← Danmark

82773009 - lro

82773009 - lro udskrift af ostre landsrets dombog dom afsagt den22.juni 2018 af ostre landsrets

  1. afdeling (landsdommerne peter msrk thomsen, ulla langholz og pia blaabjerg andersen (kst.))
  2. afd. nr. 8-2773-16: copenship a/s under konkurs ved kurator advokat per astrup madsen (advokat peter hedegaard knudsen) mod a/s global risk management ltd (advokat peter bang) biintervenient: finans danmark (advokat ole spiermann) sagens baggrund og parternes pistande denne sag, der er anlagt ved retten i odense den
  3. maj 2016, er ved kendelse af
  4. no- vember 2016 henvist til behandling ved ostre landsret i medfsr af retsplejelovens 5 226, stk. l. sagen ang&r sporgsmilet om, hvorvidt to betalinger i form af supplerende sikkerhedsstil- lelser omfattet af den dagreldende verdipapirhandelslovs kapitel l8 a, som blev foretaget henholdsvis tre og fire hverdage efter modtagelsen af pikrav, er omstodelige i medfsr af konkurslovens $ 70, stk. l. sagsogeren, copenship a/s under konkurs, har nedlagt pistand om, at a/s global risk management ltd til copenship a/s under konkurs skal betale 303.000 usd med tillreg af procesrente fra den
  5. maj
  6. sagsogte, a/s global risk management ltd, har pistiet frifindelse. finans danmark er indtrfidt som biintervenient til ststte for a/s global risk management ltd. sagsfremstilling copenship a/s var moderselskab i en koncern, der drev rederivirksomhed med bl.a. be- fragtning og tidsbefragtning med skibe, hvortil der skulle leveres brandstof (bunker). den
  7. oktober 201 1 indgik copenship en "master agreement" og en "margin and colla- teral agreement" med sagsogte, olieanalyse- og risikostyringsselskabet a/s global risk management ltd, herefter global risk management, idet copenship onskede at afdekke selskabets risiko i fbrbindelse med udsving i markedsprisen p& bunker. "master agreement" var en rammeaftale, der regulerede parternes overordnede rettigheder og forpligtelser, f.eks. om ophevelse ("early termination") og slutafregning, i forhold til de underliggende aftaler om forskellige finansielle instrumenter, som parterne indgik, her- under bunker-hedgingaftaler. af den danske oversrcttelse af "master agreement" fremgir vedrsrende ophrevelse bl.a.: "8 ophrevelse 8.1 misligholdelse folgende tilfrelde skal hver iser udgore misligholdelse for en part ("den misligholdende part") (den anden part benrevnes herefter "den ikke-misligholdende part"), uanset hvornir misli gholdelsen fi nder sted, og uanset om misligholdelsen skyldes forhold, som den misligholden- de part ikke er herre over: -3- 8.1.4 modpartens manglende opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til af- talen om margin og sikkerhedsstillelse mellem global og modpar- ten ("aftale om margin og sikkerhedsstillelse"), herunder forpligtel- sen til at betale en eventuel margin i overensstemmelse med margin calls, eller 8.2 i tilfelde af misligholdelse og si lenge den misligholdende part fort- sretter med at misligholde aftalen, er den ikke-misligholdende beret- tiget til at afgive en ophavelsesmeddelelse ("ophevelsesmeddelel- sen), og samtlige transaktioner bliver i si fald til berorte transaktio- ner. 8.4 ophevelsesmeddelelsens virkning 8.4.1 en ophrevelsesmeddelelse, som afgives i henhold til denne aftale, skal angive en ophrevelsesdato. det vil sige en hverdag, hvor aftalen ophorer efter almindelig ibningstid. ophrevelsesdatoen kan tidligst vrere den dato, hvor ophrevelsesmeddelelsen modtages eller anses for at vere modtaget af den modtagende part, og senest 20 hverdage efter afgivelsen af meddelelsen. parternes betalingsforpligtelser vedrorende samtlige bersrte transaktioner mellem parterne ophorer pr. denne da- to, bortset fra og uden prejudice for eksisterende betalingsforpligtel- ser, som allerede er forfaldet til betaling pr. ophrevelsesdatoen, og eventuelle betalingsforpligtelser i henhold til pkt.
  8. "margin and collateral agreement" regulerede bl.a. vilkirene for, hvornir global risk management kunne fremsende pikrav i form af "margin calls" med krav om, at copenship stillede supplerende sikkerhed. af den danske oversrettelse af aftalen, fremgir bl.a.: "
  9. sikkerhedsstillelse 3.1 global har vedtaget en kreditfacilitet i relation til modparten, som varierer alt efter den ibne nettoposition for samtlige transaktioner. hvis den ibne nettoposition for samtlige eksisterende transaktioner er mindre end eller lig med 8.000 mt, er kreditfaciliteten pi usd 200.
  10. hvis den ibne nettoposition overstiger 8.000 mt, er kredit- faciliteten pi usd 400.
  11. hvis beregningen af den aktuelle verdi for hver enkelt transaktion, sifremt den plgrldende dato havde vreret en ophevelsesdato, ville resultere i betaling af et ophevelsesbelob til global ("modpartens eksponering"), skal modparten straks efter have modtaget meddelelse fra global herom inden fbr 6n

(1)hverdag efter modtagelsen af meddelelsen betale det belsb, hvormed modpar- tens eksponering overstiger kredittaciliteten med tillreg af det sam- lede overf-orte belsb [...]. uanset ovenst&ende skal belobet kun beta- les, hvis det overstiger usd 100.000 ("minimumsbelobet"). hvis modparten undlader at betale belsbet til global inden for den an- fsrte tidsfiist, udgor dette misligholdelse i henhold til masteraftalen, -4- og i si fald er global berettiget til at bringe alle udest6ende transakti- oner til ophor. 3.4 enhver betaling, som foretages af modparten i henhold til denne afta- le, udgor transport af sikkerhedsstillelse fra modparten til global med henblik pa at dene som sikkerhed for modpartens forpligtelser over for global i henhold til masteraftalen og denne aftale. hedging-aftaleme mellem parterne gik i hovedtrek ud p6, at global risk management og copenship blev enige om at fastlise bunkerprisen pi et bestemt niveau. hvis markedspri- sen for bunker oversteg den fikserede pris, ville copenship opleve en gevinst ved hedging- aftalen. omvendt ville copenship opleve et tab pa hedgingaftalen, sifremt markedsprisen faldt. i sidstnrevnte tilfrelde skulle der ske indbetaling til global risk management, n6r tabet kunne gores endeligt op -, dvs. ved udlsbet af den eller de underliggende tradingafta- ler. tradingaftalerne angik typisk en bestemt pris pi en bestemt mrengde bunker inden for en given tidsperiode (normalt et par mineder), hvorefter man opgiorde copenships tab/gevinst pr. en fastsat "settlement date". copenships endeligt realiserede tab/gevinst ("settlement sum") beregnedes som forskellen mellem den aftalte pris og den gennemsnit- lige pris for bunkeren i perioden. betaling af disse settlements skulle ifolge betingelserne i tradingaftalerne typisk ske inden fem bankdage efter opgorelsen. i lsbet af en tradingaftales lsbetid ville parterne kunne konstatere, at markedsprisen for bunker enten faldt eller steg. global risk management kunne lsbende holde oje med og opgore copenships urealiserede gevinst/tab ved udarbejdelse af en "statement of account" ("soa"). en sidan skulle ifolge parternes aftale opgores hver forretningsdag. hvis global risk managements (endnu urealiserede) tilgodehavende hos copenship over- steg den kreditramme, der var fastsat i aftalen, med tilleg af allerede indbetalt sikkerhed ifolge udarbejdet "soa", kunne global risk management i henhold til aftalen afgive et "margin call" til copenship, hvorefter copenship inden for i forretningsdag fra modtagel- sen af "margin call" skulle overfsre sikkerheden. global risk management kunne s&ledes kreve supplerende sikkerhed fra copenship, si snart risikoen oversteg den aftalte kredit. -5- den
  1. december 2014 kl. l2.l 0 sendte global risk management et "margin call" pr. e- mail til copenship senest en bankdag fra meddelelsen skulle stille 161.000 usd i supple- rende sikkerhed. sikkerheden blev stillet den i
  2. december 2014 kl. 13.47 . ved e-mail
  3. januar 2015 fremsendte global risk management endnu et "margin call", hvorefter copenship senest en bankdag fra meddelelsen skulle stille 142.000 usd i sup- plerende sikkerhed. global risk management rykkede for den supplerende sikkerhed ved e-mail af 22.januar
  4. af en intern e-mailkonespondance i copenship fremgir, at claus finderup grove samme dag gjorde kirsten espersen opmrerksom pi, at betaling af den supplerende sikkerhed var af hoj prioritet, idet global risk management "var ret hid- sige". den supplerende sikkerhed blev efterfslgende stillet den23.januar 2015,k|.11:
  5. global risk management ophrevede aftaleforholdet den
  6. februar 2015, som f'olge af copenships manglende betaling af "margin call" fremsendt den
  7. januar 2015 ifalge hvilket copenship skulle stille supplerende sikkerhed med 213'000 usd. ved dekret afsagt den
  8. februar 2015 blev copenship taget under konkursbehandling pi grundlag af en konkursbegering fra selskabet modtaget i ss- og handelsrettens skifteret den
  9. januar
  10. kurator i copenship har udferdiget en oversigt vedrsrende global risk managements "margin calls" til copenship, hvoraf fremgir: "ref.nr. dato for tidspunkt belsb usd dato for betaling indbetalt sikringsakt margin for mail indbetaling dannet margin* iagttaget call* kl.r. efter antal dage 3177 09-10-20r4 i l:25 170.000,00 t7 -t0-2014 09 45 170.000,00 6 3198 r3-r0-2014 ll:32 122.000,00 22-t0-2014 l0:18 r 22.000,00 7 3221 t5-10-2014 ll:51 204.000,00 24-10-2014 t2.15 204.000,00 7 3269 l6-10-2014 l0:56 156.000,00 24-10-2014 l2:15 156.000,00 6 3293 05-l t-2014 l0:56 166.000,00 06-r l-2014 i l:55 166.000,00 i 33r5 i l-t l-2004 l4:53 - 137.000,00 12-n-20t4 margin - i 37.000,00 return 3324 l4-t t-2014 ll:17 169.000,00 t4-ll-2014 l2:18 169.000,00 0 3397 28-ll-2014 l0:21 350.000,00 0t-12-2014 t2.33 350.000,00 i 3447 04-12-2015 l0:32 2l 1.000,00 05-12-2014 settlement 288.05s,45 3536 ll-12-2014 l1:24
  11. 00 |-12-20t4 l2:35 t7
  12. 0 3577 t5-t2-2014 l2: l0 l6 r .000,00 18-12-2014 l 3:48 r 6 r .000,00 j 3623 t2-17-20t4 i l:58 107.000,00 18-12-2014 l3:48 r 07.000,00 3698 02-01-2015 16:14 r 90.000,00 05-01-201 5 l2:17 r90.000,00 3745 06-0r-20rs l2:00 r47.000,00 07-01-2015 l4: l3 l47.000,00 3772 07-01-2015 1440 9l .000,00 08-0r-2015 l4:07 9l .000,00 09-01-2015 formentlig 75.000,00 settlement 3844 l9-01-2015 12.53 r42.000,00 23-01-2015 i l:24 142.000,00 4 -6 3872 29-01-2015 l3:47 213.000 ej betalt 3874 30-0 r -2015 i l:57 i 5.000 ej betalt 2.349.000,00 *note: *note: *note: i alt dato for rundet op paid in modtagelse pr.
