← Danmark

p002200d - kj

p002200d - kj udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ den

  1. november 2006 blev af skifteretten i sagen p-22-05 nordisk film post production a/s (advokat ingrid brix jensen) mod bech film aps under konkurs (kurator advokat michael ziegler ved advokat peter bang) afsagt sålydende d o m: parterne og deres påstande: sagsøgeren, nordisk film post production a/s, har nedlagt påstand om principalt, at sagsøgte, bech film aps under konkurs, tilpligtes at anerkende den af sagsøgeren anmeldte fordring inklusive renter til konkursdekretets afsigelse efter konkurslovens § 97 på 1.309.585,21 kr. som krav i bech film aps under konkurs, subsidiært at anerkende et mindre beløb. sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. sagen er anlagt den
  2. juli 2005 og har været domsforhandlet den
  3. og
  4. september
  5. - 2 - sagen drejer sig om, hvorvidt det er sagsøgte, bech film aps under konkurs, eller om det er peter bech productions aps (tidligere under konkursbehandling), der er rette debitor for sagsøgerens krav. sagen vedrører endvidere spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren i givet fald kan kræve en forrentning på 2 % pr. måned indtil konkursdekretets afsigelse. kurator i bech film aps har den
  6. april 2005 afvist sagsøgerens krav, og der er herefter anlagt sag i medfør af konkurslovens §
  7. sagens omstændigheder: sagsøgeren, nordisk film post production a/s (tidligere filmteknik a/s og johan ankerstjerne a/s), som er et selskab i egmont koncernen, beskæftiger sig med bl.a. laboratoriearbejde, fremkaldelse af film, råscanning, klippearbejde m.v. samt efterarbejde ved filmproduktion. sagsøgte, bech film aps (nu under konkurs), har drevet virksomhed med filmproduktion. peter bech productions aps blev taget under konkursbehandling den
  8. februar
  9. boet er sluttet efter konkurslovens §
  10. selskabet blev stiftet i 1995 som peter bech film aps. i maj 1999 ændrede selskabet navn til bech aquisitions aps. i december 1999 ændrede selskabet navn til peter bech productions aps. ifølge tegningsudskriftens formålsbestemmelse skulle selskabet udvikle, handle med, eje og udnytte film og andre værker samt anden dermed efter direktionens skøn beslægtet virksomhed. bech film aps blev taget under konkursbehandling den
  11. marts
  12. selskabet blev stiftet i 1997 som et - 3 - skuffeselskab med navnet aps kbus 38 nr.
  13. i 1998 ændrede selskabet navn til bech aquisitions aps. i maj 1999 ændrede selskabet navn til peter bech film aps. i november 1999 ændrede selskabet navn til bech film aps. ifølge tegningsudskriftens formålsbestemmelse skulle selskabet drive filmproduktion samt anden dermed efter direktionens skøn beslægtet virksomhed. det fremgår af sagsøgerens bogholderi, at sagsøgeren har registreret 4 konti i forhold til sagsøgte. samtlige fakturaer/kreditnotaer i relation til disse konti er udstedt til peter bech film aps (eller peter beck film aps), rentemestervej 2, københavn nv, i perioden 2001-
  14. på de enkelte fakturaer er angivet referencer: signe schmidt, steen rønne, karin trolle, mette heide, stine, marianne christensen m.fl. på fakturaerne er endvidere angivet en forfaldsdato og en rentesats på 2 % pr. måned, dog bortset fra enkelte fakturaer, hvor der ikke er angivet nogen rentesats. ved brev af
  15. november 2001 (ex. ii, side 81) anmodede bo houmann fra sagsøgeren peter bech film aps om betaling af forfalden saldo på i alt 873.997,52 kr. ved brev af
  16. december 2001 skrev sagsøgeren i forlængelse heraf til peter bech film aps, at man ville afvente en tilbagemelding om resultatet af et møde mellem angel film og peter bech film aps om en kapitaludvidelse, som ville give peter bech film aps mulighed for at indfri tilgodehavendet. den
  17. december 2001 skrev sagsøgeren til peter bech, bech film aps, og bad om dokumentation for en aftale mellem peter bech film aps og angel film om en kapitalindsprøjtning på 5 mio. kr. mod en udvidelse af angel films aktiebeholdning. - 4 - ved telefax af
  18. december 2001 skrev peter bech på bech film aps’ brevpapir til administrerende direktør hos sagsøgeren, lars hermann, at han kunne bekræfte, at angel film ville gå ind med 5 mio. kr. mod en udvidelse af deres engagement i bech film aps, og at man således forventede at kunne indfri mellemværendet i starten af
  19. ved brev af
  20. december 2001 til peter bech, bech film aps, rykkede sagsøgeren for dokumentation for aftalen mellem bech film og angel film. ved brev af
  21. januar 2002 til peter bech, bech film aps, rykkede sagsøgeren endnu en gang for betaling af tilgodehavendet, subsidiært at der blev stillet sikkerhed, fx i form af transport i indtægterne på peter bech films kommende premierer, dvs. en
  22. prioritet, således at distributøren efter fradrag af distributionshonorar og print and advertising skulle videresende indtægterne ubeskåret til sagsøgeren. ved brev af
  23. marts 2002 skrev sagsøgerens advokat til bech film aps og anmodede om betaling af tilgodehavendet, idet det samtidig blev anført, at der blev taget forbehold for renter og yderligere omkostninger, og at tilgodehavendet blev forrentet med 2 % pr. måned. ved brev af
  24. marts 2002 indgav sagsøgeren konkursbegæring til sø- og handelsrettens skifteafdeling mod bech film aps. den
  25. marts 2002 blev bech film aps taget under konkursbehandling. i retsmødet til behandlingen af konkursbegæringen mødte direktør peter bech sørensen. af skifteprotokollen fremgår blandt andet: ”... skyldneren forklarede, at der eksisterede en vis uklarhed om, hvem der er rette skyldner vedrørende rekvirentens tilgodehavende, da rette skyldner eventuelt kan være datterselskabet peter bech productions aps, som blev taget under konkursbehandling den
  26. februar
  27. fakturaerne - 5 - er stilet til bech film aps, men der eksisterer ikke et selskab med det navn. ...” ifølge tegningsudskriften er det dog ikke korrekt, når det af skifteprotokollen fremgår, at der på tidspunktet for konkursdekretets afsigelse ikke eksisterede et selskab med navnet bech film aps. der skulle formentlig rettelig have stået peter bech film aps. sagsøgeren har anmeldt sit krav efter konkurslovens § 97 i konkursboet i juni
  28. kurator rejste imidlertid spørgsmålet, om ikke kravet rettelig relaterer sig til ydelser, rekvireret af produktionsselskabet, peter bech productions aps. sagsøgeren har ved brev af
  29. december 2004 skrevet følgende til kurator: ”... anmeldelsen i boet fastholdes. det er uden for enhver tvivl, at kundeforholdet har bestået med bech film aps (tidligere peter bech film aps). der har aldrig mellem filmteknik a/s og peter bech production aps været etableret et kundeforhold. som det fremgår af den medsendte dokumentation for fordringen (kontoudtog og fakturaer), er kontoen ført under navnet peter bech film aps, ligesom fakturaerne er fremsendt til samme. ifølge min klient er der på intet tidspunkt under kundeforholdets beståen protesteret mod faktureringen som anført. at navnet på kontoen og adressaten for fakturaerne ikke er ændret til bech film aps skyldes den omstændighed, at min klient ikke før november/december 2001 blev klar over, at selskabet havde ændret navn. ...” ved brev af
  30. januar 2005 skrev sagsøgeren til kurator: ”... peter bechs efterfølgende postulerede ”tvivl” er uden grundlag og henstår indtil nu aldeles udokumenteret. hvis - 6 - standpunktet fastholdes, skal jeg anmode kurator om et indhente dokumentation herfor – og herunder afkræve peter bech en skriftlig redegørelse for baggrunden for telefax af
