Obsah (5)

§ 75§ 91§ 93§ 51§ 96

- aba udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den 23. august 2018. s-17-17 j. lauritzen a/s og blue cypress line sa (advokat christian benedictsen-nislev for begge) mod malik s

§ 75

, hvilket for nærværende sag er dansk ret; og 1.12.2 de danske domstole skal afgøre spørgsmål om søpant efter dansk ret, jf.

§ 75

, med mindre der er tale om spørgsmål vedrørende prioritetsstillingen imellem registrerede skibs- - 13 - panterettigheder og søpanterettigheder, jf.

§ 75, stk.

2, hvilket ikke er tilfældet i nær- værende sag. påstand 2 for begge sagsøgere 1.13 det gøres gældende, at hverken sagsøger 1 eller sagsøger 2 har indgået bindende aftaler om de tre leverancer af bunker olie, idet der ikke er udvekslet bindende tilbud herom eller ac- cept heraf, hvilket i øvrigt fremstår som ubestridt. 1.14 det gøres gældende, at de sagsøgte ikke har krav på betaling for bunkerleverancerne under dansk ret, idet der ikke foreligger noget kontraktuelt eller andet grundlag under dansk ret for de sagsøgtes krav om betaling for bunkerleverancerne. dette gælder uanset om de sag- søgte måtte have krav på betaling under udenlandsk ret, herunder på grundlag af søpant under udenlandsk ret. påstand 3 for begge sagsøgere 1.15 det gøres gældende, at sagsøgerne har retlig interesse i at få bedømt påstanden af de årsa- ger, der er nævnt ovenfor under påstand 1 (mutatis mutandis). 1.15.1 uanset om de sagsøgtes påståede krav mod sagsøgerne om betaling for leverancerne af bun- ker olie skulle kunne kategoriseres som søretskrav under

§ 91

, så gøres det gælden- de, at der ikke kan foretages arrest for kravene under dansk ret, jf.

§ 93, stk.

4, idet der ikke er indgået bindende aftaler herom med sagsøgerne, og da der derfor ikke kan fore- tages udlæg herfor mod sagsøgerne. 1.16 det gøres gældende, at arrest af skibene i udlandet samt en eventuel efterfølgende justifika- tionssag i udlandet herom er irrelevant for spørgsmålet om, hvorvidt de sagsøgte har et sø- retskrav under dansk ret, der giver dem ret til at arrestere skibene under dansk ret. påstand 4 for begge sagsøgere 1.17 det gøres gældende, at sagsøgerne har retlig interesse i at få bedømt påstanden af de årsa- ger, der er nævnt ovenfor under påstand 1 (mutatis mutandis). 1.18 det gøres gældende, at der ikke er søpant for leveringer af bunker olie under dansk ret, jf.

§ 51, hvilket i øvrigt fremstår som ubestridt i sagen.