  13. margin pr. e-mail sekund i forbindelse med konkursbehandlingen afgav skonomichef claus finderup grove fbrkla- ring i so- og handelsrettens skifteret den
  14. august
  15. af skifterettens gengivelse af forklaringen fremgir bl.a. : "markedet var faldende, men alle forudsagde, at 2014 vat vendepunktet pi grund af kineseme. selskabet begyndte at tage skibe ind for lrengere periode i januar 2014.i januar 2014 tjente selskabet mange penge. i februar 2014 starte- de de med at tabe penge. det er helt sredvanligt at markedet svinger. tabet fbrtsat ind i marts og april, og de begyndte derfor at reducere antallet af skibe. selskabet havde 5-10 skibe, hvor kontrakten var over et &r, og resten var lejet til en enkelt rejse eller pi 3 mineders kontrakter. i starten af 2014 havde de 60 skibe. ved at reducere antallet af skibe frigives likviditeten, men de stod tilba- ge med de dyre skibe, og der var faerre skibe at dene penge pn. til sidst havde de kun de meget dyre skibe tilbage, som de tabte 10.000 dollars pr. dag pr. bid i juni/juli 2014 sh indtjeningen bedre ud og august var break-even. der var en generelt bedring i markedet. de rendrede ikke pi antallet af skibe, da de ikke havde penge til at leje for, men de var fortrostningsfulde. markedet faldt yder- ligere i oktober og samtid med at bunkerprisen faldt drastisk, hvilket betsd at de blev likviditetsmessigt udfordret, da de skulle betale margin calls. de prio- riterede at betale fbrst lsn til de ansatte, derefter leje af skibe, der blev betalt hver
  16. dag, og demest bunkerleverandsrerne. bunkeme havde lavest priori- tet, da der er sket levering, og bunkerleverandorerne kan som udgangspunkt ikke gore noget ved rnanglende betaling." ostre landsret har i kendelse af
  17. juni 2017 afsliet en anmodning fra global risk mana- gement ltd om prrejudiciel forelreggelse for eu-domstolen af sporgsmil vedrsrende for- tolkningen af artikel 8, stk. 3, litra a, i europa-parlamentets og r6dets direktiv 20021478f af
  18. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse (collateraldirektivet). forklaringer der er i landsretten afgivet partsforklaring af niels hyldegaard kristensen, claus finderup grove og kirsten espersen. 1 niels hyldeeaard kristensen har forklaret bl.a., at han er cfo i global risk management, hvor han har vreret ansat siden december
  19. inden da havde han vreret ansat 7 6r i jyske bank, hvor han tillige har beskeftiget sig med okonomistyring. global risk management har specialiseret sig inden for r6varevarederivater med fokus pi olie og foredling heraf. de tilbyder produkter, hvor deres kunder, som bide er nationale og intemationale, selger deres risiko til global risk management, hvorefter global risk ma- nagement distribuerer risikoen videre ud i markedet ved at indgi aftaler med finansielle modparter. siden
  20. januar 2018 har global risk managements aktiviteter krevet licens, og global risk management er i dag et fondsmreglerselskab. du udfrerdigede dagligt en "statement of account". opgorelsen af markedsprisen skete bl.a. pi grundlag af salgsprisen pi borserne, eller for si vidt angir varer, der srelges bilate- ralt, pi grundlag af foresporgsler, som de sendte ud i deres finansielle netverk. idet de havde modsatrettede finansielle aktiviteter, fik de tillige underretning fra deres finansielle modparter om, hvilke priser de enkelte varer blev solgt til. bunker udgjorde en vresentlig del af copenships omkostninger, hvorfor selskabet onskede at afdrekke de risici, der var forbundet med prisudviklingen i markedet. aftalen medfsrte, at copenship skulle stille supplerende sikkerhed, hvis oliepriserne faldt, men blev kompen- seret ved, at de kunne kobe billigere ind. det var aftalt, at copenship forst skulle stille den supplerende sikkerhed, hvis kreditfaciliteten oversteg 100.000 usd, idet dette gav copenship bedre mulighed for at beregne selskabets likviditet. "master agreement" samt "margin and collateral agreement", som blev indgiet med copenship, var standardaftaler. der var siledes tale om standard kreditbetingelser og nettopositioner. antalletaf "margin calls", som de sender, erproportionelt i forhold til udviklingen i prisen pi bunker. da oliepriserne faldt drastisk over en lang periode i slutningen af 2014 og be- gyndelsen af 2015 afgav de flere "margin calls" end srdvanligt. den forudgaende periode havde vreret stille. de sender "margin calls" pr. e-mail. denne forretningsgang varetages af deres "back office", men der tilgir ogsi dagligt flere rapporter til ledelsen. de folger ude- st&ender tret. det er en vigtig del af deres arbejde, da selskabets likviditet er af stor betyd- ning. der kan vrere mange firsager til, at en betaling ikke er g6et ind. det er f.eks. ikke altid helt simpelt at overfsre i us-dollar, som er den valuta, sikkerheden skal stilles i. for at fi afklaret arsagen til en forsinkelse er det fast procedure, at deres account managere folger -8- op, ner de konstaterer en forsinkelse. opfolgningen foregir som regel pr. telefon, hvilket sandsynligvis ogs6 er sket i forhold til copenship. den
  21. januar 2015 sendte de et "margin call" til copenship, som senest skulle vrere betalt ved udgangen afden
  22. januar
  23. det var forst den 2l.januar 2015 efter at have af- stemt med deres bankforbindelse, at de havde mulighed for at konstatere, hvorvidt den supplerende sikkerhed var blevet stillet. han havde ikke selv kontakt til copenship, idet kontakten til kunden varetages af en account manager. den2g.januar 2015 havde de ikke hngere tillid til copenship, hvorfor de nedskrev deres kredit. da copenship fejlede med betalingen, sendte de et "margin call" pi den resterende del, ligesom de ophevede aftalen. som led i ophrevelsen havde de adgang til at gi ud i markedet og lukke positioner ned. de konkluderede, at det billede af situationen hos copenship, som de havde ffiet forelagt af selskabet selv, ikke stemte overens med det, de si i markedet. de blev opmrerksomme pi, at copenship havde restancer andre steder i den koncern, som global risk management er en del af. de var ikke bekendt med, at copens- hip havde til hensigt at indgive konkursbegering. aftaleforholdet mellem global risk management og copenship gav ikke grundlag for, at global risk management pi nogen mide kunne spekulere pa bekostning af copenships ovrige kreditorer. det vil medfsre stor usikkerhed for deres forretningsmodel, hvis copenship fir medhold i den nedlagte pistand, idet global risk management fremover ikke vil kunne medtage ind- betalinger pi "margin calls" ved beregningen af selskabets likviditet. de vil ogsi have svrert ved at vide, hvordan de skal opfylde de kapitalkrav, som finanstilsynet stiller til sel- skabet som et fondsmeglerselsskab. de alvorligste og mest omfattende konsekvenser vil dog vrere i forhold til deres udenlandske finansielle modparter, som ikke langere kan have tillid til vrerdien af den sikkerhed, som global risk management stiller, idet de ikke kan vide sig sikre pfl, at sikkerheden ikke vil kunne omstsdes. claus finderup grove har vedstiet sin fbrklaring afgivet fbr ss- og handelsrettens skifte- ret og supplerende forklaret, at han var cfo i copenship fra maj 2010 til selskabet gik konkurs i februar
  24. copenship var en shippingvirksomhed, som ikke selv ejede skibe, men som chartrede disse. der var meget store operationelle risici forbundet med driften i -9 - selskabet pi grund af svingende priser pi fragt og leje af skibe. selskabets storste omkost- ninger var forbundet med chartring af skibe og bunker hertil. de ksbte alene den mrngde bunker, som de havde brug for, men ogsi her var der svingende priser. med henblik pi at afdrekke risikoen for udvikling i bunkerprisen, indgik de derfor aftalerne med global risk management. 2013 havde veret et historisk godt 6r for copenship. de begyndte derfor at chartre skibe pi tre til fem 6rige kontrakter mod tidligere 30-40 dage, hvilket resulterede i, at selskabet havde chartret skibe til 17.000 usd pr. dag i en periode, hvor markedsprisen faldt til 7.000 usd pr. dag. det skyldtes manglende likviditet, at der i oktober 2014 var fire tilfrelde, hvor copenship fsrst betalte "margin calls" efter henholdsvis seks og syv dage. den
