Obsah (7)

§ 25§ 26§ 33§ 37§ 36§ 2§ 52

højesterets kendelse afsagt torsdag den 31. marts 2011 sag 143/2009 a og b (advokat michael steffensen, beskikket) mod rigspolitichefen (kammeradvokat k. hagel-sørensen) i tidligere instanser er afsag

§ 25a, stk.1, nr.

1, og § 32, stk. 4, 2. pkt. … vi har ikke fundet, at denne udvisning af dig med indrejseforbud i 1 år er uforenelig med ef-reglerne og dermed med ef-domstolens praksis vedrørende udvisning af ud- lændinge omfattet af ef-reglerne. … ved afgørelsen har vi lagt vægt på, at du har erkendt og vedtaget en bøde for at have begået butikstyveri til en værdi af 4800 kroner i forening med to medgerningsmænd. der foreligger ikke oplysninger om forhold som nævnt i

§ 26

, der kan føre til, at vi ikke træffer afgørelse om udvisning.” a og b klagede over afgørelserne om udvisning til integrationsministeriet, der ved afgørelser af

1. januar 2009 stadfæstede udlændingeservices afgørelser. i integrationsministeriets afgørelse vedrørende a hedder det om grundlaget for afgørelsen: ”faktiske omstændigheder af betydning for afgørelsen det fremgår af sagens akter, at de ifølge egne oplysninger den
2. oktober 2008 indrej- ste i norge, og at de den
3. oktober 2008 blev anholdt i danmark i forbindelse med et butikstyveri. - 3 - det fremgår af københavns politis rapport af
4. oktober 2008, at de sammen med to andre gerningsmænd blev anholdt for butikstyveri, at de havde stjålet en pels til en værdi af kr. 4800,-, og at de har modtaget en udenretlig bøde på bøde på kr. 200,- for forholdet. det fremgår af sagens akter, at de tidligere har været i danmark, og at de er kendt i politiets kriminalregister, idet de den
5. april 2008 har vedtaget en udenretlig bøde på kr. 500,- for overtrædelse af straffelovens §
6. udlændingeservice udviste dem den
7. oktober 2008 af danmark med indrejseforbud gældende i et år fra udrejsetidspunktet. det fremgår af udlændingeservices afgørelse, at udvisningen er sket på grund af, at de har begået tyveri her i landet. vurdering på tidspunktet for udlændingeservices afgørelse havde de ikke haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste seks måneder. de har over for politiet erkendt at have overtrådt straffelovens § 276, ved den
8. okto- ber 2008 – i forening med to medgerningsmænd – at have stjålet en pels til en værdi af kr. 4.800,- i forretningen mcm. ministeriet finder således, at betingelserne for at kunne udvise dem med indrejseforbud i medfør af

§ 25a, stk.

1, nr. 1, er til stede. ministeriet finder, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at udvisningen må antages at virke særligt belastende for dem, jf.

§ 26, stk.

1. ministeriet finder ligeledes ikke, at en stadfæstelse af udlændingeservices afgørelse er uforenelig med eu-reglerne og ef-domstolens praksis på området. ministeriet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at de synes at være indrejst i dan- mark alene med det formål at begå kriminalitet, idet tyveriet er foregået umiddelbart efter deres indrejse i schengen. ministeriet skal hertil bemærke, at de blev anholdt for organiseret butikstyveri, at de også under et tidligere ophold i danmark har overtrådt straffeloven – ligeledes ved tyve- rier – og at dette forhold alene ligger et halvt år forud for deres seneste begåede krimi- nalitet i danmark. henset til, at de er udvist af landet med indrejseforbud, finder ministeriet, at udrejsefri- sten bør fastsættes til straks, jf.

§ 33, stk.