1.19 skulle retten komme frem til, at

ikke finder anvendelse mellem sagsøgerne og sag- søgte, bestrides det subsidiært, at de sagsøgte skulle have søpant for bunkerleverancerne ef- ter dansk ret. påstand 5 for begge sagsøgere 1.20 det gøres gældende, at sagsøgerne har retlig interesse i at få bedømt påstanden af de årsa- ger, der er nævnt ovenfor under påstand 1 (mutatis mutandis). 1.21 det gøres gældende, at retsplejeloven § 639 finder anvendelse både for arrest foretaget i og uden for danmark. hvis det krav, for hvilket arresten foretages, udspringer af et retsforhold, der er underlagt dansk ret, så vil arrestens lovlighed også skulle bedømmes efter dansk ret, herunder retsplejeloven §639, uanset hvor i verden arresten foretages. de sagsøgte har ikke noget grundlag under dansk ret for at arrestere skibene, hverken i form af et søretskrav, sø- - 14 - pant eller andet. derfor vil de sagsøgtes arrest af skibene, i danmark såvel som i udlandet, være i strid med retsplejeloven § 639, og de sagsøgte vil derfor være erstatningsansvarlige for tab og omkostninger, som sagsøgerne måtte lide som følge af sådan ulovlig arrest. 1.22 sagsøgerne gør ikke gældende, at de sagsøgtes eventuelle arrest af skibene i andre jurisdik- tioner skal tilsidesættes, eller at retten skal pådømme lovligheden af arresten eller andre for- hold under reglerne i den pågældende jurisdiktion. sagsøgerne gør heller ikke gældende, at retten skal give retsplejeloven ekstraterritorial effekt. sagsøgerne gør derimod gældende, at selvom en skibsarrest er lovlig under reglerne i den pågældende jurisdiktion, så vil de dan- ske domstole skulle pådømme arrestens lovlighed efter retsplejeloven § 639, forudsat at dansk ret finder anvendelse på det underliggende krav og retsforholdet mellem parterne, som det er tilfældet i denne sag. at retsplejeloven § 639 finder anvendelse på denne måde er en naturlig følge af, at parternes retsforhold er underlagt dansk ret. 1.23 det bestrides, at 1.23.1 retsplejeloven § 639 kun hjemler behandling af erstatningsspørgsmål, der udspringer af ar- rest på dansk grund; og 1.23.2 der skal indfortolkes et ”i danmark” i retsplejeloven § 639, som ellers anført af de sagsøgte, jf. u1994.326ø. 1.24 til støtte herfor gøres det gældende at, hensynet bag de danske regler om ulovlig arrest, herunder retsplejeloven § 639, blandt andet er at beskytte skibsredere mod ulovlig arrest, herunder ulovlig arrest uden for danmark, i forbindelse med krav, der udspringer af rets- forhold, som er underlagt dansk lov. 1.25 hvis de danske regler om ulovlig arrest kun fandt anvendelse ved arrester foretaget i dan- mark, så ville en aftale om dansk lovvalg i en aftale mellem en reder og en bunkerleverandør blive illusorisk, og aftalens bestemmelser ville uden videre kunne omgås, idet bunkerleve- randøren i så fald i en lang række jurisdiktioner ville kunne foretage arrest af skibsrederens aktiver under reglerne i den pågældende jurisdiktion, herunder regler om søpant - uanset om dette ville stride mod den indgåede lovvalgsaftale og uanset om de pågældende regler skulle stride imod dansk ret og/eller mod indholdet af parternes oprindelige aftale. 1.26 samme hensyn gør sig gældende for retsstillingen mellem en skibsreder og en bunkerleve- randør, hvor lovvalget ikke følger af en aftale mellem parterne, men i stedet følger af parter- nes kvasi-kontraktuelle forhold eller af retsforholdet mellem parterne i øvrigt. 1.27 det samme gælder generelt i tilfælde af aftaler (herunder lovvalgsaftaler) mellem parter in- denfor andre områder end søfart, og denne retsstilling ville være uhensigtsmæssig og uac- ceptabel samt i strid med de hensyn, som lovgiver har ønsket at beskytte med reglerne om ulovlig arrest. 1.28 en indskrænkning af de danske regler om ulovlig arrest til kun at finde anvendelse ved arre- ster foretaget i danmark ville desuden have den af lovgiver utilsigtede og højst uacceptable konsekvens, at bunkerleverandører ville kunne sælge bunker olie på kredit til en befragter af et skib uden at undersøge eller kræve sikkerhed for, at befragteren kan betale for leverancen - for derefter i tilfælde af befragterens konkurs at afpresse rederen til at betale for leveran- cerne, på trods af at der under dansk ret ikke foreligger noget grundlag (f.eks. søpant) for, at bunkerleverandøren kunne rette sådant krav mod rederen. dette vil selvsagt medføre en si- tuation, hvor bunkerleverandørerne kan vælte en enorm kreditrisiko over på skibsrederne, - 15 - der på deres side ikke har nogen mulighed for at vurdere omfanget af eller beskytte sig imod denne kreditrisiko. 1.29 et eventuelt hensyn til bunkerleverandøren i dennes egenskab af kreditor ændrer ikke her- på, herunder idet bunkerleverandøren har rig mulighed for at sikre sig, at befragteren er be- talingsdygtig eller kræve sikkerhed herfor ved indgåelsen af aftaler om bunkerleverancer. 1.30 desuden bemærkes det, at national lovgivning, hvorefter regler om ulovlig arrest også fin- der anvendelse for arrest foretaget udenfor den pågældende jurisdiktions grænser, også kendes fra andre lande. 1.31 det bestrides, at arrestkonventionen af 1952 skulle udelukke, at de danske domstole har kompetence til at bedømme, om en arrest foretaget uden for danmark under fremmed lands ret er ulovlig under dansk ret. 1.32 det bestrides at retsplejelovens § 639 skal fortolkes i overensstemmelse med arrestkonventi- onen af 1952 med det resultat, at § 639 kun gælder for ulovlig arrest foretaget i danmark, idet 1.32.1 der ikke er noget grundlag for en sådan fortolkning i dansk ret; 1.32.2 arrestkonventionen af 1952 ikke finder direkte anvendelse i dansk lov, men er inkorporeret ved omskrivning af

