← Danmark

sø- & handelsrettens retsbog

tfa/cbc udskrift af sø- & handelsrettens retsbog ____________ den 5. oktober 2016 kl. 10:00 blev retten sat af retsassessor thomas finne andersen. der foretoges: b-185-15 s aps under konkurs (advokat

§ 157

. kurator, advokat pernille bigaard, har nedlagt påstand om, at x pålægges konkurskarantæ- ne i tre år. x har nedlagt påstand om frifindelse. oplysninger i sagen p1 ejede og beboede en ejendom beliggende ....., bjerringbro (i det følgende: ejendommen). i forbindelse med ombygning af ejendommen optog hun lån i eik bank. på grund af økonomiske problemer hos p1 blev det besluttet, at ejendommen skulle over- drages til et selskab. der pågik i den anledning forhandlinger mellem xs bekendte, p2, og eik bank angående overdragelse af ejendommen og handelsprisen herfor. eik bank blev se- nere overtaget af finansiel stabilitet (i det følgende: fs). ved mail af

  1. februar 2011 bekræftede p3 over for p2, at banken var indstillet på at acceptere en kontant handelspris på 3,2 mio. kr. prisen var dog betinget af, at der inden
  2. marts 2011 var udarbejdet et skøde på ejendommen til p2 eller til et af ham kontrolleret selskab. -3- på vegne af p1 udarbejdede xs advokat, advokat poul holmgård, et udkast til et skøde, som han fremsendte til banken. skødeudkastet blev godkendt, og den kontante del af købesum- men skulle herefter fremskaffes og deponeres. x, der varetog p1s interesser, meddelte i en fax af
  3. februar 2011 til advokat poul holmgård, at der kunne gives endeligt skøde, selvom den kontante del af købesummen ikke var til stede, da overdragelsen af ejendommen skete til eget selskab. den
  4. marts 2011 stiftede poul holmgård selskabet selskab
  5. den
  6. juni 2011 skiftede sel- skabet navn til s aps. ved samme lejlighed indtrådte p4 som direktør i selskabet. den
  7. juni 2011 erhvervede s ejendommen for 3,2 mio. kr. med overtagelsesdato den
  8. juli
  9. ejendommen var selskabets eneste aktiv, og den blev efter overtagelsen udlejet til p1 ved lejekontrakt af
  10. juni
  11. det fremgår blandt andet af lejekontrakten, at den månedli- ge leje var 5.000 kr., at der ikke blev betalt depositum eller forudbetalt husleje, at der ikke skete besigtigelse af lejemålet, at driftsbygningerne ikke var omfattet af lejekontrakten, og at driftsarealerne var udlejet. selskabets drift bestod herefter i udlejning af ejendommen til p
  12. af selskabets årsrapport for 2012 fremgår blandt andet, at selskabet i 2011 og 2012 realiserede underskud med henholds- vis 69.909 kr. og 55.295 kr. det fremgår endvidere, at selskabets egenkapital for 2011 og 2012 udgjorde henholdsvis 16.091 kr. og -39.204 kr. poul holmgård, der forestod ejendomshandlen, fremsendte den
  13. januar 2013 en faktura til s. det fremgår blandt andet af fakturaen, at der var indbetalt ca. 1,3 mio. kr. til poul holm- gårds klientkonto. parterne er enige om, at beløbet vedrørte den kontante del af købesum- men, som skulle tilgå fs. den
  14. januar 2014 udtrådte p4 af direktionen, hvorefter p5 (i det følgende p5) den
  15. fe- bruar 2014 indtrådte i direktionen. i forbindelse med p4s udtræden skrev advokat poul holmgårds sekretær til p4, at hun havde talt med x, som havde lovet at vende tilbage vedrø- rende anmeldelse af en ny direktør. -4- den … 2014 afsagde skifteretten konkursdekret over selskabet, og advokat pernille bigaard blev udpeget som kurator. senere samme måned blev ejendommen solgt på tvangsauktion. den
  16. marts 2014 fremsendte p4 selskabets balance pr.
  17. december 2012 samt kontokort for 2012 til kurator. han oplyste i den forbindelse, at disse regnskabsoplysninger var de sid- ste, han var i besiddelse af, da regnskabsoplysninger vedrørende driften fra
  18. januar 2013 og frem var tilgået x. kurator spurgte ved mail af
  19. maj 2014 p4, om x havde foretaget løbende bogføring af ind- tægter og udgifter, og om selskabet havde en bankkonto, som huslejen blev indbetalt til. den
  20. maj 2014 besvarede p4 mailen og skrev blandt andet følgende: ”… jeg er helt sikker på, at x har en mappe med alle bilag – helt fra selskabets start. han har ikke lavet en decideret bogføring, men han har altid samlet tingene sammen – og gerne med adskillige kopier  selskabet har ikke haft en bankkonto, så alt er kørt over x. med hensyn til lejeindtægten, så er den medtaget ud fra lejekontrakten til p
  21. som sagt er x ”nøglen” til økonomien i selskabet, da han har varetaget alle betalinger m.v….” der er fremlagt udskrift af
  22. juli 2014 fra selskabets gældbog. det fremgår blandt andet her- af, at fs har anmeldt et krav i konkursboet på 2,5 mio. kr., og at p5 har anmeldt krav i kon- kursboet på 1.306.000 kr. og 119.804 kr. på vegne af henholdsvis p1 og firma
  23. den
  24. august 2014 skrev poul holmgård en mail til kurator, hvoraf fremgår blandt andet: ”… det var en vis p2, der i sin tid forhandlede vilkårene for en overdragelse af ejendommen med daværende eik bank. i mail af 9.2.2011 fra p3 til p2 (kopi vedlagt) bekræftedes der godkendelse af en kontant handelspris på kr. 3.200.000,
  25. der blev stillet krav om, at der inden den 1.3.2011 skulle være udarbejdet skøde med indgåelse af en endelig aftale mel- lem p2 og p
  26. -5- i februar måned 2011 udarbejde jeg udkast til et sådant skøde, der blev underskrevet af p1 den 11.2.2011 og for s aps, som det var besluttet, at ejendommen skulle overdrages til den
