← Danmark

f0028000 - kre

f0028000 - kre udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ den

  1. december 2005 blev af retten i sagen f-28-04 finansforbundet som mandatar for 1) k 2) b 3) m (advokat jacob goldschmidt) mod finanssektorens arbejdsgiverforening som mandatar for jyske bank a/s (advokat merete preisler) afsagt sålydende d o m: - 2 - indledning og påstande sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt betingelsen ”uopsagt stilling” i forskellige medarbejderaktieordninger for at deltage i den årlige tildeling er i strid med funktio- nærlovens § 17 a. finansforbundet som mandatar for k, b og m (i det følgende sagsøgerne) har nedlagt påstand om, at jyske bank tilpligtes:
  2. at udlodde 20 gratis aktier i jyske bank a/s til k, 27 gratis aktier i jyske bank a/s til b, 27 gratis aktier i jyske bank a/s til m, og tilpligtes at aner- kende, at de nævnte modtagere af disse aktier i relation til jyske bank a/s skal stilles, som om aktierne var udloddet som medarbejderaktier pr.
  3. maj
  5. mod betaling af 4.668,75 kr. til k at sælge 25 aktier, mod betaling af 7.283,25 kr. til b at sælge 39 aktier og mod betaling af 13.072,50 kr. til m at sælge 70 aktier, og at de nævnte købere af disse aktier i relation til jyske bank a/s skal stilles, som om aktierne var udloddet som medarbejderaktier pr.
  6. maj
  8. såfremt jyske bank a/s i 2005 udlodder medarbejderaktier vedrørende 2004, at anerkende, at k er berettiget til 1/12, b er berettiget til 3/12 og m er beret- tiget til 4/12 af de aktier, som de hver især ville være berettiget til, hvis de var fortsat ansættelsen med henholdsvis 25 og 37 timer om ugen. finanssektorens arbejdsgiverforening som mandatar for jyske bank a/s har nedlagt påstand om: principalt: frifindelse subsidiært: frifindelse mod betaling af skattekursen på udlodningstidspunktet af 13 stk. gratisaktier til k, 20 stk. gratisaktier til b og 70 stk. favøraktier til m. - 3 - mere subsidiært: frifindelse mod udlevering af aktier som opgjort i den subsidiære påstand efter bindingsperioden på 7 år for gratisaktier, henholdsvis 5 år for favørakti- er. der er enighed om de talmæssige beregninger og opgørelser, herunder opfyldelsen af de økonomiske kriterier for udlodning af medarbejderaktier. sagens omstændigheder aktieordningerne jyske bank a/s (herefter banken) har etableret to medarbejderaktieordninger. efter den ene tildeles medarbejderne gratis aktier, og efter den anden kan medarbejderne købe aktier til favørkurs. disse ordninger er omfattet af de særlige skattebegunsti- gende regler i ligningslovens § 7a, hvorefter et selskab til medarbejdere, der er i uopsagt stilling på tildelingstidspunktet, kan overdrage aktier med skattefritagelse på betingelse af, at aktierne er båndlagt i 7 år, samt sælge aktier til favørkurs på betin- gelse af, at aktierne er båndlagt i 5 år. ordningen med gratisaktier blev indført med virkning for regnskabsåret 1998 og blev godkendt af toldskat som en ordning omfattet af ligningslovens § 7a, stk.
  9. med- arbejderaktieordningen blev omtalt i bankens medarbejderblad, jyske indblik, i janu- ar 1998 således: ”… som den første større bank i danmark indfører jyske bank nu en model for udlodning af medarbejderaktier baseret på givne økonomiske resultater. … fordelene for dig er også indlysende. 6.000 efter-skat-kroner er ikke så ringe endda – selv med en bindingsperiode på syv år. sæt det i relation til din løn. hvorfor et ens tildelingsprincip? fordi vi alle får en løn tilpasset det job, vi aktuelt har. den merværdi, som vi skaber til vores aktionærer, har vi alle den samme andel i. en merværdi, som kun fremkommer, når vi hver for sig præsterer, det vi magter – og det vi får vores løn for. skal jeg arbejde mere? det kan du bedst selv svare på. jeg tror det ikke. muligvis skal du være opmærksom på det, du laver. skaber det merværdi for dig, dine kolleger, dine kunder og aktionærerne? ellers må du sige fra – og få det ændret. skal jeg så arbejde på en anden måde? - 4 - ja – men det har ikke direkte noget med medarbejderaktier at gøre – og dog har det i den sidste ende, fordi det hele hænger sammen. …” det nærmere indhold af medarbejderaktieordningen er beskrevet i brochuren ”jysk aktieopsparing”: ”…¨ kriterierne for udlodning af medarbejderaktier er som følger: • aktier til en værdi af max. kr. 3.000 udloddes, hvis jyske bank koncernens egenkapital- forrentning før skat er bedre end et simpelt gennemsnit af de 10 største danske bank- koncerner (mål på egenkapital) – minus jyske banks andel heraf. • aktier til en værdig af max. kr. 3.000 udloddes, hvis jyske bank koncernens egenkapi- talforretning før skat er bedre end afkastet + 2 % på den toneangivende 10-årige statsob- ligation. • udlodningen forudsætter positiv konsolidering efter normalt udbytte. … • tidspunktet for udlodning af medarbejderaktier sker medio marts. for at få medarbej- deraktier er det et krav, at man er i uopsagt stilling. • tildeling til deltidsbeskæftigede gradueres efter beskæftigelsesprocent. ...” det