, som blot henviser til retsplejeloven § 639 for så vidt angår er- statning ulovlig arrest, jf.

§ 96

. ved inkorporeringen af arrestkonventionen af 1952 havde lovgiver derfor ikke til hensigt at ændre retsstillingen for så vidt angår erstatning for ulovlig arrest, som den fremgik af retsplejeloven § 639 før arrestkonventionen af 1952 blev til. reglerne i retsplejeloven § 639 skal derfor ikke fortolkes i lyset af arrestkonventionen af 1952; og 1.32.3 artikel 6, stk. 1, i arrestkonventionen af 1952 om værneting for justifikationssager ikke er in- korporeret i dansk ret, i modsætning til andre dele af arrestkonventionen af 1952, og denne bestemmelse skal derfor ikke tillægges vægt ved fortolkningen af retsplejelovens bestem- melser, snarere tværtimod; påstand 6 for sagsøger 1 1.33 det gøres gældende: 1.33.1 at de sagsøgtes arrest af anne mette bulker i argentina den

1. november 2017 var ulovlig under dansk ret, idet de sagsøgte ikke havde noget grundlag under dansk ret for at arrestere skibet, hverken i form af et søretskrav, søpant eller andet; 1.33.2 at spørgsmålet om arrestens ulovlighed skal afgøres efter dansk ret, jf. det ovenfor under pkt. 1.8 samt under pkt. 1.21 - 1.32 anførte. 1.33.3 at de sagsøgte efter dansk ret, herunder retsplejelovens § 639, er erstatningsansvarlige for det tab som sagsøgerne har lidt som følge af arresten; og 1.33.4 at det deraf følgende tab for sagsøger 1 kan opgøres til usd45,840.00, svarende til det beløb som sagsøger 1 har stillet som sikkerhed overfor de sagsøgte. - 16 - 1.34 det bestrides, at sagsøger 1 har valgt at opfylde eller på anden måde accepteret de sagsøgtes påståede krav på usd45,840.00, herunder idet indbetalingen til de sagsøgte blev foretaget under protest og uden præjudice for nærværende sag, jf. bilag d.” for de sagsøgte, malik supply a/s og nordic marine oil a/s, er der i det væsentlige proce- deret i overensstemmelse med påstandsdokumentet af
2. maj 2018, hvoraf fremgår bl.a.: ”fælles anbringender til støtte for afvisningspåstandene nedlagt over for sagsøgernes påstande 1 – 5 2 det gøres gældende, at de nedlagte påstande ikke er egnede til at danne grundlag for en domskonklusion, da påstandene reelt er anbringender nedlagt til støtte for en betalings- påstand (illustreret ved sagsøgernes påstand 6). 3 det gøres endvidere gældende, at sagsøgerne savner retlig interesse i påstandene, som ikke er selvstændigt retligt relevante i forhold til sagsøgernes ønske om at opnå krav på erstatning for uberettiget arrest. sagsøgernes retlige interesse i dette spørgsmål er værnet ved at nedlægge en simpel betalingspåstand ved den kompetente domstol i den jurisdik- tion, hvor skibet er blevet arresteret. 4 for det andet savner påstandene aktualitet, da der ikke består tvist mellem parterne om, hvorvidt sagsøgerne kan arrestere de sagsøgtes skibe efter dansk ret. det kan sagsøgerne ikke grundet udlægskriteriet i

s § 93, stk.

