januar 2001 statsautoriseret revisionsvirk- somhed (i det følgende benævnt kpmg) og henning børgesen (fri proces) mod en række kreditorer, der på flere fordringsprøvelsesmøder har fået godkendt deres krav af kurator. kpmg har rejst et eventualkrav for det tilfælde, at konkursboet og skandinaviska enskilda banken ab måtte få medhold i et erstatningssøgsmål anlagt ved østre landsret. henning børgesen har først anmeldt et tilsvarende eventualkrav mod konkursboet efter hovedfor- handlingens begyndelse den 3. november 2014. fordringerne er ikke prøvet i konkursboet. der er i nærværende kompleks tale om fire sager, der er behandlet i forening med hinanden. i sagerne p 1-11 og p 2-11 har de to sagsøgere endvidere hver anlagt sag mod ti fordringsha- -4- vere. sagen mod sagsøgte 1 – ibm danmark aps (i det følgende benævnt ibm) og mod sag- søgte 4 – fortis lease danmark a/s (i det følgende benævnt fortis) er udskilt som prøvesa- ger. sagen mod sagsøgte 7, der oprindelig var anlagt mod de lage landen finans danmark, er ændret, og angår nu tillige fortis, der har indfriet dennes krav og herefter er indtrådt som sagsøgte 7. sagerne p 3-13 og p 10-14 vedrører en række yderligere krav, der er anmeldt af fortis og godkendt af kurator i it factory, og som alene er bestridt af kpmg. it factory blev taget under konkursbehandling den 1. december 2008 på grundlag af en egenbegæring, og advokat bors frederiksen blev udpeget som kurator. problemstillinger sø- og handelsretten har i medfør af retsplejelovens § 337 ved hovedforhandlingens begyn- delse opfordret parterne til at udtale sig om skifterettens kompetence. denne del af sagen er derfor foreløbig begrænset til, om sø- og handelsrettens skifteret er kompetent til at behandle indsigelser, der er rejst af sagsøgerne, og som er afledt af den i østre landsret verserende erstatningssag. påstande i hovedsagerne kpmg har nedlagt følgende påstande: 1. over for ibm: den af kurator som simpel fordring den 8. december 2010 godkendte del på 100.467.058,47 kr. af det af ibm i it factory under gældbog nr. 3 anmeldte krav afvises som fordring i it factory. påstanden nedlægges med subsidiær modifikation. -5- 2. over for fortis: sagen p 1-11:
. … det bemærkes, at kurator i forbindelse med den videre fordringsprøvelse vil opfordre de sagsøgte til at anfægte kurators indstillinger under fordringsprøvelsen, såfremt de sag- søgte ikke kan anerkende de anmeldte krav, som de bliver indstillet til hel eller delvis god- kendelse. såfremt de pågældende indstillinger trods eventuel uenighed fastholdes af kurator under fordringsprøvelsen, opfordres de sagsøgte til at anlægge sag om fordringsprøvelsen, jf. herved
marts 2010 anmeldte kpmg et eventualkrav i konkursboet. det hedder i bre- vet bl.a.: ”… it factory a/s under konkurs – anmeldelse af krav i ovennævnte sag skal jeg på vegne af interessentskabet af
. såfremt de måtte ønske at protestere mod den afgivne indstilling, og såfremt de i øvrigt opfylder den ovenfor beskrevne fremgangsmåde, skal jeg for god ordens skyld gøre dem opmærksom på, at det, jf.
december 2010 at anlægge sag ved skifteretten, jf.
1, idet konkursboets indstilling i modsat fald er endelig. -9- nærværende skrivelse er for god ordens skyld fremsendt dels ved anbefalet brev og dels pr. mail, ligesom skrivelsen tillige er fremsendt i kopi til interessentskabet af
ordning, at skifteretten ikke er kompetent til at foretage nogen prøvelse af eventualkravet, så længe kurator på sin side ikke har forholdt sig til det anmeldte krav.
