sø- & handelsrettens dombog

udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ den

marts 2009 blev af retten i sagen v‐89‐03 j. nørgaard a/s (advokat lennart ricard) mod rebecca mode aps (advokat johan løje) afsagt sålydende d o m: sagens hovedspørgsmål er, om sagsøgte, rebecca mode aps (herefter rebecca mode) ved i en periode fra 2001 ‐ 2003 at markedsføre en t‐shirt, model ”heart beat style drop needle” (herefter ”heart beat”), har krænket sagsøgeren, j. nørgaard a/s’ (her‐ efter nørgaard) rettigheder efter ophavsretsloven og markedsføringsloven til t‐shirt, model ”nørgaard paa strøget no. 101” (herefter ”no. 101”). indledning og påstande sagen vedrørte oprindeligt også børneudgaver af de pågældende t‐shirts, men nør‐ gaard har under hovedforhandlingen frafaldet den del af sagen og korrigeret sine på‐ stande i overensstemmelse hermed. -2- da parterne under hovedforhandlingen endvidere opnåede enighed om, at nørgaards påstand 3 om tilbagekaldelse og tilintetgørelse af t‐shirts ikke udtrykte et tvistepunkt i sagen, har nørgaard frafaldet denne påstand. nørgaard har herefter nedlagt følgende endelige påstande: påstand 1 rebecca mode tilpligtes at anerkende, at rebecca mode ved at fremstille, lade frem‐ stille, markedsføre, eksportere, importere, sælge eller på anden måde overdrage t‐shirt model ”heart beat style drop needle”, fremlagt som bilag 6‐8 og bilag n side 2, 4, 6, 7 og 9, krænker nørgaards rettigheder til den af nørgaard udviklede, fremstillede og markedsførte t‐shirt, model ”nørgaard paa strøget no. 101”, fremlagt som bilag n side 1, 3, 5, 8 og
påstand 2 rebecca mode forbydes at fremstille, lade fremstille, markedsføre, eksportere, impor‐ tere, sælge eller på anden måde overdrage t‐shirt modellen ”heart beat style drop needle” eller tilsvarende produkter under andre produktangivelser, der er identiske eller nærmest identiske med den af nørgaard udviklede, fremstillede og markedsførte t‐shirt, model ”nørgaard paa strøget no. 101”. påstand 3 (udgået) påstand 4 rebeccca mode tilpligtes til nørgaard at betale rimeligt vederlag, erstatning og godtgø‐ relse skønsmæssigt opgjort til 1.500.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg, subsidiært fra nedlæggelse af foreløbig erstatningspåstand, mere subsidiært fra nedlæggelse af endelig erstatningspåstand til betaling sker. rebecca mode har påstået frifindelse. -3- rebecca mode har endvidere nedlagt selvstændig påstand om, at nørgaard tilpligtes at betale til rebecca mode 1.269.000 kr. med procesrente fra påstandens nedlæggelse. nørgaard har overfor rebecca modes selvstændige påstand påstået frifindelse. der er mellem parterne enighed om, at sø‐ og handelsretten i forbindelse med afgørel‐ sen af sagen tillige træffer afgørelse om de sagsomkostninger, som relaterer sig til rød‐ ovre fogedrets forbudskendelse af
juli 2003, som ændret (ophævet) ved østre landsrets
afdelings kendelse af
juni 2004, jf. østre landsrets
afdelings beslut‐ ning af
juni