fremgår af bankens medarbejderbog, at det er et krav for at få del i udlodningen, at medarbejderen på udlodningstidspunktet sidder i uopsagt stilling. der henvises i medarbejderbogen til, at dette krav skyldes ligningslovens regler. af en intern rapport ”totalløn – rapport om løndannelse i jyske bank” fra 2000, ud- arbejdet af en arbejdsgruppe, hvor de ansatte havde været repræsenteret, fremgik, at medarbejderaktierne betragtedes som et gode og ikke som en del af lønnen eller bo- nus. ifølge rapporten kunne en mulighed fremover være at give fuld tildeling til alle medarbejdere uanset fuld- eller deltid, idet banken ikke differentierede medarbejder- ne på andre områder i forhold til den ugentlige arbejdstid, for eksempel vedrørende pc-ordning, feriebolig m.v. rapporten indeholdt tillige et afsnit om aktier til favørkurs. af dette fremgik: ” det er tvivlsomt, om medarbejderaktieordningen alene vil kunne styrke medarbejdernes ejer- andel tilstrækkeligt til at udgøre et egentligt værn mod overtagelse. derfor anbefaler arbejds- gruppen, at vi i banken også udnytter den mulighed, der er i lovgivningen for, at medarbejder- ne hvert år kan købe aktier til favørkurs til en værdi op til 10 % af lønnen. …” i 2000 besluttede banken at supplere medarbejderaktierne med en opsparingsordning, hvorefter medarbejderne fik mulighed for at købe yderligere aktier til favørkurs og få - 5 - tildelt yderligere gratis aktier under forudsætning af, at medarbejderen deltog i op- sparingsordningen. det nærmere indhold af opsparingsordningen er beskrevet i bro- churen ”jysk aktieopsparing”: ”… dine fordele … • når banken tildeler medarbejderaktier efter de kendte kriterier, jf. afsnit om medarbejderaktieordningen, får du ekstra medarbejderaktier, hvis du benytter dig af jyske aktieopsparing. … 20 eller 40 procents rabat • gennem jyske aktieopsparing får du som udgangspunkt minimum 20 % rabat på jyske bank-aktier. • rabatten stiger til 40 %, hvis jyske bank er blandt de tre bedste (målt på forrentning af egenkapital) af de 10 største pengeinstitutter i dan- mark. i gode år får du ekstra medarbejderaktier • når banken uddeler medarbejderaktier, får du som deltager i jyske ak- tieopsparing tildelt ekstra medarbejderaktier for 1.000 kr. for hver halve portion, der uddeles. det er dog en betingelse, at du primo marts har sparet mindst 2.400 kr. op i jyske aktieopsparing! rammer, muligheder og begrænsninger • du kan spare 200-1.100 kr. op om måneden. du bestemmer selv det præcise beløb. du kan naturligvis også vælge ikke at deltage. • alle fastansatte med en ugentlig arbejdstid på mindst 15 timer kan være med på samme vilkår. … • det beløb, du har sparet op – plus værdien af rabatten – konverteres primo april til jyske bank-aktier. uanset bankens resultat erhverver du jyske bank-aktier for din fulde opsparing med mindst 20 % rabat. … • du kan til enhver tid hæve det beløb, der endnu ikke er konverteret til aktier ligesom du kan vælge at stoppe deltagelsen helt. • aktier erhvervet gennem jyske aktieopsparing er bundet i 5 år. aktier modtaget som medarbejderaktier er bundet i 7 år. …” der blev udloddet gratisaktier i 1998, 1999, 2000, 2001, 2002 og 2003 samt favørak- tier i 2001, 2002 og
  10. for 2001 blev rabatten på favøraktierne kun på 20 %. i øv- rige år var der maksimalt udbytte af ordningerne. af fremlagte meddelelser fra ban- kens intranet for medarbejderne fremgår, at der i løbet af året, for eksempel den
  11. august 2003, blev vurderet en ”halvlegsstilling” i forhold til, om og i hvilket omfang de foreløbige økonomiske resultater pegede på udlodning af medarbejderaktier. den
  12. februar 2004 meddelte banken til medarbejderne, at resultatet for 2003 over- steg et ekstraordinært udlodningskriterium for 2003 på 20 % af primo egenkapitalen, og at der derfor ville blive udloddet en hel portion medarbejderaktier. dette betød også, at der ville være maksimal rabat i aktieopsparingsordningen. ud fra kursen den
  13. februar 2003 ville det derfor blive indstillet til bestyrelsen, at der blev udloddet 18 - 6 - medarbejderaktier til fuldtidsansatte, og at favøraktier kunne købes til kurs 206,
  14. dette blev angivet at gælde for medarbejdere, der på udlodningstidspunktet sad i uopsagt stilling, med forbehold for bestyrelsens godkendelse. det forventede udlod- ningstidspunkt blev oplyst til den
  15. april
  16. endelig var der åbent for ekstraor- dinære indskud på aktiesparekonti frem til den
  17. marts
  18. den
  19. marts 2004 meddelte banken, at de normale kriterier for maksimal udlodning af medarbejderaktier også var opfyldt. direktionen ville derfor ændre kursgrundlaget for medarbejderaktier til kurs 186,75 i den indstilling, der skulle forelægges for be- styrelsen medio april måned. denne kurs danner grundlag for sagsøgers påstand 2 i denne sag. den
  20. april 2004 meddelte banken, at bestyrelsen ville behandle indstillingen om udlodning af medarbejderaktier på et møde den
  21. april 2004, og at aktierne forven- tedes overført i begyndelsen af maj, ligesom betalingen for favøraktierne forventedes gennemført med valør den