1. af denne årsag har sagsøgerne afgivet en bindende proceserklæring om ikke at ville arrestere skibene på dansk grund. de in- volverede skibe vil således ikke blive arresteret, mens de er tilstedeværende på dansk ter- ritorium. det er et ikke er aktuelt, retligt spørgsmål, om de sagsøgte kan arrestere sagsø- gernes skibe efter dansk rets regler om sølovsarrest. 5 specifikt over for påstand 1 – 4 gøres det ydermere gældende, at parternes ”escrow and release agreement” indebærer, at sagsøgerne har indgået en aftale, hvorefter påstand 1 – 4 i sagen ingen relevans har for parternes mellemværende. dette underbygger, at sagsø- gerne savner retlig interesse i at nedlægge disse påstande. 1.3 sagsøgernes påstand 1 6 den nedlagte påstand om afvisning over for påstand 1 støttes på, påstanden ikke er til- strækkelig klar og bestemt til at danne grundlag for sagens behandling og i øvrigt er uegnet til at indgå i en domskonklusion. udtrykket "enhver tvist" kan omfatte hvil- kensomhelst tvist. sagsøgernes opregning af eksempler i replikkens afsnit 2.3.
2. på, hvad "enhver tvist" kan omfatte, illustrerer påstandens ubestemthed. 7 til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse over for påstand 1 gøres det gældende, at sagsøgerne intet retskrav har på at få afgjort ”enhver tvist” efter dansk ret og ved de danske domstole. dette ville forudsætte, at der mellem denne sags parter var indgået en bindende aftale om dansk lovvalg og værneting ved de danske domstole. det er ubestridt i sagen, at der ikke er indgået en sådan aftale. det bemærkes hertil, at kontrakten om køb og salg af bunkerolien, der blev leveret til sagsøgernes skibe, er indgået mellem de sag- - 17 - søgte og sagsøgernes tidsbefragter, ntl shipping ab. sagsøgerne er ikke part i bunker- kontrakten. 1.4 sagsøgernes påstand 2 8 der er ingen retlig relevant tvist om første del af sagsøgernes påstand 2, eftersom parter- ne er enige om, at sagsøgerne ikke på aftaleretligt grundlag er forpligtet til at betale for bunkerolien, som sagsøgte har leveret til de sagsøgtes skibe. 9 sagsøgerne har i replikkens afsnit 3.5.3 specificeret, at den anden del af påstand 2 er be- grænset til at angå dansk ret, således at de "sagsøgte skal anerkende ikke at have noget krav på betaling for bunkerleveringerne under dansk ret, uanset om de måtte have krav på betaling under udenlandsk ret, herunder på grundlag af søpant." 10 som det fremgår af både litteraturen (materialesamlingen side [153]), forarbejderne (ma- terialesamlingen side [11]) og retspraksis (materialesamlingen side [97-103]) er det al- mindeligt anerkendt, at krav mod skibe kan inddrives ved arrest i fremmed jurisdiktion, selvom reglerne om skibsarrest efter dansk ret ikke tillader inddrivelse af sådanne krav. arrestkonventionens regler om skibsarrest opstiller ikke et krav svarende til

