Obsah (4)

§ 218§ 137§ 126§ 147

dom afsagt den 31. maj 2013 i sag nr. bs 43c-3123/2012: advokat a københavn k mod advokatnævnet kronprinsessegade 28 1306 københavn k sagens baggrund og parternes påstande denne sag er anlagt den 6. j

§ 218a. oplysningerne i sagen advokatnævnet afsagde den 3.

juli 2012 følgende kendelse: "sagens parter: i denne sag har advokat c klaget over advokat a, københavn. sagens tema: advokat c har klaget over, at advokat a har tilsidesat god advokatskik ved at lade indgive og opretholde en konkursbegæring mod advokat c, selvom denne bestred det krav, der lå til grund for begæringen. datoen for klagen: klagen er modtaget i advokatnævnet den

1. august
2. sagsfremstilling: det fremgår af sagen, at advokat c i november 2008 indgik aftale med x advokater aps ved advokat a om et samarbejde som ”associeret partner” med henblik på senere indtræden som egentlig partner. advokat c havde ifølge aftalen ret til at indtræde som partner, når hun indenfor 12 sammenhængende måneder opnåede en omsætning på minimum 2 mio. kr.. som associeret partner skulle advokat c arbejde fra advokatselskabets lokaler … i københavn, hvor hun fik stillet it-udstyr m.v. til rådighed, således at hun kunne drive sin advokatforretning på normale vilkår. hun skulle afregne 40% af sin salærindtægt til selskabet og var forpligtet til at afregne og registrere al sit advokatarbejde via selskabets system. - 2 - væsentlige beslutninger for selskabets drift – som havde indflydelse på driften på langt sigt og således indflydelse for en eventuel partner – skulle drøftes mellem hende og selskabet. samarbejdet kunne gensidigt opsiges med 3 måneders varsel. der var knyttet en kundeklausul med konventionalbod til kontrakten. samarbejdet blev påbegyndt den
3. januar 2009, men den
4. februar 2010 forlod advokat c lokalerne og samarbejdet. der er forskellige forklaringer om forløbet af samarbejdet og baggrunden for dets ophør. advokat a har fremlagt en af ham udfærdiget oversigt over advokat cs omsætning i 2009, der angivelig har udgjort 1.045.866 kr. dette var for lidt til, at hun kunne blive optaget som partner, hvilket ifølge advokat a skabte dårlig stemning og var baggrunden for det følgende forløb. advokat c bestrider opgørelsens rigtighed og gør gældende, at hun under samarbejdet kun én gang har fået betaling af x advokater aps af de pålydende beløb i henhold til hendes fakturaer, og da det kun var advokat a og dennes bogholder, der havde adgang til x advokater aps’ bankkonti og bogholderi, kunne hun ikke kontrollere advokat as forklaringer. advokat c mener i øvrigt at have et betydeligt beløb til gode i uafregnede salærer. i december 2009 ansatte advokat a advokat ... på kontoret, efter advokat cs oplysning uden at have drøftet ansættelsen med hende. omkring samme tidspunkt bortviste advokat a en anden advokat på kontoret, igen uden at havde drøftet det med advokat c. ved e-mail af
5. februar 2010 til advokat c skrev advokat a: ”kære c. skal vi lige prøve at få stukket hovederne sammen i morgen efter vores juristmøde. jeg kan mærke, at du fortsat er lidt trykket i relation til vores interne drøftelser, hvilket ikke giver en optimal arbejdssituation på kontoret… jeg havde håbet, at du havde givet mig fakturaerne i mandags, således at vi kunne få dem sendt til revisor i relation til afklaring af det økonomiske. jeg skal nok love dig, at vi får afklaret det økonomiske med lysets hast. […].” i en e-mail af
6. februar 2010 bad advokat c advokat a om, til brug for hendes afgivelse af klientkontoerklæring, at sende hende en udskrift af klientkontoen af d.d.. hun modtog en udskrift, hvorefter saldo ved dagens start udgjorde kr.
7. der var endvidere et negativt tilsvar på 1.858.856,35 kr. i en e-mail af
8. februar 2010 anførte advokat c til advokat a med kopi til selskabets revisor, at det efter udskriften så ud til, at pengene ikke var på klientkontoen, og hun bad ham derfor om sammen med revisoren at redegøre for tallene, herunder fremlægge udskrift af bankkontoren med klientmidlerne pr.
9. december 2009 og pr. d.d.. den
10. februar 2010 blev der afholdt et møde, hvor også advokat ... ønskede at deltage og – ifølge advokat c – bad om at se dokumentation for klientmidlerne. advokat a nægtede hende dette og forlangte, at hun forlod mødet. - 3 - i en e-mail af
11. februar 2010 til advokat c skrev advokat a, at han som følge af uroen og diskussionerne imellem dem på kontoret opsagde deres samarbejdsaftale (med aftalens frist på 3 måneder). det var op til hende, om hun ville lave en ny samarbejdsaftale med x advokater eller finde et andet sted at arbejde fremover. advokat c svarede i en e-mail, at de skulle holde fast i det aftalte på mødet om, at han ville sende hende en udskrift af klientbankkontoen pr.