  25. oktober 2014 var fsrste gang, de modtog et "margin call" fra global risk management, som pi dette tids- punkt ikke kendte til selskabets likviditetsmessige vanskeligheder. senere i forlsbet var de helt 6bne over for global risk management om selskabets vanskeligheder. de var i copenship bekendt med de meget korte frister, som de skulle stille supplerende sikkerhed indenfor. det var dog vanskeligt med den situation, som selskabet befandt sig i, at have den fornsdne likviditet til ridighed, nir de skulle stille den supplerende sikkerhed, fordi de aldrig kunne forudse, hvornir de ville modtage "margin calls". han husker ikke, om der var nogen former for opfolgning pi de sene betalinger i oktober/november 2014, men sene- re havde han bide telefonsamtaler og moder med global risk management. han mener, han havde et msde i januar 2015 med en medarbejder fra global risk management, for- mentlig morten gronbech terp. shippingbranchen i danmark er endvidere af en si be- grrenset storrelse, at alle i branchen ved, nir et selskab er i likviditetsmessige vanskelighe- der. global risk management var gode til at folge op pa "margin calls". copenship holdt driften i gang med den pengestrom, der lobende tilgik selskabet. selskabet betalte siledes f.eks. "margin calls", nir de fik hyre ind fra et skib. dette var bl.a. tilfreldet den l9.januar
  26. kirsten espersen har forklaret bl.a., at hun var ansat i copenship fra200712008 og frem til, at selskabet blev taget under konkursbehandling. i begyndelsen sad hun alene med selska- bets bogholderi, men med tiden fik hun flere administrative opgaver og blev administrati- onschef. hun varetog betalingen af "margin calls" sammen med en kollega. betalingerne -t0- skete efter ordre fia claus finderup grove. de betalte inden for fristen, hvis selskabet hav- de den fornsdne likviditet. nar de ikke efterlevede betalingsfristen, skyldtes det manglende likviditet. de betalte altid det mest presserende fsrst. hun var ikke i dialog med global risk management. procedure cooenship under konkurs har til stotte for den nedlagte pistand anfsrt bl.a., at der mellem parterne er enighed om, at aftalegrundlaget i form af "master agreement" og "margin and collateral agreement" og dertilhsrende underaftaler var omfattet af den dageldende v&r- dipapirhandelslovs kap. l8 a vedrsrende finansiel sikkerhedsstillelse og slutafregning. global risk managements sikkerhedsret er derfor omfattet af anvendelsesomridet for kon- kurslovens $ 70, hvorefter der kan ske omstsdelse af en panteret eller anden sikkerhedsret, som ikke er tilsagt fordringshaveren ved greldens stiftelse, eller som ikke er sikret mod retsforfolgning uden unodigt ophold efter geldens stiftelse. idet grelden, den sikrede for- pligtelse, blev stiftet ved indgielsen af de enkelte underaflaler, og idet sikringsakten er ridighedsberovelse, var sikringsakten forst iagttaget pi det tidspunkt, hvor global risk management modtog de to betalinger fra copenship. det fulgte af den dagreldende vrerdipapirhandelslovs $ 58 l, at sikkerhed stillet uden uns- digt ophold efter, at kravet pi sikkerhed eller supplerende sikkerhed kunne gores greldende i henhold til en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse, ikke kunne omstodes i medfor af konkurslovens $ 70, hvis aftalen indeholdt bestemmelse om, at parteme var forpligtede til at stille sikkerhed eller supplerende sikkerhed for endringer i vrerdien af de finansielle forpligtelser omfattet af aftalen, hvis rendringerne var indtridt efter aftalens indg&else og skyldtes markedsbetingede forhold. det er siledes det tidligste tidspunkt, hvor global risk management kunne gore kravet p& supplerende sikkerhed grldende, som er afgorende for, om sikkerheden er stillet uden unodigt ophold og dermed ikke kan omstodes i medfsr af konkurslovens $
  27. global risk management kunne kreve indbetaling af supplerende sikkerhed ved et "margin call" i henhold til "margin & collateral agreement" pi det tidspunkt, hvor en "statement of ac- count", der udarbejdes dagligt af global risk management, udviste et urealiseret tab pi underaftalerne, der oversteg kreditlinjen og den i forvejen indbetalte sikkerhed. dette tids- punkt ligger enten fsr eller senest samtidig med fremsendelse af "margin call", da et "mar- gin call" sendes pi baggrund af en "statement of account". der forlsb siledes mindst - ll - henholdsvis tre og fire hverdage fra det tidspunkt, hvor global risk management krrevede supplerende sikkerhed, til sikkerheden rent faktisk blev stillet. begrebet "uden unodigt ophold" i den dageldende verdipapirhandelslovs $ 58 i mi nsd- vendigvis forst6s i overensstemmelse med det samme begreb i konkurslovens $ 70, jf. ogsi vrrdipapirhandelslovens $ 58 l's egen henvisning til konkurslovens $
  28. en anden forsta- else vil medfsre en fravigelse af grundlreggende danske insolvensretlige principper, herun- der grundleggende principper om omstsdelse af sikkerhed for gammel greld og krav om radighedsbersvelse for iagttagelse af sikringsakt. da verdipapirhandelslovens $ 58 i var en undtagelsesbestemmelse til konkurslovens $ 70, skal bestemmelsen fortolkes indskrren- kende. beskyttelseshensynet i verdipapirhandelslovens $ 58 i var at sikre en adgang til uomstsde- ligt vedrorende aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse at kunne fa stillet supplerende sik- kerhed for markedsbetingede risikoeksponeringer. beskyttelseshensynet i verdipapirhan- delslovens $ 58 i kan ikke i strid med almindelige insolvensretlige principper udstrekkes til ogsi at skulle sikre mod omstsdelse af supplerende sikkerhed, der ikke blev stillet uden unodigt ophold efter, at kravet pi sikkerhed kunne gores gaeldende i henhold til aftalen. konkurslovens $ 70, stk. l,
  29. pkt.,
  30. led var gentaget i vrerdipapirhandelslovens $ 58 l, hvorfor pligten til at stille sikkerhed, safremt omstodelse skal undg6s, enten mi vere den samme som eller strengere end konkurslovens $
  31. retspraksis i henhold til konkurslo- vens $ 70 om forstielsen afbegrebet "uden unodigt ophold" kan uden videre overfsres til vrerdipapirhandelslovens $ 58 i, stk.
  32. sifremt den supplerende sikkerhed, der blev indbetalt af copenship i henhold til fremsend- te "margin calls", ikke er sikret uden unodigt ophold, mi global risk management enten leve med omstodelsesrisikoen eller ophreve aftalegrundlaget og fastsrette en "early termi- nation date" i henhold til "master agreement". dette er ikke anderledes end ved andre typer af engagementer, der krever sikkerhedsstillelse fra en medkontrahent. at nogle bran- cher skulle have srerlig status ud over, hvad der fulgte direkte af vrerdipapirhandelslovens $ 58 l, er ikke foreneligt med loven. de supplerende sikkerheder blev ikke stillet si hurtigt, som det var praktisk muligt. det folger af bemerkningeme til vrrdipapirhandelslovens $ 58 l, at der ikke var rum for sen- dregtighed som folge af likviditetsproblemer. af u.2009.2320h folger desuden, at der -12- vedrorende konkurslovens $ 70, som er en objektiv omstodelsesregel, stilles strenge krav til bevisbyrden for, at ekspeditionsgangen har nodvendiggjort blot en enkelt dags forsinkel- se med hensyn til foretagelse af sikringsakten. det forhold, at global risk management ingen indflydelse havde p6, hvornir copenship stillede den supplerende sikkerhed, kan ikke medfore, at der kan ses bort fra, at sikringsak- ten er r6dighedsbersvelse og ikke blot fremsendelse af et "margin call". sporgsmilet om, hvorvidt fordringshaveren selv er eller ikke er herre over, om han bringer sig i risiko for omstsdelse, er uden betydning for sagen, idet det afgorende er hensynet til skyldners ovrige kreditorer. baggrunden for den manglende kontraktmressige opfyldelse af "margin calls " fra copenships side var likviditetsproblemer. ordlyden af vrerdipapirhandelslovens $ 58 i er i ovrigt alene med sproglige og redaktionel- le rendringer viderefsrt i lov om kapitalmarkeder s 202, stk.
