← Danmark

afsagt den 14. september 2012 af østre landsrets 3. afdeling

dom afsagt den

  1. september 2012 af østre landsrets
  2. afdeling (landsdommerne norman e. cleaver, ejler bruun og karsten rifbjerg erichsen (kst.) med sagkyndige dommere jørgen h. ørstam og carsten v. m. hoff)
  3. afd. nr. b-308-08: nordisk flyforsikringsgruppe (advokat jakob rosing) mod weibel scientific a/s (advokat michael h. steffensen) indledning sagen er anlagt ved retten i helsingør den
  4. december 2007 og ved kendelse af
  5. januar 2008 henvist til behandling ved østre landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk.
  6. sagens værdi er opgjort til 25.438.580 kr. problemstillingen i sagen er først og fremmest, om en udbetalt erstatningssum for et havareret jetfly kan kræves tilbagebetalt. påstande sagsøgeren, nordisk flyforsikringsgruppe, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, weibel scientific a/s, tilpligtes at betale 4.902.027,35 usd med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg, subsidiært et lavere beløb. - 2 - sagsøgte har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end påstået efter rettens skøn, tertiært at sagsøgte tilpligtes til sagsøger at betale det beløb, som udgør reparationsudgifterne for oy-jet, cessna 525a serienr. 525a-0089, i forbindelse med skaderne på luftfarttøjet påført i forbindelse med havariet den
  7. maj
  8. såfremt sagsøger ikke fremskaffer dokumentation for reparationsudgifterne inden hovedforhandlingen, påstås frifindelse for tiden. sagsfremstilling parterne, aftalen og forsikringsbegivenheden nordisk flyforsikringsgruppe er en forening af forsikringsselskaber, som forsikrer fly. weibel scientific a/s (herefter benævnt weibel) producerer måleinstrumenter og radarer. weibel tegnede forsikring for et firmajetfly af typen cessna citation 525a, cj2, med serienummer 0089 og registreringsmærket ”oy-jet” (oy-jet) hos nordisk flyforsikringsgruppe via topdanmark forsikring a/s. forsikringssummen for kaskodækningen var 5 mio. usd uden selvrisiko ved totalskade. følgende bestemmelser fremgår af forsikringspolicen: ”…
  9. forsikringen dækker ikke … …
  10. skade forvoldt af forsikrede, piloten eller af en, som forsikrede bærer ansvaret for, med fortsæt, ved grov uagtsomhed eller under påvirkning af spiritus, medicin eller euforiserende stoffer. …
  11. forsikringen dækker medmindre andet fremgår af policen dækker forsikringen:
  12. al skade på luftfartøjet, herunder totalskade og delskade, som følge af pludselig fysisk påvirkning. ved totalskade forstås, at omkostningerne til reparation og bjærgning med tillæg af flyets restværdi overstiger værdien af luftfartøjet umiddelbart inden skaden. ved delskade forstås skade, der ikke er totalskade. … - 3 -
  13. erstatningsopgørelse
  14. totalskade – herunder tyveri af luftfartøjet og luftfartøjets forsvinden – erstattes med et beløb svarende til værdien af luftfartøjet umiddelbart inden skadens indtræden. erstatningen kan dog aldrig overstige forsikringssummen...
  15. ved erstatning for totalskade overgår ejendomsretten over luftfartøjet til selskabet, hvis dette ikke skriftligt har givet afkald herpå...
  16. delskade erstattes med dokumenterede reparationsudgifter. dog kan erstatningen ikke overstige det værditab af luftfartøjet, som skaden har medført. …” den
  17. maj 2005 ca. kl. 15:48 lokal tid (kl. 19:48 greenwich, uct) havarerede oy-jet i forbindelse med en landing i bader field lufthavn (kaiy eller aiy), som er beliggende ca. 3 km. fra centrum i atlantic city, usa, og ca. 14,5 km fra atlantic citys internationale lufthavn (kacy eller acy). flyets pilot var erik tingleff larsen, bestyrelsesformand i weibel. lufthavne i atlantic city følgende fremgik af en information fra federal aviation administration (faa) om lufthavnen i bader field, gyldig fra den
  18. maj 2005: ”… airport operations … control tower: no … airport communications ctaf/unicom: 123.0 … clearance delivery: 121.7 … runway information runway 11/29 dimensions: 2948 x 100 ft. … [runway 11] runway heading: 115 magnetic, 103 true … visual slope indicator: 2-light papi on left (3.45 degrees glide path) … [runway 29] obstructions: … 11:1 slope to clear - 4 - runway 4/22 dimensions: 2595 x 100 ft. … additional remarks … - arpt clsd indefly to cat b-c-d-e acft … - arpt clsd to jet acft …“ det fremgik således blandt andet, at bader fields havde to landingsbaner med en længde på henholdsvis 2.595 og 2.948 fod, og at lufthavnen var lukket for jetfly. den internationale lufthavn i atlantic city havde to landingsbaner med en længde på henholdsvis 6.144 og 10.000 fod. ifølge faa’ specifikationer skal de stofvindposer, som viser vindretning og –styrke i lufthavnene, være udformet således, at de udfoldes helt, når de udsættes for en vindstyrke på 15 knob. oy-jet oy-jet var et to motorers jetfly med 6-7 siddepladser. ifølge flyets ”basic performance” udgør landingsdistancen 2.980 fod. den konkrete landingsdistance beregnes dog afhængig af de aktuelle forhold vedrørende flyets landingsvægt samt temperatur- og vindforhold i den pågældende lufthavn. distancerne er udregnet i cessnas ”performance - approach and landing chart”, som er godkendt af faa. af tabellerne heri fremgår blandt andet følgende: ”… weight = 11400 pounds vref = 111 kias vapp = 117 kias temp deg c tailwind 10 kts zero wind 15 3540 2970 20 3570 3000 25 3600 3030 … - 5 - weight = 10500 pounds vref = 106 kias vapp = 113 kias temp deg c tailwind 10 kts zero wind 15 3370 2810 20 3400 2840 25 3430 2870 …” ”vref” angiver flyets airspeed i knob ved 50 fods højde over landingsbanens tærskel. flyets ”stall speed” under landing er 86 kias ved en vægt på 11.600 pund, 85 kias ved en vægt på 11.200 pund og 82 kias ved en vægt på 10.500 pund. flyets egenvægt udgør 7.622 pund, ”payload” (piloter, passagerer, baggage mv.) udgør 1.640 pund, brændstof udgør 3.230 pund og den maksimale startvægt udgør 12.375 pund. oplysningerne om havariet efter havariet den
  19. maj 2005 udfærdigede flyets pilot, erik tingleff larsen, en rapport dateret samme dag: ”… oy-jet forlod burlington vt med planlagt landing i bader. beslutningen blev taget i forhold til bekvem kort afstand til kongrescentret nede i atlantic city, og vejret var godt med ”højt til loftet”. ifr-flyveplanen blev indleveret, og atc clearede oy-jet til bader, og atlantic city første indflyvning. clearede oy-jet for visuel indflyvning til bader. vi cirklede rundt om lufthavnen og ringede til unicom om vores hensigt om at lande på landingsbane 11: oy-jet blev landet, og flyet opførte sig normalt og bremsevirkningen var god, indtil to tredjedele nede ad landingsbanen, hvor antiblokeringssystemet pludselig svigtede og gav overhovedet ingen bremsevirkning. jeg udførte bremsningen, som jeg var blevet undervist i og ”pumpede” ikke bremserne. der skete ingenting, og bremsevirkningen blev slet ikke bedre. på det tidspunkt faldt flyet i vandet ved lav hastighed. …” - 6 - en medarbejder i dansk flyforsikringsgruppe, john lindholm, rejste umiddelbart efter havariet til atlantic city, hvor han fik adgang til at inspicere flyvraget, efter det var kommet på land, og efter det amerikanske “national transportation safety board” (ntsb) havde afsluttet deres undersøgelse af flyet. john lindholm optog i den forbindelse fotos af skaderne på flyet. af et foto fremgår, at der i cockpittet var en håndbog med tabellerne over flyets landingsdistancer. erik tingleff larsen underskrev den
  20. maj 2005 en rapport til den danske havarikommission for civil luftfart over havariet, hvoraf blandt andet følgende fremgår: ”… oplysninger om luftfartøjet maximum tilladte startvægt: 12375 lbs vægt på havari-/hændelsestidspunktet: ca. 10.000 lbs brændstofbeholdning ved start: 3600 lbs brændstofbeholdning ved havari-/hændelsestidspunktet: ca. 2.000 lbs … skader på luftfarttøjet beskrivelse: vingeforkant højre, flykrop twisted, højre flaps knækket, endt i saltvand skal luftfarttøjet repareres: … nej x … oplysninger om flyvepladsen/navn bane i brug: 11 retning: 115 grader længde: 900 m … bremsevirkning: god/tør overflade: asfalt x, tør x landingsdistance: beregnet: 700 m. aktuel: 900 m kontrolenhed: ctaf unicom frekvens: 123,00 meteorologiske oplysninger … vind: cam … begrænsninger i sigtbarhed: ingen x temperatur: 15 grader c. nedbør: ingen … fartøjschefens mening om årsagen og medvirkende faktorer: bremsesvigt …” - 7 - erik tingleff larsen udarbejdede i tilslutning hertil endvidere et håndskrevet notat om flyets landingsvægt: ”… oy-jet/cj2 (3 sæder afmont) emty weight ca. 7500 lbs fuel ca. 2000 lbs pass. ca. 600 lbs baggage ca. 400 lbs est. lw 10.500 lbs …” ntsb offentliggjorde i maj 2005 en foreløbig rapport, som blev sendt til dansk flyforsikringsgruppe: ”… dette er foreløbig information, som kan være genstand for ændringer og kan indeholde fejl. enhver fejl i denne rapport vil blive rettet, når den endelige rapport er færdiggjort. den
  21. maj 2005 kl. 15.48 (4 timer efter greenwich tid), blev et dansk indregistreret (oy-jet) cessna citation 525a alvorligt beskadiget, da det ramte vandet under landing i atlantic citys kommunale lufthavn/bader field (aiy), atlantic city, new jersey, usa. den autoriserede privatpilot pådrog sig mindre kvæstelser, og de tre passagerer fik ingen kvæstelser. visuelle meteorologiske forhold var fremherskende, og en flyplan for instrumentflyvning (ifr) blev indleveret for flyturen, der startede i burlington international airport (bvt), burlington, vermont. flyveturen blev foretaget i henhold til 14 cfr part 91 (de amerikanske føderale regler for flyvning). piloten forklarede til en inspektør fra den amerikanske lufthavnsstyrelse (faa), at han foretog ”en cirkel” rundet om lufthavnen, iagttog vindposen og landede dernæst på landingsbane 11, en asfaltbelagt, 2948 fod lang og 100 fod bred landingsbane. under rulningen efter landingen, ca. to tredjedele nede ad landingsbanen, ”mistede piloten bremserne” og var ude af stand til at bringe flyet til standsning på den resterende landingsbane. flyet fortsatte dernæst ud over afgangsdelen på landingsbanen og ramte vandet. et vidne oplyste, at han observerede flyet ”passere hen over landingsbane 29 i lav højde” for derefter at returnere for at lande på landingsbane
  22. vidnet forklarede, at flyet havde touch-down omkring halvt nede af landingsbane 11, hvorefter det sagtnede farten da det ramte vandet. flyet blev undersøgt af en inspektør fra faa efter ulykken. ifølge inspektøren blev bremsesystemet og nødbremsesystemet funktionsmæssigt tjekket, og der blev - 8 - ikke bemærket nogen uregelmæssigheder. antiblokeringssystemet kunne ikke afprøves på grund af saltvandsskade. en undersøgelse af nødbremsesystemet viste, at det ikke havde været anvendt, og måleren på kvælstofflasken viste 1.800 psi. bremseklapvælgeren stod i ”grund”-stilling, men indikatoren stod på 15 grader. det sås, at det venstre gashåndtag var i tomgang og afbrudt, og højre gashåndtag var drejet til højre ved tomgangsstoppet. i tillæg hertil viste en undersøgelse af landingsbanen slidbanemærker, der startede ca. to tredjedele nede ad landingsbanen og fortsatte efter tærsklen ud på græsset og jorden. de vindhastigheder, der meldtes i atlantic city internationale airport (acy) 9 mil mod nordvest, kl. 15.54, var på 9 knob og kom fra 280 grader. en gennemgang af faa airport/facility directory (oversigt over lufthavnsfaciliteter) for det nordøstlige usa viste følgende anmærkninger i afsnittet om bemærkninger vedrørende lufthavne under registreringen for atlantic city/bader field airport, ”lufthavn lukket for trafik med jetfly”. ifølge diagram over landingsdistance for cessna 525a krævede et fly med en landingsvægt på 11.000 pund en landingsdistance på 2.930 fod, under vindstille forhold. med en medvind på 10 knob, krævede flyet en landingsdistance på 3.500 fod. …” udbetaling af forsikringssummen nordisk flyforsikring a/s, der var skadesbehandler, udarbejdede den
  23. juni 2005 en ”release note” til weibel, som blev underskrevet af weibels administrerende direktør, peder r. pedersen, den
  24. juni
  25. af dokumentet fremgår: ”…
  26. udlevering og friholdelse weibel scientific a/s indvilger i at acceptere til fuld afgørelse i enhver henseende angående flyskroget i henhold til policen, der udspringer eller måtte udspringe som følge af skaderne på cessna citation 525a, cj2, oy-jet. samlet krav usd 5.000.000,00 (fem millioner usd). som modydelse for betaling af den pågældende sum frigiver weibel scientific a/s hermed for altid nordic aviation insurance group, disses reassurandører i enhver henseende fra ovennævnte tab af skrog og… garanterer at ingen anden person eller personer har retlig interesse eller interesse i henhold til billighedsretten i flyet cessna citation 525a, cj2, oy-jet.