  22. maj. det blev oplyst, at det var en nødvendig forudsæt- ning for at deltage i udlodningen, at medarbejderen sad i uopsagt stilling den
  23. april. denne dag meddelte banken, at bestyrelsen samme dag havde godkendt vilkå- rene for udlodning af medarbejderaktier som indstillet af direktionen, jf. meddelelsen af den
  24. marts
  25. sagsøgernes ansættelsesforhold og opsparing medarbejdere i banken modtager et ”totalløn-bilag” som bilag til ansættelsesbrevet. af totalløn-bilaget fremgår: ”dine medarbejdervilkår og goder i jyske bank for at give dig et indtryk af hvilke beløb banken yder dig, får du denne forenklede oversigt. de nævnte procentsatser gælder først når du har været ansat i et helt kalenderår. indtil da er satserne nedsat forholdsmæssigt, jf. overenskomsten. årsløn kr. … specialisttillæg … særlig feriegodtgørelse ... pensions bidrag … atp … 5 omsorgsdage … i alt kr. … vi har aftalt følgende • evt. seks ugers ferie • evt. biltelefon - 7 - • evt. kørselstillæg herudover tilbyder vi • dig og din familie rente- og gebyrfordele. du har mulighed for at få fi- nansieret din bil og låne til en fordelagtig rente,… • at du får pc-udstyr stillet til rådighed derhjemme,… • ferieboliger i danmark, norge og sverige, … • en udbetaling på 80 % af din årsløn, når du bliver pensioneret fra ban- • ken … en forsikring mod kritisk sygdom, … • en kollektiv børnepension til børn under 21 år…. • en aktieordning for medarbejderne • vores medarbejderforeninger: …” ifølge banken er totalløn udtryk for det samlede antal lønkroner, som den ansatte modtager. udover løn efter trin og ramme omfatter dette også særlig feriegodtgørel- se, pension, omsorgsdag og eventuelle tillæg. summen giver totallønnen. der er enighed om, at medarbejderaktierne i jyske bank ikke er pensionsgivende, og efter det oplyste blev der ikke stillet krav herom under overenskomstforhandlingerne 2003, hvor det i øvrigt hævdes af banken, at det var et bærende princip for finans- forbundet, at al løn skulle være pensionsgivende. k blev ansat som kantineafløser den
  26. oktober 2002 med 25 timer om ugen uden at være omfattet af jyske banks medarbejderfordele. ansættelsesforholdet blev overført til gl. skovridergaard pr.
  27. februar 2003 i en tidsbegrænset stilling. i ansættelses- brevets afsnit om løn er anført, at den sammenlagte årlige ydelse var i alt ca. 152.261 kr, at ”den sidste side af brevet giver dig et overblik over ydelserne og dine vilkår og goder som medarbejder”, og at årslønnen var 131.586,49 kr., af totalløn-bilaget fremgik, at de 152.261 kr. fremkom ved at lægge årsløn, særlig feriegodtgørelse, pensionsbidrag, omsorgsdage og atp sammen. endvidere var k omfattet af en ak- tieordning for medarbejderne. k opsparede 600 kr. om måneden til køb af favørkurs- aktier. banken opsagde ansættelsesforholdet den
  28. oktober 2003 til fratræden den
  29. januar
  30. opsparingskontoen blev hævet den
  31. oktober 2003 med 3.011,48 kr. ved fortsat indbetaling frem til og med
  32. januar 2004 kunne hun have købt 25 aktier pr.
  33. marts 2004 samt fået tildelt 7 ekstra gratisaktier. for 2003 ville k gratis have fået tildelt 13 medarbejderaktier, hvis hun havde været ansat på udlodningstids- punktet. b blev ansat som kantineassistent den
  34. januar 1998 i en fuldtidsstilling og overflyt- tet til gl. skovridergaard pr. den
  35. januar
  36. ifølge ansættelsesbrev af
  37. de- cember 2002 udgjorde årslønnen 207.240 kr., mens de sammenlagte årlige ydelser - 8 - var på i alt ca. 238.773 kr. på samme måde som for k fremgik det af totalløn-bilaget til ansættelseskontrakten, at b var omfattet af en aktieordning for medarbejderne. b opsparede 600 kr. om måneden til køb af favørkursaktier. den
  38. oktober 2003 op- sagde banken ansættelsesforholdet til fratræden den
  39. marts
  40. opsparingskon- toen blev hævet den
  41. oktober 2003 med en saldo på 4.364,21 kr. ved fortsatte indbetalinger frem til og med
  42. marts 2004 kunne hun have købt 39 favørkursaktier pr.
  43. marts 2004 samt fået tildelt 7 ekstra gratisaktier. for 2003 ville b gratis have fået tildelt 20 medarbejderaktier, hvis hun være ansat på udlodningstidspunktet. m blev ansat den
  44. maj 1988 som bankassistent på fuld tid og efter en fraværsperio- de genansat den
  45. januar
  46. ifølge meddelelse af
  47. maj 2003 fra banken ud- gjorde årslønnen på dette tidspunkt 332.801 kr. i et totalløn-bilag til brevet af
  48. maj 2003 var det oplyst, at m var omfattet af en aktieordning for medarbejderne. m spa- rede op til køb af favøraktier med 600 kr. om måneden og foretog en ekstraordinær opsparing i februar 2004 med 6.000 kr. m opsagde sin stilling ultimo marts måned 2004 til fratræden den
  49. april
  50. opsparingskontoen havde den
  51. marts 2004 et indestående på 13.380,58 kr. den
  52. april 2004 blev der indsat yderligere 600 kr. på kontoen. den
  53. juni 2004 blev der hævet 13.950 kr. på kontoen, som udgik den
  54. juni
  55. m kunne pr.