  33. havde man fra lovgivers side ment, at der var behov for en aendring af retstilstanden, ville det vrere sket i tilknytring til vedtagelse af lov om kapitalmarkeder. anmodningen i finans danmarks horingssvar vedrsrende forslag til lov om kapitalmarkeder om at tage hensyn til en sakaldt "grace peri- od". i forhold til begrebet "uden unodigt ophold", blev ikke imsdekommet af lovgiver. collateral-direktivet. direktiv 200214718f af
  34. juni 2002 om aftaler om finansiel sikker- hedsstillelse, finder ikke anvendelse pi eller er i ovrigt ikke relevant for sagen, herunder for forst&elsen og fortolkningen af de for sagen relevante aftaler, herunder "master agree- ment" og "margin and collateral agreement", hvorfor den danske lovtekst ikke skal for- stis i sammenhreng med direktivets bestemmelse. direktivteksten udgor ikke en del af dansk ret. vrerdipapirhandelslovens $ 58 i skal ikke fbrtolkes direktivkonformt, men i overensstem- melse med konkurslovens $
  35. der er mellem parteme enighed om, at bide copenship a/s og global ship management er omfattet af den dagreldende vrerdipapirhandelslov $ 58 b, nr.
  36. direktivet omfatter alene aftaler, hvor begge parter var omfattet af vrerdipapirhan- delsloven $ 58 b, nr. l-5, samt aftaler hvori kun den ene part er en person omf'attet af nr. 1- 5, forudsat den anden part er en juridisk person omfattet af nr.
  37. aftaler mellem to perso- ner, som begge var omfattet af verdipapirhandelslovens $58 b, nr. 6, dvs. aftaler uden for direktivets anvendelsesomride, skal ikke fortolkes i overensstemmelse med direktivtek- sten. dette folger bl.a. af, at man fia dansk side i forbindelse med vedtagelsen af vrrdipa- - 13 - pirhandelslovens kap. l8 a ogsfl foretog en begrrensning af, hvad der anses for finansielle forpligtelser i aftaler mellem personer, hvor begge er omfattet af $ 58 b, nr. 6, i vrerdipa- pirhandelsloven. hvad der mellem parter omfattet af $ 58 b, nr. 6, kunne anses for finan- sielle forpligtelser, var siledes defineret anderledes og mere snevert end for aftaler mellem personer, der er dekket af direktivet, jf. $ 58 e, stk. 3, i vardipapirhandelsloven. finans danmark er interesseorganisation for finansielle virksomheder, som var omfattet af $ 58 b, nr. 3, i verdipapirhandelsloven. aftaler indgfret mellem finans danmarks med- lemmer og kunder, der er juridiske personer, er i modsrtning til aftaleforholdet mellem sagens parter omfattet af direktivets anvendelsesomride. udfaldet af sagen har siledes ikke nodvendigvis betydning for finans danmarks medlemmer. verdipapirhandelslovens $ 58 i var i avrigt ikke i strid med direktivet, idet en fortolkning i overensstemmelse med konkurslovens $ 70 kan mmmes inden for direktivets rammer. omstsdelse iht. konkursloven $ 70, jf. vrerdipapirhandelslovens $ 58 l, sker ikke alene, fordi den supplerende sikkerhed er stillet i isbet af en nrermere fastsat periode i forhold til fristdag og/eller dekretdag, jf. artikel 8, stk. 3, i direktivet, men fordi den supplerende sik- kerhed ikke er stillet uden unsdigt ophold efter det tidspunkt, hvor den i henhold til aftalen kunne gores greldende. den danske implementering af direktivet i verdipapirhandelslovens $ 58 i efterlever fuldt ud direktivets formil. vaerdipapirhandelslovens $ 58 i muliggjorde, at der uomstsdeligt kunne stilles supplerende sikkerhed pi baggrund af aftale om finansiel sikkerhedsstillelse, blot det skete uden unodigt ophold efter, at kravet pi supplerende sik- kerhed kunne gores greldende i henhold til aftalen. uden bestemmelsen i vrerdipapirhan- delslovens $ 58 l, nu lov om kapitalmarkeder 5 202, stk. 2, ville enhver supplerende sik- kerhed kunne vere genstand for omstsdelse. beskyttelseshensynet i artikel 8, stk. 3, i di- rektivet er at sikre en adgang til uomstsdeligt vedrorende aftaler om finansiel sikkerheds- stillelse at kunne fh stillet supplerende sikkerhed for markedsbetingede risikoeksponerin- ger. det er ikke i strid hermed, at dansk ret som krav foreskriver, at den supplerende sik- kerhed for at vere sikret mod omstsdelse skal stilles uden unsdigt ophold efter, at kravet pi sikkerhed kunne gores geldende i henhold til aftalen. der er i ovrigt hverken vedrsrende konkurslovens $ 70 sammenholdt med vaerdipapirhan- delslovens $ 58 i eller etler direktivet grundlag for at indfortolke en ordinrer reservation, jf. bl.a. u.2005.181h. sporgsmilet om en eventuel ordinrer reservation i konkurslovens $ 70, der diskuteres i den juridiske litteratur, vedrorer alene, hvorvidt der i konkurslovens $ 70, -14- stk. 1, l. pkt. l. led, bsr indfortolkes en reservation for det ordinrere. den drsftede reserva- tion vedrorer ikke bestemmelsens
  38. led. den mulighed, der fulgte af ordlyden af verdipapirhandelslovens $ 58 i om pi uomstode- ligt grundlag at kunne opni supplerende sikkerhed som folge af endringer i verdien af finansielle forpligtelser, forudsatte, at den supplerende sikkerhedsstillelse var stillet uden unodigt ophold efter, at kravet herp& kunne gores greldende i henhold til aftalen. dette ud- gjorde den yderste ramme for en sidan eventuel konkret ordinrerbetragtning, idet reglen var en undtagelsesbestemmelse, der kun i yderst begrrnset omfang anerkendte muligheden for etablering af sikkerhed for gammel geld. indbetalingerne af supplerende sikkerhed, der snskes omstodt, havde ikke en "ordiner" karakter bl.a. fordi indbetalingerne ikke er sket inden for tidsfristen i aftalen, men fsrst flere forretningsdage senere. det er i ovrigt ikke en forudsretning for omstodelse efter konkurslovens $ 70, at der fore- ligger utilborlighed, jf. bl.a. u.1987.665h. for det tilfelde at landsretten mitte finde, at verdipapirhandelslovens $ 58 l, herunder kravet om at supplerende sikkerhed for at vere uomstsdelig skal vrere stillet uden unodigt ophold efter, at kravet kunne gores greldende i henhold til aftalegrundlaget, skal forstis i sammenhreng med direktivet, men er i strid med dette, har copenship anfort, at retstilstan- den i forhold til forstielsen af vrerdipapirhandelslovens $ 58 i er klar, siledes at det ikke er muligt ved anvendelse af de fortolkningsmetoder, der er anerkendt i dansk ret, at anlregge en fortolkning af vrerdipapirhandelslovens $ 58 l, der kan bringe bestemmelsen i overens- stemmelse med artikel 8, stk. 3, i direktivet. eu-domstolen har gentagne gange fastsl&et, at et direktiv i en tvist mellem private ikke i sig selv kan skabe rettigheder og forpligtelser for private og derfor ikke som sidan kan piberibes over for sidanne parter, men at den for- pligtelse for medlemsstaterne, der folger af et direktiv til at virkeliggore dets mil og deres pligt til at treffe alle almindelige eller serlige foranstaltninger til at sikre opfyldelsen af denne forpligtelse, pthviler alle myndighederne i medlemsstaterne inden for rammeme af deres kompetence, jf. blandt andet blandt andet eu-domstolens dom af
  39. april 2016 i sag c-44ll14 (ajos), premis
  40. det falger heraf, at de nationale domstole ved anvendelsen af national ret er forpligtet til at tage hensyn til samtlige bestemmelser i denne ret og til at benytte sig af de fortolkningsmetoder, der er anerkendt i denne for i videst muligt omfang at fortolke den nationale ret i lyset af det pigreldende direktivs ordlyd og formil med hen- blik pi at opn6 det resultat, der tilsigtes med direktivet, jf. blandt andet eu-domstolens - 15 - dom af
  41. april 2016i sag c-441l14 (ajos), prremis
  42. eu-domstolen har fastsliet, at princippet om overensstemmende fortolkning af national ret er underlagt visse begrens- ninger. de nationale retsinstansers forpligtelse til at henvise til eu-retten, nir de fortolker og anvender de relevante nationale retsregler, er begrenset af generelle retsprincipper, og den kan ikke tjene som grundlag for en fortolkning contra legem af national ret, jf. blandt andet eu-domstolens dom af
  43. april 2016 i sag c-44lll4 (ajos), prremis
  44. ved at und- lade at anvende ordlyden af bestemmelsen i verdipapirhandelslovens $ 58 l, jf. konkurslo- ven $ 70, vil de danske domstole handle uden for rammerne af deres befojelser som dsm- mende magt. copenships indbetalinger til global risk management henholdsvis den
  45. december 2014 og den
  46. januar 2015 pi i alt 303.000 usd, som udgjorde supplerende sikkerhed for copenships engagement med global risk management, er derfor omstodelige i medfsr af konkurslovens $ 70, stk. 1, og global risk management skal fblgelig fralegge sig den berigelse som global risk management herved har vundet, jf. konkurslovens $