s § 93, stk. 4, som er en særordning for dansk ret (materialesamlingen side [11]). det følger derfor, at befragtergæld kan inddrives efter fremmed ret i de lande, hvor arrestkonventi- onen er tiltrådt i sin helhed. det følger også af princippet om søpanteret, at de sagsøgtes fakturaer for ubetalte bunkersleverancer kan inddrives i øvrige fremmede jurisdiktioner, hvis regler hjemler søpant for bunkersleverancer (fx amerikansk eller panamansk ret), jf. i det hele præmisserne i s-37-08, som er tiltrådt af højesteret i ufr 2013.573h (materiale- samlingen side [97-103]). 11 på denne baggrund har det ingen retlig relevans for de sagsøgtes inddrivelsesmulighe- der, at der ikke er indgået en aftale om betaling for bunkersleverancerne mellem denne sags parter. sagens kerne er, at de sagsøgte på trods af, at aftalen om køb og salg af bun- kerolie er indgået med sagsøgernes tidsbefragter, kan inddrive kravene ved at gøre arrest i fremmed jurisdiktion. 12 på denne baggrund savner sagsøgerne retlig interesse i at få påkendt påstand

1. der er ingen tvist mellem parterne om arrestreglernes udstrækning efter dansk ret, og domsto- lene skal ikke udføre responderende virksomhed efter ønske fra én af parterne om spørgsmål, som er uden materiel betydning. til støtte herfor henvises til afsnit 14 neden- for. 1.5 sagsøgernes påstande 3 og 4 13 den nedlagte påstand over for påstand 3 og 4 støttes på, at sagsøgerne ikke har en konkret og aktuel interesse i at opnå dom for, at de sagsøgte ikke har søretskrav eller sø- pantekrav efter dansk ret, som giver sagsøger ret til at arrestere skibene. stillingtagen til sagsøgernes påstand 3 og 4 er uden betydning for parternes underliggende tvist, idet det er ubestridt at de sagsøgte ikke kan arrestere sagsøgernes skibe i danmark under dansk ret, og qua de sagsøgtes bindende proceserklæring vil arrest i danmark ikke blive gen- - 18 - nemført. der foreligger ingen retsuvished med hensyn til om de sagsøgte har søretskrav eller søpantekrav efter dansk ret. 14 efter dansk procesret skal et anerkendelsessøgsmål have til formål at fjerne en bestående retsuvished. den danske retstradition tilsiger, at en domstolsafgørelse som udgangs- punkt er individuel. det er ikke domstolenes opgave at udarbejde generelle, abstrakte re- sponsa om retstilstanden på et givet område, når dette ikke har tilknytning til en aktuel og konkret tvist, jf. hertil gomard & kistrup, civilprocessen,
2. udgave, 2013, s. 467-468 (materialesamlingen side [115-116]) med henvisninger til retspraksis og lundum & back- hausen i backhausen, djurhuus og lundblad, proceduren,
3. udgave, 2009, s. 214 (mate- rialesamlingen side [140]). 15 som allerede nævnt er det almindeligt anerkendt i dansk ret, at skibe kan inddrives efter arrestkonventionens regler i fremmed jurisdiktion eller efter fremmed rets regler om sø- pant for bunkerskrav, jf. præmisserne i s-37-08, som er tiltrådt af højesteret i ufr 2013.573h (materialesamlingen side [97-103]). dette støtter, at det savner aktualitet og retlig relevans at få domstolene i danmark til at påkende påstand 3 og 4, der angår ube- stridte forhold under dansk ret. 1.6 sagsøgernes påstand 5 16 efter at malik supply a/s har arresteret anne mette bulker i argentina, har parterne indgået forlig, der indebærer betaling af usd 45.840 til malik supply a/s. med påstand 6 søger sagsøgerne at tilbagesøge beløbet. således er påstand 5 ikke længere relevant for anne mette bulker-kravet. påstand 5 er dog ikke korrigeret i overensstemmelse hermed, idet både ”indian bulker” og ”anne mette bulker” stadig nævnes i påstanden, men ret- ten må lægge til grund, at alene indian bulker-kravet er omfattet af påstand