2,

1. pkt.” i integrationsministeriets afgørelse vedrørende b hedder det om grundlaget for afgørelsen: ”faktiske omstændigheder af betydning for afgørelsen - 4 - det fremgår af sagens akter, at de ifølge egne oplysninger den
2. oktober 2008 indrej- ste i norge, og at de den
3. oktober 2008 blev anholdt i danmark i forbindelse med et butikstyveri. det fremgår af københavns politis rapport af
4. oktober 2008, at de sammen med to andre gerningsmænd blev anholdt for butikstyveri, idet de havde stjålet en pels til en værdi af kr. 4800,-, at de har modtaget en udenretlig bøde på bøde på kr. 200,- for for- holdet, og at de derudover blev anholdt for vold efter straffelovens § 244 ved at have slået en ekspedient i den forretning, hvor tyveriet foregik. det fremgår af byrettens kendelse af
5. oktober 2008, at de tidligere den
6. december 2007 har vedtaget en bøde på kr. 1000,- for overtrædelse af straffelovens § 276, og at de ligeledes den
7. oktober 2008 har vedtaget en bøde på kr. 200,- for overtrædelse af straffelovens § 276, samt vedtaget en bøde på kr. 372,50, for overtrædelse af straffelo- vens §
8. udlændingeservice udviste dem den
9. oktober 2008 af danmark med indrejseforbud gældende i et år fra udrejsetidspunktet. det fremgår af udlændingeservices afgørelse, at udvisningen er sket på grund af, at de har begået tyveri her i landet. vurdering de har over for politiet erkendt at have overtrådt straffelovens § 276, ved den
10. okto- ber 2008 – i forening med to medgerningsmænd – at have stjålet en pels til en værdi af kr. 4.800,- i forretningen mcm, samt erkendt en overtrædelse af straffelovens § 244 for vold. ministeriet finder således, at betingelserne for at kunne udvise dem med indrejseforbud i medfør af

§ 25a, stk.

1, nr. 1, er til stede. ministeriet finder, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at udvisningen må antages at virke særligt belastende for dem, jf.

§ 26, stk.

1. ministeriet finder ligeledes ikke, at en stadfæstelse af udlændingeservices afgørelse er uforenelig med eu-reglerne og ef-domstolens praksis på området. ministeriet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at de synes at være indrejst i dan- mark alene med det formål at begå kriminalitet, idet tyveriet er foregået umiddelbart efter deres indrejse i schengen. ministeriet har endvidere lagt vægt på, at de begik vold i forbindelse med tyveriet, og at de ligeledes senest i december 2007 har begået tyveri i danmark. ministeriet skal hertil bemærke, at de blev anholdt for organiseret butikstyveri. henset til, at de er udvist af landet med indrejseforbud, finder ministeriet, at udrejsefri- sten bør fastsættes til straks, jf.

§ 33, stk.

2, 4. pkt.” - 5 - integrationsministeriets afgørelser er ikke indbragt for domstolene. anbringender a og b har anført bl.a., at det følger af

§ 37

og bestemmelserne i den eu- ropæiske menneskerettighedskonventions artikel 5, 6 og 13, at domstolsprøvelse af frihedsbe- røvelse i medfør af

§ 36

skal være af samme intensitet som domstolskon- trol med administrativ frihedsberøvelse i henhold til grundlovens § 71, stk. 6, således at der skal foretages en sådan prøvelse af grundlaget for frihedsberøvelsen, at domstolen kan tage stilling til lovligheden heraf. dette følger endvidere af den europæiske unions charter om grundlæggende rettigheder, idet domstolsprøvelse i henhold til grundlovens § 63 og udlæn- dingelovens § 52 af en administrativ udvisningsafgørelse ikke kan anses for at være effektive retsmidler som forudsat i charterets artikel 47, stk. 1, da en sådan prøvelse først finder sted lang tid efter, at frihedsberøvelsen er iværksat. er højesteret ikke enig i det anførte om domstolsprøvelsens intensitet, anmoder a og b om, at eu-domstolen forelægges præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af charterets artikel 47, stk.

