højesterets dom

højesterets dom afsagt fredag den

1. december 2010 sag 155/2009 (
2. afdeling) b og c (advokat eigil lego andersen for begge) mod danmarks jurist- og økonomforbund som mandatar for a (advokat arvid andersen) i tidligere instans er afsagt dom af østre landsrets
3. afdeling den
4. maj
5. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: børge dahl, lene pagter kristensen, jytte scharling, marianne højgaard pedersen og henrik waaben. også for højesteret omhandler sagen, hvorvidt b og c skal refundere a hendes udgifter til advokatuddannelse, betale hende en yderligere godtgørelse for manglende og mangelfuldt ansættelsesbevis og betale erstatning for løntab som følge af forsinkelse med opnåelse af ad- vokatbeskikkelse. påstande appellanterne, b og c, har påstået frifindelse. indstævnte, danmarks jurist- og økonomforbund som mandatar for a, har gentaget sin på- stand, dog således at beløbene forrentes som bestemt i dommen. - 2 - anbringender b og c har om refusion af udgifter vedrørende advokat- uddannelse supplerende anført, at as påstand indebærer, at den samlede udgift til efteruddan- nelse vil skulle bæres af dem, hos hvem hun kun har optjent knap 1 år af den anciennitet, der kræves for at opnå advokatbeskikkelse, hvilket ikke er rimeligt. a valgte at tilmelde sig kurser i den periode, hvor hun måtte påregne at være og også var på barselsorlov, hvilket er i strid med formålet med en barselsorlov. derfor kan den del af refusionskravet, der vedrører efter- uddannelse under barselsorloven, i hvert fald ikke kræves refunderet. b og c har om kravet på godtgørelse for manglende ansættelsesbevis supplerende anført, at hovedformålet med ændringen af ansættelsesbevislovens § 6 i 2007 var at justere godtgørel- sesniveauet i nedadgående retning og give mulighed for en mere nuanceret udmåling end efter hidtidig praksis. der bør derfor udvises tilbageholdenhed med udmåling af godtgørelser på mere end 10.000 kr. svarende til en godtgørelse efter tidligere praksis, hvor det manglende ansættelsesbevis har haft konkret betydning. ved udmålingen skal der navnlig lægges vægt på, at djøf allerede i august 2006 kendte den ansættelsesaftale, parterne indgik i januar 2006, og et krav om godtgørelse kunne derfor have været fremsat allerede på det tidspunkt. når spørgsmålet om en højere godtgørelse end de betalte 10.000 kr. overhovedet foreligger, skyldes det, at a ventede i mere end et halvt år med at rejse kravet, og på det tidspunkt var ændringen af ansættelsesbevislovens § 6 trådt i kraft. at ansættelsesaftalen fra januar 2006 fastslår, at a skal betale sin efteruddannelse, kan – hvis en sådan aftale ikke gyldigt kan ind- gås – ikke anses for en tilsidesættelse af ansættelsesbevisloven, idet en modsat opfattelse ville påføre arbejdsgiveren en urimelig risiko ved at hævde en rimelig forståelse af gældende ret. den manglende løbende registrering af as faktiske arbejdstid er heller ikke en tilsidesættelse af ansættelsesbevisloven. c har for højesteret anerkendt, at hun i medfør at lov om lønmodta- geres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse hæfter for et eventuelt yderligere godtgørel- seskrav. b og c har over for erstatningskravet for forsinket advokatbeskikkelse supplerende anført, at hvis a havde accepteret det forslag til ændret formulering af principalerklæringen, der blev fremsat i advokat eigil lego andersens brev af
6. juni 2007, og som svarede til ordlyden af - 3 - den endelige erklæring, kunne enhver forsinkelse med opnåelse af advokatbeskikkelse være undgået. forsinkelsen beror derfor på hendes egne forhold. supplerende sagsfremstilling i as mail af
7. juli 2006, hvori hun opsagde ansættelsesforholdet, hedder det bl.a.: ”ligeledes går jeg naturligvis ud fra, at du er opmærksom på mit krav om at få udbetalt skyldige feriepenge for 2004 samt
8. i øvrigt skal jeg tage forbehold for at gøre øvrige krav gældende, der knytter sig til an- sættelsesforholdet.” i et brev af