12. december 2009 og pr. d.d.. hun foreslog, at de skulle fortsætte med at passe deres forretninger ”i god stil med smil”. samme dag sendte x advokater aps’ revisor en e-mail til advokat a. det fremgår af e- mailen, at revisoren bekræftede, at hans besøg i forbindelse med den løbende revision ikke havde givet anledning til bemærkninger vedrørende klientkontoen. på det print, der blev lagt til grund for den daglige regulering, var der henvist til en forkert konto i bogholderiet, hvilket umiddelbart kunne give den opfattelse, at der var en manko i forbindelse med klientkontoen. ved deres løbende revision havde revisoren imidlertid konstateret, at klienttilsvaret passede. som følge af den rejste dialog om klientkontoen ville han fremrykke sit besøg og komme, så snart de havde fået bekræftelse fra bogholderen på, at bogføringen var færdig. advokat a videresendte straks revisorens e-mail til advokat c. advokat ... havde – ifølge advokat c – fået en skriftlig advarsel af advokat a med påbud om ikke at spørge yderligere til klientmidlerne, og da hun ikke overholdt dette, bortviste advokat a hende samme dag, angivelig under dramatiske omstændigheder. advokat a har oplyst, at han på grund af advokat ...s opførsel på mødet opsagde og fritstillede hende og forlangte, at hun skulle forlade kontoret. lørdag den
13. februar 2010 forlod advokat c advokatkontoret med sine ejendele, hvilket hun meddelte advokat a ved sms. ifølge hende svarede han samme dag ved sms, at han accepterede, at hun havde forladt kontoret, og at samarbejdet var ophørt. i en e-mail af
14. februar 2010 til advokat a skrev advokat c bl.a.: ”helt formelt kontraopsiger jeg vores samarbejdsaftale med omgående virkning iht. §§ 5 [om salærdeling og –afregning], 12.1 [om indtræden i partnerskab] og 12.5 [om deltagelse i væsentlige beslutninger]. således foreligger der en række hævebegrundende misligholdelser, som jeg vil uddybe om nødvendigt. det er dog ikke min intention at gå mere ind i det, medmindre du ønsker det. […].” advokat a henvendte sig herefter til advokat ..., som på advokat as vegne bl.a. afkrævede advokat c tabt salærindtægt frem til den
15. juni
16. advokat c svarede i brev af
17. marts 2010 til advokat ... bl.a., at hun fastholdt, at hun var berettiget til at opsige samarbejdsaftalen med frafald af opsigelsesvarsel, og at advokat a havde accepteret dette. hun anførte endvidere, at hun kun havde medtaget sager fra egne kunder ved flytningen, hvorfor hun afviste krav på betaling af konventionalbod. hun afviste endvidere kravet om betaling af salær frem til den
18. juni 2010, idet hun tværtimod mente, at hun havde penge til gode. - 4 - ved brev af
19. april 2010 til advokat c skrev advokat ... bl.a., ”indledningsvis skal jeg på baggrund af min gennemgang af sagen afvise, at der foreligger ”hævebegrundende misligholdelser” som påstået i deres e-mail af
20. februar
21. der er intet i sagen, som støtter deres påstand, som i bedste fald er udokumenteret.” advokat ... rejste krav om betaling til x advokater aps af 375.000 kr. for tabt salærafregning for tiden
22. marts til
23. maj 2010, og 160.087,50 kr. for ikke afregnede salærindtægter for den forudgående tid. han tog endvidere forbehold om at gøre kundeklausulen gældende. da advokat c ikke svarede, bragte advokat ... sit brev i erindring i brev af
24. april 2010 og anmodede hende om – hvis hun ikke ønskede at drøfte en forligsmæssig løsning – at oplyse, om stævning kunne sendes til hende til frafald af kald og varsel. advokat c var i mellemtiden ved retten i hillerøds dom af
25. marts 2010 blevet dømt til at betale 55.558,69 kr. med renter og omkostninger til d af 2005 aps, hvor hun tidligere havde lejet lokaler, og hvor der havde været tvist i forbindelse med fraflytningen. hun ankede ikke dommen, men betalte heller ikke. d af 2005 aps var repræsenteret ved advokat b, og denne og advokat a kom i forbindelse med hinanden, idet advokat a ønskede kopi af domsudskriften. d af 2005 aps havde ifølge advokat b allerede anmodet denne om at indlede konkursskridt mod advokat c, og kort tid efter tilsendelse af udskriften – den
26. maj 2010 ifølge advokat a – aftalte advokat b og advokat a, at advokat b skulle indgive konkursbegæringen på vegne af både d af 2005 aps og x advokater aps. omkostningerne skulle deles ligeligt mellem parterne. henholdsvis den
27. maj og den
28. juni 2010 sendte advokat b to rykkere på vegne af d af 2005 aps og x advokater aps, hvor han afkrævede advokat c 51.106,31 kr. til centeret og 635.087,50 kr. til x advokater aps, idet der nu også blev krævet betaling af en konventionalbod på 100.000 kr. i henhold til samarbejdsaftalens kundeklausul. advokat b anmodede tillige advokat c om fremsende økonomiske oplysninger vedrørende sin virksomheds og sine personlige likvide forhold, jf. konkurslovens §
29. hvis advokat c ikke betalte inden 10 dage, så han sig nødsaget til at indlede inkassoskridt mod hende. advokat c svarede ikke. den
30. juli 2010 indgav advokat b på begge klienters vegne konkursbegæring mod advokat c til sø- og handelsretten. den
31. og den
32. august 2010 betalte advokat c gælden til d af 2005 aps, og konkursbegæringen fra denne blev trukket tilbage. i en e-mail af
33. august 2010 til advokat b skrev advokat c, at hun opfordrede advokat a til, hvis han mente at have et krav mod hende, at udtage sædvanlig stævning og foretage bevisførelse for civilretten. i en e-mail af
34. august 2010 til advokat a skrev advokat c, at hun ikke var enig med ham i, at han havde noget krav på hende, og hun afviste, at der var belæg for at foretage modregning. - 5 - den
35. september 2010 blev der afholdt retsmøde i sø- og handelsretten til behandling af konkursbegæringen fra x advokater aps. advokat c bestred både kravet og at hun var insolvent. både hun og advokat b fremlagde et antal bilag og begærede parts- og vidneforklaringer. sagen blev berammet til senere foretagelse. samme dag oplyste advokat b ved fax til sø- og handelsretten med kopi til advokat c, at han udtrådte af sagen, der ville blive videreført af advokat a. den
