privat skifte den
hørende bilag
skifteretten. det fremgik af mailen, at åbningsstatus samtidig var sendt
skat. i åbningsstatus var der sat kryds i rubrikken ”opgørelsen er samtidig endelig boopgørelse med skæringsdag på dødsdagen”. af åbningsstatus fremgår endvidere af en vedlagt specifikation
punkt 14 under aktiver på dødsdagen (handelsværdien), at den samlede værdi af fast ejendom blev ansat
1,85 mio. kr. fordelt med 1,4 mio. kr. på en helårsbolig og 450.000 kr. på et sommerhus. værdien af helårs- boligen svarer
den offentlige vurdering, mens værdien af sommerhuset er blevet nedsat, idet den offentlige vurdering var 660.000 kr. - 2 - skat godkendte værdiansættelserne i boopgørelsen den
skifteretten. det fremgår af mailen bl.a.: ”jeg har efter juleferien modtaget hhv. skats godkendelse af boopgørelsen samt skif- terettens afgiftsberegning… jeg gør i den forbindelse opmærksom på, at der ved en fejl herfra er blevet oplyst (sat kryds ved), at opgørelsen samtidig er endelig boopgørelse. det er det ikke af den simple grund, at boets faste ejendomme ikke er blevet afhændet, og slutopgørelse afventer det- te.” skifteretten meddelte ved brev af 11. januar 2017 følgende
advokat c: ”åbningsstatus er den endelige boopgørelse, når der er sket afkrydsning i rubrikken her- for, og skifterettens afgiftsberegning fastholdes dermed. skifteretten kan henvise
af- gørelsen trykt i tfa 2001.18/1.” samme dag afsagde skifteretten kendelse om ikke at genoptage boet. det fremgår af afgørel- sen bl.a.: ”det fremgår af ”vejledningen om udfyldelse af åbningsstatus” blandt andet: ”du kan vælge at slutte boet pr. dødsdagen. du skal så sætte x i rubrikken opgørelsen er samtidig endelig boopgørelse med opgø- relsesdag pr. dødsdagen og vedlægge et særskilt ark med fordeling af arven
arvin- gerne og evt. legatarer. konsekvensen er, at aktivernes værdi opgøres pr. dødsdagen, og at arvingerne overtager aktiverne pr. denne dag. begravelsesudgifterne og andre udgifter tages med, selvom de ikke eksisterede på døds- dagen. hvis du vælger, at boet skal have en senere opgørelsesdag end dødsdagen, skal du ind- sende en boopgørelse. i boopgørelsen skal indgå indtægter og udgifter under boets be- handling. dit valg af opgørelsesdag kan få skattemæssige konsekvenser. …” - 3 - skifterettens begrundelse og resultat … af den indsendte åbningsstatus er der afsat kryds i rubrikken for, at opgørelsen
lige er endelig boopgørelse. advokat c, der har skiftefuldmagt fra arvingerne
at underskrive og indsende åbningsstatus og boopgørelse i boet mv., har på vegne arvingerne valgt at lade åbningsstatus være endelig boopgørelse, og har dermed valgt dødsdagen som skæ- ringsdag. på denne baggrund skal afgiftsberegningen ske på grundlag af værdierne pr. dødsdagen, selvom det kan have den konsekvens, at boets faste ejendomme vil indbringe ca. 450.000 - 500.000 kr. mindre end den offentlige vurdering, med hvilken ejendommene er medtaget i boopgørelsen. da arvingerne er repræsenteret ved advokat c i forbindelse med boets behandling, og da det blandt andet fremgår af vejledning
åbningsstatus, at afkrydsning for endelig bo- opgørelse kan have afgifts- og skattemæssige konsekvenser, er der ikke grundlag for at genoptage boet i medfør af dødsboskiftelovens § 103, stk. 1, nr. 3, selvom valg af skæ- ringsdag og værdiansættelse af de faste ejendomme vil medføre væsentlige skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for boet og arvingerne. da boopgørelsen er endelig og bindende for boet, når denne er indleveret
skat og skifteretten, er der ikke hjemmel
at genoptage boet med henblik på ændring af skæringsdagen.” advokat c kærede skifterettens afgørelse
vestre landsret og oplyste i den forbindelse bl.a., at boets parcelhus den