9. august 2006 fra djøf til advokatkontoret d anføres bl.a.: ”vedr. advokatfuldmægtig a’s ansættelsesforhold i advokatkontoret d. a, har som bekendt siden
10. juli 2004 været ansat som advokatfuldmægtig i advokat- kontoret, og har nu i tilslutning til at hendes barselsorlov udløber, indgået aftale med advokatfirmaet om at ansættelsesforholdet afsluttes med udgangen af august måned
11. i den forbindelse har a rettet henvendelse til djøf, med henblik på vurdering af hendes ansættelseskontrakt. djøf har i den forbindelse hæftet sig ved, dels at advokatfirmaet i kontraktens pkt. 5.5 fraskriver sig pligten til at yde løn under barselsorlov, og i pkt. 9.2 fraskriver sig pligten til at afholde udgifter, der er forbundet med deltagelse i kurser til opnåelse af advokat- eksamen. i kontraktens pkt. 12.1 fremgår det, at der ved fastsættelsen af vilkårene i kontrakten, særligt ovennævnte punkter, er taget hensyn til de oprindelige vilkår og for- udsætninger ved ansættelsen. djøf skal i den forbindelse oplyse, at forbundet ikke finder, at hverken funktionærlo- vens bestemmelse om løn under barsel eller retsplejelovens bestemmelser om advokat- fuldmægtiguddannelsen kan fraviges ved aftale. for så vidt angår en advokatfuldmægtigs teoretiske efteruddannelse fremgår det klart af retsplejelovens § 126 stk. 3, at advokaten, hvor fuldmægtigen har ansættelse, skal af- holde udgifterne til efteruddannelse. a’s udgifter til den teoretiske efteruddannelse har andraget følgende: … i alt 67.700.-kr. … - 4 - på den baggrund skal forbundet hermed på vegne af a gøre erstatningskrav gældende på 67.700.-kr og beløbet bedes snarest betalt til a. … herudover forventer djøf at a i forbindelse med ansættelsens ophør med udgangen af august 2006 får principalerklæring tilsendt og udbetalt tilgodehavende feriepenge. …” i klagen af
12. april 2007, som djøf på as vegne indgav til advokatnævnet, nævnes bl.a. den manglende udstedelse af ansættelsesbevis ved ansættelsesforholdets påbegyndelse. krav om godtgørelse for manglende ansættelsesbevis blev fremsat i et brev af
13. maj 2007 fra djøf til b. advokat eigil lego andersen sendte som advokat for b den
14. juni 2007 et brev til djøf, hvori det om principalerklæringen bl.a. hedder: ”hvad endelig angår principalerklæringen, sondrer justitsministeriet mellem ugentlige arbejdstider i følgende intervaller: under 15 timer, 15-17 timer, 17-30 timer, 30-37 timer og 37 timer eller mere. min klient er indstillet på at afgive en principalerklæring med nøjere oplysning om arbejdstiden. konkret foreslås principalerklæringens tredje afsnit ændret til: ”advokatfuldmægtigen blev ansat uden højeste eller laveste arbejdstid. i perioden fra ansættelsens påbegyn- delse har den ugentlige arbejdstid ligget mellem 17 og 30 timer. fra
15. marts 2005 var den ugentlige arbejdstid 37 timer. endvidere foreslås næstsidste afsnit slettet.” i en mail af
16. juli 2007 til advokat eigil lego andersen meddelte djøf, at a fastholdt, at arbejdstiden fra starten af ansættelsen havde været på fuld tid. efter modtagelsen af den reviderede principalerklæring af
17. august 2007, som advokat eigil lego andersen sendte til djøf den
18. august 2007, meddelte djøf i et brev af
19. august 2007 advokatsamfundet, at a fortsat fastholdt, at hun havde arbejdet på fuld tid i hele ansæt- telsesperioden. - 5 - af en beregning af as fuldmægtigperiode fremgår, at hun i henhold til den reviderede princi- palerklæring opfyldte de tidsmæssige krav for opnåelse af advokatbeskikkelse en af de sidste dage i juni
20. endvidere fremgår det, at hun beregnet ud fra ansættelse på fuld tid opfyldte de tidsmæssige krav den
21. maj
22. retsgrundlaget udgifterne til advokatfuldmægtiguddannelsen under as ansættelse hos b havde retsplejelovens § 126, stk. 3, således som bestemmelsen var affattet ved lov nr. 414 af
23. juni 1997, følgende ordlyd: ”stk.