  27. s.m. p4 som p2 samarbejdede med indtrådte i forløbet som direktør for s aps p1 havde anmodet sin far, x, om at varetage hendes interesser i forbindelse med hand- lens indgåelse og gennemførelse. den 20.2.2011 (kopi vedlagt) sendte p1 sin far en be- kræftelse på, at han på hendes vegne kunne varetage alle forhold vedrørende ejendom- mens overdragelse til det nye selskab. det blev fremhævet, at skødets tinglysning haste- de, da der befrygtedes udlæg i ejendommen. i telefax af 20.2.2011 fra x til mig bekræftedes det, at han også under hensyntagen til for- mulering i skødet ikke så noget problem i, at det straks blev tinglyst som endeligt. der henvistes tillige til, at køberen nu blev et ”eget selskab”…” den
  28. august 2014 afgav x vidneforklaring i skifteretten om sit kendskab til s. det fremgår af retsbogen blandt andet: ”… at det ikke er korrekt, at han er i besiddelse af selskabets bogføringsmateriale. hans datter ejede ejendommen, men han hjalp hende med at betale nogle af de større ejen- domsudgifter. bilagene for betalingerne havde han og sendte dem til revisor p
  29. han ved ikke, hvorfor revisor p4 har oplyst, at han skulle have bilagsmaterialet. han ved ikke, hvem der ejede selskabet, og han opponerede kraftigt imod, at selskabet skiftede adresse til hans adresse. det var revisor p4, der besluttede det. adresseskiftet skete efter, at revi- sor p4 fratrådte som direktør. han har aldrig deltaget i selskabet… foreholdt en fax fra vidnet til advokat poul holmgård, hvoraf fremgår, at der skal gives skøde på ejendommen, forklarede han, at formuleringen ”eget selskab” ikke betød, at sel- skabet var hans eller hans datters… ” ved mail af
  30. november 2015 oplyste nykredit kurator om, at nykredit i forbindelse med tvangsauktionen havde noteret, at ejer i tingbogen var s. nykredit oplyste videre, at nykre- dit ikke havde bevilliget gældsovertagelse til s, og at nykredit i deres systemer havde p1 an- ført som ejer af ejendommen og dermed debitor på lånet. x har ikke afgivet partsforklaring under sagen, men har i stedet fremkommet med to skriftli- ge erklæringer. af xs skriftlige erklæring af
  31. juni 2016 fremgår: ”… da jeg på grund af sygdom/alderdomssvækkelse ikke ser mig i stand til at give møde i sø- og handelsretten … for at afgive forklaring, fremkommer jeg herved med følgende -6- supplerende bemærkninger, som ønskes taget i betragtning i forbindelse med sagens af- gørelse. jeg er nu 91 år gammel. min nuværende helbredsstilstand fremgår af de afgivne lægeer- klæringer, der er fremlagt i sagen. jeg var i begyndelsen af året udsat for en faldulykke, hvilket bevirkede, at jeg slog hove- det med en hjerneblødning til følge. mine åndsevner er svækket på grund af uheldet. jeg har igennem mange år ernæret mig ved forskellige ejendomsaktiviteter. jeg har været ansat dels som direktør og dels som konsulent i en række familieejede selskaber. der har også været opereret i udenlandske selskaber, der har besiddet ejendomme. der var samarbejde med forskellige pengeinstitutter, herunder daværende eik bank. i tiden op til finanskrisen i 2008 var aktiviteterne betydelige og indtjeningen god. på et tidspunkt (jeg husker ikke anskaffelsesåret) hjalp jeg min datter, p1, med finansie- ring i nykredit og eik bank med køb af s-ejendommen, som hun skulle bebo. ejendom- men blev gjort til genstand for en kraftig ombygning, der finansieredes med byggelån i eik bank. ombygningen ”løb løbsk”, og skylden til eik bank blev temmelig stor og stod ikke i relevant forhold til ejendommens værdi. efter at eik bank, vistnok i 2009, var kommet i økonomiske vanskeligheder, pressede banken for at få sit tilgodehavende nedbragt. banken truede med tvangsauktion. jeg aftalte med en ”gammel” samarbejdspartner, p2, at denne med eik bank skulle for- søge at forhandle et køb på plads til en handelspris, der modsvarede ejendommens vær- di. dette lykkedes, så vidt jeg husker, i begyndelsen af
  32. der skulle til banken præsteres en kontant betaling på kr. 1.300.000, som skulle fremskaf- fes igennem et svensk selskab, som havde solgt en større ejendom. det trak ud med at få midlerne herfra frigjort. en personlig kreditor for min datter truede med at gøre udlæg i ejendommen. dette kun- ne umuliggøre overskødning af ejendommen til det selskab, som skulle købe ejendom- men, og som skulle leje den ud til min datter. i forventning om at handlen ville komme endeligt på plads, anmodede jeg advokat poul holmgård om at få tinglyst skødet endeligt, uanset at udbetalingen endnu ikke var frem- skaffet, alt sammen for at forhindre tinglysning af udlæg i ejendommen i min datters navn. da den kontante udbetaling endeligt blev fremskaffet, nægtede eik bank/fs, der havde overtaget banken, at vedstå handlen, og ejendommen endte derfor på tvangsauktion med et endnu større tab for banken til følge. -7- jeg har i tidens løb for min datter/det selskab som ejendommen blev overført til, betalt en række udgifter vedrørende ejendommen. bilagene har jeg indsat i en mappe og afleveret til min daværende revisor, p4, der tillige var indtrådt som direktør for s-selskabet. p4 stod for bogføringen og regnskabsudarbejdelsen. på et tidspunkt efter selskabets konkurs var der tvivl om, hvor bilagene for det sidste regnskabsår befandt sig, men mig bekendt dukkede de op via p4, og blev overgivet til boets kurator. der var ikke likviditet tilstede i selskabet til at få det sidste regnskab udarbejdet, og jeg mener ikke, at det kan bebrejdes selskabets direktør, p4, at dette regnskab derfor ikke blev lavet. jeg mener heller ikke, at det er en opgave, der har påhvilet mig. på trods af min høje alder er jeg fortsat aktiv som direktør i forskellige selskaber, der overholder både bogførings- og regnskabslovgivningen. jeg er i forbindelse med mine aktiviteter heri omfattet af den såkaldte jobtilskudsordning. denne mulighed bortfalder, hvis jeg idømmes konkurskarantæne. det vil derfor være ødeliggende for min økonomi- ske situation, hvis jeg idømmes konkurskarantæne med bortfald af jobtilskuddet…” ved brev af