forbudssagen omtales senere i dommen. sagsfremstilling nørgaards t‐shirt‐model ”no. 101” og rebecca modes ”heart beat” har været forevist retten bl.a. i farverne sort og hvid. de har været forevist på levende modeller og under hele forløbet af hovedforhandlingen befundet sig på giner i retssalen i farven oliven‐ grøn. fotos af t‐shirt‐modellerne på giner (”no. 101” til venstre ‐ ”heart beat” til højre) ses nedenfor: -4- nørgaards ”no. 101” kan beskrives som en kropsnær one size‐t‐shirt i bomuld, som er skabt til at blive båret uden over‐ eller underbeklædning. den er kreeret med ”drop needle 9:1”‐strikteknik, hvilket ‐ populært ‐ vil sige, at strikken består af 9 x ret‐vrang, hvorefter der tabes en maske (heraf udtrykket ”drop needle”). torsoen er rundstrikket uden sidesømme. som teknisk afslutning, med designmæssig virkning, er valgt rou‐ leauer i hals og på ærmer. den markedsføres i en række klassiske basisfarver. den er kreeret af nørgaards direktør, jørgen nørgaard, blev første gang markedsført i 1967 og har fra 1972 og frem til nu været markedsført i uændret form. den er siden 1967 solgt i 2,5 ‐ 3 mio. eksemplarer ‐ udelukkende i danmark. rebecca modes ”heart beat”‐model består af samme grundelementer (”drop needle”‐ strikteknik 9:1, bomuld, rouleauer i hals og på ærmer), men er skabt af en 34 % tungere metervare og markedsføres i forskellige størrelser (xl, l, m og s). torsoen er ikke rundstrikket, men syet sammen i siderne. der er enkelte andre detailforskelle i forhold til ”no. 101”. disse omtales senere. ”heart beat”‐ modellen kom på markedet i 2001 og blev solgt fra rebecca modes egne butikker. som bilag 19 er fremlagt en jørgen nørgaard udarbejdet 109‐siders scrapbog om t‐ shirten ”no. 101” med titlen ”dokumentation 1970‐ 2003” med billed‐ og artikeludklip fra aviser, ugeblade og magasiner. jørgen nørgaard har om t‐shirten afgivet en erklæring fra ”september 2007”, hvoraf bl.a. fremgår: ”en t‐shirts fødsel i løbet af 60‐erne blev moden dristigere og frejdigere i overensstemmelse med en tid, hvor friheden og det uformelle trængte sig på. det sensuelle og dristige fremtrådte ikke kun i nederdele, som blev kortere og kortere fra sæson til sæson … men også i ʺhot pantsʺ i 1972 og stramme cowboybukser ‐ den amerikanske drøm. en t‐shirt er på amerikansk en undertrøje med rund hals og korte ærmer. i lø‐ bet af 50‐erne og 60‐erne blev også denne betegnelse grundfæstet på dansk, ikke blot som et nyt ord, men som betegnelse for et selvstændigt beklædnings‐ stykke. en af årsagerne var, at stuetemperaturen i velfærdsstaten var steget fra 17° til 21°, således at man kunne sidde indendørs i korte ærmer og bomuld, hvilket -5- var uhørt tidligere. en anden vigtig årsag til t‐shirtens nye status var den sensualitet, som fulgte i dens spor ‐ anført af toneangivende og provokerende filmskuespillere som james dean og marlon brando. kvindefrigørelsen havde meldt sig med den kropsnære rib. den tredje årsag var funktionaliteten. den fjerde årsag var demokratiske priser. i midten af 60‐erne var opgaven således at lave et selvstændigt stykke beklæd‐ ning med sensualitet til erstatning for strikvarer (sweaters, jumpere) og til er‐ statning for skjorter. strikvarer af uld var tunge og varme og skjorter besvær‐ lige. selv om nylonskjorten var opfundet og var praktisk i vask, var den ubeha‐ gelig i brug. altså var opgaven at opfinde en karakterfuld t‐shirt med kort og senere med langt ærme. materialet skulle være 100 % bomuld, kvaliteten skulle være høj og gerne ribstrikket med en nådleudtagning således at t‐shirtens signal både blev kropsnært og ka‐ rakteristisk i modsætning til den glatstrikkede anonymitet i en almindelig ameri‐ kansk t‐shirt. resultatet blev efter nogle års forsøg 1967 til 1972 med forskellige justeringer den nuværende nps‐t‐shirt, med langt ærme som således har følgende kvaliteter: … høj kvalitet i bomuld, farvning og teknik. høj kvalitet ved vask og brug. mange farver ‐ (ca. 20 og striber ca. 10). høj sensualitet ‐ til glæde for begge køn. made in denmark. …” under østre landsrets