  31. december 2001 fra bech film aps til filmteknik a/s indeholdende oplysning om tilførsel af kapital til bech film aps, kombineret med et løfte fra bech film aps om indfrielse af mellemværendet ”senest i starten af det nye år”! ... i relation til det faktuelle skal jeg for god ordens skyld anføre følgende: • filmteknik a/s har aldrig hørt om et ”produktionsselskab” før i forbindelse med det nævnte selskabs konkurs. filmteknik a/s har således til stadighed haft samarbejdet/kundeforholdet med filmproducenten, der oprindeligt var peter bech personligt og senere hans selskab. • i forbindelse med støttede film (fx halalabad blues og pov (like a rock)) er det direkte et krav, at aftalen indgås mellem producenten (bech film aps) og laboratoriet. filminstituttets andel af betalingen til laboratoriet overføres direkte fra filminstituttet, idet producentens andel (dvs. bech film aps’ andel) faktureres til og betales af producenten. dette forhold fremgår blandt andet af faktura nr. 59820 af
  32. december 2001, faktura nr. 9981 af
  33. december 2001 og af faktura nr. 100154 af
  34. februar
  35. nævnte fakturaer er tidligere fremsendt. af oversigten over støttetildelinger fra det danske filminstitut i 2001 (se vedlagte) fremgår det, at ”peter bech film” respektive ”bech film” er registreret som producent og dermed støtteberettiget. denne registrering stemmer med fakturaerne, der angiver, at producentandelen til filmteknik a/s betales af producenten i henhold til fakturaen, nemlig peter bech film aps”. • jeg vedlægger et bilag benævnt ”bogføring i bech film aps (rettigheder)”, udarbejdet af kurator efter konkursen. for god ordens skyld gør jeg opmærksom på, at der er tale om interne konteringsregler, der ikke har været filmteknik a/s bekendt forud. hvis disse principper imidlertid lægges til grund, er det under alle omstændigheder ubestrideligt, at en række af de arbejder, der er udført af filmteknik a/s, skal afholdes af bech - 7 - film aps. som nævnt er denne interne konteringsregel aldrig forud for konkursen meddelt min klient – og min klients fakturaer er i overensstemmelse hermed fremsendt til et og samme selskab, nemlig bech film aps (producenten). • jeg er tillige i besiddelse af en ”lejeaftale” indgået mellem bech film aps og danske filmstudier vedrørende lokaler til produktionen. hvis der virkelig (som hævdet) har været foretaget en intern adskillelse mellem udgifter til produktion og producentrettighederne, burde en konsekvens heraf dog have været, at denne kontrakt var blevet indgået med produktionsselskabet! • jeg henviser i øvrigt på ny til, at peter bech selv ultimo 2001/primo 2002 over for filmteknik a/s klart anerkendte, at filmteknik a/s’ krav vedrører bech film aps. samlet er det helt indlysende, at de interne selskabstransaktioner og aktivflytninger – herunder forsøg på at holde leverandører/kreditorer adskilt fra rettighederne – aldrig er kommunikeret til omverdenen, herunder heller ikke til filmteknik a/s, men tværtimod er søgt skjult. den omstrukturering af koncernen, der fandt sted i 1999, burde have været meddelt kreditorerne – og i særlig grad, hvis man i sine planer havde indbefattet, at kreditorerne/udgifterne skulle lægges i det ene selskab og rettighederne i et andet! ...” konkursboet fastholdt, at det efter peter bech sørensens opfattelse var åbenbart, at filmteknik a/s’ krav retter sig imod produktionsselskabet, peter bech productions aps, og at hele formålet med at opdele virksomheden i et produktionsselskab og et rettighedsselskab netop var, at produktionsomkostningerne skulle henføres til et separat selskab. konkursboet anførte endvidere, at bech film koncernens revisor havde bekræftet, at fakturaerne er blevet bogført som produktionsudgifter i peter bech productions aps. - 8 - af oversigt over støttetildelinger for 2001 fra det danske filminstitut fremgår bl.a., at filmene ”døvheden”, ”halalabad blues”, ”lejekontrakten”, ”pisserenden” og ”rock” er blevet støttet, og at producenten er angivet som enten peter bech film eller bech film. af et udateret notat, benævnt ”bogføring i bech film aps (rettigheder)” fremgår bl.a.: ”... hvis der efterfølgende bliver lavet lancerings- og/eller 35mm kopikontrakt, bliver alle omkostninger afholdt af bech film aps. alle rettigheder ligger hos bech film aps og bestilling af vhs’er, beta’er m.m, som skal på festivaler eller andet, bliver afholdt af bech film aps. der bliver en gang i kvartalet faktureret, fra peter bech produktion aps, administrative omkostninger, såsom lokaleomkostninger, kontorhold m.m. ansatte hos bech film aps er, peter bech, stine boe jensen, og brith dahl. disse bliver (internt) faktureret i takt med produktionen.” der er mellem bech film aps og peter bech productions aps indgået en række produktionsserviceaftaler og en såkaldt udviklingsaftale, som stort set er identisk med produktionsserviceaftalerne, underskrevet i bl.a. august 2000 samt februar, juni og august
  36. disse aftaler er indgået i forbindelse med produktion af hver enkelt film, herunder blandt andet filmen ”okay”. aftalernes ordlyd er identiske, bortset fra få og ikke i denne sammenhæng relevante afvigelser. ifølge aftalerne påtog produktionsselskabet, peter bech productions aps, sig at producere, færdiggøre og levere filmene til bech film aps og at udføre alle de nødvendige, ønskede og relevante produktionsydelser. produktionsselskabet skulle sørge for at stille al personale, faciliteter, udstyr og - 9 - materialer, der var nødvendige for filmens forberedelse, produktion, postproduktion og levering til rådighed og sørge for betaling af udgifter i den forbindelse. alle kontrakter desangående skulle indgås af produktionsselskabet på de for filmbranchen sædvanlige betingelser. bech film aps skulle ifølge aftalerne betale til produktionsselskabet ethvert beløb efterhånden som det forfaldt og skulle godtgøre produktionsselskabet alle faktiske udgifter og omkostninger pådraget af produktionsselskabet. aftaler med skabende kunstnere, som havde krav på at få royalty eller andre former for vederlag skulle ske direkte mellem bech film aps og kunstnerne. produktionsselskabets ydelser i henhold til aftalerne skulle begynde fra og med den dato angivet i den enkelte aftale og fortsætte indtil levering til bech film aps af det endelige masterbånd på 35mm/beta sp- format), færdiggørelse af andre ydelser i henhold til nærværende aftale, samt levering af en endelig opgørelse over filmens omkostninger. for de i aftalen indeholdte ydelser skulle produktionsselskabet modtage et nærmere angivet vederlag. ifølge aftalen blev filmen ejet af bech film aps, hvorfor alle indtægter fra filmen skulle tilgå bech film aps, og produktionsselskabet skulle ikke have nogen rettigheder til filmen. produktionsselskabet skulle sørge for opbevaring af filmens originalmateriale og negativ på ubegrænset tid, og denne opbevaring var indeholdt i det ovenfor nævnte vederlag. det er i aftalerne nævnt, at produktionsselskabet er en selvstændig kontraktpart, og at ingen bestemmelse skal eller kan fortolkes således, at den ene part er den anden parts agent, ansatte, partner, joint ventureselskab m.v. den