  33. juli 2016 stillede kurator følgende supplerende spørgsmål til x: ”…
  34. sagsøgte bedes oplyse, hvem der var ejer af s aps.
  35. sagsøgte bedes redegøre for, hvorfor ejendommen ikke blev tilbageskødet til p1 da det stod klart for de involverede parter, at s aps ikke kunne finan- siere købet af ejendommen.
  36. sagsøgte bedes redegøre for, hvorfor han foranledigede s aps’ adresse flyttet til sin privatadresse, jf. mail fra poul holmgård til p4 dateret den
  37. januar
  39. sagsøgte bedes oplyse, om sagsøgte anmodede p5 om at tiltræde som direktør i s aps da p4 fratrådte.
  40. sagsøgte bedes oplyse, om sagsøgte kontrollerer det selskab, som fremkom med finansieringen på 1,3 mio. kr.
  41. sagsøgte bedes oplyse til hvem den opnåede finansiering på 1,3 mio. kr. blev udbetalt.
  42. det fremgår af sagsøgtes duplik af
  43. januar 2016, at s aps havde en åbenlys interesse i overtagelsen af ejendommen. sagsøgte bedes redegøre for, om s aps, efter sagsøgtes overbevisning, ville kunne opnå en økonomiske gevinst ved udlejning af ejendommen til en månedlig husleje på 5.000 kr. som fastsat i leje- kontrakten med p1, jf. bilag 14…” -8- ved skriftlig erklæring af
  44. august 2016 fremkom x med følgende svar på kurators supple- rende spørgsmål: ”… ad spørgsmål
  45. ejerforholdene til s aps blev aldrig kørt helt på plads efter selskabets erhvervelse, men meningen var, at anparterne skulle ejes af et andet ”familieselskab”. ad spørgsmål
  46. spørgsmålet må bygge på en misforståelse. det stod hele tiden fast, at finansieringen til ss køb af ejendommen var til stede/kunne fremskaffes. det var kun et spørgsmål om tid, hvornår pengene ville være til stede. da beløbet langt om længe fremkom, nægtede fs som bekendt at godkende handlens gennemførelse. ad spørgsmål
  47. da p4 ønskede at blive afmeldt som direktør for selskabet, ville han også have selskabets adresse ændret. jeg fandt det derfor naturligt at flytte adressen til min daværende private adresse på frederiksberg, fra hvilken adresse der også blev administreret en række andre selskaber. ad spørgsmål
  48. det kan bekræftes, at det var mig, der bad p5 om at indtræde som direktør for selskabet, da p4 fratrådte. jeg har haft et mangeårigt samarbejde med p5 og vidste, at han besad de faglige egenskaber til bestridelse af hvervet. ad spørgsmål
  49. det er et familieselskab, der kontrollerede det selskab, der fremkom med finansieringen på de kr. 1.300.000 kr. ad spørgsmål
  50. som det fremgår af sagens oplysninger, blev de kr. 1.300.000 overført til daværende ad- vokat poul holmgård, der forestod handlens berigtigelse. da handlen måtte opgives, til- bageførte han beløbet til samme konto, som det var kommet fra. ad spørgsmål
  51. den månedlige husleje på kr. 5.000 vedrørte kun selve boliglejemålet, og beløbet kunne dække udgifterne vedrørende denne del af ejendommen. herudover hørte der til ejen- dommen et større jordareal beplantet med juletræer. selskabet bevarede rådigheden over denne del af ejendommen. juletræerne kunne enten, når de var hugstmodne, sælges af selskabet, eller det kunne komme på tale at forpagte jorden med juletræerne ud til anden side. under alle omstændigheder forelå der her en væsentlig økonomisk indtægtskilde for selskabet. endvidere var forventningen den, at den pris, der var aftalt med fs var -9- økonomisk fordelagtig, og at ejendommens salgsværdi for selskabet på længere sigt oversteg indkøbsprisen…” udover nærværende sag har kurator også anlagt konkurskarantænesag mod p
  52. ved ken- delse af
  53. januar 2016 i b-24-15 frifandt sø- og handelsretten p4 for konkurskarantæne. forklaringer der er under sagen afgivet forklaringer af p4 og poul holmgård. p4 har i forbindelse med behandlingen af konkurskarantænesagen b-24-15 afgivet følgende forklaring: ”… at han er registreret revisor og har været selvstændig i 25 år. han driver en revisions- virksomhed med fire ansatte. x har været kunde hos ham siden slutningen af 1990’erne. han har lavet regnskaber for dennes selskaber, men ikke private selvangivelser. han ind- trådte som direktør for s i foråret 2011 efter forespørgsel fra x. det er korrekt, at x er en erfaren direktør. xs datters ejendom skulle sælges ind i selskabet. salget af p1s ejendom ind i selskabet betragtede han som et udvidet forældrekøb. han har beskæftiget sig med forældrekøb før, men aldrig i selskabsform. forældrekøb vedrører normalt også en lejlig- hed, så konstruktionen kunne nok ikke betegnes som et rigtigt forældrekøb. da ejen- dommen var udlejet, skulle han ikke beskæftige sig aktivt med driften af ejendommen. det var poul holmgård, der stod for overdragelsen af ejendommen, og han fik at vide af poul holmgård, at eik bank og nykredit havde godkendt handlen. han var ikke selv i dialog med eik bank og nykredit, men han så blandt andet mailen fra eik bank af