  47. allerede fordi finans danmark som biintervenient ikke kan fremsette nye anbringender, kan landsretten ved sin afgorelse ikke tage hensyn til det, finans danmark har anfsrt om, at nettometoden skal anvendes i forbindelse med opgorelsen af global risk managements berigelse. copenship har i relation til sporgsmilet om sagsomkostninger anfort, at finans danmark bsr betale sagsomkostninger til copenship, hvis copenship fir medhold i sagen, idet fi- nans danmarks indtrreden i sagen som biintervenient har veret med til at vidtloftiggore sagen. finans danmark har fremsat nye anbringender, som copenship har mitte forholde sig til. global risk manaeement har til ststte for den nedlagte pistand anfsrt bl.a., at copenship i henhold til partemes kontraktgrundlag skulle have foretaget indbetaling i henhold til de to "margin calls" senest en dag efter modtagelse af "margin call". betalingerne fandt sted henholdsvis tre og fire dage efter, det vil sige med henholdsvis to og tre dages forsinkelse. henset til at der tidligere i adskillige tilfrelde har vreret foretaget indbetalinger seks til syv dage efter "margin call", det vil sige med fem til seks dages forsinkelse, kan det ikke anses som ekstraordinert, at betalingerne, som denne sag omhandler, fandt sted med to hen- -16- holdsvis tre dages forsinkelse. der er heller ikke andre forhold i relation til indbetalinger- ne, der kan karakteriseres som ekstraordinrere. global risk management udstedte "margin call" i henhold til parternes kontraktgrundlag, og betaling af det fulde belob fandt sted, omend med et par dages forsinkelse. global risk management har ikke udvist forssmme- lighed ved forsinkelse med fremsendelse af margin calls eller manglende opfolgning herp
  48. collateral-direktivets bestemmelser om sikkerhedsstillelser af denne karakter har ikke til formil, at der skal ske omstsdelse, men har det modsatte formil, nemlig at sikre at omsto- delse ikke sker i tilfrelde, hvor en sikkerhedsstillelse i form af "margin call" i et lsbende kontraktforhold har vreret aftalt forud for en af parternes insolvens. formilet med direkti- vet pa dette punkt er siledes at undgi omstsdelse og ikke det modsatte. de dispositioner, der skal kunne omstodes, skal s&ledes kun vrre de dispositioner, der har en karakter af utilborlighed eller er biret af et snske om pi ikke-kontraktfunderet vis at begunstige den ene part pa andre kreditorers bekostning. noget sidant er oplagt ikke tilfreldet i denne sag, og det ses heller ikke at vrre gjort geldende. den unikke danske implementering med henvisningen til konkurslovens $ 70 er begrundet i et snske om at sikre mod, at parterne spekulerer i yderligere vrerdirendringer siledes, at ovrige kreditorers interesser tilsidesettes. det er imidlertid ikke muligt at udlede, hvorle- des en sidan spekulation skulle kunne finde sted i praksis, nir en sikkerhedsstillelse i hen- hold til et kontraktligfunderet "rnargin call" finder sted. konkursboet har da heller ikke peget p6, hvorledes parterne i et derivatforhold ville kunne gennemfare en s6dan spekulati- on i denne sag er det oplagt, at det ikke har eller kunne vrre i global risk managements inte- resse, at sikkerhedsstillelsen i henhold til de udstedte "margin calls" blev forsinket. det fremgir af forarbejderne til vrerdipapirhandelslovens $ 58 l, at bestemmelsen om, at sik- kerhedsstillelsen skal vrere stillet uden unsdigt ophold, skal sammenholdes med de krav, der stilles til det samme begreb i konkurslovens $
  49. der er imidlertid den vresentlige for- skel, at konkurslovens $ 70 omhandler forsinkelse, ikke med debitors stiftelse af sikkerhed, men med kreditors foretagelse af sikringsakt. det er siledes i konkurslovens $ 70 muligt for fordringshaveren at sikre sig mod omstsdelse ved adekvat og omhyggeligt at foretage sin sikringsakt, si snart dette er muligt. denne mulighed havde fordringshaveren ikke efter vrerdipapirhandelslovens $ 58 l, nir det gjaldt sikkerhedens etablering. det la inden for fordringshaverens mulighed at begrere sikkerhedsstillelse, s& snart det var kontraktligt mu- -17 - ligt, men fordringshaveren havde ingen indflydelse pi, hvomir debitor stillede sikkerhe- den, og omstsdelsessituationen opstod siledes ikke som folge af fordringshavers forssm- melse, men som folge af debitors forsommelse. det havde vreret meningsfuldt og mere i overensstemmelse med direktivets forst&else at knytte omstsdelse op pa det forhold, at fordringshaveren undlod at krreve sikkerhedsstillelse uden ugrundet ophold, hvor dette var muligt, idet det var et forhold, der var inden for fordringshaverens reaktionsmuligheder. pa grund afdenne afgorende forskel ses der ikke at vrere noget grundlag eller behov for at fortolke "uden unodigt ophold" pi samme strenge mide, som retspraksis har udviklet sig ved fortolkningen af gennemforelse af sikringsakter i henhold til konkurslovens $
  50. konkursboet har henvist til, at global risk management i stedet for at tage imod de for- sinkede sikkerhedsstillelser kunne og burde have udlsst "early termination", det vil sige ophrevelse af det samlede aftalegrundlag. det er imidlertid overordentligt vanskeligt at fa oje ph, hvorledes en sidan situation skulle kunne vrere i kreditorernes interesse, da en s6- dan ophrevelse og det skonomiske opgor i forbindelse hermed ville ske pi et tidspunkt, hvor hele aftalegrundlaget var i global risk managements favar, hvorved copenship ikke ville kunne drage fordel af efterfolgende endringer i verdieme i copenships favor. dertil kommer, at en ophevelse meget vel ville kunne udlsse sikaldte "cross default klausuler" i andre finansielle aftalegrundlag indgiet af copenship med virksomhedens kollaps til folge. de relevante bestemmelser i vrerdipapirhandelsloven var ubestridt indfsrt som folge af implementering af direktivet. uanset om det forhold, at ingen af denne sags parter er pen- geinstitutter, farer til, at aftaleparterne var omfattet af definitionen i vrerdipapirhandelslo- vens $ 58 b nr. 6, er der ingen holdepunkter for, at vrrdipapirhandelslovens $ 58 i ikke skulle fortolkes direktivkonformt ogsi i denne sag. dette forhold ses der ogsi at vrere enighed om i retsteorien. med baggrund i formilet med artikel 8, stk. 3, i direktivet, er der ikke holdepunkter for, at det har vreret direktivets hensigt, at der skulle kunne ske omsts- delse i en sag som den foreliggende. direktivets hensigt og formil synes snarere at have veret det modsatte, nemlig at beskytte den finansielle sektor mod vilkirlig omstodelse af dispositioner som ligger uden for det enkelte pengeinstituts rekkevidde, eksempelvis en forsinkelse af en sikkerhedsstillelse som ikke kan tilregnes pengeinstituttet. dersom om- stsdelse finder sted i denne sag, er der skabt en situation, som markant vil adskille sig fra retsstillingen i alle andre lande omfattet af direktivet, og det vil vrere umuligt at forklare rationalet bag omstodelse, nir direktivets formil netop er at undgi omstsdelse i sidanne sager. dommen vil hurtigt blive kendt i det intemationale miljo for finansielle instrumenter - 18 - og vil skabe en sidan usikkerhed om retsstillingen i danmark, at det vil vere svrert at fore- stille sig, at der vil vrere et fremtidigt marked for finansielle instrumenter af denne karakter i danmark. hverken pengeinstitutsektoren, dansk erhvervsliv generelt, eller staten har no- get at vinde ved en sidan situation, tvrertimod. standardaftalegrundlaget i isda, som har karakter af et "agreed document", der nesten uden undtagelser anvendes af danske pengeinstitutter i forbindelse med finansielle instru- menter af denne karakter, mi danske pengeinstitutter ophore med at anvende, eftersom isda indeholder en sikaldt "grace period". det indebrerer, at der reelt gir fire dage fra en betalingsmisligholdelse i et derivatforhold indtrreder, og indtil der kan skrides til "early termination". det betyder, at hvis derivatmodparten foretager indbetaling i henhold til et "margin call" med en til to dages forsinkelse, vil pengeinstituttet vrere i den situation, at pengeinstituttet ikke kan skride til "early termination" og samtidig stir med en latent om- stodelig betaling, som der ikke er noget kontraktmessigt hjemmelsgrundlag til at sikre sig mod fremadrettet. pengeinstituttet srettes siledes prrecis i den risiko, som collateral- direktivet havde til form6l at sikre imod. det vil skabe en uholdbar situation, der p& det nermeste vil vere umulig at hindtere for branchen. global risk management har i ovrigt tilsluttet sig det, som finans danmark har anfsrt. finans danmark har tilsluttet sig global risk managements bemrerkninger og yderligere henvist til, at en formilstjenlig fortolkning af betingelsen om, at supplerende sikkerhed skal stilles "uden unodigt ophold", mi kreve, at afsenderen af et "margin call" skal anmo- de om yderligere sikkerhed uden ophold, hvilket mi vrere samme eller folgende dag af- hengigt af omstrendighederne, og at afsenderen af "margin call" herefter skal forfolge kra- vet om indbetaling dagligt eller inden for et andet tidsinterval. derimod bor tilfreldige og kortvarige dispositioner hos modparten, der skal foretage indbetalingen, ikke tillregges afgorende betydning, medmindre parterne spekulerer p& bekostning af de ovrige kredito- rers interesser. finansiel sikkerhedsstillelse er hyppigt anvendt i den finansielle sektor ved indgielse af derivater, bide i forhold til erhvervskunder men ogsi mellem to finansielle modparter, og landsrettens stillingtagen i den foreliggende sag kan f6 betydelige konsekvenser for den finansielle sektor og den finansielle sektors kunder. aftaler om ksb og salg af derivater indgis ofle som led i en virksomheds afdrekningsstrategi, siledes at virksomheden afdrek- -19- ker risici, der knytter sig eksempelvis til udenlandsk valuta eller variable renter. afdrek- ningsstrategien vil oftest vrere en del af et stsrre engagement med den finansielle virksom- hed. ligesom mellem global risk management