til have indseende heri. henstanden blev aftalt med den bestyrende reder, p/f star shipping, som leo rahm havde givet uigenkaldelig fuldmagt til at ændre afdragsbestemmelserne i pantebrevet. som det mindre i det mere kunne den bestyrende partreder derfor bede om henstand. det er udokumenteret, at den ydede henstand har forøget leo rahms forpligtelse, der derfor hverken skal nedsættes eller bortfalde. det bestrides, at der foreligger en væsentlig hævebegrundende misligholdelse, som kan gøres gældende over for skibskreditfonden eller finansstyrelsen. misligholdelse i forholdet mellem den bestyrende reder og partrederne er fonden og styrelsen uvedkommende. fonden var således ikke forpligtet til at kontrollere tilstedeværelsen af partrederiets egenkapital. - 22 - der er ikke grundlag for at anvende aftalelovens ⌡
89. hæftelsesreglen i søloven, hvorefter partredere hæfter i forhold til deres andel i skibet, er deklaratorisk, og en fravigelse heraf er derfor hverken urimelig eller i strid med redelig handlemåde. leo rahm er partreder og der er således tale om et erhvervsmæssigt forhold, hvorfor der ikke er grundlag for at anvende aftalelovens ⌡
90. indførelsen af regler om lønindeholdelse er fuldstændigt irrelevant for spørgsmålet om leo rahms hæftelse, idet han selvfølgelig skal betale sin gæld og ikke kan kræve sin forpligtelse tilsidesat efter aftalelovens § 36 under henvisning til, at lovgiver har indført lovregler om lønindeholdelse for gæld. leo rahms eventuelle indsigelser er endvidere fortabt ved passivitet. løftet over for skibskreditfonden blev afgivet den
91. december 1983, men først ved skrivelse af
92. december 1993 gjorde leo rahm indsigelse. det gøres gældende, at der skal tilkendes finansstyrelsen og skibskreditfonden et særskilt omkostningsbeløb for gennemførelsen af syns- og skønsforretningen, og at det ud over leo rahm skal pålægges hans biintervenienter at betale omkostningerne ved syns- og skønsforretningen og sagens førelse. sø- og handelsrettens afgørelse ved at indfri statsgarantien af
93. oktober 1980 er finansstyrelsen for så vidt angår indfrielsesbeløbet på 10.855.277,86 kr. indtrådt i skibskreditfondens rettigheder efter skibspantebrevet, der er registreret den
94. december
95. dette pantebrev er udstedt til skibskreditfonden på leo rahms vegne i henhold til den hæftelseserklæring af
96. november 1983, som leo rahm havde afgivet til skibskre- ditfonden, og hvori leo rahm havde givet niclas p. niclassen, pàll v. poulsen og jogvan l. rasmussen fuldmagt til at underskrive pantebrevet for sig. det fremgår udtrykkeligt af hæftelseserklæringen af
97. november 1983, at leo rahm påtog sig at hæfte for gælden efter dette pantebrev på 43,7 mio kr. med påløbne renter ikke alene med sit indskud, men tillige med hele sin øvrige formue. - 23 - også af den forudgående tegningsaftale og af vedtægterne for partrederiet star vii, som leo rahm havde underskrevet den
98. december 1982, fremgik det klart og tyde- ligt, at hver enkelt partreder hæfter personligt og solidarisk for lånenes rigtige tilbagebetaling, også over for garantistillere. uanset hvilke forestillinger leo rahm måtte have gjort sig eller ikke gjort sig om sin hæftelse, er der på baggrund af de klart udformede bestemmelser herom i teg- ningsaftalen og vedtægterne af
99. december 1982, i hæftelseserklæringen, som leo rahm underskrev den
100. november 1983, og i skibspantebrevet, som efter fuldmagt fra leo rahm blev underskrevet på hans vegne den
101. og den
102. december 1983, intet grundlag for at anlægge nogen anden forståelse, end at leo rahm som partreder og meddebitor ifølge skibspantebrevet hæfter personligt og solidarisk for partrederiets lån i skibskreditfonden. skibspantebrevet blev registreret i det færøske register over rettigheder i skibe i overensstemmelse med reglerne i afsnit i.b. (⌡⌡ 31 - 42) i lagtingslag af
103. marts 1970 om registrering af skibe m.v., som svarede til den dagældende danske lov nr. 93 af
