højesterets dom

højesterets dom afsagt tirsdag den

1. maj 2011 sag 157/2009 (
2. afdeling) dansk frisør & kosmetiker forbund som mandatar for a (advokat peter breum) mod lønmodtagernes garantifond (advokat ulf andersen) i tidligere instans er afsagt dom af østre landsrets
3. afdeling den
4. maj
5. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: asbjørn jensen, lene pagter kristensen, jytte scharling, vibeke rønne og oliver talevski. påstande appellanten, dansk frisør & kosmetiker forbund som mandatar for a, har påstået, at ind- stævnte, lønmodtagernes garantifond, skal betale 58.600 kr. med procesrente fra sagens an- læg. indstævnte, lønmodtagernes garantifond, har påstået stadfæstelse, subsidiært frifindelse mod betaling af 58.600 kr. med fradrag af indeholdelsespligtig kildeskat m.v. og med procesrente af det herefter fremkomne nettobeløb. anbringender parterne er enige om, at differencen mellem svendeløn m.v. og den efterbetaling af elevløn m.v., som lønmodtagernes garantifond har foretaget, udgør 58.600 kr. dansk frisør & kosmetiker forbund som mandatar for a har anerkendt, at påstandsbeløbet skal skatteberigtiges i overensstemmelse med sædvanlige regler. - 2 - lønmodtagernes garantifond har frafaldet sit anbringende om, at bestemmelserne i den kol- lektive overenskomst om løn- og opsigelsesvarsler for frisørsvende forudsætter, at den ansatte har en faglig uddannelse som frisør. supplerende sagsfremstiling under et telefonisk mæglingsmøde den
6. oktober 2005 mellem danmarks frisørmesterfor- ening som repræsentant for b og dansk frisør & kosmetiker forbund som repræsentant for a blev der indgået en mæglingsaftale mellem parterne. det fremgår heraf bl.a., at danmarks frisørmesterforening erkendte, at b havde brudt overenskomstens §§ 1 og 3, idet hun i perio- den fra
7. april 2005 til og med den
8. september 2005 havde beskæftiget og aflønnet a som elev i frisørsalonen, uden at der var indgået en gyldig uddannelsesaftale, og uden at a var or- ganiseret som svend. b blev pålagt inden 14 dage at betale overenskomstmæssig svendeløn i den nævnte periode med fradrag af betalt elevløn. ved brev af
9. april 2006 til dansk frisør & kosmetiker forbund oplyste frisørfagets fæl- lesudvalg, at fællesudvalget den
10. maj 2005 havde fremsendt en ”rapport om lærestedets egnethed” til praktikvirksomheden, men at rapporten aldrig blev returneret. i fællesudvalgets arkiv var det derfor noteret, at virksomheden ikke havde opnået godkendelse som egnet lære- sted. virksomheden var således ikke godkendt i henhold til erhvervsuddannelseslovens regler herom. forklaringer til brug for højesteret er der afgivet forklaring af jens e. behrndtz og poul monggaard. jens e. behrndtz har forklaret bl.a., at han siden 1998 har været formand for frisørmesterfor- eningen. siden 1984 har han været formand for det faglige udvalg. frisørmesterforeningen har overenskomst med dansk frisør & kosmetiker forbund. over- enskomsten rækker tilbage til mindst 1930’erne. alt fagligt arbejde er underlagt overenskom- sten. visse servicefunktioner som vask af håndklæder og lignende er ikke underlagt overens- komsten. i en meddelelse fra lærlingerådet til det faglige udvalg af
11. april 1959 blev hår- vask godkendt som faglig disciplin og dermed indført som en del af svendeprøven. - 3 - i overenskomsten findes der ingen lønsats for ufaglærte. det er ikke en forudsætning, at man skal have en godkendt uddannelse for at få svendeløn. begrebet ufaglært medhjælp anvendes ikke i frisørfaget. en svend har en 4-årig uddannelse og udfører arbejde i salonen. derudover kan man være ansat som elev. i overenskomsten bruger man begrebet svend. siden 2000 har der eksisteret private skoler, der tilbyder et 1-årigt kursus. personer, der har gennemgået dette kursus, ansættes i frisørsalonerne på svendeløn. fra