afdelings behandling af rebecca modes kære af rødovre fo‐ gedrets forbudskendelse af
juni 2004 (omtales nærmere nedenfor) var fremlagt en er‐ klæring af
december 2003 fra direktør leif bernth, dansk textil union, hvoraf bl.a. fremgår: ”… ad. 1: grundmodellen er en standard t‐shirt i rundstrikket udgave med om‐ bukket kant. ved ærmer og halsudskæring er påsyet ribkant. ellers ingen særlige kendetegn. den strikkede metervare er i bomuld. ad. 2: rebeccas t‐shirt er ligeledes en standardmodel, dog syet sammen i si‐ derne. modellen er bredere og med mindre halsudskæring. t‐shirten har påsyet ribkant ved ærmer og halsudskæring. den strikkede metervare er i en noget krafti‐ gere garntype. ellers ingen særlige kendetegn. … ad. 4: efter vor opfattelse er de anvendte produktionsmetoder almindelige i branchen, ligesom metervaren frit kan anskaffes, da den er lagervarer. ad 5: nørgaards model er ikke et særpræget design i dag. der er ingen særlige ken‐ detegn, der gør, at den adskiller sig fra andre. -6- ad. 6: når man tilgodeser det antal stort set identiske dessins, der findes på markedet, må det anses for lige så sandsynligt, at rebecca vil kunne have hentet inspiration fra andre. …” i en erklæring af
september 2003 fra søndergaard consult aps (aut. fagkyndig til‐ lidsmand per søndergaard) omtales t‐shirt ”no. 101” som ”et standardprodukt” uden ”særpræg”. t‐shirt‐typen findes hos ”adskillige producenter sæson efter sæson” og kan betegnes som ”en basisvare”. sagens start. forbud. kære af forbud. ved anbefalet brev af
december 2001 rettede jørgen nørgaard sålydende henven‐ delse til rebecca mode, stilet til direktør flemming olesen, med kopi til nørgaards da‐ værende advokat michael svanholm: ”vi har bemærket, at de med etiketten ”heart beat” forhandler en t‐shirt, som desværre er meget beslægtet med den af os igennem 34 år producerede nørgaard ‐ t‐shirt. … nu henstiller vi til dem om snarest muligt at indstille produktionen. også som kollega opfordrer jeg dem i anstændighedens navn til at undgå denne kopiering. …” ved anbefalet brev af
januar 2002 rykkede direktør jørgen nørgaard for svar på brevet af
december. rebecca mode besvarede ikke nørgaards breve, og nørgaard rettede henvendelse til fogedretten i rødovre, der uden underretning og uden sikkerhedsstillelse den
juli 2003 afsagde kendelse om forbud og beslaglæggelse i henhold til retsplejelovens § 645, stk.
af en udskrift af fogedprotokollen fremgår bl.a.: ”… rekvirenten … anførte …, at salg og markedsføring af t‐shirts af mærket ʺheart beat style drop needleʺ … er i strid med rekvirentens rettigheder efter markedsføringsloven og med rekvirentens ophavsret. … rekvisitus ved lagerchef else christensen forklarede, at … t‐shirtsene sælges i rekvisitus 9 modebutikker. else christensen protesterede … mod nedlæggelse af forbud og anførte …, at de af rekvisitus fremstillede t‐shirts godt nok ligner rekvirentens t‐shirt, men der er ikke tale om samme kvalitet, og derfor er t‐shirtsene forskellige. -7- flemming olesen, direktør for rebecca mode aps, protesterede telefonisk … mod nedlæg‐ gelse af forbud. han anførte, at de af rekvisitus og de af rekvirenten fremstillede t‐shirts ikke er ens, blandt andet har de