  37. marts 2001 blev der mellem det danske filmstudie og bech film aps indgået en lejeaftale, hvorved det danske filmstudie til bech film aps udlejede produktionsfaciliteter, herunder scene, skurvogn, - 10 - kostumepavillon, kostumerum m.v. til produktion af spillefilmen ”okay” i nærmere angivet omfang og for et nærmere angivet vederlag. benyttelse af visse faciliteter og tjenesteydelser skulle dog betales efter regning. adressaten for faktureringerne i henhold til lejeaftalen var bech film aps. på de dokumenterede fakturaer, som er udstedt i perioden juli 2001 – februar 2002, er angivet en forfaldsdato samt en forrentning på 1,7 % pr. påbegyndt måned. ifølge en rentenotaoversigt er renterne blev beregnet i overensstemmelse hermed. under konkursbehandlingen af bech film aps har der fundet fordringsprøvelse sted af bl.a. gældbog 6, 15, 29, 34 og
  38. kravene er godkendte. de underliggende fakturaer til disse gældbøger er adresseret til henholdsvis peter bech film og bech film aps. af kreditorlisten for peter bech productions aps fremgår bl.a., at københavns energi er opført som kreditor. bech film aps har ifølge sagsøgeren ikke haft udgifter til el. alligevel er kravet fra københavns energi godkendt i forbindelse med fordringsprøvelsen. af balancen for bech film aps for 2001 fremgår bl.a., at der er ikke er udgifter til tdc services. alligevel er der i forbindelse med fordringsprøvelsen godkendt et krav fra tdc services a/s på 41.000 kr. til gengæld fremgår det af kreditorlisten for peter bech productions aps, at dette selskab har udgifter til tdc mobil a/s på ca. 41.000 kr., jf. ex. ii, side
  39. konkursboet har afvist flere kreditorers krav, herunder deel international a/s, der er opført i kreditorfortegnelsen for peter bech productions aps for
  40. krav i henhold til lejeaftalen mellem det danske filminstitut og bech film aps er i bech film aps under konkurs godkendt, selvom beløbet figurerer på kreditorlisten for peter bech productions aps. det - 11 - samme gælder eksempelvis kravet fra løgismose vin a/s på ca. 22.000 kr. advokatfirmaet bech-bruun dragsted har den
  41. november 2002 anmeldt et krav på ca. 513.000 kr. i bech film aps under konkurs. prøvelsen af kravet er foreløbigt udsat. bech-bruun dragsted var fra ca. 1999 angiveligt advokat for bech koncernen. i anmeldelsen af kravet har advokat per neumann ved advokat piya mukherjee bl.a. anført: ”... i denne forbindelse bemærkes, at de 4 nævnte hovedkreditorer i realiteten havde tilgodehavender i produktionsselskabet peter bech productions aps. drøftelserne foregik imidlertid således, at koncernen blev betragtet som en helhed, idet bech film aps havde stillet kautioner for datterselskabets kreditter i forstædernes bank. videre måtte det konstateres, at det henstod som usikkert, hvorvidt opdelingen af selskaberne i henholdsvis rettighedsselskab og driftsselskab havde været gennemført med fornøden konsekvens, eller hvorvidt kreditorer i driftsselskabet med rette ville kunne rejse krav mod rettighedsselskabet bech film aps. ...” med anmeldelsen fra bech-bruun dragsted var vedlagt dokumentation i form af fakturaer. af disse fremgår bl.a., at arbejdet omfattede ”selskabsretlige forhold” for perioden
  42. oktober 1999 –
  43. december 2001 og ”clearing af musikrettigheder”. det er sagsøgerens opfattelse, at ”clearing af musikrettigheder” er en udgift i henhold til produktionsserviceaftalen, som derfor påhviler produktionsselskabet, peter bech productions aps. - 12 - forklaringer: bo houmann har forklaret, at han har været ansat hos sagsøgeren som regnskabsansvarlig/systemansvarlig siden
  44. sagsøgerens virksomhed består blandt andet i at udføre alt efterarbejdet, når en film er færdigoptaget. frem til 2002 var sagsøgeren stort set den eneste på markedet, der lavede traditionel filmproduktion. i starten af 1990’erne blev peter bech sørensen personligt kunde hos sagsøgeren, som på daværende tidspunkt hed johan ankerstjerne a/s. senere kom sagsøgeren til at hedde filmteknik a/s og nu nordisk film post production a/s. på dette tidspunkt var han debitoransvarlig. i starten var peter bech sørensen kunde personligt. i midten af 1990’erne ophørte peter bech sørensen med at være kunde personligt. vidnet har ikke på noget tidspunkt fået kendskab til en opdeling af selskabet. dette er heller ikke ham bekendt meddelt sagsøgeren på anden måde. hos sagsøgeren kender man kun det ene navn – peter bech film aps – og har kun opereret under dette navn. han er aldrig blevet bedt om at ændre data på sagsøgtes konti. peter bech film aps skylder en del penge til sagsøgeren, og på et tidspunkt lavede de som følge heraf en betalingsaftale. i slutningen af 2000 eller starten af 2001 blev der afholdt et møde, hvor peter bech sørensen, stine boe og han selv deltog. sagsøgeren krævede en høj rente, og dette blev brugt til forhandling for at få kunderne til at betale. det har aldrig været på tale, at selskabet hed andet end peter bech film aps. det blev således heller ikke nævnt på mødet, hvor sagsøgtes gæld til sagsøgeren blev drøftet. hvis sagsøgeren havde haft kendskab til en opsplitning af selskabet, ville man have fået udarbejdet spillefilmsaftaler med producenten. såfremt selskabet var opsplittet i et rettighedsselskab og et produktionsselskab, ville sagsøgeren have søgt sikkerhed fx ved kaution fra det andet selskab. peter bech sørensen burde vide, at sådanne oplysninger om - 13 - selskabet var relevante for sagsøgeren. en opdeling i rettighedsselskab og produktionsselskab er set før. eksempelvis har zentropa 22 selskaber – ét for hver film. sagsøgeren kontraherer med producenten til om med første færdige kopi. det var sædvanligt, at det tog 9 måneder at producere en film, og at indtægterne 3 måneder efter premieren skulle gå til sagsøgeren. dette kaldes en
  45. prioritet – alene overgået af lanceringsudgifterne, som skulle afholdes forud for betaling af sagsøgeren. man har ikke haft en sådan aftale med peter bech film aps, da sagsøgeren ikke på noget tidspunkt har vidst noget. hvis sagsøgeren havde kendt til opsplitningen, ville man have taget initiativ til at indgå en aftale om
  46. prioritet. peter bech film aps havde 4 konti hos sagsøgeren – en konto for hver filmproduktion og en samlet konto for diverse, fx gamle posteringer. på ex. ii, side 131, ses, hvad der er sket efter den første godkendte kopi. fakturaerne er sendt til peter bech (beck) film aps. fakturaen i ex. ii, side 37, er teasere og trailere og dermed lanceringsomkostninger. fakturaen er derfor udtryk for omkostninger ved produktion af filmen. fakturaen i ex. ii, side 40, er lyd og dermed en omkostning ved produktion af filmen. boksleje som angivet i fakturaerne i ex. ii, side 41 og 45 påløber, når en film er optaget på negativ og skal opbevares til eventuel senere filmfremvisning på tv. sagsøgeren opbevarer sådanne negativer så lang tid, som rettighedshaveren beder om det. for dette betaler rettighedshaveren et fee og har ifølge underliggende aftale tilbageholdsret i materialet for betaling af fee for boksleje. ex. ii, side 46, er et eksempel på, at der af en eller anden grund er lavet en erstatningskopi af filmen. der er klart tale om efterfølgende arbejde. arbejdet ifølge fakturaerne i ex. ii, side 50 og 52, er sandsynligvis arbejde i forbindelse med nedlægning på nyt format, fx video eller dvd. proceduren er den, at filmen først vises i biografen, - 14 - herefter udkommer den på video/dvd, og dernæst vises den på tv. fakturaen i ex. ii, side 56, er fra short cut, der er et post produktionshus. der kan både være tale om arbejde i produktionsfasen og efter produktionsfasen. det er sandsynligvis ret sent i produktionsfasen på grund af ordrenummeret.