  54. fe- bruar 2011 om accept af handlen. for så vidt angik tilvejebringelsen af beløbet på 1,3 mio. kr., fik han at vide, at der var et lånetilsagn fra firma
  55. beløbet blev da også deponeret hos poul holmgård. han ved ikke, hvad der skete med beløbet, men han går ud fra, at beløbet stadig var deponeret hos poul holmgaard, da han i starten af 2014 fratrådte som direktør. han fik ikke at vide, at der var problemer med at skaffe beløbet på 1,3 mio. kr. som han fik det forelagt, havde panthaverne accepteret handlen, og han troede, at alt var i orden. han fik ikke at vide, at fs fragik deres lånetilsagn. han stolede på poul holm- gård. direktørjobbet bestod i at sørge for det overordnede tilsyn og administrationen i selska- bet. han sørgede for, at regningerne blev sendt til x til betaling, han bogførte de få bilag, der var, han udarbejdede regnskaberne, og han sørgede for udlejningen af ejendommen til p
  56. han beskæftigede sig dog ikke aktivt med driften af ejendommen, det gjorde p
  57. han havde selskabets nemid, og han stod for al kontakten med offentlige myndigheder, herunder vandløbssagen med kommunen. selskabet havde ikke en bankkonto, hvorfor der i stedet var en mellemregning med ejeren. det var overskueligt, og da der var gæld til ejeren, var det ikke et problem. det var firma1 og firma2, der finansierede driften i sel- skabet. begge selskaber var ejet af x, men de var ikke koncernforbundne. for så vidt an- gik bogføringen, bestod den i 2011 af de bilag, der fremgår af den fremlagte oversigt. bi- - 10 - lagene fik han i en mappe af x. han afleverede mappen med bilag til x efterfølgende. i 2012 faxede x selskabets bilag til ham til brug for udarbejdelsen af regnskabet. bilagene for 2013 er de, som er fremlagt. bogføringen tog under én time hvert år, idet der var ca. 15-20 bilag pr. år. der var ingen momsindberetninger mv., hvilket gjorde bogføringen simpel. han fratrådte i starten af 2014, og på det tidspunkt var der ikke taget skridt til udarbejdelse af årsregnskabet for
  58. bilagene fik han fra poul holmgård, hvorefter han udleverede dem til kurator. det var meget besværligt at få dem udleveret. han talte både med p5, x og poul holmgård. han mener, at p5 udarbejdede den i bilag o fremlag- te oversigt. håndskriften på oversigten er dog xs. den bogføring, han har udleveret til kurator, er den komplette bogføring. der var ikke gæld til det offentlige i selskabet, og der var ikke anpartshaverlån. det af fs anmeldte krav på 2,5 mio. kr., mener han ikke, eksisterer. den gældspost blev etableret før, han indtrådte som direktør, og der skete ikke gældsovertagelse. det af p5 på vegne af p1 anmeldte krav på 1.306.000 kr. eksisterer heller ikke. han var overhovedet ikke i tvivl om, at det var x, der ejede selskabet. det var x, der be- sluttede direktørskifte og adresseskifte. blandt andet fik han den
  59. januar 2014 en mail fra poul holmgård om, at x havde besluttet adresseskiftet. hans hverv som direktør var ikke stråmandsvirksomhed. han havde nemid til selska- bet, han havde al kontakt til offentlige myndigheder, herunder om en vandløbssag med kommunen, han administrerede selskabet, og alle regninger fra offentlige myndigheder blev sendt til ham. han foretog endvidere bogføring og udarbejdede regnskaber.” p4 har under denne sag vedstået ovennævnte forklaring og forklaret supplerende, at han som direktør havde kontakten med offentlige myndigheder samt stod for regnskaber og bog- føring. han sendte fakturaerne videre til x, som sørgede for betaling. arbejdsfordelingen i selskabet var bestemt af x. x var ejer, og det var x, der kom med pengene. selskabet havde ingen bankkonto. der var ikke behov for en bankkonto, for x betalte alle regninger. det var ikke et selskabsretligt problem, at selskabet ikke havde en bankkonto, men lod x stå for beta- ling af alle fakturaer, for selskabet havde ikke et tilgodehavende hos x. selskabsloven, bogfø- ringsloven mv. blev overholdt i hans direktørtid. han var ikke involveret i ejendomshand- len, for den var på plads, da han indtrådte som direktør. det var poul holmgård, der stod for ejendomshandlen, herunder drøftelserne med eik bank om finansieringen. han ved ik- ke, hvorfor fs fragik den indgåede aftale. selskabet skulle tjene penge på ejendommen via udlejningen til p1 samt på udnyttelse af jorden, hvor der blev plantet juletræer. han har væ- ret direktør i egne selskaber, hvor hans rolle var en anden. det var x, der bestemte, at p5 skulle være ny direktør, og det kan kun en ejer bestemme. - 11 - poul holmgård har i forbindelse med behandlingen af konkurskarantænesagen b-24-15 af- givet følgende forklaring: ”… at han har været advokat i ca. 40 år, men han har deponeret sin bestalling. han var stadig advokat i perioden 2011-