efterlader ingen tvivl om, at fordringshavere i et konkursbo omfattes af
. kpmg’s retlige interesse i øvrigt det gøres … gældende, at søgsmålsret i henhold til
- 12 - det gøres gældende, at kpmg, der af it factory a/s’ konkursbo er sagsøgt til betaling af underbalancen, selvsagt har en væsentlig interesse i at kunne opnå skifterettens prøvelse af de i konkursboet anmeldte og af kurator godkendte krav, eftersom konkursboets erstat- ningskrav modsvarer disse krav. det gøres endvidere gældende, at forarbejderne til
må og skal læses således, at ikke alene fordringshaverne i et konkursbo og skyldneren kan fremsætte indsi- gelse og kræve skifterettens prøvelse af anmeldte krav, som kurator har godkendt. i bemærkningerne til lovforslagets § 128, stk. 3 indeholdt i betænkning 606/1971 er bl.a. udtalt …: ”fremsætter skyldneren eller en fordringshaver en indsigelse, men fastholdes den ikke, er dom heller ikke nødvendig, og det samme gælder naturligvis, hvis kurator på mødet frafalder en indstilling om forkastelse af en fordring, og ingen anden tager bestridelsen af fordringens rigtighed op.” (min under- stregning). ”ingen anden” må semantisk nødvendigvis referere til andre end skyldneren eller en for- dringshaver. henvisningen kan i øvrigt kun forstås som sigtende til andre end skyldne- ren og fordringshavere, der (ligeledes) måtte have en retlig interesse i relation til kurators indstilling. denne opfattelse er i harmoni med, hvad der sædvanligvis gælder inden for retsplejelovens område, hvor enhver, der har en retlig interesse vedrørende en nærmere bestemt forhold, har søgsmåls-/indsigelseskompetence. i sø- og handelsrettens dom af 21. september 2007 er som ovenfor nævnt i præmisserne anført … at det om bestemmelsen i
1273/1994 bl.a. hedder: ”… den pågældende bestemmelse udtaler sig ikke om, hvem det påhviler at tage initiativ til indbringelse af en tvist for skifteretten i de tilfælde, hvor tvi- sten ikke består mellem boet og anmelderen, men indsigelsen fremsættes af en anden fordringshaver i boet…” citatet i præmisserne er ikke korrekt, idet der i betænkningen står ”den gældende be- stemmelse…”, hvorved der udtrykkeligt er henvist til bestemmelsen i den dagældende § 133, stk. 1 i konkursloven. i dommens præmisser er som nævnt videre udtalt …, at ”det er således forudsat i forarbejderne til bestemmelsen, at initiativet til indbringelse af tvister for skifteretten, normalt kommer fra kurator, skyldne- ren, fordringshaverne…” det er givetvis korrekt, at det normale er – forstået som det oftest forekomne – at indbrin- gelser af tvister for skifteretten sker på initiativ af skyldneren eller fordringshaverne. - 13 - konstateringen heraf begrunder imidlertid ikke at alle andre end de nævnte er udelukket fra at anfægte kurators indstilling. det afvises i øvrigt, at kurator i noget tilfælde kan ta- ge initiativ i medfør af
med hensyn til indbringelse af en tvist for skifteretten vedrørende et af kurator godkendt anmeldt krav. i sø- og handelsrettens skifteafdelings dom … er som tidligere nævnt slutteligt anført, ”da sagsøgeren ikke repræsenterer denne kreds (dvs. kurator, skyldneren og fordringshaverne) og da der i det foreliggende tilfælde heller ikke i øvrigt er grundlag for at tillægge denne en søgsmålsinteresse, finder skifteretten, at sagen bør afvises.” det fremgår ikke entydigt, hvad skifteretten herved har tillagt særligt betydning, men det må formodes, at det er tillagt afgørende betydning, at lønmodtagernes garantifond havde tilkendegivet, at fonden i relation til konkursboet ville respektere den afgørelse angående fondens krav, som der i erstatningssagen måtte blive tilkendegivet. det må på denne bag- grund formentlig antages, at skifteretten efter en konkret vurdering har fundet, at det på- gældende bestyrelsesmedlem ikke havde fornøden retlig interesse. ”intensiteten” af ex officio-prøvelsen sø- og handelsrettens skifteafdeling bør udvise tilbageholdenhed med af egen drift at prø- ve forhold, hvorom der ikke er tvist mellem parterne. i relation til ex officio-bedømmelse må der tages udgangspunkt i, at to store internationa- le virksomheder, bistået af advokater, netop ikke har gjort synspunktet gældende. … parterne - og østre landsret - har med føje forudsat, at sø- og handelsrettens skifteafdeling ikke fandt anledning til ex officio afvisning … der henvises herved også til de hensyn, som ligger bag retsplejelovens § 232, stk. 2, 2. punktum. afslutningsvist kan vi tilslutte os det på vegne henning børgesen anførte. …” henning børgesen har i et processkrift af 4. november 2014 bl.a. anført følgende: ”… sagsøgerens synspunkt om at fremme sagen støttes på, at skifteretten efter konkurs- lovens §§ 133, stk. 1 jf. § 242, stk. 1 er tillagt kompetence til at prøve en fordring i et konkursbo under forudsætning af, at kurator har indstillet fordringen til godkendelse, og at den, der ikke kan anerkende indstillingen, har anlagt sag ved skifteretten inden for 4 uger. - 14 - sagsøgerens forståelse af
har støtte i (
bestemmelsen benytter ordet ”den” ved beskrivelsen af, hvem der kan anlægge retssag ved skifteretten. dette må opfattes som en generel henvisning til de per- soner, som har retlig interesse.