36. september 2010 udtog advokat c stævning mod x advokater aps med påstand om betaling af 281.640 kr. + renter for tilgodehavende salærindtægter. stævningen indeholder en nærmere redegørelse for forløbet af parternes samarbejde og grundene til, at advokat c mente, at der forelå hævebegrundende misligholdelse fra advokat as side. den
37. oktober 2010 anlagde advokat c sag mod d af 2005 aps med påstand om erstatning for uberettiget konkursbegæring. den
38. oktober 2010 afsagde sø- og handelsretten kendelse om, at konkursbegæringen fra x advokater aps mod advokat c ikke blev taget til følge. det fremgår af kendelsen, at ”x advokater aps’ mulige krav støttes på en påstand om misligholdelse af en samarbejdsaftale og er samlet opgjort til ca. 635.000 kr. kravet har løbende været bestridt af advokat c, der har gjort gældende, at ophævelsen af samarbejdet skyldes misligholdelse fra modpartens side, ligesom der er anlagt retssag om et muligt modkrav på knap 282.000 kr. advokat c ejer ifølge det oplyste en fast ejendom med en friværdi på minimum 700.000 kr. samt et køretøj til en værdi af 600.000 kr. henset til kravets karakter, der i det hele er bestridt, sammenholdt med oplysningerne om advokat cs formue, finder skifteretten, at x advokater aps ikke har godtgjort, at konkursbetingelserne er opfyldt, hvorfor begæringen ikke tages til følge.” ved sø- og handelsrettens dom af
39. juli 2011 blev x advokater aps frifundet for et krav fra advokat c om betaling af erstatning og godtgørelse for tort i anledning af konkursbegæringen mod hende, jf. konkurslovens §
40. advokat a havde bl.a. forklaret, at han kendte advokat cs ikke helt nye bil, men ikke havde mulighed for at søge oplysninger på den i bilbogen, fordi det krævede ejerens fødselsdato, som han ikke kendte. han havde trukket en tingbogsattest på advokat cs ejendom i fredensborg, som var behæftet med lån for 4,6 mio. kr., mens den seneste offentlige vurdering lød på 2,6 mio. kr. i rettens afgørelse står bl.a.: ”skifteretten lægger […] til grund, at sagsøgte inden indgivelsen af konkursbegæringen havde trukket en tingbogsattest på den af sagsøger ejede faste ejendom, beliggende ... , 3480 fredensborg, og at sagsøgte sendte to rykkerskrivelser, som begge forblev ubesvarede. i rykkerskrivelserne blev sagsøger opfordret til at fremkomme med relevante oplysninger, som var nødvendige for sagsøgtes insolvensbedømmelse, idet sagsøgers regnskaber mv. ikke var offentligt tilgængelige på det pågældende tidspunkt. der forelå tillige en endelig dom, som var ubetalt af sagsøger, hvilket forhold sagsøgte havde kendskab til. skifteretten finder ikke, at der i det foreliggende tilfælde kan stilles krav om, at sagsøger som konkursrekvirent skulle have ladet en ejendomsmægler vurdere den faste ejendom forud for konkursbegæringens indgivelse, ligesom opslag i bilbogen ikke var praktisk muligt eller relevant. det er sagsøger som konkursrekvirent, som har bevisbyrden for, at konkursbetingelserne er opfyldt. i det - 6 - foreliggende tilfælde finder skifteretten, at sagsøgte har foretaget en forsvarlig undersøgelse af sagsøgers økonomiske forhold, og at sagsøgte derfor har udvist den fornødne agtpågivenhed [….]” ved dom af
41. august 2011 bestemte sø- og handelsretten, at d af 2005 aps skulle betale godtgørelse for tort og erstatning til advokat c med 35.000 kr. for uberettiget indgivelse af konkursbegæring. advokat b havde oplyst, at han ikke havde foretaget egentlige undersøgelser af advokat cs private økonomi, ej heller undersøgelser af tingbogen eller bilbogen. der blev ved dommen bl.a. lagt vægt på, at selskabet havde sendt advokat c to rykkerskrivelser inden konkursbegæringen, men ikke foretaget andre undersøgelser af hendes økonomi, herunder ikke forsøgt at trække tingbogsattest vedrørende hendes faste ejendom eller udskrift af bilbogen. der blev endvidere lagt vægt på, at advokat c havde betalt sin gæld umiddelbart efter, at hun var kommet hjem fra sin ferie. det fremgår af dommen, at det var særligt krænkende for advokat c, at der var indgivet konkursbegæring mod hende, fordi hun var advokat. parternes påstande og anbringender: klager: advokat c har påstået, at advokat a har tilsidesat god advokatskik ved at lade indgive og opretholde en konkursbegæring mod hende, selvom hun bestred det krav, der lå til grund for begæringen. advokat c har gjort gældende, at hendes indsigelser mod x advokater aps’ krav og hendes eget modkrav ikke var temerære, tværtimod. advokat a kendte dem og baggrunden for dem, men valgte alligevel at lade advokat b indgive konkursbegæring mod hende i anledning af kravet, og da advokat b senere trak sig fra sagen, fastholdt advokat a selv begæringen for skifteretten. dette var i klar strid med konkursloven og retspraksis i den forbindelse. en bestridt fordring skal behandles i civilretten med bevisførelse og ikke i forbindelse med behandling af en konkursbegæring. anvendelsen af konkursinstituttet var særligt grov, fordi advokat a valgte at fastholde konkursbegæringen, fordi blot rygterne om, at der var indgivet konkursbegæring mod advokat c, var invaliderende for hendes omdømme som advokat, og fordi det i yderste konsekvens kunne koste hende levebrødet, jf.