trædes, at der under de foreliggende omstændigheder ikke er grundlag for at genoptage boet efter dødsboskiftelovens § 103. det, der er anført for landsretten, kan ikke føre
et andet resultat.” anbringender a har anført bl.a., at afkrydsning i feltet ”opgørelsen er samtidig endelig boopgørelse med skæringsdag på dødsdagen” skyldes en åbenlys fejl, som skifteretten burde have reageret overfor og
ladt ændret, da fejlen blev oplyst, således at værdiansættelsen af boets faste ejendomme kunne bringes i overensstemmelse med de reelle handelsværdier. endvidere er der under passiverne ikke medtaget bl.a. udgifter
boets behandling, udgifter
ejendoms- mægler, ejendomsskatter mv. fejlen har medført, at boafgiften er blevet beregnet
et for højt beløb. - 4 - retsgrundlag mv. adgangen
genoptagelse af et dødsbo er reguleret i dødsboskiftelovens § 103, stk. 1, der lyder: ”§ 103. skifteretten kan genoptage et bo eller omgøre en beslutning eller kendelse, når det findes påkrævet, navnlig fordi 1) der er fremkommet yderligere aktiver eller passiver, 2) arven er fordelt forkert eller udlodningen er foretaget forkert, 3) der er begået væsentlige fejl i forbindelse med boets behandling, 4) boafgiften eller
lægsboafgiften er beregnet forkert og en arving eller legatar anmo- der derom, 5) boet skal udleveres
anden behandlingsmåde eller 6) der i øvrigt foreligger nye oplysninger af væsentlig betydning for boets behandling eller for tredjemands retsstilling. stk.
lægsboafgift: ”§ 80. skifteretten beregner og opkræver bo- og
lægsboafgift efter reglerne i lov om afgift af dødsboer og gaver og kan forinden forelægge spørgsmål om afgiftsberegningen for told- og skatteforvaltningen. told- og skatteforvaltningen opkræver boafgift efter boafgiftslovens § 1 b, stk. 1. … - 5 - stk. 3. arvinger, legatarer og told- og skatteforvaltningen kan klage over afgiftsbereg- ningen
skifteretten. klagefristen er 4 uger, der regnes fra modtagelsen af meddelelsen om afgiftsberegningen. i privatskiftede boer anses alle arvinger for underrettet fra det tidspunkt, hvor den i henhold
6, udpegede person modtager meddelelsen, … indgives klage ikke rettidigt, er afgiftsberegningen endelig.” af de specielle bemærkninger
lovforslaget om skifte af dødsboer fremsat den 8. december 1995 fremgår bl.a. (folketingstidende 1995-96,
læg a, lovforslag nr. l 120, s. 2845-2846, 2898 og 2903-2904): ”
3, jf. § 91, omhandler skifterettens vejledningspligt. skifterettens vejledningspligt ved dødsboskifter følger i dag af retsplejelovens § 14, stk. 3, men fin- des rettelig at burde indgå i en sammenhæng med de øvrige skifteretlige regler og fore- slås derfor i stedet lovfæstet i forslaget
den nye lov om skifte af dødsboer. skifteret- tens vejledning og retshjælp har stor betydning i forbindelse med afholdelse af første- gangsmødet, hvor de fleste pårørende møder uden professionel bistand. vejlednings- pligten angår først og fremmest arve- og skifteretlige spørgsmål, men også hovedpunk- terne i skatte- og afgiftslovgivningen. skifteretten har efter bestemmelsen pligt
at vejlede den afdødes pårørende om deres retsstilling og bistå med udfærdigelse af anmeldelser og opgørelser, der skal udfærdiges og indgives af de pårørende. retshjælpen kan omfatte bistand
udfærdigelse af an- modning om boudlæg, om 150.000 kr.'s udlæg, om uskiftet bo og om privat skifte, samt udfyldelse af fuldmagtsblanketter. i ukomplicerede boer kan retshjælpen
lige omfatte bistand
udfærdigelse af fællesboopgørelser og boopgørelser. derimod er det ikke skifterettens opgave at bistå med udfærdigelse af selvangivelser og andre påbudte ind- beretninger
