h0004000 - mc

h0004000 - mc udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ den 19. maj 2004 blev af retten i sagen h-4-02 dfds transport a/s (tidl. dsv samson transport a/

1. s)(advokat zygmunt auster v. fm. bernhard kirk) mod plus pack a/s (advokat lars pilgård) afsagt sålydende d o m: denne sag vedrører i det væsentlige opgørelse af parternes mellemværende ved sag- søgte, plus pack a/s’s ophævelse af en samarbejdsaftale med sagsøger, dfds transport a/s (tidl. dsv samson transport a/s), om dfds transport a/s lager- drift og transport for plus pack a/s. påstande - 2 - dfds transport a/s har nedlagt påstand om: principalt, at plus pack tilpligtes at betale kr. 4.552.040,06 med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den 28. januar 2002 subsidiært, at plus pack tilpligtes at betale kr. 3.897.567,18 med tillæg af proces- rente fra den 28. januar 2002 mere subsidiært, at plus pack tilpligtes at betale et af retten fastsat mindre beløb med tillæg af procesrente fra den 28. januar 2002 plus pack a/s har nedlagt påstand om frifindelse og selvstændig endelig påstand om, at dfds tilpligtes at betale kr. 7.226.740,00 med procesrente fra 11. marts 2002. dfds transport tilpligtes at frigive den af plus pack stillede garanti på kr. 2.500.000. dfds transport har overfor plus packs selvstændige påstand nedlagt påstand om frifindelse. parterne dfds transport driver virksomhed med transport af gods samt lagerdrift for andre virksomheder. dsv samson transport a/s, der indgik samarbejdet med plus pack, købte senere dfds transport og ændrede navn til dfds transport. sagsøger vil i det følgende være benævnt dsv. plus pack producerer emballage, primært til fødevareindustrien, i henholdsvis plast og aluminium, herunder aluminiumsbakker til dagligvarer. råmaterialerne er plast og aluminiumsfolie i store ruller. produktprogrammet omfatter ca. 1800 forskellige fær- digvarer. plus pack er blandt de største producenter i europa af aluminiumsemballa- ge og er eneleverandør til ca. 50 % af de danske kunder. plus pack havde oprindeligt sine lagre placeret på forskellige lokaliteter. i slutningen af 1990’erne besluttede plus pack at samle produktion og lager på en ny fabrik på energivej i odense. i den forbindelse ønskede plus pack at outsource virksomhedens - 3 - logistikfunktioner. plus pack havde drøftelser med siemens og skanlogic aps, in- den plus pack indgik aftalen med dsv. aftalegrundlaget den 21. december 1999 underskrev parterne en aftale, hvoraf bl.a. fremgår: ”1. indledning nærværende aftale er indgået i forbindelse med dsv’s investering i lagerfaciliteteter for pp samt drift af pågældende lager for pp på en beliggenhed i umiddelbar tilknytning til produktionsanlæg, som pp opfører på energivej, 5260 odense s. pp er p.t. igang med opførelse af ny produktions-, administrations- og lagerbygning i totalentrepri- se. det er således aftalt, at dsv køber den færdige lagerbygning af pp i henhold til afsnit 3.2. samarbejdet omfatter endvidere udførelsen af transporter for pp – hvor pp i dag er fragtbetaler eller hvor pp hensigtsmæssigt kan påvirke valget af transportør. 2. kontraktbetingelser 2.1 aftalens varighed nærværende aftale gælder indtil 31.07.2010 2.2. opsigelse kontrakten kan opsiges af begge parter med 12 måneders skriftligt varsel, første gang pr. 31.07.2009. såfremt aftalen ikke opsiges, fortsætter den automatisk med 2 år ad gangen. 2.3 udtræden af aftalen i tilfælde af at der ikke foreligger misligholdelse, men en af parterne indenfor aftalens varighed ønsker at udtræde af aftalen, erlægges en kompensation på dkk 0,75 mio. excl. moms til den anden part. udtræden af aftalen kan ske med 6 måneders varsel. 2.4 misligholdelse såfremt misligholdelse måtte finde sted, og såfremt pågældende forhold ikke er bragt på plads in- denfor 3 måneder fra det tidspunkt, hvor direktionen skriftligt hos den misligholdende part er blevet gjort bekendt med forholdet, kan samarbejdet ophæves. ……. 2.5 misligholdelse – servicekrav og mål for så vidt angår servicekrav og mål fremgår disse af bilag a. pågældende servicekrav og mål ga- ranteres af dsv. såfremt ovennævnte servicekrav og mål ikke realiseres fra dsv’s side i 2 på hin- anden følgende måneder eller 3 i et kalenderår, er det ligeledes at betragte som misligholdelse, som giver pp mulighed for at ophæve samarbejdet efter forudgående varsel herom på 3 måneder. 2.6 specielt ved opsigelse og ophævelse - 4 - i forbindelse med ophør af samarbejdet aftaltes det, at pp overtager den af dsv ejede lagerbygning med inventar og ejerlejlighedsandel af grund. endvidere har pp mulighed for at overtage hele/dele af det tilhørende personale. pp er kun forpligtet til at overtage inventar m.v., som benyttes og er an- skaffet til lagerdrift for pp. pp overtager bygninger, inventar og grund til den bogførte værdi på overtagelsestidspunktet i.h.t. vedlagte afskrivningsregler vedlagt som bilag c. overdragelsesværdien forudsætter, at bygning og inventar fremstår i vel vedligeholdt stand dvs. i samme stand som ved overtagelsen med den forrin- gelse der er en følge af almindelig brug, slid og ælde. dsv er således forpligtet til at aflevere ejen- dommen i vel vedligeholdt stand. ………….. 2.8 ansvar samarbejdet omkring lagerdrift og transport er baseret på betingelserne som anført i nordisk spedi- tørforbunds almindelige bestemmelser 2000 (nsab 2000). bestemmelserne i denne aftale eller endelig kontrakt går dog forud herfor. ………. 3. lager ……… 3.2 dsv’s overtagelse/køb af lager det er aftalt parterne imellem, at dsv overtager lagerbygning i henhold til tegninger i bilag g kon- tant for dkk 23,3 mio. kr. ………… overtagelsesdag for ejerlejlighedsandel og bygninger er fastsat til den 29.05.2000. …………. 3.3 lagerdrift dsv skal håndtere alle de i bilag b angivne opgaver med mindre andet er angivet, og det er udfø- relsen af disse der danner grundlag for samarbejdet omkring lagerdriften. …………….. i tilfælde af svind. lagerafvigelser, skader eller uheld på lageret skal der udarbejdes en rapport af dsv med kopi til pp. ………………… dsv betaler samtlige udgifter til ejendommens drift, herunder udgifter til ejendomsskatter og dæk- ningsafgift, udgifter til ejendommens forsyning med varme, vand, el samt udgifter til vedligeholdel- se, renholdelse og renovation, bygningsforsikring og øvrige driftsudgifter. 3.4 tidsplan lageret forventes at være klar til indbygning af reoler m.v. 29.05.2000 [rettet fra 15.03]. driftsop- start er fastsat til 22.06.2000 [rettet fra 15.05], dog med reduceret bemanding i perioden frem til 01.09.2000 [rettet fra 01.08]. forud herfor skal omhyggelige funktionstests være afsluttet og god- kendt af begge parter. eventuelle forsinkelser i byggeriet er udelukkende pp’s ansvar. dsv er an- svarlig for, at driftopstart og nødvendige tests er afsluttet inden 22.06.2000 [rettet fra 15.05]. - 5 - 3.5 personale dsv overtager dele af pp’s nuværende lagerpersonale for at sikre den fornødne kontinuitet i driften. som udgangspunkt overtager dsv 8-10 lagermedarbejdere. ….. personalet overtages i takt med at driften startes op i ny lagerbygning. 3.6 driftsovertagelse det aftales, at dsv primo år 2000 enten overtager driften af pp’s lager på betingelser, som aftales efterfølgende eller indsætter personale, som i tidsrummet indtil samarbejdets opstart skal sikre det fornødne kendskab til pp’s lagerdrift samt flowet imellem produktion/lager og transport. dsv’s ud- gifter i forbindelse med driftsovertagelse er pp uvedkommende. 3.7 priser lagerleje ………. lagerdrift dsv forpligter sig til at foretage aktiviteterne til de i bilag d angivne priser. bilag d udarbejdes snarest, således at en prismodel for afregning af lagerdriften foreligger inden 15.01.00. afregningen fra pp til dsv vil andrage omkring 8.100.000,- dkr. incl pallehåndtering, læsning, kartonhåndte- ring, lagerleje, øvrige opgaver, men excl. emballage. for håndtering gælder de grundlæggende pri- ser, som angivet af dsv pr. 25.06.1999. på baggrund af denne prismodel og aktiviteterne i bilag b har parterne udarbejdet budget for første 12 måneder forudsat samme forholdsmæssige volumen og lagerdrift som i perioden 01.01.99-18.11.99. budget er vedlagt som bilag e. bilag e vedlægges se- nest 15.01.00. såfremt strukturen eller volumen i lagerdriften ændres markant tages prismodellen op til en revur- dering. …….. ……… i aftaleperiodens første 3 år reguleres priserne vedrørende lagerdrift i henhold til afsnit 6. …. 3.9 servicegrad og mål dsv forpligter sig til at overholde de i bilag a angivne mål og servicekrav. dsv er forpligtet til på månedsbasis at forsyne pp med servicegradmåling. servicegradmålinger opgøres i henhold til bilag a. ………… 3.14 information dsv og pp udarbejder i fællesskab et flow over de nødvendige informationer, der skal være til rå- dighed med henblik på at sikre optimal afvikling af den daglige forretning. 4. transport 4.1 transportaftale - 6 - dsv overtager principielt alle pp’s nuværende og fremtidige transporter, hvor pp er fragtbetalende, forudsat at dsv kan opfylde kvalitets- og servicebetingelserne samt tilbyde konkurrencedygtige priser. specielle hensyn omkring transport til norge, kan bevirke en forsinkelse i dsv’s overtagelse af netop disse transporter. dog skal overtagelsen tilstræbes gennemført indenfor et år fra aftalens start. for national distribution defineres konkurrencedygtige priser som pp’s nuværende priser med en årlig reduktion på minimum dkk 0,6 mio. ……… 5. it 5.1 lagerhotel og transport dsv implementerer eget lagersystem samt kommunikation til eget transportstyringssystem for egen regning. 5.2 edifact der implementeres kommunikation via edifact mellem pp og dsv. hver part bærer sin del af udviklings- og implementeringsomkostningerne. ………….” aftalen er underskrevet for dsv af logistikdirektør lars bach poulsen og for plus pack af direktør med ansvar for økonomi og logistik carsten bo pedersen. det i aftalens pkt. 2.5 nævnte bilag a bærer overskriften ”oplæg til målparametre til dsv samson” og har følgende bestemmelse om servicegrad: ”5. servicegrad servicegraden skal være 100%, og måles ved leveret antal ordrelinier i forhold til det antal or- drelinier der skulle være leveret (overliggende ordrelinier plus leveret antal ordrelinier). der vil kun forekomme ordrelinier på pickinglisterne som aktuelt er på lager:” 100 % er overstreget, og der er skrevet til i hånden ”99,8 % blødes op!” på bilag a er der endvidere med håndskrift af logistikchef hos plus pack trine wenckheim anført: ”liste vedr. spec. kundekrav (a1)”. bilag a er paraferet af begge parter ved aftalens underskrivelse den 21. december 1999. i bilag b til aftalen, som er dateret den 15. november 1999 og bærer initialerne ns (niels skov) er bl.a. nævnt følgende punkter: ”27. stikprøveoptælling, 28. regule- ring af lagerbeholdning ofg rapportering til plus pack og 29. prøver.” - 7 - niels skov fik inden aftalens indgåelse udleveret en analyse af plus packs transport- behov, udarbejdet af dfds transport i maj 1999, hvorefter udgående m³ er opgjort til ca. 60.000 og indgående til ca. 10.000 m³ parterne er uenige om, hvorvidt et skema, hvorefter de samlede årlige transport- mængder for det enkelte land er angivet i m³, og hvorpå der med håndskrift er tilføjet 60.800, er et bilag til aftalen. dsv har gjort gældende, at der er tale om 60.800 m³, og at dette tal danner grundlag for deres tilbud. parterne er under sagen uenige om, hvilket talmateriale der har været stillet til rådig- hed under kontraktforhandlingerne. lars nipper, der var lagerchef hos dsv, blev fra den 1. februar 2000 overflyttet til plus packs gamle lager for at lære virksomheden og forskellige lagerrutiner at kende. parterne er uenige om, hvilken funktion lars nipper havde hos plus pack. efter aftalen var indgået, fandt der yderligere drøftelser sted om prisfastsættelsen. i mail af 10. marts 2000 fra logistikchef hos dsv niels skov til trine wenckheim fremsendtes et revideret forslag til prisafregning. som begrundelse herfor anførtes, at nogle af enhedstallene, som der var kalkuleret ud fra, var anderledes. forslaget op- regner enhedspriser for en række funktioner vedr. administration ind og ud samt fy- sisk håndtering ind og ud af lageret. for fysisk håndtering ud er anført læsning af 60.840 helpaller. det lagersystem, som skulle anvendes, var fuldautomatisk, hvilket krævede, at der blev indlagt oplysninger om produkter, pallestørrelser m.v. disse oplysninger var nødvendige og skulle være i orden for, at lagerstyringssystemet kunne fungere hen- sigtsmæssigt. af e-mailkorrespondance fra maj 2000 fremgår, at niels skov fore- spurgte plus pack, om der var enighed om pallestørrelserne, rykkede for manglende oplysninger om mål og vægt på handelsvarer, varenumre og beskrivelse af varerne. den 18. maj 2000 blev der afholdt et møde med deltagelse af it-koordinator lars eriksen fra plus pack, niels skov, edi-projektleder rene vedsø og lars nipper fra dsv og to repræsentanter fra intentia, der var plus packs edb konsulenter. af lars eriksens statusnotat fra mødet fremgår bl.a., at plus pack skulle fremsende stamdata til dsv den kommende mandag, og at der skulle køres 100 % test den 8. og 9. juni. en forudsætning for disse tests var, at der forinden var sket test af en række under- punkter. disse test skulle begynde den følgende uge. da dsv den 22. maj 2000 ikke - 8 - havde modtaget artikelfilen, gjorde niels skov lars eriksen hos plus pack opmærk- som på, at det begyndte at blive tidskritisk. den følgende dag blev stamdataene frem- sendt med forbehold for rettelser. den 7. juni 2000 fremsendte trine wenckheim til lars bock poulsen et revideret oplæg på afregningen for lagerdriften mellem dsv og pp og anmodede om at mod- tage kommentarer hurtigst muligt, så bilaget kunne vedlægges aftalen som bilag d. af oplægget fremgår: ” bilag d: opgaveprissætning for lagerdrift nedennævnte definerer, hvorledes parterne har aftalt prissætning af lagerdriften. som overordnet totalbudget har parterne aftalt kr. 8.125.887 baseret på et aktivitetsniveau som i in- deværende år. totalbudgettet inkluderer dog ligeledes fast lagerleje på kr. 2.966.000, således at ud- gifterne til lagerdrift budgetteres til kr. 5.159.887 pr. år. totalbudgettet fremgår ligeledes af skema 2. parterne har aftalt i den indledende fase, defineret som værende de første 3 måneder (01.09.2000 – 30.11.2000), at fastfryse prisen på lagerdriften med henblik på at opnå mulighed for at sikre, at de i skema 1 indeholdte normtal er repræsentative for det aktuelle vareflow. pp skal i den indledende periode betale en fast pris på kr. 21.249,- pr. hele arbejdsdag. udgifter til lagerdrift betales månedsvis bagud. den indledende periode kan evt. forlænges, såfremt parterne kan opnå enighed om, at der er behov for en yderligere periode til at vurdere normtallene. normtallene vil ved udgangen af den indledende fase blive vurderet på grundlag af det forventede flow for 2001. eventuelle uhensigtsmæssigheder ved prissætningen i skema 2 vil ligeledes blive