4. 2.4.
5. afvisningspåstanden 17 de sagsøgtes påstand om afvisning over for påstand 5 støttes på, at sagsøgerne savner retlig interesse grundet manglende aktualitet, idet indian bulker i skrivende stund ikke er arresteret. domstolene kan ikke bistå en part med at sanktionere en fremtidig hand- ling, som endnu ikke er udført. der kan ikke efter dansk procesret anlægges anerkendel- sessøgsmål med påstand om anerkendelse af lovligheden eller ulovligheden af handlin- ger, som de sagsøgte endnu ikke har foretaget eller har opgivet at foretage, jf. hertil rammeskow bang-pedersen, højlund christensen & salung petersen, den civile retsple- je,
6. udgave, 2017, s. 130 (materialesamlingen side [217]). dette princip er kommet til ud- tryk i retspraksis i bl.a. ufr 1937.856 ø (materialesamlingen side [96]), 2000.974 ø (mate- rialesamlingen side [92-93]), 2004.3051 h (materialesamlingen side [79-84]) og 2009.1758 h [57-78]). 18 påstanden er efter sin formulering heller ikke er tilstrækkelig klar og bestemt til at være egnet til at indgå i en domskonklusion. 19 det følger af det almindelige proceskrav om retlig interesse, at sagsøgernes påstand skal have aktualitet. indian bulker vil ikke blive arresteret på dansk territorium, jf. de sagsøg- tes bindende proceserklæring. derfor kan der ikke opstå relevant tvist mellem parterne om spørgsmål vedrørende erstatning for uberettiget arrest efter retsplejelovens § 639, da skibet som nævnt ikke vil blive arresteret i danmark. - 19 - 20 endelig har påstanden efter sin formulering karakter af både et abstrakt juridisk respon- sum og et anbringende, hvilket ses ved, at der henvises til en bestemmelse i retsplejelo- ven i påstanden. 2.4.
7. frifindelsespåstanden 21 de sagsøgtes påstand om frifindelse over for påstand 5 støttes på, at en arrest i skib gen- nemført under fremmed ret ved en domstol i fremmed jurisdiktion ikke kan tilsidesættes af de danske domstole som stridende mod dansk ret. 22 for det første fordi det følger af grundsætningen om territorialhøjhed, at danske domsto- le ikke har kompetence eller jurisdiktion til at tilsidesætte en arrest foretaget i udlandet af en fremmed udlandet. sagsøgerne kan derfor ikke nedlægge påstand om betaling af er- statning for uberettiget arrest, når arresten er foretaget af en fremmed domstol over det aktiv, der befandt sig i udlandet. dommen ufr 1994.326 ø (materialesamlingen side [104-105]) kan ikke tages til indtægt for at sagsøger kan gøre et erstatningssøgsmål gæl- dende ved en dansk domstol under dansk ret, når skibsarresten er foretaget i udlandet. 23 for det andet fordi de anvendelige lovvalgsregler ikke finder anvendelse på spørgsmålet om arrestens lovlighed, når arresten er foretaget i udlandet. 24 dette støttes principalt på, spørgsmålet om lovvalg ved krav på erstatning for uberettiget arrest er reguleret af arrestkonventionen, som er gennemført i dansk ret ved lov nr. 159 af
8. marts 1989 (materialesamlingen side [6-7]). arrestkonventionens artikel 6, stk. 1 lyder, at ”alle spørgsmål” om erstatning forvoldt ved arrest i et skib ”skal afgøres efter lovgivningen i den kontraherende stat, hvor arresten er gjort eller begæret.” 25 denne lovvalgsregel, som peger på arreststedets lov, er bindende folkeretligt for dan- mark og inkorporeret i dansk ret som en del af forarbejderne til gældende regler om skibsarrest i