  27. betaling - 9 - sum for skroget i henhold til policen usd 5.000.000,00 nettoerstatning usd 5.000.000,00 …
  28. forbehold: erstatning betales på grundlag af de oplysninger, som nordic aviation insurance a/s har modtaget fra den forsikrede. hvis efterfølgende oplysninger skulle vise, at forsikringsbegivenheden indtraf under omstændigheder, som kan betegnes som forsætlige eller groft uagtsomme, jf. forsikringsaftalelovens § 18, jf. § 20, jf. punkt 9 i policens generelle forsikringsvilkår, forbeholder nordic aviation insurance group sig retten til at kræve tilbagebetaling af erstatningen. …” fjernelsen af vraget og opgørelsen af kravet nordisk flyforsikringsgruppe forestod oprydningen efter ulykken og sørgede for, at flyvraget blev transporteret væk fra lufthavnen. i den forbindelse afholdt nordisk flyforsikringsgruppe udgifter til bjergning af vraget med 44.846,53 usd, erstatning til en lokal flyskole for omsætningstab med 2.285,66 usd, tømning af flyets brændstoftanke med 8.721,24 usd og omkostninger til de lokale myndigheder i atlantic city, herunder brandvæsenet, med 5.000 usd. det fremgår af en faktura vedrørende tømning af flyets brændstoftanke, at der blev aftappet og bortskaffet 8 tønder med hver 55 gallon ”jet fuel contaminated with salt water.” nordisk flyforsikringsgruppe havde endvidere omkostninger i forbindelse med behandlingen af sagen på i alt 41.173,92 usd. efter fradrag af en indtægt på 200.000 usd for salget af vraget til anglin recovery services llc fremkommer dansk flyforsikingsgruppes erstatningskrav på 4.902.027,35 usd. senere oplysninger om havariet og tilbagesøgning af forsikringssummen den
  29. december 2006 meddelte nordisk flyforsikringsgruppe, at de på grundlag af materiale fra ntsb dateret den
  30. oktober 2006 og en videooptagelse af landingen, som var tilgængelig på internettet, overvejede at kræve erstatningssummen tilbagebetalt. nordisk - 10 - flyforsikringsgruppe anmodede weibel om at kommentere en række konkrete omstændigheder, inden den endelige beslutning om tilbagesøgning blev taget. weibel svarede i et brev af
  31. januar 2007, at årsagen til havariet var flyets svigtende bremser og ikke nogen af de anførte omstændigheder. weibel bestred endvidere, at de pågældende omstændigheder, hvis de forelå, ville kunne statuere grov uagtsomhed. den omtalte videooptagelse af oy-jets landing og havari var tilsyneladende optaget af nogle personer, der opholdt sig i lufthavnsområdet i umiddelbar nærhed af landingsbanen. dele af optagelsens indhold er vurderet i skønserklæringerne. filmen består af følgende sekvenser: først ses oy-jet lande fra vest på bane 11 og forsvinde ad landingsbanen i østlig retning. derefter ses en optagelse fra en bil, som kører parallelt med den østlige ende af bane 11, omfattende blandt andet lufthavnens vindpose. til sidst forlader kameraføreren bilen og filmer redningen af passagererne i det flydende fly og flyets videre bevægelser i bugten, indtil motorerne sætter ud. en person, der formentlig er kameraføreren, udtaler under optagelsen blandt andet følgende: ”going downwind .… pretty strong wind .… 10-15 …. directly down the runway …. lightly raining …. slightly wet runway”. ntsb offentliggjorde den
  32. marts 2006 ”factual report aviation” om havariet (”den endelige rapport”): ”… … en gennemgang af de optagne radardata og kommunikation fra flyveledelsen (atc) viste, at piloten kontaktede atlantic city (acy) indflyvningen kl. 15.38, og sagde, at han var for indadgående til ”alfa, charlie, yankee.” piloten fik besked om at gå ned til en højde af 2.000 fod og flyve en kurs på 220 grader. kl. 15.40 gav flyveledelsen piloten besked om at ”fortsætte direkte til bader, gå ned og holde sig på 1.500 fod. forvent visuel indflyvning.” piloten gentog instruktionerne, og sagde ”tak, direkte til bader, gå ned til 1.500.” kl. 15.44 oplyste flyveledelsen piloten om at ”lufthavnen ligger på kl. 12 og 4 mil.” piloten svarede, at lufthavnen var i sigte, og flyveledelsen clearede dernæst piloten til ”visuel indflyvning til bader lufthavn.” radardata viste, at flyet befandt sig i en højde af 800 fod kl. 15.45, og fortsatte på en kurs på 220 grader. efter ca. 1 minut foretog flyet et 360 graders drej til højre, og rullede ud af sin tidligere kurs på 220 grader. kl. 15.47:10 krydsede flyet tværs - 11 - over afgangsdelen af landingsbane 11, i aiy, i en højde af 100 fod. flyet fortsatte dernæst i en vestlig (med vinden) retning og steg til en højde af 300 fod. flyet påbegyndte dernæst et højresving tilbage til landingsbane 11 i en højde af ca. 200 fod. i svinget var flyets groundspeed ca. 180 knob. kl. 15.48:42 befandt flyet sig i en højde af 200 fod, 1,24 sømil fra tærsklen til landingsbane 11, med en groundspeed på 155 knob. i løbet af de næste 10 sekunder reduceres flyets højde til 0 fod, og airspeed nedsattes til 140 knob. det sidste radarekko blev registreret ca. 1.000 fod efter tærsklen på landingsbane 11 ved en airspeed på 128 knob. et vidne, der var ansat hos aiy, befandt sig i en trailer, der stod ca. 400 fod til højre for midten af landingsbane 11 på tidspunktet for ulykken. vidnet kommunikerede med et cessna 182, der fløj på medvind parallelt med bane 29, som en del af trafikmønstret til landingsbane 29, da han kiggede ud af vinduet og så det forulykkede fly ”passere hen over landingsbane 29 i lav højde og stige i et højresving.” vidnet gik ud af traileren og så det forulykkede fly lande ”omkring halvt nede” ad landingsbane
  33. det så ud som om flyet sagtnede farten, da det nærmede sig enden af landingsbanen. imidlertid standsede det ikke og ramte dernæst vandet. vidnet forklarede også, at piloten på det forulykkede fly ikke kommunikerede sin hensigt på unicom-frekvensen. adskillige andre vidner fortalte, at da flyet landede, troede de, at der blev bremset, idet der kom røg fra flyets hjul. gennemgang af en videooptagelse, som blev optaget af et vidne i lufthavnen, viste, at flyet landede ca. 800-1.000 fod efter tærsklen på landingsbane
  34. videoen viste også vindposen i lufthavnen, og ifølge et vidne viste denne en medvind på 10-15 knob. efter ulykken blev flyet besigtiget af en inspektør fra faa (den amerikanske luftfartsstyrelse). ifølge inspektøren blev bremsesystemet og nødbremsesystemet funktionsmæssigt tjekket, og der blev ikke bemærket nogen uregelmæssigheder. antiblokeringssystemet kunne ikke afprøves på grund af saltvandsskade. en undersøgelse af nødbremsesystemet viste, at det ikke havde været anvendt, og måleren på kvælstofflasken viste 1.800 psi. bremseklapvælgeren stod i ”grund”- stilling, men indikatoren stod på 15 grader. det sås, at det venstre gashåndtag var i tomgang og uafbrudt, og højre gashåndtag var drejet til højre ved tomgangsstoppet. en undersøgelse af landingsbanen viste slidbanemærker, der startede ca. to tredjedele nede ad landingsbanen og fortsatte efter tærsklen ud på græsset og jorden. de vindhastigheder, der meldtes i atlantic city international airport (acy) 9 mil mod nordvest, kl. 15.54, var på 9 knob og kom fra 280 grader. en gennemgang af faa airport/facility directory (oversigt over lufthavnsfaciliteter) for det nordøstlige usa viste følgende anmærkninger i - 12 - afsnittet om bemærkninger vedrørende lufthavne under registreringen for atlantic city/bader fiels airport, ”lufthavn lukket for trafik med jetfly”. endvidere var landingsbane 11 asfaltbelagt, 2.948 fod lang og 100 fod bred. efter ulykken sås det endvidere, at oversigten over lufthavnen bader field var fastgjort til pilotens rat. en anmærkning, der lød ”lufthavnen lukket for trafik med jetfly” sås på oversigten. ifølge diagram over langdistance for cessna 525a krævede et fly med en landingsvægt på 11.400 pund en langdistance på 3.000 fod, under vindstille forhold. med en medvind på 10 knob, krævede flyet en landingsdistance på 3.570 fod. …” af rapporten fremgik videre: ”… landing facility/approach information … airport id: aiy … runway used:
  35. runway length: 2948 … runway surface type: asphalt runway surface condition: dry … weather information wof id: acy. observation time: 1554 … wof distance from accident cite: 9 nm … temperature: 23 c … wind direction: 280 … wind speed: 9 type of precipitation: [ikke udfyldt] … administrative information investigator-in-charge: jill m. andrews additional persons participating in this accidient/incident investigation: paul basilotto, faa/fsdo… steve miller, cessna aircraft company …” til rapporten hørte forskellige underbilag: fotos, der viste, at der på pilotens rat var fastgjort et såkaldt ”jeppesen kort” (airport plate) over lufthavnen i bader field, som blandt andet viste landingsbanernes længde og placering. på kortet var endvidere angivet: ”airport closed to jet aircraft” og ”airport closed to cat. b, c, d.” redegørelse af
  36. juli 2005 fra erik tingleff larsen til paul w. basilotto: - 13 - ”… privat flyvetur fra burlington vermont til atlantic city kommunale lufthavn søndag den
  37. maj 2005 med oy-jet. flyveplan blev udarbejdet med programmet jeppesen flitestar. flyveplanen blev indleveret til burlington fss. den indleverede plan fra kbvt til kiay fl 330, afgangstid lokal tid 14.
  38. oy-jet c25a ingen oplysninger fra flytjenesten om, at kiay er lukket for turbojet-trafik vejret på ruten blev tjekket. afgik fra kbtv ca. 14.00 lokal tid. vi fik en tidlig indflyvning ca. 150 sømil fra kiay langs med kystlinjen. atlantics indflyvning clearede os ned til 2.000 fod og anmodede om besked, når lufthavnen var i sigte. ingen oplysninger fra atlantic city intl.’s indflyvning om, at kiay er lukket for turbojet-trafik vi fik lufthavnen i sigte, og indflyvningen i atlantic city intl. clearede oy- jet til visuel indflyvning, og oy-jet fik besked om at kontakte atlantic citys kommunale lufthavn på ctaf/unicom:123.
  39. ingen kontakt til unicom. oy-jet fløj over landingsbane 04/22 for at kontrollere vindposen og trafikken. der var vindstille, og oy-jet cirklede før landing på landingsbane
  40. den visuelle vinkelindikator: papi-udstyr med 2 lys til venstre for landingsbanen blev vist med to røde, og flyet blev landet på tærsklen. bremseklapper blev valgt, og bremsevirkningen var god. to tredjedele ned af landingsbanen holdt bremserne op med at virke! der var overhovedet ingen bremsevirkning fra det punkt!!! erklæring: som fartøjschef på oy-jet, der landede den
  41. maj 2005 i kiay, har det aldrig været min hensigt at handle i strid med de amerikanske luftfartsforskrifter. den mislykkede landing i den kommunale lufthavn i atlantic city er en følge af ikke at få nogen form for advarsel inden det var for sent. jeg blev informeret om begrænsningerne på kiay fem timer efter landingen: jeg burde naturligvis have vidst bedre! …” - 14 - ”accident report” til ntsb underskrevet den
  42. juli 2005 af erik tingleff larsen, ifølge hvilken der ved afrejsen fra burlington var 3.500 pund brændstof ombord. vedrørende opståede fejl, anbefalinger og flyvningens forløb var følgende anført: ”… … describe the failure: antiblokeringselektronikken afbrød al bremsevirkning to tredjedele nede ad landingsbane
  43. … recommandation (how could this accident have been prevented)…: at bremsesystemet ikke svigtede. det ser ud til, at alle fly af typen cj2 har dette problem med bremsevirkningen. se venligst vedlagte korrespondance om dette forhold. … beretning om flyturen beskriv i kronologisk orden, hvad der skete, de omstændigheder, der førte til ulykken og ulykkens art. beskriv terrænet og medtag en tegning om spredning af vragdele. hvor det er relevant, vedhæftes om nødvendigt ekstra ark. angiv afgangssted, afgangstidspunkt, planlagt destination og modtaget service: mine mere end 2000 timer som enepilot og mere end 350 timer på denne type #89a cessna citation har aldrig bragt mig og mine passagerer så tæt på, hvad der skete i atlantic city. visuel indflyvning clearet af atlantic city int. til atl. c.m. lw–10.500 pund cirklende sydøst i højresvinget over lufthavnen var oy-jet på vej ned mod landingsbane 11 og var senere ved slutanflyvning til landingsbane
  44. slutanflyvning blev fastlagt med vref-hastighed eller en indfaldsvinkel på 0,6 på en bane under ”glide pas”, vindstille. alt så normalt ud. bremsevirkning, afbrydelse af fart og fuld flaps til landing. god landing (om end lidt hård), og bremsens sugekraft ok. alt var normalt indtil to tredjedele nede ad landingsbanen, hvor den ”digitale bremsestyring” ikke ”kunne lide os”. bremsevirkningen gik helt tabt, da oy-jet fortsatte ned ad landingsbanen. procedure for bremsevirkning er pålagt af flight safety og cessna: ”pump ikke bremserne og hold trykket stabilt på pedalerne, også hvor bremsning stoppes af elektronikken.” bremsevirkningen kom slet ikke tilbage, og fartøjet endte i vandet. læs nu vedhæftede kopi af mc hill b&ca, september
  45. på baggrund af min erfaring med flyet og mine fysiske beregninger opfører det forældede system i min cj2 # 89 sig mere som et ”bremsebeskyttelsessystem” og - 15 - ”begrænsning af maksimal bremsekraft system” end et menneskeligt sikkerhedssystem. i det mindste var antiblokeringssystemet slet ikke sikkerhedsudstyr til sikker landing. for mig synes det som om, at bremsesystemet ikke er udformet godt til håndtering af cj2-fly ved forskellig vægt, og softwareparametre kan begrænse bremsevirkningen (deceleration) eller forårsage inkonsistent bremsevirkning. …” redegørelse udarbejdet kort tid efter havariet af passager jesper toft, der også fungerede som co-pilot: ”… oy-jet tjekkede ind ved tolden og paskontrollen i kbtv kl. 12.30 pm. ct. afgik fra kbtv kl. 14.00 ct. sendte flyveplan til burlington ffs pr. telefon. rute til kaiy med fl 300, ved 140 nm indtil nedstigning til b 12.000 fod – 8.000 fod. ifr aflyst af atlantic atc, da vi fik lufthavnen i sigte. overflyvning af lufthavnen ved at cirkle for at tjekke landingsbanens stand og vind. foretog indflyvning til landingsbane
  46. flyet blev sat ned tidligt på landingsbanen. flaps indstillet til landingsfiguration ved touch-down, og kaptajnen siger at bremsevirkning ved to tredjedele af landingsbanen ophørte, og det ikke var muligt at bremse flyet. flyet fortsatte hen over noget sand og ramte vandet. jeg åbnede døren og hoppede i vandet for at få de to passagerer ud. kaptajnen gav os redningsvest og slukkede for motoren. …” oversigt vedrørende oy-jet’s højde og hastighed under indflyvning og landing i bader field på baggrund af data fra en asr-9 radar i den internationale lufthavn i atlantic city: tidspunkt (utc) højde (fod) hastighed (groundspeed) 19:48:24 300 181 19:48:28 200 178 19:48:33 200 179 19:48:38 200 169 19:48:42 200 155 19:48:47 100 145 19:48:52 100 140 19:48:56 0 133 19:49:01 0 128 (flyets sidste radarsvar/radarplot) - 16 - oversigter, ifølge hvilke den tilbagelagte distance mellem kl. 19:48:24 og kl. 19:48:56 er 1,24 nautiske mil (andetsteds fejlagtigt angivet til 3 nautiske mil), og radiokommunikationen kl. 19:44:10 var: ”atc cleared oy-jet for visual approach and advised to contact airport advisory frequency on 121,7”. ntsb offentliggjorde den
  47. maj 2006 en ”probable cause” vedrørende havariet: ”… piloten passerede lavt hen over landingsbanen og landede så ca. 1.000 fod efter tærsklen på den 2.948 fod lange landingsbane med en medvind på ca. 10 knob. efter landing fortsatte flyet ud over enden af landingsbanen og ramte efterfølgende vandet. ifølge diagrammet over landingsdistancen for cessna 525a krævede et fly med en landingsvægt på 11.400 pund en landingsdistance på 3.000 fod under vindstille forhold. med en medvind på 10 knob krævede flyet en landingsdistance på 3.750 fod. efter ulykken blev det observeret, at den offentliggjorte oversigt over lufthavnen var fastgjort til pilotens rat. en anmærkning, der lød ”lufthaven lukket for trafik med jetfly”, blev observeret på oversigten. den samme anmærkning ”lufthavn lukket for trafik med jetfly”, blev desuden observeret i faa airport/facility directory. undersøgelse af flyet viste ingen mekaniske fejl. national transportation safety board anfører følgende sandsynlige årsag(er) til ulykken: pilotens fejlagtige beslutning om at planlægge flyvning til en landingsbane af utilstrækkelig længde, hans fejlagtige beslutning under indflyvning om at lande på denne utilstrækkelige landingsbane i medvind, og hans mislykkede forsøg på at ramme det rette touch-down sted. en medvirkende faktor til ulykken var medvindsforholdene. …” weibel har fremlagt bilagene æ, aa, bb, l, jj, m1-3, å og ccc med alternative beregninger og oversigter vedrørende radarplots, udarbejdet af erik tingleff larsen. syn og skøn der har under sagen været optaget syn og skøn vedrørende henholdsvis spørgsmål af aeronautisk karakter, spørgsmål om radardata og spørgsmål om meteorologiske forhold. endvidere har trafikstyrelsen oplyst, at en firmaflyvning skal betragtes som en privatflyvning og ikke en erhvervsmæssige flyvning i luftfartsreglernes forstand. - 17 - skønsmændene eli wallin og hans birkholm har besvaret spørgsmål om aeronautiske forhold således: ”… (nordisk flyforsikringsgruppes skønstema)
  48. var oy-jet´s anflyvning af en ukontrolleret lufthavn som bader field med en længste landingsbane på 2.948 fod, herunder bl.a. den gennemførte radiokontakt, i overensstemmelse med gældende forskrifter og ”good airmanship”, hvis det lægges til grund, at der på den airport plate (jeppesen- kort) for bader field lufthavn, som var monteret på oy-jets rat forud for landingen var anført ”airport closed to jet aircraft” og at kalde-frekvensen for bader field´s unicom var frekvens 123,00, at piloten ikke kontaktede bader field´s unicom på denne frekvens på noget tidspunkt forud for landingen, at oy-jet forud for landingen i 100 fods højde påbe-gyndte et højredrej tilbage mod landingsbane 11 i 200 fods højde, i hvilket drej flyets fart (groundspeed) var ca. 180 knob, og at oy-jet derefter fra en højde i 200 fod med en groundspeed på 155 knob over 14 sekunder ændrede højde til 0 fod samtidigt med at groundspeed blev nedsat til 133 knob. skønsmanden bedes i sin besvarelse redegøre for eventuelle afvigel-ser. - anflyvning af ukontrolleret lufthavn. ♦ anflyvning af en fremmed ukontrolleret lufthavn/flyveplads, kræver en meget nøje planlægning og studering af airport plate, for at gøre sig bekendt med lokale forhold og begrænsninger. ♦ med henvisning til ”motor flyvehåndbogen” samt ”faa chapter 7” beskrives proceduren for at anflyve en ukontrolleret lufthavn, med en orienterings runde over den generelle højde for trafik i landingsrunden (1000 fod agl), det forventes at det ankommende fly vil overflyve pladsen i ca. 1500 fod agl for derefter på ”dead side af landingsrunden at nedstige ned til en højde på 1000 fod agl og krydse bane enden i modsatte ende af startretningen i denne højde, for derefter at indgå i den normale landingsrunde. ♦ at krydse bane enden i en højde på imellem 100 fod – 300 fod er ikke i henhold til den forventede procedure og ikke i henhold til ”good airmanship” da det udgør en overvejende stor risiko for kollision med et evt. andet fly i landingsrunden. ♦ at piloten på oy-jet ikke har forsøgt at kontakte bader field på ”unicom frekvens 123.00” kan ikke umiddelbart tillægges stor betydning, da piloten af atc blev anmodet om at kontakte bader field på 121.7 dette uden respons fra bader field. da pladsen er en ukontrolleret plads, kan det ikke forventes at der bliver givet information fra pladsen, da der ikke findes krav om at radio frekvensen skal være bemandet i hele pladsens åbningstid. - 18 - da piloten ifølge atc instruktionen ikke opnår radiokontakt, må det formodes at radioen ikke er betjent. piloten på oy-jet burde dog have prøvet at få verificeret radio frekvensen for bader field fra atc, subsidiært have prøvet at kontakte bader field på den frekvens der er anført på airport plates.