  47. kopi af filmen kaldes a-kopi, og næste kopi kaldes kopi nr.
  48. fakturaen i ex. ii, side 60, vedrører en film til fremvisning i udlandet. måske er der tale om omkostninger til rensning af filmen, efter den er kommet tilbage. fakturaen i ex. ii, side 64, vedrører arbejde med overspilning af lydsporet til et andet format. dette er sket efter a-kopien. ex. ii, side 76, vedrører kopi nr.
  49. ex. ii, side 77, vedrører lanceringsmateriale. af fakturaen i ex. ii, side 78-80, ses, at der er givet kopistøtte, og at fakturabeløbet er sendt til peter bech film aps, og filminstituttet har betalt direkte til sagsøgeren. filminstituttet betaler altid direkte til sagsøgeren. bogføringsinstruksen i ex. ii, side 130, har han ikke set før, men
  50. afsnit vedrørende lanceringsudgifter stemmer med virkeligheden og er ganske sædvanlig procedure. det andet i instruksen kan han ikke udtale sig om. han har ikke været bekendt med, at peter bech film aps i november 1999 skiftede navn til bech film aps. han blev alene gjort bekendt med, at peter bech sørensen overgik fra drift i personligt regi til drift i anpartsselskabsform. brevet i ex. ii, side 81, har han skrevet og sendt til peter bech film aps. på dette tidspunkt havde de fået filmen ”forbudt for børn” ud af verden. han husker ikke, at han i den anledning talte med peter bech sørensen. han var fungerende direktør frem til oktober 2001, hvor direktør lars hermann tiltrådte. han husker ikke, at han tidligere har set brevet fra lars hermann i ex. ii, side
  51. brevet fra lars hermann i ex. ii, side 88, beskriver den sikkerhedsmodel, han tidligere har omtalt, kaldet en
  52. prioritet. han har ikke talt med lars hermann om dette. - 15 - han har aldrig tidligere set produktionsserviceaftalerne. det er ikke noget, han normalt ser eller forlanger. det masterbånd, der er omtalt i produktionsserviceaftalen, ex. ii, side 133,
  53. afsnit, er formentlig a-kopien. sagsøgeren er normalt ikke at betegne som investor som nævnt i produktionsserviceaftalen, ex. ii, side 135, punkt 8, og er det heller ikke her. sagsøgerens bidrag er et led i finansieringen. samme sted, punkt 9 og 10, beskrives det negativ, der skal laves hos sagsøgeren. negativet opbevares i boks hos sagsøgeren og ud fra dette laves kopier af film m.v. de fakturaer indtil oktober 2001, der fremgår af ex. ii, side 167, er klart produktionsrelaterede, idet de vedrører a-kopien. faktureringen er sket til bech film aps formentlig som følge af, at det danske filmstudie heller ikke har været klar over opsplitningen, for så skulle der have været faktureret et andet sted hen. fakturaen i ex. iii, side 117, skal henregnes til produktionen. han ved ikke, om fakturaen i ex. iii, side 119, skal henregnes til produktionen. hans bud er, at udgiften ligger efter a- kopien og dermed bør faktureres i rettighedsselskabet. rentesatsen på 2 % har sagsøgeren altid krævet. hverken peter bech sørensen eller peter bech film aps har skrevet under på en sådan rentesats. det er anført på fakturaerne, og der er aldrig blevet protesteret over for dette. under mødet med peter bech sørensen og stine boe talte de om renter, så hverken peter bech sørensen eller selskabet kan være i tvivl om rentesatsen, som er gængs. det er hans opfattelse, at rettighederne og produktionen var samlet under ét. peter bech sørensen burde have fortalt sagsøgeren om opsplitningen. kontoen for peter bech sørensen personligt blev videreført over i selskabsform til peter bech film aps. han har ikke på noget tidspunkt haft bech film aps inde i systemet. det har alene været peter bech sørensen og peter bech film aps. sagsøgerens edb-system går tilbage til
  54. han har - 16 - aldrig hørt om bech acquisitions aps. selvom han i dag ville kunne lave skærmprint på kontoforløbet tilbage fra 1989, ville der formentlig stå peter bech film aps på alt materiale. peter bech sørensen har ikke på skriftligt grundlag ham bekendt haft nogen pligt til at oplyse om opsplitningen. han har ikke selv på noget tidspunkt haft nogen grund til at spørge om det. peter bech film aps var i midten af 1990’erne en mindre spillefilmsproducent. jo tættere på i dag, des mere sandsynligt er det med en opsplitning i rettigheder og produktion. han havde en bogholder i perioden 1987-2002, marianne. hun kunne ikke rette i kundesystemet, så hun havde været nødsaget til at komme ind til ham med eventuelle ændringer, og det har hun ikke gjort. hvis marianne ikke har fået nogen underretning, kan han ikke udelukke, at der er givet besked til servicecenteret, som imidlertid ingen kompetence har. peter bech sørensen har forklaret, at han i 1987 blev færdiguddannet filmfotograf fra den danske filmskole. han har siden beskæftiget sig med reklamefilm, dokumentarfilm, spillefilm m.v. han arbejder i dag som producer hos zentropa. på grund af mange aktiviteter blev han rådet til at danne et anpartsselskab. da han herefter havde flere film i gang, lavede han en koncernstruktur med produktionsselskab og rettighedsselskab. advokat michael havemann hjalp med denne konstruktion. opsplitningen skete vistnok i 1998-
  55. formålet var at få opdelt risikoen, idet han producerede relativt store spillefilm. det var en helt sædvanlig fremgangsmåde. opsplitningen gav mulighed for finansiering i form af færdiggørelsesgaranti, således at alle, der havde del i filmen kunne få sikkerhed. det oprindelige selskab hed peter bech film aps. rettighederne blev skilt ud i bech film aps. han vil ikke afvise, at bo houmann ikke kendte til opsplitningen, men det har han svært ved at - 17 - forestille sig. han ved ikke, om det er sagt til bo houmann. han har været meget opmærksom på at ringe til kreditorer, der fakturerede forkert. han har aldrig forsøgt at holde noget skjult for nogen. produktionen pågår lige, indtil filmen skal i biografen. først på dette tidspunkt er den afsluttet. det danske filminstitut fakturerede over for bech film aps. han har skrevet ”vi” på bech film aps’ brevpapir, idet han underskrev på koncernbasis. han har ingen personlig interesse i denne sags udfald. på et tidspunkt forsøgte han at rekonstruere virksomheden ved kapitalindsprøjtning. karin trolle, mette, heidi, steen rønne m.fl. var alle ansat hos filmteknik a/s. nogen var dog freelance ansat hos peter bech productions aps. han selv var ansat i bech film aps. det var stine også. hun var fastansat. i midten af 1990’erne skød han hele virksomheden ind i peter bech film aps. han er enig i, at formålsbestemmelsen i tegningsudskriften i ex. ii, side 1, vedrørende peter bech productions aps, ikke lyder som et produktionsselskab, men at formålsbestemmelsen i tegningsudskriften i ex. ii, side 4, vedrørende bech film aps, derimod lyder som et produktionsselskab. han gav de ansatte instruks om, at produktionen skulle bogføres det ene sted og rettighederne det andet sted. han ved, at de ansatte har ringet til kreditorer på hans instruks og meddelt, at en faktura var stilet forkert. det har britt dahl i hvert fald gjort. han ved dog ikke, om dette er sket i relation til sagsøgeren. han kan ikke huske noget om fakturaen i ex. iii, side