vurderet. parterne er enige om, at efter bekræftelse af normtal m.v. skal den endelige afregning følge princip- per og vilkår i skema 3. efter den indledende fase skal afregningen opgøres/beregnes på dagsbasis. normtallene vil blive målt dagligt af både dsv og pp og vil blive bilagt afregningerne fra dsv og pp. prissætningen i skema 3 er baseret på det princip, at pp's prissætning ændrer sig i takt med at beho- vet for bemanding ændres. hvorledes dsv aktuelt på kortere sigt vælger at bemande lageret, er pp uvedkommende og påvirker ikke prissætningen til pp. - 9 - der er fastsat følgende normtal for lagerdriften: skema 1 normtal for lagerdrift helpaller fra produktionen 193 pl./dag helpaller til produktionen 88 pl./dag helpaller ud fra lager til salgsordrer 234 pl./dag helpaller fra varemodt. til lager 129 pl./dag kartonpluk pr. dag 1155 krt./dag normtallene er fastsat ud fra faktiske tal i 1999 og tallene som er gældende for budgettet år 2000. ud fra normtallene er budgettet for 2000 fastlagt således: skema 2 bevægelse pris normtal for 2000 budget for 2000 pallehåndtering lager 11,62 dkk/palle 644 paller/dag 1.795.987,- pallehåndtering læsning 7,25 dkk/palle 234 paller/dag 407.160,- kartonhåndtering 10,45 dkk/karton 1155 krt./dag 2.896.740,- total 5.099.887,- lagerleje fast pris 2.966.000,- timearbejde for de i bilag b angiv- ne opgaver * 200 dkk/time 300 timer 60.000,- slut total 8.125.887,- * der vil ikke blive afregnet timepriser på andre opgaver end de i bilag b angivne opgaver. prissætningen for lagerdriften afregnes efter følgende model: skema 3 -1 mand -½ mand norm norm + ½ mand + 1 mand pallehåndtering lager under 414 414-529 529-644 644-759 759-874 over 874 dkk/palle 14,41 12,71 11,62 11,62 10,86 10,30 pallelæsning 0-234 134 234-352 352-469 over 469 dkk/palle 7,25 7,25 7,25 6,98 6,85 kartonpluk under 955 955-1055 1055-1155 1155-1255 1255-1355 over 1355 - 10 - dkk/karton 11,05 10,72 10,45 10,45 10,22 10,03 i pallehåndteringen lager skal der ikke medtælles paller til pluk, da stykprisen er sat derefter. i pallehåndtering skal der ikke medtælles restpaller med hjælpematerialer og folie fra produktionen til lager.” dsv fremkom ikke med kommentarer. der foreligger ikke oplysninger om, hvorvidt der foreligger udkast til bilag d. skema 3 i bilaget er tænkt at skulle bruges ved æn- dringer af dsvs vederlag. parterne er uenige om, hvilken betydning variationer af antal pr. dag måtte have. flytning af lageret der blev udarbejdet en flytteplan (sagens bilag c), der er dateret 18. februar 2000. dsv mener, at den er udarbejdet af trine wenckheim, mens plus pack mener, at den er udarbejdet af lars nipper. ifølge denne skulle montering af lagerudstyr ske i peri- oden 5. maj - 8. juni 2000. på lageret skulle der anvendes smalgangstruck, der blev leveret den 9. juni 2000. endvidere var der forudsat en intern kapacitet på 11 perso- ner. flytningen af varelageret skulle foregå fra den 12. juni til 30. juli 2000, således at fuld produktion kunne startes op med udgangen af juli 2000. de eksisterende lagre skulle flyttes fra forskellige destinationer i odense til energi- vej. i den anledning indgik parterne en aftale om, at dsv skulle foretage flytningen. aftalen fremgår af skrivelse af 22. juni 2000 fra trine wenckheim til lars nipper, der ved sin underskrift har accepteret. af skrivelsen fremgår: "vedr.: flytning af plus pack lagre til energivej 40 det bekræftes hermed at dsv samson koordinerer flytningen af råvarer, hjælpematerialer og fær- digvarer for plus pack a/s. flytningen skal ske i overensstemmelse med vedlagte tidsplan (bilag 1), således at den påbegyndes uge 24.2000 og sluttes med udgangen af uge 31.2000, baseret på 12500 paller. dsv koordinerer bemandingen af plus packs lagerpersonale og den eksterne bemanding fra vikar- bureauer, således at ressourcerne optimeres og udnyttes optimalt. budgettet for flytningen er på 613.510,- kr. baseret på 12.500 paller, der skal flyttes. se bilag 2. er der flere eller færre paller ændres budgettet ligeledes. det er dsv's ansvar, i samarbejde med plus - 11 - pack, at budgettet ikke overskrides, med mindre der kommer uforudsete hændelser eller andet i ve- jen, hvor dsv står uden skyld. dsv's mål er at optimere de 663 kørselstimer, de 1766 timer til eksterne medarbejdere, og de 53 da- ge til trailerleje. det er dsv's ansvar, i samarbejde med plus pack, at tidsplanen overholdes, således at varer flyttes i henhold til bilag 1. dsv skal i tilfælde af tidsmæssige afvigelser komme med forslag til korrigeren- de handlinger for indhentelse af tidsplan. dsv forestår bemanding med eksternt personale fra diverse vikarbureauer. regningen for disse vil blive faktureret direkte til plus pack fra vikarbureauerne, uden fortjeneste til dsv. bemandingen af eksternt personale ses af bilag 3. det er en fælles intension med samarbejdet omkring flytning af lagrene, at dsv søger at optimere budgettet ved en effektiv styring af projektet. dsv skal holde plus pack løbende orienteret omkring tidsplanen og budgettet. ved eventuelle overskridelser af tidsplan eller budget skal dsv orientere plus pack med det samme." det i skrivelsen nævnte bilag 1 svarer til sagens bilag c. hverken tidsplanen eller budgettet for flytningen holdt. i en mail af 27. juni 2000 fra lars nipper til trine wenckheim meddeltes, at man var min. 2 dage forsinket med flytningen, dels på grund af varer, der skulle i produktio- nen, dels på grund af manglende stamdata for modtagne varer, og at disse forhold ville bevirke en yderligere forsinkelse. udover problemer med stamdata var der problemer med at få overført personale fra plus pack til dsv i forbindelse med flytningen. i mail af 29. juni 2000 fra lars nip- per til trine wenckheim meddelte han arbejds/anvarsfordeling for tre plus pack medarbejdere, som indgik i flytteplanlægningen, og pointerede nødvendigheden af, at plus pack overholdt deres aftaler for overholdelsen af den reviderede flytteplan. i mail af 3. juli 2000 fra niels skov til trine wenckheim gjordes opmærksom på, at bemandingsplanen ikke blev overholdt på energivej. i den følgende periode udveks- ledes oplysninger om stamdata mellem niels skov og trine wenckheim. efter at lars nipper var kommet tilbage fra ferie, sendte han den 17. juli 2000 en mail til trine wenckheim, hvori han gjorde opmærksom på de fortsatte problemer - 12 - med stamdata, og meddelte, at han forventede en forsinkelse på p.t. ca. 14 dage i forhold til tidsplanen, og at han ikke havde noget klart overblik over den økonomiske side. flytningen blev først færdig den 22. august 2000, men ikke alle lagre var flyttet til energivej, idet det havde været nødvendigt at oprette eksterne lagre hos danske fragtmænd og 3x34. dsv fremsendte en faktura for flytningen på kr. 629.200,00 kr. udover det budgette- rede. forløbet frem til ophævelsen den 20. dec. 2000 fra den 24. juli 2002 begyndte man at pakke og sende ordrer fra energivej. dette krævede ændringer i plus packs system for, at ordrer kunne sendes elektronisk fra plus packs movex-system til dsv’s geodesystem. der er i sagen fremlagt plus pack’s manual til ordreflows mellem parterne samt en del mailkorrespondance mel- lem parterne om de konkrete problemer, der opstod om bl.a. spørgsmål vedrørende landekoder, leveringsdatoer, ufuldstændige adresser og ordrelinier, der ikke kom gennem systemet. disse forhold gav anledning til, at ordrerne ikke blev ekspederet til kundernes til- fredshed. plus pack og dsv sendte den 3. august 2000 en fællesskrivelse til plus packs kunder, hvori de under overskriften ”leveringssituationen hos plus pack” re- degjorde for flyttesituationen og erkendte, at man ikke havde kunnet få varerne ud til kunderne i tilstrækkelige mængder. skrivelsen er underskrevet af bl.a. direktør steen haustrup fra plus pack og logistikdirektør lars bock poulsen fra dsv. i skrivelse af 4. august 2002 fra direktør steen haustrup til direktør kurt larsen hos dsv gjorde førstnævnte status over situationen og anførte, at 44 % af flytningen udestod, at der var min. 900 restpaller i restordre, at plus pack havde entreret med danske fragtmænd om at håndtere de ikke-flyttede varer, hvilket var forbundet med betydelige omkostninger. han anførte, at hovedproblemerne hertil var, at dsv havde taget en ny release af geodesystemet og et nyt elektronisk trucksystem i brug, uden at det var testet. vedr. flytningen erkendtes, at der havde været problemer med at få tilstrækkeligt personale over i begyndelsen af flyttefasen, hvilket havde resulteret i - 13 - forsinkelse, og at de nuværende problemer havde bevirket, at man midlertidigt havde måttet ophøre med flytteprocessen. den 9. august 2000 blev der indgået aftale med 3x34 om leje af lager, der lå tæt på plus packs gamle lager. den 10. august 2000 afholdtes et møde vedr. etablering af et lager for industrikunder og grossister hos 3x34. af referatet fra mødet fremgår, at man for dette lager skønner en ekspedition på 50 paller pr. dag eller 20 % af total- handlinger pr. dag. da der fortsat var problemer med overførelse af data og ekspedition af varer, afholdt parterne fra begyndelsen af august 2000 daglige statusmøde. til disse møder blev der udskrevet lister (som eksempel er fremlagt bilag s dækkende perioden 29. aug. til 22. sept. 2000) over, hvor mange varelinier der var ekspederet for, at man kunne få rettet fejl og undgå forsinkelser. i møderne deltog bl.a. lars bock poulsen og trine wenckheim. dsv har gjort gældende, at disse møder erstattede månedsrapporterne om servicegraden, hvilket bestrides af plus pack. der blev aldrig udarbejdet måneds- rapporter. endvidere blev der mellem parterne dagligt udvekslet mail om de enkelte ordrer for at få afklaret problemerne. dette fortsatte under hele samarbejdet, men intensiteten aftog. den 30. august 2000 skrev steen haustrup på ny til dsv. han fandt, at driften kun- demæssigt havde tangeret en katastrofe, og at produktionsniveauet kun var nået et niveau på 60-70 % af den aftalte norm. i skrivelsen nævntes, at en konsekvens af dsv’ lagersystem også var urimelige ventetider for vognmændene. han sluttede skrivelsen med at anmode om en åben diskussion og en analyse af det set-up og det system, der var taget i brug af dsv. kurt larsen og lars bock poulsen svarede steen haustrup i skrivelse af 7. septem- ber 2000, hvori de anførte, at problemerne for hovedpartens vedkommende skyldtes, at plus pack ikke havde levet op til de indgåede aftaler omkring flytning af varer og frigivelse af personale, og fastholdt, at den lagerstruktur og det lagerstyringssystem, der blev anvendt, kunne klare opgaver. skrivelsen afsluttes med, at man ikke vil stil- le sig i vejen for en analyse af systemet, men dsv vil ikke deltage i betalingen eller føle sig forpligtet af resultatet. - 14 - i forlængelse heraf rettede plus pack henvendelse til logistikgruppen. på et møde den 4. september 2000, hvori dsv bestrider at have deltaget, fik logistikgruppen af plus pack i opdrag ”at vurdere og analysere den nuværende lagerhåndtering, herun- der bl.a. det anvendte lagerstyrings- og trucksystem, som på nuværende tidspunkt ikke kan leve op til den aftalte kapacitet og nødvendige fleksibilitet.” logistikgrup- pen fik til opgave at fremkomme med en analyse samt en vurdering af nødvendige ændringer, der kunne sikre en effektiv lagerdrift, som levede op til de aftalte krav. i skrivelsen nævntes bl.a. følgende problemområder: angivne læssetider er upålideli- ge, relativt lange plukkerunder skaber hindringer for at ekspedere parallelle ordrer, en enkelt hindring i processen forplanter sig og fører til stop, og administrationen virker meget tungt. inden statusmøderne henholdsvis den 5. og 8. september 2000 sendte lars bock poulsen en mail til carsten bo pedersen med kopi til steen haustrup, hvori han nævnte en række forhold, der stadig gav anledning til problemer. disse var bl.a. varer til 3x34 lagret, idet der var problemer med, at der ikke var påsat røde sedler på disse, ekspeditioner udenom de daglige rutiner, der medførte uoverensstemmelse mellem parternes registreringer, forsendelser til henholdsvis norge og sverige samt fortsat problemer med stamdata. den 16. september 2000 blev der foretaget lageroptælling, da man havde konstateret uoverensstemmelse mellem dsv’s og plus pack’s registreringer. uoverensstemmel- sen var forårsaget af bl.a., at man ved ekspedition af ordrer var ”gået uden om syste- met”. man fortsatte dog fra plus packs side med at tage varer fra reolerne efter dette tidspunkt, hvilket fremgår af en mail af 11.december 2002 fra lars nipper. dsv har faktureret plus pack 126.500 kr. for lageroptællingen. i et internt notat af 17. september 2000 konstaterede plus pack, at dsv ikke var i stand til at håndtere regelmæssige leverancer, og at 65 % af sidste uges leverancer ikke blev afsendt til tiden, selvom der kun er en 60 – 70 % kapacitetsudnyttelse. sammenfattende konkluderedes, at det er ”tvivlsomt, om dsv kan have et velfunge- rende system indenfor en for pp tilfredsstillende tidshorisont”. på et møde den 19. september 2000 med deltagele af plus pack og dsv blev logi- stikgruppens rapport fremlagt, og parterne aftalte et ny møde til diskussion af udkast til handlingstiltag. konklusionen i rapporten var, at lageropgaverne kunne løses in- - 15 - denfor de fysiske rammer, at hovedårsagen til de nuværende problemer var, at der var valgt et lagerkoncept med et truck- og jobstyringssystem, der var for stort, tungt og usmidigt i forhold til opgaven, og at forberedelsen til opgaven var blevet under- vurderet. logistikgruppen foreslog på kort sigt bl.a., at man frakoblede truck- og jobstyringssystemet, at der blev etableret nye rutiner for ”pluk og pak”, at der blev etableret et fælles automatisk system til målstyring baseret på driftdata fra såvel mo- vex- som geodesystemet, og på længere sigt bl.a. en udvidelse af edi-interface, at truckstyring blev gjort mere fleksibel, og en opstramning af procedurer for stamdata. logistikgruppen fakturerede 301.286,99 kr. for udarbejdelsen af rapporten. plus pack havde i slutningen af august 2002 til dsv fremsendt et krav om kompen- sation for udgiften til logistikgruppen, hvilket krav lars bock poulsen afviste. den 21. september 2002 fandt en samtale sted mellem kurt larsen, dsv, og carsten bo pedersen, plus pack. carsten bo pedersen har udarbejdet et referat af samtalen, hvori han nævner, at kurt larsen afviste kravet, og citerer følgende udtalelse fra kurt lar- sen:” hvis pp modregner nogen form for krav i de kommende løbende betalinger, stopper dsv omgående lagerdriften, tager materialet med og lader jer dermed i stik- ken”. kurt larsen har bestridt indholdet af referatet. på et møde den 26. september 2000 fremlagde logistikgruppen og dsv en kortsig- tet handlingsplan til ændring af leveringssituationen, og der aftaltes en opfølgning på et møde i begyndelsen af oktober 2000. under henvisning til telefonsamtalen den 21. september 2000 meddelte carsten bo pedersen i skrivelse af 6. oktober 2000 dsv, at plus pack