(1)for civil aircraft for which an approved airplane or rotorcraft flight manual con- taining takeoff and landing distance data is required, the takeoff and landing distance data contained therein…” højesterets begrundelse og resultat sagens hovedspørgsmål den
- maj 2005 havarerede flyet oy-jet tilhørende weibel scientific i forbindelse med en landing på flyvepladsen bader field i atlantic city, usa. der var tale om en totalskade, idet flyet kørte af landingsbanen og endte i saltvand. nordisk flyforsikringsgruppe udbetalte for- sikringssummen på 5 mio. usd til weibel scientific, dog under forbehold om at kræve tilba- gebetaling, hvis efterfølgende oplysninger måtte vise, at havariet skyldtes grov uagtsomhed. efter at have set en privat videooptagelse af landingen og foretaget yderligere undersøgelser gjorde nordisk flyforsikringsgruppe et tilbagebetalingskrav gældende, idet man nu var af den opfattelse, at årsagen til havariet var pilotfejl, som havde karakter af grov uagtsomhed. flyets pilot var erik tingleff larsen, som ejer weibel scientific. sagens hovedspørgsmål er, om tilbagebetalingskravet er berettiget. fire dommere – lene pagter kristensen, vibeke rønne, oliver talevski og lars apostoli – udtaler: - 32 - uagtsomhedsbedømmelsen det fremgår af punkt 3.3.2 i de dagældende bestemmelser om lufttrafikregler (bekendtgørelse nr. 9774 af
- november 2003), at luftfartøjschefen har pligt til at gøre sig bekendt med alle tilgængelige oplysninger, der er af betydning for den pågældende flyvning. luftfartøjschefen skal i den forbindelse bl.a. foretage en omhyggelig gennemgang af tilgængelige, aktuelle vejrmeldinger. det fremgår af punkt 4.4 i de dagældende bestemmelser om luftdygtighedsbe- vis og flyvetilladelse samt luftdygtighedskrav (bekendtgørelse nr. 17054 af
- februar 1993), at luftfartøjschefen er ansvarlig for, at flyet opereres inden for de begrænsninger, der fremgår af bl.a. flyvehåndbogen. de amerikanske forskrifter om flyvning svarer hertil. skønsmændene eli wallin og hans birkholm har i besvarelsen af spørgsmål 1 oplyst, at an- flyvning af en fremmed, ukontrolleret flyveplads kræver en meget nøje planlægning for at gøre sig bekendt med lokale forhold og begrænsninger. i deres forklaring for landsretten har de endvidere udtalt bl.a., at piloten ved planlægning af en flyvning skal undersøge vejr- og vindforhold på destinationen, og at det er ganske grundlæggende at tjekke vindforholdene, før man letter. yderligere har de forklaret, at kontrol af de aktuelle vindforhold har større betyd- ning, når banen er kort, og at der skal udføres en beregning ved landing i medvind. de har også udtalt, at det er en selvfølge, at piloten ved planlægningen skal have udført en beregning for at sikre sig, at flyet kan landes i den ønskede lufthavn. i beregningen indgår bl.a. flyets vægt samt temperatur og vind. ifølge forklaringen kan piloten alene bruge de af luftfartsmyn- dighederne certificerede data, og der findes ikke noget, som berettiger piloten til en anden beregning eller til i øvrigt at foretage fradrag ved beregningen af den nødvendige landingsdi- stance. for højesteret har erik tingleff larsen og jesper toft forklaret bl.a., at jesper toft udarbej- dede en driftsplan for flyvningen, inden flyet lettede, og at de i den forbindelse udførte de fornødne beregninger og slog landingsdistancen op i en tabel. resultatet af beregningen