24. en advokat skal medvirke til, at en fuldmægtig, der er autoriseret hos advoka- ten, kan deltage i den teoretiske efteruddannelse, som er fastsat i medfør af § 119, stk.
25. advokaten skal endvidere afholde udgifterne til efteruddannelsen.” i lovforslag nr. l 178 af
26. februar 1997 om ændring af retsplejeloven, som førte til indsæt- telsen af § 126, stk. 3, hedder det i de almindelige bemærkninger (folketingstidende 1996-97, tillæg a, side 3767-69): ”4.
27. efteruddannelse af advokatfuldmægtige 4.10.
28. gældende ret og baggrunden for forslaget … efter retsplejelovens § 119, stk. 6, kan justitsministeren fastsætte regler om, at gennem- førelsen af en teoretisk efteruddannelse på områder af særlig betydning for advokater er en betingelse for at få beskikkelse som advokat. sådanne regler er fastsat i justitsmini- steriets bekendtgørelse nr. 1129 af
29. december 1996 om obligatorisk efteruddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat. bekendtgørelsen finder anvendelse for personer, der har bestået juridisk kandidateksamen efter den
30. januar
31. bekendtgørelsen er udarbejdet på grundlag af en rapport om obligatorisk efteruddan- nelse af advokatfuldmægtige afgivet af en arbejdsgruppe under justitsministeriet. i ar- bejdsgruppen deltog repræsentanter for justitsministeriet, advokatsamfundet, forenin- gen af advokater og advokatfuldmægtige, den danske dommerforening, dommer- fuldmægtigforeningen, politifuldmægtigforeningen samt københavns og århus univer- sitet. i rapporten om obligatorisk efteruddannelse af advokatfuldmægtige anbefales det, at der indføres en obligatorisk efteruddannelse for advokatfuldmægtige som betingelse for at opnå beskikkelse som advokat. formålet med den obligatoriske efteruddannelse er bl.a. at sikre en velkvalificeret advokatstand. - 6 - i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger er det ved den nævnte bekendtgørelse om obligatorisk efteruddannelse fastsat, at efteruddannelsen består af 36 kursusdage fordelt over 4 semestre. undervisningen er praktisk betonet og vedrører juridiske disci- pliner af central betydning for praktiserende advokater. efteruddannelsen afsluttes med en eksamen. det nærmere indhold af kurserne samt betaling for kurserne fastlægges i et kursusud- valg, som nedsættes af justitsministeren. justitsministeren skal godkende kursusplan m.v. samt udvalgets fastsættelse af betaling for deltagelse i uddannelsen. i 1997 er den samlede kursusafgift for hele efteruddannelsesforløbet ca. 44.000 kr. der var i arbejdsgruppen om obligatorisk efteruddannelse enighed om, at der ved en ændring af retsplejeloven bør fastsættes bindende regler om principalers pligt til at sikre, at deres advokatfuldmægtige deltager i den obligatoriske efteruddannelse, og at advokatnævnet bør havde mulighed for at sanktionere tilfælde, hvor en principal læg- ger hindringer i vejen for, at vedkommendes advokatfuldmægtig deltager i undervisnin- gen. arbejdsgruppen anbefalede således, at det bør anses for at stride mod god advokat- skik, hvis en advokat ikke sørger for, at advokatfuldmægtigen kan deltage i efteruddan- nelsen. arbejdsgruppen forudsatte endvidere, at advokatfuldmægtigenes efteruddannelse beta- les af principalen. efter retsplejelovens § 126, stk. 1, skal en advokat udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik. advokaten skal herunder udføre sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klienternes tarv tilsiger. efter § 126, stk. 3, må en advokat ikke uden for sin advokatvirksomhed i forretningsforhold eller i andre forhold af økonomisk art udvise en adfærd, der er uværdig for en advokat. klager over, at en advokat har tilsidesat de pligter, der følger af bestemmelserne i rets- plejelovens § 126 eller andre bestemmelser i retsplejeloven, kan indgives til advokat- nævnet, jf. retsplejelovens § 147 b. finder advokatnævnet, at klagen er berettiget, kan nævnet tildele advokaten en advarsel eller irettesættelse eller pålægge en bøde, jf. rets- plejelovens § 147 c. nævnet har tillige mulighed for under anvendelse af tvangsbøder at pålægge en advokat at opfylde en pligt, der er fastsat i loven. endelig kan nævnet ved grov eller oftere gentagen overtrædelse helt eller delvist frakende en advokat retten til at drive advokatvirksomhed. … 4.10.