skattemyndighederne. uden for skifterettens retshjælpsopgaver falder li- geledes udfærdigelse af arveafkald og overdragelsesdokumenter. hertil kommer, at bo- ets størrelse eller forhold i øvrigt kan
sige, at de pårørende i stedet henvises
privat rådgivning. …
3, og fastslår, at skifteretten har en egentlig vejledningspligt over for arvinger, legatarer og andre be- rettigede om deres retsstilling, herunder om deres klagemuligheder. vejledningspligten omfatter som hidtil rådgivning om korrekt udfyldelse af anmeldelser og opgørelser, der skal indgives
skifteretten. pligten
vejledning er ganske vidtgående i relation
arveretlige og skifteretlige spørgsmål, der opstår i forbindelse med drøftelserne om, hvorledes et bo bedst kan be- rigtiges. også mere standardmæssige spørgsmål, der har relation
dødsboskattefor- hold, herunder om de anmeldelser, der skal indgives
skattemyndighederne, omfattes af vejledningspligten. da skifterettens personale imidlertid ikke er specialuddannet i - 6 - vanskeligere dødsboskattemæssige spørgsmål, og da en fejlagtig rådgivning kan være erstatningspådragende for statskassen, bør spørgsmål herom henvises
privat rådgiv- ning ved advokat eller revisor. en anden begrænsning af vejledningspligtens omfang følger af, at boets forhold kan være så komplicerede, at en korrekt vejledning ville være særlig tidskrævende eller kræve særlige undersøgelser. bistand
udfærdigelse af skøder, pantebreve og arveafkald m.v. falder som efter hidti- dig praksis uden for området for skifterettens vejledningspligt. vejledningspligten består, indtil boet er sluttet. i boer, der er udleveret
forenklet pri- vat skifte og dermed teknisk set er afsluttet ved udleveringen, består vejledningspligten i indtil 15 måneder fra dødsdagen, jf. herved § 35, stk. 2. vejledningspligten kan som an- givet ved bestemmelsen f.eks. angå privatskiftende arvingers mulighed for at indbringe en tvist for skifteretten eller eventuelle klagemuligheder. pligten kan også angå rådgiv- ning om genoptagelsesmuligheder. …
en udtømmende angivelse af de situationer, hvor omgørelse og genoptagelse skal kunne finde sted, er ikke mulig. bestemmelsen er på den baggrund opbygget efter en
svaren- de skabelon som retsplejelovens § 504, således at der angives en række typetilfælde, som i retspraksis har ført
omgørelse eller genoptagelse. i øvrigt overlades det
den fremtidige retsanvendelse at fastlægge i enkelttilfælde, hvornår omgørelse og genopta- gelse mere præcist skal
lades efter de nye systemer i forslaget. … ved kravet om, at omgørelse og genoptagelse kun kan finde sted, når det findes påkræ- vet, er anvendt en kriterium svarende
retsplejelovens. efter bestemmelsens nr. 1 kan omgørelse eller genoptagelse finde sted, når der er frem- kommet yderligere aktiver eller passiver. efter bestemmelsens nr. 2 kan omgørelse eller genoptagelse finde sted, når arven er for- delt forkert, eller når udlodningen er foretaget forkert. … efter bestemmelsens nr. 3 kan genoptagelse eller omgørelse ske, når der er begået væ- sentlige fejl i forbindelse med boets behandling. bestemmelsen har særlig betydning for omgørelse, idet genoptagelse normalt vil blive afvist, når fejlen ikke har givet sig udslag i, at arven er fordelt forkert, eller udlodningen er foretaget forkert. … bestemmelsen i nr. 4 er ny og har nær sammenhæng med forslagets § 80, hvorefter skif- terettens afgørelse om bo- og
lægsboafgift gøres judiciel. når klagefristen i § 80, stk. 3, er udløbet, uden at klage er indgivet, eller når skifteretten har truffet endelig afgørelse i en klagesag, og skifterettens endelige afgørelse ikke er påkæret, er afgiftsberegningen endelig, og eventuel inddrivelse kan finde sted. kan arvinger eller legatarer imidlertid dokumentere, at de har betalt for meget i boafgif- ter, findes de at burde have adgang