s kapitel 12 (materialesamlingen side [8-12]). det følger heraf, at reg- len umiddelbart er anvendelig i dansk ret. 26 ydermere må retten efter fortolknings- og formodningsreglen nå til et resultat i sagen, der bedst stemmer med danmarks folkeretlige forpligtelser. derfor må retten frifinde for sagsøgernes påstand 5 med henvisning til, at lovvalgsreglerne i dansk ret på dette områ- de fører til, at spørgsmål om erstatning som følge af en skibsarrest ikke reguleres af dansk ret, men af fremmed ret, når skibet arresteret i fremmed jurisdiktion. altså, den re- levante lovvalgsregel af arreststedets lov eller lex fori. 27 hvis retten ikke lader arrestkonventionens lovvalgsregel i artikel 6, stk. 1 værende sty- rende, gøres det gældende, at samme resultat følger af øvrige relevante lovvalgsregler i dansk ret. det følger af dansk rets almindelige lovvalgsregler, at erstatningssøgsmål af- gøres efter handlingsstedets lov (lex loci delicti), at processuelle spørgsmål om arrest må afgøres efter de processuelle regler gældende det sted, hvor arrestsagen føres (lexi fori), og at loven det sted, hvor skibet befandt sig, finder anvendelse (lex rae sitae). 28 for det tredje er der ikke hjemmel i dansk ret til at tilkende erstatning for en arrest i ud- landet, når denne er lovligt gjort og forfulgt under lokal ret. dette støttes på, det hverken fremgår af ordlyden, forarbejderne, litteraturen eller af retspraksis om retsplejelovens § 639, at bestemmelsen har eksterritorial virkning. ud fra bestemmelsens ordlyd og retsple- - 20 - jens ordning giver bestemmelsen alene kompetence til, at domstolene kan tilkende er- statning for sølovsarrest i skib foretaget i danmark. sagsøgernes fortolkning savner rele- vant hjemmel og vil i øvrigt føre til resultater, der strider mod danmarks folkeretlige for- pligtelser, herunder strider mod grundsætningen om territorialhøjhed. 29 det bestrides, at retsplejelovens § 639 er internationalt præceptiv. dette fremgår hverken af ordlyden, forarbejderne, litteraturen eller af retspraksis. 30 med arresten af anne mette bulker som eksempel har sagsøgerne haft mulighed for at nedlægge påstand om betaling af erstatning for uberettiget arrest ved de argentinske domstole. denne mulighed har sagsøgerne ikke benyttet sig af, men har forligt krav ved betaling. spørgsmål om erstatning for arrest må, som andre processuelle spørgsmål, af- gøres efter reglerne i arrestlandet. 1.7 sagsøgernes påstand 6 31 sagsøgernes påstand 6 angår beløbet som j. lauritzen a/s har betalt til malik supply a/s ved at opfylde dennes faktura udstedt til ntl shipping ab. det anerkendes derfor, at påstanden er egnet til at indgå i en domskonklusion, og sagsøgerne har demonstreret fornøden retlig interesse i at nedlægge denne påstand. 32 påstandsbeløbet på usd 45.840 er ikke erstatning for et tab, som sagsøgerne har lidt ved, at anne mette bulker blev arresteret i argentina. beløbet udgør sagsøgernes opfyldelse af malik supply’s faktura samt et mindre beløb til dækning af omkostninger. 33 retten kan efter parternes ”escrow and release agreement” lægge til grund, at j. laurit- zen a/s har valgt at opfylde kravet ved at indbetale usd 45.840 til malik supply a/s. der er tale om en bindende aftale indgået mellem internationale erhvervsvirksomheder under rådgivning af advokater. aftalen er gyldigt indgået og kan ikke tilsidesættes efter dansk ret, og der er ikke hjemmel til i dansk ret, at domstolene kan tilkende erstatning for ube- rettiget arrest i tilfælde, hvor skib arresteres i fremmed jurisdiktion. i så henseende gøres alle anbringenderne tilsvarende gældende, som er gjort gældende til støtte for frifindelse- spåstanden nedlagt over for sagsøgernes påstand 5.” sø- og handelsrettens begrundelse og resultat retten tillader sagsøgeren blue cypress line sa at foretage den omtvistede ændring af på- stand 3.2.