arbejdsgiverside så man gerne, at der fandtes en sats for ufaglært arbejde i overenskomsten. i en periode har det været umuligt at ansætte udlærte svende, og derfor har nogle saloner måttet ansætte ufaglærte, og disse medarbejdere har også betjent salonens kunder. dette har været nødvendigt på grund af mangel på fagligt uddannet arbejdskraft. frisør er ikke en beskyttet titel. han ville aldrig selv ansætte ufaglært arbejdskraft, og de seriøse saloner gør det heller ikke. poul monggaard har forklaret bl.a., at han er formand for dansk frisørforbund, hvilket han har været i 18 år. forbundets overenskomst med frisørmesterforeningen rækker tilbage til
12. han er ikke selv frisøruddannet. han er bekendt med, at der i større saloner kan være ansat administrativt personale og skole- piger, der tager sig af f.eks. kaffebrygning, rengøring, vask og sammenlægning af håndklæ- der. hårvask er et led i uddannelsen og skal læres fra starten. i overenskomsten findes der ikke lønsatser for ufaglærte. hvis man udfører frisørarbejde, skal det lønnes efter overens- komsten. begrebet ufaglært bruges ikke i overenskomsten. det er frisørmesteren selv, der be- stemmer, hvem han vil ansætte. uanset om det er ufaglært arbejdskraft, der ansættes, skal der udbetales svendeløn, hvis der udføres frisørarbejde. en svend er ansat til at lave frisørarbejde. man kan godt være svend uden at have en faglig uddannelse. man kan godt udføre frisørar- bejde, uden at være omfattet af den foreliggende overenskomst. man kan f.eks. være omfattet af en ”gul” overenskomst, eller man kan være ansat i en salon, der ikke er overenskomstdæk- ket overhovedet. højesterets begrundelse og resultat a og frisørsalonen x ved b underskrev den
13. april 2005 en uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser. efter denne aftale blev a ansat som frisørelev med arbejdsste- d/hovedarbejdssted på frisørsalonen x. - 4 - arbejdsgiveren sendte uddannelsesaftalen til teknik- og serviceskolen i ishøj, som modtog aftalen den
14. april
15. salonen på x-vej var ikke godkendt som lærested, og skolen vide- resendte derfor arbejdsgiverens ansøgning om godkendelse til frisørfagets fællesudvalg. fællesudvalget sendte den
16. maj 2005 en rapport til arbejdsgiveren om lærestedets egnet- hed, men rapporten blev ikke returneret, og fællesudvalget nåede ikke at træffe afgørelse, før arbejdsgiveren ophørte som selvstændig erhvervsdrivende den
17. september
18. det er uoplyst, om salonen ville kunne være blevet godkendt som praktiksted, hvis arbejdsgiveren havde fortsat sin virksomhed. i perioden fra den
19. august til den
20. september 2005 gennemførte a som led i uddannelsen et skoleforløb efter indkaldelse fra teknik- og serviceskolen i ishøj. hun afholdt endvidere i juli og september 2005 i alt 3 ugers ferie. ved brev af
21. oktober 2005 orienterede frisørfagets fællesudvalg dansk frisør & kosmeti- ker forbund om, at frisørsalonen ikke var godkendt som egnet lærested. i anledning heraf skrev forbundet den
22. oktober 2005 til danmarks frisørmesterforening med krav om beta- ling af bl.a. svendeløn i stedet for elevløn. tre dommere – asbjørn jensen, lene pagter kristensen og jytte scharling – udtaler herefter: det er efter lov om erhvervsuddannelser ikke en betingelse for at indgå en uddannelsesaftale, at arbejdsstedet på forhånd er godkendt som praktiksted, og en ansøgning om godkendelse kan derfor – som i den foreliggende sag – indsendes sammen med en uddannelsesaftale ind- gået under forudsætning af, at virksomheden godkendes som praktiksted. vi finder, at der under de foreliggende omstændigheder er indgået en for begge parter bin- dende uddannelsesaftale, og at ansættelsesforholdet derfor efter elevstillingens karakter og forløb skal bedømmes efter reglerne i lov om erhvervsuddannelser. det forhold, at der som følge af arbejdsgiverens insolvens ikke blev truffet en afgørelse om godkendelse af salonen som lærested, kan efter vores opfattelse ikke i sig selv begrunde, at a ikke er bundet af den indgåede uddannelsesaftale, herunder vilkåret om elevløn. forholdet udgør derimod en misligholdelse, som berettiger hende til at ophæve uddannelsesaftalen og kræve erstatning eller godtgørelse af arbejdsgiveren for manglende opfyldelse af de påtagne - 5 - uddannelsesforpligtelser, jf. herved erhvervsuddannelseslovens §