bagebetaling. … - 7 - ved bestemmelsens nr. 5 gøres det muligt at omgøre en tidligere truffet afgørelse eller at genoptage et bo, når der er behov for at udlevere boet
anden behandlingsmåde. efter bestemmelsens nr. 6 kan genoptagelse eller omgørelse endelig ske, når der i øvrigt foreligger nye oplysninger af væsentlig betydning for boets behandling eller for tredie- mands retsstilling. ...” loven bygger på betænkning nr. 1270/1994 om skifte af dødsboer. af betænkningens side 143 f. fremgår følgende om skifterettens vejledningspligt: ”skifteretten har… pligt
at vejlede den afdødes pårørende om deres retsstilling og i nødvendigt omfang bistå med udfærdigelse af anmeldelser og opgørelser, der skal ud- færdiges og indgives af de pårørende. såfremt bistanden på grund af boets størrelse eller forhold vil være særligt tidkrævende, eller såfremt den vil kræve særlige undersøgelser, kan skifteretten i stedet henvise de pårørende
privat rådgivning. skifterettens vejledning og retshjælp har stor betydning i forbindelse med afholdelse af førstegangsmødet, hvor de fleste pårørende møder uden professionel bistand. vejled- ningspligten angår først og fremmest arve- og skifteretlige spørgsmål, men også hoved- punkterne i skatte- og afgiftslovgivningen. retshjælpsarbejdet forudsættes som hidtil i vidt omfang udført af medarbejdere, der i henhold
retsplejelovens § 17 a, stk. 2, med særlig bemyndigelse beklæder skifteretten. intensiteten af skifterettens retshjælp skal være størst, hvor de pårørende møder uden professionel bistand og ikke selv er i stand
at udfærdige de nødvendige papirer. rets- hjælpen omfatter bistand
udfærdigelse af anmodning om boudlæg, om 150.000 krs. udlæg, om uskiftet bo og om privat skifte, samt udfyldelse af fuldmagtsblanketter. i ukomplicerede boer omfatter retshjælpen
lige bistand
udfærdigelse af fællesboop- gørelser og boopgørelser. derimod kan skifteretten ikke udfærdige selvangivelser og andre påbudte indberetninger
skattemyndighederne. uden for skifterettens rets- hjælpsopgaver falder
lige udfærdigelse af arveafkald og overdragelsesdokumenter. …” for så vidt angår værdiansættelserne i boopgørelsen fremgår det af boafgiftslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., at ”aktiver og passiver i dødsboer ansættes i boopgørelsen
deres handelsværdi på den i boopgørelsen fastsatte opgørelsesdag.” om klageadgangen fremgår følgende af boafgiftslovens § 35, stk. 1: - 8 - ”§ 35. arvinger og legatarer kan inden 4 uger efter, at de har modtaget skifterettens af- giftsberegning, klage over denne
skifteretten, jf. § 80, stk. 3 i lov om skifte af døds- boer.” af de specielle bemærkninger
lovforslaget om afgift af dødsboer og gaver fremsat den 4. maj 1995 fremgår bl.a. (folketingstidende 1994-95,
læg a, lovforslag nr. l 254, s. 3851- 3852): ”
efter arve- og gaveafgiftslovens § 17 skal et aktivs eller passivs værdi fastsættes
handelsværdien på skæringsdagen eller på det tidspunkt, hvor det udlægges
en ar- ving. det foreslås i stk. 1, at disse regler fortsat skal være gældende. … ved efterprøvelse af de afgiftspligtige værdier vil kildeskattelovens regler herom, jf. kildeskattelovens § 16, stk. 3-5, også fortsat være gældende. boet skal således selv fore- tage værdiansættelsen af et aktiv eller passiv og denne værdiansættelse er bindende for boet og arvingerne. den kommunale skattemyndighed er derimod ikke bundet af værdi- ansættelsen, men kan ændre den eller forlange vurdering. selv om boet har baseret sin værdiansættelse på en sagkyndig vurdering, der er udmeldt efter kildeskattelovens § 16, stk. 3, er den kommunale skattemyndighed ikke bundet af resultatet, jf. stk.