§ 137, jf.

§ 119, stk. 2, nr.

1. advokat c har for så vidt angår sin e-mail af
2. februar 2010 til advokat a gjort gældende, at hun fra advokat a havde hørt, at han i 2008 havde fået en påtale af advokatrådet for manglende overholdelse af klientkontovedtægten. hun har endvidere oplyst, at selskabets revisor svarede hende telefonisk, at bilagsmaterialet ”ikke så rigtigt ud”. indklagede: advokat a har påstået afvisning, subsidiært frifindelse. til støtte for sine påstande har advokat a bl.a. anført, at sagen det meste af tiden er behandlet af advokat e og advokat b og ikke af advokat a eller x advokater aps. mens advokat e var ved at udarbejde stævning mod advokat c, oplyste advokat b advokat a om, at han var instrueret om at udtage konkursbegæring mod advokat c og tilbød at tage x advokater aps’ krav med i denne, hvorfor konkursbegæringen for selskabets vedkommende ikke var chikanøst funderet. hverken advokat a eller x advokater har indgivet konkursbegæringen eller opfordret til det, men er selv blevet opfordret til det. advokat a var ikke advokat for x - 7 - advokater aps i forbindelse med konkursbegæringens indgivelse, og han kan derfor ikke have tilsidesat advokatetiske forpligtelser i den forbindelse. betingelserne for at indgive konkursbegæring var i øvrigt opfyldt, bl.a. idet x advokater aps’ krav havde den fornødne klarhed og eksistens. advokatnævnets behandling: sagen har været behandlet på et møde i advokatnævnet med deltagelse af 7 medlemmer. nævnets afgørelse og begrundelse: advokatnævnet har ikke fundet anledning til at afvise klagen. det følger af

§ 126, stk.