forskellig halsudskæring og den af rekvisitus fremstillede t‐shirt har syninger i siden, hvilket den af rekvirenten fremstillede t‐shirt ikke har. … fogedretten afsagde sålydende kendelse: … sammenfattende finder fogedretten det sandsynliggjort, at der foreligger en retsstridig pro‐ duktefterligning og dermed en handling som strider mod rekvirentens ret efter markedsfø‐ ringsloven. retten finder det endvidere sandsynliggjort, at rekvisitus vil foretage de handlinger, der søges forbudt. … retten finder det endelig sandsynliggjort, at formålet vil forspildes, såfremt rekvirenten henvises til at gøre sin ret gældende ved almindelig rettergang … da betingelserne … er opfyldt… bestemmes: begæringen om fogedforbud fremmes. … rekvirenten anmodede om, at de af forbuddet omfattede produkter, der er i rekvisitus be‐ siddelse, beslaglægges, jf. retsplejelovens § 645, stk. 2 … rekvisitus protesterede … fogedretten afsagde sålydende kendelse: … herefter findes betingelserne for beslaglæggelse i retsplejelovens § 645, stk. 2, opfyldt, hvorfor bestemmes: rekvirentens begæring om beslaglæggelse fremmes. fogedretten foretog herefter beslaglæggelse … beslaglagt blev således 81 kasser med t‐shirts afmærket ʺheart beat style drop needleʺ efter lagerchef else christensens oplysninger indeholdt de 81 kasser i alt 2545 t‐shirts. … rekvirenten frafaldt sin begæring om at fogedforretningen skulle fortsættes i flere af rekvi‐ situs butikker med henblik på yderligere beslaglæggelse, idet rekvirenten og rekvisitus ved direktør flemming olesen telefonisk aftalte, at beslaglæggelsen … gennemføres torsdag den
juli 2003 kl. 13.00 fra adressen islevbrovej 22 b, 2610 rødovre, hvor rekvirenten afhenter de resterende varer …” -8- rebecca mode kærede fogedrettens kendelser til østre landsret, hvor kæresagen blev forhandlet mundtligt. der blev under sagen afgivet en række forklaringer, bl.a. af re‐ becca modes direktør flemming olesen og af vidnet claus petersen: ”… flemming olesen har forklaret bl.a. … selskabet har ikke efter fogedforbudets nedlæggelse solgt de af fogedforbudet omfattede t‐shirts. … claus petersen har forklaret bl.a., at han er kategorigruppechef for coop danmark og nor‐ den med ansvar for indkøb af tekstiler. … coop har solgt t‐shirten ”michelle” uden hen‐ vendelser fra indkærede. t‐shirten er en del af modebilledet.” østre landsret ophævede ved kendelse af
juni 2004 forbuddet og den foretagne be‐ slaglæggelse med følgende begrundelse: ”direktør nørgaards henvendelser af
december 2001 og
januar 2002 var eg‐ nede til at bibringe kærende det indtryk, at henvendelserne ville blive fulgt op med retslige skridt, hvis kærende ikke indstillede salget. der forløb væsentlig længere tid mellem disse henvendelser og forbudsbegæringens indgi‐ velse den
juni 2003, end det med rimelighed var nødvendigt for iværksættelsen af retslige skridt gennem fogedretten, og der har ikke foreligget nogen saglig grund til, at der således forløb ca. 1½ år, før indkærede indgav forbudsbegæring. under disse omstændigheder har indkærede ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at formålet ville have været forspildt, med retstab for indkærede til følge, såfremt indkærede på tidspunktet for indgivelsen af forbudsbegæringen havde været henvist til at gøre sin ret gældende ved almindelig rettergang, jf. herved bet. nr. 1107/1987, s. 93, og ft 1988‐89, tillæg a, sp. 274, sp. 276‐277 og sp.