og copenship vil et aftalekompleks om kob og salg af derivater ofte besti af en rammeaftale, en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse og bekreftelse af den enkelte transaktion. ofte anvendes isda master agreement med tilhs- rende credit support annex, hvilket er en standardaftale udarbejdet af international swaps and derivatives association. den foreliggende "master agreement" hviler pi samme prin- cipper. en finansiel virksomhed beregner pi daglig basis markedsvrerdien af de udestiende trans- aktioner. sifremt den samlede for kunden negative markedsvardi overstiger den stillede sikkerhed og et aftalt minimumsbelob, er kunden forpligtet til at indbetale yderligere sik- kerhed, hvilken krreves ved et sikaldt "margin call". hvor markedsverdien omvendt ren- drer sig i kundens favor, siledes at sikkerheden overstiger den aktuelle for kunden negative markedsverdi, sker der udbetaling til kunden. i tilfclde af margin call vil kunden i henhold til aftalen sredvanligvis vrere forpligtet til at betale samme dag eller den efterfolgende hverdag. ofte, men ikke i denne sag, er der aftalt en henstandsperiode, hvor opsigelse ikke kan ske, siledes i isda master agreement. det vil sjreldent tjene parternes interesser straks at opsige aftalen og engagementet i ovrigt, fordi en supplerende finansiel sikkerhedsstillelse bliver betalt en dag for sent, medmindre den finansielle virksomhed vurderer, at kunden er i skonomiske vanskeligheder. lukkes transaktionerne ned, opgores et nettobelsb inklusive en eventuel kredit, som kunden har haft. det forfaldne belsb vil derfor ofte vere stsrre end det afgivne "margin call". belsbet forfalder til betaling straks. kunden mister muligheden for, at markedet rendrer sig til for- del for kunden, ligesom kunden ikke lengere vil have afdrekket sin risiko pi fonetningen. samtidig risikerer kunden, at oyrig finansiering opsiges grundet cross default bestemmel- ser. verdipapirhandelslovens $ 58 i indgik i lovens kapitel l8 a, der blev indsat med lov nr. lltl af
  51. december 2003 med henblik pa gennemfsrelse af collateral-direktivet. den n&rrnere udmontning af bestemmelsen mi i overensstemmelse med formilet inddrage, at finansiel sikkerhedsstillelse adskiller sig fra mange andre laneforhold, hvor lingiver i stsr- -20 - re grad har ridighed, herunder over foretagelse af sikringsakt. omvendt har afsenderen af et "margin call" ikke rfldighed over, hvornir en given marginbetaling finder sted. i den forbindelse bor det ogsi tillegges betydning, at der ikke i forhold til supplerende sikkerhed bestir samme risiko for misbrug, som har begrundet anvendelsen af smolereglen i konkurs- lovens $ 70 generelt. overfsrt pi $ 58 i var smolereglen og betingelsen om, at den supple- rende sikkerhed er stillet "uden unodigt ophold", alene til "fbr at sikre imod, at parterne kan spekulere i yderligere vrrdiendringer, hvilket kan fsre til, at ovrige kreditorers inte- resser tilsidesrettes". bestemmelsen i $ 58 i m& fortolkes og anvendes p& denne baggrund, og der er herefter intet til hinder for en fortolkning og anvendelse, som afviger fra retsprak- sis omkring konkurslovens $
  52. faktisk blev der netop ikke henvist hertil i sammenhreng af $ 58 l. hvor marginindbetalingen er krrevet uden ophold (samme dag), og hvor der er blevet fulgt op herp&, og hvor kunden gennemforer betaling inden for nogle fi dage, er den suppleren- de sikkerhed stillet "uden unodigt ophold", i hvert f-ald som klart udgangspunkt. den an- givne forstaelse stemmer tillige bedst overens med artikel 8, stk. 3, i direktivet. findes den supplerende sikkerhed under omstrndigheder som i den foreliggende sag ikke at vrere stillet "uden unodigt ophold", kan en dom ffl betydelige konsekvenser for den fi- nansielle sektor og den finansielle sektors kunder. verdien af finansiel sikkerhedsstillelse kan derved blive vresentligt forringet. der vil vere en ukendt, men ikke ubetydelig risiko for, at supplerende finansiel sikkerhedsstillelse kan omstsdes, selv om modtageren af sik- kerheden har forfulgt betaling deraf, og selv om betaling sker i henhold til de aftalte vilk6r. i praksis vil det skabe usikkerhed om, hvordan stsrrelsen af fremtidige margin calls skal beregnes, ligesom det vil skabe usikkerhed omkring nettoopgorelsen ved ophor. medreg- nes sikkerhederne vil der vrere risiko for, at den finansielle virksomhed lider tab, sifremt kunden er berettiget til udbetaling af et nettobelsb, men en sikkerhed senere omstsdes. risikoen for omstsdelse vil endvidere have betydning ved indgielse af aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse mellem finansielle modparter. indgir en dansk bank s&ledes en aftale med en udenlandsk bank, hvorved den danske bank er forpligtet til at stille lobende finan- siel sikkerhed, lsber den udenlandske bank en risiko ved den danske banks konkurs. dette ogsi henset til, at omstodelse reelt ogsi vil kunne risikeres, selvom sikkerhedsstillelse er sket som aftalt, hvis der eksempelvis er aftalt en henstandsperiode, som tilfeldet er i isda master agreement. -21 - det er relevant at vrre opmrerksom p6, at finansielle virksomheder pi baggrund af forord- ning nr. 64812012 af
  53. juli 2012 om otc-derivater, centrale modpart og transaktionsom- kostninger (emir) er forpligtet til at stille sikkerhed eller cleare (blandt andet en sikring af, at der er tilstrrekkelige finansielle instrumenter, kontante midler eller begge dele som sikkerhed for eksponeringer) alle otc-derivataftaler mellem finansielle modparter. 56- fremt en supplerende sikkerhed omstodes, er det usikkert om den finansielle virksomhed overholder forpligtelserne i emir. ved opgorelsen af, hvorvidt global risk management har opniet en berigelse, skal der ses p6 udviklingen i hele forlsbet. de to betalinger kan ikke betragtes isoleret set. ved anven- delsen af nettometoden kan det konstateres, at global risk management ikke har lidt et tab. retsgrundlaget konkurslovens $ 70, stk. l, har fblgende ordlyd "! 70 panteret eller anden sikkerhedsret, som ikke er tilsagt fordringshaveren ved greldens stiflelse, eller som ikke er sikret mod retsforf'olgning uden unodigt op- hold efler greldens stiftelse, kan fordres omstodt, hvis sikringsakten er foretaget senere end tre mineder for fristdagen. . . . " i den dagreldende vrerdipapirhandelslov, jf. lovbekendtgorelse nr.25l af
  54. marts 2017, fremgik af bestemmelserne $ 58 b, $ 58 e, stk. 3, og $ 58 i bl.a. folgende: "$58b en part i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse kan kun vrere folgende: 1) en offentlig myndighed .. . 2) en centralbank ... 3) en finansiel institution, som er underlagt tilsyn ... 4) en central modpart (ccp), et afregningsfirma eller et clearinginstitut ... 5) en juridisk person, som handler i sin egenskab af formueforvalter '.. 6) en juridisk person, der ikke er omfattet af nr. l-5, herunder ikke registrerede virksomheder og interessentskaber, samt enkeltmandsvirksomheder. $58e stk.
  55. er begge parter i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse omfattet af $ 58 b, nr. 6, anses alene fordringer hidrorende fra handel med valuta og vrrdi- papirer, handel pa rivareborser samt indlin og udlin for finansielle forpligtel- ser. $58/ -ll 1') en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse kan indeholde bestemmelse om, at parterne er forpligtede til at stille sikkerhed eller supplerende sikkerhed for rendringer i vrerdien af sikkerheder eller finansielle forpligtelser omfattet af af- talen, hvis rndringeme er indtridt efter aftalens indgielse og skyldes mar- kedsbetingede forhold. stk.
  56. sifremt sikkerhed stillet i henhold til stk. i er stillet uden unsdigt op- hold efter, at kravet pi sikkerhed kunne gores grldende i henhold til aftalen, kan sikkerheden ikke omstsdes efter konkurslovens $ 70 eller $
  57. omsto- delse under de i konkurslovens $ 72 anfarfe betingelser kan dog ske, hvis sik- kerhedsstillelsen under hensyn til omstendighederne konkret ikke fremstod som ordinrer." af de specielle bemerkninger til vrerdipapirhandelslovens $ 58 b, jf. lovforslag nr. 1112003, fremgir bl.a. folgende: "bestemmelsen gennemfsrer collateral-direktivets artikel l, stk. 2, og fastlreg- ger, hvem der kan vrre parter i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse. reglerne om finansiel sikkerhedsstillelse finder kun anvendelse pi aftaler mel- lem personer omfattet af nr. l-
  58. direktivet finder anvendelse pi aftaler, hvori begge er personer omfattet af nr. l-5, eller hvori kun den ene part er en person omfattet af nr. l-5, forudsat den anden part er en juridisk person' in- teressentskaber, kommanditselskaber og andre ikke-registrerede virksomheder, herunder enkeltmandsvirksomheder, anses i direktivets forstand for juridiske personer. direktivet omfatter siledes alle former for erhvervsvirksomhed. af hensyn til den ensartede anvendelse af begrebet juridisk person i dansk lov- givning, er direktivet pi dette punkt implementeret siledes, at nr. 6 omfatter al- le juridiske personer, der ikke er omfattet af nr. i -5, samt enkeltmandsvirk- somheder. en enkeltmandsvirksomhed er ikke en juridisk person, men er om- fattet af reglerne p& lige fod med de juridiske personer, som i ovrigt omfattes af nr.