32. justitsministeriets overvejelser justitsministeriet er enig med arbejdsgruppen i, at indførelsen af en obligatorisk efter- uddannelse for advokatfuldmægtige indebærer, at det bør anses som en naturlig for- pligtelse for fuldmægtigens arbejdsgiver at sørge for, at arbejdet kan tilrettelægges på en sådan måde, at fuldmægtigen har mulighed for at deltage i undervisningen og gå til ek- samen. - 7 - justitsministeriet kan på den baggrund tiltræde arbejdsgruppens forslag om, at der gives advokatnævnet mulighed for at sanktionere tilfælde, hvor en principal lægger hindrin- ger i vejen for en advokatfuldmægtigs deltagelse i den obligatoriske uddannelse. justitsministeriet er ligeledes enig i, at det skal påhvile advokaten at afholde udgiften til den obligatoriske undervisning. den nugældende bestemmelse om god advokatskik i § 126, stk. 1, angår først og frem- mest advokatens forhold til klienter, mens bestemmelsen i stk. 3 drejer sig om forhold uden for advokatvirksomheden. de nævnte bestemmelser kan uanset den generelle for- mulering næppe antages at indebære en pligt for advokaten til at medvirke til advokat- fuldmægtiges obligatoriske efteruddannelse og til at afholde udgifterne til uddannelsen. det foreslås derfor, at der indsættes et nyt stykke i retsplejelovens § 126, der udtrykke- ligt giver advokaten pligt til at medvirke til, at advokatfuldmægtigen kan deltage i efter- uddannelsen, og som samtidig pålægger advokaten at afholde udgifterne til uddannel- sen. den foreslåede bestemmelse indebærer, at det vil være i strid med god advokatskik, hvis en advokat forhindrer en advokatfuldmægtig, der er autoriseret hos ham, i at deltage i den obligatoriske efteruddannelse, eller undlader at betale udgifterne til undervisningen. … 5.
33. lovforslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser lovforslagets § 1, nr. 5, indebærer, at advokater, der har en autoriseret advokatfuld- mægtig, skal dække omkostningerne til den obligatoriske efteruddannelse af advokat- fuldmægtigen. denne efteruddannelse, der består af 36 kursusdage fordelt over 4 seme- stre, koster i dag i alt ca. 44.000 kr. pr. fuldmægtig. før indførelsen af den obligatoriske efteruddannelse af advokatfuldmægtige deltog stør- steparten af advokatfuldmægtige på frivillig basis i en stort set tilsvarende efteruddan- nelse. omkostningerne ved denne efteruddannelse blev næsten undtagelsesfrit afholdt af advokatfuldmægtigens principal. lovforslagets § 1, nr. 5 kan derfor ikke forventes at medføre nævneværdige økonomiske konsekvenser for advokaterhvervet.” i de specielle bemærkninger til bestemmelsen hedder det (folketingstidende 1996-97, tillæg a, side 3769): ”ændringen fastsætter, at det vil stride mod god advokatskik, hvis en advokat ikke til- melder sin autoriserede fuldmægtig til den teoretiske efteruddannelse, der er en betin- gelse for at opnå beskikkelse som advokat. det samme gælder, hvis advokaten i øvrigt lægger hindringer i vejen for fuldmægtigens deltagelse i de obligatoriske kurser, f.eks. ved at nægte den pågældende tjenestefri i de 36 kursusdage, som efteruddannelsen va- rer, eller ved ikke at sørge for, at advokatfuldmægtigens arbejde kan tilrettelægges med henblik på kursusdeltagelsen. - 8 - advokaten er samtidig forpligtet til at afholde selve kursusafgiften. derimod stilles der ikke efter den foreslåede bestemmelse krav om, at advokaten afholder andre omkost- ninger forbundet med fuldmægtigens deltagelse i kurset f.eks. transportudgifter. der stilles heller ikke krav om, at fuldmægtigen skal have løn i de 36 dage, hvor han har tje- nestefri med henblik på deltagelse i efteruddannelseskursus. sådanne krav vil imidlertid kunne følge af andre forhold, f.eks. ansættelsesretlige regler eller aftaler.” ved lov nr. 520 af