da forbudsbetingelsen i retsplejelovens § 642, nr. 3, således ikke har været opfyldt, tages kæ‐ rendes principale påstand om ophævelse af det nedlagte fogedforbud samt ‐ i konsekvens heraf ‐ tillige kærendes påstand om ophævelse af beslaglæggelsen til følge.” t‐shirt ”no. 101” i relation til kulturinstitutioner mv. t‐shirten ”no. 101” er udstillet i ”krop og forklædning” i nationalmuseets udstillings‐ bygninger i brede. den indgår endvidere i kunstindustrimuseets permanente samling af dansk mode, hvilket i følge museumsdirektør bodil busk laursens erklæring af
juni 2003 til nørgaard skyldes t‐shirtens ”designmæssige kvaliteter”. der er fremlagt fotos af to t‐shirts fra samlingen. af beskrivelsen af den ene (katalognr. 116/1994), som -9- var blevet købt af en kunde i butikken ”nørgaard på strøget” i november 1970, frem‐ går bl.a.: ”design: jørgen nørgaard, københavn. maskinstrikket af mørk nougatbrun bomuld med ribmønster af ca. 1 cm. brede striber i glat‐ strikning, adskilt af vrangstribe i én maske. rørstrikket kropsdel. facon. kropsnær med skuldersøm og tilsyede, lange, stramme ærmer med søm. rund hals‐ udskæring. ombukkede kanter til vrangen med sort maskinsyning, der ses på retsiden. mærket i nakken med vævet mærkat: nørgaard på strøget. mål: l.: ca. 53 cm. … modellen har været produceret fra påsken
… jørgen nørgaard oplyser, at den første model havde dæksømme som denne, derefter med rouleauer (117/1994). der er i årenes løb solgt 1million eksemplarer af denne t‐shirt. vare‐ nummer
varen er strikket og syet i danmark og har altid været det. …” den anden t‐shirt (katalognr. 117/1994) havde omtrentligt samme beskrivende tekst, dog var det om kanterne anført, at de var ”dækket af smalle rouleauer i glatstrikning”. t‐shirten var indkøbt af en kunde i butikken ”efter 1972”. lærer på linien for beklædningsformgivning på danmarks designskole, jette with, har i en erklæring af
juni 2003 til nørgaard om ”den klassiske nørgaard t‐shirt” udtalt, at den er ”at betragte som et stykke gedigent og originalt design.” jørgen nørgaard ovenfor omtalte ”scrapbog” (bilag 19) indgår i kunstindustrimuseets bibliotek. t‐shirten ”no. 101” var i 2004 udstillet på kunstindustrimuseets udstilling ”de industrielle ikoner”. i udstillingskataloget var der en særlig artikel om t‐shirten, skre‐ vet af nikolina olsen‐rule, hvorfra citeres.: ”fra undertrøje til modeklassiker. idéen om at skabe en trøje, der var en mellemting mellem en undertrøje og en sweater, ansporede jørgen nørgaard (f.1930) til at sætte den nu vel‐ kendte ribstrikkede bomulds‐t‐shirt i verden. … et ikon i dansk modehistorie. nørgaard trøjen er inspireret af t‐shirtens kulturelle betydning i efterkrigstidens usa. som en del af den maskuline subkultur, inkarneret af kultfigurer som marlon brando og james dean, blev t‐shirten synonym med den sensuelle og rebelske street‐style æstetik, der tonede frem på de amerikanske lærreder i 1950’erne, ligesom trøjens officielle navn, 101, danner as‐ -10- sociationer til den berømte californiske ”highway 101”. i nørgaard trøjen blev denne ma‐ skuline symbolik omstøbt og tilpasset den kvindelige beklædning. til begejstring for det mandlige køn og den frigjorte kvinde hyldede trøjen med sin elasticitet og fine bomuldskva‐ litet kvindens naturlige former og introducerede en mere afslappet stil. … og som fusion mellem den tykke ribbesweater og den spinkle bomuldsundertrøje dannede t‐shirten, med det karakteristiske ribbe‐mønster, sin helt egen stil, og har siden sit frembrud haft kommer‐ ciel medgang. skønt den til at starte med blev produceret i beskedent omfang, er den nu at finde i omtrent enhver pigegarderobe. … på sin vis er nørgaard trøjen både generel og unik, arketype og