  59. det er i nr. 6 prreciseret, at interessentskaber og andre ikke-registrerede virksomheder, eksempelvis et aktieselskab under stiftelse, anses for juridiske personer. kun ikke-registrerede virksomheder, der udover erhvervsmrssig virksomhed, er omfattet. selvom det ikke er et krav efier direktivet, omfatter kapitel 18 a aflaler mellem to personer omf-attet af nr.
  60. hvad angir aftaler mellem to personer, der alene er omfattet af nr. 6, er der dog i $ 58 e, stk. 3, fbretaget en prrecisering af, hvil- ke typer forpligtelser der anses for finansielle forpligtelser, og dermed omfattes af reglerne. bortset fra begrrensningen i hvad der anses for finansielle fbrplig- telser, behandles aftaler om flnansiel sikkerhedsstillelse og slutafregning samt aftaler om lsbende netting mellem to juridiske personer omfattet af nr. 6 pi samme mide som aftaler, hvori en eller begge parter er omfattet af nr. l-
  61. som folge heraf vil det itilfelde, hvoren afiale om finansiel sikkerhedsstillelse eller om slutafregning bedommes efter dansk ret, ofte ikke vrere nodvendigt at fastsli, om en juridisk person er omfattet af nr. i -
  62. -23 - af de specielle bemerkninger til vrerdipapirhandelslovens $ 58 l, stk. 2, jf. lovforslag nr 1112003, fremgir bl.a. folgende: "lfolge stk. 2 kan sikkerhed efter stk. i for markedsbetingede endringer i gael- dens stsrrelse ikke omstsdes efter konkurslovens $
  63. det er dog en forudsret- ning, at sikkerheden er stillet uden unsdigt ophold efter, at sikkerhedshaver ef- ter aftalen havde krav pi at fi sikkerheden stillet. det afgorende er siledes ik- ke, hvorn6r den markedsforirsagede rendring indtridte, men derimod hvorn&r pligten til at stille sikkerhed indtr6dte. denne forskel har betydning for aftaler, hvor der fsrst er pligt til at stille sikkerhed, nar den akkumulerede markedsren- dring nir et vist minimumsbelsb. det forudsrettes siledes, at det fremgir af af- talen om finansiel sikkerhedsstillelse, i hvilke tilfrelde pligten til at stille sik- kerhed eller supplerende sikkerhed udlsses. i kravet om, at sikkerheden skal stilles uden unsdigt ophold, ligger, at sikkerheden skal stilles si hurtigt, som det praktisk er muligt. i nogle tilfrelde kan det ske samme dag, pligten til at stil- le sikkerhed indtridte, mens der i andre tilfelde bl.a. p& grund af tidsforskelle kan vrere tale om en periode pi op til nogle dage." i forbindelse med implementeringen af collateral-direktivet nedsatte okonomi- og er- hvervsministeriet en arbejdsgruppe bl.a. med henblik pi afklaring af omfanget af gennem- forelsesforpligtelser, som direktivet palagde medlemsstaterne. af rapporten fremgir bl.a.: "supplerende sikkerhedsstillelse direktivet har som udgangspunkt kun til formil at forhindre anvendelse af re- levante objektive omstsdelsesregler. artikel 8.4 fastslir derfor, at direktivet ik- ke berorer almindelige bestemmelser i medlemsstaternes lovgivning vedrsren- de omstsdelse af transaktioner, selv om disse er foretaget indenfor omstsdel- sesperioden. utilborlige eller svigagtige dispositioner kan sflledes fortsat om- stodes, ogsa selv om der er tale om en type dispositioner, der som udgangs- punkt falder ind under direktivets bestemmelser.
  64. beskyttelse af supplerende sikkerhedsstillelse ved markedsbetinge- de rendringer i sikkerheders eller fordringers vrerdi 12.l direktivetsindhold artikel 8.3.a giver parterne i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse mulighed for at aftale, at der skal stilles sikkerhed eller supplerende sikkerhed, hvis vrer- dien af fordringer og/eller sikkerheder aendrer sig, uden at den for vrerdiren- dringerne stillede sikkerhed efterfolgende kan omstsdes. bestemmelsen tager sigte pi at beskytte mod objektive omstsdelsesregler, jf. preamblens nr.
  65. konkurslovens $ 70 er et eksempel pi en sidan objektiv omstodelsesregel. -24- det fremgir af artikel 8.3.ii, at sikkerhedsstillelse for en forogelse af en for- drings verdi ikke kan omstodes, alene fordi selve fordringen er stiftet f'sr det tidspunkt, hvor den sikkerhed, der skal drekke verdirendringen, stilles. 12.3 arbejdsgruppens overvejelser om supplerende sikkerhedsstillelse ved markedsbetingede rendringer i sikkerheders og fordringers vrerdi ifolge lovudkastets $ 58 l, stk. 2, kan sikkerhed for markedsbetingede rendrin- ger i geldens stsrrelse ikke omstsdes efter konkurslovens $
  66. det er dog en forudsaetning, at sikkerheden er stillet uden unsdigt ophold efter, at sikker- hedshaver efter aftalen havde krav pi at f& sikkerheden stillet. arbejdsgruppen finder, at et sidant krav er nodvendigt for at sikre imod, at parterne kan speku- lere i yderligere vrerdirndringer, hvilket kan fsre til at ovrige kreditorers inte- resser tilsidesrettes. et krav om, at sikkerheden skal stilles uden unsdigt ophold fremg6r ikke eksplicit af direktivet, men det er arbejdsgruppens vurdering, at et s&dant krav ikke er i strid med direktivet. ... i kravet om, at sikkerheden skal stilles uden unsdigt ophold, ligger, at sik- kerheden skal stilles si hurtigt, som det praktisk er muligt efter det tidspunkt, hvor supplerende sikkerhed skal stilles i henhold til aftalen om finansiel sik- kerhedsstillelse. i nogle tilfelde kan sikkerhedsstillelsen ske samme dag, mens det i andre tilfrelde bl.a. p& grund af tidsforskelle kan tage flere dage at gen- nemfsre sikkerhedsstillelsen. en sikkerhedsstillelse, der med hjemmel i aftalen er foretaget som folge af en markedsforirsaget rendring, vil formentlig blive anset for ordinrer og dermed ikke for utilborlig, medmindre det undtagelsesvis kan pivises, at sikkerheds- stillelsen er foretaget for at begunstige sikkerhedshaver pi de ovrige kreditorers bekostning." artikel 8, stk. 3, i collateral-direktivet (europa-parlamentets og ridets direktiv 2oo2l47lef af
  67. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse) har folgende ord- lvd: "artikel i tilfrelde, hvor visse insolvensbestemmelser ikke finder anvendelse
  68. hvis en aftale om finansiel sikkerhed omfatter: a) en forpligtelse til at stille finansiel sikkerhed eller supplerende finansiel sik- kerhed for at tage hensyn til rendringer i vrerdien af den finansielle sikkerhed eller i stsrrelsen af de relevante finansielle forpligtelser, eller b) ... sikrer medlemsstateme, at etableringen af finansiel sikkerhed, supplerende fi- nansiel sikkerhed eller substituerende finansiel sikkerhed i henhold til en sidan forpligtelse eller ret ikke anses for ugyldig, ikke kan omstsdes og ikke kan an- nulleres alene pi det grundlag: -25 - i) at sikkerheden blev stillet pi datoen for indledningen af likvidation eller sa- neringsfbranstaltninger, men forud for afsigelsen af den retsafgorelse eller det dekret, der udlsser denne indledning, eller i en n&rmere fbstsat periode forud for indledningen af likvidation eller saneringsforanstaltninger eller forud for afsigelsen af en retsafgsrelse eller et dekret eller ivrerksrettelsen af enhver an- den foranstaltning eller enhver anden begivenheds indtrreden under en likvida- tion eller saneringsforanstaltninger, og/eller ii) at de relevante f-rnansielle forpligtelser blev pidraget fbrud fbr datoen fbr etableringen af den t'inansielle sikkerhed, den supplerende finansielle sikkerhed eller den substituerende flnansielle sikkerhed," af betragtning l6 til direktivet fremgir: "den sunde tnarkedspraksis, som tilsynsmyndighederne stotter, ifolge hvilken deltagerne pi det finansielle marked anvender aftaler om supplerende finansiel sikkerhed til at styre og begrense deres kreditrisiko pi hinanden gennem mark- to-market beregninger af den aktuelle markedsverdi af krediteksponeringen og vrerdien af den finansielle sikkerhed og pe grundlag heraf anmoder om supple- rende finansiel sikkerhed eller giver overskydende finansiel sikkerhed tilbage, bor beskyttes mod visse objektive omstsdelsesregler. det samme grlder mu- ligheden for at substituere aktiver, der er stillet som finansiel sikkerhed, med andre aktiver af samme verdi. hensigten er udelukkende at sikre, at etable- ringen af supplerende eller substituerende finansiel sikkerhed ikke kan anfreg- tes alene pi det grundlag, at de relevante finansielle forpligtelser bestod, flar den finansielle sikkerhed blev stillet, eller at den finansielle sikkerhed blev stil- let i lobet af en nrermere fastsat periode. dette er dog ikke til hinder for, at det i henhold til national lovgivning skal vere muligt at anfregte aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse eller etableringen af finansiel sikkerhed i forbindelse med den oprindelige etablering, suppleringen eller substitueringen af den finansielle sikkerhed, f.eks. nir denne etablering, supplering eller substituering er sket med det formil at stille andre kreditorer dirligere (dette drkker bl.a. sogsmil begrundet i svig eller tilsvarende omstsdelsesregler, som mitte vrre geldende i en nrermere fastsat periode). vrerdipapirhandelsloven blev ophevet ved lov om kapitalmarkeder, som tridte i kraft den
  69. januar20l8, jf. lovbekendtgorelse nr.12 af
  70. januar20l8 $ 258, stk. i og
  71. $ 202, stk. 2, i kapitalmarkedsloven har folgende ordlyd: "stk.
