s002800c - cfp

s002800c - cfp udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ den

1. januar 2007 blev af retten i sagen s-28-04 1) vestas wind systems a/s (advokat mads poulsen) 2) vestas american wind technology inc. (advokat mads poulsen) mod hyundai merchant marine co. ltd. (advokat jesper windahl) afsagt sålydende k e n d e l s e: ved denne kendelse træffes der afgørelse om, hvorvidt der er værneting for sagen i danmark. parterne er enige om, at sø- og handelsretten – såfremt retten finder, at der er værneting for sagen i danmark – er kompetent til at behandle sa- gen. - 2 - værnetingsspørgsmålet er udskilt til særskilt behandling, jf. retsplejelo- vens §
2. sagsøgerne, vestas wind systems a/s og vestas american wind tech- nology inc. (herefter vestas wind og vestas american), har nedlagt på- stand om, at sagen fremmes. sagsøgte, rederiet hyundai merchant marine co. ltd. (herefter: hyundai), har nedlagt påstand om, at sagen afvises. sagsfremstilling vestas wind og vestas american udtog den
3. november 2004 stævning mod hyundai ved sø- og handelsretten med påstand om betaling af sdr 38.800 med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. heroverfor har hyundai påstået frifindelse. sagen vedrører spørgsmålet om ansvar for beskadigelse af fire af den danske virksomhed, vestas wind, producerede vindmøllegearkasser, som vestas wind havde solgt til den amerikanske virksomhed, vestas ameri- can, og som hyundai havde påtaget sig at transportere fra danmark til usa. af det i anledning af transportopgaven udstedte konnossement (”bill of lading”), dateret og underskrevet af hyundai som ”carrier” i københavn den
4. oktober 2003 - med følgende tilføjelse på dokumentet under un- derskriften: ”by: bendix shipping ltd as agents only, for the carrier” – fremgår, at transporten angik to containere, hver stuvet med fire vind- møllegearkasser. i konnossementet, hvor vestas wind er anført som ”shipper” og vestas american som ”consignee”, er det angivet, at der skulle udføres en fortransport med ”truck”, hvor ”place of receipt” var århus. ud for ”place of receipt” var med en markering med * henvist til sålydende note, nederst på dokumentet: ”* applicable only when this do- cument is used as an intermodal transport bill of lading”. - 3 - af konnossementet fremgår endvidere bl.a., at ”port of loading” var bremerhaven i tyskland, og at ”port of discharge” var san pedro i cali- fornien. det transporterende fartøj var ”apl almandine”. der er enighed mellem parterne om, at følgende bestemmelse er optrykt på konnossementets bagside: ”
5. governing law and jurisdiction the claims arising from or in connection with or relating to this bill of lading shall be exclusively governed by the law of korea except otherwise provided in this bill of lading. any and all action concerning custody or carriage under this bill of lading whether based on breach of contract, tort or otherwise shall be brought before the seoul civil district court in korea.” efter de foreliggende oplysninger opstod skaderne på vindmøllegearkas- serne ved, at den ene af de to containere med gearkasser blev tabt under losningen i modtagerhavnen i san pedro. procedure vestas wind og vestas american har anført, at ”place of receipt” i det foreliggende konnossement, der alene anvendes ved intermodale trans- porter, var århus, hvorfra fortransporten udgik til læssehavnen i bremer- haven. ”place of receipt” svarer til ”det aftalte leveringssted efter trans- portaftalen” i sølovens § 310, stk. 1, nr.