104. marts 1957 om skibsregistrering med senere ændringer. det følger herefter af bestemmelsen i ⌡ 41 i den nævnte lagtingslag, at ingen indsigelser (bortset fra falsk, umyndighed og tvang, som ikke er relevante for den foreliggende sag) kan fremsættes mod skibspantebrevets gyldighed over for godtroende erhverver ifølge registreret aftale. forarbejderne til de nævnte regler om registrering af rettigheder i skibe findes i betænkning nr. 134/1955 angående revision af skibsregistreringsloven m.v. i bemærkningerne til ⌡ 41 (betænkningen, side 44) anføres det, at bestemmelsen har til formål at forbedre den sikkerhed, rettighedshaveren opnår gennem registre ringen, og at registreringen derfor skal have samme gyldighedsvirkning, som den, der ved fast ejendom kommer godtroende omsætningserhververe til gode. reglen skal beskytte realkreditten og svarer efter forarbejderne ganske til tinglysningslovens ⌡
105. en panthaver ifølge et registreret skibspantebrev kan således (bortset fra falsk, umyndighed og tvang) ikke mødes med nogen indsigelser fra pantsætter ifølge pantebrevet, hvis panthaveren på registrerings- tidspunktet var i god tro om indsigelsen. - 24 - efter syns- og skønsmandens erklæringer og forklaring i retten var såvel den oprindelige som den endelige kontraheringspris i aftalen mellem partrederiet star vii og skala skipasmidja for høje i den forstand, at skibet efter syns- og skønsmandens opfattelse burde have kostet ca. 1,8 mio. kr., henholdsvis ca. 4,16 mio. kr. mindre end den oprindeligt aftalte pris (omregnet til fast pris) på 39 mio. kr., henholdsvis den endelige kontraheringspris på 49,7 mio kr. uanset hvad skibet efter syns- og skønsmandens beregninger burde have kostet, må der imidlertid ved vurderingen af kontraheringsprisen henses til, at m/s star viking var et liebhaverskib, som var indrettet specielt til liniefart på færøerne, og at de endelige prisforhandlinger fandt sted, efter at bygningen af skibet var påbegyndt. den aftalte pris var resultat af en forhandling mellem partrederiet og værftet og må antages at være den pris, som partrederiet og værftet kommercielt kunne opnå under disse omstændigheder. det var ikke skibskreditfondens eller direktoratet for egnsudviklings opgave at vurdere skibe med henblik på at sikre partredere imod at foretage dårlige investeringer. skibskreditfonden skulle som obligationsudstedende institut sikre sig, at fonden havde pantesikkerhed i skibet inden for de fastsatte lånegrænser, som blev udvidet, når der som her blev givet statsgaranti m.v. for den yderligst stående del af lånet. direktoratet for egnsudvikling havde til opgave at yde statsgaranti i overensstemmelse med oecd's og ef's statsstøtteregler med henblik på at give redere sådanne udvidede lånemuligheder, at man herved fremmede byggeriet af nye skibe ved danske og herunder færøske værfter. statsgarantien skulle med andre ord afdække den øgede risiko for skibskreditfonden på den yderligst stående del af lånet, som ellers ikke kunne være blevet belånt af fonden. skibskreditfonden havde for at sikre sit eget tilgodehavende i forbindelse med det oprindelige lånetilbud indhentet en vurdering af
106. januar 1980 hos skibsmægler otto danielsen, som havde ansat skibets daværende handelsværdi til 35 mio. kr. det må lægges til grund, at de senere ændringer af skibets specifikationer og af kontrakten til en fast pris efter skibskreditfondens og direktoratet for egnsudviklings almindelige erfaringer med priser på skibe ikke gav anledning til at betvivle rigtigheden af den endelige kontraheringspris. der henvises også til den vurdering af
107. december 1983, - 25 - som lå til grund for det færøske landstyres garantierklæring, sammenholdt med tilbuddet af
108. juli 1980 fra ørskov christensens staalskibsværft og de af vidnet jogvan rasmussen fremlagte erklæringer af
109. oktober 1983 fra ole steen knudsen aps, rådgivende ingeniører, og af