  49. hvilke oplysninger m.v. må det antages, at piloten i oy-jet ville have fået, hvis piloten forud for landingen havde haft kontakt med bader field´s unicom på frekvens 123.00, herunder om vindforhold, trafik m.v.? - de oplysninger som piloten på oy-jet ville have fået er, informationer om bane i brug, vind samt oplysninger om anden trafik i nærheden af pladsen, herunder landingsrunden.
  50. ville det have været forsvarligt at planlægge landing af oy-jet på bane 29 i bader field lufthavn henset til lufthavnens nærhed til høj bebyggelse i centrum af atlantic city samt de oplysninger om ”displaced treshold”, visual slope indicator” (mangel herpå) og ”obstructions” herunder ”11:1 slope to clear”, svarende til en anflyvningsvinkel på 5,11 grader) som er angivet i sagens bilag 8? - fly af typen cessna 525 a cj2 er ikke certificeret til en anflyvning på 5.11 grader, iht. til faa approved aircraft manual. - desuden må man i henhold til faa ikke beregne landingsdistance med brug af overrun ”hvor man planlægger med en passage af 50 fod før den officielle threshold” …
  51. hvilken indflydelse har landingshastigheden (”vref” hastigheden) på muligheden for sikker landing på bane 11 i bader field lufthavn, når henses til banens længde og omgivelser? - den vref, som er angivet for en given vægt i afm, lægges til grund for den af fabrikanten (cessna) oplyste og certificerede landingsdistance, fra passage af 50 fod ved banetærsklen til flyet står helt stille. - ved en hastighed som er større en den opgivne vref, ved passage af banetærsklen og dermed en større hastighed ved touch down forøger dette landingsdistancen og hermed groundroll betydeligt. - en hurtig og operativ regneregel, som anvendes af mange selskaber til at beregne den forøgede landingsdistance ved forøget hastighed ses nedenfor og viser at landingsdistancen forøges med 20 meter for hver knob man flyver hurtigere end vref (på tør bane). … - med henvisning til spørgsmål 7 ses, at der i det aktuelle tilfælde var tale om en overspeed på 17 knob, hvilket giver en ekstra landningsdistance på 1122 fod ved anvendelse af denne regneregel. - 19 - …
  52. hvilken indflydelse har vindens hastighed og retning på muligheden for sikker landing på bane 11 i bader field lufthavn, når henses til banens længde og omgivelser? - i certificeringen af cessna 525 a cj2 er der i beregningerne for landingsdistancerne indregnet de korrektionsfaktorer som faa og jar har fastsat, med hensyn til vindens indflydelse på landingsdistancen. ved modvind må der ikke beregnes mere end 50% af den aktuelle modvind, hvor der ved medvind skal beregnes med 150%. disse beregningsfaktorer er inkluderet i de distancer der er oplyst i performance manualen for cessna 525a cj
  53. skønsmanden bedes på baggrund af optagelsen af vindposen på videoen (bilag18) og specifikationerne i sagens bilag 26 oplyse, hvad skønsmanden vurderer medvindskomponenten var ved oy-jet´s landing i bader field. - på baggrund af videoen og den hældning som vindposen har i forhold til bilag 26 så er skønsmændenes vurdering at der er tale om en medvindskomponent på 10 knob
  54. hvilken banelængde skulle oy-jet anvende for at lande sikkert, hvis det lægges til grund, at oy_jet´s vægt på landingstidspunktet var 10.500 lbs. at der var minimum 10 knobs medvind ved landingen, at oy_jet´s groundspeed ved passage af banens begyndelse (tærsklen) var 133 knob (123knob ias henset til den angivne medvind), at landingsbanen var fugtig? flyets vægt 10.500 lbs. 10 knob medvind, temperatur 23º c. ved tør bane giver ud fra performance manual ”landing distance” bilag 19l en interpoleret landingsdistance: 3415 fod. korrektion for overspeed 123-106(17 knob) x20m = 1122 fod landingsdistance tør bane 4537 fod ved våd bane landingsdistance fra manualen som ovenstående 3415 fod korrektion for overspeed med våd bane 123-106 (17knob)x30 1683 fod landing distance våd bane 5098 fod
  55. skønsmanden bedes fremkomme med sin vurdering af, hvad risikoen var for, at oy-jet ved landing i bader field lufthavn ville køre af landingsba-nen og havarere, hvis de i spørgsmål 7 angivne forudsætninger lægges til grund. skønsmanden bedes i sit svar angive om risikoen var meget lille, stor eller meget stor. - under de givne forudsætninger finder skønsmændene det angivet at risikoen for et havari var ”meget stor” - 20 - … (weibels skønstema) …
  56. kan oy-jet’s pilot erik t. larsen betegnes som erfaren til at føre luftfartøjer af typen 525 a cj2 - timetallet indikerer en erfaren pilot, på den pågældende flytype, erfaringen afhænger af hvilke operationer der er udført, f.eks. landinger på korte/lange baner, lokal flyvning, flyvning til andre lande etc.
  57. fremgår det af jar-ops 1 kapitel 1.480 (a)

(2)(
  1. i)at der sonderes mellem tre overfladetilstande: tør (dry), fugtig (damp) og våd (wet)? - ja det fremgår af jar-ops jf. nedenstående definitioner, at der sonderes imellem dry-damp-wet runway conditions. ... - faa beskriver (in general, the faa does not allow a damp runway to be considered equivalent to a dry runway for performance purposes. this policy is stated in faa order 8400:10”air transportation operations inspector´s handbook,” paragraph 921a. “any runway which is not dry (or contaminated) is considered to be wet” … 3. fremgår det sammesteds, at landingsbanen kun anses for våd, hvis den skinner (shines) - tværtimod bruges ordet ”or” i teksten hvilken kunne give forståelsen, at banen er våd hvis den skinner hvis der er områder med vand. med andre ord så opfattes det sådan, at mangel på ”skinnende overflade” ikke nødvendigvis kan tolkes derhen, at banen ikke er våd. … 4. indikerer den omstændighed, at oy-jet afsatte bremsespor 2/3 inde på banen, som fortsatte til dens afslutning (jf. havari rapporten bilag 19 a, side 3 midten) at banen ikke var våd under landingen? - det fremgår ikke tydeligt ud fra videoen hvorvidt banen er våd. ud fra videoen fremgår det at der er regn på ruden af køretøjet, hvilket indikerer at der er, eller har været en form for nedbør. med henvisning til faa definitionen af wet runway, kan det ikke konkluderes at banen har været ”tør” ved landing. 5. fremgår det af videoen, at landingsbanen skinner under landingen? - kvaliteten af videoen gør det vanskeligt at afgøre og kan derfor ikke svares entydigt. - 21 - 6. skaber det altid, dvs. uberoende på de øvrige omstændigheder, en indlysende fare for havari under en landing, at der landes på en våd landingsbane? - en våd bane i sig selv udgør ikke umiddelbart nogen forøget risiko for et havari, hvis banen er tilstrækkelig lang. - i den forbindelse skal det bemærkes at ved landing på en våd landingsbane kræves en væsentlig længere landingsdistance end ved en tør bane. (ca. 15 % forøget landingsdistance). … 8. bestod der under oy-jets landing en risiko for havari, der specifikt knytter sig til det forhold at oy-jet er et jetfly? - af ial kortet for bader field fremgår det, at pladsen er lukket for jetfly, samt fly af kategori b-c-d, dvs. at den af pans-ops definerede vat (hastighed ved banetærskel baseret på 1,3 gange stall speed i landings konfiguration) dvs. fly som har en vat på mere end 91 kts. af manualen for oy-jet fremgår det at cessna 525a cj2 har en vat på 115,7 kts. og dermed kommer ind under luftfartøjs kategori ”b” fly når det gælder operation af flyet. - det at oy-jet er et jetfly er ikke i sig selv en risikofaktor, men at banetærskel hastighed vat i forhold til banelængde kan udgøre en risikofaktor. … 11. fremgår det af oy-jets flight plan for flyvningen til bader field, at oy-jet er et jetfly? - det fremgår ikke af en atc flyveplan, om flyet er et jet fly eller propel/turboprop. flyet vil i en atc flyveplan være identificeret som (c525a) 12. er atc bekendt med flyenes flightplan under flyvningen? - ja via en forkortet information overført via computer indeholdende ac registration, samt ac type og rute. 13. er en lufthavns approach bekendt med flight plan for de fly, der er under indflyvning? - ja jvf. ovenstående, dvs. a/c registrering, samt a/c type. 14. fremgår det af videoen, at den damp der blev udviklet, da de varme motorer kom i kontakt med vandet, driver til venstre og senere til højre i billedet? - skønsmændene har ikke vurderet kvaliteten og kameraføringen tilstrækkeligt til at definere dette ud fra ud fra videoen. 15. er det forhold, at dampen driver ind til venstre i billedet, ensbetydende med at dampen driver ind over land, fra øst mod vest? - 22 - - skønsmændene har ikke vurderet kvaliteten og kamera føringen tilstrækkeligt til at definere dette ud fra ud fra videoen. 16. fremgår det af radar plottene, fremlagt som bilag 19 h at oy-jet under anflyvningen foretog en cirkelformet runde, at hastigheden var konstant og at runden tog 70 sekunder? - der er foretaget en tilnærmelsesvis cirkelformet runde, med en aftagende hastighed fra 173 knob reducerende til 113 knob med et højde tab på 600 fod fra 1000fod til 400 fod. drejet er vurderet til at have taget 110 sekunder. - bilag jj og bilag 27 er brugt til vurderingen, da bilag 19h ikke ses fremsendt til vurderingsmændene. 17. understøtter det eventuelle forhold, at der forud for landingen foretages en cirkelformet orienteringsrunde (jf. bilag 19
  2. h)at der ingen vind var i 800 fods højde? - nej, runden indikerer ikke hvorvidt der er vind eller ej, runden er afhængig af flyets hastighed samt krængningsvinkel. … 19. finder skønsmanden, at man på grundlag af videoen kan fastslå oy-jets landingshastighed og i givet fald med hvilken sikkerhed? - nej det kan ikke entydigt bestemmes ud fra videoen, kvaliteten af videoen er ikke klart opløseligt. uden klare referencer er det ikke muligt at sammenholde punkter med den tilbagelagte distance og tid. 20. er den tophastighed, der er påkrævet for at tilbagelægge 1.24nm på 10 sekunder, langt højere end 446,4 knob, hvis man inddrager ntsbs antagelser, at flyet ved indledningen af de 10 sekunder havde en hastighed på 155 knob, og at det ved afslutningen havde nedbremset til 140 knob? - spørgsmålet som det er stillet giver ingen mening, da det ikke fremgår af det medsendte materiale at flyet har tilbagelagt 1,24nm på 10 sekunder, hvilket ville give en hastighed 446,4 knob, hvilket er teknisk umuligt for et fly af typen c525a - med reference til bilag 31, ses det at flyet umiddelbart op til kl. 19:48:24 havde en groundspeed på 181 knob, flyet tilbagelægger derefter 1.24nm indtil 19:48:56, på dette tidspunkt er flyets groundspeed reduceret til 134 knob jvf. bilag jj og bilag 31. - når der ifølge bilag jj på et givet tidspunkt står angivet en groundspeed, er dette ikke et øjebliksbillede af hastigheden, men udtryk for et gennemsnit af hastighed over et givet tidsrum op til recorderingen 21. fremgår det af videofilmen, at oy-jet ved touchdown har ”nose high”? - 23 - - det fremgår af videofilmen at oy-jet har en næse stilling som klart ligger over vandret. 22. fremgår det af videofilmen, at oy-jet forud for touchdown har landingsstel og flaps nede (”land” position)? - ja det fremgår tydeligt af videofilmen at oy-jet er i landingskonfiguration forud for touch down. 23. er landingen med landingsstel og flaps nede (”land”position) mulig ved en hastighed på 140 knob for et fly af typen cessna 525 a cj 2? - ja det er muligt at lande et cessna 525 a cj 2 med en hastighed på 140 knob. ved en forhøjet anflyvnings hastighed vil det kræve en tidligere thrust reduktion til ”idle” (tomgang) hvilket vil resultere i en større gennemsynkning med en større indfaldsvinkel til følge for at bryde nedsynkningen, dermed kan flyet være i en ”nose high” konfiguration for landing med en væsentlig større hastighed, end den aktuelt udregnede vref baseret på flyets aktuelle vægt. - performance tabellerne i cessna 525 a cj2 manual er baseret på en vapp. samt en vref, der er opgivet i kias, den hastighed man aflæser på flyets fartmåler, uden korrektion for vind. 24. hvis det antages, at oy-jet 19 sekunder før touchdown var 1.4 nm fra runway 11 og ved starten af de 19 sekunder havde en hastighed (ground speed) på 155 knob og ved touchdown havde en hastighed af 140 knob, kan flyets gennemsnitshastighed under de 19 sekunders flyvning da beregnes følger: vg = (60*1.460)/19 = 265 knob = 491 km/t? - den matematiske beregning brugt i spørgsmål 24 er korrekt, imidlertid er antagelserne for spørgsmålet forkerte. opmålt på kortet i bilag 31, var flyet 0,76nm fra banetærsklen 19 sekunder før landing, dette giver en groundspeed på 144 knob på de sidste 19 sekunder. 25. fremgår det af radarplottene (bilag19h) , at oy-jet foretog ”a low pass on runway 29 with a climbing right turn out” - ja det fremgår af bilag 19h? mangler, at oy-jet foretog et lowpass i en højde på 100 ft. (korrigeret for pressure altitude 300 ft.)baseret på bilag 27 samt bilag 32. 26. har et fly, hvis det som forudsat i tabellerne (
  3. a)passerer tærskelen i 50 fods højde (
  4. b)med en vinkel nedefter på 3º (
  5. c)med flaps nede (
