højesterets dom

højesterets dom afsagt fredag den

1. januar 2018 sag 239/2017 (
2. afdeling) anklagemyndigheden mod t (advokat carsten hove, beskikket) i tidligere instanser er afsagt dom af retten i kolding den
3. juli 2017 og af vestre landsrets
4. afdeling den
5. september
6. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: lene pagter kristensen, marianne højgaard pedersen, michael rekling, kurt rasmussen og anne louise bormann. påstande dommen er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse, herunder at tiltalte, t, idømmes en ubetinget frihedsstraf. t har påstået stadfæstelse, subsidiært stadfæstelse med den ændring, at fuldbyrdelsen af 3 måneder af straffen på 4 måneders fængsel udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra endelig dom på betingelse af, at han i prøvetiden ikke begår strafbart forhold, og at han i prø- vetiden undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen og efter dennes bestemmelse udfører uløn- net samfundstjeneste i 100 timer inden for en længstetid på 8 måneder. anbringender anklagemyndigheden har anført navnlig, at straffen for grov vold, jf. straffelovens § 245, som udgangspunkt er ubetinget fængsel, og at der ikke i den konkrete sag foreligger særlige om- stændigheder, der medfører, at dette udgangspunkt undtagelsesvis fraviges. der henvises i den - 2 - forbindelse til grovheden og karakteren af den udøvede vold, herunder at t overfaldt foru- rettede, mens hun var syg og lå og sov i sin seng. en dom på 4 måneders fængsel udgør ikke en kortere frihedsstraf, ligesom t ikke kan betrag- tes som hverken ung, ustraffet eller med gode personlige forhold. volden er heller ikke ud- øvet som en spontan reaktion på en forudgående uoverensstemmelse med forurettede og har ikke kun medført begrænset skade på forurettede. at t efter gerningstidspunktet er kommet ud af sit misbrug, og at han nu modtager hjælp for sin psykiske lidelse, er ikke tilstrækkeligt til, at sagen kan afgøres med en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. det bør ikke indgå i vurderingen af, om straffen kan gøres betinget med vilkår om samfunds- tjeneste, at der er etableret et samarbejde om samvær med et fælles barn. at der er etableret et samarbejde kan i lige så høj grad (hvis ikke i højere grad) tilskrives forurettede. forurettede har således skullet se bort fra, at t havde udsat hende for grov vold, og lade hensynet til bar- nets behov for at bevare en god kontakt til begge forældre overskygge egne behov. t har anført navnlig, at det ikke bestrides, at udgangspunktet ved domfældelse for grov vold er ubetinget fængsel, men der er særlige omstændigheder, som kan begrunde fravigelse fra udgangspunktet. han var således på gerningstidspunktet i et misbrug, som han nu er ude af. han modtager hjælp mod sin psykiske lidelse, og han og forurettede har efterfølgende formået at få et fornuftigt forhold, hvor de samarbejder om deres fælles barn. der er ikke tale om en meget lang straf. han er en yngre mand på knap 30 år. han er ikke straffet for ligeartet kriminalitet. han er i en god udvikling, og volden, han blev dømt for, har fået ham til at ændre adfærd. et halsgreb er en alvorlig form for vold. i den konkrete sag har volden dog ikke medført mén, og det fremgår af politiattesten, at der ikke var tydelige misfarvninger eller hævelser på hal- sen. der er endvidere ikke tale om vold mod en tilfældig sagesløs, men om vold mod hans tidligere kæreste som følge af jalousi, da han opdagede, at hun skrev med en anden. - 3 - subsidiært gøres det gældende, at det er forsvarligt at gøre en del af straffen betinget, jf. straf- felovens § 58, jf. §
7. supplerende sagsfremstilling af psykologerklæring af
8. januar 2018 fremgår bl.a., at f har været i krisepsykologisk be- handling og fortsat har psykiske mén efter overfaldet. hun er henvist til fortsat psykologisk traumebehandling. f var sygemeldt fra sin uddannelse i perioden
9. marts til
10. august
11. af personundersøgelse af
12. januar 2018 vedrørende t indhentet til brug for sagens behand- ling i højesteret fremgår bl.a.: ”resumé: … for 3 år siden måtte t stoppe på sin daværende arbejdsplads med baggrund i stress. ef- terfølgende var han sygemeldt i 1 år, hvorefter han startede med at arbejde igen. det gik ikke, og t måtte stoppe med at arbejde, pga. stress efter et par måneder. t har ikke si- den været i beskæftigelse, men har været 3 måneder i praktik hos et møbelfirma, hvilket gik rigtig godt. t er netop raskmeldt og modtager nu dagpenge. i januar 2017 flyttede t fra sin samlever gennem 2 1/2 år. i juni 2017 møder han sin nu- værende kæreste og de er netop flyttet sammen i hendes lejlighed. han har en datter på 14 måneder fra et tidligere forhold, og har samvær med hende 4 timer pr. uge. sam- arbejdet med hendes mor er anstrengt, men de er godt på vej. … samlet set vurderer t, at han har det godt, og at han aldrig har haft det så godt som nu. han oplyser, at det stadig i perioder kan være hårdt og stressende, men han føler, at han er godt på vej. han har stadig følelser om, at han ikke orker livet, men har ikke aktuelle selvmordstan- ker. t oplyser, at han startede med at ryge hash, da han var ca. 13 år gammel. fra han var 20 år, har han stort set røget hash dagligt. han bruger hash for at dæmpe uro og tanke- mylder. t prøvede for mange år siden at tage amfetamin få gange, og herudover har han eksperimenteret en del med andre euforiserende stoffer. han udtaler, at han ikke har rø- get hash siden overtrædelsen i marts måned