  56. fakturaen i ex. iii, side 153, vedrører en fakturering af rådgivning om selskabsretlige forhold, idet han brugte advokater til at holde fast i den finansielle del, altså likviditeten. den business plan, der er omtalt i ex. iii, side 157, vedrører en plan med henblik på at søge støttemidler fra eu. han husker ikke, hvad fakturaen i ex. iii, side 158, vedrører. det var ikke hverken ukendt eller kompliceret - 18 - at foretage en opsplitning. advokat per neumann har været hans advokat siden 1998-
  57. i relation til det af advokat per neumann i brev af
  58. november 2002, ex. iii, side 145,
  59. sidste afsnit, anførte, opstod usikkerheden, fordi navnene lå relativt tæt på hinanden. hvis adressaten på fakturaerne skulle ændres, ville man skulle ringe til bo houmann eller hans bogholder. han ved ikke, om der er nogen medarbejder hos ham, der har taget kontakt til sagsøgeren herom. opsplitningen har tilsyneladende ikke været gennemført med den fornødne konsekvens, ellers sad vi ikke her. i relation til det i advokat per neumanns brev af
  60. oktober 2005, ex. iii, side 130,
  61. sidste afsnit, anførte, har han ikke drøftet dette med advokaten forud for konkursen. bogføringsinstruksen i ex. ii, side 130, er formentlig udarbejdet af advokat per neumann, da det er påstemplet ”udkast”. han vil tro, at udgifter til lancering og 35 mm kopikontrakt er bogført i bech film aps. alt før a-kopien vedrører produktionen. han kan ikke se, om fakturaoversigten i ex. ii, side 131, vedrører arbejde før eller efter a-kopien. en trailer og en teaser fremstilles før a-kopien. produktionsselskabet står for at lave trailer og teaser, og det fremgår også af produktionsbudgettet. kopi nr. 2 og 3 fremgår måske af produktionsbudgettet. det afhænger af omstændighederne. producenten som nævnt i fakturaen i ex. ii, side 78, er højst sandsynligt produktionsselskabet. modtageren burde have set, at fakturaen burde være sendt til produktionsselskabet, eftersom der er anført ”producent”. lejeaftalen lå i bech film aps. løgismose havde 2 konti. han ved ikke, hvilken af de 2 konti, angivet i ex. ii, side 16, der vedrører hvilket selskab. han ved ikke, hvorfor alt er bogført i peter bech production aps. 31423818 på fakturaen i ex. iii, side 19, er telefonnummeret til det første domicil i ryesgade, og 35840800 på fakturaen i ex. iii, side 18, er - 19 - telefonnummeret til det sidste domicil på rentemestervej. han ved ikke, om den konti, der er nævnt i ex. iii, side 35, vedrører bech film aps. han tror, det vedrører produktionsselskabet. e-mailen i ex. iii, side 64, vedrører produktion. han har ikke godkendt dette i peter bech aps. han er opmærksom på, at hele udgiften er bogført i peter bech production aps. ex. iii, side 103, er produktionsrelateret og skal bogføres i peter bech production aps. i forbindelse med kurators prøvelse af fordringer, har han fortalt, hvilke udgifter der hører til hvilket selskab. en hel del af kravene mod bech film aps hører ikke hjemme dér. der blev aldrig i forbindelse med opsplitningen sendt breve ud til kreditorerne. det blev alene kanaliseret ud via medarbejderne og ham helt konkret. han husker et møde i slutningen af 2000 med stine boe og bo houmann om indfrielse af gæld. han husker ikke, om der stod peter bech film aps på kontoudtogene. han gjorde ikke opmærksom på, at fakturaerne skulle sendes et andet sted hen, fordi de hele tiden havde mange film i gang, men bo houmann må have fået et indtryk via den daglige kontakt med ham og firmaet. ex. ii, side 85, er et eksempel på, at han benyttede bech film aps’ brevpapir, idet han henvendte sig som koncerndirektør. han vidste, at forrentningen var 2 % om måneden. dette protesterede han overfor i forbindelse med forligsforhandlingerne. han husker ikke, om han i øvrigt har protesteret. han kautionerede for lån i forstædernes bank som beskrevet i ex. iii, side 200, men han husker ikke omfanget af kautionen. han hæfter ikke for 1 mio. kr., som er det krav, forstædernes bank har anmeldt i peter bech film aps under konkurs. hans kautionsforpligtelse er handlet af, men han husker ikke hvordan. thomas barslund har forklaret, at han har været revisor for selskaberne siden
  62. han var således revisor, da - 20 - opsplitningen skete. han og advokat per havemann rådgav om hensigtsmæssigheden ved at opdele selskabets arbejdsområder i to selskaber. det ene selskab skulle beskæftige sig med produktion af film, og det andet selskab skulle være indehaver af rettighederne. det ville minimere den økonomiske risiko, som er forbundet med filmproduktion. gennemførelsen af strukturen med opdeling og oprettelse af et nyt selskab var ingen hemmelighed. opsplitningen fremgår helt klart af regnskaberne, og alt var således transparant. der blev ikke skjult noget. rent skattemæssigt var det det mest hensigtsmæssige for peter bech sørensen at købe et skuffeselskab til formålet. retningslinerne for bogføring som angivet i ex. ii, side 130, har han udarbejdet sammen med bech film aps. retningslinierne er således en facitliste til, hvordan bogføring skulle foregå efter opsplitningen. han kan ikke huske, hvornår han udarbejdede retningslinierne for bogføringen, men han kan på sin pc se, at filen er fra
  63. dette kan dog også være det tidspunkt, hvor notatet sidst er rettet. bilaget beskriver, hvordan de faktisk fulgte arbejdsgange var, og skulle bidrage til, at bogføringen blev helt konsekvent. formålet med bilaget var ikke at få styr på opdelingen af selskaberne rent regnskabsmæssigt. den daglige bogføring blev varetaget af bech film aps, som havde en kompetent bogholder, som hed britt. bogføringen har altid været i orden, og der har aldrig været anledning til at skrive kritiske bemærkninger herom i årsregnskabernes revisionspåtegninger. foreholdt, at der er udstedt mange fakturaer til peter bech film aps på et tidspunkt, hvor der ikke eksisterede et selskab med dette navn, har vidnet forklaret, at der er sket korrekt bogføring af disse fakturaer, men han har ikke oplevet så megen forvirring om navnene som i denne sag. foreholdt formålsparagrafferne i tegningsudskrifterne vedrørende såvel peter bech productions aps som bech film aps i ex. - 21 - ii, side 1 ff. har vidnet forklaret, at det er hans opfattelse, at det er tilfældigt, hvilke formålsparagraffer de to selskaber har. det var meningen, at filmrettighederne skulle placeres i det nye selskab og ikke i det gamle selskab. det nye selskab blev vistnok købt af peter bech personligt, og det gamle selskab blev datterselskab til det nye selskab. navneændringerne i de to selskaber gav generelt anledning til megen forvirring. han var ikke selv involveret i processen vedrørende navneforandringerne. han husker ikke, hvornår advokat per neumann kom ind i billedet, men han mener, at han havde et møde med advokat lars halgreen fra advokat per neumanns kontor vedrørende navnene på selskaberne. foreholdt ex. iii, side 145, som er et brev af