1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik. ved indgivelse af konkursbegæring følger det heraf bl.a., at rekvirentens advokat har pligt til forinden at foretage en rimelig undersøgelse af, at konkursbetingelserne er opfyldt, herunder, at det med nogen klarhed må antages, at fordringen eksisterer, og at skyldneren er insolvent. advokat c har begrænset sin klage til det første punkt, og advokatnævnet tager derfor ikke stilling til, hvorvidt der er foretaget tilstrækkelig undersøgelse af advokat cs solvens. advokatnævnet har lagt vægt på, at advokat a ikke selv indgav konkursbegæringen mod advokat c, men at han som den reelle indehaver af x advokater aps instruerede advokat b om at indgive begæring – også på vegne af x advokater aps. kravet havde direkte forbindelse med advokat as virksomhed som advokat, og han har derfor et selvstændigt ansvar som advokat, jf.

§ 126, stk.

1, for, at betingelserne var opfyldt for så vidt angår x advokater aps’ krav. advokatnævnet har endvidere lagt vægt på, at advokat a havde fuldstændigt kendskab til x advokater aps’ krav mod advokat c og baggrunden for det, og at han havde det samme kendskab til advokat cs modkrav og dets baggrund. efter det, der er oplyst i denne klagesag, er det klart, at advokat cs indsigelser ikke kunne afvises som blot temerære, men skulle behandles ved en civil retssag med den dertil hørende bevisførelse. advokat a har på den baggrund tilsidesat god advokatskik, jf.

§ 126, stk.

1, og advokatnævnet pålægger derfor i medfør af

§ 147c, stk.

1, advokat a en bøde på 20.000 kr. ved bødefastsættelsen har advokatnævnet som skærpende omstændighed lagt vægt på advokat as fulde kendskab til forholdene, til hans fastholdelse af konkursbegæringen og personlige indtræden – også efter det indledende retsmøde i sø- og handelsretten – samt til begæringens potentielt særligt skadelige virkning for c som advokat. advokat a kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf.

§ 147

d. herefter bestemmes: advokat a pålægges en bøde på 20.000 kr." forklaringer - 8 - der er afgivet forklaring af a. a vedstod sin forklaring som gengivet i sø- og handelsrettens dom af