grund for afgiftsberegningen, er værdien i handel og vandel. højesterets begrundelse og resultat boet efter b blev udleveret den 26. juli 2016
privat skifte, og boets kontaktperson, advokat c, sendte den 17. november 2016 åbningsstatus med
hørende bilag
skifteretten. i åb- ningsstatus er der sat kryds i rubrikken ”opgørelsen er samtidig endelig boopgørelse med skæringsdag på dødsdagen”. blandt aktiverne er anført en helårsbolig og et sommerhus, og - 9 - værdien af helårsboligen er anført
den offentlige ejendomsværdi på 1.400.000 kr., mens værdien af sommerhuset er ansat
450.000 kr., hvilket er 210.000 kr. lavere end den offent- lige ejendomsværdi på 660.000 kr. skifteretten beregnede og opkrævede herefter boafgiften med 266.438,33 kr. den 30. december 2016. den 2. januar 2017 skrev advokat c
skifte- retten, at det ved en fejl var anført, at åbningsstatus samtidig var endelig boopgørelse, idet slutopgørelsen rettelig afventede afhændelse af boets faste ejendomme. efter boafgiftslovens § 35, stk. 1, kan arvinger og legatarer inden 4 uger efter, at de har mod- taget skifterettens afgiftsberegning, klage over denne
skifteretten, jf. dødsboskiftelovens § 80, stk. 3. højesteret finder, at arvingerne under en sådan klagesag vedrørende afgiftsbereg- ningen ikke kan anfægte de oplysninger i boopgørelsen, som de selv er fremkommet med, herunder om værdiansættelse, og som er lagt
grund ved afgiftsberegningen. når der er tale om en endelig boopgørelse, f.eks. fordi der er sket afkrydsning i rubrikken ”opgørelsen er samtidig endelig boopgørelse med skæringsdag på dødsdagen” på åbningsstatusblanketten, må ændring af sådanne oplysninger, som boet selv er fremkommet med, i givet fald ske efter reglerne om genoptagelse i dødsboskiftelovens § 103. det er derfor med rette, at skifteretten og landsretten har behandlet klagen som en anmodning om genoptagelse og ikke som en kla- ge over afgiftsberegningen. sagen angår herefter, om boet efter b skal genoptages med henblik på, at angivelsen i åb- ningsstatus om
lige at være endelig boopgørelse med skæringsdag på dødsdagen kan om- gøres, således at der kan indgives en ny endelig boopgørelse med en ændret ansættelse af værdien af de aktiver og passiver, der indgår i grundlaget for beregningen af boafgiften. efter dødsboskiftelovens § 103 kan skifteretten, når det findes påkrævet, genoptage et bo, bl.a. hvis der er begået væsentlige fejl i forbindelse med boets behandling, eller hvis boafgif- ten er beregnet forkert. det fremgår af § 12, stk. 1, 1. pkt., i boafgiftsloven, at aktiver og passiver i dødsboer ansættes
deres handelsværdi på den i boopgørelsen fastsatte opgørelsesdag. i bemærkningerne
er det anført bl.a., at boet selv skal foretage værdiansættelsen, og at denne er bindende for boet og arvingerne, jf. folketingstidende 1994-95,
læg a, lovforslag nr. l 254, s. 3852. af den skriftlige vejledning om udfyldelse af åbningsstatus fremgår bl.a., at alle aktiver skal an- - 10 - gives
handelsværdien, og at handelsværdien er den pris, som arvingerne forventer at få for aktiverne, hvis de sælges. højesteret finder efter det anførte, at arvingerne som udgangspunkt ikke kan kræve genopta- gelse af et bo efter dødsboskiftelovens § 103 med henblik på at omgøre angivelsen af, at op- gørelsen samtidig er endelig boopgørelse med skæringsdag på dødsdagen. højesteret finder, at der i den foreliggende sag ikke er oplyst sådanne omstændigheder, at der er grundlag for at fravige dette udgangspunkt og lægger herved bl.a. vægt på, at der er tale om en fejl fra advokatkontorets side. der er endvidere ikke grundlag for at fastslå, at skifteretten har
sidesat sin vejledningsforpligtelse. højesteret stadfæster derfor landsrettens kendelse. thi bestemmes: landsrettens kendelse stadfæstes.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.