1. frihedsberøvelsen af a og b er ikke lovlig, idet udvisning af dem er i strid med eu-opholds- direktivets artikler 27 og 28, som disse bestemmelser er fortolket af eu-domstolen. den be- gåede kriminalitet er af helt ubetydelig karakter, hvilket ses af de beløbsmæssigt meget små bøder, som de har vedtaget, og som udlændingemyndighederne ud fra lighedshensyn er for- valtningsretligt bundet af ved deres afgørelse. den begåede kriminalitet kan således ikke an- ses som en adfærd, der udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. artikel
2. det vil endvidere være uproportionalt at udvise a og b, når henses til den vurdering af strafværdigheden, der ligger i de udstedte bøde- forelæg. afgørelserne om administrativ udvisning er endvidere ikke i overensstemmelse med admini- strativ praksis, som den er beskrevet i udlændingeservices vejledning af
3. juni 2010 med bilag, og fravigelsen er ikke nærmere begrundet. - 6 - rigspolitichefen har anført bl.a., at domstolsprøvelse af frihedsberøvelse efter udlændingelo- vens § 36 ikke kan omfatte udlændingemyndighedernes skønsmæssige vurdering af, at as og bs adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grund- læggende samfundsinteresse. prøvelsen kan heller ikke omfatte eventuelle sagsbehandlings- fejl ved de administrative afgørelser om udvisning. disse spørgsmål vil kunne prøves ved et søgsmål mod udlændingemyndighederne efter grundlovens §
4. rigspolitichefen har protesteret mod, at der forelægges præjudicielle spørgsmål om fortolk- ningen af den europæiske unions charter om grundlæggende rettigheder artikel 47, stk. 1, for eu-domstolen. for det tilfælde, at der skal ske en prøvelse som anført af a og b, gøres det gældende, at ud- visningsbeslutningerne er lovlige og gyldige. det fremgår af

system, at de konkrete sanktioner ikke har betydning ved afgørelser om administrativ udvisning. det følger af opholdsdirektivets artikel 27, at der kan ske udvisning af en unionsborger, så- fremt udlændingen udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, og det fremgår af eu-domstolens praksis, at medlems- staterne har et betydeligt skøn med hensyn til, hvad hensynet til den offentlige orden i med- lemsstaten tilsiger, og at dette skøn kan variere fra land til land og fra periode til periode. ved udformningen af bestemmelsen i

§ 25a, stk.

1, nr. 1, har folketinget udpe- get bestemmelser i straffeloven, der vedrører en grundlæggende samfundsinteresse. a og b er kendt for tidligere kriminalitet her i landet, og det er en skærpende omstændighed, at krimi- naliteten er begået i forening med andre eller har et vist erhvervsmæssigt tilsnit, og at den er begået kort tid efter deres indrejse i danmark. desuden må det tillægges betydning, at a og b ikke har været i besiddelse af midler, så de kunne forsørge sig selv uden at begå ny krimina- litet, og de har ikke haft et dokumenterbart formål med deres ophold, der tyder på, at de vil være erhvervsaktive i lovligt erhverv eller kommer som turister. - 7 - det forhold, at a og b tidligere har begået kriminalitet i danmark uden at blive udvist, men først udvises, når der på ny begås en straffelovsovertrædelse, viser, at der foretages en konkret vurdering af, om udlændingen udgør en reel risiko. der er altså ikke nogen automatik. udvisningerne er ikke uproportionale. der er ikke af a og b påvist elementer i sagen, som er forbigået af domstolene, eller som burde have ført til et andet resultat. højesterets begrundelse og resultat efter

§ 25a, stk.

1, nr. 1, kan en udlænding, som ikke har haft lovligt op- hold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, udvises, bl.a. hvis den pågældende er dømt for overtrædelse af straffelovens § 276 (om tyveri) eller over for politiet har erkendt overtrædelsen eller er pågrebet under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det straf- bare forhold. udvisning af udlændinge, der er omfattet af eu-reglerne, kan dog kun ske i det omfang, det er foreneligt med disse regler, jf.

§ 2, stk.

1. udlændingeser- vices afgørelse om udvisning kan påklages til integrationsministeriet. ministeriets afgørelse kan af udlændingen kræves indbragt for domstolene efter grundlovens §
2. der er fastsat regler om en særlig procedure for indbringelsen for domstolene, jf.

§ 52

. hvis det er nødvendigt for at sikre, at udvisning af en udlænding i medfør af udlændingelo- vens § 25 a, stk. 1, nr. 1, kan gennemføres, kan politiet i medfør af § 36, stk. 1, frihedsberøve udlændingen. i tilfælde af frihedsberøvelse skal udlændingen fremstilles for retten, der tager stilling til frihedsberøvelsens lovlighed og fortsatte opretholdelse, jf.