særegen, hvilket har ind‐ skrevet den i den danske modehistorie. trøjen er i al sin ydmyghed blevet sit eget brand, og inkarnerer på sin vis jørgen nørgaards filosofi om, at man ikke bør annoncere for sine pro‐ dukter … en forfinelse af t‐shirten og helt speciel i sit udtryk. … nørgaards talent for at forene lødigt købmandskab med en brændende interesse for eksperimenterende kunst og filosofi. butikskonceptet var hentet direkte fra ”swinging lon‐ don” … nørgaard … har bl.a. i samarbejde med kunstnere som susanne ussing, hans e. madsen og kirsten dehlholm, stået bag en talstærk række af avantgardistiske vinduesud‐ smykninger … som frontfigur i den danske modeverden har nørgaard desuden introduce‐ ret udenlandske designernavne som cacharel, kenzo, comme des garçons, jean‐paul gaul‐ tier og dries van noten og sideløbende ført den mere prisvenlige kollektion under eget navn. … med over 30 år på bagen har nørgaards t‐shirt ikke blot været en modedille, men dannet grundform i dansk mode.” udstillingen ”de industrielle ikoner” var under overskriften ”behov og begær” omtalt i en artikel i weekendavisen (8.‐
marts 2004). af omtalen fremgik bl.a.: ”… på ”ikon” udstillingen har kunsthistoriker og kurator, lars dybdahl, lagt vægt på at blande de stilskabende ikoner med hverdagslivets anonyme design … der er mellem 900 og tusind objekter på udstillingen, og alligevel er der tale om en selektiv udvælgelse. … det er imponerende, at jørgen nørgaards t‐shirt model 101 har holdt til flere generationer af forbrugere og i dag begæres af de helt unge piger, der er med til at bringe oplaget op over 2 millioner eksemplarer. …” af berlingske tidendes omtale af udstillingen i en artikel af
marts 2004 fremgik bl.a., at man i skyndingen noterer sig jørgen nørgaards ”klassiske ribstrikkede, kropsnære t‐shirt fra 1970’erne, der er et ikon i dansk modehistorie. … den … er samtidig et stykke kønsrollehistorie, fordi trøjen varsler kvindens erobring af den maskuline, rå tøjstil …”. -11- i berlingske tidendes tillægssektion ”m/s berlingske” den
marts 2004 omtales t‐ shirten i overskriften til en artikel af karen margrethe schelin som ”den eneste ene”, hvilket henviser til, at t‐shirten var den eneste beklædningsgenstand, der var med på udstillingen ”de industrielle ikoner.” i artiklen hedder det videre bl.a.: ”fra hot mode til uundværlig klassiker. fra tøser på 10 til fruer på 60 ‐ alle elsker de nør‐ gaard t‐shirten. få stykker tøj spænder så vidt som den lille bomuldstrøje … blev jeg bedt om at vælge tre stykker tøj, som jeg måtte få med mig til mars …, ville nørgaard t‐shirten med garanti være iblandt dem. den ydmyge trøje … har fulgt mig trofast, siden min spæde ungdom i 1970’erne. ja, så uundværlig var den, at jeg, da jeg en årrække boede på grønland, fik t‐shirten sendt med posten … og lige nu ligger den der igen … i klædeskabet. fordi den er højeste mode, og fordi den kan så meget ‐ også se fræk ud. det specielle ved nørgaard t‐shirten er, at den ikke alene købes af de gamle, trofaste kun‐ der, men at den hele tiden har formået at føje nye generationer af fans til. … ”… det mor‐ somme er, at der hele tiden føjes nye generationer til”, siger jørgen nørgaard, der tilføjer, at det generelt er gået op og ned med t‐shirten i årenes løb. ”men vi har hele tiden holdt ud … og vi har også hele tiden solgt mange. men de seneste år har den igen fået et boom, måske det fjerde af slagsen i dens levetid, og når vi er inde i et sådant boom, sælger vi over 100.000 trøjer om året, og det er rigtig mange for danmark.” nørgaard t‐shirten er i øjeblikket genstand for en større kopisag. … kopisterne vil givetvis mene, at t‐shirten er en universel beklædningstype … men nørgaard trøjen er ‐ som det også påpeges i kataloget til udstillingen … ‐ ”ved sit karakteristiske ribbemønster og sin særlige kvalitet en forfinelse af t‐shirten og helt speciel i sit udtryk.” hvilket vi er mange, der vil skrive under på efter devisen: vis mig din t‐shirt, og jeg skal fortælle dig, om det er en nørgaard.” dr tv‐drama har den