ville fremsætte krav om kompensation med henvisning til den indgåede aftale, herunder den i aftalen inde- holdte garanti for servicekrav og mål, og beklagede, at det ikke havde været muligt at finde en forretningsmæssig løsning. i skrivelse af 26. oktober 2000 til dsv meddelte plus pack, at man forbeholdt sig retten til at ophæve aftalen under henvisning til aftalens § 2.5. samtidigt fastholdtes kravet om økonomisk kompensation på minimum 450.000 kr., som opgjort den 29. august 2002. i skrivelsen nævntes desuden eksempler på, at lagerfunktionen fortsat ikke opfyldte de aftalte mål. vedrørende det økonomiske mellemværende anførtes bl.a.: - 16 - ” da vi som nævnt imidlertid endnu ikke har modtaget betaling i henhold til vor faktura af 11. sep- tember 2000, tillader vi os at modregne det skyldige beløb (excl. faktureret kompensation på kr. 450.000) i deres tilgodehavende, og vi vil derfor vedr. ovennævnte omgående betale kr. 513.321. som nævnt pr. telefon har vi valgt ikke at modregne vort foreløbige krav på kr. 450.000 for fra pp's side at demonstrere, at vi positivt ønsker at medvirke til at løse denne situation. vedr. deres faktura 4994 og 4992 dækkende transport/flytning mv. mangler specifikation, førend vi kan tage stilling hertil. faktura 4993 vedr.kørsel ifm. flytning (kr. 194.400) bliver betalt omgående. endvidere skal det bemærkes, at fremsendte fakturaer for flytning ikke kan accepteres, da disse væ- sentligt overstiger de budgetterede omkostninger på i alt kr. 613.510 jf. vor aftale af 22.06.00. det er pp's opfattelse, at dsv bærer hovedparten af ansvaret herfor, da forsinkelsen/merarbejdet i det væ- sentligste skyldtes langsommelig indlagring i dsv's system. hertil kommer, at der stadig mangler at blive flyttet ca. 2.200 paller fra 3x34 og råvarelageret på tolderlundsvej. pp betaler omgående kr. 203.077, hvilket svarer til forskellen mellem det allerede betalte beløb (kr. 100.170 til mandskab og kr. 218.228 til kørsel) og 85 % af det budgetterede beløb. resterende 15 % op til det resterende beløb reserveres til resterende flytning. vi kan ligeledes ikke acceptere at skulle betale samtlige omkostninger ifm. afholdt lagerstatus (fak- tura nr. 4999), idet dsv har et betydeligt ansvar for, at der var behov for en sådan. pp betaler 50 % (kr. 50.600) af denne faktura.” plus pack betalte samtidig 961.398 kr. excl. moms. lars bock poulsen protesterede i skrivelse af 7. november 2000 over den foretagne modregning og fremkom med kommentarer om såvel lagerdriften som det økonomi- ske mellemværende, herunder forudsætningerne for tilsagnet om betaling af omkost- ninger til vikarer og det eksterne lager hos 3x34 samt regningen for den gennemførte statusoptælling den 16. september 2000. i et forsøg på at få samarbejdet til at fungere afholdtes der et møde den 21. november 2000 med deltagelse af partsrepræsentanter og parternes advokater, hvor følgende punkter blev drøftet: fjernlageret hos 3x34, råvarelageret, individuelle kundekrav til forsendelse, lagerkapacitet generelt, forbedring af it-interface mellem plus pack og dsv og manglende fragtbreve til sverige. dette møde blev fulgt op af et møde den - 17 - 28. november 2000. i en faxskrivelse af s.d. fra plus pack til advokat lars pilgård nævntes bl.a., at ”dsv oplyste ved forskellige lejligheder, at driften, som var forud- sat til i alt 13 mand, ikke længere vurderes som realistisk. og dsv forespurgte om pp’s stillingtagen til en merbetaling svarende til en total bemanding omkring 17 (læs forhøjelse på mdkk 1,5 dvs. en stigning på selve lagerdriften på 29 %) ”. plus pack konkluderede, at der ikke var tilstrækkelig gensidig vilje til at få løst problemerne, og at det ville være optimalt, såfremt en afvikling kunne finde sted efter gensidig aftale. i en skrivelse samme dag til advokat lars pilgård gav advokat zygmunt auster ud- tryk for, at de opståede problemer i det væsentligste skyldtes plus packs forhold og oplyste, at dsv havde afholdt udgifter for 2.366.799 kr., som han forbeholdt at kræ- ve erstattet af plus pack, men at kravet ikke ville blive forfulgt på daværende tids- punkt, da parterne forhandlede løsningsmodeller for samarbejdet. den 30. november 2000 sendte lars bock poulsen en mail til carsten bo pedersen, hvori han vurderede, at et normtal for bemanding vil være 16-17 personer, men at dette kunne reduceres ved de tiltag, der blev gjort. advokat lars pilgård svarede advokat zygmunt auster i skrivelse af 18. december 2000, hvori han efter en gennemgang af en række forhold, på plus packs vegne for- beholdt sine rettigheder i anledning af misligholdelsen. den 19. december 2000 fremsendte dsv til plus pack et transporttilbud på plus packs distribution i danmark for 2001. tilbuddet indebar en stigning i fragtomkost- ningerne, og det nævnes, at ansvaret skulle reguleres efter nsab 2000. i skrivelse af 20. december 2000 til advokat zygmunt auster hævede advokat lars pilgård aftalen. efter en gennemgang af forholdene vedr. fjernlageret, råvarelageret, kundekrav, lagerkapacitet generelt, it, fragtbreve til sverige, flytteomkostninger, trucks, lagerudgiften og transport, hedder det: ”det samlede billede er, at lagerets kapacitet fortsat kun er 60 til 70 % af det af dsv garanterede, at forbedringerne siden afholdelsen af mødet den 21.11.00 har været få og små og at der tilsyneladende ikke er vilje hos dsv til at få samarbejdet til at fungere på de i samarbejdsaftalen fastlagte vilkår, hvorfor jeg på plus pack’s vegne skal hæve aftalen som misligholdt under henvisning til pkt. 2.5.” - 18 - advokat zygmunt auster bestred i skrivelse af 3. januar 2001 til advokat lars pil- gård, at der forelå misligholdelse, hvorfor ophævelsen var ubegrundet. tiden efter ophævelsen efter yderligere korrespondance enedes parterne om at afholde et møde den 17. janu- ar 2001 hos plus pack med det formål at fastlægge en handlingsplan for samarbejdets afvikling. der opnåedes enighed om bl.a., at plus pack skulle overtage lagerdriften torsdag den 8. marts 2001 efter arbejdsdagens ophør kl. 22.30, at transporttilbuddet af 19. december 2000 annulleredes, og at dsv skulle fremsende nyt tilbud, samt at det økonomiske mellemværende skulle drøftes på et møde den 26. januar 2001. i den følgende periode sendte lars nipper en række mails til plus pack, hvoraf frem- går, at der stadig var problemer med varenumre samt ordreoverførsler i edifact- systemet. den 6. februar 2001 fremsendte lars nipper til plus pack en afregning for lagerdrift i opsigelsesperioden, hvorefter lagerdriften ville blive afregnet med kr. 52.500,- pr. dag for hele opsigelsesperioden eller i alt 2.572.500 kr. for 49 dage. i en mail af 9. februar 2001 fra logistikdirektør hos plus pack per feddersen og car- sten bo pedersen til lars bock poulsen beklagedes, at mødet samme dag var blevet aflyst. endvidere vedlagdes første udkast til erstatningsopgørelse samt oplystes, at man vedr. afregning af transporter havde til hensigt at drøfte fremkomne resultater i lyset af den oprindelige aftale vedr. fragtbesparelse, samt at man var uforstående overfor afregningen af lagerdriften i opsigelsesperioden, idet der var en merydelse i forhold til kontrakten på 1.531.495 kr. den 6. marts 2001 blev der afholdt et nyt møde om afvikling af samarbejdet mellem parterne og deres advokater. på mødet aftaltes en overtagelse af lageret den 12. marts 2000 kl. 00, samt at der foretoges lageroptælling. vedr. dsv’s faktura for fragt dis- kuteredes de 20 % udestående, idet man var uenig om metoden til opgørelse af mængderne. og plus pack ville overveje at betale 327.000 kr. vedr. fremtidig faktu- rering opnåedes enighed om at betale 1.350.000 kr. excl. moms inden fraflytningen uden præjudice for den senere retsstilling. - 19 - den 9. marts 2001 udstedte unibank på vegne plus pack en garanti overfor dsv på 2.500.000 kr. til sikkerhed for resttilgodehavende på 60 % af udstedte fakturaer ved- rørende den fysiske flytning af lagervarer fra tolderlundsvej til energivej ca. 375.000 kr., for resttilgodehavende på 50 % af udstedte fakturaer for foretagelse af lageroptælling efter gennemførelse af flytning ca. 63.000 kr. samt forventet fakture- ring af lagerdriften i perioden 1. januar 2001 til ophøret den 11. marts 2001 samt forventet fakturering vedrørende specialtransporter og optælling ved lagerdriftens ophør. opgørelse af parternes krav dsv har opgjort sit krav således: ekstraomkostninger som følge af sagsøgtes forkerte oplysninger om ordrer, produkter etc. (bilag 70-73 og 80) 2.240.322,36 kr. omkostninger til edi-interface (bilag 95) 720.244,90 kr. tabt fortjeneste 99.320,00 kr. licens til geode-systemet 397.231,25 kr. vedligeholdelseslicens til geode-systemet 63.288,59 kr. start-up assistance 93.633,04 kr. kompensationsbod, jf. aftalens pkt. 2.3 937.500,00 kr. beløbet på 2.240.322,36 kr. er sammensat således: den resterende del af faktura 5199714 for handling i perioden 1.jan. – 9.marts 2001 (bilag 70) 1.528.125,00 kr. resterende del af flytteregning – faktura 4974998 (bilag 71) 375.353,75 kr. resterende del af status 16. sept. 2000 – faktura 4974999 (bilag 72) 63.250,00 kr. fragt – faktura 51047495 (bilag 73) 1.653,11 kr. 59 interne nota vedr. ekstra omkostninger i forbindelse med overtid, ventetid, ekstra transporter m.v. 271.751,50 kr. plus pack har opgjort sit krav således: fakturakrav 176.217,00 kr. erstatningskrav 7.828.641,00 kr. - 20 - udtrædelsesvederlag 750.000,00 kr. med fradrag af resterende del af dvs faktura 5199714 (bilag ø) -1.528.125,00 kr. fakturakravet er ifølge bilag æ sammensat således: inventar(tekøkken) til lagerbygning 12.721,25 kr. fjernvarme i lagerbygning juli-dec. 2000 50.355,00 kr. transport med asg 1.021,44 kr. vand- og afløbsforbrug i lagerbygning aug. 2000 – marts 2001 1.171,25 kr. fjernvarme i lagerbygning jan.-marts 2001 26.395,00 kr. elforbrug i lagerbygning febr.-marts 2001 36.278,76 kr. elforbrug i lagerbygning jan. 2001 39.649,80 kr. diverse folier og poser 4.791,10 kr. elforbrug i lagerbygning dec. 2000 21.780,90 kr. falck securitas, alarmudrykning, forårsaget af lagerpersonale 875,00 kr. løn , afholdt af plus pack 20.780,00 kr. med fradrag af udgift til personale udlånt - 49.602,50 kr. erstatningskravet er sammensat således: meromkostning til lagerdrift i perioden 1.jan - 10. marts 2001 beregnet som differencen mellem dagsraterne 52.500 kr. og 21.249 kr. (bilag ø) 1.531.299,00 kr. merudgift til lagerdrift i perioden 11. marts – 30. juni 2001 beregnet som differencen mellem plus packs håndteringsom- kostninger 30.138 kr. og 21.249 kr. (bilag ø) 631.119,00 kr. mistet dækningsbidrag p.g.a kundeutilfredshed og mistet salg (bilag å) 1.855.000,00 kr. ventepenge til vognmænd p.g.a. ekspeditionsvanskeligheder (bilag
2. aa)34.265,00 kr. tom fragt p.g.a. hjemsendelse af ventende chauffører (bilag
3. ab)34.665,25 kr. ekstraordinære kurérforendelser p.g.a. forsinkede ekspeditioner (bilag
4. ac)398.930,23 kr. leje af eksterne lagerfaciliteter p.g.a. manglende kapacitet på energivej samt 313.085,00 kr. lagerhåndtering på eksterne lagre p.g.a. manglende kapacitet - 21 - på energivej (bilag
5. ad)97.912,00 kr. vikarservice til bl.a. kørsel af lastbil mellem eksterne lagre og energivej (bilag
6. ae)55.195,00 kr. fragtomkostninger vedr. flytning (bilag
7. af)28.493,00 kr. edi-interface mellem dsv og plus pack, nødvendiggjort af dsv’s system – taget ud af brug 11. marts 2001 (bilag
8. ag)983.700,00 kr. eksterne konsulenter – logistikgruppen (bilag
9. ah)737.674,00 kr. skade på lagerinventar i dsv’s ejertid udover alm. slid (bilag
10. ai)77.241,00 kr. kundekrav p.g.a. forsinket eller manglende levering (bilag
11. aj)101.469,00 kr. advokathonorar vedr. ophævelse af kontrakten (bilag
12. ak)208.000,00 kr. løn mv. til håndtering af eksternt folievarelager (bilag
13. al)571.312,00 kr. løn til personale anvendt til ekstraordinær forsendelseskontrol (bilag
14. am)61.299,00 kr. løn til personale anvendt til ekstra kontrol af forsendelsesdokumenter (bilag
15. an)12.603,00 kr. ekstra ressourcer til varetagelse af logistikfunktionen hos plus pack (bilag
16. ao)95.387,00 kr. frigivelse af bankgaranti oprindeligt afvist fakturabeløb andel ikke betalt del af faktura 5199714 lagerdrift 1.jan.-11.marts 2001 3.215.625,00 kr. 1.528.125,00 kr. ikke betalt del af faktura for flytning 629.200,00 kr. 375.353,75 kr. (bilag
17. aq)lageroptælling den 16. sept. 2000 126.500,00 kr. 63.250,00 kr. (bilag
18. ar)plus pack har fremlagt en række fakturaer og beregninger vedr. de ovennævnte krav. vedr. begrundelsen for de enkelte krav henvises til den af birgitte rasmussen afgiv- ne forklaring. uenighedspunkter vedr. godsmængden - 22 - mængden af gods parterne er uenige om opgørelse af den ekspederede mængde af gods i forhold til kontrakten, idet dsv hævder, at mængden i kontrakten er angivet i m³, mens plus pack hævder, at den er angivet paller. niels skov har opgjort den ekspederede volu- men i perioden 1. august – 31. december 2000 til 30.802,54 m³, hvilket omregnet til årsbasis svarer til 73.926,10 m³ mod forventet 60.800 m³. lars nipper har i mail af 4. september 2000 til lars bo poulsen beregnet antallet af paller i august til 4722. dsv har i perioden ekspederet 6372 m³, hvilket svarer til gennemsnitlig m³ pr. palle til 1,35. niels skov har i en beregning af 10. november 1999 beregnet antal kartoner pr. dag til 1220, hvilket skal sammenholdes med de i bilag d til aftalen anførte 1155, og med et ressourceforbrug på 10 mand på lageret. niels skov har for december 2000 beregnet, at der er ekspederet 97,214 % i forhold til normtallet. plus pack har bestridt denne beregning, hvorefter niels skov den 2. august 2002 har foretaget en bereg- ning, hvorefter ressourceforbruget er beregnet til 10,26806 mand. størrelsen af paller dsv har hævdet, at en palle har en volumen på 1,37 m³, mens plus pack hævder, at volumen er 1,6 m³. størrelsen af lager ved flytning plus pack har til brug for sagen udarbejdet bilag az, hvoraf fremgår, at såvel råvare- som færdigvarelageret var mindre pr. 30. juni 2000 end den 30. juni 1999. dvs har gjort gældende, at plus pack havde oparbejdet større lagre inden flytningen. forklaringer carsten bo pedersen har forklaret, at han var ansat i plus pack som direktør med ansvar for økonomi og logistik, herunder it, til udgangen af februar 2001. i forbindelse med, at plus pack ville flytte sit lager fra ældre bygninger i byen til en ny bygning, blev det vurderet, om plus pack skulle lade en specialist varetage lager- håndteringen fremover. et datterselskab havde et år tidligere outsourcet lagerstyrin- gen til dsv med et godt resultat. plus pack valgte derfor at rette henvendelse til dsv. plus pack havde også forhandlinger med andre firmaer, herunder med skan- - 23 - logic, men plus pack endte med at vælge dsv. plus pack ønskede at outsource la- geropgaverne for at kunne koncentrere sig om selskabets kerneområder og lade en specialist koordinere lager- og transportopgaverne, hvilket burde give bedre flow og økonomiske fordele. da der er tale