1. juli 2011 og forklarede supplerende, at han ikke har opfordret nogen til at indgive konkursbegæring, før han fik en mail om, at en anden rekvirent ville indgive konkursbegæringen. han ville derfor ikke udtage den planlagte stævning, men gik i stedet med på konkursbegæringen på grundlag af det ubetalte domskrav. parternes synspunkter advokat a har i påstandsdokumentet anført følgende: til støtte for påstanden gøres det gældende, at princippet om lex certa finder anvendelse og at forudsætningen for at kunne straffe sagsøger er, at der foreligger en overtrædelse af en klar og utvetydig regel, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag, at sagsøger ved sø- og handelsretten er frifundet for at have handlet ansvarspådragende ved indgivelse af konkursbegæringen, at sagsøger ikke har overtrådt de i retspraksis skabte advokatetiske regler for advokaters indgivelse af konkursbegæringer som er:
2. fordringens klarhed a. fordringen skal blot ikke være uvis, jf. u.2000.1320.h b. det er underordnet, om fordringen er bestridt ved indgivelse af kon- kursbegæringen, jf. vestre landsrets dom af
3. april 1999 i b-0044- 98
4. retlig interesse
5. inkassovarsler skal være iagttaget
6. der skal være lavet solvensundersøgelser af debitor og tingbøger skal checkes.
7. der skal ikke være stillet sikkerhed. det gøres i denne forbindelse gældende; ad. fordringen at fordringen efter højesteretspraksis blot ”ikke må være uvis”, jf. u.2000.1320.h, at det efter landsretspraksis er underordnet om fordringen er bestridt, jf. vestre landsrets dom af
8. april 1999 i b-0044-98, at der under alle omstændigheder overlades retsanvenderen – her rekvirenten – plads til at skønne uden at retsanvenderen herved ifalder bøde eller ansvar, så længe skønnet er begrundet i saglige kriterier, at fordringen havde tilstrækkelig klarhed efter rekvirentens skøn, at fordringen havde tilstrækkelig klarhed efter advokatfirmaet fs skøn, at fordringen forsat er særdeles klar og forsat kræves indkasseret af sagsøger, men at advokat c til dato har begæret sagen udsat i 1 år, hvorfor fordringen – som nærmere opgjort i sagen bilag 4 – er tilstrækkelig klar til at danne grundlag for konkursbegæringen. - 9 - ad. opfordring til indgivelse og strafskærpende omstændighed at det, jf. sagens bilag 9, kan lægges til grund, at advokat b opfordrede sagsøger til at medindgå i advokat bs konkursbegæring mod advokat c, at sagsøger således ikke har opfordret advokat b til at indgive konkursbegæring mod advokat c, men derimod selv er blevet opfordret hertil, at det, jf. sagens bilag 9, kan lægge til grund, at sagsøger – efter at f havde fået til opdrag at udfærdige stævning – i e-mail af
9. april 2010 blev orienteret af advokat b, at denne – af sin klient – var blevet instrueret i at indgive konkursbegæring mod advokat c på baggrund af et fundament bestående af en ubetalt dom, at dette var begrundelsen for, at sagsøger bedte advokatfirmaet f om at sende opgørelsen af kravet til advokat b og acceptere at indestå for 50 % af garantien, at det på ingen måde ville give mening for sagsøger at udtage stævning mod advokat c, når sagsøger havde vished for, at der ville blive indgivet konkursbegæring mod advokat c på baggrund af en ubetalt dom, at sagsøger således har haft en saglig grund til at lade advokat b indgive konkursbegæringen på vegne af sagsøger, at advokat c først betalte bs anden klient 2 dage inden mødet i sø- og handelsretten, at betaling af en kreditor 2 dage før konkurssagens behandling (hvorved denne får fuld dækning), desuagtet at der er flere kreditorer, er omstødelsesgrund efter konkurslovens regler, hvilket var bevæggrunden for sagsøgers fastholdelse af sin konkursbegæring, at fastholdelse af sagsøgers konkursbegæring umuligt kan være en strafskærpende omstændighed, jf. advokatnævnets kendelse. ad. retlig interesse at sagsøger havde retlig interesse i at indgive konkursbegæring, at sagsøger havde retlig interesse i at fastholde konkursbegæring at sagsøgers retlige interesse blev bestyrket af, at bs anden klient – 2 dage inden mødet i sø- og handelsretten – blev indfriet, da der herved opstod omstødelsesgrund. ad. inkassovarsler at det er ubestridt, at inkassovarsler blev iagttaget af sagsøger. ad. solvensundersøgelser og tingbøger at det er ubestridt, at der blev foretaget solvensundersøgelser og tingbogscheck af sagsøger. ad. sikkerhedsstillelse at det er ubestridt, at advokat c ikke stillede sikkerhed. hvorfor sagsøger ikke har tilsidesat de advokatetiske regler ved indgivelse af konkursbegæring mod advokat c. ad. strafskærpelsen og sagsbehandlingstiden måtte retten finde, at sagsøger overtrådte de advokatetiske regler gøres det gældende, at normalstraffen for overtrædelse af de advokatetiske regler er en bøde på kr. 10.000,00, at advokatnævnets begrundelse for at skærpe straffe til en bøde på kr. 20.000,00 er forkert og usaglig, idet advokat c først betalte bs anden klient 2 dage inden mødet i sø- og handelsretten, - 10 - idet betaling af en kreditor 2 dage før konkurssagens behandling(hvorved denne får fuld dækning), desuagtet at der er flere kreditorer, er omstødelsesgrund efter konkurslovens regler, hvilket var bevæggrunden for sagsøgers fastholdelse af sin konkursbegæring, hvorfor fastholdelse af sagsøgers konkursbegæring umuligt kan være en strafskærpende omstændighed, jf. advokatnævnets kendelse. dernæst gøres det gældende, at sagsbehandlingstiden ved advokatnævnet på 1 år og 10 måneder – hvor sager alene foretaget og afgøres på skriftligt grundlag – er urimeligt lang tid, at det efter fast højesteretspraksis er særdeles kritisabelt, at en sag ligger stille hos en myndighed, i et år og 7 måneder, at sagsbehandlingstiden ved advokatnævnet og ”indtil afgørelse” i første instans er truffet på ca. 3 år, er urimelig lang tid, at højesteret i ”almindelig straffesager” – uden hensyntagen til emrk, har halveret straffen, i sager som havde ”ligget stille” hos anklagemyndigheden i 1 år og 5 måneder, at der i nærværende sag foreligger såvel en krænkelse af