1. og 3.2.2, idet den oprindelige manglende henvisning til dansk ret i disse påstan- de ud fra konteksten fremstår en fejlskrift, og idet de sagsøgte under hele sagen har forholdt sig til påstand 2.2.1 og 2.2.2, som er helt tilsvarende påstande, blot uden den omhandlede fejlskrift. - 21 - de sagsøgte, malik supply a/s og nordic marine oil a/s, har under henvisning til dansk ret om søpant og skibsarrest afgivet en bindende proceserklæring om ikke at ville arrestere ski- bene i danmark til inddrivelse af de udestående fordringer. endvidere har parterne efter ar- resten af skibet ”anne mette bulker” i argentina indgået en aftale om betaling af kravet ved- rørende ”anne mette bulker”, som j. lauritzen a/s nu kræver tilbagebetalt under påstand
2. for så vidt angår kravene vedrørende ”indian bulker” er disse deponeret af sagsøgerne hos sagsøgtes advokat med nærmere bestemmelse om frigivelse til den af parterne, der får med- hold i påstand
3. på denne baggrund findes sagsøgerne ikke at have nogen selvstændig retlig interesse i pådømmelse af påstand 1, som derfor afvises. der består ikke nogen tvist mellem parterne om indholdet af dansk ret, og således har sagsø- gerne ikke nogen retlig interesse i pådømmelse af påstand 2, som derfor afvises. det samme gælder for påstand 3 og 4, idet retten efter sagsøgernes anbringender lægger til grund, at på- stand 3 som nedlagt af blue cypress line på samme måde som påstand 3 nedlagt af j. lau- ritzen vedrører dansk ret. retten finder, at påstand 5 i er for bred og ubestemt til at kunne tages under påkendelse, og afviser derfor påstanden. der er herved lagt vægt på, at påstanden tilknyttet de pågældende leverancer omhandler ”enhver arrest eller anden form for indskrænkning i [sagsøgernes rå- dighed over de omhandlede skibe] eller andre skibe tilhørende eller befragtet af [sagsøger- ne]”. der er således tale om en kreds af alle mulige fremtidige indskrænkninger under alle mulige jurisdiktioner, som er for ubestemt til at kunne tage under påkendelse. det bemær- kes, at der inden for kernen af denne påstand vil være tale om bedømmelse af skibsarrest i udlandet, som ikke skal bedømmes i henhold til dansk ret, jf. nedenfor om påstand 6, og hvor det materielle resultat derfor vil være frifindelse for en påstand i øvrigt svarende til på- stand
4. for så vidt angår påstand 6, som alene er nedlagt af j. lauritzen a/s, har de danske domstole hverken i retsplejelovens § 639 eller i øvrige kilder påberåbt af j. lauritzen a/s nogen hjem- mel til at tilsidesætte lovligheden af arresten af skibet ”anne mette bulker” gennemført i ar- gentina som stridende mod dansk ret. bedømmelsen af denne arrest skal således ske i over- - 22 - ensstemmelse med arrestkonventionen, hvis tiltrædelse blev muliggjort ved lov nr. 159 af
5. marts 1989, artikel 6, stk. 1, hvoraf følger, at alle spørgsmål om erstatning forvoldt ved arrest i et skib skal afgøres efter lovgivningen i den kontraherende stat, hvor arresten er gjort eller begæret. sagens udfald bliver herefter, at påstand 1 – 5 som nedlagt af begge sagsøgerne afvises, mens de sagsøgte frifindes for j. lauritzen a/s’ påstand
6. i sagsomkostninger skal sagsøgerne efter sagens udfald in solidum betale 60.000 kr. til hver af de sagsøgte. der er herved taget hensyn til sagens værdi, karakter og omfang samt til, at begge sagsøgte er repræsenteret af samme advokat. thi kendes for ret: j. lauritzen a/s’ påstand 1 – 5 afvises. malik supply a/s og nordic marine oil a/s frifindes for j. lauritzen a/s’ påstand
7. blue cypress line sa’s påstande afvises. j. lauritzen a/s og blue cypress line sa skal in solidum inden 14 dage betale 60.000 kr. i sagsomkostninger til malik supply a/s. j. lauritzen a/s og blue cypress line sa skal in solidum inden 14 dage betale 60.000 kr. i sagsomkostninger til nordic marine oil a/s. sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8a. ole poul sehested mads bundgaard larsen per palludan - 23 - (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes sø- og handelsretten, den