om emballage til fødevarer, er produkternes kva- litet samt præcision med leveringerne af stor betydning. plus pack havde som eneleverandør på en lang række produkter megen fokus på leveringssikkerheden, hvorfor der under forhandlingerne med dsv blev fokuseret meget herpå. det var primært ham, der varetog forhandlingerne på vegne af plus pack. for dsv var det niels skov og lars bock poulsen, der deltog i forhandlingerne, som løb over ca. tre måneder. han fik referencer på dsv´s kompetence, dels ved at han så dsv´s eget transportcenter i tåstrup, dels ved reference fra kellogs, der oplyste, at dsv løste en tilsvarende opgave tilfredsstillende for dem. det var hans opfattelse, at det var det samme geodesystem, som han fik demonstreret i tåstrup, der skulle anvendes hos plus pack. han har senere fået oplyst, at de senere problemer i et vist omfang skyldtes, at det var en nyere udgave af geodesystemet, der blev anvendt hos plus pack. dsv´s datagrundlag for vurdering af opgaven var flowet for otte mdr. indtil uge 46 i 1999 samt et forecast for yderligere fire måneder. bilaget med tallene over varemængderne mv. er udtrukket fra plus packs edb-system af plus packs it- afdeling. dataene blev udleveret til niels skov og udgjorde grundlaget for parternes aftale med hensyn til de varemængder, som skulle håndteres. datagrundlaget stammede ikke fra en ældre rapport udarbejdet af et andet speditionsfirma, da det var nogle skønnede mængder, som dette firma havde anvendt ved deres tilbudsgivning. udlevering af denne rapport til dsv var ikke til belysning af varemængden, men skete med henblik på dsv’s overtagelse af transportopgaver. efter at dsv havde udfærdiget de to første udkast til aftalen, var det ham, som stod for udformningen. dsv ønskede indsat pkt. 2.8 om ansvar. det forhold, at der står ”lagerdrift” i første linie, var ikke tiltænkt betydning, idet det følger af sidste pkt. i bestemmelsen, at bestemmelser i aftalen eller endelig kontrakt går forud herfor. hen- visningen til nsab 2000 vedrører de transportydelser, som dsv skulle levere til plus pack, mens lagerydelserne skulle være omfattet af dansk rets almindelige regler, idet nsab slet ikke blev diskuteret i forbindelse med lagerydelserne. uanset at der i sidste pkt. i bestemmelsen er sondret mellem denne aftale og endelig kontrakt, var den underskrevne aftale den endelige kontrakt. det var enighed herom ved under- skrivelsen. - 24 - ved underskrivelsen af kontrakten blev der foretaget rettelser i hånden for at gøre kontrakten færdig på mødet den 21. december 1999. de var enige om rettelserne in- den underskriften. niels skov havde været på besøg på lageret inden underskriften, og han havde mulighed for at efterprøve de udleverede data. der var en tegning af lageret i det eksemplar af kontrakten, som dsv fik. de forsøgte at få aftalen og bilag a færdig inden jul. uanset bilag a bærer overskrif- ten oplæg, er det den endelige aftale, hvilket fremgår af paraferingerne på bilaget. det var vigtigt, at der i aftalen var garantier for dsv´s ydelse. punkt 3.9. er udtryk herfor. de mål og servicekrav, som dsv forpligtede sig til at overholde i bestemmel- sen, er de i bilag a beskrevne. rettelserne i punkt 5 fra 100 % til 99,8 % vedrørende servicegraden blev aftalt på mødet, og der har aldrig været rejst spørgsmål hertil. en servicegrad på 99,8 % svarer til, at 0,2 % af ordrelinierne ikke bliver leveret rettidigt. der bliver ekspederet omkring 8.000 ordrelinier om måneden, og der er således plads til, at 16 af dem er forsinkede. om en ordrelinie er forsinket, måles på afsendelses- tidspunktet og ikke på ankomsttidspunktet for varerne hos kunden, da det er et udtryk for det præsterede på lageret og ikke på transporten. han mener, at 99,8 % er et reali- stisk tal. plus pack har målt servicegraden igennem mange år, og den har ligget på omkring 97 - 98 %, og plus pack ønskede en forbedring heraf med denne store inve- stering. det er muligt, at 99,8 % og ”blødes op” ved servicegraden blev skrevet inden mødet af trine wenckheim. han ved ikke, hvem hun drøftede rettelsen med. plus pack modtog aldrig målingsresultater som nævnt i pkt. 3.9. han anså det også for irrelevant, da det var klart, at servicegraden ikke var opfyldt. desuden aftalte man ved samarbejdets begyndelse at anvende de målinger, der blev brugt ved morgenmø- derne. aftalens pkt. 2.6 om skader på lagerbygningen skal ses i lyset af en afskrivningsperi- ode på 30 år. han deltog i udarbejdelsen af bilag d til aftalen. der var ikke uklarhed om prisen, da den var fastsat til 8,1 mio. kr. bilaget, der er udarbejdet på grundlag af bilag aaf, blev først udarbejdet et par måneder efter underskriften af aftalen, idet man ikke på underskriftstidspunktet havde fastlagt prisfastsætningen i relation til den faktiske mængde varer. grunden til, at det ikke var udarbejdet tidligere, var, at man skulle konstruere en model, som tog højde for udsving i varemængden. der var en løbende dialog med dsv om bilaget, og da det var færdigt, sendte plus pack det til dsv med - 25 - opfordring til at komme med bemærkninger. der kom ingen, og plus pack anså det herefter for endeligt vedtaget, og det er også efterfølgende blevet brugt som udgangs- punkt for afregninger. beløbet på 21.249 kr. pr. arbejdsdag lå fast ved det oplyste volumen, men ændredes volumen, blev prisen en anden. for at sikre overgangen ved flytning af et så stort lager skulle dsv indsætte en per- son hos plus pack. denne opgave fik lars nipper, der begyndte at arbejde på plus packs lager i begyndelsen af år 2000. to til tre måneder senere sagde plus packs tidligere lagerchef sin stilling op, hvorefter lars nipper overtog stillingen og dermed ansvaret for driften af lageret. det var ikke lars nippers ansvar, om samarbejdet kunne opstarte. da det nye lager skulle tages i brug, var man ikke så langt som forudsat. aftalen om, hvordan flytningen rent praktisk skulle foregå, blev indgået mellem trine wenck- heim og lars nipper. aftalen beskrev, hvad der skulle ske. den delvise betaling for flytningen svarer forholdsmæssigt til, hvor meget af aftalen der var opfyldt. det var naturligt, at dsv skulle stå for flytningen, da de skulle overtage lagerdriften. den manglende flytning af de 4.000 paller gav store vanskeligheder, da varerne befandt sig på 3 lagre. man forsøgte at klare problemerne ved at indgå en aftale med danske fragtmænd, der herefter varetog distributionen af de resterende 4.000 paller. det er hans opfattelse, at flytningen skete så langsomt som følge af, at edb-systemet gav en lang række problemer. efter at lagerdriften gik i gang efter flytningen, blev der de fire første uger håndteret 30 % af det forudsatte antal varer, hvilket medførte mange kritiske situationer. efter fire til seks uger var man oppe på at håndtere 60 - 70 % af det forudsatte, men der kom fortsat mange reklamationer fra kunder over fejlleverin- ger og forsinkelser. tidspunkterne i aftalens bilag a punkt 2, kan ikke være blevet overholdt, da der var kundeklager. der var væsentligt overarbejde på lageret, og på trods heraf kom der mange reklamationer. der blev arbejdet om natten, og hver mor- gen var der statusmøder. på statusmøderne deltog han selv eller kurt larsen sammen med lars bock poulsen, men ind i mellem også lars nipper og niels skov. data til møderne om, hvad der var ekspederet dagen før, blev leveret af dsv. plus pack ud- arbejdede oversigter svarende til bilag s over, hvor mange af de bestilte ordrelinier der ikke var blevet leveret rettidigt. disse indgik også i drøftelserne på statusmøder- ne. - 26 - det den 11. september 2000 fakturerede beløb på 450.000 kr. vedrører en del af de ekstraomkostninger, plus pack havde ved leverancer til kunder. omkostningerne er ventepenge og transportudgifter på grund af forsinkelser på lageret. til dette beløb skal lægges plus pack egne meromkostninger. beløbet blev ikke modregnet som nævnt i plus packs skrivelse af 26. oktober 2000 til dsv. de i samme skrivelse nævnte beløb på 612.646,30 kr. og 147.724,46 kr. er anvendt til dels vikarassistance i forbindelse med flytningen, og dels løn til en medarbejder, som assisterede dsv. disse to sidste beløb har plus pack modregnet overfor dsv. disse udgifter er forår- saget af, at dsv ikke levede op til den aftalte servicegrad. plus pack havde forberedt sig på en samlet flytning ved at have øget færdigvarelage- ret over det sidste år samt sikret sig et råvarelager, der dog ikke var udvidet meget. dette var sket før uge 45, hvorfor tallene indgik i beregningerne, der lå til grund for aftalen. flytningen skulle ske over sommeren, således at produktionen næsten ville være på plads, når lagerdriften skulle starte op. den væsentligste årsag til dsv’s manglende performance var ikke problemerne med edifact, selvom parterne kunne have forberedt dette bedre. begge havde ansvaret for udveksling af data. aftalens pkt. 5.2 er skrevet ud fra et praktisk udgangspunkt, ikke et retligt. i mødet med logistikgruppen den 4. september 2000 deltog for dsv lars poulsen og niels skov og fra plus pack steen haustrup og han selv, der var referent. be- mærkningen om omkostningsfordelingen fik han oplyst af steen haustrup, der havde talt med kurt larsen. på et møde kort forinden i odense, hvori steen haustrup og han deltog, havde kurt larsen udtalt: ” jeg har også sagt det – hvordan kunne de finde på det”. hermed refererede han til, at dsv havde brugt et edbsystem, som de ikke kendte. man drøftede situationen og enedes om, at begge parter ville stille de nødvendige ressourcer til rådighed. lars bock poulsen har forklaret, at han har været ansat som logistikdirektør hos dfds indtil den 15. januar 2003. i 1999/2000 var han lagerdirektør hos dsv med ansvar for alle lagre i danmark, herunder plus pack lageret. han var bindeleddet til plus packs ledelse. dsvs kontaktperson hos plus pack var carsten bo pedersen. han blev første gang involveret i forhandlingerne mellem par- - 27 - terne i efteråret 1999. det var niels skov, der førte forhandlingerne for dsv. dsv udfærdigede et kontraktudkast. efter nogen tid modtog dsv en hensigtserklæring fra plus pack som svar. den endelige aftale blev udfærdiget af carsten bo pedersen. de håndskrevne bemærkninger på kontrakten blev tilføjet i forbindelse med underskri- velsen. på dette tidspunkt var plus pack tidsmæssigt presset. dsv ønskede ikke at underskrive på grund af de problemer, som den korte tidsperiode indebar. carsten bo pedersen insisterede imidlertid, og man skrev ned, hvilke problemer der skulle afkla- res til brug for en endelig kontrakt. der blev imidlertid aldrig udarbejdet en endelig kontrakt, da det praktiske arbejde optog al deres tid. der blev heller ikke udarbejdet et bilag h om bekræftelse vedrørende eventuel overtagelse af brugsrettigheder for dsv´s lagerstyringssystem som nævnt i aftalens indholdsfortegnelse. der skulle og- så arbejdes på bilag a vedrørende mål og servicekrav. aftalens pkt. 2.3 regulerer situationen, hvis den ene part ville ud af aftalen. det blev herom aftalt, at der skulle betales 750.000 kr. plus moms som kompensation til den anden part. der blev skre- vet ”excl. moms” netop for at understrege, at kompensationen skulle være med moms, da det normalt ville være uden. han har ikke tænkt nærmere over formuleringen i aftalens pkt. 2.6 om vedligeholdel- sestilstanden for bygning og inventar. det var meningen, at plus pack i forbindelse med samarbejdets eventuelle ophør skulle overtage bygninger og inventar til den nedskrevne værdi. i forbindelse med tilbageleveringen af bygningen og inventaret til plus pack var der en overdragelsesforretning. der var forhold, som blev udbedret og erstattet, men han mener, at man så på den overordnede stand, og ikke, hvorvidt der f.eks. manglede nogle bolte. de 77.000 kr. bør ses som almindelig slidtage. nsab 2000 henvises der altid til i dsv´s kontrakter for at begrænse ansvaret. car- sten bo pedersen accepterede uden bemærkninger, at denne ansvarsbegrænsning blev indsat i kontraktens pkt. 2.8. ved underskriften var der ikke aftalt en pris udover for de tre første måneders drift af lageret. på dette tidspunkt forventede man at have fået tal for flow, mængder etc., hvorefter man kunne indgå en mere præcis prisfastsætningsaftale. bilag d, der er sendt af trine wenckheim til ham, er ikke en aftalt prismodel, da bilaget mangler forudsætningerne for enheder og normer. disse forudsætninger kom aldrig til stede, idet det ikke blev muligt at beregne relevante normtal. på underskrifttidspunktet var der heller ikke enighed om totalservice, hvorfor lagerdriften skulle defineres nærme- - 28 - re i den endelige aftale, hvilket aftalens pkt. 3.3. om lagerdrift er udtryk for. det ved pkt. 3.4 i den fremlagte kontrakt med håndskrift anførte: ”inden 30 dg efter byggeri færdig” og det ved pkt. 3.7 ligeledes med håndskrift anførte: ”specifikation af hvad det er” er ikke på den originale kontrakt. han er ikke klar over, hvilke data der hen- vises til i aftalens pkt. 3.7 ”… forudsat samme forholdsmæssige volumen og lager- drift som i perioden 01.01.99 - 18.11.99.” det var niels skov, der varetog dette punkt for dsv. han ved, at de fremlagte kalkuleringer af nøgletal til anvendelse for prissætning var foretaget og blev brugt på statusmøderne. han ved ikke, om plus packs kalkulationer fra november 1999 over varemængder er grundlaget for niels skovs beregninger. prisen på 8.1 mio. kr. i pkt. 3.7 var ikke baseret på analyser af varemængden. han ved ikke, hvordan niels skov er nået frem til tallet. han erindrer ikke at have set den fremlagte analyse af 22. maj 1999 af plus packs transportbehov, udarbejdet af dfds transport. oplysningsniveauet om omfanget af den daglige drift var slet ikke tilstrækkeligt til at indgå en endelig aftale på. man kunne således heller ikke sige, hvad servicegraden skulle være. carsten bo pedersen skrev 99,8 %. han husker ikke, hvornår det skete, men det blev aftalt, at graden skulle blødes op, når opstartsperioden var overstået. man blev imidlertid aldrig enige om en servicegrad, da det ikke blev drøftet igen. servicegraden blev aldrig målt, og dsv fik aldrig besked fra plus pack om, at den ikke skulle være opfyldt. på møderne diskuterede man, hvor mange m³ der gik ind og ud af lageret. han var med til at udarbejde bilag b til aftalen. aktiviteterne er beskrevet, men der er ingen mængdeangivelser, og håndteringsmåderne er heller ikke angivet. sidste side i bilag b til den fremlagte kontrakt er heller ikke med i den originale kontrakt. han husker ikke, om han så siden i forbindelse med underskriften eller senere. han tror, at det er ham, der har skrevet ”60.800” i hånden på siden. man diskuterede, hvad den gennemsnitlige størrelse var på plus packs paller, men man nåede ikke et resultat. i aftalens bilag d var det blandt andet aftalt, at plus pack i den indledende periode skulle betale 21.249 kr. pr. hele arbejdsdag til dsv for lagerdriften. denne pris skul- le revideres, når man efter opstartsperioden havde overblik over, hvilken