Obsah (4)

§ 155§ 163§ 920§ 921

højesterets kendelse afsagt tirsdag den 13. februar 2018 sag 205/2017 anklagemyndigheden mod t (advokat henrik hougaard) i tidligere instans er afsagt kendelse af vestre landsrets 13. afdeling den 20.

§ 155, stk.

1, nr. 6, jf. § 156 a, idet det er en for- udsætning herfor, at tiltalte har forstået forkyndelsen og den fremsendte dokumentation. de foretagne forkyndelsesbestræbelser er ikke sket betryggende. derfor bør der ikke ske afvisning under henvisning til den skete telefonforkyndelse, uden at forsvareren får lej- lighed til at afhøre den pågældende forkyndelsesmedarbejder om dennes vurdering af tiltaltes forståelse af samtalen. der burde være sket forkyndelse i statstidende, da tiltalte ikke har bopæl i danmark. anklageren har til støtte for afvisningspåstanden anført, at der er sket lovlig forkyndelse i overensstemmelse med bestemmelsen i

§ 155, stk.

1, nr. 6, jf. § 156 a. selvom tiltalte efter det oplyste for tiden opholder sig i bulgarien, står han stadig regi- streret med adresse i danmark. i øvrigt fremgår det af oplysningerne om tiltaltes hen- vendelser til landsretten og forsvareren, at han er bekendt med tidspunktet for retsmø- det, hvorfor forkyndelsen også anses for sket i medfør af § 163, stk. 2. landsretten afsagde kl. 10.30 kendelse: efter oplysningerne om tiltaltes telefoniske henvendelser til landsretten og forsvareren i anledning af det berammede retsmøde anser landsretten det for ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte er bekendt med tidspunktet for retsmødet, og tiltalte har bl.a. pr. mail fået tilsendt indkaldelsen med bilag til retsmødet. der er derfor sket forkyndelse i med- før af

§ 163, stk.

1. der er tillige sket forkyndelse af tiltalte telefonisk den
2. juni 2017, jf.

§ 155, stk.

1, nr. 6, jf. § 156 a. tiltalte er på trods af indkaldelserne alligevel udeblevet uden at have fremsendt doku- mentation for lovligt forfald. tiltaltes anke omfatter bevisbedømmelsen. da sagen ikke med nytte kan behandles uden tiltaltes tilstedeværelse, afviser landsretten tiltaltes anke, jf.

§ 920, stk.

1. thi bestemmes: denne ankesag afvises.” det er oplyst, at det fremgår af det centrale personregister, at t var tilmeldt adressen x-vej 56 i odder indtil den
2. januar 2017, og at han herefter står som udrejst af danmark til bulgarien. - 4 - anklagemyndigheden har oplyst, at en medarbejder ved landsretten telefonisk har oplyst, at man efter telefonforkyndelsen den
3. juni 2017 forsøgte at sende indkaldelsen til hovedfor- handlingen til den mailadresse, som t havde oplyst, men at meddelelsen ikke gik igennem. anbringender t har anført navnlig, at indkaldelsen til hovedforhandlingen i landsretten ikke er lovligt forkyndt for ham. han besidder hverken tilstrækkelige dansk- eller engelskkundskaber til at kunne forstå betyd- ningen af en telefonforkyndelse på dansk eller engelsk, og det kan derfor ikke antages, at han har forstået telefonsamtalen, jf.

§ 155, stk.

1, nr. 6, jf. § 156 a. i byretten var det således nødvendigt at anvende bulgarsk tolk. han har endvidere ikke som foreskrevet i

§ 155, stk.

1, nr. 6, forinden eller efter telefonsamtalen fået tilsendt eller over- draget indkaldelsen, ligesom han ikke efterfølgende havde fået tilsendt en bekræftelse på for- kyndelsen. han modtog heller ikke landsrettens brev med indkaldelsen, da han var udrejst af danmark til bulgarien. det bør ikke lægges ham til last, at han ikke inden hovedforhandlingen den