§ 37. som anført i højesterets kendelse af 2.

juli 2008 (ufr 2008.2394) er

§ 37

baseret på den opfattelse, at personer, der underkastes frihedsberøvelse i henhold til udlæn- dingeloven, med hensyn til domstolskontrol ikke bør være ringere beskyttet end personer, der undergives anden administrativ frihedsberøvelse, og der er med bestemmelsen lagt op til en domstolskontrol af samme intensitet som domstolskontrol i henhold til grundlovens § 71, stk.

1. det blev i kendelsen desuden fastslået, at selv om beslutningen om frihedsberøvelse sker for at sikre gennemførelsen af udvisningsafgørelsen, og selv om gyldigheden af denne afgø- relse ikke kan prøves under en sag om frihedsberøvelse i henhold til § 37, skal kontrol af fri- hedsberøvelsens lovlighed indebære en vis prøvelse af grundlaget for afgørelsen. den kon- - 8 - krete sag angik udvisning af hensyn til statens sikkerhed efter en farevurdering på grundlag af fortrolige oplysninger, og der blev krævet en rimelig sandsynliggørelse af, at der havde været et sådant faktuelt grundlag, at frihedsberøvelsen ikke kunne anses for uhjemlet eller ubegrun- det. højesteret finder, at prøvelsen efter § 37 skal omfatte en rimelig sandsynliggørelse af, at det grundliggende faktum er fastslået med rette efter de foreliggende oplysninger. endvidere in- debærer prøvelsen, at retten skal tage stilling til, om betingelserne for at udvise på dette grundlag må anses for opfyldt, og herunder prøve den retlige subsumption og om udvisningen er proportional. domstolsprøvelsen af frihedsberøvelsens lovlighed vil således – på det foreliggende faktuelle grundlag – indebære en stillingtagen til udvisningen, uanset at der består en særskilt adgang til administrativ klage over og domstolsprøvelse af gyldigheden af udvisningen, og uanset om der måtte versere en sådan sag. muligheden for en sådan prøvelse af udvisningen kan ikke føre til en begrænsning af domstolenes prøvelse af frihedsberøvelsens lovlighed i et system, der er tilrettelagt med henblik på en hurtig prøvelse efter de regler, der gælder for administra- tivt bestemt frihedsberøvelse. efter det anførte om prøvelsen finder højesteret, at de spørgsmål, som a og b ønsker stillet til eu-domstolen, ikke vil have betydning for afgørelsen af sagen, og der er derfor ikke grund- lag for at forelægge spørgsmål for eu-domstolen. efter de foreliggende oplysninger kan det lægges til grund, at a over for politiet har erkendt den
2. oktober 2008 at have begået butikstyveri af en pels til 4.800 kr. i forening med to medgerningsmænd. tyveriet er begået kort tid efter hendes indrejse i danmark. hun har des- uden den
3. april 2008 vedtaget en bøde på 500 kr. for tyveri. hun har ingen tilknytning til danmark. efter de foreliggende oplysninger kan det endvidere lægges til grund, at b over for politiet har erkendt den
4. oktober 2008 at have begået butikstyveri af en pels til 4.800 kr. i forening med to medgerningsmænd samt at have overtrådt straffelovens § 244 om vold. forholdene er - 9 - begået kort tid efter hendes indrejse i danmark. hun har desuden den
5. december 2007 vedtaget en bøde på 1.000 kr. for tyveri. hun har ingen tilknytning til danmark. betingelserne efter

§ 25a, stk.

1, nr. 1, jf. § 26, stk. 1, for at udvise a og b må herefter på det foreliggende grundlag anses for at være opfyldt. as og bs adfærd må anses for at udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. artikel 27, stk. 2,

1. led., i direktiv 2004/38/ef af
2. april 2004 (opholdsdirektivet), og da de ikke har nogen tilknytning til danmark, kan udvisning af dem endvidere ikke anses for stridende mod proportionalitetsprin- cippet i direktivets artikel 27, stk. 2,
3. led, sammenholdt med artikel 28, stk.
4. opholds- direktivet er således ikke til hinder for udvisning, jf. herved

§ 2, stk.

3. højesteret tiltræder, at frihedsberøvelse af a og b var nødvendig for at sikre muligheden for udvisning, idet mindre indgribende foranstaltninger efter det oplyste om deres forhold ikke var tilstrækkelige, jf.

§ 36, stk.

1. med denne begrundelse stadfæster højesteret landsrettens kendelse. thi bestemmes: landsrettens kendelse stadfæstes.