6. herefter og da der er tale om præceptiv lovgivning, hvorfor hyundai ikke kan støtte ret på værnetings- aftalen i konnossementet, er sagen med rette anlagt i danmark. af sølovsudvalgets betænkning 1215/1991 ”befordring af gods” fremgår vedr. § 310, stk. 1, nr. 3: ”… sølovsudvalget har med den foreslåede formulering ønsket at sikre sagsøger en ret til at få værneting i norden i de tilfælde, hvor der er tale om gennemgangskonnossementer eller kom- binerede transportdokumenter vedrørende transport til og fra norden. sker der i sådanne tilfælde omlastning i en havn udenfor norden, fx rotterdam eller hamburg, kan der anlægges sag i norden, uanset om det første led i transporten (ved eksport) eller det sidste led af transporten (ved import) sker med skib eller andet transportmiddel, fx jernbane. det er dog en forudsætning, at der er tale om én samlet transportaftale og - 4 - ikke tilfælde, hvor im- eller eksportøren selv har truffet aftale med de forskellige transportører. det er på denne baggrund klart, at den om- stændighed, at der var tale om en intermodal transport, ikke kan føre til, at sølovens § 310, stk. 1, nr. 3, ikke finder anvendelse. dette underbygges yderligere af norges offentlige utredninger (nou 1993:36), ”godsbefording til sjøs” (utredning xv fra utvalget til revisjon av sjøfartslovgivningen (sjølovkomiteen)), side 55 ”til § 310 juris- diksjons- og voldgiftsklausuler”: ”første ledd fastslår hovedregelen om at transportavtalen ikke kan inneholde bestemmelser som innskrenker sak- søkerens rett til etter eget valg å reise søksmål ved domstol for noen av de steder som er oppregnet i bokstav a til d. særlig vigtig er det at søksmål kan reises på det sted transporten begynner (leveringsstedet …)…”. at der ikke foreligger nogen uoverensstemmelse mellem sølovens § 310 og § 252 illustreres af folketingstidende 1993-94 a, bind iii, spalte 4912, hvor det om § 252 er anført, at bestemmelsen ”… svarer til den af sølovsudvalget i betænkning 1215 foreslåede § 252 og der skal henvises til sølovsudvalgets bemærkninger ... forskellen fra lovforslagets formu- lering til den af sølovsudvalget foreslåede bestemmelse findes i stk. 2 og 3, hvor sølovsudvalgets formulering ”lastehavn” og ”lossehavn” er ænd- ret til ”leveringssted” og ”udleveringssted”, ligesom ”den aftalte laste- havn eller den aftalte eller faktiske lossehavn” i lovforslaget er ændret til ”det aftalte leveringssted eller det aftalte eller faktiske udleveringssted”. den valgte formulering er i overensstemmelse med både sølovsudvalgets og lovforslagets formulering i § 310...” § 310 er en specialbestemmelse i forhold til §
7. der er ikke problemer i forhold til cmr-loven. sker skaden under landevejstransporten, finder cmr-loven anvendelse. der er endvidere værneting i danmark efter sølovens § 310, stk. 1, nr. 2, idet transportaftalen, jf. konnossementet, blev indgået den
8. oktober 2003 i københavn, hvor hyundai ifølge konnossementet har/havde et agentur. der er god konsekvens i forhold til sølovens § 252, stk. 2, nr.
9. - 5 - hyundai har anført, at der ikke findes regler om multimodale transporter i dansk lovgivning. rammebestemmelsen for anvendelsen af reglerne i sølovens kap. 13 er § 252, som ifølge stk. 1 angår aftaler om ”søtrans- port”. de multimodale transporter, hvor transportaftalen omfatter andet og mere end søtransport, er ikke omfattet af særreglerne om søtrans- port. vejtransporten (fortransporten) fra århus til bremerhaven er reguleret af cmr-loven, der er internationalt præceptiv. det må derfor være indly- sende, at transporten ikke (også) kan reguleres efter søloven, der ligele- des er præceptiv. dette ville medføre en række uheldige problemstillinger med uløselige regelkonflikter. der foreligger ingen særlige hensyn, der taler for at udstrække anvendelsesområdet for de omhandlede regler i søloven. det fremgår intetsteds i søloven, at § 252 skal forstås med den konse- kvens, at den foreliggende aftale om værneting i korea skulle være ugyl- dig. af den kommenterede sølov