  64. november 2002 fra advokat per neumann til kurator, har vidnet forklaret, at han deltog i forhandlingerne om kapitalindskud på 5 mio. kr. fra angel film. han har ikke været involveret i akkordforhandlinger med de 4 store kreditorer. han husker, at der pågik rekonstruktionsforhandlinger. han var ikke indblandet i gennemførelsen af opsplitningen eller i drøftelser om sammenblanding af selskaberne. han var ikke stødt ind i dette som et problem. måske har han ikke set det. hvis han havde set en faktura, som var stilet til ét selskab og bogført i et andet, ville han normalt reagere på det ved at bede selskabet få orden på det, så samarbejdspartneren kan vide, hvem der handles med. han kan ikke huske, at der var usikkerhed om, hvorvidt opsplitningen af de to selskaber blev gennemført med fornøden konsekvens. foreholdt lejeaftale af
  65. marts 2001 indgået mellem bech film aps og det danske filmstudie om produktionsfaciliteter til produktion af spillefilmen ”okay” (ex. ii, side 146), har vidnet forklaret, at dette er en produktionsomkostning, hvorfor lejeaftalen rettelig efter hans opfattelse burde være indgået med peter bech productions aps og ikke med bech - 22 - film aps. han kan ikke huske, om de drøftede, at det danske filmstudie skulle have besked om, at der faktisk var entreret med et forkert selskab. i en situation som denne, hvor der sker en opsplitning, er han i tvivl om, hvorvidt han finder det nødvendigt at samtlige kreditorer orienteres. det er hans opfattelse, at der ikke er sket flytning af aktiver fra et selskab til et andet ved udskillelse af filmrettighederne til et særligt selskab. det er den sædvanlige måde, man indretter sig på i filmbranchen. han husker ikke, at de drøftede, om kreditorerne skulle orienteres om den nye konstruktion. kristine baldur jensen har forklaret, at hun til daglig kaldes stine boe jensen. hun blev ansat i peter bech film aps i 1997 og var også ansat, da der blev afsagt konkursdekret over peter bech productions aps. hun har aldrig været ansat i bech film aps. hun ved ikke, hvor peter bech sørensen var ansat. hun var ansat som producer. hun sørgede for finansiering af film, hun var økonomisk ansvarlig, varetog administrationen m.v. hun kan ikke huske, hvornår opsplitningen blev gennemført. hun mener, at det skete i
  66. opsplitningen i 2 selskaber, og dermed af rettigheder og produktion, var den gængse måde at gøre det på i branchen. hun fik at vide, at alle produktionsrelaterede omkostninger skulle belaste produktionsselskabet. der var ikke så mange omkostninger, som relaterede sig til rettighedsselskabet. hun har aldrig beskæftiget sig med rettighedsselskabet, idet hun arbejdede som producer. hun var irriteret over, at fakturaerne blev stilet til det forkerte selskab. hun husker, at bogføringsproblemerne var et emne, som hun på et tidspunkt drøftede med peter bech sørensen. hun har aldrig kontaktet filmteknik a/s eller andre kreditorer for at give meddelelse om navneændringer. det har bogholderen britt dahl gjort. hun har endvidere bedt uffe trust om at ringe til filmteknik a/s for at sikre, at - 23 - faktureringerne skete til de rigtige selskaber. hun har ingen grund til at tro, at uffe trust ikke gjorde, hvad han blev bedt om, men hun ved ikke, om han rent faktisk ringede. foreholdt fakturaer fra december 2001 fra filmteknik a/s, udstedt til peter bech film aps med referencen ”stine” (ex. ii, side 76-78), har vidnet forklaret, at referencen er hende. hun mener ikke, at hun ringede til filmteknik a/s med henblik på at få ændret navnet på fakturaerne. hun mener, at producenten var peter bech productions aps, og at det således var dette selskab, der skulle betale i henhold til fakturaerne. hun husker, at hun deltog i et møde i 2000 hos johan ankerstjerne a/s, og at bo houmann og peter bech sørensen samt én mere, som hun ikke husker, også deltog. mødet drejede sig om afvikling af en stor gæld til johan ankerstjerne a/s. hun husker ikke, at det under mødet blev drøftet, hvortil fakturaerne skulle sendes, og om der generelt var navneforvirring. på mødet blev alene drøftet gældens indfrielse. det var først i 2001 eller senere, at det blev irriterende med navneforvirringen og forkerte navneangivelser på fakturaerne. foreholdt bilaget om bogføring i bech film aps (ex. ii, side 130) har vidnet forklaret, at hun kan huske at have set dette bilag før, men hun ved ikke, hvem der har udarbejdet det. hun har aldrig haft brug for det bilag. det er en fejl, at der i bilaget står, at hun er ansat i selskabet bech film aps. hun var ansat i peter bech productions aps. hun husker ikke, hvad der var angivet på hendes lønsedler. det gik hun ikke op i, så længe hun fik udbetalt sin løn. britt dahl har forklaret, at hun blev ansat i perioden
  67. november 1999 til
  68. januar
  69. hun var ansat som regnskabschef, men hun var reelt bogholder og betragtede sig selv om bogholder. hun varetog bogføringen for både peter bech productions aps og bech film aps. fra starten af 2000 til november 2000 var hun på barselsorlov. - 24 - omkring dette tidspunkt blev opsplitningen iværksat. det var på det tidspunkt, hvor spillefilmen ”okay” blev produceret. kontrakten vedrørende filmen ”okay” var den første film, hvor kontrakten blev indgået med rettighedsselskabet. foreholdt bilag om bogføring i bech film aps (ex. ii, side 130) har vidnet forklaret, at hun genkender dette bilag. hun så det første gang, da hun kom tilbage fra barselsorlov i november