februar 2006 bekræftet, at karakteren margrethe i afsnit 18 i serien ”krøniken” optrådte i en scene iført t‐shirten i lilla farve. fra thomas dicksons bog, ”dansk design”,

(2006)citeres: ”… baseret på min egen baggrund som arkitekt og designer har jeg forsøgt at beskrive produk‐ ter og de designede omgivelser ud fra den vinkel, som mange designere anlægger, når de arbejder. … hjemme i københavn gærede det ved indgangen til 1960’erne, især de unge ville have noget nyt, og noget der så ordentligt ud, og gerne så man ikke blev flået samtidig. de rige og kendte kunne gå til holger blom, og dem der havde deres på det tørre kunne gå i fonnes‐ bech og købe en kopi af jacqueline kennedys små fikse dragter. men alle andre var henvist til kedeligt stangtøj hos manufakturhandelen og i herrekonfektionsforretningen. begrebet -12- teenager var ved at få adgang til sproget, og moderigtigt tøj til de helt unge var en mangel‐ vare. på strøget i københavn overtog manufakturhandler jørgen nørgaard (f. 1930) i 1958 familieforretningen sørgemagasinet, der havde eksisteret siden 1863. før i tiden var der et marked for mørkt begravelsestøj, men det var nu passé. jørgen nørgaard grundlagde i ste‐ det en ny forretning, nørgaard på strøget, i de samme lokaler. han havde været i udlandet nogle år og arbejdet i tekstilbranchen og havde nok i den forbindelse set, hvad den nye teen‐ agegeneration var interesseret i. tøjet i den nye butik var ungt og friskt, og navnet blev slået fast som stedet, hvor man kunne gå hen og finde noget smart. …” fra værket ”dansk design 1945/1975”

(2006)af lars dybdahl, institut for kunst‐ og kulturvidenskab, københavns universitet, citeres: ”… en t‐shirt i modebilledet. sammenlignet med tidens mange nyetablerede danske tøjprodu‐ center og tøjdesignere rettede manufakturhandler jørgen nørgaard tidligt sit fokus mod den fremspirende teenage‐ og ungdomskultur … parallelt med forretningens import af den unge modes udenlandske designernavne begyndte nørgaard paa strøget at føre sin egen mere prisvenlige kollektion. i 1967 ramte nørgaards t‐shirt ikon markedet med helt usædvanlig præcision, og i begyndelsen af 1970’erne brød den langærmede variant, model 101, afgø‐ rende igennem. … fænomenet t‐shirt, der normalt blev forbundet med rebelsk og maskulin streetstyle, transformeredes og forfinedes her til et beklædningsstykke med særlig appeal til tidens nye selvberoende, men også fællesskabssøgende kvinder. med sin tynde behagelige kvalitet i ribstrikket bomuld placerede den sig i en attraktiv position mellem uldsweateren og den spinkle bomuldsundertrøje, ligesom den populære t‐shirt matchede bredt fra det mere pop‐moderne over det feminine hippietøj til 1970’ernes kvindekamp.” fra værket ”dansk mode historie design identitet” (thomas schødt rasmussen/red. 2006) citeres: ”… men hvad har forskudt definitionen af design fra at være et håndværksorienteret og produkt‐ nært fag til at være en immateriel proces? … med denne udvikling er moden også blevet en del af historien om dansk design. dansk mode var tidligere uforenelig med dansk design, fordi moden blev anset for flygtig og dermed ikke som et bidrag til den velfærdsreformistiske dagsorden. i dag er dansk mode en del af begrebet dansk design, også selvom det kun er et fåtal af danske modevirksomheder, der deler ideolo‐ gisk standpunkt med den tidlige definition af dansk design, som det har været tilfældet for modevirksomheden dranella og stadig er det for … nørgaard paa strøget … siden begyndelsen af 1970’erne har modevirksomheden nørgaard paa strøget dels gennem sit udvalg af tøj i sine forretninger og sin egen produktion af tøj, tilstræbt at signalere en anti‐ka‐ pitalistisk holdning til mode og i stedet opdyrket tidløst design. stærkest er det kommet til udtryk gennem virksomhedens vedvarende produktion af bomulds t‐shirten 101...” -13- den