og opslaget var, at den nødvendige landingsdistance var 700 meter. vi finder, at disse forklarin- ger er i strid med jesper tofts forklaring for landsretten, hvorefter beregningen af landingsdi- stancen på 700 meter ikke blev foretaget før flyvningen og landingen i bader field, men efter havariet, da han talte med erik tingleff larsen i forbindelse med udfyldelse af skadesrappor- ten. efter vores opfattelse stemmer forklaringerne heller ikke med erik tingleff larsens for- klaring for landsretten, idet erik tingleff larsen oplyste, at han ikke inden flyvningen havde - 33 - fået meteorologiske data, men at ”vejret var super godt med 100 km. sigtbarhed”. meteorolo- giske data indgår som nævnt i beregningen af den nødvendige landingsdistance. herefter finder vi, at det også efter bevisførelsen for højesteret må lægges til grund, at erik tingleff larsen – hverken før flyvningen eller inden landingen – foretog en konkret bereg- ning af landingsdistancen under hensyn til flyets forventede landingsvægt og aktuelle oplys- ninger om vind- og vejrforholdene til brug for vurderingen af, om landingsbanen var tilstræk- keligt lang. på trods af disse forhold besluttede erik tingleff larsen sig for at lande på den korte, uovervågede bane, som han ikke kendte i forvejen. under disse omstændigheder og henset til de foran anførte offentlige forskrifter og skøns- mændene eli wallin og hans birkholms erklæring og forklaringer for landsretten finder vi, at erik tingleff larsen forsømte sine pligter som fartøjschef, og at denne forsømmelse indebar en indlysende fare for et totalhavari. erik tingleff larsen har allerede derfor udvist grov uagt- somhed ved at lande på flyvepladsen bader field. årsagsforbindelse weibel scientific har anført, at totalhavariet skyldes, at flyets bremser svigtede, og har bl.a. henvist til, at det af skønsmanden eli wallins supplerende erklæring og forklaring for høje- steret fremgår, at landingsbanen på flyvepladsen bader field under visse forudsætninger om bl.a. flyets vægt, hastighed og ”touch down” ville være tilstrækkeligt lang. efter vores opfat- telse er disse forudsætninger forbundet med en sådan usikkerhed, at det ikke herved er godt- gjort, at bremserne svigtede. bevisførelsen i øvrigt giver heller ikke grundlag for at anse dette for godtgjort. vi finder det herefter godtgjort, at totalhavariet skyldes den ovenfor nævnte groft uagtsomme pilotfejl. fortabelse af retten til tilbagebetaling udbetalingen af forsikringssummen i 2005 skete under et forbehold om tilbagebetaling, som weibel scientific accepterede. i forbeholdet var det udtrykkeligt anført, at udbetalingen af erstatning skete på grundlag af de oplysninger, som erik tingleff larsen havde givet. på den baggrund og af de af landsretten anførte grunde finder vi, at tilbagebetalingskravet er fremsat i - 34 - overensstemmelse med de aftalte betingelser, og at nordisk flyforsikringsgruppe ikke har fortabt retten til at gøre kravet gældende. procesrente hverken sagens forløb eller omstændigheder giver grundlag for at fravige udgangspunktet efter renteloven om, at der skal betales sædvanlig procesrente af tilbagebetalingskravet fra den dag, hvor sagen blev anlagt, jf. lovens § 5, stk. 1, jf. § 3, stk.
- der foreligger således ikke sådanne særlige forhold, at renten skal betales med en lavere sats, jf. § 5, stk. 4, eller fra et senere tidspunkt, jf. § 3, stk.