  60. han har kendt x i mange år og har været advokat for ham og hans familie. han stiftede selskabet, idet nogle svenske klienter ville drive virksomhed i danmark. det blev ikke til noget, og derfor blev selskabet omdøbt til s aps. han vidste, at p1 ejede en ejendom, og at der var problemer med en større gæld til eik bank. der havde været forhandlinger med fs, der havde overtaget eik bank, om over- dragelse af ejendommen samt en akkord. fs gik med til handlen og en akkord mod at modtage 1,3 mio. kr. herefter, og da en af p1s kreditorer, firma3, var på vej til at gøre ud- læg i ejendommen, blev ejendommen overdraget til s. han lavede skødet og sendte det til godkendelse hos fs. x, der havde fuldmagt fra sin datter, besluttede, at der skulle ske tinglysning af skødet, selvom købesummen ikke var betalt. da det var en intern familie- handel, var der ingen risiko. p1 skulle ikke have penge i forbindelse med handlen, men alene sikres at kunne blive boende. nykredits
  61. prioritetspant skulle overtages, idet fa- milien havde et godt forhold til nykredit. der blev dog aldrig lavet en gældsovertagelse på grund af, at det skulle klares i forbindelse med et tillægslån, når ombygningen var færdig. efter tinglysningen ventede man på, at beløbet på 1,3 mio. kr. skulle blive indbe- talt til selskabet, som skulle videreoverføre det til fs. x fortalte flere gange, at beløbet var på vej. han talte også med p4 herom. p4 var interesseret i at få det hele på plads, og p4 viste stigende utilfredshed. beløbet på 1,3 mio. kr. blev formentlig betalt i slutningen af 2012 til hans klientkonto. han rettede herefter henvendelse til fs, men fs, der nu var re- præsenteret af plesner advokatfirma, ønskede ikke at stå ved akkordaftalen. det kunne han ikke gøre noget ved. de 1,3 mio. kr. blev betalt tilbage til långiver i løbet af 2013 efter instruks fra x. långiver ønskede lånet tilbagebetalt, idet forudsætningerne for lånet bri- stede. långiver var ikke firma2 af
  62. juli 2009, men formentlig et familiefortagende. han mener ikke, at x var ultimativ ejer af s. det var vist xs døtre eller et udenlandsk sel- skab, der ejede selskabet. det var dog x, der besluttede ejendomsoverdragelsen og var den agerende kraft på p1s vegne. x var bagmanden i selskabet. grunden til, at x ikke blev direktør i selskabet, var, at fs ikke ønskede at lave en akkordaftale, hvis ejendom- men blev overdraget til et af familiens selskaber. derfor var det p2, der stod for forhand- lingerne, samt p4, der blev direktør. efter konkursdekretet var der forvirring om, hvor bilagene befandt sig. han opfattede det som om, at x havde bilagene i en mappe. bilagene havnede hos ham, og han gav dem til p4.” poul holmgård har under denne sag vedstået ovenstående forklaring og forklaret supple- rende, at der ikke blev indgået en akkordordning med eik bank, men alene en aftale om, at eik bank skulle frigive deres pant mod betaling af ca. 1,3 mio. kr. eik bank ville derimod ikke nedskrive den personlige fordring mod p
  63. - 12 - det er korrekt, at beløbet på ca. 1,3 mio. kr. først blev fremskaffet efter ca. halvandet år. der var i den mellemliggende periode ikke planer om at tilbageskøde ejendommen til p
  64. det var der heller ikke, da fs nægtede at vedstå aftalen indgået med eik bank. det var heller ikke muligt at tilbageskøde ejendommen til p1 på det tidspunkt, idet hendes økonomi var kørt af sporet. han har været advokat i 40 år, og det er ikke sædvanligt, at der bliver lavet endeligt skøde, før der er sket betaling. det sker dog i familiehandler eller handler mellem parter med sammenfaldende interesser, for eksempel hvor der er frygt for, at der bliver lyst et udlæg på ejendommen. overdragelsen og tinglysningen stillede ikke kreditorerne dårligere, i hvert fald ikke panthaverne. kun p1s kreditor, der ville foretage udlæg i ejendommen, blev frata- get udlægsmuligheden. udlægget ville dog aldrig have fået dækning. det er hans opfattelse, at der var kontakt mellem eik bank og x i de halvandet år. han havde også selv lidt kontakt med eik bank vedrørende skødet og et lånedokument. beløbet på ca. 1,3 mio. kr. blev depo- neret hos ham. beløbet fremkom fra et familieselskabs salg af en større svensk ejendom. han var kun bemyndiget til at overføre beløbet til fs, hvis der kom et anmærkningsfrit skøde. da fs fragik aftalen indgået med eik bank, returnerede han beløbet til långiver. under normale omstændigheder ville fs have været bundet af eik banks tilsagn, men især på grund af, at der gik halvandet år, var fs berettiget til at fragå aftalen. han blev dog overrasket over det, fordi fs ville have været bedre stillet, hvis de accepterede aftalen. p4 blev direktør for s på grund af, at p2 og p4 før havde arbejdet tæt sammen. desuden måt- te x eller dennes familie heller ikke have noget med selskabet at gøre. han vil dog ikke sige, at det var proforma, at p4 stod som direktør, for p4 udførte de opgaver, som en direktør skal. p4 repræsenterede selskabet udadtil, og x tog sig af det administrative. p4 overholdt bogfø- ringsloven. da der ikke var penge til at udarbejde årsregnskab, og da fs var på krigsstien, ønskede p4 at udtræde som direktør. p4 ønskede ikke, at selskabet skulle have adresse hos ham ved en tvangsauktion eller en konkurs. p5 blev derfor direktør, da p5 ikke havde noget imod at tage den ”belastning”. han mener ikke, at x var ejer af s, men x repræsenterede eje- rinteresserne. siden 1970’erne har x ikke ejet selskaber, men har opereret gennem familiesel- skaber. det var x, der havde forstand på ejendomme og ejendomshandler, og x har været involveret i mange ejendomshandler gennem årene. - 13 - parternes synspunkter kurator har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf fremgår blandt andet: ”… det gøres gældende, at betingelserne for at pålægge sagsøgte konkurskarantæne i tre år er opfyldt, jf.