  70. da hun gik på barselsorlov i begyndelsen af 2000 var dette notat ikke udarbejdet. på det tidspunkt, hvor spillefilmen ”okay” blev produceret, kom der mange fakturaer fra filmteknik a/s til rettighedsselskabet, og der skete i vid udstrækning dobbeltfakturering. uffe trust ringede derfor til alle kreditorer og oplyste, at fakturaerne skulle stiles til peter bech productions aps og ikke til rettighedsselskabet. hun ringede selv til filmteknik a/s i marts 2001 og talte med en bogholder, hvis navn hun ikke husker. hun oplyste, at de fakturaer, der allerede var sendt, ville hun bogføre og betale, men for fremtiden skulle fakturaerne stiles til peter bech productions aps. der blev ikke rettet op på fejlen fra filmteknik a/s’ side, og hun var ikke god til at få fulgt på det. hun havde travlt på det tidspunkt, og hun arbejdede kun på deltid. hun talte ikke med peter bech sørensen om det. det jo var hendes job at have styr på sådanne ting. hun gjorde ham heller ikke bekendt med problemet. foreholdt faktura af
  71. december 2001 fra filmteknik a/s stilet til peter bech film aps (ex. ii, side 78), har vidnet forklaret, at hun er af den opfattelse, at denne faktura vedrører en produktionsomkostning. procedurer: sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, • at det anmeldte krav er dokumenteret gennem specifikation af saldi og ved de underliggende - 25 - fakturaer, der alle er udstedt til peter bech film aps, • at kundeforholdet har bestået med peter bech film aps, senere bech film aps, • at kontoen hos sagsøgeren er ført under peter bech film aps, • at både ”peter bech film aps” og ”bech film aps” er anvendt for selskabet så sent som i 2001 af filminstituttet i forbindelse med støttetildeling, • at filmselskabets ledelse ikke på noget tidspunkt har meddelt at selskabet havde skiftet navn fra peter bech film aps til bech film aps, • at sagsøgeren derfor først i november/december 2001 blev klar over, at filmselskabet havde ændret navn, • at hverken filmselskabet eller dettes revisor har gjort indsigelse over for faktureringen til filmselskabet, og heller ikke har anmodet om, at faktureringen skete til peter bech productions aps, • at filmselskabets og produktionsselskabets interne konteringsregler er sagsøgeren uvedkommende, men at filmselskabet selv og dettes revisor har haft pligt til at kontrollere, at fakturering skete til det selskab, forpligtelsen vedrørte, og i benægtende fald have rettet op på det ved at have rettet henvendelse til sagsøgeren, • at sagsøgeren aldrig har hørt om produktionsselskabet før i forbindelse med dette selskabs konkurs, • at det er et krav fra filminstituttet, at aftalen vedrørende laboratoriearbejdet indgås mellem indehaveren af filmrettighederne og laboratoriet, • at visse af de arbejder sagsøgeren udførte under alle omstændigheder ifølge filmselskabets interne konteringsregler skulle have været faktureret hos filmselskabet, - 26 - • at der derfor under alle omstændigheder burde have være oprettet to konti, såfremt filmselskabet havde ønsket kundeforholdet ændret, • at udgifter i fremlagte fakturaer vedrørende efterarbejde, boksleje og opbevaring efter bech koncernens egne interne faktureringsprocedurer vedrører bech film aps, • at den hævdede opdeling mellem bech film aps som rettighedsselskab og peter bech production aps som produktionsselskab ikke er gennemført konsekvent internt, og at der heller ikke er foretaget nogen ekstern udmelding herom, • at dette kan dokumenteres af gældbogsmaterialet vedrørende andre kreditorer, • at direktør peter bech sørensen på vegne bech film aps forud for konkursen direkte og klart over for sagsøgeren ved sin adfærd og korrespondance har anerkendt, at kundeforholdet bestod mellem bech film aps og sagsøgeren, • at direktør peter bech sørensen – såfremt han var af den opfattelse, at kundeforholdet bestod med produktionsselskabet – burde have meddelt sagsøgeren dette, hvilket han ikke gjorde, • at det efter den af bo houmann afgivne forklaring er dokumenteret, at sagsøgeren intet kendskab havde til opsplitningen, hvilket tillige støttes af, at såfremt bo houmann havde haft kendskab hertil, ville han på vegne af sagsøgeren have forlangt sikkerhed i form af en
  72. prioritet, • at britt dahls angiveligt foretagne opringning til en ikke navnegiven bogholder hos sagsøgeren ikke er måden at kommunikere på i sådanne situationer, men at en omstrukturering derimod bør kommunikeres ud til omverdenen af virksomhedens ledelse, - 27 - • at det af britt dahls forklaring i øvrigt fremgår, at opsplitningen aldrig blev efterlevet, og at udgiftssiden blev styret som før opsplitningen helt frem til konkursen i marts 2002, • at peter bech sørensen selv under denne sag har forklaret, at han mener, at en sådan orientering var relevant, • at uffe trust, som angiveligt skulle have orienteret sagsøgeren, ikke har afgivet forklaring under denne sag, og stine boe jensens forklaring er alene en andenhånds forklaring, • at opsplitningen ikke er gennemført, idet fakturaer hørte til i rettighedsselskabet men fejlagtigt blev bogført i produktionsselskabet, og at sagsøgeren derfor har haft en klar forudsætning om, at kundeforholdet bestod mellem bech film aps og sagsøgeren, • at sagsøgeren så sent som i 2001 skrev til bech film aps ud fra en forventning om, at det var bech film aps, der skyldte pengene, • at spørgsmålet om rette debitor ikke blev drøftet på mødet i slutningen af 2000, hvilket havde været relevant, • at bech koncernen, som sad inde med en relevant viden har haft pligt til – for at undgå at blive ramt af retsfortabende passivitet - at underrette omverdenen, hvilket tillige er slået fast i retspraksis, • at en sådan retsfortabende passivitet medfører, at sagsøgeren anses for at have accepteret, at det nye selskab forpligtes, • at den af koncernens revisor afgivne forklaring tillige afspejler den forvirring, der har været om strukturen, hvilket må have stået koncernen klart, - 28 - • at den anmeldte fordring er lagt til grund ved afsigelsen er konkursdekretet, • at sagsøgte har bevisbyrden for, at kundeforholdet som hævdet bestod mellem sagsøgeren og produktionsselskabet, samt • at der eventuelt må statueres ansvarsgennembrud. til støtte for rentepåstanden har sagsøgeren gjort gældende, • at vilkåret om forrentning med 2 % fremgår af rentenotaer og fakturaer, • at vilkåret har været aftalt mellem parterne, • at peter bech sørensen har været bekendt med rentesatsen, • at sagsøgte ikke har reklameret over rentesatsen, • at der har været tale om et løbende samarbejde mellem parterne, og at sagsøgte løbende har været i betalingsmora, • at konkursboet har anerkendt en rentesats på 1,7 % i forhold til det danske filminstitut, og • at rentesatsen ikke forud for konkursen har været bestridt men tværtimod efterlevet. sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, • at det må antages at være ubestridt, at bech film aps ikke i den relevante periode beskæftigede sig med egentlig filmproduktion, men var et