13. t har fortsat samtaler i misbrugs- centret, mest fordi han føler, at han kan give de andre i gruppen noget. omkring sin fremtid oplyser t, at han ikke har lyst til at stille de store forhåbninger op, idet han ofte tidligere i sit liv er blevet skuffet. - 4 - han fortæller, at han har et stort ønske om en kernefamilie, og et godt forhold og sam- arbejde med sin ekskæreste, således at hans datter får de bedste betingelser i opvæksten. han har et ønske om et fast arbejde og en stabil økonomi. … kriminalforsorgens konklusion: det er kriminalforsorgens vurdering, at t er egnet til at modtage en hel eller delvis be- tinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af kriminalforsorgen i prøvetiden. kriminalforsorgens begrundelse: kriminalforsorgen har ved vurderingen lagt vægt på, at t er blevet raskmeldt efter en sygemelding, og at der under afvikling af en samfundstjeneste kan tages de nødvendige hensyn til hans psykiske tilstand. kriminalforsorgen har endvidere lagt vægt på, at t ville kunne profitere af tilsyn, hvor han har behov for støtte til fortsat afholdenhed af hash samt have kontakt til psykiatrien. endelig har kriminalforsorgen tillagt det vægt, at t er motiveret for at samarbejde med kriminalforsorgen og indstillet på at gennemføre samfundstjeneste såvel som tilsyn.” højesterets begrundelse og resultat t er dømt for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, ved med begge hænder at have taget halsgreb på sin tidligere kæreste, mens hun lå i sengen, og at have holdt hende for næse og mund. hun kunne ikke trække vejret under episoden og fik punktformet blødning i det ene øje og bristede kar i begge øjne samt ømhed ved halsen og røde mærker ved hagen og øret. t slog hende herefter i hovedet med flad hånd. han er endvidere dømt for overtrædelse af straffe- lovens § 260, stk. 1, ved i forlængelse af det passerede ved trussel om yderligere vold at have tvunget forurettede til at skrive til en mand, som hun havde skrevet med via facebook, at manden skulle lade hende være. højesteret tiltræder henset til forholdets karakter og grovhed, at straffen er fastsat til fængsel i 4 måneder. spørgsmålet er herefter, om fængselsstraffen skal være ubetinget eller gøres helt eller delvist betinget med vilkår om samfundstjeneste. som anført i højesterets dom af
14. april 2017 (ufr 2017.2170) er det i forarbejderne til lov nr. 152 af
15. februar 2015 om ændring af reglerne om samfundstjeneste mv. forudsat, at ud- gangspunktet ved grov vold, jf. straffelovens § 245, fortsat er ubetinget fængselsstraf, og at betinget dom med vilkår om samfundstjeneste kun vil kunne anvendes, hvis særlige grunde taler for det. - 5 - det beror på en konkret vurdering af omstændighederne i den enkelte sag, om der foreligger sådanne særlige grunde, at straffen for grov vold omfattet af straffelovens § 245 undtagelses- vis skal gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste. det er derfor ikke muligt udtømmen- de at angive området for samfundstjeneste ved overtrædelse af straffelovens §
16. som det fremgår af højesterets domme af
17. oktober 2017 i sag 183/2017 og sag 184/2017, er der navnlig grund til at overveje spørgsmålet i tilfælde, hvor der fastsættes en kortere fængsels- straf, hvor den tiltalte er ung og ustraffet og har gode personlige forhold, hvor volden er ud- øvet som spontan reaktion på en forudgående uoverensstemmelse med forurettede, og hvor volden kun har medført begrænset skade på forurettede. i det foreliggende tilfælde har t uden forudgående provokation udøvet grov vold over for sin tidligere kæreste i hendes hjem. volden har været egnet til at fremkalde alvorlig frygt hos forurettede, og volden har medført langvarige psykiske eftervirkninger. højesteret finder efter voldens karakter og omstændighederne, hvorunder den er udøvet, at der ikke er grundlag for undtagelsesvis at gøre straffen helt eller delvist betinget med vilkår om samfundstjeneste. det kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til en anden vurdering, at t ikke tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet, at han er i behandling for sin psykiske lidelse, og at han efter det oplyste er ude af sit hashmisbrug. det kan ikke ved vurderingen af, om der er grundlag for at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste, tillægges vægt, om t og forurettede har kunnet samarbejde om hans samvær med deres fælles barn. da sagen er anket af anklagemyndigheden navnlig med henblik på højesterets stillingtagen til anvendelse af betinget dom med vilkår om samfundstjeneste i sager om grov vold, bør stats- kassen betale sagens omkostninger for højesteret. thi kendes for ret: - 6 - landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at straffen på fængsel i 4 måneder gøres ube- tinget. statskassen skal betale sagens omkostninger for højesteret.