  6. d)i vindstille, touchdown 950 fod inde på banen? - ja det er korrekt iht. til far/jar 23 certificering af transport category airplanes. forudsat at flyet er fløjet med korrekt hastighed vref (vs x 1.3) ved en højde på ikke over 50 fod ved passage af banetærsklen. - ref. far/jar 23 certificering, § 21.75 - 24 - … 27. kan et fly under en privat flyvning (firmaflyvning) lovligt anflyve landingsbanen i en højde mindre end 50 fod ved passage af threshold og i en anden vinkel end 3º - flyets data for beregning af landingsdistance er baseret på en tærskelhøjde på maksimum 50 fod, ved en beregnet hastighed vref skelnes der ikke imellem privat flyvning og kommerciel flyvning i beregningerne. 28. kan der i forbindelse med private (firmaflyvning) landes på kortere landingsbaner end tilfældet er med erhvervsmæssige flyvninger? - et flys officielle landingsdistance er den samme uanset om det er privat eller kommerciel flyvning, ved kommerciel flyvning er der dog tillagt en større sikkerhedsfaktor. - for privatflyvning kræves ingen sikkerhedsfaktor for landingsdistance. de data der er opgivet i flyets performance manual, (bilag 19l) angiver aktuel landingsdistance med korrektion for vind og temperatur. er denne landings- distance lig med landingsbanens længde (eller mindre) er det tilladt at lande ved privatflyvning. - ved erhvervsmæssig flyvning er kravet at der kun må beregnes 60 % af landingsbanens længde, dvs. at landingsdistancen i performance manualen skal multipliceres med 1,67 og denne længde skal være inden for den opgivne officielle banelængde. (lda= landing distance available) 29. kan touchdown i forbindelse med private flyvninger finde sted mindre end 950 fod inde på banen? - ved landing skelnes der ikke imellem privat og kommerciel flyvning, alle flyet landing data er baseret på en tærskelhøjde på 50 ft. hvorvidt der landes kortere end de 950 fod er personlig teknik og kan ikke dokumenteres - ved en anflyvningsvinkel på 3º og korrekt passage af bane tærsklen i 50 fod, vil touchdown normalt finde sted ca. 950 fod inde på banen. - dette jvf. med flyets performance manual. der findes ingen performance data der underbygger en kortere touchdown punkt ved en lavere tærskelpassage end 50 fod. 30. afsluttes bader fields rwy 11 med et stop way på 614 fod? - af de officielle airport data for bader field, findes der ingen oplysninger om længde på stop way. (lda for bane 11 bader field er opgivet til 2948 fod) - begrebet stopway (swy) bruges kun i forbindelse med beregning af runway lenght requirement ifb. … - det fremgår ikke af bader field airport information at der findes overrun til beregning af landings distance. - 25 - - skønsmændene har endvidere målt længden af den til rådighed værende asfalt fra satellit foto til at være præcist det samme som de officielle tal, 2948 fod. 31. havde oy-jet ved planlægningen af flyvningen til bader field 950 fod mere til rådighed ved flyets ground roll, end tilfældet ville være have været, dersom selvsamme flyvning havde været erhvervsmæssig? - et flys groundroll defineres som ”fra touchdown til komplet standsning”, og er uafhængig af formålet med flyvningen, privat eller erhvervsmæssig. 32. skaber det en indlysende fare at gennemføre en landing på en ukontrolleret lufthavn, uagtet piloten ikke får kontakt med unicom ? - anflyvning af en ukontrolleret flyveplads vi altid indebære en forøget risiko, specielt hvis der ikke opnås radiokontakt. dette er et af de punkter der trænes for opnåelse af privatflyvecertifikat, og som er beskrevet i ”motorflyvehåndbogen” desuden fremgår det af faa chapter 7, ”airport traffic patterns” side 7-1, 7-2,7- 3, 7-4, hvorledes man anflyver en ukontrolleret flyveplads, - ved anflyvning af en ukontrolleret flyveplads, bør man ikke forvente at der bliver svaret på radioen, hvorfor der bør udvises større agtpågivenhed, for evt. trafik i landingsrunden, dette ved at overflyve pladsen i en højde som er over normal trafikrunde (1000 ft. agl) dvs. ca. 1500 fod, hvor der udføres en cirkel for observation af signalplatform og vindindikation, herefter begyndes der en nedstigning på modsatte side af medvinds benet, hvorefter man passerer banetærsklen i modsatte ende af landingsretningen i en højde af 1000 fod, herefter følges den almindelige landingsrunde. … 33. har udstrækningen af oy-jets landingsrunde selvstændig betydning for den aviations faglige bedømmelse af landingens forsvarlighed ved siden af sagsøgers øvrige kritikpunkter. - jvf. svaret i spørgsmål 32, så er anflyvningen ikke udført iht. til den normale praksis for anflyvning af en ukontrolleret flyveplads, der er udført en cirkel på 1:50 min, men med en hastighed startende på ca. 180 kts. hvilket giver en meget høj krængning, og dermed ikke i sig selv giver et fuldstændig billede af evt. trafik på pladsen og den umiddelbare nærhed. - runden og overflyvning af banetærskel 29 er markant under hvad der forskrives og indlæres på træning for opnåelse af pilot certifikat og er ikke i overensstemmelse med ”good airmanship” 34. fremgår det af videoen, at oy-jet var fuldt etableret til landing på runway 11? - ja det fremgår af videoen af oy-jet er i landings konfiguration med landingshjulene nede og låst, samt at flapsene er i landingsposition. - 26 - 35. fremgår det af bilag 19, at oy-jets hastighed har været konstant under indflyvningen? - nej, bilag 19 viser at hastigheden har været stærkt varierende under indflyvningen. 36. er dette muligt, henset til, at oy-jet var under nedbremsning? - nej dette er ikke muligt. da der har været varierende hastigheder under indflyvningen. (svar på yderligere spørgsmål fra weibel) sagsøgte anmoder om at de i opgørelsen nævnte beregninger fremlægges af skønsmanden. de nævnte beregninger er foretaget under gennemgang af det meget omfangsrige materiale skønsmændene har fået stillet til rådighed, og hvor der fremkommer adskillige modstridende oplysninger, af dels flyet vægt, landingsdistance, herunder indflydelse af vind og vejr, passage af banetærskel højde, sætningspunkt, samt et meget omfattende data materiale af radar udskrifter. … ntsb estimerer vægten til at være 11400 lbs blandt andet ved at der er de-fuelet 8 x 55 gallon fuel = 440 gallon (1 gal = 6.6666 lbs)=2933 lbs fuel. skønsmændene har ved flere lejligheder udbedt sig dokumentation, uden at dette er efterkommet, i form af veje sedler fra oy-jet, for således at fastsætte den aktuelle bow (basic operating weight) ved gennemgang af 5 aktuelle crj2 fly er det konstateret at bow har været fra 7925 lbs til 7980 lbs, herfra skal trækkes pilotens vægt for at sammenligne de vægte der er brugt på oy-jet. et andet eksempel er beregningen af flyvetid i sagsøgtes svarskrift side 6, hvor der beskrives en flyvetid på 1:48, samt et fuel forbrug på 2420 lbs iht. cessnas performance manual mission planning bilag a. dette modsvarer til en distance på 700 nm, eller ca. det dobbelte af den aktuelle distance fra kbtv til kaiy. … af bilag 10c fremgår det at flyet ved start havde en estimeret fuel beholdning på 3600 lbs og på havari tidspunktet havde ca. 2000 lbs brændstof, disse data synes at stemme overens med en flyvning med high speed cruise, samt at nedstigning startede tidligere end de planlagte 78 nm, hvorfor forskellen på de 1215 lbs i eksempel 2, og ca 1600 lbs fuel forbrug jvf bilag 10c. endvidere er der konstateret forskel i sagsøgtes svarskrift side 6 hvor der omtales et fuel forbrug på 2420 lbs hvilket ikke stemmer overens med oplysningerne i bilag 10 c hvor det fremgår at der er brugt ca.1600 lbs fuel. - 27 - flyet må således have været tanket med betydeligt mere brændstof end oplyst, hvis den i bilag 10c oplyste mængde brændstof ved landing var ca. 2000 lbs. … det har været nødvendigt, at foretage mange beregninger, idet de faktiske oplysninger i sagens materialer specielt omkring flyets vægt ikke er ens i alle bilag. hvis man lægger til grund, at den amerikanske havarikommision ntsb har oplyst korrekt, at man har tappet 2900 pund fuel fra flyet efter landing og hvis man samtidigt lægger til grund pilotens oplysninger om passagervægt, flyets emptyvægt samt bagage så bliver flyets vægt ved landing 11.400 pund, hvilket er præcist den vægt, som er angivet i ntsbs havarirapport. …” skønsmand bjarne frølund petersen har besvaret spørgsmål om radardata således: ”… 2. skønsmanden bedes oplyse, hvorledes de forskellige typer af data i radar dataene i bilag 33… er genereret, det vil sige, hvad dataene baserer sig på og hvilken behandling dataen er undergået. et radarsystem (radar site) består af: primary radar, der danner data for flyets afstand og retning fra radaren. en primary radar består af en sender, en modtager og en antenne. en primary radar udsender en impuls, og venter på, at der kommer et ekko tilbage fra et fly. ud fra tiden mellem sende- og modtagetidspunktet, beregnes afstanden mellem radaren og flyet. kompasretningen fra radaren til flyet findes ved at aflæse antennens acp (azimuth change pulse), som er en mekanisk/elektronisk impulstæller med 4096 impulser pr. antenneomdrejning. secondary radar, der danner data for afstand, retning, identifikation og højde. en secondary radar består af en sender, en modtager og en antenne. antennen er ofte monteret ovenpå primary radar antennen. en secondary radar udsender ”spørgeimpulser” (mode a, mode c), og får svar fra flyets transponder. data for afstand og retning dannes på samme måde som i primary radar. data fra flyets transponder: mode a er flyets tildelte identifikationskode f.eks. 2066. mode c er en automatisk udlæsning af flyets højdemåler ved standardlufttryk (1013 mbar). - 28 - højden angives i 100 feet trin (fl flightlevel). hvis højden f.eks. måles til at være mellem 950 og 1050 feet, er mode c = 1000 feet = fl 010. i usa kaldes en secondary radar for ’radar beacon’. plotprocessor, der danner et radartrack ud fra primary- og secondary data. radartrack kan være: primary only – ”der er kun data fra primary radar”. secondary only – ”der er kun data fra secondary radar” combined – ”der er data fra både primary- og secondary radar.” i ’target report’ i bilag 33 er datafeltet ’typ’ hhv. rb (radar & beacon) og bt (beacon-only). et radartrack indeholder data for flyets position og højde, samt et tidsstempel, som angiver tidspunktet for detekteringen af flyet. radartrack sendes til et centralt datasystem, for videre behandling. et centralt datasystem kan modtage data fra flere radarer og sender data til display-enheder. for hvert fly dannes der et systemtrack, som indeholder data fra radartrack og beregnede data. systemtracket opdateres hver gang, der kommer data fra en radar. der opdateres/beregnes data for flyets position (displayxy, display range, display azi, systemxy), højde (uncorrected alt, smoothed alt, reported alt), hastighed (velocityxy, speed). ud fra flyets bevægelser beregnes det, hvor flyet forventes at befinde sig ved næste opdatering position (predicted range, pred_azim), højde (predicted alt). med identifikationskoden (mode
  7. a)kobles radartracket til en flyveplan (indlæst fra et andet datasystem), som bl.a. indeholder flyets kaldesignal (callsign – flyets registreringsbogstaver eller rutenummer), flyets planlagte rute og flytype. trackdata bruges f.eks. til at beregne, om flyet kommer for tæt på andre fly (conflict alert), eller er for tæt på jorden (minimum safe altitude warning). flyvelederen kan vælge at få vist et eller flere datafelter på sin skærm. callsign, altitude, speed, aircraft type, destination, sector. - 29 - 3. kan det bekræftes, at flyets gennemsnitlige hastighed (ground speed) rent teoretisk i en given periode kan beregnes på basis af flyets positioner i en given periode som angivet i 'display x,' og 'display y", jf. bilag 33. i bekræftende fald bedes skønsmanden oplyse, om en sådan beregning vil være retvisende for flyets gennemsnitshastighed i en given periode. ud fra flyets positionsdata kan man beregne hvor langt flyet har bevæget sig i en given periode. hvis der skal udregnes en gennemsnitshastighed, skal flyet ”flyve ligeud” i perioden. hvis flyet ligger i et drej, vil de målte værdier være punkter på en cirkelbue, og ikke nødvendigvis et udtryk for den faktiske gennemfløjne distance. ligeledes vil flyets stigning/nedstigning have indflydelse på distancen mellem to opdateringer. metoden kan give store spring i resultatet af de enkelte beregninger. 4. skønsmanden bedes oplyse, hvad der er mest retvisende for flyets faktiske hastighed (ground speed) på givne tidspunkter: (
  8. i)en hastighed, herunder en gennemsnitshastighed i en given periode, beregnet på baggrund af positionsangivelserne under "display x" og ”display y”, eller (
  9. ii)hastigheden (herunder en gennemsnitshastighed) angiven under – og for så vidt angår en gennemsnitshastighed beregnet på baggrund af - "speed knots" i bilag 33. både displayxy og speed knots angivelserne er retvise, når et fly holder højde og retning. omvendt bliver begge angivelser forkerte, når et fly drejer, stiger eller nedstiger. hvilken angivelse, som er mest retvis afhænger af den konkrete flyvning. som udgangspunkt vil displayxy angivelsen være mest retvis, hvis flyet er på vej ud af en ændring af kurs eller højde og speed knots angivelsen være mest retvis, hvis flyet overgår fra ligeud flyvning (højde og kurs) til ændring af kurs eller højde. 5. skønsmanden bedes gennemgå ntsbs oplysninger om flyets hastighed (groudn speed) i bilag 19a og 19g og oplyse, hvorledes disse hastigheder stemmer med radardataene i bilag 33. som det fremgår af skemaet, er der en forskel i hastigheden mellem beregninger på display x/y og på speed knots, især det tidsrum, hvor flyet foretager kurs- og højdeændring (19:47:57 – 19:48:29) … 6. hvilken faktisk hastighed (ground speed) vurderer skønsmanden på basis af oplysningerne i bilag 33, at oy-jet havde på tidspunktet for det sidste "ra- dar return" kl. 19:49:01,160? ved at se på de data, der kommer fra radaren (’target report’ i bilag 33), kan man, efter min opfattelse, beregne den tilbagelagte afstand mellem 2 opdateringer, som vil være et udtryk for hastigheden. radarantennens retning opgives i acp (azimuth change pulse), 4096 pr. omdrejning, som omregnes til grader. - 30 - afstanden mellem 2 opdateringer findes med en trekantsberegning hvor man, når man kender de to sider (’range’) og vinklen mellem dem (’vinkel’), kan beregne den tredje side (’afstand’). radarantennens faktiske omdrejningstid, 4,62 sek., findes ved at se på forskellen mellem 2 tidsstempler i radarens ”nord-message” ’sensor sector mark msg’ i bilag 33 (f.eks. 04400e58 = 71306840 = millisekunder siden midnat). knots er lig med afstand / 4,62 * 3600. time range acp grader vinkel afstand 19:48:38.180 7,53 1669 146,688 19:48:42.800 7,67 1663 146,161 0,527 0,157 19:48:47.420 7,8 1655 145,458 0,703 0,161 19:48:52.040 7,92 1646 144,667 0,791 0,162 19:48:56.660 8,06 1641 144,227 0,439 0,153 19:49:01.160 8,2 1634 143,612 0,615 0,165 7. skønsmanden bedes oplyse, hvilken af de i radar dataene oplyste højdean- givelser ("reported alt feet", ”uncorrected alt feet", "smoothed alt feet", "predicted alt feet") der mest korrekt udtrykker flyets faktiske højde. ’reported alt feet’ er, efter min opfattelse, det mest korrekte udtryk for flyets faktiske højde. den er beregnet ud fra ’uncorrected alt feet’ (mode
  10. c)korrigeret for lokalt lufttryk. mode c angives i trin på 100 feet (flightlevel). 8. en sammenstilling af højdeangivelserne under "uncorrected alt feet" i bilag 33 og ntsb's oplysninger om flyets højde i bilag 19g (angivet i "mode c") viser, at der konsekvent er 200 fods forskel på højdeangivelserne. skønsmanden bedes oplyse, hvorledes højdeangivelserne i bilag 19g stemmer med radar-dataene i bilag 33 og i den forbindelse oplyse, hvad der er den mest sandsynlige forklaring på den nævnte forskel. flyets højdemåler angiver højden (mode