1. juni 2017 nåe- de at melde tilbage, at han ikke havde modtaget indkaldelsespapirerne. kravet i lovforarbej- derne om, at han i tilfælde af manglende modtagelse af dokumenter selv har ansvaret for at bede om genfremsendelse, kan ikke under nærværende sags særlige omstændigheder med rimelighed pålægges ham. landsretten har oplyst statsadvokaten om, at mailen med fremsendelse af indkaldelsen ikke gik igennem. digital forkyndelse kan således heller ikke anses for lovligt foretaget. han havde ikke selv anledning til at kontakte sin forsvarer forud for hovedforhandlingen i landsretten, da han hverken havde modtaget indkaldelsen eller på anden vis var blevet oriente- ret om tidspunktet for hovedforhandlingen. det var derimod hans forsvarer, der ringede til ham. - 5 - der er i øvrigt ikke hjemmel til at afvise hans subsidiære anke til formildelse. dette følger af højesterets kendelse i ufr 2017.
2. anklagemyndigheden har anført navnlig, at forkyndelsen af indkaldelsen til hovedforhandlin- gen i landsretten var lovlig. på baggrund af det anførte i landsrettens forkyndelsespåtegning må t antages at have forstået indholdet af telefonsamtalen, herunder virkningerne af en eventuel udeblivelse, og betingelserne i

§ 155, stk.

1, nr. 6, jf. § 156 a, er således opfyldt. det fremgår af forarbejderne til bestemmelserne, at det ikke er en betingelse for at anse forkyndelse for sket, at den pågældende modtager dokumentet, ligesom det er den pågældendes eget ansvar at rette henvendelse til forkyndelsesmyndigheden, hvis dokumenterne ikke modtages. der er tillige sket retmæssig forkyndelse i overensstemmelse med

§ 163, stk.

2, eller dennes analogi. det må således som anført af landsretten lægges til grund, at der før forsvarerens mail af 9. juni 2017 til landsretten med anmodning om udsættelse af sagen har været telefonisk kontakt mellem t og hans forsvarer vedrørende tidspunktet for hovedforhandlingen. for så vidt angår den del af anken, der vedrører strafudmålingen, henvises til højesterets ken- delse i ufr 2017.3422, hvoraf det fremgår, at der ikke er hjemmel i

§ 920, stk.

2, til at afvise tiltaltes udmålingsanke i tilfælde, hvor der er sket lovlig forkyndelse, og hvor den tiltalte desuagtet ikke møder op til hovedforhandlingen. sagen bør derfor hjemvises til landsretten til behandling af udmålingsanken. højesterets begrundelse og resultat sagen angår, om landsretten med rette har afvist ts anke. afvisningen af anken er sket i medfør af

§ 920, stk.

2. efter denne bestemmelse kan retten i et tilfælde, hvor en dom er anket af tiltalte, og hvor anken omfatter bevisbedømmelsen, ved kendelse afvise tiltaltes anke, hvis tiltalte udebliver uden oplyst lovligt forfald, og retten finder, at sagen ikke med nytte kan behandles, uden at tiltalte er til stede. - 6 - højesteret tiltræder af de grunde, som landsretten har anført, at det må lægges til grund, at t var bekendt med tidspunktet for det pågældende retsmøde. højesteret tiltræder endvidere, at forkyndelse må anses for at være sket i medfør af

§ 163, stk.

2. højesteret tiltræder, at t på trods af forkyndelsen er udeblevet uden at have fremsendt dokumentation for lovligt forfald. højesteret tiltræder endvidere, at den del af ts anke, der angår bevisbedømmelsen, ikke med nytte kunne behandles uden hans tilstedeværelse. på denne baggrund finder højesteret, at ts bevisanke er afvist med rette i medfør af

§ 920, stk.

2. t ankede ved domsafsigelsen subsidiært til formildelse. som anført i højesterets kendelse i ufr 2017.3422 tager bestemmelsen i

§ 920, stk.

2, ikke udtrykkeligt stilling til, om afvisning tillige kan omfatte en subsidiær anke til formildelse, og spørgsmålet er ikke berørt i forarbejderne til bestemmelsen. det følger imid- lertid af

§ 921, stk.

2, at en anke, der ikke omfatter beviserne for tiltaltes skyld, kan behandles, selv om tiltalte ikke møder, hvis dennes forsvarer er mødt. højesteret fandt herefter i den nævnte kendelse, at

§ 920, stk.

2, ikke giver hjemmel til at afvise en subsidiær anke til formildelse. efter det anførte ophæver højesteret herefter landsrettens kendelse for så vidt angår afvisnin- gen af udmålingsanken og hjemviser sagen til landsretten til behandling heraf. thi bestemmes: landsrettens kendelse af 20. juni 2017 ophæves for så vidt angår afvisningen af ts udmålingsanke, og sagen hjemvises til landsretten til behandling heraf. statskassen skal betale kæresagens omkostninger.