opgave man stod over for, herunder hvor mange ansatte lagerhåndteringen krævede. ham bekendt blev prissætningen i bilag d, skema 3, ikke endeligt aftalt. - 29 - aftalens pkt. 5.2 vedrørende edifact indebar, at plus packs movexsystem enten skulle opgraderes eller udskiftes, hvilket var plus packs ansvar, mens geodesyste- mets funktionsdygtighed var dsvs ansvar. til statusmøderne havde plus pack opstillet normtal for, hvad de mente, der skulle håndteres, mens dsv kom med de realiserede tal. det var et fast ritual, at han be- mærkede, at dsv ikke var herre over produktion og ordreindgang, hvorfor normtal- lene var urealistiske. der blev aldrig udarbejdet servicegradsmålinger jf. aftalens pkt. 3.9. han husker ikke, at det skulle være blevet aftalt, at statusmøderne skulle træde i stedet for målingerne. på møderne fik han rapporter fra plus pack i form af udskrif- ter fra movexsystemet. af disse fremgik, hvilke ordrer der ifølge movexsystemet ikke var udført. han kontrollerede herefter i dsv´s system, om det var rigtigt. det viste det sig gang på gang, at ordrerne faktisk var ekspederet. når en ordre var blevet udført i geodesystemet, skulle oplysningen herom via edifact gå videre til movex- systemet. åbenbart kunne det ikke ses i movexsystemet, hvis der kom en 0 ordre, hvilket vil sige, at varen ikke var på lager. han har skrevet bemærkninger i margenen på udskrifterne fra movexsystemet. når han skrev ”plukket. leveret” og en dato, betød det, at ordren var udført den pågældende dato. når der stod ”ordre ikke over- ført til dsv lagerstyringssystem” betød det, at ordren ikke eksisterede i dsv´s geodesystem. hvis en ordre ikke var korrekt indført i movexsystemet, gik ordren i fejl i geodesystemet. han udskrev en fejlliste hver dag og gav til plus pack. en ordre er ikke det samme som en ordrelinie, idet en ordre kan bestå af flere ordrelinier, hvorfor en forsinket ordre kan resultere i flere forsinkede ordrelinier. han har først set bilag aal i forbindelse med afhøringen i retten. der blev udarbejdet referat af statusmøderne, hvori er nævnt normtallet og realiseret mængde, men der er ingen sammenhæng mellem disse tal. af statusmødereferaterne fremgår også, at der var problemer med røde sedler fra produktionsafdelingen. disse skulle af produktionsafdelingen sættes på paller med produkter, som skulle lagres eksternt hos 3x34, men det skete ofte ikke, hvorfor pro- dukterne blev stående i dsvs varemodtagelsesområde. området blev således fyldt op med disse varer samt returvarer. det var et krav, at flowet fungerede, ellers ville det give store gener på grund af de snævre pladsforhold. plus pack havde endvidere optaget en gang i lageret med produkter, der var lagt til opbevaring, hvilket man ikke havde kalkuleret med. lars nipper deltog i statusmøderne, indtil carsten bo peder- - 30 - sen frabad sig hans deltagelse, da han mente, at lars nipper ikke var konstruktiv og kun ønskede at diskutere plus packs fejl. det var herefter vidnet, der deltog. hovedårsagen til problemerne var, at der ikke var regelmæssighed i flowet fra produktionen, og at der var manglende mærkning med røde sedler, hvorfor der opstod ophobning af varer i områder på lageret, der var beregnet til andre formål. dsv fik heller aldrig stamdataene fra plus pack. plus pack og dsv skrev den 3. august 2000 et brev til alle plus packs kunder, hvor man redegjorde for, at der var problemer i forbindelse med det nye lager. brevet var ment som en støtte til plus pack for at vise, at dsv var professionel og ville løse problemerne. der blev ikke diskuteret noget om ansvar på dette tidspunkt. han del- tog i alle møder, hvori kurt larsen deltog. kurt larsen har ikke udtalt sig om geode- systemet, som han i øvrigt heller ikke kendte til. den 16. september 2000 foretoges lageroptælling, hvilket var nødvendigt, idet der var divergenser mellem plus packs og dsvs registreringer af, hvad der skulle være på lageret. en af årsagerne hertil var, at plus pack kørte hasteordrer igennem, og ef- terfølgende ville de manuelt indføre det i systemet, hvilket kun skete i geodesyste- met, men ikke i movexsystemet. ved ekstraordinære lageroptællinger er det altid kunden, som betaler herfor. det blev derfor ikke nævnt mellem parterne. dsv har aldrig accepteret at betale halvdelen af udgifterne til logistikgruppen. steen haustrup fortalte ham, at kurt larsen var positiv over for at lade logistikgruppen se på problemerne. dette foreholdt han kurt larsen, som bestred dette. derfor sendte han skrivelsen af 7. september 2000 til steen haustrup. ved e-mail af 30. november 2000 til carsten bo pedersen skrev han blandt andet, at det var nødvendigt med en bemanding på 16-17 personer for at løse problemerne, men at dette antal kunne reduceres på sigt, når problemerne var løst. det var fire til fem mand mere end forudsat i niels skovs beregninger. en årsløn er ca. 300.000 kr. i løn, hvortil kommer ca. 200.000 kr. yderligere i omkostninger pr. mand. prisen for arbejdet skulle altså stige med 2,5 mio. kr. pr. år. der kunne godt have været over- skud uanset problemerne med lagerdriften, hvis der havde været større indtægter på transportopgaven for plus pack, men pr. 3o. november 2000 havde dsv samlet haft - 31 - et stort underskud. formålet med mailen var at få bedre service og økonomi, hvilket var muligt ved en opgradering med 4-5 mand. på et tidspunkt arbejdede personalet nærmest 24 timer i døgnet. geodesystemet blev lukket ned en time om natten, men det betød ikke, at der ikke blev arbejdet. de havde treholdsskift, som blev trappet ned til toholdsskift. dsv opfyldte ikke altid leveringstiderne angivet i bilag a, idet plus pack havde placeret varer, således at det besværliggjorde plukningen. under hensyn til de givne forhold løste de opgaven. logistikgruppen anbefalede at gøre det hele simplere. løsningen ville imidlertid in- debære en væsentlig forøgelse af bemandingen. man iværksatte derfor kun flowdelen fra deres anbefaling, men det ville man have gjort også uden rapporten. plus pack så geodesystemet i tåstrup og mente, at systemet kunne løse opgaven med deres lagerdrift. det geodesystem, som man anvendte i plus packs nye lager, svarede til det i tåstrup, men kunne noget mere. systemet var bedre, idet det yderli- gere havde et truckstyringssystem. da man skulle teste systemet, kunne det konstate- res, at de personer, der skulle være til stede, ikke var der. han ved ikke, om man te- stede, inden systemet blev sat i gang. han har ikke set noget tal vedrørende den opnåede servicegrad og således heller ikke dokumentation for, at den ikke skulle være opfyldt i 2 på hinanden følgende måne- der, og parterne har ikke inden ophævelsen diskuteret, hvorvidt servicegraden var opfyldt. steen haustrup har forklaret, at han er direktør for plus pack. plus pack er underle- verandør til fødevareindustrien. 90 % af salget går til eksport. plus pack er eneleve- randør til mange kunder, som derfor er afhængige af dem. servicegraden skal derfor være høj. der var flere årsager til, at plus pack ville ændre på lagerhåndteringen. man mangle- de plads til produktionen, der var lagre mange steder i byen, det ville være hensigts- mæssigt at have lageret lige ved siden af produktionen, og ændringen skulle også medføre en forbedret servicegrad. det ville være fornuftigt at udskifte det gamle la- - 32 - gersystem i forbindelse med flytningen, idet det ville være svært at ændre systemet, mens den daglige drift var i gang. man var klar over, at it problemerne kunne være svære at håndtere, hvorfor fire måneder ikke var nok til at selv finde en løsning. man måtte derfor finde nogen, der kunne påtage sig opgaven, og man besluttede at out- source opgaven. han deltog ikke selv i forhandlingerne med dsv. det var carsten bo pedersens område. han er bekendt med, at der blev aftalt en servicegrad på 99,8 %. når man taler om servicegrad, er det blandt andet et spørgsmål om, hvor mange varetyper man vil have på lager. det er nemt med produkterne til industrien, mens det er sværere med varer til grossister. det er plus packs målsætning at have 95 % af alle produkter på lager. de øvrige led, herunder distribueringen af varerne til kunder- ne, skal derimod fungere og dermed understøtte servicen overfor kunderne. det skal kunne garanteres, at det virker. det var carsten bo pedersen, der indhentede referen- cer og stod for valget af dsv. fra januar 2000 stillede dsv lars nipper til rådighed. det var lars nippers opgave at lære produkterne, rutinerne mv. at kende. det var en løsning, som fungerede godt. han fik meldinger om, at selve flytningen ikke forløb godt. han tænkte i begyndel- sen, at det nok løste sig. der gik nogen tid, inden han fandt ud af, at der var alvorlige problemer. han tror også, at der gik nogen tid, inden det gik op for dsv. i løbet af kort tid indebar det også problemer med servicegraden over for plus packs kunder. den 4. august 2000 skrev han til kurt larsen, der kom til et møde med ham i oden- se. mødet blev holdt i den stemning, at dsv kunne finde ud af det og ville gøre alt for at få det til at fungere. it-systemet fungerede ikke. kurt larsen sagde under mø- det ordret ”det sagde jeg også til mine folk. hvordan turde i bruge det nye system, når nu manden sagde, at han ville have noget gennemprøvet.” det viste sig, at man havde fået et helt andet system end det, man havde besigtiget på dsv´s lager i tå- strup. der var på mødet et ønske fra begge sider om at tilføre flere ressourcer. der var ingen tvivl om, at lars bock poulsen troede på, at dsv kunne løse problemerne. det viste sig imidlertid hurtigt, at det ikke var tilfældet, og at det blev et 24 timers job. det er hans opfattelse, at lars bock poulsen løb sur i det. der blev holdt status- møder hver dag, hvor man skrev målsætninger ned. det gik bedre med tiden, men det tog meget lang tid, og man gav løfter til kunderne, som ikke holdt. der var mange paller, som var oplagret på 3x34´s lager og plus packs gamle lagre. i forbindelse med flytningen havde plus pack overproduceret for at tage højde for, at maskinerne even- tuelt ikke kunne klare flytningen. det viste sig, at der ikke opstod problemer hermed, så det eneste problem var, at produkterne ikke kunne komme ud til kunderne. - 33 - plus pack bad logistikgruppen om en vurdering, hvilket kurt larsen syntes var en god ide, indtil regningen kom. konklusionen fra logistikgruppen var blandt andet, at man skulle droppe det nye geodesystem. dette var udviklet til at håndtere helpaller, men ikke til ”pluk”. rådet blev imidlertid ikke fulgt. i dag fungerer lageret med en opdatering af det gamle movexsystem. da plus pack opsagde aftalen, var der stadig tusindvis af paller på eksterne lagre, og i stedet for, at fejlene blev rettet, skulle man betale mere for samme service, hvilket krav dsv holdt hårdt fast på. dertil kom, at der ikke var tegn på forbedring, og der var en stigning i fragtraterne. det var lars nippers ansvar, at plus pack var klar til flytningen. plus pack havde ansvaret for den daglige lagerdrift frem til den 24. juli 2000. plus pack var ikke fejl- fri, idet der også var edb-problemer på deres side. han er bekendt med, at der var en problematik vedrørende manglende levering af stamdata. kravet på 1,5 mio. kr. ved- rørende vikarer er for at markere, at der er brugt megen tid herpå. fakturaen i september vedrørende lageroptælling kom samtidig med konklusionerne fra logistikgruppen, og begge dele påvirkede stemningen. dsv var herefter totalt afvisende over for at deltage i udgifter til løsning af problemerne. kurt larsen svare- de end ikke på forespørgslen herom. han husker ikke, hvad der har været af dialog op til skrivelsen af 7. september 2000 fra kurt larsen og lars bock poulsen til ham. på de daglige møder stod det klart, at dsv ikke opfyldte aftalens krav, hvilket også fremgår af de daglige rapporter. normtallene var en del af grundlaget for at vurdere, om aftalen var opfyldt. hele 3x34 lageret blev håndteret af plus packs folk. hele miseren lå på energivej, hvor man ikke kunne få varerne ud på grund af mangler ved it-systemet. resultatet for plus pack de seneste fire år har været, at 2000 og 2001 var svære år, mens 2002 og 2003 var bedre. problemerne har dog givet længerevarende effekter for plus pack, der har været kendt for en høj servicegrad. reaktionen fra kunderne er derfor hårdere, når servicen ikke er i orden. efter at der var problemer måned efter måned, er nogle af kunderne i sverige tabt for altid. dansk supermarked har rejst et krav mod plus pack som følge af mangler ved forsendelserne og køber ikke nye pro- dukter, og ved indgåelsen af en ny længerevarende kontrakt med dansk supermar- ked blev kontraktsummen lavere, end hvad den ellers ville have været. det svenske - 34 - firma kåkå køber meget lidt. omsætningen på det svenske firma tingstad er i dag oppe på det daværende niveau efter en stor ordre, men omsætningen har været lav, indtil plus pack havde bevist, at man kunne yde den fornødne service over nogle år. omsætningen med det svenske firma papperskedjan er stort set uforandret. lars christian eriksen har forklaret, at han var ansat som it koordinator hos plus pack. i efteråret 1999 blev han introduceret til parternes kommende samarbejde i forbindel- se med, at han blev bedt om at trække data ud af movexsystemet til brug for dsvs vurdering af opgavens størrelse. han satte tallene i et regneark. en del af det ud- skrevne genfindes i plus packs fremlagte kalkulationer over varemængderne i 1999. varemængderne blev registreret i movexsystemet. når en ordre var udført, blev ar- bejdssedlen indført i systemet af lagerpersonalet. i skemaet (bilag aaf) med de fremlagte kalkulationer er uge 46 og frem beregnet efter gennemsnittet af de øvrige uger. der blev lavet en kolonne med kartoner og en kolonne med paller, idet der er stor forskel herpå ved vurderingen af lageropgaven. ved indsættelsen af tallene i skemaet er han gået ud fra, at når der på en arbejdsseddel er angivet et kvantum, der svarer til en palle, er der taget en palle. kolonnen benævnt ”ekstra kartoner” er de resterende ordrelinier, som ikke svarer til hele paller. af skemaet kan læses, at der gennemsnitligt blev håndteret 234 paller pr. dag ud af huset til kunder. beregninger- ne, udarbejdet af niels skov den 10. november 1999 (bilag aw), viser bl.a., at der antoges at være 294 paller pr. dag, hvilket godt kan stemme hermed, idet de 50 paller tilbage til pluk skal trækkes fra, hvorefter man har 244. om de to bilag kan sammen- lignes afhænger af, hvilke tal man vil se på. han gav udtrækkene fra movexsystemet til carsten bo pedersen og trine wenckheim. han har ikke i sine beregningerne væ- ret opmærksom på dimensionerne af kartonerne han går ud fra, at trine wenckheim har vist ham aftalens bilag d. han deltog ikke i forhandlingerne og havde først en dialog med niels skov efter, at samarbejdet var gået i gang. den første gang, han mødte niels skov, var på et møde, hvor også rene vedsø og bent søgård deltog. på mødet drøftedes