§ 157, stk.

1, jf. § 158, stk.

  2. den tidsmæssige betingelse og personkredsen: til støtte for, at den tidsmæssig betingelse i

§ 157, stk.

1 er opfyldt, og at sagsøgte er omfattet af bestemmelsens personkreds, gøres det gældende, at sagsøgte ud- gjorde den reelle ledelse af s aps frem til dekretdagen, den

  1. marts 2014, idet sagsøgte udøvede ledelsesbeføjelserne i selskabet. det fremgår af betænkning nr. 1525 om konkurskarantæne, at stråmandsvirksomhed er omfattet af bestemmelserne, således at et selskabs reelle ledelse ligeledes kan pålægges konkurskarantæne, såfremt de øvrige betingelser herfor er opfyldt. sagsøgte antog p2 til at forestå forhandlingerne med eik bank, jf. sagsøgtes svarskrift, og p2 blev på sagsøgtes instruks bedt om at "stå i spidsen" for s aps i forbindelse med sel- skabets køb af ejendommen på ….., bjerringbro. det var således reelt sagsøgte, som stod bag selskabets erhvervelse af ejendommen. p4 og p5 indtrådte endvidere efter instruks fra sagsøgte som direktører for selskabet, jf. bilag 15, hvilket tillige understøtter, at det reelt var sagsøgte som udøvede ledelsesbefø- jelser i selskabet. dette bekræftes af bilag 5, hvori p4 oplyser, at han kun modtog bilag en gang om året til brug for regnskabet, det oplystes også, at al drift efter
  2. januar 2013 til- gik sagsøgte direkte. sagsøgtes reelle ledelse af selskabet bekræftes tillige af bilag 6, hvori p4 oplyser, at sagsøgte er "nøglen til selskabet", og at sagsøgte opbevarede selskabets bogføringsmateriale. det er endvidere ubestridt, at selskabet i en periode var registreret på sagsøgtes privat- adresse, hvilket tillige understøtter sagsøgtes nære forbindelse til selskabet. kurator kunne konstatere, at selskabet aldrig havde haft en bankkonto, men at alle beta- linger var sket direkte gennem sagsøgte. det må derfor formodes, at sagsøgte har været tæt involveret i alle selskabets økonomiske foretagender. det fremgår endelig særligt af bilag 10, at selskabets bogføringsmateriale i væsentligt om- fang er udarbejdet eller behandlet af sagsøgte på vegne af og til brug for selskabet. sag- søgte varetog således daglige ledelsesopgaver i selskabet, herunder betaling af fakturaer og løbende bogføring. på denne baggrund må det anses for godtgjort, at sagsøgte falder inden for personkred- sen i

§ 157, stk.

1. - 14 - sagsøgtes groft uforsvarlige forretningsførelse falder endvidere inden for 1-årsfristen i

§ 157

. sagsøgte har således i hele sin tid som reel ledelse undladt at rette op på de mangelfulde forhold i selskabet, herunder inden for 1-årsfristen. inden for 1-årsfristen er der således ikke sket berigtigelse af ejendomshandlen, alternativt tilbageskødning af ejendommen, sikring af selskabets kapitalberedskab, eller sket efterle- velse af selskabets forpligtelser i henhold til bogføringsloven, jf. nærmere nedenfor. sagsøgtes groft uforsvarlige forretningsførelse er derfor foretaget inden for 1-årsfristen, jf.

§ 157

. 2 den materielle betingelse 2.1 ejendomshandlen det gøres gældende, at sagsøgte ikke har overholdt sin forpligtelse i henhold til selskabs- lovens § 118, stk. 2 til at sikre selskabets forsvarlige kapitalberedskab ved selskabets er- hvervelsen af ejendommen på …., bjerringbro. dette udgør groft uforsvarlig forretnings- førelse. dette støttes på, (