  11. c)ved standardlufttryk 1013,25 mbar (29,921 inhg i usa). mode c angives i 100 feet trin (flightlevel). når flyet er under en bestemt højde, transition level / transition altitude (18000 feet i usa), skal højdevisningen korrigeres for det aktuelle lokale lufttryk. korrektionsværdien beregnes som ”lokalt tryk minus standardtryk gange med en konstant og rundet ned til nærmeste hundrede feet”. konstanten er 27 feet pr. mbar eller 1000 feet pr. inhg. i ntsb rapporten opgives trykket på atlantic city international airport til 29,80 inhg. - 31 - højdevisningen skal korrigeres med (29,80 – 29,921) * 1000 = -121. rundet ned bliver det -200 feet. i ’target report’ i bilag 33 er der et datafelt ’cor alt’ hvor data, i 100 feet trin (flightlevel), er de samme som ’altitude’ i bilag 19g. …” skønsmand søren c. brodersen har besvaret spørgsmål om meteorologiske forhold i forbindelse med havariet således: ”… 1. kan der udledes noget sikkert om vindforholdene under oy-jets landing af det forhold, at der i atlantic city international airport fem minutter efter havariet blev målt 9 knob vind med vindretning 280 grader. i bekræftende fald bedes angivet hvad. 2. taler flyvemeteorologien for at der har været pålandsvind (modvind) under landingen, henset til at bader field ligger ud til atlanterhavet? … derudover er jeg … blevet bedt om at vurdere video af landingen, specifikt med henblik på hvad vindposen på bader field indikerer. vedr. spørgsmål 1) vindretning og hastighed målt på kacy anses for at være repræsentativ for vinden og hastigheden på bader field. et lavtryksområde nord for new-jersey area har givet anledning til at et par svage koldfronter er passeret området omkring atlantic city. i forbindelse med passage af disse østgående fronter, er vinden vest for fronterne drejet til sydvestlige og vestlige retninger i hele området. jf. bilag 1 har vinden på kacy siden 1654 utc været vestlig. … konklusion spm. 1: vinden på bader field må med til vished grænsende sandsynlighed have ligget i retninger mellem 260-300 grader med en hastighed på mellem 5 og 10 knob. vinden målt på kacy må anses for at være repræsentativ for vindforholdene på bader field. optagelserne på videoen af vindposen og dennes bevægelser (hastighed) falder godt i tråd med vinden målt på kacy. spørgsmål 2) pålandsvind ? jeg er sikker på, at der i denne sammenhæng henvises til fænomenet ”søbrise”. søbrisen er et vindfænomen som er almindeligt i solrigt vejr og med generelt svage trykgradienter. søbrisen opstår, når vindforholdene er svage. solopvarmning over land forårsager et trykfald over land, samt opstigende luft (termik), hvorved koldere luft fra havet trækkes frem mod kysten. vejrtypen på hændelsestidspunktet var skyet til overskyet, jf. bilag 4 (satellitbillede 15/5 2005 kl. 1945 utc) samt videoen. - 32 - at der skulle have været søbriseforhold – og dermed østlig pålandsvind – anses for usandsynligt. ingen af de i bilag 2+3 angivne målestationer indikerer at dette fænomen skulle være forekommet. konklusion spm. 2: østlig vind (pålandsvind) på bader field som følge af søbrise (eller andre forhold) anses for at være usandsynlig. … vurdering af videooptagelser: den medsendte video indeholder optagelser af vindposen i perioden efter at fotografen har sat sig i en bil og er kørt ned mod havaristedet. hvis man antager at bilen er kørt parallelt med runway 11 fremgår det tydeligt at der er medvind. ca. 50 sekunder inde i optagelserne, under nedbremsning af flyet, svinger kameraet hen over køleren på bilen og på nogle enkelte frames skimtes noget over køleren der kunne være en vindpose. hvis dette er tilfældet og under antagelse af at kameraet peger tilnærmelsesvis parallelt med runway 11, ser det ud som om vinden har en mere nordlig eller nordvestlig komponent end 280 grader. jeg finder ikke at disse få og utydelige frames kan give anledning til at anlægge et andet syn på vindforholdene end allerede beskrevet. det skal dog nævnes at i ret svage vindforhold som disse, vil vinden tæt på jorden variere noget. vindposen vil svinge som et flag (om end den er noget tungere at flytte). variationen kan nemt være omkring 45 grader fra middel. det vil dog være en meget fluktuerende bevægelse, - måske 10-20 drejninger omkring middel i minuttet. disse turbulente vindbevægelser nær jorden vil også kunne forklare hvirvler omkring søen, hvor dampe (påstås
  12. at)hvirvler rundt i forskellige retninger og sivene indikerer fluktuerende vind. (jeg har ikke forholdt mig til dette). denne turbulens vil typisk forekomme i højder under 1-300ft – afhængigt af bygningers højde omkring banen. som jeg ser det er der ingen bygninger der kan forklare turbulens af betydning og under alle omstændigheder vil en enkelt vindpose i disse tilfælde ikke kunne beskrive en generel vind over flyvefeltet. …” af bilag 1 til denne skønserklæring fremgår følgende data for faktiske vindmålinger (metar/speci)på kacy den 15. maj 2005: tidspunkt (uct) vindretning vindhastighed (knob) 16:54 290 11 17:54 290 13 18:54 270 12 19:54 280 9 20:54 280 8 - 33 - ”oy-jet” flyver igen oy-jet blev den 13. januar 2006 solgt til anglin aircraft recovery services llc i usa for 200.000 usd svarende til 1.624.820 kr. det fremgår af radarlog fra brasilien, at et fly med oy-jets serienr. er aktivt i brasilien. bremserne på cessna citation cj2 af en artikel i ”direct approach. technical information & tips for citation customers”, angiveligt fra oktober 2003 fremgår: “… hvis du er ny cj2-pilot og tidligere har tidligere har fløjet citation, vil du sikkert bemærke som noget af det første, at cj2-bremserne fungerer og føles anderledes end i andre citationfly. det er der flere årsager til. en er, at cj2-bremserne er designet til, at det ikke skal være nødvendigt at modulere bremsepedalerne på våde og isbelagte landingsbaner, hvilket letter pilotens arbejde. bremsesystemet er udviklet til et kontinuerligt moderat til kraftigt bremsepedaltryk. bremsning med antiblokering indledende antiblokeringsdump piloten vil muligvis mærke et antiblokeringsdump, lige når bremsen aktiveres. dette indledende dump fremkommer, efter at hjultransduceren (udstyr til måling af hjulhastighed i hovedhjulnavene) har målt de gennemsnitlige hjulhastigheder og sendt et signal til antiblokeringskontrolenheden, som derefter aktiverer antiblokeringssystemet. det indledende dump er helt normalt i antiblokeringssystemet og vil ikke engang altid være mærkbart for hverken besætning eller passagerer. en anden årsag til et indledende dump er, at ved høje hastigheder mindskes det vertikale tryk på hjulene betydeligt (mindre vægt på hovedgearet). med en reduktion af den vertikale belastning vil hjulene kunne blokere ved et forholdsvist lavt bremsetryk, og så vil antiblokeringssystemet sætte ind og lette trykket på bremserne. efter dumpet vil der være en lille forsinkelse, før trykket på bremsen genoptages, således at det blokerende hjul kan stabilisere sig. en meget vigtig faktor, der har betydning for varigheden af denne forsinkelse, er pedalpositionen. eftersom systemet er designet til maksimal performance, opnås den mindste forsinkelse, når pedalerne er trykket i bund. er de ikke det, vil forsinkelsen være større. vådt føre eller isbelægning: ved landing på våde eller isbelagte landingsbaner vil piloten muligvis mærke indtil flere antiblokeringsdump. dette vil blive værre, hvis piloten forsøger at - 34 - modulere bremsepedalerne. for at minimere hyppigheden og varigheden af disse dumps, minimere bremselængden og mindske ubehaget for passagerne mest muligt, anbefaler cessna engineering et konstant og maksimalt bremsepedaltryk på våde eller isbelagte landingsbaner. bremseteknikken er beskrevet, sammen med en systembeskrivelse, i model 525a-manualen som følger: ”for optimal bremseeffekt på våd eller sne- eller isbelagt landingsbane og alle ubehandlede overflader skal piloten anvende maksimalt tryk på bremsepedalerne under hele bremsningen. hvis systemet forventer en blokering og letter trykket på bremserne, vil ethvert forsøg fra pilotens side på at modulere bremsningen kunne medføre afbrydelse af bremsetryksignalet og øge bremselængden betydeligt.” tørt føre/normal brug: den samme moduleringsteknik, der anvendes på tørre landingsbaner, kan også give op til flere dumps. der bør på tør landingsbane ikke anvendes mindre end moderat tryk på bremsepedalerne. når piloten har vænnet sig til bremserne, vil han rutinemæssigt kunne bringe flyet til standsning med en jævn og kontrolleret opbremsning og uden antiblokeringsdumps. …” ifølge en rapport af 1. december 2004 fra luftkaptajn palle nørby christensen til ”fligth ops manager/maintenance manager”, har han den 27. september og 1. december 2004 under landinger med et c-525a (oy-uca) oplevet, at ”antiskid” (antiblokeringssystemet) ikke fungerede på våde baner. i begge tilfælde ”gled” flyet af sted, og i det sidste tilfælde skred flyet fra side til side efterhånden som bremserne tog fat og slap. antiskid systemet gav i begge tilfælde en ”elastikfornemmelse”. oy-uca er også omtalt i en ”flight safety report” vedrørende en episode den 20. december 2004 indberettet af fartøjschef harald b. andersen og first officer jan østerbæk fra air alsie. det fremgår heraf, at hjulene i begyndelsen af bremsningen på en våd bane begyndte at skride for derefter at bremse med intervaller på 3-4 sekunder, og at begge havde fornemmelsen af, at de ikke kunne nå at stoppe flyet, da den rigtige bremseeffekt først kom 300 meter før enden af landingsbanen. tom perry, cessna, har i en e-mail af 16. maj 2005 om emnet ”cj2 braking issue” meddelt poul jensen, air alsie, at uoverensstemmelserne med ”flight/ops manuals” vil blive ændret, og at problemet får mere opmærksomhed. tom perry udtrykker håb om, at erfaringerne med cj2+ og 3 vil sætte cessna i stand til at udvikle en tilfredsstillende modifikation til bremserne på cj2. endvidere forsikres poul jensen om, at cessna ikke er tilfreds med den måde, hans bremser fungerer på. - 35 - af en artikel i ”direct approach. technical information & tips for citation customers”, angiveligt fra oktober 2007, fremgår: ”… da cj2-flyet endnu var i sit tidligere designstadie, fik cessna engineering til opgave at skabe et fly, der kunne klare korte landingsbaner. resultatet blev et fly med et bremsesystem, der yder maksimal opbremsning og kun kræver et minimum af længde på landingsbanen. eftersom cj2-bremsesystemet er designet til maksimal performance under maksimal opbremsning, vil piloten nogle gange kunne komme ud for, at et let til moderat tryk på pedalerne gør opbremsningen mindre effektiv. formålet med denne artikel er at redegøre for cj2-systemets egenskaber og den korrekte bremseteknik. bremsning med anti-blokering antiblokeringssystemet er i alle citation-fly designet til først at aktivere, når der konstateres tilstrækkeligt hjulslip. når systemet starter, letter det trykket på bremsen, for at hjulet kan stabilisere sig. denne opstart med tilhørende reduktion af bremsetryk kaldes et indledende ”dump”. varigheden af et dump er i cj2- systemet sat til cirka 5 sekunder, når bremsepedalerne er trykket helt i bund og fastholdes i den position. hvis trykket på bremsepedalerne er mindre end maksimalt, vil det muligvis gøre dumps’ene længere. … maksimal bremseeffekt opnås ved, at piloten trykker bremsepedalerne i bund og holder dem i den position ved 800 psi. dermed kan antiblokeringssystemet modulere det faktiske bremsetryk. resultatet er en hård opbremsning med kort bremselængde efter landing. ifølge afm bør der anvendes maksimal bremsning på våde eller isbelagte landingsbaner. i mange tilfælde vil det på en tør og ren landingsbane ikke være nødvendigt med en hård opbremsning på grund af banens længde. i de tilfælde kan der anvendes let til moderat tryk på bremsepedalerne for at bremse flyet gradvis ned. med let til moderat bremsning er det muligt jævnt og kontrolleret at bringe flyet til standsning på en tør bane uden antiblokeringsdumps, hvis pilotens tryk på bremsepedalerne til stadighed er mindre end blokeringstrykket på dækkene. erfarne piloter har lært at holde trykket under blokeringstrykket og øge trykket gradvis, efterhånden som flyet taber fart og dermed reelt bliver tungere. når du lærer dig teknikken, så husk, at det indledende dump, du mærker, er en direkte følge af, at et hjul begynder at blokere. for at undgå, at antiblokeringsmekanismen sætter ind, skal piloten holde pedaltrykket under blokeringstrykket. pilotens tryk på pedalerne bør øges gradvis, efterhånden som flyet taber fart, for at bremse flyet. det vil kræve et par forsøg, før piloten får følingen med, hvor meget der skal trykkes på dealerne, men når man først mestrer det, er det ikke vanskeligt. - 36 - …” mike fletcher, cessna, har i juli 2008 besvaret en mail fra finn rasmussen, gab robins aviation aps, med, at han ikke kan mindes, at noget cj2-fly har rapporteret om svigtende antiblokeringssystem. mike flestcher henviser til, at der på det tidspunkt, hvor cj2 blev taget i brug, var en del, der ikke kunne lide følelsen af bremserne. der blev skrevet mange artikler med forklaring om forskellen i det nye cj2-bremsesystem, og da der ikke er sket større ændringer i systemet, har cessna ikke modtaget rapporter om problemer med bremsesystemet. forklaringer finn rasmussen har forklaret, at han er uddannet civilingeniør og i mange år har arbejdet i flybranchen. han blev i 1997 direktør i nordic aviation claims, der senere blev datterselskab af nordisk flyforsikring a/s. det skadebehandlende selskab hedder nu gab robins aviation. hans medarbejder john lindholm kontaktede ham den 16. maj 2005 om havariet i bader field. han bad john om at tage derover. john rapporterede blandt andet, at der havde været vand i flyets instrumenter, at vingerne havde svære skader, og at fuselagen havde rynker. det dryppede med magnesium, da flyet blev hævet op af vandet. farvandet havde forbindelse til atlanten, og det var derfor saltvand, flyet havde været ude i. john sendte fotos af skaderne, og de vurderede, at der var tale om en totalskade. de anslog reparationsudgifterne for de dyreste dele baseret på deres erfaring. da flyet kun var 3 år gammelt, måtte de i givet fald anvende nye reservedele. opgaven bestod herefter i at få standset korrosionen, så vraget kunne sælges bedst muligt, og at servicere weibel bedst muligt. john lindholm fik kontakt med anglin aircraft recovery services med henblik på at få skyllet flyet for saltvand. nordisk flyforsikringsgruppe undersøgte markedet for flyvrag, men der var ingen af de kontaktede brokere, der ønskede at byde. anglin tilbød at købe flyet for 