de overordnede retningslinier for kommunikationen mellem movex- og geodesystemet. på dette tidspunkt var det allerede besluttet, hvilke systemer der skulle bruges. de talte blandt andet om, hvordan meddelelserne skulle sendes, og hvilke typer meddelelser der skulle anvendes til de forskellige arbejdsopgaver. han havde ikke fået nogen skriftlig - 35 - introduktion inden mødet. da den praktiske gennemførelse oversteg hans kompeten- ce, indhentede plus pack et tilbud fra intentia på at udarbejde kommunikationssy- stemet via edifact. det var således primært intentia og rene vedsø, som stod for at løse kommunikationsopgaven. de havde planlagt en testperiode, men der kom et tidsmæssigt pres. man var derfor ikke nået så langt som ønskeligt med test af syste- met, da lagerdriften gik i gang med dsv som ansvarlig. på visse områder havde der været testet, men som følge af tidspresset blev der aldrig udført en full scale test. der var test af indkøbssystemet og til dels produktionsdelen, men man nåede ikke at af- prøve salgsordredelen, inden lagerdriften gik i gang. det havde ikke været nødvendigt at kommunikere via edifact. man kunne også have valgt en manuel kommunikation mellem lageret og movexsystemet, som man havde før og også anvender i dag. plus pack havde ingen grund til at anfægte valget af edi- fact løsningen. plus pack havde ikke kendskab til systemet. systemet blev gennem- gået med intentia på vegne af plus pack. intentia blev valgt, da intentia allerede var bestemt til at modificere movexsystemet i forbindelse med kommunikationen mel- lem de to systemer. ved overførelsen af oplysninger fra det ene system til det andet er det væsentligt, at man er enige om, i hvilke felter informationerne skal indsættes. misforståelserne med stamdata vedrørte blandt andet, at der blev skrevet i de forkerte felter, at kundespeci- fikke krav ikke blev modtaget af geodesystemet, og at landekoderne blev sendt i tal fra movexsystemet, mens geodesystemet forventede at modtage bogstaver. stamda- taene er vigtige for systemernes forståelse af meddelelser fra det andet system. der var problemer både hos plus pack og dsv. kommunikation via edifact skete i begyndelsen ved, at plus pack sendte meddelel- ser til dannet som mellemled, og dsv sendte tilsvarende meddelelser til ibm. sene- re blev der etableret direkte kommunikation mellem dsv og plus pack. niels sø- gaard stod for etableringen heraf for plus packs del. han husker ikke, hvor længe der gik, inden problemerne var løst. der skete tilretnin- ger ultimo juli - primo august, hvor det primært var intentia, der foretog rettelser for plus pack, men der var også vikarer inde for at ændre landekoder m.v.. han var ho- vedmanden bag en manual, der blev udarbejdet til personalet i løbet af august måned. - 36 - han havde ferie i uge 28 og 29 og var derfor ikke med til igangsætningen af salgsde- len. inden opstarten af systemet var der blevet sendt noget materiale ud til de ansatte. møderne med logistikgruppen blev holdt med erling thomsen, som bad om udtræk fra movexsystemet vedrørende volumen, pluklister etc. til analyse af lagerflowet. i midten af september var it-problemerne nede på et niveau, så de ikke var til hinder for en løsning af problemerne. når der står status 55 ved en ordre i movexsystemet, kan det ikke sluttes, at den er nået frem til geodesystemet. det er dog usandsynligt, at en meddelelse standser hos dannet eller ibm. det er således et mysterium, hvorfor ordrer med den denne status ikke kom frem til geodesystemet. der var på et tidspunkt, inden aftalens underskrift en dialog med siemens, da man overvejede, om de skulle være samarbejdspartner på den del af lagerdriften, men man endte med at indgå aftale med dsv. flemming krogh hansen har forklaret, at han i dag er administrerende direktør i corona a/s. han var teknisk direktør hos plus pack indtil den 30. november 2000. han var ikke involveret i kontraktindgåelsen med dsv. hans ansvarsområde var den daglige drift. han havde ansvaret for byggeriet af de nye bygninger, mens carsten bo pedersen havde ansvaret for kontrakterne. han var med i drøftelserne omkring outsourcing af lagerstyringen, hvilket han var imod. det var ham, der indgik aftaler om det praktiske med lars nipper. der var samarbejdsproblemer med den hidtidige lagerforvalter, hvorfor denne blev flyttet og fratrådte omkring januar/februar 2000. lars nipper var nok ikke begyndt så tidligt, hvis dette ikke var sket, men det var planlagt, at der skulle være et overlap. lars nipper og han arbejdede sammen om styringen af det personale, som skulle overgå fra plus pack til dsv. de drøftede også den fysiske indretning af lageret. selve de ydre rammer af bygningen stod plus pack alene for, men indretningen hav- de dsv ansvaret for således, at dsv traf de endelige beslutninger om reoler, maski- ner og edb efter, at plus pack havde udført noget forarbejde. inden man indgik aftalen med dsv, var der undersøgt alternative muligheder, her- under med siemens om indretningen af lageret og skanlogic om transporten. han - 37 - deltog i drøftelserne med siemens. han mener, at niels skov fra dsv var med til nogle af møderne med siemens. i forbindelse med drøftelserne med siemens udar- bejdede den tidligere lagerforvalter og trine wenckheim en analyse af flowet af hel- paller og kartonpluk. disse data blev elektronisk sendt til siemens. han mener, at niels skovs beregninger, dateret 10. november 1999, var til stede i forbindelse med kontraktforhandlingerne. disse produktionstal var af betydning for antallet af ansatte. han mindes ikke at have set det fremlagte bilag vedrørende plus packs kalkulationer af lagerflowet i 1999. det var dsv, der traf beslutningen om, at geodesystemet skulle anvendes, idet det blandt andet indeholdt et truckstyringssystem. der var problemer fra begyndelsen med systemet. der var transmissionsproblemer i et par uger, og trucksystemet virke- de aldrig efter hensigten. endvidere var der problemer som følge af en måneds for- sinkelse med levering af reoler, idet lageret ikke fysisk kunne flyttes, før reolerne var på plads. der var også forsinkelser med leveringen af trucks, der kom drypvis. man testede ikke systemet, inden man satte det i gang, hvilket medførte, at det blev en kaotisk start. i sommeren 1999 blev der udarbejdet en overordnet flytteplan for lagerne og maski- ner. det var plus pack, der havde det overordnede ansvar for flytningen. flytningen af produktionen var klar til tiden, men lageret var imidlertid ikke klar til at modtage varer fra produktionen, da den startede op efter flytningen. det første par måneder kom der derfor ikke varer på lageret som planlagt. de personer, som stod for driften, ydede en kæmpeindsats for at klare problemerne, men systemet indebar uoverkom- melige problemer, og man kom ind i en ond spiral, hvor lagerproblemer, kundepro- blemer etc. spillede sammen. der var ”overliggere” på leveringerne hver dag. man holdt møder, hvor der blev opstillet nogle mål om antallet af varelinier, men det var sjældent, at disse mål blev nået. han var med til møderne som ansvarlig for plus pack. når man måler varemængderne ud af huset, giver målinger i kubikmeter et mere sandfærdigt billede end målinger efter antal paller, idet pallernes størrelse kan varie- re. antallet af paller er derimod det relevante tal ved af- og pålæsning. han husker ikke, hvorfor der både er opgørelser i kubikmeter og i antal paller. opgørelse i ordre- linier er også til tider et vigtigt parameter. ved opgørelsen af servicegraden har man - 38 - således i flere år, inden parterne indgik aftale om samarbejde, målt på antallet af for- sinkede ordrelinier. det gik hurtigt skævt med flytningen af lageret. der kom hurtigt et efterslæb, som aldrig blev indhentet. et stort problem var indtastningen af varer i geodesystemet. han husker godt stamdataproblematikken. det overvejende problem var dog mang- lende identifikation af varerne. der var uoverensstemmelser mellem tallene på varer- ne og tallene i edb-systemet. dsv skulle have koder på varerne, inden indflytning på lageret kunne ske. man var nødt til at gå i gang med lagerdriften, uanset at der ikke havde været en full scale test, idet der kun var færdigvarer til et vist stykke tid. lars nipper bad om, at igangsættelsen blev udskudt 14 dage, hvilket plus pack afviste. man måtte indhente det tabte ved overarbejde og gennem den daglige drift. det var ikke muligt at flytte datoen for opstart af lagerdrift, da maskinerne skulle flyttes, og vareproduktionen var tilrettelagt herefter. i den del af samarbejdsperioden, hvor han var ansat hos plus pack, var der væsentligt flere ansatte til at varetage lagerarbejdet end forudsat af dsv og plus pack ved afta- lens indgåelse. de daglige lagerstatusrapporter blev drøftet på statusmøderne. han husker ikke lars bock poulsens håndskrevne notater på rapporterne. han kan ikke udelukke, at de i rapporterne angivne fejl kan skyldes edifact systemet. plus pack havde i 1997/98 prøvet et elektronisk lagersystem, hvilket ikke gik godt, idet reolsystemet ikke var tilpasset edb-systemet. trine wenck von wenckheim har forklaret, at hun i dag er ansat som indkøber i et andet firma. hun var ansat som indkøbs- og logistikchef hos plus pack i perioden 1. juli 1999 til 18. januar 2001. hun deltog i forhandlingerne med dsv fra begyndel- sen. aftalen blev udformet i et samarbejde mellem carsten bo pedersen og dsv. hun husker ikke, hvem der udfærdigede det første udkast. hun har udarbejdet bilag a til aftalen. det var oprindeligt et oplæg, men hun mener, at det også blev det ende- lige. i forbindelse med underskriften af aftalen blev hver side underskrevet. bilag a var ment som et arbejdsredskab og ikke, som noget man skulle mødes om i retten. - 39 - man skulle således i fællesskab rette det til efterfølgende. de håndskrevne tilføjelser mv. på aftalen blev tilført på underskriftsmødet. plus pack var i tidsnød med at få indgået aftalen med dsv, idet plus pack ellers skulle indkøbe et eget lagersystem. regnearket med plus packs kalkulationer over lagerflowet i 1999 lå til grund for prisberegningen på 8,1 mio. kr. i aftalens pkt. 3.7. niels skovs beregninger af 10. november 1999 indgik også i grundlaget. møderne med siemens lå før hendes ansættelse hos plus pack. en høj servicegrad var afgørende for plus pack, og i forbindelse med outsourcing var det meningen, at der skulle ske en forbedring af servicegraden. de angivne 99,8 % i kontrakten skal ses i lyset heraf. der er hende, der har skrevet tilføjelsen i bilag a ”99,8 %, blødes op!”. det, der skulle blødes op, var de 100 %, som oprindeligt var angivet. først ændrede man det til 99,9 % og herefter til 99,8 %. hun mener, at en servicegrad på 99,8 % var realistisk. det kræver imidlertid, at man er enige om, hvordan man måler servicegraden. hun husker ikke, om man var enige herom på underskriftstidspunktet. sidste side af bilag a blev også specifikt drøftet på under- skriftsmødet. bilag d til aftalen blev udarbejdet på et tidspunkt efter kontraktens underskrivelse. afregningsmodellen skulle tage højde for de tilfælde, hvor flowmængden afveg væ- sentligt fra det forudsatte. tallene i skema 1 og 2 stammer fra plus packs regneark vedrørende flowet i 1999 (bilag aaf). på regnearket er angivet datoen 08.05.2000 over en af kolonnerne. hun antager, at det er datoen for hendes anvendelse af model- len i aftalens bilag d på tallene fra 1999. hun mener, at bilag d blev vedtaget som den endelige afregningsmodel. lars eriksen havde udfærdiget de første kolonner i regnearket på et langt tidligere tidspunkt. hun er ikke klar over, om de to sidste ko- lonner har været udleveret til dsv, men regnearket med de øvrige kolonner blev udleveret til dsv. hun lagde i skema 3 en formel ind i et forsøg på at analysere afta- lens tal. vedrørende prismodellen var antallet af kartoner vigtigt, idet kartonpluk kræver en del ressourcer, hvilket prismodellen afspejler. hun husker ikke, hvor lang tid ”den indledende periode” jf. bilag d, hvor der skulle betales 21.249 kr. pr. ar- bejdsdag, skulle være. det var meningen, at man f.eks. en gang om året skulle revur- dere tallene. normtallene lå fast for denne periode. hvis tallene var væsentligt ander- ledes end på det gamle lager, kunne konsekvenserne heraf udledes af skema 3 i bilag - 40 - d, hvor det er angivet, hvilke mængder der udløser yderligere personalebehov. hvis mængderne lå ud over, hvad der var taget højde for i skemaet, måtte plus pack natur- ligvis betale herfor. denne model ville give en jævn afregning proportional med ar- bejdets omfang i modsætning til en fast prisaftale. oplægget var, at prisen efter hver periode skulle reguleres i overensstemmelse med bilag d. hun indgik på vegne plus pack flytteaftalen med dsv. hendes skrivelse af 22. juni 2002 indeholder en pris for et specifikt arbejde. hun mener ikke, at hun fik indsigel- se mod prisen. omkostningsoverslagene for flytning af lagerne til energivej blev udarbejdet af lars nipper. det viste sig, at flytningen var for stor en opgave for dsv, idet lagerdriften samtidig skulle igangsættes. i flytteaftalen angav man, at der var tale om et budget for flytningen på 613.510 kr. baseret på 12.500 paller, idet afta- len kunne reguleres, hvis denne forudsætning om antallet af paller ikke holdt stik. der havde været flere leverandører inde i billedet til flytteaftalen, men plus pack endte med at vælge dsv for ikke at skulle have flere samarbejdspartnere. lars nipper udarbejdede en flytteplan, der blev præsenteret for flemming krogh hansen og hende. der blev også lavet en tidsplan. hun var formentlig med til at drøf- te den, idet der var en deadline for, hvornår flytningen skulle være gennemført af hensyn til produktionen. tidsplanen for flytning af lageret holdt imidlertid ikke. der var sikkert også forhold på plus packs, der medvirkede hertil. der skete ikke indtast- ning af data hurtigt nok. det var flemming krogh hansen, der i begyndelsen varetog flytningen, hvorefter hun overtog ansvaret i hans ferie. hun blev kaldt på arbejde i sin ferie, idet samar- bejdet mellem steen haustrup og lars bock poulsen ikke forløb tilfredsstillende. da hun kom tilbage fra ferie, ”brød helvede løs”. hun er ikke klar over, om lagersyste- met var afprøvet, inden man igangsatte lagerdriften. hun mener, at det var økonomiafdelingen, som udarbejdede lagerstatusopgørelserne (bilag