  56. marts 2004 have købt 70 favørkursaktier samt fået tildelt 7 ekstra gratisaktier. som fuldtidsansat ville m gratis have fået tildelt 20 medarbej- deraktier for 2003, hvis hun havde været i uopsagt stilling på udlodningstidspunktet. udtalelser om medarbejderaktier ordførende direktør anders dam udtalte til bt den
  57. april 2003, at banken havde sikret sig mod fjendtlig overtagelse, idet ledelsen og medarbejderne på forskellig vis ”havde snor” i mere end 25 % af aktiekapitalen. anders dam skrev i et udateret brev, bilag e, til medarbejderne om de værnstiltag, han som ordførende direktør havde haft hovedansvaret for, og som alle var godkendt af bankens bestyrelse. først understregede anders dam sit løfte under ansættelses- samtalen i 1994 om at kæmpe for jyske banks selvstændighed. dernæst opregnedes de værnstiltag, som var truffet: december 1997: medarbejderaktieordning for op til 6.000 kr. baseret på givne økonomiske resultater. august 1999: aktietilbagekøb. au- - 9 - gust 1999: ”slaget ved vejle”. december 1999: aktiespareordning, hvorefter medar- bejderne sparer op til køb af aktier. i forbindelse med, at to fratrådte medarbejdere krævede tildelt aktier efter de to ord- ninger i opsigelsesåret, skrev banken den
  58. juni 2003 til dem således: ”vedr. medarbejderaktier. i forbindelse med din fratræden har vi meddelt dig, at du ikke kunne modtage medar- bejderaktier, da du ikke var i uopsagt stilling på udlodningstidspunktet. … foranlediget af den konkrete problemstilling har vi drøftet sagen med deloitte & touche. revisionsfirmaets konklusion var, at vi kan betragte erhvervelsestidspunktet for gratis- aktierne som det tidspunkt, hvor betingelserne for tildeling af gratisaktier blev opfyldt – og da dette tidspunkt ligger før din opsigelse – vil du kunne modtage medarbejderaktier. en tilsvarende betragtning gør sig gældende for aktier i medarbejderaktieordningen. …” følgende fremgik af deloitte & touches ”notat om medarbejderaktier - medarbejde- re i uopsagt stilling” af
  59. maj 2003: ”…
  60. konklusion medarbejdere, der bliver opsagt eller selv siger op, er omfattet af medarbejderaktieord- ningen, når opsigelsen ikke er sket på det tidspunkt, hvor der erhverves endelig ret til aktierne. aktierne i en medarbejderaktieordning anses for erhvervet på det tidspunkt, hvor betin- gelserne for tildeling af gratisaktier er opfyldt. for favøraktier er det tidspunktet, hvor der er indgået endelig aftale om købet af favøraktier. medarbejdere, der opsiges i perioden mellem retserhvervelsestidspunktet og det faktiske udlodningstidspunkt, er derfor omfattet af medarbejderaktieordningen. en manglende tildeling til sådanne medarbejdere får næppe betydning for medarbejderaktieordningen generelt, idet det naturligt vil dreje sig om få personer hvert år.
  61. vurdering 3.1 tildelingstidspunkt - generelt som anført i vores notat af
  62. marts 2003 anses det skatteretlige retserhvervel- sestidspunkt at indtræffe på to forskellige tidspunkter for henholdsvis gratisaktierne og favøraktierne. tildelingstidspunktet for gratisaktierne er det tidspunkt, hvor de på forhånd fastlagte be- tingelser er opfyldt. for regnskabsåret 2002 er dette tidspunkt oplyst til den
  63. februar 2003.1 … 1 dato for den interne meddelelse. …” en journalist i finansforbundet skrev den
  64. september 2003 om medarbejderaktier under overskriften ”aktieløn er en fed fidus”: - 10 - ”… alle skal have del modsat har lønmodtagerholdningen været, at man ikke skal stavnsbinde folk med opti- oner, men i stedet fremme mobiliteten ved at lade medarbejderne tage optionerne med sig. finansforbundets formand, allan bang, ser nogle problemer i optionsprogrammer for de få udvalgte. ”alle har jo været med til at skabe en succes. derfor virker det urimeligt med program- merne, der tilgodeser udvalgte lag af ledelsen. derfor mener jeg, alle bør have del i nye programmer. og er det krav dækket, er det da fint, hvis aktierne udgør et gode på toppen af lønnen. begynder de at indgå som egentlig løn, er risikoen alt for stor. det er den regulære løn, der skal sikre, at man har smør på brødet og kan betale huslejen…” den
  65. februar 2004 skrev banken til medarbejderne, at en fuldtidsansat efter gen- nemført udlodning vedrørende 2003 siden 1996 ville have opnået aktier til en dags- værdi af 173.800 kr. for en egenbetaling på 33.500 kr. over de seneste 3 år. finanssektorens arbejdsgiverforeningen rettede den
  66. juni 2004 henvendelse til be- skæftigelsesminister claus hjort frederiksen omkring problemstillingen ”medarbej- deraktier og uopsagt stilling”. af henvendelsen fremgår blandt andet: ”… ligningslovens § 7a, stk. 2, kræver, at medarbejderen er i uopsagt stilling for at kunne være omfattet af beskatningsreglen. heroverfor forbyder funktionærlovens § 17 a, som den fortolkes af domstolene i relation til aktieoptioner, at der stilles krav om, at medar- bejderen er i uopsagt stilling. dette er en uacceptabel retsstilling. både for medarbejdere og virksomheder er det helt utilfredsstillende, at dette sammenstød mellem to forskellige regelsæt vanskeliggør brug af medarbejderaktieordninger til fordel for både medarbejdere og virksomheder. jeg skal venligst anmode om, at medarbejderaktier bringes ind under regelsættet for ak- tieoptioner. dette kan efter min opfattelse let ske ved, at medarbejderaktier medtages i lovens § 1, der beskriver anvendelsesområdet. …” beskæftigelsesministeren svarede i brev af