200.000 usd og samtidig frafalde et krav på ca. 50.000 usd for arbejdet med at adskille, skylle og opbevare flyet, og dette tilbud blev accepteret. da erstatningen blev udbetalt, havde de modtaget erik tingleff larsens håndskrevne rapport af 15. maj 2005 og hans rapport af 19. maj 2005 til den danske havarikommission samt ntsb’s foreløbige rapport (bilag 53). ifølge erik tingleff larsen skyldtes havariet defekte - 37 - bremser, og der var ikke grundlag for at anfægte erik tingleff larsens oplysninger. nordisk flyforsikringsgruppe modtog den 30. maj 2005 ntsb’s foreløbige rapport med oplysning om, at flyet var landet på en kort landingsbane, at flyet havde vejet 11.000 pund og ikke 10.500 pund som oplyst af erik tingleff larsen, at lufthavnen var lukket for jetfly, og at der i atlantic city international airport havde været en vind på 9 knob fra 280 grader. med en vægt på 11.000 pund havde det lige præcis kunnet lade sig gøre at lande flyet i bader field, hvis det som oplyst af erik tingleff larsen var vindstille. at lufthavnen var lukket for jetfly kunne ikke betragtes som årsag til havariet. han havde læst en kritisk artikel i dagbladet bt, men kunne ikke lade sagen styre af en avis. john lindholm forsøgte uden held at få bekræftet den klare indikation af medvind. men de havde ingen vidner, der kunne bekræfte, at der havde været medvind, og måtte derfor stole på erik tingleff larsens oplysning om, at det havde været vindstille. et forsikringsselskab skal uden forsinkelse udbetale erstatning, når de nødvendige oplysninger foreligger, og de ønskede ikke at ende med at skulle betale morarenter. han oplevede ikke, at weibel pressede på for at få udbetalt erstatningen. forbeholdet om tilbagesøgning blev taget, fordi der ikke forelå endelige oplysninger. den endelige rapport fra ntsb ville indeholde mere substans end den foreløbige rapport, hvori der var forbehold for fejl og mangler. det kunne de imidlertid ikke lade weibel vente på. det er ikke almindeligt at tage et forbehold ved udbetaling af erstatning, og de fik deres advokat til at formulere forbeholdet på engelsk. i maj/juni 2006 hørte de om en video af havariet på internettet. efter at have set videoen fandt de konklusionen på ntsb’s endelige rapport på internettet (bilag i). datoen ”20050526” i internetmappen er sammenfaldende med datoen for den foreløbige rapport og har ikke noget med den endelige rapports udgivelsestidspunkt at gøre. det er en fejl, at der i nordisk flyforsikringsgruppes replik er henvist til bilag i som den foreløbige rapport fra ntsb. de bad en amerikansk advokat om at indhente den officielle rapport og bilagene. der gik lidt tid med det på grund af sommerferien. han kontaktede i juli 2008 mike fletcher, der er cessnas tekniske repræsentant i europa, om de problemer, der var kommet frem om flyets bremser, idet det ville være af generel betydning, hvis der var tale om en produktfejl. fletcher afviste, at der var fejl ved anti-skid systemet, og oplyste, at bremsesystemet var designet på en ny måde, som føltes anderledes for piloterne. dette er den eneste kontakt, nordisk flyforsikringsgruppe har haft med cessna om sagen. - 38 - reassurandørerne er løbende blevet orienteret om sagen, herunder om nordisk flyforsikringsgruppes overvejelser om at anlægge sag om tilbagesøgning. der har ikke været noget krav fra reassurandørerne om at genåbne sagen. john lindholm har forklaret, at han blev uddannet flymekaniker i 1979 og har taget en grunduddannelse vedrørende haveri. han blev ansat som flytaksator i nordisk flyforsikringsgruppe i 1997. erik tingleff larsen ringede den 16. maj 2005 og fortalte, at oy-jet var havareret i atlantic city. hans opgave var at aflaste skadelidte og repræsentere forsikringsselskabet. det var et dyrt fly, og det var påkrævet, at han besigtigede flyet. i atlantic city drøftede han havariet med erik tingleff larsen og jesper toft. erik tingleff larsen fortalte, at han havde haft fokus på at lande ved tærsklen af banen, og at alt forløb planmæssigt indtil 2/3 nede ad banen, hvor bremseeffekten forsvandt. erik tingleff larsen oplyste, at flyets vægt havde været 10.500 pund. da faa havde afsluttet sine undersøgelser, fik han lov til at undersøge flyet og tage billeder. klapperne var skadet, vingerne havde været udsat for et enormt tryk, krængroret var skadet, fuselagen var ”twistet” og halen ”ude af alignment”, næsepartiet var skubbet voldsomt opad og radaren ødelagt, pladerne ved cockpittet var trykket, fanebladene på motorerne var blevet trykket og løftet, og der havde været vand og fremmedlegemer i motoren. der var en tydelig hvid streg, der angav hvor højt, vandet havde stået i cockpittet. der var spor af salt på fanebladene, der indeholder titanium. magnesium dryppede flere steder fra flyet på grund af kontakten med saltvand. al elektronik var begyndt at korrodere. flyhåndbogen lå i flyet og havde været gennemblødt. på højre rat sad en airportplate, som også havde været våd. der var ingen pilottaske i flyet. på baggrund af skadernes omfang, specielt fordi flyet havde ligget i saltvand i et døgn, var det ikke muligt at reparere flyet inden for forsikringssummen. finn rasmussen og han anslog reparationsudgifterne i runde tal. nye motorfaneblade ville for eksempel koste 200.000 usd, og to cockpitmonitorer ville koste 100.000 usd pr. styk. skaderne efter saltvandet ville medføre mange uforudsete udgifter. det var og er hans klare opfattelse, at flyet var totalskadet. han overvejede ikke at få flyet vejet. ingen kender vægten bedre end piloten, og erik tingleff larsens oplysning virkede korrekt. endvidere vidste han, at der var tappet fuel - 39 - fra flyet i otte 200-liters tromler. lufthavnen i bader field pressede meget på, for at de skulle fjerne vraget. han hørte om anglin aircraft recovery services via den lokale brandchef og kontaktede scott anglin. anglin fik opgaven med at fjerne flyet og konservere de dele, der havde værdi. de aftalte, at anglin skulle vente med at sende regningen for dette arbejde, indtil de vidste, hvad der skulle ske med vraget. under indsamling af oplysninger om havariet modtog han erik tingleff larsens rapport af 15. maj 2005 og hans rapport af 19. maj 2005 til den danske havarikommission samt den foreløbige rapport fra ntsb (bilag 53). den foreløbige rapport modtog han ca. 14 dage efter havariet fra paul w. basilotto fra faa. en tekniker fra cessna bistod ntsb ved undersøgelsen. basilotto oplyste, at teknikeren havde afmonteret anti-skid systemet med henblik på nærmere undersøgelse. det var aftalt med basilotto, at han skulle modtage den endelige rapport, men den kom ikke. rapporten i sagens bilag i er et uddrag af den endelige rapport. den modtog han meget senere. erstatningen blev ikke udbetalt specielt hurtigt. der forelå en klar beskrivelse fra erik tingleff larsen, og den forekom tilstrækkelig til bedømmelse af sagen. de tog ved udbetalingen forbehold på grund af forbeholdet for fejl og mangler i den foreløbige rapport fra ntsb. dette var ikke sædvanligt, men der manglede oplysninger og færdiggørelse af undersøgelserne. der var uafklarede forhold vedrørende bremserne og vinden/vindretningen. direktøren i weibel, peder pedersen, rettede en forespørgsel om baggrunden for forbeholdet, og han oplyste, at der var disse uafklarede forhold, og at der kunne gå lang tid, før ntsb´s endelige rapport forelå. han forventede ikke, at den endelige rapport ville indeholde ændringer, for der var ikke noget i den foreløbige rapport, som gav anledning til mistanke om, at noget skulle være galt. han stolede på oplysningerne fra specialisterne i ntsb. en haveriundersøgelse har ikke til formål at afdække forhold vedrørende ansvar eller erstatning. i august-september 2005 blev han kontaktet af erik tingleff larsen, der sagde, at der blev fortalt historier om lignende problemer med bremserne på cessna fly. erik tingleff larsen spurgte, om nordisk flyforsikringsgruppe var interesseret i et søgsmål mod cessna. på dette tidspunkt forelå den endelige rapport fra ntsb ikke. - 40 - han forsøgte at sælge vraget, men der var ingen interesse for flyet, fordi det havde været i saltvand. i december 2005 spurgte han scott anglin, om denne var interesseret i vraget. anglin tilbød 200.000 usd plus afkald på betaling af 40-50.000 usd for håndteringen af vraget. i maj-juni 2006 hørte han rygter om videofilmen af havariet. han så filmen og blev overrasket over den klare modstrid med erik tingleff larsens oplysninger om, at det havde været vindstille, og at landingsbanen havde været tør. han kan ikke sige, om det er vindposen, man kan se på videoen ved tidsangivelse 00:49 og 00:50. han kan dog se de hvide markeringssten, der omkranser vindposen. david scott anglin har forklaret, at hans virksomhed anglin aircraft recovery services bjærger havarerede fly. virksomheden udfører transport, analyse og opbevaring af havarerede fly og køber også havarerede fly med henblik på genopbygning og videresalg som reservedele. han har 32 års erfaring i branchen. han hørte om havariet af oy-jet og rejste til atlantic city. i lufthavnen mødte han john lindholm, og de blev enige om, at han skulle demontere flyet, foretage de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger og fjerne vraget. han skønnede, at flyet kunne bruges til reservedele, hvis det hurtigt blev beskyttet. det var saltvandet, som var problemet. han drøftede også muligheden for at købe vraget med lindholm. i givet fald skulle regningen for hans medvirken trækkes fra prisen. hvis vraget blev solgt til anden side, skulle han have betaling for sit arbejde efter medgået tid og materialer. det endte med, at han købte vraget. det var første gang, han købte et jetfly. flyet havde serienummer 89 og var ved købet registreret som luftfartøj. hans plan var at sælge motorer og andre flydele, men motorerne kunne ikke godkendes af producenten, efter at de havde været i saltvand. motorerne havde derfor kun skrotværdi. senere købte han et andet vrag af samme flytype med serienummer 57, da han så en mulighed for at kombinere de to fly og sælge dem som en samlet pakke. nr. 57 var ikke registreret som fly, da han købte det. en kunde i brasilien købte begge vrag og lejede sig ind hos ham under ombygningen, der varede et par år. der deltog 3-4 brasilianske flymekanikere, der var hyret af køberen. han fulgte med i hvilke dele, der blev brugt til opbygningen af det nye fly, og han bistod køberen med at købe nye reservedele hos cessna og andre. fuselagen fra serienummer 89 – oy-jet – blev repareret og anvendt, og de løse dele blev skrottet. kun fuselagen og - 41 - nogle hale- og højderor fra serienummer 89 blev brugt. resten af det genopbyggede fly stammede fra serienummer 57 eller fra nye reservedele fra producenterne. køberen valgte at fortsætte det genopbyggede fly under serienummer 89, der var det nyeste nummer. de brasilianske mekanikere var ansat af køberen, som sørgede for arbejdstilladelser. en repræsentant for luftfartsmyndighederne førte tilsyn med genopbygningen, og en autoriseret person instruerede. hans virksomhed var registreret som ejer af flyet indtil den 31. december 2007, hvor registreringen af flyet overgik til den brasilianske køber. i august 2007 blev der udstedt luftdygtighedsbevis af luftfartsmyndighederne, faa i usa, til flyet med s/n 89, tidligere oy-jet. anglin aircraft recovery services havde de nødvendige autorisationer og godkendelser fra de amerikanske myndigheder til at udføre genopbygning af flyet. han havde på det tidspunkt modtaget købesummen og havde derefter ingen økonomisk interesse i flyet. det er fast kutyme i branchen, at sælger beholder registreringen, indtil flyet kan registreres i købers land. man måtte afvente godkendelse og betaling af importafgifter i brasilien, før flyet kunne afregistreres i usa og indregistreres i brasilien. han virksomhed var således ikke den reelle ejer, da luftdygtighedsbeviset blev udstedt, men agerede som professionel stråmand, indtil flyet var inspiceret i brasilien og importafgiften betalt. indtil omregistreringen sørgede køberen for at holde flyet forsikret, men hans virksomhedsnavn stod på policen. ved indførslen af flyet til brasilien var hans virksomhed anført som sælger og den brasilianske kunde som køber i ”bill of sale”. den kommercielle aftale mellem køber og sælger var indgået mundtligt, hvilket er kutyme i brasilien. den brasilianske køber ligger inde med dokumenterne vedrørende anvendte dele fra oy-jet. de eneste dokumenter i hans besiddelse er kvitteringer for køb af nye reservedele. der er købt reservedele for ca. 160.000 usd hos cessna. hovedværdierne i det genopbyggede fly hidrører imidlertid fra fly nr. 57, herunder værdien af to motorer, som køberen reparerede for 165.000 usd. hvis oy-jet skulle være genopbygget med nye reservedele, ville udgiften have udgjort et eksorbitant beløb. alene to motorer ville have kostet 1,4 mio. usd, og vingerne ville have kostet 1,5 mio. usd. hertil kommer en masse penge for resten, herunder hydraulik, landingsstel, elektronik, inventar og flykontrol. erik tingleff larsen har forklaret, at han er kandidat i teoretisk fysik fra polyteknisk læreanstalt. han har været forsker på institut for elektrofysik, og er fortsat censor på dtu. - 42 - de sidste 35 år har han haft sin egen virksomhed inden for kommunikation via mikrobølger. han er eneaktionær i weibel scientific a/s, der er ledende i verden inden for avanceret radarteknik og blandt andet har nasa og usa's missilforsvar som kunder. virksomheden har kontrakter i en størrelsesorden af eksempelvis 25 mio. usd. virksomhedens radarudstyr kan måle længder på tusinder af kilometer med 0,5 meters nøjagtighed, ligesom udstyret kan måle ekstreme hastigheder med stor præcision. den radar, som er opstillet i altantic city international airport, og som har leveret radardata i denne sag, er en såkaldt puls-radar (asr), som er yderst begrænset med hensyn til at måle hastigheder. han har brugt målinger fra mindst 1.000 radartimer på at studere radarplottene i sagen. de såkaldt rå radardata (bilag 33) er bare en tekstfil, som man ikke kan være sikker på, idet den ikke er krypteret. man kan ikke være sikker på, hvem der har lavet materialet, og materialet fra de pågældende radardata passer slet ikke med hans flyvning. fx passer ”descent profile” (bilag 19g), som fremkommer ud fra disse data, ikke med hans flyvning. en groundspeed på 128 knob ved landingen passer heller ikke med hans flyvning, og i ntsb’s endelige rapport