indeholder således ingen særlige be- grænsninger i søgsmålskompetencen, ligesom bestemmelsen ikke tildeler eksklusiv søgs- målskompetence til én eller flere aktører. det bemærkes i tilknytning hertil, at konkursloven i visse tilfælde eksplicit angiver de personer, som kan anlægge sag ved skifteretten som led i konkursbehandlingen. konkurs- lovens § 137, der giver hjemmel til at anlægge retssag ved skifteretten om konkursboets fordringer mod tredjemand, tildeler søgsmålskompetence til kreditorerne: … dette står i kontrast til
, der har en neutral ordlyd og dermed rum- mer mulighed for søgsmål fra enhver, der måtte have retlig interesse. om forarbejderne skal det bemærkes, at der aldrig i konkursloven har været indføjet per- sonbegrænsninger i, hvem der kan indlede søgsmål om fordringer ved skifteretten. den første konkurslov af 1872 anviser ikke, hvem der kan anlægge sag. noget tilsvarende kan siges om konkursloven af 1977, som erstattede den første lov. forarbejderne til de tidlige- re udgaver af nugældende § 133 gør heller ingen begrænsninger i kredsen af søgsmålsbe- rettigede. i retspraksis findes der ét trykt eksempel på, at sø- og handelsrettens skifteret har aner- kendt, at kreditorstatus ikke er en betingelse for at kunne anlægge sag efter
september 2007 i sag p-6-07, hvis præmisser er sålydende: ”det er således forudsat i forarbejderne til bestemmelsen, at initiativet til indbringel- se af tvister for skifteretten, normalt kommer fra kurator, skyldneren eller fordrings- haverne, hvilket hænger naturligt sammen med, at det er denne kreds, der har en ret- lig interesse i fordringsprøvelsen. da sagsøgeren ikke tilhører denne kreds, og da der i det foreliggende tilfælde hel- ler ikke i øvrigt er grundlag for at tillægge denne en søgsmålsinteresse, finder skifte- retten, at sagen bør afvises” (understregning tilføjet) de fremhævede passager underbygger, at sagsøgeren har søgsmålskompetence efter kon- kurslovens § 133, såfremt han kan demonstrere en retlig interesse i søgsmålet. dette støttes af litteraturen på området, jf. navnlig følgende citat fra torben kuld hansen m.fl., insolvensprocesret, 2. udgave, karnov group danmark, 2012, side 258: - 15 - ”i langt de fleste tilfælde anlægges en sag af den fordringshaver, der har anmeldt et krav i boet, som kurator har afvist helt eller delvist. det fremgår dog ikke udtrykke- ligt af konkursloven, om også andre kan anlægge sag herom, idet det i § 133, stk. 1, blot er angivet, at initiativet påhviler den, der ikke kan anerkende indstillingen. søgsmålsretten må derfor bero på, om den gældende har en individuel, væsentlig in- teresse i at anlægge sag.” (understregning tilføjet) som eksempler på, hvem der kan have interesse i et søgsmål efter
forfatterne åbner herefter op for, at og- så andre med en aktuel interesse kan være søgsmålsberettigede, og fremfører følgende ek- sempel: ”en kautionist, der endnu ikke har indfriet forpligtelsen, må således have den for- nødne interesse, når det blot er nogenlunde sandsynligt, at han vil blive afkrævet be- løbet.” på denne baggrund er det sagsøgerens synspunkt, at