  67. august 2004: ”… jeg er enig i, at sammenstødet mellem de to regelsæt er uhensigtsmæssig og har derfor også forståelse for finanssektorens arbejdsgiverforenings ønske. et af formålene bag aktieoptionsloven er at tilgodese fastholdelseshensynet i aktieoptionsordninger m.v. dette er også medtaget i lovforslaget. i medarbejderaktieordningerne er der snarere tale om, at lønmodtagerne opnår umiddelbart ejerskab til aktierne. jeg finder det af den grund ikke hensigtsmæssigt at medtage medarbejderaktierne under aktieoptionsloven… … - 11 - det er derfor min opfattelse, at problemet snarere bør løses via en ændring af lignings- lovens § 7 a, stk. 2, og skal derfor henvise til skatteministeriet. …” forklaringer k har forklaret, at hun blev fastansat den
  68. februar 2003 som kantinemedarbejder på gl. skovridergaard. begrebet aktieordning var nævnt i ansættelseskontrakten, men hun måtte selv finde yderligere oplysninger om det på intranettet. det var svært, for hun havde ikke direkte adgang til nettet. ordningen var et rigtigt godt personalegode, og langt størsteparten af medarbejderne benyttede sig af det. det blev ikke præciseret for hende, at det var et krav for tildeling, at hun var i uopsagt stilling på udlodnings- tidspunktet. det fik hun først i forbindelse med opsigelsen at vide af sin tillidsrepræ- sentant, hans eriksen, der også sagde, at hun lige så godt kunne hæve sin aktieopspa- ringskonto, hvilket hun gjorde med det samme. b har forklaret, at hun blev ansat i 1998 som kantineassistent. hun kan ikke huske, hvornår hun hørte om aktieordningen første gang, men hun opfattede ordningen som et gode for alle ansatte. da hun skiftede arbejdssted til gl. skovridergård, blev der holdt et møde, hvor aktieordningen blev omtalt. hun modtog også noget af bankens orienteringsmateriale, men hun benyttede sig ikke af intranettet, da hun ikke arbejde- de ved en skærm. hun havde regnet med at få medarbejderaktier tildelt, selv om hun blev opsagt. k og hun havde et møde med tillidsrepræsentanten. hun ønskede at fort- sætte ordningen, men tillidsrepræsentanten sagde, at hun godt kunne opgive det. der- for ophævede hun sin konto. m har forklaret, at hun var ansat som bankrådgiver og blandt andet beskæftigede sig med værdipapirer og aktier. hun opfattede medarbejderaktierne som en del af et go- de. sigurd christensen nævnte under en årlig samtale, som både omfattede løn- og medarbejderforhold, at der udover lønnen var medarbejderaktieordningen m.v. akti- erne var med i lønbilledet, men fremgik ikke af lønsedlen. hun læste bankens infor- mationer om aktierne, men hun tænkte ikke over, at der kunne opstå et problem ved opsigelse. hun deltog også i muligheden for opsparing til ekstra aktier i det omfang, hun havde råd. hvis hun havde sagt op en måned senere, end hun gjorde, ville hun have været omfattet. hun drøftede ikke aktieordningen med nogen i forbindelse med opsigelsen, men da hun i april måned fandt ud af, at der var et problem, rettede hun - 12 - henvendelse til tillidsrepræsentanten, der sagde, at hun godt kunne opgive. hun flyt- tede sin konto til det nye ansættelsessted i juli måned. poul frits nielsen har forklaret, at han er personalechef i jyske bank. han har været beskæftiget i personaleafdelingen i 20 af sine 32 år i banken, heraf 10 år som perso- nalechef. jyske bank er den næststørste danskejede bank med ca. 4.000 medarbejde- re. banken kæmper for sin selvstændighed. banken indførte værdibaseret ledelse meget tidligt og frasagde ny løn og bonusløn. banken er anderledes, og der er en me- get kort beslutningsprocedure på højst to led. medarbejderne kan for eksempel selv beslutte kursusdeltagelse, hvis det er relevant, og kan frit købe bøger og arbejdsred- skaber. medarbejderaktieordningen blev indført i 1998, efter at der havde været en del fusio- ner i finanssektoren. lovgivningen var liberaliseret, der var kommet eu-direktiver om overtagelse, og banken fik henvendelser fra udlandet om overtagelse. selvstæn- dighed er imidlertid grundlaget for jyske bank og det på en meget stærkere måde end i andre danske banker. anders dam udtalte sig ved sin tiltræden i 1994 om med- arbejderaktieordningen, og det var vigtigt for bestyrelsen, at bankens selvstændighed var den vigtigste opgave for anders dam. ”slaget ved vejle” fandt sted i august 1999 umiddelbart efter den første uddeling af medarbejderaktier. 2.500 medarbejdere var samlet til et landsmøde og skulle til at høre et indlæg af anders dam. pludselig kom to limousiner kørende, og to velklædte herrer steg ud. anders dam fortalte med alvorlig mine, at banken var blevet overta- get af en svensk bank, hvis formand derefter fortalte om fusionen. flere af medarbej- derne græd og reagerede med stor modstand, og den svenske bestyrelsesformand blev buet ud. efter denne happening forstod alle, hvor alvorlig situationen var. signa- let til blandt andet investorerne var, at banken ikke ville overtages. formålet med medarbejderaktieordningen er at danne et værn mod fjendtlig overta- gelse. efter en 7-årig bindingsperiode kan aktierne frit sælges. en yderligere betin- gelse er, at man skal være ansat på uddelingstidspunktet, hvilket opfylder kravet i lig- ningslovens § 7a. tilsvarende for den ekstra opsparingsordning, hvor bindingsperio- den er 5 år. vilkåret om uopsagt stilling er ikke bankens ide, men følger af lignings- lovens § 7a. banken har kun stillet aktier efter ligningslovens § 7a i udsigt. favør- - 13 - kursaktierne/opsparingsordningen blev sat i værk, efter at en arbejdsgruppe i banken i 2000 fandt, at den eksisterende ordning ikke var et tilstrækkeligt værn. ved den se- neste udlodning havde 3.100 af ca. 3.800 medarbejdere valgt at bruge opsparings- ordningen. medarbejderaktieordningen