højesterets dom afsagt mandag den 14. maj 2012 sag 223/2010 (2. afdeling) hk danmark som mandatar for a (advokat peter breum) mod dansk erhverv som mandatar for b (advokat peter vibe) i tidligere inst

§ 2hk danmark har anført, at a har krav på efterregulering af sin løn med 700 kr.

om måneden med virkning fra den

1. september 2007, hvor hun vendte tilbage til sit arbejde efter forældre- orlov. dansk erhverv har på vegne af b bestridt, at der er grundlag for lønefterregulering. det følger af den dagældende ligelønslov (lovbekendtgørelse nr. 906 af
2. august 2006 om lige løn til mænd og kvinder), at der ikke på grund af køn må finde lønmæssig forskelsbe- handling sted. dette gælder både direkte og indirekte forskelsbehandling, jf. lovens § 1, stk.
3. en arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, herunder lige lønvilkår, for samme ar- bejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi, jf. § 1, stk.
4. hvis en lønmodtager, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det arbejdsgiveren at bevise, - 4 - at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, jf. § 6, stk.
5. en lønmodtager, hvis løn i strid med § 1 er lavere end andres, har krav på forskellen, jf. §
6. højesteret finder, at det udgør en direkte eller indirekte forskelsbehandling i strid med lige- lønslovens § 1, stk. 1, hvis en kvinde, der har barsels- eller forældreorlov, af denne grund bli- ver afskåret fra at få en lønforhøjelse. det er i denne situation uden betydning, om kvindens samlede løn er mindre end den samlede løn for sammenlignelige medarbejdere af modsat køn. hvis kvinden efter § 6, stk. 2, har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun som følge af sin barsels- eller forældreorlov er gået glip af en lønforhøjelse, skal arbejdsgiveren bevise, at dette ikke er tilfældet. kan denne bevisbyrde ikke løftes, har kvinden krav på efterregulering af sin løn i henhold til §
7. a gik på barsel i august 2006 og vendte tilbage fra sin forældreorlov den
8. august
9. hun blev under sin barsels- og forældreorlov ikke indkaldt til en mus- og lønsamtale, som normalt afholdes i løbet af foråret. b har anerkendt, at der herved er sket krænkelse af ligebe- handlingslovens § 4, hvorefter en arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder, skal be- handle dem lige for så vidt angår arbejdsvilkår. b afholdt i foråret 2007 mus- og lønsamtaler med alle de ansatte, som ikke var på barsels- eller forældreorlov, og i langt de fleste tilfælde resulterede samtalerne i månedlige lønstigninger, som gennemsnitligt oversteg de 700 kr., a har rejst krav om. a havde i marts 2008 en mus- og lønsamtale med sin chef michael han- sen, som resulterede i, at hun i april 2008 med virkning fra den
10. marts 2008 fik en månedlig lønstigning på 700 kr. på denne baggrund finder højesteret, at a har påvist faktiske omstændigheder, som giver an- ledning til at formode, at reglerne om ligeløn er krænket, fordi hun ikke fik en lønstigning med virkning fra den
11. september 2007, hvor hun var vendt tilbage til sit arbejde efter foræl- dreorlov, jf.

§ 6, stk.

1. dette gælder, uanset at lønnen efter overenskomstens § 4 forhandles individuelt. b må herefter bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. højesteret finder, at b ikke har ført dette bevis. a har derfor krav på en efterregulering af sin løn med virkning fra den
2. september 2007, jf.

§ 2

, og højesteret finder, at efterreguleringsbe- løbet passende kan fastsættes til 700 kr. pr. måned som påstået. - 5 - spørgsmålet om godtgørelse for krænkelse af ligebehandlingslovens § 4 b har som anført anerkendt, at ligebehandlingslovens § 4 er blevet krænket, fordi a ikke blev tilbudt en mus- og lønsamtale under sin barsels- og forældreorlov. det følger af ligebehandlingslovens § 14, at personer, hvis rettigheder er krænket ved over- trædelse af bl.a. ligebehandlingslovens § 4, kan tilkendes en godtgørelse. højesteret finder, at der kan tilkendes en godtgørelse ved siden af efterregulering i medfør af

§ 2

, og tiltræder, at godtgørelsen efter forholdets karakter er fastsat til 10.000 kr. herefter tages hverken as påstand om tilkendelse af en højere godtgørelse eller bs påstand om tilbagebetaling af den allerede tilkendte godtgørelse til følge. spørgsmålet om krænkelse af

§ 3, stk.