skal forstås så- ledes, at bestemmelsen giver hjemmel til søgsmål fra enhver, der har retlig interesse i at få prøvet den pågældende fordring ved domstolene. om nærværende sags merit kan det i øvrigt tilføjes, at det er en i sin natur sædvanlig domstolsprøvelse i konkursprocessen. henning børgesen har retlig interesse i søgsmålet sagsøgeren er søgsmålsberettiget, da han har en konkret, aktuel og væsentlig interesse i at få skifterettens påkendelse af, om leasingkreditorernes fordringer mod it factory a/s un- der konkurs kan anerkendes i konkursboet. henning børgesen er som nævnt ovenfor, tillige med kpmg, sagsøgt af it factory a/s under konkurs i en erstatningssag. under erstatningssagen påstår konkursboet revisor og bestyrelsen dømt til at betale erstatning for de tab, der er lidt i it factory a/s. langt hovedparten af underbalancen i konkursboet for it factory a/s vedrører forpligtel- ser i henhold til leasingkontrakter indgået med selskabet, herunder leasingaftalerne ind- gået med de sagsøgte. da konkursboet søger erstatning hos kpmg og bestyrelsen for it factory a/s for selska- bets tab ved indgåelse af leasingaftaler, har kpmg og sagsøgeren en interesse i at få skif- terettens vurdering af, hvorvidt leasingaftalerne indgået med de sagsøgte er bindende for it factory a/s. skifteretten kan færdigbehandle sagen, da kompetencespørgsmålet først kommer til afgørelse under hovedforhandlingen hvis sø- og handelsrettens skifteret ikke finder, at der er hjemmel i
1, jf. § 242, stk. 1, til at behandle sagen, skal retten alligevel fortsætte behandlingen af sagen på dette fremskredne stade, jf. retsplejelovens § 232, stk. 2, 2. pkt. bestemmelsen - 16 - finder anvendelse for skifteretten, jf.
det fremgår direkte af bestemmelsen i retsplejelovens § 232, stk. 2, at kompetencespørgs- mål, der først kommer til afgørelse under sagen, ikke nødvendigvis skal føre til afvisning eller henvisning. i retspraksis har højesteret fortolket dette således, at bestemmelsen skal bringes i anvendelse i tilfælde, hvor kompetencespørgsmål først opstår efter forberedelsens afslutning, jf. ufr 1983.1026h og ufr 2003.664/3h. dette må gælde med meget stor styrke i dette sagskompleks henset til, at det har taget næsten 4 år at få afsluttet skrift- vekslingen samt udvalgt og berammet to prøvesager. alle de mange involverede parter i denne sag synes at have lagt til grund, at sagen kan behandles af skifteretten. parterne har indrettet sig på dette, og det vil medføre store om- kostninger og betydelig forsinkelse af fordringsprøvelsessagerne og erstatningssagen, så- fremt skifteretten ikke fremmer sagen. det må tillægges vægt, at kpmg og henning børgesen af kurator under fordringsprø- velsen blev opfordret til at varetage deres interesser ved at anlægge sag ved skifteretten, jf.
. som konsekvens heraf har kpmg (i sagerne p-1-11, p-3-13 og p- 10-14) og henning børgesen (i sag p-2-11) indgivet stævning til skifteretten. sagerne har verseret ved skifteretten i snart fire år. under sagernes behandling er kpmg og henning børgesen ikke blevet mødt med en indsigelse fra de sagsøgte om manglende søgsmålsberettigelse. dette på trods af, at de sagsøgte har påstået afvisning med henvis- ning til, at de sagsøgte ikke er rette sagsøgte efter
. der har således blandt de deltagende advokater, kurator og skifteretten været fokus på
, men ingen af de involverede parter har tidligere gjort gældende, at sagen skal afvises grundet manglende kompetence. under sagernes behandling har der været adskillige kæremål til østre landsret om for- malitetsspørgsmål, herunder opsplitning af sagerne samt udvælgelse af prøvesager, hen- visning til østre landsret og edition. det må fremhæves, at østre landsret har haft lej- lighed til at udtale sig om, hvor sagerne mest hensigtsmæssigt skulle versere, jf. retspleje- lovens § 254, stk.