forener det nyttige ved et værn for banken med et fryn- segode for medarbejderne. fryns eller fastholdelse af medarbejderne er dog en til- lægsgevinst, ikke løn. der betales hverken feriepenge eller pension af beløbene. finansforbundet har kræ- vet, at der til hver lønkrone hører ”pensionsører”, men har aldrig talt om, at aktieord- ningen skulle være omfattet. aktierne har en værdi for medarbejderne, men det kan ikke sammenlignes med løn, for der er ikke noget sikkert udbytte. at nævne medarbejderaktier i forbindelse med en lønsamtale har intet med lønfor- handling at gøre. de chefer, som han har talt med, herunder sigurd christensen, si- ger, at aktierne absolut ikke har været omtalt som løn. ordningen må dog gerne an- prises. aktierne er en ensidig disposition fra banken - en gave, og banken bestemmer derfor betingelserne, herunder båndlæggelse. totalløn-bilaget er en service for medarbejderne, men er også til for bankens skyld. medarbejderne glemmer, at der udbetales andet end trinløn, og det er vigtigt ved sammenligning af løntilbud fra konkurrenter at have det fulde billede. medarbejderne kan for eksempel vælge mellem 5 eller 6 ugers ferie. nogle tilbud er obligatoriske, andre er valgfrie. det er obligatorisk at have eget bankarrangement i banken. ord- ninger og tilbud er ikke en del af lønnen, for så skulle det have været medtaget under ”totalløn”. i den periode, hvor aktieordningen har været gældende, er ca. 1.500 medarbejdere fratrådt, og heraf har kun 6-8 klaget over betingelsen om uopsagt stilling. banken har afvist alle under henvisning til ligningslovens § 7, og det har ikke tidligere givet an- ledning til sager. de fratrådte medarbejdere er ikke blevet bedt om at ophæve deres konti, som de frit har kunnet beholde. banken har et intranet, hvor medarbejderne, herunder opsagte medarbejdere, kan komme med kommentarer. ingen har skrevet kritisk om aktieordningen. - 14 - meddelelsen af
  69. februar 2004 blev givet forud for ms opsigelse, men udlodningen blev ikke godkendt af bestyrelsen før den 7.-
  70. april
  71. alle sagsøgere var således i opsagt stilling på udlodningstidspunktet. bankens revisor blev bedt om at fastslå udlodningstidspunktet og svarede helt klart, at tidspunktet for retserhvervelsen er den interne besked om udlodningen, hvilket er tidsmæssigt forud for den fysiske overgi- velse. kontoen for favøraktier spærres på tidspunktet for bestyrelsens beslutning. parternes synspunkter finansforbundet gør gældende, at aktieordningen er omfattet af lønbegrebet i funk- tionærlovens § 17 a. retsstillingen er afklaret i retspraksis ved u 1993.754 h (aal- borg portland) og u 2004.1480 h (novo). jyske bank administrerer aktieordningen i strid med denne praksis, og denne sag er derfor principiel med hensyn til den fulde gennemslagskraft af retstilstanden. beskæftigelsesministerens svar til finanssekto- rens arbejdsgiverforening er af væsentlig interesse i den forbindelse. ansættelsesret- lige principper kan ikke fraviges ved skatteretlige regler. forholdet mellem sagsøgerne og jyske bank er reguleret af et ansættelsesmæssigt kontraktforhold og ikke af skatteretten. de skattemæssige regler eksisterer sidelø- bende, men er uvedkommende for arbejdsgiveren. parternes lønaftale er bruttobase- ret, og ændringer af fradrag og skat er uvedkommende for parternes aftale bortset fra, at arbejdsgiveren har pligt til at indeholde a-skat m.v. reglerne kan fremstå som u- forenelige, og brevet til beskæftigelsesministeren er netop udtryk for den uforenelig- hed, at medarbejderaktier er omfattet af funktionærlovens § 17 a, og at der samtidig er en skattemæssig regel i ligningslovens § 7a. at der muligvis er et skattemæssigt problem, gør ingen forskel for det ansættelsesretlige krav. det skatteretlige spørgs- mål berører ikke kravet på medarbejderaktier. det følger af ligningslovens § 7a, stk. 2, at betingelsen for, at aktierne ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst er, at vedkommende er i uopsagt stilling. også andre goder medregnes ikke i den skattepligtige indkomst. det er alene et spørgsmål for medarbejderen, om betingelserne i skattelovgivningen er opfyldt, og ikke for arbejdsgiveren. ligningsloven vedrører ikke ansættelsesretlige spørgsmål, og de skatteretlige cirkulærer indeholder ingen vejledning om begrebet ”uopsagt stil- - 15 - ling”. der er ikke tilstræbt nogen materiel regulering af ansættelsesretlige forhold ved ligningslovens § 7a. ligningslovens § 7a, der blev indsat i 1971, var båret af et ønske om indførelse af økonomisk demokrati. dette hensyn kan ikke anvendes som fortolkningsbidrag i den opståede tvist. ved indførelse af bestemmelsen i 1971 var der ikke en betingelse om at være i uop- sagt stilling. dette kom ind efter u 1993.754 h. forarbejderne indeholder ingen for- tolkningsbidrag ud over en generel konstatering af, at man ønskede at indføje gæl- dende praksis i loven. der foreligger heller ikke fortolkningsbidrag i forbindelse med de senere ændringer. folketinget modtog i årene 1987-1999 indberetning om medar- bejderaktieordninger, men kravet er ikke nærmere omtalt i indberetningerne. det fremgår af ligningsrådets bindende forhåndsbesked af
  72. oktober 2001 (tfs 2001, 968), at forarbejderne intet indeholder om forståelsen af ”uopsagt stilling” eller om formålet med dette krav. derimod anvendte ligningsrådet i en bindende forhåndsbe- sked den