19. s)til statusmøderne, og at dsv havde tilsvarende fejllister. hun og lars nip- per brugte lang tid på at gennemgå opgørelserne og fejllisterne punkt for punkt og på at løse de problemer, som fremgik heraf. der var hver måned flere end det efter afta- len tilladte antal forsinkede ordrelinier på 16 stk. problemerne med it-transmissio- nen aftog hurtigt til et rimeligt niveau. der har ikke problemer udover det sædvanlige - 41 - med stamdata. hun har aldrig været i en virksomhed, hvor der var fuldstændig styr på alle stamdata. status 55 var et udtryk for ordrer, som i movexsystemet stod som sendt til dsv, men som geodesystemet ikke havde modtaget. fra og med, at flytningen påbegyndtes, gik hele hendes arbejdstid med lagerdriften, som ikke var en del af hendes normale arbejdsområde. hun husker ikke, om personalet fra plus pack blev overført til dsv til det aftalte tidspunkt. hun husker ikke, hvem der traf beslutning om oprettelse af eksterne lagre, og hun er ikke klar over, om de fortsat benyttes. kent enrico petersen har forklaret, at han er salgsdirektør hos intentia. han var ikke selv direkte involveret i projektet med edifact. han var accountmana- ger og deltog på styremøder vedrørende projektet. hans vurdering af problemerne er baseret på oplysninger fra sine medarbejdere. intentia er plus packs leverandør af edb-systemer. opgaven i forbindelse med dsvs overtagelse af lagerstyringen var, at plus packs movexsystem skulle koordineres med dsvs geodesystem ved hjælp af edifact systemet. intentia modtog den 22. marts 2000 kravspecifikation vedrørende opgaven fra dsv. der var tale om en gene- relt udformet kravspecifikation, der blev ændret noget under forløbet. planen var, at edb-systemet skulle være klar til drift, inden man gik på sommerferie, hvilket ikke lykkedes. intentias ansatte sagde, at kommunikationen med dsvs folk gik trægt. det var derfor svært at få en test gennemført. den 22. juni var man så færdig, som man kunne blive. intentias konsulent med ansvar for denne opgave var taget på ferie og var blevet afløst af en anden konsulent, der var fuldt bekendt med opgaven. det sid- ste udestående var en full scale test under driftslignende vilkår. den blev imidlertid aldrig gennemført, og fejlene opstod derfor under den reelle drift. flere af de fejl, som opstod, ville være fundet i forbindelse med en test. blandt andet ville problemet med landekoderne og de forsvundne 0-linier være fundet. problemet med landeko- - 42 - derne skyldtes ikke en fejl. problemet bestod i, at movexkoden ikke kunne forstås af geodesystemet. han har ikke hørt, at der skulle være fejl ved geodesystemet. i september måned meddelte intentias konsulent, at der ikke længere var så mange problemer. det er svært at svare på, hvem der havde ansvaret for den manglende full scale test. normalt ville der have været nedsat en styregruppe, hvor der blandt andet sad en projektejer, der har det endelige ansvar. normalt er dette beskrevet i kontrakten. in- tentia ville have frarådet, at man begyndte driften uden at have haft en full scale test, hvis intentia havde haft projektejerskabet. inden man vælger et edb-system til en opgave, foretages et forstudie af opgaven, hvorefter der er en designfase, hvorunder der udarbejdes en kravspecifikation. deref- ter er der en implementeringsfase, hvortil hører to til tre test på driftslignende vilkår, som udføres af virksomhedens medarbejdere, hvor konsulenterne står i baggrunden. som leverandør kan intentia fraskrive sig ansvaret, hvis kunden påbegynder driften uden at have foretaget sådanne tests. i den foreliggende sag var intentia ikke leve- randør, idet man ikke havde initiativansvar. intentia skulle alene levere en integrati- onsdel. integrationsdelen bestod i de ændringer, der skulle foretages i de to systemer for, at de kunne kommunikere sammen. intentias opgave var begrænset til at levere integrationsdelen, medvirke til tests og yde driftsstøtte. det var plus packs ansvar, at movexsystemet kunne bruges til opgaven. plus pack havde anvendt movexsystemet siden begyndelsen af 1990´erne. der må derfor have været orden i stamdataene, da systemet ellers ikke ville have fungeret. tilsvarende data blev på et tidspunkt uden problemer leveret til fdb, men dette er ikke helt sammenligneligt, da det ikke omfattede en lagerlokalisationsdel. der har ikke været uoverensstemmelser mellem intentia og plus pack i forløbet. movex systemet er et intentia produkt. i 1997 forsøgte plus pack sig med et fuldau- tomatisk system, men det lå inden hans ansættelse hos intentia. edifactsystemet er et værktøj til elektronisk udveksling af data mellem forskellige edb-systemer. intentia købte sig til edi ydelser hos dannet. ham bekendt har dannet ikke været involveret i opsætningen af kommunikationen mellem plus pack og dsv. - 43 - posten på 540.000 kr. i fakturaen af 28. juni 2000 fra intentia til plus pack vedrører dels modifikationerne i movexsystemet i forbindelse med kommunikationen med geodesystemet , dels to programpakker. erling thomsen har forklaret, at han er ansat som seniorkonsulent hos logistik- gruppen. den 4. september 2000 rettede carsten bo petersen henvendelse til logistikgruppen med henblik på, at logistikgruppen skulle se på driften af plus packs lager. han kom til et møde, hvor steen haustrup, carsten bo petersen, lars bock poulsen og niels skov deltog. de talte sammen et par timer. derefter formulerede han et oplæg til opgaven, som han efterfølgende præsenterede. hans oplæg var baseret på notatet fra carsten bo pedersen, som han havde fået inden mødet, samt de oplysninger, han fik på mødet. oplægget blev accepteret. logistikgruppen gik i gang med opgaven dagen efter. de tal, man arbejdede med, var fra 1999 fra movexsystemt. man fik ikke tal fra dsvs driftsperiode. dette kombinerede de med interviews med nøglepersoner. til- sammen dannede det grundlag for logistikgruppens analyse af, hvilke tiltag der skul- le gøres for at forbedre driften. analysefasen varede i 2 ½ uge. i denne periode var der et statusmøde og et konklusionsmøde, hvor både plus pack og dsv deltog. efter analysefasen kom man straks med forslag til hurtige forbedringer. de største og hur- tigste gevinster lå i ændringer vedrørende pluk samt frakobling af truckstyringssy- stemet. om det var en løsning på lang sigt, havde logistikgruppen ikke noget bud på. et mindre problem var, at fleksibiliteten til hasteordrer var for lille. bemærkningerne i logistikgruppens konklusioner om varemodtagelsen er der, fordi man var blevet specifikt bedt om at vurdere dette. hver medarbejder på lageret havde en terminal. hver gang vedkommende havde udført et job, poppede der en ny opgave op på terminalen. herved mistede man ef- fektivitet, idet medarbejdernes sunde rationale blev sat ud af kraft. systemet indebar, at man kun kunne arbejde på en ordre ad gangen. endvidere skulle de tungeste ordrer gerne være i bunden af pallen, som de kørte rundt med. endelig kunne de kundespe- cifikke krav om pakningen ikke ses på håndterminalen. et andet problem var, at de personer, som arbejdede med systemet, ikke helt forstod dets logik. for eksempel sørgede systemet for, at man altid endte for enden af en gang, hvor det var meningen, at man kunne læsse pallen af til afhentning, men der var ofte ikke ryddet for enden af - 44 - gangene. derfor var logistikgruppens forslag, at man slog systemet fra og gik over til manuel behandling ved udskrivning af plukkelister. til afhjælpning af problemet med blokerede zoner foreslog logistikgruppen, at man udvidede plukkezonerne. under analyseperioden blev det ændret således, at plukkezonen blev flyttet fra ind- gangszonen. personalet havde typisk plukkerunder med en varighed på fire til seks timer. derfor var det ikke muligt at tage hasteordrer ind. logistikgruppen anbefalede, at man gjorde runderne kortere. dsv fulgte anbefalingerne vedrørende plukkezoner- ne og forkortelse af runderne, men man fulgte ikke rådet om at gå over til manuel behandling. der var mange hasteordrer, idet kunderne rykkede, og det medførte, at det var svært at opnå et flow. der var et område på lageret, hvor der var opmagasineret varer fra produktionen, inden de blev placeret ud på lageret. der var også ophobning af produkter ved bag- indgangen, hvor det var meningen, at råvarerne skulle komme ind. logistikgruppen var ikke inde at se på, hvad den oprindelige plan var. deres opgave var ikke at finde fejl, men derimod at finde forbedringsmuligheder. logistikgruppens konklusioner om forbedringer på længere sigt var blandt andet, at man skulle udvide edi-interface, som man ikke anvendte. en tilslutning hertil ville bevirke en forbedring. vedrørende stamdata skulle der rettes op på de forhold, at leverandørerne ændrede herpå uden at informere plus pack. dette var et problem, som kunne løses på 3-6 måneders sigt. han mener, at det var carsten bo pedersen, der udarbejdede referat fra indlednings- mødet, men der var enighed om indholdet. der var fra begyndelsen lagt op til et sam- arbejde, hvor man i fællesskab tog logistikgruppen ind og delte omkostningerne hertil. han ved ikke, om det konkret blev nævnt, at omkostningerne skulle deles, men det var hans klare opfattelse efter mødet, at det var tilfældet. vedrørende geodesystemet interviewede logistikgruppen niels skov. logistikgrup- pen havde ikke tidligere erfaringer med systemet. de fik også oplysninger ved at tale med folk på lageret. de gik rundt på lageret med niels skov og lars bock poulsen. - 45 - efterfølgende har logistikgruppen hjulpet plus pack med at få lageret til at fungere, og det er hans vurdering, at det kan drives med 16 lagerfolk og tre kontorfunktionæ- rer. logistikgruppens faktura af 10. oktober 2000 på 301.286,99 kr. til plus pack dække- de de 2 ½ uges analyser. han husker ikke, hvad logistikgruppens faktura af 10. november 2000 til plus pack på 295.052,88 kr. vedrører. faktura af 7. marts 2001 på 122.750,50 kr. og faktura af 19. april 2001 på 186.502,75 kr. vedrører logistikgrup- pens arbejde efter, at samarbejdet mellem dsv og plus pack var ophørt. arbejdet bestod i, at man tegnede op helt fra bunden af, hvordan lagerstyringen skulle håndte- res på grundlag af movexsystemet. det ville ikke kræve yderligere mandskabsressourcer at arbejde manuelt uden sty- ringssystemet. ketty munkebo har forklaret, at hun er ansat på plus packs lager som kontorassi- stent. hun var ansat hos dsv i den periode, hvor dsv drev lageret, hvilket vil sige fra september 2000 til marts 2001. under flytningen var hun ansat hos plus pack. i begyndelsen var hun på det gamle lager, hvorfra varerne skulle flyttes. da hun om sommeren flyttede ud i det nye lager, var man ikke kommet særlig langt med flytningen. opgaven på det nye lager bestod i at indtaste varerne i det nye system. indtastningen gav ikke problemer. problemerne bestod i at få varerne på plads på lageret. da det tidspunkt kom, hvor der også skulle varer ud fra lageret, gik det galt, idet man ikke kunne håndtere begge dele samtidigt. det resulterede i forsinkelser, og der stod konstant sure salgsfolk og spurgte, hvor varerne blev af. it-delen blev bedre hen ad vejen. selve håndteringen af varerne blev imidlertid ikke væsentligt forbedret. håndteringen blev bremset af, at ventelokatio- nerne var fyldte, idet det kneb med rydningen for enden af gangene. der var stor util- fredshed blandt truckførerne. problemet var blandt andet, at man tidligere kunne gøre en ordre færdig fra start til slut uden afbrydelse, hvilket ikke var muligt nu. de kunne ikke overholde afsendelsestidspunkterne nævnt i bilag a til aftalen. disse blev på intet tidspunkt overholdt. det skete også, at der måtte eftersendes varer. det var lars nipper, der traf beslutninger herom. der blev arbejdet til kl. 20 - 21, hvor man læssede bilerne til danmark. man havde både overarbejde og arbejdede i skifte- - 46 - hold. hun kom selv på skiftehold, hvor hun tidligere havde arbejdet på dagtid, hvor- imod mændene også i plus pack tiden havde arbejdet på skiftehold. mens dsv drev lageret, arbejdede man i toholdsskift, mens man tidligere arbejdede i treholdsskift. lastbilschaufførerne stod og trippede og spurgte til deres læs. der var forsendelser til danmark, sverige og norge hver dag. på varerne til norge skulle der sættes en spe- ciel label. det var plus pack, der havde ansvaret for at sætte denne på. inden dsv overtog lageret, plukkede man varerne til norge om aftenen, inden de skulle afsen- des. hun husker ikke, hvordan man gjorde, men dsv havde ansvaret. i forbindelse med varemodtagelsen var det ikke altid, at de kunne få varerne tilstræk- keligt hurtigt på lager, idet interessen var størst i at få varer ud. de modtagne varer fyldte derfor op i ventepositionerne på lageret. der var typisk nogle timers forsinkel- se, men en enkelt gang var der 12 timers forsinkelse. problemet var også, at varerne skulle være indtastet i systemet, inden de kunne sendes ud til kunden. i begyndelsen var der mange ordrer, som ikke gik igennem. hun er ikke klar over, om det skyldtes manglende stamdata. det kunne godt fremgå af referaterne fra statusmøderne, at leverancerne nåede retti- digt frem til kunderne, uanset at forsendelserne kom for sent af sted. der stod på et tidspunkt plus pack produkter på lageret, som ikke skulle i dsvs la- gersystem. hun husker ikke de nærmere omstændigheder omkring det. de, der pakkede, lærte at snyde systemet lidt, så de kunne få et flow i plukningen. i forbindelse med flytningen var hun også ude på det gamle lager og skrev ordrer ud til mændene. det er muligt, at hun sad på sin gamle plads og tastede ind i det nye system. hun husker det ikke præcist. problemerne med det nye system bestod blandt andet i, at hvis man ikke kunne få færdiggjort en ordre på sin plukkerunde, var det ikke muligt at fortsætte med en an- den. man kunne også risikere at ende for enden af en forkert gang. hun husker ikke, hvornår edifact-problemet var løst. - 47 - niels skov har forklaret, at han var ansat som logistikchef hos dsv med ansvar for østdanmark og større projekter i hele landet. han blev omkring oktober 1999 invol- veret i forhandlingerne vedrørende dsvs overtagelse af lagerdriften for plus pack. han fik udleveret det talmateriale, som var udarbejdet af siemens, der havde lavet en analyse for plus pack. han har ikke deltaget i et møde, hvor siemens skulle have præsenteret materialet han fik ikke udleveret analyserapporten af 22. maj 1999 udar- bejdet af dfds transport, men han fik udleveret tallene fra rapporten. han var nødt til at basere sin vurdering på dette talmaterialet, da der ikke var tid til større undersø- gelser, fordi plus pack var under tidspres som følge af, at forhandlinger med det da- værende dfds transport var brudt sammen på et meget sent tidspunkt i forhandlin- gerne. det var uhensigtsmæssigt ikke at have sit eget materiale, men plus pack ville have fået problemer, hvis man skulle begynde forfra, idet byggeriet af det nye lager allerede var i gang. han besøgte ikke det gamle plus pack lager for at se, hvordan flowet var der. han deltog kun i nogle af forhandlingsmøder, men var ikke med på det møde, hvor aftalen blev underskrevet. aftalen var inden mødet blevet drøftet internt hos dsv, og han havde også drøftet den med trine wenckheim. det var me- ningen, at der først skulle aftales en hensigtserklæring som forløber for en egentlig kontrakt, men på et tidspunkt var man alligevel kommet så langt frem i forhandlin- gerne, at man besluttede at udarbejde en slags foreløbig kontrakt. hans beregninger af 10. november 1999 (bilag