23. da et sådant krav ikke er omfattet af konkurslovens § 95, kan kravet ikke gøres gældende mod lønmodtagernes ga- rantifond, og vi stemmer herefter for at stadfæste dommen. dommerne vibeke rønne og oliver talevski udtaler: vi er enige med flertallet i, at det efter erhvervsuddannelsesloven ikke er en betingelse for at indgå en uddannelsesaftale, at arbejdsstedet på forhånd er godkendt som praktiksted, og at en uddannelsesaftale således gyldigt kan indgås under forudsætning af, at virksomheden god- kendes som praktiksted. vi finder, at erhvervsuddannelseslovens regler om bl.a. ophævelse af uddannelsesaftaler ikke er til hinder for, at eleven efter omstændighederne – ud fra aftale- og ansættelsesretlige regler og grundsætninger om ugyldighed – påberåber sig, at uddannelses- aftalens vilkår om aflønning ikke er bindende, hvis forudsætningen om virksomhedens god- kendelse som praktiksted svigter, jf. herved også mæglingsaftalen af
24. oktober 2005 mellem danmarks frisørmesterforening og dansk frisør & kosmetiker forbund. vi lægger efter as forklaring til grund, at hun kun accepterede den løn, som hun fik for sit arbejde i frisørsalonen, fordi hun var under uddannelse, og at hun gik ud fra, at frisørsalonen var godkendt som lærested. på denne baggrund var det efter vores opfattelse bestemmende for as beslutning om at indgå uddannelsesaftalen med vilkår om aflønning som elev, at frisørsalonen var eller ville blive godkendt som lærested, således at arbejdet i frisørsalonen kunne danne grundlag for hendes uddannelse som frisør. vi lægger til grund, at b må have været klar over denne forudsætning, som aldrig blev opfyldt. efter as forklaring lægger vi endvidere til grund, at hun begyndte forfra i uddannelsesforløbet, da hun senere fik en ny elevplads. vi finder, at b under de fore- liggende omstændigheder må bære risikoen for, at den nævnte forudsætning svigtede. dette gælder, selv om b ophørte som selvstændig erhvervsdrivende den
25. september 2005, således at det er uoplyst, om frisørsalonen ville være blevet godkendt som lærested, hvis arbejdsgi- veren havde fortsat sin virksomhed. vi finder herefter, at a ikke er bundet af uddannelsesaftalens vilkår om aflønning som elev. a har derfor krav på en højere aflønning for det arbejde, som hun udførte for virksomheden. efter hendes forklaring om karakteren af hendes arbejde i virksomheden finder vi, at vederla- - 6 - get herfor passende kan fastsættes til mindstelønnen (svendelønnen) efter den kollektive over- enskomst på området, som gælder for såvel faglærte som ufaglærte frisører. som sagen er forelagt, finder vi herefter, at a har krav på efterbetaling af 58.600 kr. dette krav er efter sin karakter omfattet af konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1 og 4, og dermed også af garantien efter § 2 i lov om lønmodtagernes garantifond, idet garantien dog ikke omfatter den del af kravet, som arbejdsgiveren skulle have indeholdt i kildeskat m.v. vi stemmer derfor for at tage lønmodtagernes garantifonds subsidiære påstand til følge. afgørelsen træffes efter stemmeflertallet. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. i sagsomkostninger for højesteret skal dansk frisør & kosmetiker forbund som mandatar for a betale 40.000 kr. til lønmodtagernes garantifond. de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.