  1. i)at selskabet erhvervede ejendommen uden at kunne erlægge købe- summen herfor, (
  2. ii)at selskabet ikke tilbageskødede ejendommen, da det stod klart, at selskabet ikke kunne betale, (iii) at selskabet beholdt ejendommen efter, at fs havde meddelt ikke at ville godkende handlen, og (
  3. iv)at sagsøgte ikke har dokumenteret, til hvem den opnåede finansiering blev udbetalt, herunder sikret at den tilkom rette pant- haver. disse dispositioner medførte, at selskabet således slet ikke betalte for ejendom- men, da restkøbesummen ikke blev erlagt, og da der heller ikke skete gældsovertagelse, jf. bilag d og 12. det medførte et betydeligt tab for ejendommens panthaver og udgør groft uforsvarlige forretningsførelse. endvidere blev driften af selskabet fortsat efter håbløshedstidspunktet, som må anses for indtruffet allerede ved udlejning af ejendommen til p1 på de aftalte lejevilkår, og selska- bet havde ikke andre indtægter eller eksempelvis lånetilsagn til at finansiere den under- skudsgivende drift. det må have stået sagsøgte klart, at driften ikke kunne opretholdes ved udlejningen. overtrædelsen af selskabslovens § 118, stk. 2 udgør således groft ufor- svarlig forretningsførelse. ejendomshandlen fremstår i det hele ikke forretningsmæssigt begrundet eller i selskabets eller kreditorernes interesse, hvilket ligeledes må anses for et udtryk for groft uforsvarlig forretningsførelse. selskabet havde således ingen økonomisk interesse i at erhverve ejendommen. ejen- dommen blev alene erhvervet af selskabet, da sagsøgtes datter, p1, frygtede, at hendes kreditorer ville foretage udlæg i ejendommen, jf. sagsøgtes processkrifter samt bilag 8 og bilag 15. dette var ligeledes baggrunden for, at ejendommen blev skødet over, selv da den fornødne finansiering til handlen ikke forelå. dette støttes tillige af, at ejendommen herefter blev udlejet til p1 på fordelagtige lejevilkår. 2.2 bogføringsloven - 15 - det gøres gældende, at sagsøgte som selskabets reelle ledelse ikke har overholdt sine for- pligtelser i henhold til bogføringsloven samt selskabslovens § 118, stk. 1. sagsøgte har overtrådt bogføringslovens § 7, stk. 1 og stk. 2, da udleverede bogførings- materiale ikke er fortløbende nummereret. det er derfor ikke muligt at sammenholde bogføringen med balancerne, eller konstatere, hvorvidt materialet er komplet. da selska- bet endvidere ikke havde en bankkonto, er det heller ikke muligt ved gennemgang af po- steringsoversigter at danne sig overblik over selskabets økonomi. det udleverede materi- ale skaber endvidere ikke klarhed over overdragelsen af ejendommen på ….., bjerring- bro, som udgjorde selskabets største aktiv. sagsøgte har overtrådt bogføringslovens § 12, da sagsøgte ikke har opbevaret regn- skabsmaterialet på en sådan måde, at det uden vanskeligheder kunne gøres tilgængeligt, herunder sikret, at regnskabsmaterialet blev opbevaret i overensstemmelse med bogfø- ringsloven. endelig har sagsøgte ikke udleveret bogføringsmaterialet til kurator i medfør af bogfø- ringslovens § 13, selvom det er oplyst under sagen, at sagsøgte havde det i sin besiddelse, jf. bilag 5 og 6. disse overtrædelser er bogføringslovens bestemmelser samt selskabslovens § 118, stk. 1 udgør groft uforsvarlig forretningsførelse. 2.3 kreditorernes tab der er i alt anmeldt krav for kr. 3.934.983,17 i konkursboet. herunder har fs a/s anmeldt krav for kr. 2.500.000 i forbindelse med deres tab ved ejendomshandlen. det bemærkes, at fs a/s ikke fik fuld dækning for sit underpant, da ejendommen blev solgt på tvangs- auktion. den delvise dækning medførte, at fs a/s' krav nu udgør kr. 888.000. fs a/s har foretaget udlæg i p1s krav på restkøbesummen. fs a/s har tillige rejst krav over for til poul holmgårds forsikringsselskab, som dog ikke har svaret i sagen. sagsøgtes groft uforsvarlige forretningsførelse har således medført et betydeligt tab for selskabets kreditorer…” advokat tage siboni har i sit påstandsdokument gjort gældende blandt andet: det bestrides, at betingelserne for konkurskarantæne er tilstede, idet sagsøgte ikke har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, jf.

§ 157

. sagsøgte har ikke deltaget i ledelsen af selskabet, og sagsøgte har ikke ved den bistand, som rekvisitus har ydet vedrørende selskabet, gjort sig skyldig i groft uforsvarlig forret- ningsførelse. x har haft en naturlig familiemæssig interesse i en løsning, der kunne være en hjælp for datteren p1, men han har ikke påtaget sig noget ansvar for selskabets ledelse og drift, og har har ikke haft ansvaret for opfyldelse af lovgivningskravene. - 16 - sagen er formentlig indbragt, fordi x har drevet en række andre selskaber som erhvervs- drivende gennem mange år. dette er imidlertid uden betydning for hans rolle i nærvæ- rende sag. at selskabet har haft en erfaren revisor, p4, som direktør understreger, at x ikke var den ansvarlige for selskabernes opfyldelse af lovgivningens almindelige bestemmelser om selskabers drift og bogføring. p4 var jf. bilag 1 direktør i perioden 9. juni 2011 – 23. januar 2014, det vil sige fra inden tidspunktet for ejendommens erhvervelse den 15. juni 2011 og frem til et tidspunkt kort tid inden konkursen den 6. marts 2014. sø- og handelsretten har ved kendelse af 14. januar 2016, bilag 15, afsagt kendelse, hvor- efter p4 er frifundet for påstanden om konkurskarantæne i samme sag. sø- og handelsretten har i denne forbindelse blandt andet lagt vægt på, at selskabets bog- føring er intakt, og at forholdene omkring selskabets erhvervelse af ejendommen ligger før den i

§ 157relevante periode.

overdragelsen af ejendommen fra p1 til selskabet har ikke påført kreditorer tab. pante- sikkerheden i ejendommen er ikke berørt heraf, og hovedkreditor, eik bank efterfulgt af fs a/s har bevaret alle rettigheder som kreditor og panthaver uanset overdragelsen. det var under alle omstændigheder uforudseeligt for bl.a. sagsøgte, at der kom til at hen- gå så lang tid med fremskaffelse af de kr. 1.300.000, og at fs, da beløbet forelå, ikke øn- skede at vedstå den tidligere med eik bank indgåede aftale, hvoraf fulgte ejendommens påfølgende salg på tvangsauktion. betaling af den kontante udbetaling i ordningen har ikke fundet sted, fordi fs a/s ikke ville acceptere ordningen, og betingelserne for udbetaling derfor ikke var til stede. et eventuelt forøget tab må således tilskrives fs s handlemåde. det er uden juridisk relevans, når det af sagsøger anføres, at ”driften af ejendommen er fortsat efter håbløshedstidspunktet”. selskabets ledelse havde ikke andre muligheder end at afvente en tvangsauktion, idet ejendommen ikke kunne sælges med dækning for pan- tegælden, og idet hovedkreditor havde afslået at medvirke til en ordning med nedskriv- ning af gælden. selskabets ledelse har således ikke pådraget sig noget ansvar i denne for- bindelse…” sø- og handelsrettens begrundelse og resultat: s aps blev den 6. marts 2014 taget under konkursbehandling med fristdag den 14. februar 2014, og fristen i

§ 157, stk.