rodes rundt mellem anvendelsen af groundspeed og airspeed. han har foretaget en udregning af hastigheder og positioner ved landingen, som hænger bedre sammen med radardataene og flyvningen, som han husker den. på grundlag af de foreliggende radardata har han beregnet den gennemsnitlige airspeed til 156 knob og en groundspeed på 122 knob (bilag aa og bilag å). disse resultater kan slet ikke passe med flyvningen, idet der i så fald skulle have været en modvind på 33 knob. han har også lavet et diagram (bilag ccc) over radarplottene baseret på de foreliggende radardata (bilag 33), og diagrammet indeholder visse plots (33-32-31), som slet ikke kan opnås med et fastvinget fly. han har i diagrammet anført røde plots for de tilfælde, hvor der ikke er bekræftelse fra transponderen, og kan som følge af den manglende bekræftelse ikke acceptere disse radardata. den 15. maj 2005 var han på vej til en salgskonference i atlantic city. konferencecentret lå meget tæt på bader field lufthavn, hvorfor han valgte at lande der. han havde i forvejen haft mere end 2.000 flyvetimer i oy-jet og havde fløjet over atlanten ca. 30 gange og fløjet meget rundt i nordamerika til alle typer lufthavne, men det var første gang, han anfløj bader field. jesper toft havde lavet flyveplanen, men det var en ”single pilot” flyvning. han overså, at det af ”platen” foran ham fremgik, at lufthavnen var lukket for jetfly, og det var en klar fejl. han har næppe set faa’s oplysninger på internettet om lufthavnen, selv om dette var hans pligt. hvis han havde set oplysningerne om lufthavnen eller læst oplysningen på ”platen” - 43 - foran sig om forbuddet mod jetfly, var han ikke landet i bader field. der var dog heller ingen, der advarede ham om lukningen, selv om det fremgik af flyets navn, type og hastighed, at det var et jetfly. luftrummet over den amerikanske østkyst er det mest trafikerede luftrum i verden, og man bliver dirigeret op og ned hele tiden, hvilket koster en masse brændstof. flyet blev ikke tanket helt op før turen til bader field, og der var en masse lufthavne i området. han havde ikke fået meteorologiske data, men vejret var super godt med 100 kilometers sigtbarhed. han annullerede ikke på noget tidspunkt ifr-flyvningen og svarede nej, da han over radioen blev spurgt, om han ville ændre flyvningen. bader field er en ukontrolleret lufthavn, men luftrummet ovenover er kontrolleret, hvorfor han ikke måtte forlade frekvens 121,7. unicom frekvensen 123,0 anvendes til alt muligt, selv bestilling af mad. han var på frekvens 121,7 hele tiden. luftrummet er kontrolleret i klasse c og e, hvilket kræver anvendelse af transponder og to-vejs kommunikation. proceduren for ”clear visual approach” blev fulgt, da vejrforholdene tillod dette. han fløj en runde over lufthavnen for at tjekke landingsbanerne og se lufthavnen fra oven. sigtbarheden var super og vinden ”calm”, hvilket han så på vindposen i en afstand af 6-800 fod. vindposen var helt slap. han husker ikke, om han bemærkede det andet fly, der lå til landing på bane 29. der var ingen tegn på regn og ingen dråber på flyets ”windshield”. han valgte at lande på bane 11, da højhuse hindrede landing i modsat retning. på grund af banens korte længde stod ”papi-lysene” kun 400 fod inde på banen. han sigtede efter disse, som han tydeligt kunne se sammen med landingsbanen. han landede ikke midt på banen, men fik sat flyet ned i fuld landingsposition et sted mellem banens begyndelse og ”papi-lysene”. han havde lov til at bruge hele landingsbanen, da det ikke var en kommerciel flyvning. i begyndelsen var der bremsevirkning, men 2/3 nede ad banen svigtede bremserne. han havde aldrig før oplevet problemer med bremserne på et cessna fly, som han har stor erfaring med. han pumpede ikke bremserne, men stod hårdt på dem. det var meget ubehageligt, og han fik sagt noget til jesper om, at den var gal. det gik lynhurtigt, og han nåede ikke at aktivere nødbremsen. flyet fortsatte ud over banens afslutning hen over noget ujævnt terræn og ud i vandet. flyets næse røg ned i vandet og ramte måske en sandbanke. der sivede vand ind i kabinen. han er sikker på, at han slukkede motorerne, idet han på vej ud af flyet vendte sig om og hev begge håndtag helt tilbage. det må skyldes kortslutning, at motorerne herefter gik i gang igen. - 44 - med sig ud af flyet havde han kun en fototaske med penge. han fik ikke logbog eller andet med sig. de blev alle fire kørt til et hospital, men ingen af dem var kommet noget til. seks timer senere kom en repræsentant fra faa og talte med ham. først da gik det op for ham, at bader field var lukket for jetfly. han blev forment adgang til flyet, indtil faa havde afsluttet deres undersøgelser. han var i lufthavnen dagen efter og skrev sin håndskrevne rapport. han mødte john lindholm i atlantic city international airport og fortalte, at havariet skyldtes et bremsesvigt. de drøftede ikke erstatning, og han var overrasket over, at der var kaskodækning ved totalskade. han havde intet med anglin aircraft recovery services at gøre, men nordisk flyforsikringsgruppe henvendte sig på et tidspunkt for at få nogle ekstra sæder, som han havde taget ud af flyet inden turen. det er korrekt, at han havde beregnet landingsdistancen til 700 meter svarende til 2.297 fod, og at han havde kalkuleret med at benytte hele banen. landingsdistancerne i tabellen (bilag 19l) passer med en kommerciel flyvning, og man kan trække 1.000 fod fra ved en privat flyvning. efter hans erfaring skulle han bruge 600 meter til at lande oy-jet. palle nørby christensen har forklaret, at han er pilot og har fløjet 25.000 timer, heraf 10.000 timer som kaptajn og 9.000 timer på jetfly. han har fløjet 2.000 timer i cessna cj2 fly. han er også flyinstruktør og eksaminator. den 1. december 2004 skrev han en rapport til sin arbejdsgiver om en hændelse, hvor han ved landing havde haft problemer med at bremse en cessna model 525a. hans rapport blev også indgivet til statens luftfartsvæsen. han udarbejdede en formular til brug for piloternes rapportering af bremseproblemer på fly med denne type bremser for at få klarhed over, under hvilke omstændigheder fejlen opstod. piloterne er dog holdt op med at udfylde formularen, da der alligevel ikke gøres noget ved sagen. under en salgsdemonstration for en islandsk kunde kunne han ikke standse på 1.100 meter, selv om det skal kunne lade sig gøre. fejlen har optrådt i ca. 5 % af hans 1.500 landinger med sådanne fly. fejlen er periodisk og uforudsigelig. bremserne er forskellige på de gamle og de nye modeller af flyet. efter bremsesvigt kommer trykket tilbage igen, men det sker i stød og på skift mellem hjulene, så flyet slingrer. på våde baner kan problemet optræde under hele standsningen. cessna er informeret om problemet, men er ikke fremkommet med nogen ”advisory note”. problemet tages nok ikke så alvorligt, som hvis det havde drejet sig om et større fly. - 45 - jan østerbæk har forklaret, at han er erhvervspilot hos air alsie. han har fløjet cessna fly i 1.200 timer, heraf 500 timer i model 525a. han har foretaget 300 landinger med sådanne fly og har oplevet, at bremserne ikke virkede. under en landing i göteborg tog bremserne ved som de skulle, derefter slap de, tog ved igen, slap igen og så videre med det resultat, at flyet brugte meget mere landingsbane end normalt. han har ikke selv indrapporteret bremseproblemer. han deltog den 20. december 2004 i en flyvning, som førte til en flight safety rapport om bremserne. han er ikke bekendt med den videre behandling af den sag, men han ved, at cessnas reaktion på bremseproblemerne var, at man bare skal følge manualen. personligt har han ikke tillid til bremserne på disse fly. han vil ikke lande dem på en kort bane og slet ikke på en våd bane. niels lindgreen har forklaret, at han er pilot hos air alsie og har 4.300 flyvetimer, heraf 4.000 timer i jetfly. han har fløjet cessna 525a i 400-500 timer og har oplevet problemer med bremserne ved, at anti-skid systemet slog fra og til med 1-2 sekunders mellemrum, når banen var våd. på tør bane har han aldrig haft bremseproblemer. en anden pilot, harald b. andersen, har oplevet tilsvarende problemer. ved beregning af landingsdistance under kommerciel flyvning ganger man landingsdistancen i tabellen 1,67. bilag 19l er et eksempel på en sådan tabel. han har ikke tillid til bremsesystemet på cessna 525a og planlægger altid ekstra landingsdistance i forhold til tabellen, ligesom han så vidt muligt undgår at lande sådanne fly på våde baner. jesper toft har forklaret, at han er uddannet som elektronikmekaniker og senere også som pilot. i dag har han certifikat til at flyve cessna 525a, men det havde han ikke i 2005. erik tingleff larsen bad ham om at lave flyveplanen vedrørende turen fra burlington til bader field. han indhentede de nødvendige informationer telefonisk, udarbejdede planen i et computerprogram og sendte den. herefter modtog han informationer om flyvehøjde og vejret på destinationen. han var ikke på internettet for at se faa’s oplysninger om bader field. under flyvningen bistod han med radiokontakten og med at holde udkik. han havde en ”anflyvningsplate” vedrørende atlantic city international airport siddende på sit rat i højre side med henblik på at sætte frekvenserne til denne lufthavn. efter havariet udfyldtehan rapporten af 19. maj 2005 til den danske havarikommission. det skete efter samråd med erik tingleff larsen, der underskrev rapporten. det fremgår af rapporten, at de landede på bane 11, og at landingsdistancen var på 700 meter svarende til 2.297 fod. denne beregning var ikke - 46 - foretaget før flyvningen, men han talte med erik tingleff larsen om den, da han udfyldte rapporten. den radiokommunikation, som er gengivet i bilagene fra ntsb, er standardfraser, som han ikke konkret kan erindre. de cirklede over bader field og så lufthavnen inden landingen. han kan ikke huske, hvilken højde det foregik i, men tallene fra ntsb om flyets højde forekommer meget lave. på et tidspunkt modtog de over radioen besked om, at der var anden trafik i luftrummet, og de holdt udkig efter andre fly. han husker, at et andet fly var ved at lande, da de nærmede sig bader field, men han så ikke dette fly. eli wallin og hans birkholm har sammen vedstået skønserklæringen og forklaret, at flyvningen var en ifr flyvning, og at der var sendt en ifr flyveplan. ved anflyvningen af bader field blev der givet clearing til at lande efter ”visual approach” procedure. under en ifr flyvning separerer atc flyet fra anden trafik. ved flyvning efter ”visual approach” overgår ansvaret til piloten alene, og piloten får ikke længere vejledning. deres udtalelse om, at krydsningen af landingsbanen i 100-300 fods højde udgjorde en overvejende stor risiko for kollision, er udtryk for en teoretisk vurdering uden hensyn til oplysningerne om, at der var et andet cessna fly i luftrummet. det afhænger af de konkrete forhold i luftrummet, hvilke flyvehøjder atc giver besked om. det kan være normalt at få anvist varierende højder. ifølge faas rapport lettede oy-jet fra burlington kl. 14.35. på baggrund af flyets specifikationer har de beregnet flyvetiden til knap 1 time, men grund af anden trafik kan det godt have været 1 time og 13 minutter. at frekvens 121.7 i bader field er til ”clearance delivery” betyder, at den bruges til at anmode atc om clearance til at flyve i den retning, som fremgår af den indsendte ruteplan. funktionen anvendes i store lufthavne i forbindelse med udflyvning og vil normalt ikke findes i en ukontrolleret lufthavn som bader field. frekvens 121.7 går til den internationale lufthavn i atlantic city, men er nævnt for bader field, fordi de to lufthavne ligger så tæt på hinanden, at flyene hurtigt kommer ind i hinandens luftrum. ved planlægning af en flyvning skal piloten undersøge vejr- og vindforhold på destinationen. det er ganske grundlæggende at tjekke vindforholdene, før man letter, og under længere flyvninger også før man lander. under marginale forhold øges kravet om at kontrollere de aktuelle vindforhold, da vinden er af større betydning på en marginal kort bane end på en lang bane. det kan godt lade sig gøre at lande i medvind på en lang bane, men der skal laves en - 47 - beregning, da medvind forøger landingslængden væsentligt. i en ukontrolleret lufthavn får piloten ikke automatisk oplysning om vindforholdene og skal derfor altid observere vindposen. en overflyvning skal foretages i 1.500 fods højde før anflyvning til landing. efter datamaterialet foregik overflyvningen med en del variation af hastighed og højde. overflyvning med en stor hastighedsvariation giver ikke lige så god mulighed for at kontrollere området som med en jævn hastighed. det er meget vigtigt at flyve ind over pladsen for at se signalgården og vindposen, hvilket er vanskeligt, hvis man som i dette tilfælde cirkler nord for lufthavnen. overflyvningen var usædvanlig eller alternativ, men det siger ikke noget om, hvorvidt der var tale om en erfaren pilot, og det har ikke nødvendigvis haft indflydelse på havariet. det afgørende ved overflyvningen er, at piloten kan se vindposen. ved opkald til unicom på frekvens 123.0 ville det have været oplyst, hvilken bane, som aktuelt var ”bane i brug” på bader field, og direktiver vedrørende landingsrunden ville være oplyst. oplysninger herom fremgår også af signalgården i bader field, som ifølge en udateret ”google map” viser, at landingsrunden skal ske til venstre ved landing på bane 11. piloten skal selvfølgelig ved planlægningen af flyvningen have beregnet, om flyet kan landes i den ønskede lufthavn, og han skal i den forbindelse kontrollere vægt, temperatur og vind og slå efter i en tabel, hvor meget landingsbane, der kræves. piloten skal ikke lave yderligere beregninger. piloten kan alene bruge de af luftfartsmyndighederne certificerede data. der findes ikke noget, som berettiger piloten til at lave en anden beregning eller foretage fradrag. det hører med ved planlægningen af en flyvning at beregne distance, brændstof og landingsdistance. når det drejer sig om en marginal kort bane, skal piloten være særlig opmærksom på at kontrollere flyets specifikationer i forhold til den fysiske distance, som er til rådighed. de har beregnet landingsdistancen for oy-jet under forskellige vægt- og vindforhold på bane 11 i bader field. med en vægt på 10.500 pund og vindstille ville der være 28 meter tilbage af banen og således stor risiko for haveri. oy-jet var certificeret til en landing på højst 