  72. sikkerhed, der er stillet for endringer i vrrdien af sikkerheder eller fbrdringer, som er indtradt efter aflalens indg6else og skyldes markedsbetingede forhold, kan ikke omstsdes etier $$ 70 eller 72 i konkursloven, hvis den stillede sikker- hed er stillet uden unsdigt ophold, efter at kravet pi sikkerhed kunne gores geldende. omstsdelse under betingelser som n&vnt i s 72 i konkurslovens kan dog ske, hvis sikkerhedsstillelsen ikke fi'emstod som ordiner." -26- finans danmark afgav den
  73. januar 2017 et horingssvar i forbindelse med udkast af l4 december 2016 til forslag til lov om kapitalmarkeder, hvori finans danmark foreslog, at sikkerhed stillet inden for en aftalt "grace period" skulle v&re uomstodelig. af erhvervsministeriets horingsnotat af
  74. marts 2017 vedrsrende bl.a. lov om kapital- markeder fremgir bl.a.: " 3.
  76. reglerne om finansiel sikkerhedsstillelse og slutofregning finansdanmark og borsmreglerforeningen foreslir en rekke tilpasninger til forslaget til $ 202 i kml, hvorefter finansiel sikkerhed, der er stillet for en- dringer i vrerdien af finansielle sikkerheder eller fordringer, som er indtredt ef- ter aftalens indg6else og som skyldes markedsbetingede forhold, ikke kan om- stsdes under visse betingelser. kommentar efter en gennemgang af horingssvarene er forslaget til $ 202, stk. 2, i kml blevet taget op til genovervejelse. pi baggrund herafvurderes det hensigts- mressigt at understrege i bemrerkningerne til $ 202, stk. 2, at bestemmelsen omfatter alle markedsfor&rsagede vrerdiendringer, som er indtridt efter afta- lens indgielse. landsrettens begrundelse og resultat sporgsmfilet for landsretten ero hvorvidt det forhold, at betalingerne den
  77. december 2014 og
  78. januar 2015 i henhold til parternes aftale om finansiel sikkerhed fandt sted henholdsvis tre og fire hverdage efter modtagelsen af pikrav ("margin call"), indebrrer, at betalingerne har karakter af omstodelige sikkerhedsstillelser. sporgsm6let indeberer en stillingtagen til, hvorledes vrrdipapirhandelslovens $ 58 b, nr. 6, og $ 58 l, stk.2, jf. kon- kurslovens $ 70, skal fortolkes. herunder i hvilket omfang det kan og skal tillregges betyd- ning, at bestemmelsen i verdipapirhandelslovens $ 58 1 er en gennemforelse af collateral- direktivets artikel 8, stk. 3, litra a. det kan legges til grund, at begge parter pfl tidspunktet for indg6elsen af aftalerne om fi- nansiel sikkerhed var omfattet af den dagaeldende verdipapirhandelslovs $ 58 b, nr. 6, og at partemes aftale derfor ikke var omfattet af anvendelsesomridet for collateral-direktivet, men af de dagreldende bestemmelser i vrerdipapirhandelslovens kap. l8 a. efter forarbej- derne til vrerdipapirhandelslovens $ 58 b, nr. 6, skal direktivets regler ogsf; skal finde an- vendelse i tilfrelde, hvor begge parter i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse er omfattet af vrerdipapirhandelslovens $ 58 b, nr.
  79. landsretten finder imidlertid, at der ikke grund- lag for at foretage direktivkonform fortolkning af de danske bestemmelser, der ligger uden -27 - for direktivets anvendelsesomr&de, i en situation som denne, hvor lovgiver i forbindelse med direktivets implementering har stillet andre krav, end dem der eksplicit folger af di- rektivet, og hvor lovgiver er af den opfattelse, at de danske regler er implementeret direk- tivkonformt. henset hertil skal sagen afgores pi baggrund af en fortolkning af de danske bestemmelser i verdipapirhandelslovens $ 58 a, stk. 2, sammenholdt med konkurslovens $ 70, og det tillegges s&ledes ikke betydning, at bestemmelsen i vrerdipapirhandelslovens $ 58 i var en gennemfsrelse af collateral-direktivets artikel 8, stk. 3, litra a. det bemrerkes, at landsretten ikke herved har taget stilling til, om der inden for direktivets anvendelsesom- r&de er sket korrekt implementering. efter konkurslovens $ 70 er udgangspunktet, at sikkerhedsstillelse, der foretages senere end 3 m6neder fsr konkursen, er omstodelig, medmindre sikkerhedsstillelsen sker samtidig med geldens stiftelse eller dog uden unsdigt ophold. i aftaleforhold som det foreliggende, hvor gaelden i sagens natur er stiftet inden, der afgives pikrav om tilpasning af sikkerheds- stillelsen i form af betaling af yderligere sikkerhedsstillelse, fulgte det af vrerdipapirhan- delslovens $ 53 1, stk. 2, at selvom sikkerhedsstillelsen er sket senere end 3 mineder fsr konkursen, skal den ikke omstsdes, hvis den er sket uden unodigt ophold. af forarbejderne til vrerdipapirhandelslovens $ 58 l, fremgir, at "uden unodigt ophold" skal forstis siledes, at sikringsakten skulle iagttages si hurtigt, som det var praktisk muligt. bestemmelsen er i al vresentligt viderefort i lov om kapitalmarkeder s 202, stk. 2, i hvilken forbindelse lovgi- ver blev prresenteret for et forslag fra finans danmark om at tage hensyn til en sikaldt "grace period" i forhold til begrebet "uden unodigt ophold", hvilket forslag ikke blev imo- dekommet. begrebet "uden unodigt ophold" i den dagreldende vrerdipapirhandelsloves $ 58 l, stk. 2, mil herefter forstis i overensstemmelse med det samme begreb i konkurslo- vens $ 70 ogden retspraksis, der knytter sig hertil. det er ubestridt, at sikkerhederne fsrst blev stillet tre og fire hverdage efter, at copenship havde modtaget pikrav herom, uagtet det af pikravene og parternes aftale fremgik, at sik- kerhedsstillelserne skulle ske senest en bankdag efter modtagelsen af pikrav. det fremgir af oversigten over "margin calls", at copenship i flere tilfelde stillede sikkerheden inden for en hverdag efter modtagelsen af et "margin call". efter fbrklaringerne fra claus finde- rup grove og kirsten espersen legger landsretten til grund, at irsagen til, at copenship ikke betalte "margin call" modtaget henholdsvis den
  80. december2014 og
  81. januar 2015 tidligere og inden for den aftalte betalingsfrist, var manglende likviditet, og siledes ikke forhold som kan tilskrives en sredvanlig forretningsgang. -28 - under disse omstrendigheder, og idet der i ovrigt ikke er grundlag for at fastsli, at det for- hold, at global risk management ikke havde indflydelse p6, hvom6r sikringsakten blev iagttaget, kan fsre til en anden vurdering, finder landsretten, at de supplerende sikkerheder, der blev stillet henholdsvis den
  82. december 2014 og23.januar 2015, ikke blev stillet si hurtigt, som det var praktisk muligt, hvorfor betalingerne er omstsdelige i medfor af kon- kurslovens $ 70, stk. l. global risk management skal dermed fralegge sig den opniede berigelse pa 303.000 usd, jf. konkurslovens $ 75, stk. l. landsretten tager siledes copenship a/s under konkurs' p&stand til folge global risk management skal betale sagsomkostninger for landsretten til konkursboet med i alt 150.000 kr. belsbet omfatter 47.400 kr. til retsafgift,97.350 kr. vedrsrer udgifter til advokatbistand og 5.250 kr. vedrsrer udgifter til oversrettelse. ved fastsrttelsen af belobet til drekning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens vrerdi taget hensyn til sagens omfang, varighed og betydning. under hensyn til sagens omstendigheder og forlob skal finans danmark betale sagsom- kostninger til konkursboet med 15.000 kr., der skal drekke konkursboets yderligere udgifter til advokatbistand som folge af biinterventionen. thi kendes for ret: a/s global risk management ltd skal til copenship a/s under konkurs betale 303.000 usd med tilhg af procesrente fra den
  83. maj
  84. i sagsomkostninger for landsretten skal a/s global risk management ltd betale 150.000 kr. til copenship a/s under konkurs. i sagsomkostninger for landsretten skal finans danmark betale 15.000 kr. til copenship a/s under konkurs. de idsmte sagsomkostninger skal betales inden l4 dage efter denne doms afsigelse. sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a. -29 - (sign.) udskriftens rigtighed bekreftes. bstre landsret, den 22-06-2018 jeanne hansen souschef publiceret til portalen d. 10-07-2018 kl. 12:46 modtagere: sagsøgte a/s global risk management ltd. holding, advokat (l) peter hedegaard knudsen, sagsøger copenship a/s, advokat (h) peter bang-olsen

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.