  73. april 2005 (tfs 2005, 396) begrebet aflønningsordning om medarbej- deraktier til deltidsansatte. det fremgår, at de skattemæssige regler må tilpasses den ansættelsesretlige regulering. lønbegrebet er ikke fast defineret. højesteret har formuleret det således, at ordnin- gen er omfattet af ”lønbegrebet, som det forstås i funktionærlovens § 17 a”. begrebet kan gives forskelligt indhold, og i eu-traktatens artikel 141 om ligeløn forstås løn som alle ydelser, som arbejdstageren modtager fra arbejdsgiveren direkte eller indi- rekte i penge eller naturalier som følge af arbejdsforholdet. selvom medejerordningen i u 1993.754 h (aalborg portland) ikke påvirkede den almindelige lønfastsættelse, blev betingelsen om uopsagt stilling kendt ugyldig. u 2004.1480 h (novo) kan læses således, at den omfatter alle medarbejderaktier, og afgør spørgsmålet om tildelings- og udnyttelsestidspunkt. det afgørende i novo- sagen var aktiernes værdi på tildelingstidspunktet. begge aktieordninger i denne sag har en økonomisk værdi og er bagudrettede, hvorfor disse også må anses som omfat- tet af lønbegrebet. båndlæggelse af aktierne er uden betydning. der henvises også til u 2005.671 h (intel). - 16 - i sø- og handelsrettens dom af
  74. oktober 2005 (”mobilix”) blev forklaringen om fastholdelse/personalepolitik som begrundelse for aktieordningen tilsidesat. ansatte går på arbejde for at få løn, og aktier er penge til de ansatte ligesom alt andet, som modtages fra arbejdsgiveren. der er ikke praksis for at anse ordninger for ikke at væ- re omfattet af funktionærlovens § 17 a, selvom der kan påvises et formål om at undgå fjendtlig overtagelse af virksomheden eller andre formål. heller ikke i u 2001.1178 ø (berlingske tidende) kunne ordningen holdes uden for funktionærlovens § 17 a. værnstanken er ikke fremgået af de informationer, som jyske bank gav de ansatte om ordningen. jyske banks medarbejderaktieordninger er af betydelig værdi for medarbejderne og overstiger bagatelgrænsen for anvendelse af funktionærlovens § 17 a, jf. u
  75. 1242 v (lego). prognosen, hvorefter 17.000 kr. i egenbetaling over 3 år kan blive til 140.000 kr., skal inddrages ved bedømmelsen af, om der er der tale om et betydeligt beløb i forhold til den faste løn. ordningen gælder for alle ansatte med samme beløb uanset størrelsen af den faste løn, og det ville være uhensigtsmæssig, om vurderingen skulle være forskellig fra medarbejder til medarbejder. banken har ikke anført noget anbringende for en påstand om frifindelse mod betaling af skattekursen, og dette er heller ikke en mulighed. favøraktierne indeholder en gratis værdi (rabatten) samt yderligere gratisaktier, og det er uden betydning for bedømmelsen af denne ordning, hvorfra midlerne til at op- nå rabatten er kommet. opsparingen indsættes på en almindelig ubundet konto, og en opsparingskonto er ikke et absolut krav for at kunne købe favørkursaktier. at ordnin- gen er omfattet af funktionærlovens § 17 a støttes af den senere aktieoptionslov. ved at hæve deres konti i jyske bank fortabte k og b i jyske bank således deres ret- tigheder. jyske bank var den stærke part og havde opstillet lovstridige betingelser. det skal ikke komme sagsøgerne til skade, at tillidsrepræsentanten sagde, at de lige så godt kunne hæve deres konti. denne sag kan ikke løses ved at henvise til, at aktieordningerne ikke er pensionsgi- vende. - 17 - finanssektorens arbejdsgiverforening gør gældende, at jyske banks ordning er baseret på og har som forudsætning ligningslovens § 7a. jyske bank bestrider, at betingelserne for anvendelsen af funktionærlovens § 17 a er opfyldt. spørgsmålet er, om aktieordningerne er en del af lønnen, idet kun dette er omfattet af funktionærlovens § 17 a. afgørende i denne sag er formålet med medarbejderaktieordningen i jyske bank. formålet med ordningen blev inddraget i aalborg-portland dommen, som handlede om at konvertere overskud til aktier. det var et helt specielt formål for aalborg- portland at sikre uforstyrret drift af virksomheden, hvilket er helt forskellig fra jyske banks formål. medarbejderordningen indeholder ingen forpligtelser for medarbej- derne. der er hverken tale om lønandele eller vederlag, men alene om at værne virk- somheden mod fjendtlig overtagelse. dette bekræftes meget stærkt i anders dams brev til medarbejderne. det er ikke en efterrationalisering, hvilket fremgår af artiklen i bt og rapporten fra bankens arbejdsgruppe. alle medarbejdere var bekendt med såvel anders dams brev som rapporten. helt fra begyndelsen har kun dette været formålet med ordningen. en sådan begrundelse har ikke tidligere været genstand for domstolsprøvelse. i andre domstolsafgørelser lægges der vægt på, at der er tale om ”noget for noget”, for eksempel berlingske tidende dommen. i intel sagen var der ligeledes tale om, at der blev krævet en ekstra indsats af medarbejderne. novo- ordningen havde andre formål end jyske banks, hvor fastholdelse af medarbejderne alene er en sidegevinst. sagen med mobilix drejede sig om fantomaktier og fasthol- delse af visse nøglemedarbejdere, hvorfor sagen ikke er relevant. totalløn-bilaget indeholder en oversigt over løn og ”aftaler”, som er lønaccessorier. derudover tilbydes nogle ”goder”, men disse har intet med løn at gøre. det er fryn- segoder, jf. medarbejdernes forklaringer. de ansatte har ikke krævet feriepenge eller pension af aktiebeløbet, selvom dette er et generelt princip, når det gælder løn. hen- visningen til ligelønslovens lønbegreb er uden betydning. funktionærloven er alene anvendelig vedrørende løn, hvorfor aktieordningen falder uden for funktionærlovens anvendelsesområde. - 18 - subsidiært gøres det gældende, at funktionærloven ikke skal finde anvendelse, idet værdien er under minimumsgrænsen. efter retspraksis henses