34. juni 2007 om ændring af retsplejeloven fik § 126, stk. 3, sin nuværende affattelse, jf. landsrettens dom. samtidig blev det i § 119, stk. 5, bestemt, at justitsministeren fastsætter regler om bl.a. betalingen for advokaters teoretiske grunduddannelse, eksamen og praktiske prøve i retssagsbehandling. i medfør af denne bestemmelse har justitsministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 1473 af
35. december 2007, hvori § 8, stk. 1, lyder: ”§
36. advokaten, hos hvem en advokatfuldmægtig er autoriseret på faktureringstids- punktet, afholder udgifterne til den pågældende advokatfuldmægtigs deltagelse i den te- oretiske grunduddannelse, eksamen og retssagsprøven, jf. retsplejelovens § 126, stk. 3.” godtgørelse efter ansættelsesbevisloven der henvises til afsnittet om retsgrundlag i højesterets samtidige dom af
37. december 2010 i sag nr. 90/
38. højesterets begrundelse og resultat kursusudgifterne efter ordlyden og forarbejderne samt efter bestemmelsens formål tiltræder højesteret, at rets- plejelovens § 126, stk. 3, må forstås således, at en advokats pligt til at afholde udgifterne til sin autoriserede fuldmægtigs teoretiske grunduddannelse, eksamen og praktiske prøve i rets- sagsbehandling ikke gyldigt kan fraviges ved aftale mellem parterne. det påvirker ikke plig- ten, at en del af kursusforløbet er gennemført under en barselsorlov, hvorunder fuldmægtigen fortsat er autoriseret. b er derfor forpligtet til at betale as udgifter til fuldmægtigkurserne. efter lovens ordlyd og forarbejder påhviler betalingsforpligtelsen alene den advokat, hos hvem fuldmægtigen er autoriseret (”principalen”). det gælder uafhængigt af, om advokaten også er arbejdsgiver. en medhæftelse for en arbejdsgiver, hos hvem fuldmægtigen ikke er - 9 - autoriseret, vil forudsætte en aftale. da en sådan aftale ikke er indgået, hæfter c ikke for kur- susudgifterne. godtgørelse efter ansættelsesbevisloven a rejste første gang krav over for b om godtgørelse for manglende ansættelsesbevis den
39. maj
40. godtgørelsen skal derfor fastsættes efter § 6 i ansættelsesbevisloven, således som bestemmelsen blev affattet ved lov nr. 174 af
41. februar
42. om indholdet af og formålet med lovændringen i 2007 samt om udmålingsprincipperne efter lovændringen henvises til højesterets samtidige dom af
43. december 2010 i sag nr. 90/
44. a modtog hverken ved sin ansættelse den
45. juli 2004 eller gennem de første ca. 1½ års an- sættelse et skriftligt ansættelsesbevis, skønt hun flere gange over for b fremsatte ønske om en formalisering af deres samarbejde. en skriftlig ansættelseskontrakt blev først indgået den
46. januar
47. kontrakten indeholdt i pkt. 9.2 et vilkår om, at a selv skulle afholde samtlige udgifter, der var forbundet med delta- gelse i advokatsamfundets kurser til opnåelse af advokateksamen. som følge af det ovenfor anførte om bs forpligtelse til at afholde disse udgifter var den skriftlige ansættelseskontrakt på dette punkt i strid med præceptive lovregler og dermed vildledende. som anført af landsretten har overtrædelserne af ansættelsesbevisloven givet anledning til usikkerhed om ansættelsesforholdet. a modtog således først efter sagsanlægget betaling af feriegodtgørelse og løn under sygdom med et beløb på godt 30.000 kr., som angår 2005 og
48. ansættelsesbevismanglerne har endvidere været af betydning for, at a i strid med retsplejelo- ven selv har betalt kursusudgifter vedrørende sin advokatuddannelse med 71.200 kr. højesteret finder, at der ved vurderingen af godtgørelsens størrelse skal tages hensyn til, at der fra starten var tale om et særegent samarbejde mellem parterne, hvor bs ansættelse af a var udslag af en vennetjeneste, med henblik på at sidstnævnte kunne opnå beskikkelse som - 10 - advokat, og hvor samarbejdet i flere henseender havde karakter af et fællesskab mellem selv- stændige erhvervsdrivende. hertil kommer, at der ikke