sø- og handelsretten er en almindelig domstol, jf. retsplejelovens § 1, og skifteforvaltnin- gen henhører ligeledes til den egentlige retspleje, jf. retsplejelovens § 11, stk. 2. dermed giver retsplejelovens § 232 hjemmel til henvisning af sagen til andet (og efter sø- og handelsrettens opfattelse) rette værneting. det vil i givet fald næppe være relevant, at henvise sagen til behandling for østre lands- ret, der har udtalt sig imod dette ved tidligere lejlighed. bevisførelse … der henvises i øvrigt til synspunkter anført af kpmg under de med nærværende sag sambehandlede sager. henning børgesen tilslutter sig kpmg’s synspunkter. …” sø- og handelsretten skal udtale: det følger af
, at hvis der fremsættes og opretholdes en indsigelse mod kurators indstilling, må den, der ikke kan anerkende indstillingen, anlægge sag ved skifteret- ten. bestemmelsen er indsat i
kapitel 16, der omhandler prøvelse af fordrin- ger og krav, og angår den processuelle fremgangsmåde i relation til fordelingen af boets ak- tiver mellem fordringshaverne. det fremgår ikke af bestemmelsens ordlyd, hvem der kan rejse indsigelser over for kurators indstilling. bestemmelsen fik sin nuværende ordlyd i forbindelse vedtagelsen af lov nr. 382 af
, idet det da samtidig påses, at boets aktiver fordeles i overensstemmelse med konkursordnen i forhold til de enkelte fordringshavere. da kapitel 16 udelukkende angår forholdet mellem skyldneren og de enkelte fordringshavere, og da kura- tors indstilling alene har bindende virkning i forhold til disse, finder sø- og handelsretten, at bestemmelsen må fortolkes i lyset heraf, og at der derfor i overensstemmelse med almindeli- ge fortolkningsprincipper kun i meget begrænset omfang er grundlag for at fortolke kredsen i § 133 udvidende. sagsøgernes krav er nu i begge tilfælde anmeldt som eventualkrav i konkursboet, men er ik- ke gjort gældende som modkrav i erstatningssagen ved østre landsret. sagsøgerne har an- ført, at de anmeldte eventualkrav alene vil blive fastholdt i tilfælde af, at de måtte ifalde an- svar i erstatningssagen. skifteretten finder, at sagsøgernes krav, der er uden enhver aktualitet i konkursboet, og hvis eksistens tilmed er helt fjern og uvis, ikke kan begrunde en søgsmålskompetence i relation til 1 der henvises f.eks. til konkursloven med kommentarer, 12. udgave s. 828. 2 se hertil torben kuld hansen/lars lindencrone petersen: insolvensprocesret, 3. udgave s. 276. - 19 - fordringsprøvelsen. det bemærkes, at den omstændighed, at et eventualkrav først aktualise- res efter at indsigelsesfristen over for de af kurator godkendte krav er udløbet, findes at være uden betydning i det foreliggende tilfælde, hvor sagsøgerne ikke er afskåret fra at gøre mod- regning gældende over for konkursboet i den anlagte erstatningssag, jf.
1. sagsøgerne vil da tilmed være bedre stillet end dividendetagende kreditorer i boet. en anmeldelse af et eventualkrav fra sagsøgerne kan heller ikke ske med det formål at skabe kompetence for sø- og handelsretten, idet denne ikke er undergivet parternes rådighed. denne tvist angår reelt opgørelsen af selve tabet i den ved østre landsret verserende erstat- ningssag mellem konkursboet og de to sagsøgere i egenskab af potentielle skadevoldere. in- gen fordringshavere har derimod rejst indsigelse mod kurators indstilling, og de to sagsøge- re har ingen aktuel interesse i, hvorledes konkursboets midler fordeles. skifteretten anser derfor fordringerne fra de sagsøgte for endelig anerkendt af kurator, jf.
1, og skifteretten er herefter afskåret fra at prøve kravene. det bemærkes i denne forbindelse, at hverken kpmg eller henning børgesen under østre landsrettens prøvelse af, hvilke tab sagsøgerne måtte have påført boet, vil være bundet af kurators godkendelse af kravene, når de ikke kan tillægges partsstatus efter
. den omstændighed, at sagsøgerne har en interesse i søgsmålet i relation til den mulige opgø- relse af tabet i erstatningssagen, findes heller ikke at kunne føre til et andet resultat. fastlæg- gelsen af fordringernes antal og størrelse i konkursboet er principielt uden retskraft for sag- søgerne, da anmeldelserne i boet alene angår forholdet mellem konkursboet og anmelderne, ligesom sagsøgerne som ovenfor anført er uden interesse i, hvorledes boets aktiver fordeles. denne retsopfattelse synes også at være lagt til grund i henning børgesens brev af
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.