højesterets kendelse afsagt tirsdag den
- marts 2013 sag 328/2012 anklagemyndigheden mod t1 (advokat ervin birk) og t2 (advokat peter hjørne) i tidligere instanser er afsagt dom af retten i næstved den
- maj 2012 og kendelse af østre landsrets
- afdeling den
- august
- i påkendelsen har deltaget tre dommere: niels grubbe, thomas rørdam og vibeke rønne. påstande de kærende, t1 og t2, har nedlagt påstand om, at deres anke af retten i næstveds dom af
- maj 2012 til frifindelse realitetsbehandles i landsretten. anklagemyndigheden har tilsluttet sig de kærendes påstand. landsretten har henholdt sig til sin afgørelse. sagsfremstilling ved retten i næstveds dom af
- maj 2012 blev t1 og t2 i en offentligt påtalt injuriesag hver idømt 10 dagbøder á 500 kr. for overtrædelse af straffelovens § 267 ved at have fremsat nogle ærefornærmende sigtelser mod en navngiven politiassistent i en gruppe på facebook. - 2 - t1 og t2 blev ved dommen endvidere pålagt at betale 20.000 kr. i tortgodtgørelse til politi- assistenten, og retten kendte samtidig nogle nærmere angivne sigtelser for ubeføjede i medfør af straffelovens § 273, stk. 1, om mortifikation. t1 og t2 ankede dommen til frifindelse. ved ankemeddelelse modtaget i østre landsret den
- juni 2012 nedlagde statsadvokaten for midt-, vest- og sydsjælland, lolland og falster med henvisning til retsplejelovens § 902, stk. 2, nr. 1, påstand om afvisning af anken. ved kendelse af
- august 2012 blev anken afvist af østre landsret med følgende begrun- delse: ”der er ved byrettens dom idømt 10 dagbøger á 500 kr. for overtrædelse af straffelovens § 267, samt fastsat bestemmelse om betaling af tortgodtgørelse, ligesom nogle sigtelser blev kendt ubeføjede. betingelserne for anke i retsplejelovens § 902, stk. 2, findes ikke opfyldt, idet de tiltalte ikke er idømt mere end 20 dagbøder, og da bemærkningerne i domskonklusionen om, at ærefornærmende sigtelser er ubeføjede, samt den fastsatte tortgodtgørelse ikke er of- fentligretlige følger.” anbringender parterne har samstemmende for højesteret anført, at bestemmelsen i dommen i den offentligt påtalte injuriesag om, at en række ærefornærmende sigtelser kendes ubeføjet, jf. straffelovens § 273, stk. 1, omfattes af udtrykket ”andre offentligretlige følger” i retsplejelovens § 902, stk. 2, nr.
- anke af dommen kræver derfor ikke procesbevillingsnævnets tilladelse. retsgrundlag retsplejelovens § 902 har sin oprindelse i retsplejelovens § 962, stk. 2, der i den oprindelige retsplejelov (lov nr. 90 af
- april 1916) havde følgende ordlyd: ”i politisager kan dommen ordentligvis kun paaankes af overanklageren, naar andre følger end bøde eller konfiskation kunne idømmes efter det lovbud, tiltalen lyder paa, og af tiltalte kun, naar højere straf er idømt end bøde af 40 kr. eller konfiskation af genstande af tilsvarende værdi. …” - 3 - ved lov nr. 300 af
- juni 1922 fik § 962, stk. 2, følgende ordlyd: ”i politisager kan domme ordentligvis kun paaankes af det offentlige, naar andre of- fentligretlige følger (jfr. § 684) end bøde eller konfiskation kan idømmes efter de lovbestemmelser, tiltalen lyder paa. anke fra tiltaltes side kan ordentligvis kun finde sted, naar højere straf end bøde af 60 kr. eller konfiskation af genstande af tilsva- rende værdi eller andre offentligretlige følger er idømt. …” § 684 havde dengang følgende ordlyd: ”efter denne bogs regler behandles endvidere, uden hensyn til, om der samtidig ned- lægges paastand om straf, sager, hvorunder det offentlige nedlægger paastand om: …
(14)mortifikation af ærefornærmelser, der i henhold til § 683 paatales offentlig.” ved lov nr. 385 af
- maj 1992 om bl.a. ændring af retsplejeloven, hvor blandt andet son- dringen mellem politisager og statsadvokatsager blev ophævet, udgik henvisningen til § 684 af § 962, stk.
- baggrunden for, at henvisningen til § 684 udgik af § 962, fremgår ikke af forarbejderne. bestemmelsen er ikke siden blevet ændret af betydning for denne sag. den fik sin nuværende placering i § 902 i forbindelse med en ændring af retsplejeloven og forskellige andre love ved lov nr. 538 af
- juni
- ifølge lovbekendtgørelse nr. 1063 af
- november 2011, der var gældende på tidspunktet for de kærendes anke af retten i næstveds dom af
- maj 2012, havde retsplejelovens § 902, stk. 1 og 2, således følgende ordlyd: ”anklagemyndigheden kan kun anke, når der efter loven kan idømmes andre offentlig- retlige følger end bøde eller konfiskation for lovovertrædelsen. stk.
- tiltalte kan kun anke, når tiltalte har givet møde i byretten og er idømt
(1)mere end 20 dagbøder,
(2)en bøde på over 3.000 kr.,
(3)konfiskation af genstande af tilsvarende værdi eller
(4)andre offentligretlige følger.” - 4 - retsplejelovens § 684, stk. 1, har i dag følgende ordlyd: ”efter denne bogs regler behandles endvidere, uden hensyn til, om der samtidig nedlæg- ges påstand om straf, sager, hvorunder det offentlige nedlægger påstand om: .. 6) mortifikation eller godtgørelse i henhold til straffelovens § 273, når ærefornærmende sigtelser påtales offentlig.” højesterets begrundelse og resultat sagen angår, om bestemmelsen i retten i næstveds dom af
- maj 2012 i den offentligt på- talte injuriesag om, at en række ærefornærmende sigtelser kendes ubeføjet (mortificeres), jf. straffelovens § 273, stk. 1, omfattes af udtrykket ”andre offentligretlige følger” i retsplejelo- vens § 902, stk. 2, nr. 4, således at t1 og t2 kan anke dommen til landsretten uden procesbe- villingsnævnets tilladelse. højesteret finder, at udtrykket ”andre offentligretlige følger” i såvel stk. 1 som i stk. 2, nr. 4, i retsplejelovens § 902 efter bestemmelsens ordlyd og forhistorie må forstås således, at det bl.a. omfatter mortifikation efter straffelovens § 273, stk. 1, i en offentligt påtalt injuriesag. t1 og t2 kan derfor anke retten i næstveds dom til landsretten uden tilladelse fra procesbe- villingsnævnet. højesteret tager herefter parternes samstemmende påstand til følge. kæremålsomkostningerne for højesteret fastsættes af landsretten i forbindelse med behand- lingen af ankesagen. thi bestemmes: t1 og t2s anke til frifindelse af retten i næstveds dom af
- maj 2012 skal realitetsbehand- les i landsretten.