110. maj 1984 fra skibssalgsbureauet paul gregersen og co. det må herefter lægges til grund, at prisen på 49,7 mio. kr. var den pris, som var aftalt mellem partrederiet og værftet, at denne pris muligt var for høj forhold til, hvad man ellers burde kunne have fået bygget skibet for ved et færøsk værft på det pågældende tidspunkt, men at prisen var den pris, som værftet og partrederiet kommercielt kunne opnå i markedet under de foreliggende omstændigheder, hvor bygningen af skibet allerede var påbegyndt, og at skibskreditfonden og direktoratet for egnsudvikling havde foretaget sædvanlige undersøgelser og var i god tro. på det tidspunkt, hvor skibspantebrevet blev registreret, må skibskreditfonden og direktoratet for egnsudvikling ligeledes anses for at have været i god tro om leo rahms andre indsigelser fra det retsforhold, der gav anledning til pantebrevets udstedelse, herunder leo rahms angivelige forudsætninger i forbindelse med hans underskrift på tegningsaftalen. der er heller intet grundlag for at tilsidesætte leo rahms forpligtelser efter aftalelovens ⌡
111. leo rahm var ved tegningsaftalen indgået på at drive rederivirk- somhed og må være nærmest til at bære risikoen ved rederiets drift. leo rahm har endvidere som partreder benyttet sig af de skattefradrag, som deltagelsen i part- rederiet gav ham mulighed for, ligesom finansstyrelsen har givet ham en akkordordning. det er leo rahms egen fejl, at han ikke løbende har fulgt nøje med i, hvordan det gik for den virksomhed, som han var partreder i. de løbende regnskaber angav mellem- regningskontoen med den bestyrende reder og burde allerede i 1985-86 havde givet leo rahm anledning til at foretage nærmere undersøgelser af forholdene. leo rahm havde givet den bestyrende reder fuldmagt til at aftale ændringer i vilkårene for lånets tilbagebetaling og burde have interesseret sig mere for, hvordan de fuldmagter, han havde givet, blev udnyttet. - 26 - skibskreditfonden og finansstyrelsen må ved behandlingen af partrederiets begæringer om henstand antages alene at have taget hensyn til, på hvilken måde man bedst fremmede partrederiets tilbagebetaling af lånet efter skibspantebrevet uden at sætte forprioritetsstillingen for renter over styr. der er intet grundlag for at antage, at gælden ville være blevet formindsket yderligere, såfremt henstand ikke var blevet givet. allerede af disse grunde, og uden at det er nødvendigt at behandle partredernes passivitet gennem årene fra 1983 til 1993, frifindes finansstyrelsen for leo rahms påstand. leo rahms og biintervenienternes advokat har med henblik på at understøtte anbringendet vedrørende byggeprisen for m/s star viking foranlediget et syn og skøn. retten havde efter en omfattende formalitetsprocedure herom ikke grundlag for på forhånd at fastslå, at det af denne advokat ønskede syn og skøn ville være således uden betydning for sagen, at denne bevisførelse måtte afskæres som overflødig. den første syns- og skønserklæring nødvendiggjorde, at finansstyrelsens og skibs- kreditfondens advokater stillede syns- og skønsmanden supplerende spørgsmål, og den ene af disse advokater har yderligere i anledning af sagen måttet rejse til færøerne for at undersøge landfogedens og konkursboets papirer, således at disse advokater kunne varetage finansstyrelsens og skibskreditfondens interesser. domsforhandlingen har ligeledes været omfattende. selv om sagen formelt alene har vedrørt leo rahms krav på betaling af 42.284 kr. i overskydende skat, har den i rea- liteten angået et væsentligt højere beløb. sagen har været ført som en prøvesag også for biintervenienterne på leo rahms side, og også deres forhold er løbende blevet inddraget i sagen. for finansstyrelsen og skibskreditfonden har sagen endvidere haft betydning for deres krav mod samtlige debitorer i henhold til skibspantebrevet i m/s star viking. retten tager derfor finansstyrelsens og skibskreditfondens påstande om sagsomkostninger til følge som nedenfor nærmere bestemt. thi kendes for ret: finansstyrelsen frifindes. - 27 - leo rahm, annette elleby skov, ole leif larsen, michael jørgensen og povl nielsen skal inden 14 dage fra denne doms afsigelse én for alle og alle for én betale 100.000 kr. i sagsomkostninger til finansstyrelsen, 100.000 kr. i sagsomkostninger til danmarks skibskreditfond og endeligt afholde udgifterne til syns- og skønserklæringerne med 193.659,38 kr. jørn hansen elmer. bent rasmussen (sign.) udskriftens rigtighed bekræftes p. j. v. sø- og handelsretten, den