1 en arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om lige løn, herunder lige lønvilkår, jf. dagældende ligelønslovs § 3, stk.

1. arbejdsgiveren skal bevise, at afskedigelsen ikke er sket i strid med denne bestemmelse, hvis afskedigelsen finder sted inden 1 år efter, at lønmodtageren har fremsat krav om lige løn, jf. § 3, stk.
2. b opsagde a ved brev af
3. maj 2008 til fratræden pr.
4. oktober
5. a har gjort gæl- dende, at opsigelsen var begrundet i, at hun kort forinden havde fremsat krav om lige løn som nævnt i § 3, stk.
6. dette har b bestridt. som anført havde a i marts 2008 en mus- og lønsamtale med sin chef michael hansen, hvorefter hun i april 2008 fik besked om, at hun havde fået en månedlig lønstigning på 700 kr. med virkning fra den
7. marts
8. i en e-mail af
9. maj 2008 til michael hansen skrev a bl.a., at hun var skuffet over lønstig- ningen, og anførte, at hun ikke var indkaldt til mus-samtale under sin barsel, og at hun ikke var indstillet til mere i løn på grund af sin barsel. michael hansen svarede ved e-mail af
10. maj 2008 bl.a., at hun ikke var tilknyttet hans afdeling, mens hun var på barsel, og at det ikke var korrekt, at hun på grund af barsel ikke var indstillet til mere i løn. ved e-mail af samme dag skrev a bl.a., at det var for dårligt, at b ikke havde indkaldt hende til mus-samtale ”med - 6 - evt. lønstigninger”. hun fastholdt endvidere, at det var på grund af hendes barsel, at hun ikke var indstillet til mere i løn. michael hansen svarede ikke på denne e-mail. højesteret finder, at a ved e-mailene af
11. og
12. maj 2008 havde rejst krav om lige løn som anført i

§ 3, stk.

1. da hun blev opsagt ved brevet af
2. maj 2008, skal b her- efter bevise, at opsigelsen ikke var begrundet i hendes krav om lige løn, jf. § 3, stk.
3. det fremgår af opsigelsesbrevet, at opsigelsen skyldes ”samarbejdsvanskeligheder”. bevisfø- relsen giver imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at a inden opsigelsen havde udvist en ad- færd, der kan karakteriseres som ”samarbejdsvanskeligheder”. herefter og efter bevisførelsen i øvrigt finder højesteret, at b ikke har bevist, at opsigelsen af a ikke var begrundet i, at hun kort forinden havde fremsat krav om lige løn. a har derfor krav på en godtgørelse, der skal fastsættes ”under hensyntagen til lønmodtage- rens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt”, jf.

§ 3, stk.

1. a havde været ansat i b siden den
2. august
3. henset hertil og til forholdets karakter finder høje- steret, at godtgørelsen passende kan fastsættes til 136.358,40 kr. svarende til 6 måneders løn. konklusion og sagsomkostninger b skal efter det anførte til a betale 4.200 kr. (lønregulering), 525 kr. (feriepenge heraf), 10.000 kr. (godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14) og 136.358,40 kr. (godtgørelse efter

§ 3, stk.

3) med fradrag af det allerede betalte beløb på 44.089,60 kr., dvs. yderligere 106.993,80 kr. beløbet skal forrentes som påstået. dansk erhverv som mandatar for b skal betale sagsomkostninger for begge retter til hk dan- mark som mandatar for a med i alt 83.260 kr. heraf er advokatudgiften for begge retter fast- sat til 75.000 kr., mens retsafgiften af det vundne beløb for sø- og handelsretten er godtgjort med 3.940 kr. og for højesteret med 4.320 kr. thi kendes for ret: - 7 - b skal til a yderligere betale 106.993,80 kr. med procesrente af 700 kr. fra

1. september 2007, af 700 kr. fra
2. oktober 2007, af 700 kr. fra
3. november 2007, af 700 kr. fra
4. de- cember 2007, af 700 kr. fra
5. januar 2008 og af 700 kr. fra
6. februar 2008 samt af resten fra den
7. februar
8. a frifindes for bs selvstændige påstand om betaling af 10.000 kr. i sagsomkostninger for sø- og handelsretten og højesteret skal dansk erhverv som mandatar for b betale 83.260 kr. til hk danmark som mandatar for a. de idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.