regler som af emrk, om at sagerne skal fremme ”inden rimelig tid”, at der ikke foreligger nogen undskyldende omstændigheder for, at sagerne har ligget stille, at en eventuel bøde således maksimalt kan være 5.000,00 (normalbøden på kr. 10.000 fratrukket 50 %), at omstændighederne i nærværende sag, samt det forhold at advokat a er ustraffet i advokatnævnet, skal tillægges væsentlig betydning jf. princippet i straffelovens § 82 og 83 (personlige forhold), hvorfor en passende straf/sanktion vil være en advarsel. advokatnævnet har i påstandsdokumentet anført følgende: til støtte for stadfæstelsespåstanden gør advokatnævnet overordnet gældende, at sagsøger af de af advokatnævnet i kendelsen anførte grunde har tilsidesat god advokatskik, jf.

§ 126, stk.

1, og at der foreligger skærpende omstændigheder. som den reelle indehaver af x advokater aps instruerede sagsøger advokat b om at indgive konkursbegæring mod advokat c på advokatselskabets vegne. kravet havde direkte forbindelse med sagsøgers virksomhed som advokat, og han havde derfor et selvstændigt ansvar som advokat, underlagt

§ 126, stk.

1, for, at konkursbetingelserne var opfyldt for så vidt angik advokatselskabets krav. sagsøger havde fuldstændigt kendskab til advokatselskabets krav mod advokat c og baggrunden for kravet, og han havde samme kendskab både til hendes bestridelse af dette krav og til hendes modkrav og baggrunden for modkravet. sagsøgers postulat om, at fordringen mod c ikke var bestridt, da konkursbegæringen blev indgivet

1. juli 2010, er grundløst. c har i klagen til advokatnævnet anført, at hun adskillige gange havde afvist kravet. det gælder bl.a. hendes brev af
2. marts 2010 til sagsøgers advokatselskabs advokat, hvor hun afviste kravet samt rejste modkrav. det er åbenbart, at sagsøgers krav, der var bestridt, var uklart, og at parternes mellemværende måtte løses ved en civil retssag med den dertil hørende bevisførelse. det er således åbenbart, at advokat cs indsigelser ikke kunne afvises som blot temerære. karakteren og kompleksiteten af konflikten vedrørende det økonomiske opgør omkring parternes samarbejde fremgår bl.a. af supplerende klageindlæg, samt af cs stævning af
3. september 2010 mod sagsøgers advokatselskab og af hendes duplik af samme dato i konkurssagen. - 11 - ved at instruere om indgivelse af konkursbegæring for det bestridte, uklare krav, tilsidesatte sagsøger de advokatpligter, der følger af god advokatskik. det tilføjes, at han efterfølgende fastholdt konkursbegæringen, herunder ved retsmødet
4. oktober 2010, hvor han mødte og nedlagde påstand om konkursbegæringens fremme. forud for retsmødet havde c afvist kravet overfor advokat b hvilket skete ved mail af
5. august 2010, hvor hun opfordrede sagsøger til at anlægge sædvanlig retssag mod hende, ligesom hun afviste kravet ved mail af
6. august 2010 til sagsøger. sagsøgers hovedanbringende må sammenfattes til et synspunkt om, at han ikke har handlet i strid med de advokatetiske regler, idet advokatsamfundets vejledninger og retspraksis er blevet overholdt i forbindelse med konkursbegæringens indgivelse. sagens ramme er spørgsmålet om sagsøger har overtrådt grænserne for god advokatskik, jf.

§ 126, stk.

1, der fastlægges ved nævnets og domstolenes praksis. det er åbenbart, at sagsøgers konkurstrussel mod en praktiserende advokat i et opgør af parternes mellemværende med gensidige krav og modkrav ikke er det rette retsmiddel, men tværtimod i strid med god advokatskik. det bestrides, at der ved advokatnævnets sagsbehandling er sket en krænkelse af artikel 6, stk. 1, i den europæiske menneskerettighedskonvention. sagen blev modtaget i advokatnævnet