20. aw)af nøgletal var baseret på tal fra siemens. det var på baggrund af disse beregninger, at man blev enige om prisen på 8,1 mio. kr. den prismodel, der lå til grund herfor, gjaldt kun for de første tre måneder, hvorefter mo- dellen skulle justeres, når man kendte de rigtige tal for det nye lager. bilag aw og bilag d til aftalen er ikke et udtryk for præcis det samme, idet bilag aw indeholder interne transaktioner. i aftalens bilag d er endvidere beregnet konsekvensen af for- skellige belastningsændringer. beregningsmodellen i bilaget tog hensyn til begge parter, idet man ikke ville snyde hinanden. modellen blev diskuteret på mindst et møde. han er ikke klar over, hvem der har lavet de håndskrevne bemærkninger på aftalen. denne er ikke så detaljeret, som en endelig kontrakt typisk er. det er trine wenckheim, der har udarbejdet bilag a til aftalen. bilaget består af punkter, som skulle indgå i en endelig kontrakt. trine wenckheim kan næppe, da hun udarbejdede bilaget have været bekendt med, at geodesystemet skulle anvendes, - 48 - idet det ikke var endeligt besluttet på dette tidspunkt. der var i høj grad tale om fore- løbige overvejelser. formålet med dsvs overtagelse af lagerdriften var blandt andet, at servicegraden skulle væsentligt forbedres. servicegraden var et mål for afsendelsen og skulle måles ud fra ordrelinier. der skulle ikke medregnes ordrelinier, hvis varen ikke var på la- ger. den angivne servicegrad på 99,8 % var imidlertid stort set uopnåelig. det var meningen, at servicegraden skulle fastsættes endeligt, når lageret var kommet til at fungere, idet der altid vil være begyndelsesvanskeligheder. efter underskriften af bilag a er det ikke blevet drøftet, hvordan servicegraden skulle måles. det geodesystem, som anvendtes på det nye lager, var en opdatering af det system, som anvendtes på dsvs lager i tåstrup. det er et internationalt anerkendt system, der navnlig anvendes i frankrig. det nye var, at det kunne kommunikere med et truckstyringsmodul. det var nødvendigt med et edifact system for kommunikatio- nen mellem movex- og geodesystemet. producenten af geodesystemet assisterede ved indkøringen, underviste og testede. dsv var primus motor i forbindelse med testene, og intentia havde ikke del heri. intentias opgaver begrænsede sig til kommu- nikationen mellem de to systemer. geodesystemet og truckstyringssystemet blev leveret til tiden, henholdsvis den 22. maj 2000 og 9. juni 2000. det var nødvendigt at anvende smalgangstrucks af hensyn til den måde, som lageret var indrettet. dsv skulle overtage plus packs lagermedarbejdere, idet plus pack ønskede at bevare arbejdspladserne for deres hidtidige medarbejdere. dette var en fordel, da de kendte produkterne, men det var også en ulempe, idet disse medarbejdere var vant til det gamle system. medarbejderne blev undervist i det nye system i et testmiljø med pc´ere. tidspunktet for leveringen af trucks havde således ikke betydning for under- visningen. problemet var, at plus packs medarbejdere ikke blev frigivet af plus pack til undervisningen, da de var optaget af at deltage i produktionen. det drejede sig blandt andre om ketty munkebo og henrik pabst, der skulle være daglig leder af lageret. henrik pabst fik et nødtørftigt kursus efter opstarten. da det viste sig, at der ikke blev overført kundespecifikke krav fra movexsystemet til geodesystemet, blev der straks tilkaldt programmeringshjælp fra frankrig. det var - 49 - ikke tidligere oplyst fra plus packs side, at der skulle tages højde for sådanne oplys- ninger. faktura af 29. september 2000 på 12.091,11 euro fra cle 128 til dsv dækker udgifterne til producenten i forbindelse med dette problem. opgørelsen (bilag 88) over ekspederede volumener i perioden fra den 1. august 2000 til den 31. december 2000 er et hjælpebilag, der viser, hvilke mængder der blev sendt fra det nye lager i denne periode. der blev sendt i alt 32.389,54 m³ til kunder og pro- duktionen. når man fratrækker den mængde, der blev leveret til produktionen, er mængden til kunder 30.802,54 m³. plus pack havde oplyst, at den forventede årlige mængde var 60.800 m³. tallet fremgår blandt andet af den sidste side i bilagene til aftalen. denne side fik han af carsten bo pedersen som dokumentation for volumen på lageret.. han fik det ligeledes oplyst mundtligt. han har ikke fået udleveret de underliggende tal. på grundlag af disse tal har han beregnet, at dsv ekspederede 21,589 % mere, end man måtte forvente efter plus packs oplysninger. han er sikker på, at det ikke var 60.800 paller, der var oplyst. den gennemsnitlige pallestørrelse på de paller, som blev håndteret på lageret, var 1,37 m³. når man ser på opgørelsen af 11. november 2002 over volumen på lageret i perioden fra maj til oktober 2001 (bilag aag), bemærkes det, at en palleplads ikke nødvendigvis svarer til en palle. der kunne ofte stå to til tre paller på en palleplads. derfor kan opgørelsen ikke anvendes til at beregne den gennemsnitlige størrelse på pallerne. han mener ikke, at han har set plus packs skema med plus packs opgørelse og kal- kulationer over varemængder for 1999 (bilag aah) før under denne sag, men han genkender nogen af tallene på bundlinien. de oplysninger, han fik, vedrørte et helt år og ikke blot perioden fra den 1. januar 1999 til den 18. november 1999, som er den periode, der nævnes i aftalens punkt 3.7. skemaet over nettorealiseret omsætning ud af odense 1999 - 2001 (bilag
21. ay)oplyser intet om antal paller eller m³. det er hans indtryk, at plus pack øgede produktionen og indkøbene af råvarer op til dsvs overtagelse af lagerdriften. han havde en samtale med erling thomsen, men deltog i øvrigt ikke i møder med logistikgruppen. logistikgruppen foretog ingen undersøgelse af geodesystemet, herunder truckstyringssystemet, og påpegede ingen fejl ved det. truckstyringssyste- - 50 - met blev ikke koblet fra efter logistikgruppens anbefaling, da det var forudsætnin- gen for det papirløse lager. dsv havde ikke adgang til movexsystemet. han har bedt trine wenckheim om tal fra movexsystemet, men fik dem ikke. per feddersen har forklaret, at han var logistikdirektør hos plus pack indtil juni 2003. lars nipper var lagerchef hos plus pack, da han blev ansat den 1. november 2000. på det tidspunkt var færdigvarerne placeret to forskellige steder, og der mang- lede mere end 1000 paller at blive flyttet fra det gamle lager. hans opfattelse var, at det nye lager var rigtigt dimensioneret, og at det var et godt set-up at arbejde med. medarbejderne måtte imidlertid kæmpe mere end normalt hårdt, hvilket skyldtes en kombination af, at de mennesker, der skulle arbejde sammen, systemerne og miljøet. der var tale om et avanceret system i forhold til opgaven. samlet gav det mindre effektivitet, og alle medarbejderne var slidte på dette tidspunkt. han kom på lageret i forbindelse med klager fra kunder. det viste sig, at kundespeci- fikke krav ikke blev opfyldt. det er hans vurdering, at personalet kæmpede så hårdt med problemerne, at det ikke var muligt også at tage højde for dette. endvidere kun- ne leverancer til en kunde være splittet op på to paller. restordremængden i novem- ber måned kunne opgøres i procenter. ofte blev afsendelsestidspunkterne ikke over- holdt, men det lykkedes dog mange gange at få varerne frem rettidigt. endvidere var varerne ofte ikke pakket efter kundernes ønske, og fragtbrevene til sverige var stadig et uløst problem. plus pack satte kontrol ind i forbindelse med ordrer til særligt vigti- ge kunder for at undgå klager. udsigten til at få de eksterne lagre integreret på energivej var vanskelig, når der blev anvendt 30 - 40 % mere mandskab på 70 % af volumen. på tolderlundvej var der et eksternt folielager. når han i bilag aaj vedrørende håndtering af dette lager har an- givet, at 85 % af medarbejdernes tid gik til at service dsv, er det et rent skøn. han har fået fortalt, at varerne gik udenom lageret på energivej. han vil ikke betvivle, at der blev taget varer fra reoler, som tilhørte dsvs lager som nævnt i lars nippers mail til ham den 11. december 2000. da han blev ansat, blev spørgsmålet om stamdata fortsat drøftet, men det undrede ham ikke. han var ikke da klar over, hvordan servicegraden i aftalen var defineret, men servicegraden var vigtig. - 51 - når der er angivet status 55 for en vare – som f.eks. i bilag s – betyder det, at varen er allokerbar og klar til forsendelse. hvis varen ikke er til stede, kan ordreliste ikke udskrives. i manualen til ordreflow s. 7 er også anført status 55. det betyder i plus packs system, at varen er overgået til dsv, og salgsordren er modtaget hos dsv og plukbar. status 55 er uafhængig af edifact, og plus pack arbejder stadig med status 55. vedrørende lars nippers fax af 2. februar 2001 kan ikke huske, hvorfor der ikke kom varenummer på denne folie, men når der processes mange linier, vil der altid være fejl i ethvert lagersystem, selvom de dagligt forsøgte at optimere samarbejdet. i det nye system måles ikke kartonpluk, da det ikke er en specifik vigtig parameter. han tror ikke, at man i movexsystemet kunne se antal kartonpluk, men man kunne se, hvilke kunder der aftog hele kartoner, og hvilke der ikke gjorde. rene vedsø har forklaret, at han var projektleder hos dsv. hans første opgave i forbindelse med samarbejdet med plus pack var at finde ud af, hvordan systemerne kunne kommunikere og dernæst foretage overvågningen. edi- fact opgaven på dsvsiden påhvilede ham, på plus pack siden var det en dannet – opgave. edi-fact er en standard for, hvorledes data skal defineres, og hvori der er defineret en række arbejdsgrupper for hvert segment. samarbejdet med lars eriksen hos plus pack begyndte på et møde i foråret 2000, hvortil han havde medbragt sine guidelines, som han viste til lars eriksen. man kun- ne også have modtaget meddelelserne på ”en flad fil”, men man valgte en edi-fact løsning. ole dørr, lars eriksen og han gennemgik minutiøst hans guidelines, og det var det udkast, der blev arbejdet fra. på mødet den 18. maj 2000, som er omtalt i bilag 98, sagde han til ole dørr, at plus pack nu måtte se at komme i gang. lars eriksen var ikke til stede. systemet er bygget med følgende kommunikationsvej: movex – fil – plus pack edi- man – dannet (plus packs netværk) – edifact – fil – geode. de steder, hvor der ty- - 52 - pisk vil opstå fejl, er i ediman og edifact. i geodesystemet er alle produkter opreg- net, men det kræver den korrekte kode for, at meddelelsen kan gå igennem. han kunne i sit system se, om en meddelelse var modtaget i edifact-systemet. hvis den var modtaget, kunne han rette filen og videresende den, men det var ikke hans opga- ve at foretage konstant overvågning. han kunne se, at årsagen til, at en del af medde- lelserne ikke var kommet igennem, var forkert landekode. plus pack kunne alene finde ud af, at en meddelelse ikke var modtaget, fordi de ikke fik svar tilbage. inden man gik i drift, blev der foretaget full scale test af systemet. der blev bl.a. sendt salgsordrer igennem til geodesystemet. lars nipper har forklaret, at han var ansat hos dsv som logistikchef med ansvar for østdanmark, inden han blev ansat som konstitueret lagerchef hos plus pack i begyn- delsen af 2000. han var konstitueret lagerchef hos plus pack indtil august 2000, hvor dsv overtog lagerdriften for plus pack. mens han var på tolderlundvej, focuserede han ikke på processen der, idet han ikke ville bruge ressourcer på forhold, han ikke kunne bruge på energivej. han blev involveret i projektet i midten af januar 2000, hvor han blev kontaktet af lars bock poulsen, der forklarede, at der var brug for en ny lagerchef hos plus pack, da den hidtidige lagerchef var raget uklar med virksomheden. hans opgave som kon- stitueret lagerchef var blandt andet at finde ud af, hvem af medarbejderne der skulle med over til det nye lager, forberede flytningen af det gamle lager og planlægge, hvordan dsv skulle udføre lagerdriften. han havde lavet flytteplan med kapacitets- beregninger. reolerne til lageret blev leveret i god tid og var på plads i begyndelsen af juni 2000. i foråret 2000 havde han svært ved at vurdere antallet af paller på lager, idet der blev produceret på livet løs for at kunne klare afbrydelsen i produktionen, og der stod paller overalt. han var ikke med til at vælge geodesystemet. det var det samme geodesystem, som dsv anvendte i tåstrup, blot i en opgraderet version. plus pack valgte den fuldau- tomatiske løsning for at komme ned på en pris på 8,1 mio. kr. han var ikke involve- ret i afprøvningen edb-systemerne. han havde ikke opgaver vedrørende stamdata og edifact. opsætningen af geodesystemet skulle gennemgås i foråret 2000. medarbej- - 53 - derne skulle på kursus heri. han var selv primært involveret i det praktiske arbejde. man afholdt møder om konvertering, reoler og leverancer. han var dagligt på bygge- pladsen og i lokalerne på tolderlundsvej. han havde dagligt kontakt med trine wenckheim og flemming krogh hansen. han var ikke opmærksom på stamdataproblematikken på forhånd, idet det ikke var ham, der stod for edb-delen. stamdataene vedrører de enkelte produkter og er vigtige for at kunne sætte varerne fra produktionen på plads på lageret. hele systemet er bygget op på automatisk indlægning af data. plus packs produkter havde forskellig højde. han havde derfor inden påske målt de forskellige produkter og havde fundet ud af, at plus packs opmålinger ikke passede helt. det var vigtigt i forhold til hylde- pladsen, at målingerne var præcise. ellers var det ikke muligt blot at scanne varerne og sætte dem på plads. der var et område i lageret, som var afsat til problematiske varer, men området blev fyldt med varer fra produktionen. plus pack havde lovet at flytte disse varer inden flytningen af det gamle lager. det skete imidlertid ikke, og det medførte en ophobning af varer på rampen, hvilket hæmmede arbejdet. han gjor- de inden flytningen opmærksom på problemerne over for flemming krogh hansen og foreslog, at flytningen blev udskudt 14 dage for at få stamdataene på plads. flemming krogh hansen meddelte, at det ikke var muligt at rykke flytningen. ende- lig gjorde han flemming krogh hansen opmærksom på, at der var problemer med oplæringen af medarbejderne i det nye lagersystem. han nævnte disse problemer omkring den 26./27. juni 2000, inden han og flemming krogh hansen gik på ferie. udover stamdataproblematikken var der problemer med, at produktionsafdelingen ikke meldte om udsving i produktionen. nogle gange kom der det dobbelte af det forventede, og andre gange kom der det halve. hvis produktionen ikke havde den rigtige emballage, tog de blot en anden. kartonernes størrelse og indholdsmængde kunne variere fra produktionen, og de stemte ikke med oplysningerne til niels skov. det var først senere, at han blev klar over det. han mener, at det var i forbindelse med diskussionen af stamdata, at han blev bekendt hermed. man havde ikke de for- nødne stamdata på handelsvarerne, og plus pack var ikke god til at holde leverandø- rerne op på oplysninger om kvantitet og kartonstørrelse. ordrerne blev