- flertallets konklusion vi stemmer herefter for stadfæstelse af landsrettens dom med den præcisering, at beløbene skal betales til nordisk flyforsikringsgruppe. dommer michael rekling udtaler: jeg er enig med flertallet i, at det hører til en pilots grundlæggende pligter ved planlægningen af flyvningen at have beregnet, om flyet kan lande i den ønskede lufthavn. som forklaret af skønsmændene eli wallin og hans birkholm for landsretten bør piloten i den forbindelse be- regne, hvor lang en landingsbane der kræves. uanset jesper tofts forklaring for landsretten om, at ”denne beregning var ikke foretaget før flyvningen, men han talte med erik tingleff larsen om den, da han udfyldte rapporten”, fin- der jeg imidlertid, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte erik tingleff larsen og jesper tofts detaljerede og samstemmende forklaring for højesteret om, at der før flyvningen til ba- der field flyveplads bl.a. blev udarbejdet en driftsplan, der bl.a. indeholdt en beregning af, hvor lang en landingsbane der var brug for. de har endvidere for højesteret forklaret, at de igen kontrollerede den nødvendige landingsdistance kort før landingen i bader field, hvilket jeg ligeledes lægger til grund. med hensyn til flertallets henvisning til erik tingleff larsens udsagn for landsretten om, at han ikke havde fået meteorologiske data, bemærker jeg, at det fremgår af jesper tofts forklaring for landsretten, at han forud for afgangen fra burlington bl.a. modtog informationer om vejret på destinationen. for højesteret har jesper toft forkla- ret, at da de planlagde flyvningen til flyvepladsen bader field, kendte de ikke vejret på dette - 35 - sted, men de havde oplysninger om vejret i atlantic city international airport. på denne bag- grund opfatter jeg erik tingleff larsens udsagn som sigtende til, at han ikke havde modtaget meteorologiske data for flyvepladsen bader field, hvilket heller ikke var muligt, da bader field ikke var en kontrolleret lufthavn. udsagnet udelukker således efter min opfattelse ikke rigtigheden af forklaringerne om, at der før flyvningen til bader field flyveplads bl.a. blev udarbejdet en driftsplan baseret på de meteorologiske data, det var muligt at få, nemlig oplys- ningerne om vejret i atlantic city international airport. efter skønsmand eli wallins supplerende erklæring og forklaring for højesteret lægger jeg endvidere til grund, at det ved planlægningen af landingen er tilladeligt at kalkulere med, at man passerer landingsbanens tærskel i en højde, som er lavere end 50 fod, og at flyets lan- dingsdistance i bader field baseret på denne forudsætning kan beregnes til 2.900 fod. jeg finder herefter, at der ikke er grundlag for at antage, at erik tingleff larsen på groft uagtsom måde har fejlvurderet muligheden for, at flyet kunne lande på bader fields landingsbane, der var 2.948 fod lang. efter bevisførelsen, herunder skønsmand søren c. brodersens erklæring for landsretten, fin- der jeg, at erik tingleff larsen begik en fejl, da han vurderede, at der var rolige vindforhold på flyvepladsen og derved overså, at der var en medvind på 5-10 knob på den pågældende landingsbane. jeg tilskriver den fejl, at han eller jesper toft fejlaflæste vindposen under over- flyvningen af flyvepladsen. jeg finder, at denne fejl ikke indebar en indlysende fare for den indtrådte skade. jeg finder, at der heller ikke blandt de øvrige omstændigheder, som nordisk flyforsikrings- gruppe har henvist til som begrundelse for at afslå dækning under forsikringen, er godtgjort en adfærd hos erik tingleff larsen, som indebar en indlysende fare for skaden. herefter finder jeg samlet, at erik tingleff larsens adfærd ikke indebar en så indlysende fare for den indtrådte skade, at han kan anses for at have forvoldt denne ved grov uagtsomhed. jeg stemmer derfor for at tage weibel scientifics frifindelsespåstand til følge. - 36 - afgørelsen træffes efter stemmeflertallet, således at landsrettens dom stadfæstes med den præcisering, at beløbene skal betales til nordisk flyforsikringsgruppe. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes med den præcisering, at beløbene skal betales til nordisk flyfor- sikringsgruppe. i sagsomkostninger for højesteret skal weibel scientific a/s betale 1.250.000 kr. til nordisk flyforsikringsgruppe. de idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.