1, løber således fra den

  1. februar
  2. der er i konkursboet anmeldt krav med 3.934.983,17 kr. - 17 - spørgsmålet i denne sag er, om x er omfattet af personkredsen i

§ 157, stk.

1, og om x i bekræftende fald har udøvet groft uforsvarligt forretningsførelse. det fremgår af forarbejderne til reglerne om konkurskarantæne samt retspraksis, at reglerne ikke kun gælder for den registrerede ledelse i et selskab men også for personer, der reelt ud- øver ledelse i selskabet. det lægges efter poul holmgårds forklaring til grund, at x ikke blev registreret som direktør i selskabet, idet eik bank krævede, at ejendommen blev overdraget til et selskab, der ikke var kontrolleret af p1, x eller deres familie. dette støttes også af oplysningerne i x s svar- skrift. det lægges videre efter poul holmgårds forklaring til grund, at det var x, der traf be- slutningen om ejendomsoverdragelsen og var den agerende kraft, og at det var efter instruks fra x, at beløbet på 1,3 mio. kr. vedrørende den kontante del af købesummen blev tilbageført til långiver. det lægges efter p4s forklaring til grund, at det var efter forespørgsel fra x, at p4 blev regi- streret som direktør i selskabet. det lægges videre efter p4s forklaring til grund, at det var x, der bestemte arbejdsfordelingen i selskabet, og at x betalte alle regninger. det fremgår ende- lig af p4s mail af 12. maj 2014 til kurator, at x var ”nøglen” til økonomien i selskabet og vare- tog alle betalinger mv. det fremgår af xs svarskrift, at det var x, der antog p2 til at forestå forhandlingerne med eik bank om overdragelsen af ejendommen fra p1 til selskabet. det lægges videre efter xs skrift- lige erklæringer til grund, at det var ham, der besluttede at flytte selskabets adresse til sin daværende private adresse. på dette grundlag finder retten, at x reelt var en del af ledelsen i selskabet og udøvede en di- rektørs beføjelser, hvorfor han er omfattet af personkredsen i

§ 157

. spørgsmålet er herefter, om x har udøvet groft uforsvarlig forretningsførelse i selskabet. - 18 - det lægges efter oplysningerne i sagen til grund, at x som ledelse ikke sikrede, at selskabets kapitalberedskab var forsvarligt, jf. selskabslovens § 118, stk. 1. retten har herved lagt vægt på, at selskabet erhvervede ejendommen uden at kunne erlægge købesummen, og at selska- bet ikke tilbageskødede ejendommen, da det stod klart, at selskabet ikke kunne erlægge kø- besummen. dette medførte blandt andet, at p1 har anmeldt et krav i konkursboet på 1.306.000 kr. retten har endvidere lagt vægt på, at selskabets eneste indtægt var lejebetalin- gen på 5.000 kr. pr. måned, og at denne lejeindtægt langt fra var tilstrækkelig til at finansiere den underskudsgivende drift i selskabet. driften blev i stedet finansieret af firma1, der har anmeldt et krav på 119.804 kr. i boet. det lægges videre efter oplysningerne i sagen til grund, at overdragelsen af ejendommen fra p1 til selskabet alene skete for, at p1 kunne blive boende på ejendommen. overdragelsen var således ikke forretningsmæssigt begrundet og henset til den lave husleje ikke i selskabets in- teresse. på dette grundlag finder retten det godtgjort, at x har udøvet groft uforsvarlig forretningsfø- relse. selvom ejendomsoverdragelsen og udlejningen af ejendommen skete tidligere end 1 år før fristdagen, jf.

§ 157, stk.

1, undlod x at rette op herpå ved for eksempel at tilbageskøde ejendommen eller hæve lejen. x er derfor fremover uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. herefter, og under hensyn til x s handlemåde og omstændighederne i øvrigt, finder retten, at det er rimeligt at pålægge x konkurskarantæne, jf.

§ 157, stk.

1 og 2. under henvisning til, at der er forløbet mere end 1 år fra konkursdekretets afsigelse, fastsæt- tes karantæneperioden til 2 år, jf.

§ 158, stk.

  1. sagsomkostningerne fastsættes således, at x skal betale 63.502 kr. til statskassen. sagsom- kostningerne dækker vederlaget til kurator, advokat pernille bigaard, og den beskikkede - 19 - advokat, advokat tage siboni, samt kurators udgifter til vidnegodtgørelse til poul holm- gård. derfor bestemmes: x pålægges konkurskarantæne i 2 år. x skal inden 14 dage til statskassen betale sagens omkostninger med 63.502 kr. *** retten fastsatte kurator, advokat pernille bigaards vederlag til 25.000 kr. med tillæg af moms, i alt 31.250 kr. samt godtgørelse for udgifter til vidnegodtgørelse til poul holmgård til 1.002 kr. retten fastsatte endvidere den for sagsøgte beskikkede advokat tage sibonis salær til 25.000 kr. med tillæg af moms, i alt 31.250 kr. beløbene betales af statskassen. retten har ved fastsættelsen af vederlagene lagt vægt på sagens omfang og karakter. for så vidt angår vederlaget til kurator, advokat pernille bigaard, har retten nedsat vederlaget, idet der er ført en tilsvarende konkurskarantænesag mod p
  2. sagen sluttet. retten hævet. thomas finne andersen (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes sø- og handelsretten, den

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.