2. - 3 - forsvareren nedlagde påstand om, at sagen fremmes uden domfældtes tilstedeværelse. han vil, hvis sagen fremmes, nedlægge en subsidiær påstand om hjemvisning.” landsretten bestemte, at ts anke skulle afvises. i landsrettens begrundelse hedder det: ”da domfældte uden at have oplyst lovligt forfald er udeblevet fra hovedforhandlingen i landsretten, og da forhandlingen ikke med nytte kan fremmes i hendes fravær, afvises anken i medfør af
2…” procesbevillingsnævnet har den 24. oktober 2018 meddelt t tilladelse til at kære landsrettens kendelse til højesteret, jf.
a. anbringender t har anført navnlig, at landsretten ikke havde hjemmel til at afvise sagen i medfør af
2, idet denne bestemmelse ikke tager udtrykkeligt stilling til, om afvisning kan ske i en sag om vilkårsovertrædelse efter straffelovens § 60. såfremt højesteret finder, at
2, indeholder hjemmel til at afvise en anke i sager om vilkårsovertrædelser, burde landsretten have gennemført ankesagen ud fra en analogi af reglen i
2, om gennemførelse af en udmålingsanke i den tiltaltes fravær, hvis forsvareren er mødt. hun bestrider ikke vilkårsovertrædelsen, og landsretten burde have behandlet sagen, da hen- des tilstedeværelse – i lighed med hvad der gælder for udmålingsanker – ikke var nødvendig for at landsretten kunne tage stilling til, om byretten med rette havde fundet, at fængselsstraf- fen skulle fuldbyrdes. hun blev udskrevet fra psykiatrisk center amager to dage inden hovedforhandlingen i lands- retten, og hun var uden telefon ved udskrivelsen. hendes tilstand har siden slutningen af 2017, hvor hun blev afsluttet af den opsøgende psykiatri (op-team), været yderst svingende og betydeligt forværret med bl.a. flere indlæggelser i psykiatrisk regi. under fornyet behandling af sagen ved landsretten vil det alene blive gjort gældende, at vil- kårsovertrædelsen ikke bør føre til, at straffen skal fuldbyrdes. - 4 - anklagemyndigheden har anført navnlig, at der i
2, er hjemmel til at afvise en sag om vilkårsovertrædelser efter straffelovens § 60, i det omfang dommen om- handler bevisbedømmelse. der er ikke i forarbejderne til straffelovens § 60 anført hensyn, som kan føre til, at anke af sådanne domme ikke skal kunne ske efter
. ts forklaring for byretten, som forelå under landsrettens behandling af sagen, må i det mindste forstås sådan, at der var tvivl om, hvorvidt hun benægtede at have overtrådt vilkå- rene. anklagemyndigheden indbragte endvidere sagen for landsretten som en bevisanke. betingelserne i
2, for at afvise sagen var efter anklagemyndighe- dens opfattelse opfyldt, idet ts tilstedeværelse var nødvendig, hvis landsretten skulle kunne træffe materiel afgørelse om, hvorvidt straffen i dommen af 3. juli 2017 skulle fuldbyrdes. såfremt højesteret måtte være af den opfattelse, at sagen skal anses for at være en udmålings- anke og dermed som omfattet af
juni 2018 bør ophæves, og at sagens skal hjemvi- ses til fornyet behandling i landsretten. højesterets begrundelse og resultat sagen angår, om landsretten med rette har afvist ts anke af byrettens dom om fuldbyrdelse af en idømt betinget fængselsstraf, jf. straffelovens § 60, stk. 1, nr. 3. parterne er enige om, at t var lovligt indkaldt til hovedforhandlingen i landsretten, og at hun ikke havde lovligt forfald. efter
2, kan retten i et tilfælde, hvor en dom er anket af tiltalte, og hvor anken omfatter bevisbedømmelsen, ved kendelse afvise tiltaltes anke, hvis tiltalte ude- bliver uden oplyst lovligt forfald, og retten finder, at sagen ikke med nytte kan behandles, uden at tiltalte er til stede. efter
2, kan en anke behandles, hvis den ikke omfatter beviserne for tiltaltes skyld, selv om tiltalte ikke møder, hvis tiltaltes forsvarer er mødt. - 5 - højesteret finder, at ts anke til landsretten kunne forstås som omfattende spørgsmålet, om hun havde overtrådt vilkårene for den betingede dom. højesteret tiltræder af de grunde, landsretten har anført, at anken blev afvist med hensyn til dette spørgsmål, jf.
2, eller princippet deri. højesteret finder imidlertid, at ts anke kunne anses for også at omfatte spørgsmålet, om der efter byrettens bevisresultat med hensyn til vilkårsovertrædelse var grundlag for at bestemme, at den idømte fængselsstraf skulle fuldbyrdes. på denne baggrund ophæver højesteret landsrettens kendelse og hjemviser sagen til behandling af dette spørgsmål, jf.
2, eller princippet deri. thi bestemmes: landsrettens kendelse af 29. juni 2018 ophæves, og sagen hjemvises til landsretten til behand- ling af spørgsmålet om fuldbyrdelse af den idømte fængselsstraf.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.