selskab, der havde til formål at være indehaver af filmrettigheder, mens den egentlige filmproduktion blev varetaget af selskabet peter bech productions aps, • at sagsøgeren må have været bekendt med den i branchen kutymemæssige opdeling i rettigheds- og produktionsselskab, - 29 - • at de af sagsøgeren påberåbte fakturaer er udstedt til peter bech film aps, • at forretningsmellemværendet mellem peter bech sørensen og johan ankerstjerne a/s oprindelig er startet på et tidspunkt, hvor peter bech sørensen drev sin virksomhed i personligt regi, • at peter bech sørensen fra 1995 drev sin filmproduktionsvirksomhed i selskabet peter bech film aps (senere navneændret til peter bech productions aps), • at produktionsselskabet frem til 1999 bar navnet peter bech film aps, • at bech film aps alene har båret navnet peter bech film aps i en periode på 5 ½ måned fra maj 1999 til oktober 1999, • at hverken produktionsselskabet eller rettighedsselskabet efter oktober 1999 har båret navnet peter bech film aps, • at det er dokumenteret, at de af sagsøgeren leverede ydelser er bogført i peter bech productions a/s og ikke i bech film aps, og at de leverede ydelser er produktionsomkostninger, • at sagsøgeren ikke har gjort det klart over for peter bech sørensen, at man kun ville handle med ham, hvis samarbejdet lå i rettighedsselskabet, • at opsplitningen kunne være kommet til sagsøgerens kundskab, hvis man selv havde trukket regnskaber på sagsøgte, • at britt dahl efter sin forklaring ringede til sagsøgeren og oplyste om forkert adressat på fakturaerne, og at stine boe jensen bad uffe trust ringe til sagsøgeren om det samme, hvorfor det således blev kommunikeret ud, at rette debitor var produktionsselskabet, - 30 - • at det er uden betydning, at peter bech sørensen skrev til sagsøgeren på bech film aps’ brevpapir, • at peter bech sørensen ikke har nogen særlig interesse i sagens udfald, men at han derimod er interesseret i at være på talefod med sagsøgeren, som har monopollignende status på markedet, • at advokat per neumann har haft en interesse i at blande tingene sammen for at få dækning for sit krav, som er anmeldt som et sekundært massekrav efter konkurslovens § 94, • at man således hverken under henvisning til reglerne om ansvarsgennembrud eller andet kan komme frem til, at et helt andet selskab hæfter for debitor, • at sagsøgte ikke har haft pligt til at fortælle om opsplitningen, som er kutyme i branchen, • at der ikke kan ske identifikation mellem det sagsøgte konkursbo og peter bech sørensen, • at resultatet af prøvelsen af andre anmeldelser i det sagsøgte konkursbo ikke har relevans for nærværende sag, men at andre anmeldelser af krav på produktionsomkostninger, som ligner denne sag, er afvist af boet i forbindelse med fordringsprøvelsen, • at dersom sagsøgeren havde ønsket at protestere mod det foreløbige resultat af fordringsprøvelsen vedrørende andre anmeldte fordringer, har sagsøgeren haft mulighed herfor, jf. konkurslovens regler, men har ikke benyttet sig heraf, • at der ikke er grundlag for at kræve en forrentning med 2 % pr. måned, idet der aldrig er aftalt eller accepteret en sådan rentesats, samt • at en rentesats på 2 % pr. måned ikke tidligere er betalt men derimod eftergivet af sagsøgeren. - 31 - skifterettens begrundelse og resultat: det kan lægges til grund, at sagsøgeren i 2001-2002 har udstedt adskillige fakturaer til peter bech film aps, uagtet der på dette tidspunkt ikke eksisterede et selskab ved dette navn, at peter bech productions aps i perioden 1995 til maj 1999 hed peter bech film aps, og bech film aps i perioden maj 1999–november 1999 hed peter bech film aps, at der efter koncernens revisor, thomas barslunds forklaring har været stor navneforvirring, og at advokatfirmaet bech-bruun dragsted, som var koncernens advokat, i forbindelse med anmeldelsen af sin fordring i konkursboet ligeledes har anført, at der har hersket stor forvirring om selskabernes navne og hæftelsesforholdene. hertil kommer, at selskabernes formålsbestemmelser yderligere rejser tvivl om forholdene, ligesom peter bech sørensen tilskrev sagsøgeren på bech film aps’ brevpapir. det kan endvidere efter de afgivne forklaringer lægges til grund, at hverken direktør peter bech sørensen eller ledelsen hos peter bech productions aps eller bech film aps – som må antages at være nærmest hertil – på en klar og entydig måde orienterede om opsplitningen i rettighedsselskab og produktionssel- skab i 1999, og at sagsøgeren heller ikke på anden måde blev bekendt med opsplitningen, at en orientering som angivet af britt dahl til en unavngiven bogholder hos sagsøgeren ikke kan anses for tilstrækkelig, ligesom det er uvist, om uffe trust rent faktisk foretog sig noget, da han angiveligt blev bedt herom og i givet fald hvad, og at opsplitningen efter de afgivne forklaringer ikke hverken udadtil eller internt og bogføringsmæssigt har været gennemført med den fornødne konsekvens. - 32 - det må derfor lægges til grund, at sagsøgeren ikke vidste, at der havde fundet en opsplitning i produktionsselskab og rettighedsselskab sted, og sagsøgeren er derfor med føje gået ud fra, at besidderen af filmrettighederne – dvs. bech film aps – hæfter for den anmeldte fordring, uanset den interne bogføring og uanset, at nogle af udgifterne måtte være produktionsrelaterede udgifter. vedrørende renteberegningen kan det lægges til grund, at rentesatsen ikke er udtrykkeligt aftalt mellem parterne, og at sagsøgeren således som udgangspunkt – selvom der er tale om forhold mellem erhvervsdrivende - ikke ensidigt kan fastsætte rentesatsen. henset til det oplyste om de gentagne faktureringer med angivelse af rentesats samt til drøftelser om udestående fordringer, herunder renter, samt til peter bech sørensens forklaring om, at han var bekendt med rentesatsen, ligesom rentesatsen i lyset af rentesatsen på 1,7 % fra det danske filminstitut ikke kan antages at være i uoverensstemmelse med kutyme i branchen, skal sagsøgte anerkende en rentesats på 2 % pr. måned fra forfaldsdato, jf. rentelovens § 3, stk. 1 og § 5, jf. § 7, stk.
  73. der gives derfor sagsøgeren medhold i sin principale påstand. thi kendes for ret: sagsøgte, bech film aps under konkurs, tilpligtes at anerkende den af sagsøgeren, nordisk film post production a/s, anmeldte fordring inklusive renter indtil dekretdagen på 1.309.585,21 kr. efter konkurslovens §
  74. - 33 - inden 14 dage betaler sagsøgte i sagsomkostninger til sagsøgeren 79.000 kr., hvoraf 4.000 kr. dækker retsafgiften, og 75.000 kr. dækker udgiften til advokatbistand. jette-marie sonne (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.