er grundlag for at antage, at der fra bs side var tale om et bevidst forsøg på at omgå as rettigheder. navnlig må det lægges til grund, at b var i vildfarelse med hensyn til adgangen til at indgå aftalen om, at a selv skulle afholde sine kursusudgifter. efter en samlet vurdering finder højesteret herefter, at der skal udmåles en samlet godtgørelse for de foreliggende overtrædelser af ansættelsesbevisloven på 15.000 kr., således at der skal betales 5.000 kr. udover de 10.000 kr., som allerede er betalt. c har for højesteret anerkendt, at hun i medfør af lov om lønmodtageres retsstilling ved virk- somhedsoverdragelse hæfter for et eventuelt yderligere krav i anledning af den manglende opfyldelse af oplysningspligten efter ansættelsesbevisloven. i overensstemmelse hermed på- hviler betalingsforpligtelsen b og c solidarisk. erstatningskravet vedrørende forsinket advokatbeskikkelse højesteret lægger efter bevisførelsen til grund, at den første principalerklæring af
49. november 2006 var mangelfuld med hensyn til oplysninger om as arbejdstid, hvorimod den reviderede principalerklæring af
50. august 2007 er retvisende. a kunne dermed tidligst have opnået be- skikkelse som advokat i slutningen af juni
51. a rejste først i sin klage af
52. april 2007 til advokatnævnet – med kopi til b – spørgsmål om det rette indhold af principalerklæringen. i et brev af
53. juni 2007 til djøf tilkendegav ad- vokat eigil lego andersen, at b var indstillet på at afgive en principalerklæring med nøjere oplysning om arbejdstiden, og foreslog en formulering herom, som var i overensstemmelse med den formulering, som senere blev anvendt i principalerklæringen af
54. august
55. a accepterede imidlertid ikke den foreslåede formulering, idet hun fastholdt, at hun havde været fuldtidsansat i hele ansættelsesperioden fra den
56. juli 2004 til den
57. august
58. den
59. august 2007 sendte advokat eigil lego andersen den reviderede principalerklæring af
60. august 2007 til djøf, hvorefter a blev beskikket som advokat den
61. september
62. - 11 - højesteret finder, at a ved ikke på et langt tidligere tidspunkt at have gjort indsigelse mod den oprindelige principalerklæring og ved sin afvisning af bs forslag af
63. juni 2007 selv har bragt sig i en situation, hvor hendes advokatbeskikkelse først kunne udstedes i september
64. a har derfor ikke krav på erstatning som følge af, at udstedelsen af hendes advokatbe- skikkelse blev forsinket. samlet konklusion herefter skal b betale 71.200 kr. til a til dækning af dennes kursusudgifter. c frifindes for dette krav. b og c skal solidarisk betale yderligere 5.000 kr. til a i anledning af overtrædelserne af an- sættelsesbevisloven. b og c frifindes for kravet om erstatning vedrørende forsinket advokatbeskikkelse. beløbene forrentes som nedenfor bestemt. sagsomkostninger efter sagens udfald skal b i sagsomkostninger for begge retter betale 71.920 kr. til danmarks jurist- og økonomforbund som mandatar for a. af beløbet udgør 70.000 kr. dækning af ad- vokatudgift og 1.920 kr. retsafgift. efter sagens udfald skal danmarks jurist- og økonomforbund som mandatar for a i sagsom- kostninger for begge retter betale 40.000 kr. til c. thi kendes for ret: b og c skal solidarisk betale 5.000 kr. til a med procesrente fra den
65. juni
66. b skal herudover betale 71.200 kr. til a med procesrente af 67.700 kr. fra den
67. september 2006 og af det resterende beløb fra den
68. december
69. - 12 - i sagsomkostninger for landsret og højesteret skal b betale 71.920 kr. til danmarks jurist- og økonomforbund som mandatar for a. i sagsomkostninger for landsret og højesteret skal danmarks jurist- og økonomforbund som mandatar for a betale 40.000 kr. til c. de idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. sagsom- kostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.