3 graders indflyvningsvinkel. bane 29 kræver en indflyvningsvinkel på 5 grader og var derfor udelukket. indflyvning med 5 grader kræver særskilt certificering af fly og besætning. bane 4 var lukket på ubestemt tid ifølg faas information om lufthavnen. oy-jet er certificeret til at lande 950 fod inde på banen, hvis det passerer tærsklen af banen i en højde under 50 fod og med hastigheden lig vref. alle landinger skal foretages i vinduet på 0-50 fod. den konkrete højde afhænger af piloten, idet - 48 - man ikke kan ramme en præcis højde over tærsklen hver gang – derfor 50 fod i certificeringen. hvis flyet sættes kort efter tærsklen, vil der være mere landingsbane til rådighed for ground roll. ntsb forudsætter, at flyet blev sat 800-1000 fod efter tærsklen, men ifølge deres vurdering af videoen er flyet muligvis sat kortere inde på banen. det er ikke i sig selv en hindring for at lande i bader field, at oy-jet er et jetfly. restriktionen i lufthavnen vedrørende kategori b, c og d tyder på, at fly med høje hastigheder er udelukkede, hvilket sandsynligvis hænger sammen med landingsbanernes længder. skønsmændene kan ikke svare på, om restriktionen vedrørende jetfly skyldes miljøforhold. det er ikke muligt at bedømme oy-jets landingshastighed ud fra videoen. det sidste radarplot er det nærmeste, som kan bruges til at vurdere hastigheden. på videoen ser det ud til, at flyet har en konstant nedstigningsrate, og at næsen ”bowser”. det tyder på en hård landing, som typisk forekommer ved større hastigheder. det er usandsynligt, at landingen skete med 85 knob, da det er tæt på ”stall” hastighed. hvis det lægges til grund, at bremsekraften forsvandt 2/3 nede af banen, ville piloten ikke kunne nå at aktivere nødbremsen, hvilket i øvrigt ikke ville ændre opbremsningen. bremsesporene tyder på, at der har været bremsevirkning på det sidste stykke af banen, men en for stor bremsevirkning kan føre til blokering af bremserne de har ikke fundet anledning til at tvivle på ntsb’s radardata og har i det hele lagt til grund, at disse data er korrekte. en distance på 1,24 sømil kan ikke tilbagelægges på 10 sekunder, men det er ikke givet, at ntsb’s rapport skal forstås sådan. der kan være tale om en slåfejl, hvor der skulle stå 32 sekunder, hvilket stemmer med radarplottene. det kan godt passe, at højden faldt fra 200 til ”0” fod, og at hastigheden faldt fra 155 til 140 fod på 10 sekunder. et fastvingeluftfarttøj kan ikke foretage en manøvre som vist mellem radarplot 33 og 31 i det af erik tingleff larsen udarbejdede diagram, som ikke stemmer med plottene i ntsb’s tegning. med hensyn til erik tingleff larsens egne udregninger af oy-jets hastighed mv., er det usandsynligt at flyve videre i 21 sekunder efter at være kommet ned i 79 fods højde, og det kan heller ikke passe, at flyet steg 144 fod under landingen. tallene for velocity (højdeændring) viser et kontinuerligt fald hen mod landingen, hvilket hænger godt sammen tidsangivelserne i radarplottene i ntsbs oversigt. man kan ikke tage gennemsnittet af - 49 - velocity med henblik på at finde ud af, om flyet samlet er steget eller faldet i højde. velocity udtrykker et gennemsnit over nogle sekunder. tallet stammer fra flyets transponder, men de ved ikke, om det er et beregnet tal. flyets højdemåler giver piloten oplysning om den aktuelle højde. ”vertical speed” er ikke et styreinstrument. radardataene for overflyvningscirklen viser nedgang og stigning undervejs. ”reported alt feet” viser et fald på 100 fod de sidste 2 minutter. det kan ikke ses, om det sidste ”radarreturn” er ved banens tærskel eller ved ”touch down”, men der ses at være overensstemmelse mellem radardataene, det sidste radarreturn og landingen inden for radarens certificering. højden angives i intervaller på 100 fod, hvorfor 79 fod kan være 0. de er på nogle punkter kommet frem til andre resultater end ntsb. det er svært at have en mening om, hvorvidt banen var tør, men vinduesviskerne kører på de to politibiler, og der er vand på ruden og en visker i brug på kamerabilen. der var således med stor sandsynlighed fugt på landingsbanen, hvilket er i strid med ntsbs oplysning. det kan ikke ses på videoen ud for tidsangivelse 00.49 og 00:50, hvilken retning vindposen viser, men efter deres vurdering viser den efterfølgende sekvens, at vindposen peger ned ad landingsbanen. videoen fremstår som optaget non stop, men det må have taget nogle minutter at nå frem til sivene ved bugten og vraget i vandet. dette er ikke noget, de har regnet på. bjarne frølund petersen har vedstået skønserklæringen og forklaret, at der ikke er noget mystisk ved de anvendte radardata. det ser sædvanligt ud, men han kender ikke det amerikanske format. oy-jet havde afleveret en flyveplan med kaldesignal oy-jet og fik tildelt kode 2066 af flyveledelsen i atlantic city, og kode 2066 er anført for alle de anvendte radardata. det er derfor utænkeligt, at der er anvendt radardata fra andre fly end oy-jet. radardata kan alene sige noget om groundspeed. oplysning om airspeed kommer fra flyet. flyvelederne fæster lid til radarens oplysning om groundspeed, og systemet er testet af faa. oplysningerne bruges af en computer til at regne ud, om flyene er for tæt på hinanden. vidnet har ved at anvende de sidste 6 radarmålinger udregnet flyets hastighed, jf. svaret på spørgsmål 6. speed knots udtrykker et gennemsnit at de 2-3 seneste målinger. hvis et fly pludselig accelererer eller decelererer, bliver målingen usikker. derfor har han foretaget en udregning på baggrund af de sidste 6 opdateringer målt på vinkel i stedet for display. resultatet er dog ikke langt fra det andet. ”reportet alt feet” er mest retvisende for flyets - 50 - højde, da det er korrigeret for lufttrykket ved radarens placering. højden angives i trin på 100 fod, hvorfor der kan være en forskel på plus/minus 50 fod. han har kontrolleret indtegningen af radarplots på kortene fra ntsb. de røde prikker passer med de positioner, som radaren har registreret. normalt indsættes prikkerne af et computerprogram, men det kan også gøres manuelt. oplysningen om afstanden på 3 mil er indsat af ntsb. i bilag æ, som erik tingleff larsen har lavet, er punkterne flyttet, og det kan man ikke bare gøre, for så passer afstanden ikke længere. kortet fra ntsb ser korrekt ud, og det har han efterprøvet ved at lægge målingerne ind i sit program. dataene i bilag 32 kommer fra radaren, men han kan ikke udpege identifikationskoden, når han ikke kender formatet. han går dog ud fra, at både højder og hastighed er beregnet korrekt ud fra radardata. han har ikke tidligere arbejdet med en asr9-radar, som der i dette tilfælde er tale om. nogle af dataene stammer dog fra en sekundær ase radar. han har ikke erfaring med en mode s transponder, som endnu ikke anvendes i danmark, men i datagrundlagt findes alene data fra mode a og l. der er ingen beviser for, om det var mode s eller en klassisk mode, der var i drift under den pågældende flyvning i atlantic city. udeladelsen af ”oy-jet” i dataudskriften kan teoretisk godt hænge sammen med, at der anvendtes mode s, men han kan ikke se mode s signaler i radardataene. ”heading”, hastighed og ”indicated speed” kan ikke læses direkte af radardataene.” heading” er udtryk for flyets retning og baserer sig på forskellen mellem to radarplots. ”heading” kan ikke beregnes efter asra alene. trackcomputeren foretager beregningen, der også kan laves af en mode s transponder. dataene i bilag å og i underbilaget til bilag ccc er track data. tracks er en sammenholden af informationer, som udtrykker flyets tilstand. ”speed knots” udtrykker groundspeed på baggrung af x-y komponenter. forskellene mellem beregning af oy-jets hastighed efter henholdsvis ”display x/y” og ”speed knots” skyldes, at speed knots er opgjort ”her og nu”, mens display xy er udtryk for et gennemsnit af historiske data. hvis flyet ligger i et drej, vil radaren have svært ved at oversætte punkterne til den korrekte hastighed udtrykt som speed knots. radardata er hver for sig usikre, når flyet er i drej som for eksempel mellem radarplot 9-15. erik tingleff larsens indtegning af radarplot 33-31 svarer ikke til en kontroltegning, som han selv har udarbejdet ved at lade et computerprogram omregne radardataene til koordinater. der er tale om det - 51 - program, som bruges af luftfartsmyndighederne til at dokumentere, hvor et fly har befundet sig i sager om for eksempel støjgener. han udarbejdede tegningen til sit eget brug for at se, hvordan flyet bevægede sig i overflyvningscirklen. der er ikke angivet radarplots i selve cirklen, da de står oven i hinanden. procedure nordisk flyforsikringsgruppe har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf fremgår: ”… 2. de faktiske omstændigheder i sagen … 2.8 sagsøgers skadebehandling … det var på baggrund af besigtigelsen, og de undersøgelser der blev udført i forbindelse hermed, john lindholms sagkyndige vurdering, at reparationsudgifterne (med tillæg af værdien af vraget) klart ville overstige værdien af flyet umiddelbart inden skaden. det bemærkes i den forbindelse, at sagsøger har skønnet reparationsudgifterne til at ville udgøre samlet usd 5.800.000, hvilket beløb fremkommer som følger: 2 nye motorer: komplet vingesæt: 3 landingsgear med tilhørende hydrauliske komponenter: usd 250.000 flyelektronik: interiør: arbejdstimer: (4000 timer á usd 100) usd 400.000 diverse: i alt: på denne baggrund er det åbenbart, at omkostningerne til reparation og bjærgning med tillæg af flyets restværdi oversteg værdien af flyet umiddelbart inden skaden. det blev derfor vurderet, at oy-jet var et konstruktivt totaltab som følge af de direkte skader flyets struktur var blevet påført ved selve havariet, og fordi flyet havde ligget i saltvand, hvilket havde ført til meget omfattende skader på de elektriske systemer, ror m.v. sagsøger opgjorde derfor skaden som totaltab,… forbeholdet i releasen, som specifikt blev drøftet med peder a. pedersen inden underskrift, blev indsat af sagsøger fordi omstændighederne omkring havariet - 52 - ikke var endeligt belyst på udbetalingstidspunktet. sagsøger havde - udover oplysningerne fra sagsøgte - kun kendskab til en meget foreløbig havarirapport fra ntsb (bilag 53, ekstrakt i side 438), hvori der var taget forbehold for ændringer og fejl. det er i denne rapport bl.a. anført, at der i atlantic city international airport 9 miles nordvest for bader field på havaritidspunktet var målt en vind på 9 knob, som kom fra 280 grader. sagsøger kunne ikke forud for udbetalingstidspunktet få verificeret, om vinden i bader field havde haft samme retning og hastighed (medvind på bane 11). det bemærkes, at sagsøger ikke forud for udbetalingstidspunktet modtog kopi af den langt mere detaljerede foreløbige rapport fra ntsb, som sagsøgte har fremlagt som sagens bilag i… 2.9 fremkomsten af nye oplysninger på et tidspunkt i maj / juni 2006 blev sagsøger gjort opmærksom på, at der på internettet på adressen www.glumbert.com/media/planechrash fandtes en privat videooptagelse af oy-jets landing og efterfølgende havari. videooptagelsen er fremlagt som sagens bilag 18… videooptagelsen viser, at oy-jet havde touchdown et stykke inde på banens længde og ikke i begyndelsen af banen. endvidere viser videooptagelsen, at landingsbanen på landingstidspunktet var våd, ligesom det fremgår at vindposen på bader field lufthavn på landingstidspunktet var fyldt i medvind på 10-15 knob1 til bane 11, jf. vidneudtalelser herom på båndet, hvilke forhold er i strid med det af erik tingleff larsens oplyste i forbindelse skadens anmeldelse til sagsøger. videooptagelsen foranledigede sagsøger til at eftersøge yderligere oplysninger om omstændighederne i forbindelse med havariet, og med bistand fra en amerikansk advokat fik sagsøger i november 2006 adgang til en kopi af ntsb's endelige "factual report" (med tilhørende bilag) over havariet (sagens bilag 19a - 19m…). det fremgår af rapporten og dens bilag, at der på den airport plate, som var monteret oy-jets rat ved landingen omkring bader field lufthavn var anført "airport is closed to jet air traffic", at erik tingleff larsen på trods heraf angiveligt først blev opmærksom på dette forhold 5 timer efter havariet, at oy-jet ikke havde lavet en cirkel over lufthavnen, men før lufthavnen og i 800 fods højde - altså ikke i 1500 fods højde og over selve lufthavnen, som er den sædvanlige procedure der skal følges, at oy-jet forud for landingen i 100 fods højde2 med en fart større end 180 knob3 var fløjet vinkelret over landingsbane 11, og dermed må have set den fyldte vindpose, 1 5,14 - 7,71 meter i sekundet (1 knob = 0,514 meter i sekundet). 2 30,48 meter. 3 333,36 km. i timen (1 knob = 1,852 km, i timen). - 53 - at oy-jet efter at være gået op i 3004 fods højde var påbegyndt et højredrej tilbage mod landingsbane 11 i 2005 fods højde, i hvilket drej flyets fart var ca. 1806 knob, at oy-jet's fart (ground speed) var 1337 knob på landingstidspunktet (det vil sige ved passage af banetærsklen, vref), at der på landingstidspunktet havde været en medvind på 10-15 knob8, at temperaturen havde været 23 grader celsius, at det for den pågældende flytypes gældende "landing distance chart" fremgår, at den pågældende flytype med en vægt på 11.400 lbs ved en temperatur på 25 grader celsius kræver en landingsbane på 3.030 fod9 i vindstille vejr, medens kravet er 3.600 fod10 med 10 knobs medvind, at oy-jets touchdown var 800-1.000 fod11 inde på bane 11, der ikke kunne konstateres nogen uregelmæssigheder ved oy-jets bremse system under faa's kontrol af systemet efter havariet, at piloten ifølge ntsb burde have kontaktet kontrolenheden i bader field lufthavn i en afstand af 4 nautiske mil12 til lufthavnen, og at kontrolenheden i bader field lufthavn ikke modtog noget opkald fra oy- jet før landingen. … 2.10 erstatningsopgørelsen 2.10.1 udgifter sagsøger har - udover totaltabserstatningen på usd 5 mio. - erstattet følgende udgifter under forsikringen: 2.10.1.1 bjærgningsomkostninger (usd 44.846,53) udgifterne til bjærgning af vraget af oy-jet udgjorde usd 44.846,53 (se bilag 11,…). 2.10.1.2 omsætningstab lidt af en lokal flyskole (usd 2.285,66) havariet førte til, at bader field lufthavn blev lukket i 3 dage, hvilket påførte en lokal flyskole et omsætningstab på usd 2.285,66 (bilag 13,…). 2.10.1.3 tømning af brændstof (usd 8.721,24) i forbindelse med bjærgningen skulle oy-jet tømmes for brændstof. omkostningerne herti

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.