der til størrelsen af ve- derlaget i forhold til den faste løn. typisk kræves det, at vederlaget overstiger 8 % af lønnen, se berlingske tidende og novo - dommene. lego dommen er en undtagelse med 2,5 – 5 %, og byretten fandt beløbet for lille. i u 1964.22 h (vølund) var 5 % ikke nok, og det samme var tilfældet i u 1965.586 s (dana) om 7,2 %. i denne sag er der tale om 6.000 kr. årligt eller 4.000 kr. for en deltidsansat. dette svarer til 1,9 % af lønnen for m og 2,66 % henholdsvis 2,9 % for de to andre. der- med er ordningen også af denne grund uden for funktionærlovens område. gennem- snittet for de tre medarbejdere ved en maksimal udnyttelse af retten til at købe aktier er mellem 1,82 % og 3,838 % af lønnen. bindingsperioden på 7 år medfører, at ak- tieudlodningen i sig selv ikke er nogen begunstigelse af medarbejderne. til forskel fra optionsordninger er der en risiko ved en medarbejderaktieordning som i jyske bank. der er ingen sikkerhed for, at aktierne har en værdi efter udløbet af bindings- perioden. medarbejderne får ikke stillet noget i udsigt, jf. poul frits nielsens forkla- ring. beskæftigelsesministeren udtaler alene, at medarbejderaktieordninger kan være om- fattet af funktionærlovens § 17 a, hvorfor det er ønskeligt med en lovgivningsmæssig afklaring. opsparingsordningen med henblik på køb af favøraktier er heller ikke omfattet af funktionærloven. ordningen blev indført med det klare formål at styrke bankens værn. ordningen indebærer, at medarbejderne foretager en investering. rabatten er ikke løn, men et frynsegode. når medarbejderne skal foretage indbetaling, er der ikke tale om løn, og favøraktierne må anses for at ligge uden for funktionærlovens ram- mer. hvis retten finder, at favøraktierne udgør en del af lønnen, gøres det gældende, at k og b har mistet retten til favøraktierne, idet deres konti er hævet. dette skete frivil- ligt, og uden at de rettede henvendelse til banken. tillidsrepræsentantens udtalelse er ikke bankens ansvar og risiko. - 19 - de tidligere medarbejdere har i givet fald alene krav på betaling og ikke krav på akti- er. banken kan hverken binde aktierne med skattemæssig virkning eller binde ydel- ser af lønmæssig karakter. indenfor ansættelsesretten kan der alene kræves betaling svarende til ydelsen og ikke naturalopfyldelse. rettens begrundelse og resultat i 1998 indførte jyske bank en medarbejderaktieordning, hvor efter der tildeltes med- arbejderne gratis aktier. denne ordning er baseret på ligningslovens § 7 a. alle med- arbejdere er omfattet af ordningen, og tildelingskriteriet er alene baseret på bankens indtjening og ikke den enkelte medarbejders indsats. i forbindelse med ansættelsen fik sagsøgerne meddelelse om, at de også var omfattet af ordningen, og de kunne så- ledes hvert år påregne at få tildelt aktier, såfremt de økonomiske kriterier blev opnå- et. selvom sagsøgerne ikke kunne disponere frit over aktierne i bindingsperioden, og ejerskabet er forbundet med en kursrisiko, findes disse dog at have en ikke uvæsent- lig værdi henset til sagsøgernes løn og skattefritagelsen, hvorfor disse aktier må an- ses for løn, jf. funktionærlovens § 17 a. det findes ikke at kunne tillægges vægt, at medarbejderaktieordningen er et led i bankens værnstiltag, når virkningen af ordnin- gen må sidestilles med løn. herefter finder retten, at vilkåret om, at sagsøgerne skal være i uopsagt stilling på tidspunktet for den årlige fastsættelse af tildelingen at være ugyldigt, hvorfor sagsø- gerne har krav på medarbejderaktier vedrørende 2003 samt en forholdsmæssig andel vedrørende
  76. da aktierne efter ligningslovens § 7a skal være båndlagt i 7 år, skal sagsøgerne i relation til jyske bank stilles, som om aktierne var udloddet som medarbejderaktier, hvorfor finansforbundets påstand 1 og 3 tages til følge. for så vidt angår favørskursaktierne og de dertil hørende ekstra gratisaktier, er der den forskel til medarbejderaktieordningen, at det er frivilligt for de ansatte at foretage en opsparing, som er en betingelse for at kunne købe favørkursaktier, og at det er fri- villigt, om de ansatte vil foretage denne investering, da opsparingen frit kan hæves. under hensyn hertil, samt at købet er forbundet med en ikke uvæsentlig investering for de ansatte, finder retten, at disse aktier ikke er omfattet af funktionærlovens § 17 a, hvorfor finansforbundets påstand 2 ikke tages til følge. - 20 - sagsomkostningerne er fastsat med udgangspunkt i de almindelige takster henset til resultatet på den ene side og til sagens karakter og omfanget af forberedelsen på den anden side. thi kendes for ret jyske bank a/s skal udlodde 13 gratis aktier i jyske bank a/s til k, 20 gratis aktier i jyske bank a/s til b, 20 gratis aktier i jyske bank a/s til m, og tilpligtes at anerken- de, at de nævnte modtagere af disse aktier i relation til jyske bank a/s skal stilles, som om aktierne var udloddet som medarbejderaktier pr.
  77. maj
  78. jyske bank a/s skal anerkende, at k er berettiget til 1/12, b er berettiget til 3/12 og m er berettiget til 4/12 af de aktier, som de hver især ville være berettiget til, hvis de var fortsat ansættelsen med henholdsvis 25 og 37 timer om ugen, hvis jyske bank a/s i 2005 udlodder medarbejderaktier vedrørende
  79. finanssektorens arbejdsgiverforening som mandatar for jyske bank a/s betaler in- den 14 dage 25.000 kr. inkl. moms i salær og 1.770 kr. i retsafgift til finansforbundet som mandatar for k, b og m. mette christensen hans jørgen nielsen per skovsted hanne christensen jens christian larsen (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.