1. august
2. ved brev af
3. september 2010 tilskrev advokatnævnets sekretariat sagsøger om klagen med anmodning om bemærkninger med frist herfor 15 arbejdsdage senere. ved brev af
4. september 2010 videresendte sekretariatet sagsøgers brev om klagen til advokat c. sagsøger fik efterfølgende tilsendt advokat cs brev med bemærkninger hertil, hvilket skete ved sekretariatets brev af
5. oktober
6. på grund af et meget stort antal sager under behandling var sekretariatets sagsbehandlingstid herefter længere end normalt, hvilket blev meddelt parterne ved brev af
7. august
8. ved brev af
9. maj 2012 blev sagsøger indkaldt til at give personligt møde for advokatnævnet
10. juni 2012, idet han havde fremsat ønske herom. kendelsen blev herefter afsagt
11. juli
12. sagsbehandlingstiden i førsteinstansen har således udgjort 1 år og 10 måneder, hvoraf den ”døde periode” har udgjort 1 år og 7 måneder. sagsøgers anbringende om, at sagen har ligget stillet i advokatnævnet i to år, er således ikke korrekt. hovedforhandlingen i sagen er berammet til foretagelse
13. maj 2013, og den samlede sagsbehandlingstid udgør således 2 år og 8 måneder. der skal anlægges en konkret helhedsbedømmelse af forløbet, således at sagsbehandlingstiden vurderes i forhold til sagens karakter og kompleksitet, parternes adfærd og myndighedernes adfærd. det gøres gældende, at sagsbehandlingstiden ikke har oversteget det rimelige, og det bestrides således, at der er grundlag for kompensation. en overtrædelse ville i øvrigt ikke kunne føre til frifindelse. selvom der har været en ”død periode” på ca. halvandet år i forbindelse med behandlingen af sagen i advokatnævnets sekretariat, hvilket skyldes en midlertidig ophobning af sager forårsaget af et stigende antal klager, foreligger der ikke en krænkelse. det gøres endvidere gældende, at det opvejes af, at den samlede sagsbehandlingstid inklusive domstolsbehandlingen ikke bliver for lang. - 12 - over for sagsøgers formildelsespåstand gør advokatnævnet gældende, at den skete udmåling af bøden på 20.000 kr., jf.

§ 147c, stk.

1, er passende. det er skærpende, at sagsøger havde fuldt kendskab til forholdene, samt at han i forbindelse med sin indtræden i sagen fastholdt konkursbegæringen, også efter det indledende retsmøde i sø- og handelsretten. konkursbegæringens potentielt skadelige virkning for advokat c som advokat er yderligere skærpende. parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed. rettens begrundelse og afgørelse advokat c redegjorde i brev af

1. marts 2010 til x advokater aps´s advokat for, hvorfor hun mente, at hun med rette havde kontraopsagt samarbejdsaftalen med x advokater aps, og hun afviste samtidig kravet om betaling af konventionalbod, ligesom hun gjorde modkrav gældende. retten finder, at det på baggrund af brevet af
2. marts 2010 sammenholdt med, at advokat a havde fuldstændigt kendskab til x advokater aps´s krav, burde have stået klart for ham, at det krav, x advokater aps rejste i skrivelse af
3. april 2010 til advokat c, var bestridt, uanset at hun ikke besvarede brevet og senere rykkere. det burde endvidere have stået helt klart for ham, at advokat cs indsigelser mod kravet var af en sådan karakter, at x advokater aps´s krav måtte forfølges ved at anlægge en retssag mod hende og ikke ved at indgive en konkursbegæring. retten lægger til grund, at advokat a på vegne af x advokater aps instruerede advokat b om at indgive konkursbegæringen mod advokat c. ved under disse omstændigheder at have indgivet konkursbegæringen har advokat a tilsidesat god advokatskik, jf.

§ 126, stk.

1. henset til det ovenfor anførte og til, at advokat a fastholdt sin begæring efter det indledende møde i skifteretten, og at konkursbegæringen er indgivet mod en advokat, findes bøden på 20.000 kr. i udgangspunktet passende udmålt. klagen blev modtaget i advokatnævnet den
2. august 2010 og var oplyst ca. to måneder herefter. sagen blev først behandlet på et nævnsmøde den
3. juni 2012 på grund af en sagsophobning i nævnet. der er tale om en relativ ukompliceret nævnssag. retten finder, at sagsbehandlingstiden ved advokatnævnet i så væsentligt omfang har oversteget det rimelige, at advokat a bør kompenseres herfor i medfør af princippet i straffelovens § 82, nr.
4. dette gælder, selv om der ikke måtte foreligge en krænkelse af artikel 6, stk. 1, i den europæiske menneskerettighedskonvention. retten finder, at kompensationen bør ydes på den måde, at den idømte bøde nedsættes til 10.000 kr. retten stadfæster med denne ændring advokatnævnets kendelse. henset til sagens udfald skal hver part bære egne omkostninger. - 13 - thi kendes for ret: advokatnævnets kendelse af
5. juli 2012 stadfæstes med den ændring, at bøden nedsættes til 10.000 kr. hver part bærer egne omkostninger.