november 2007 modtog jørgen nørgaard ”designrådets årspris”. fra design‐ rådets formand, anders byriels tale i forbindelse med prisoverrækkelsen citeres: ”… designrådets årspris 2007 går til jørgen nørgaard for hans store pionerindsats og betydning for dansk mode. … nørgaard har undervejs skabt et industrielt ikon med sin ribstrikkede bomulds t‐shirt ”101”. …” i et til nørgaards advokat stilet brev af
februar 2008 har medlem af designrådets be‐ styrelse, christian bjørn, bl.a. udtalt: ”… i forbindelse med udarbejdelsen af designrådets kanon blev der holdt et møde på dtu, hvor medlemmer af designrådets bestyrelse ‐ per boelskifte og bodil busk laursen var le‐ dende kræfter. under dette møde blev jørgen nørgaards t‐shirt fremhævet som et fremra‐ gende eksempel på et originalt beklædningsstykke, der har været med til at skabe vor kultu‐ relle platform og samtidig være til gavn og glæde både for bruger og producent.” presseomtale af t‐shirt ”no. 101”. i ”politiken” den
juni 2003 var gengivet et interview med jørgen nørgaard. fra ar‐ tiklen, skrevet af libbie fjelstrup, citeres: ” i 36 år har nørgaard på strøget solgt en ribstrikket t‐shirt med kælenavnet ”rib‐ribben”. den er kendt af piger i alle aldre, brugt og genbrugt i mange sammenhænge og elsket for sin vidtrækkende anvendelighed. siden foråret 2000 har dette ærkedanske modeikon i klassisk trikotagestrik desuden været udsat for et comeback i en størrelsesorden, der kan gøre enhver (anden) tøjhandler skæv af misundelse. … således har nørgaard for første gang nogensinde henvendt sig til en advokat for at få stoppet den omsiggribende kopiering. … ”ribben er al‐ tid blevet kopieret, jeg tror en 20‐30 gange i tidens løb”, fortæller jørgen nørgaard, der anfø‐ rer følgende begrundelse for omsider at tage affære. ”for at ingen skal tro, jeg bare er lige‐ glad ‐ det har jeg nemlig aldrig været ‐ så synes jeg efterhånden, det var på tide at statuere et eksempel.”” månedsmagasinet ”in” havde den
juli 2003 en omtale af ”nørgaard på strøget”, som jørgen nørgaard skabte som en ”helt ny type butik” med det mål ”at introducere den nye teenage‐ og ungdomskultur i danmark og sælge tøj på en tidssvarende og moderne måde”. parallelt med introduktionen af de mest toneangivende udenlandske -14- designere ”har nørgaard også selv haft egne designs i butikkerne som f.eks. den rib‐ strikkede t‐shirt no. 101, hvoraf der er produceret over 2 millioner siden 1967.” af en omtale i ”politiken” søndag den
juni 2005 (livsstil‐sektionen ‐ minna skau) af modellen helena christensen og leif sigersens åbning af en butik, omtalt som en ”sand rodebutik”, i ”new yorks hippe west village”, fremgår, at der i butikken blandt mange forskelligartede varer blandt andet forefindes ”små ordentlige stakke af den danmarksberømte t‐shirt ”ribben” fra nørgaard paa strøget” i ”børsen” den 5.august 2005 med flere modelfotos med ”no. 101” skrev journalisten og modellen lotte freddie om personlige erfaringer med nørgaard paa strøget bl.a.: ”… siden har jeg først købt utallige moderne stykker tøj hos nørgaard på strøget, dernæst som model blevet foreviget i dem til utallige modeoptagelser og senest som moderedaktør brugt utallige af de trendy mærker til mine egne modeserier til berlingeren og børsen. i alle tre til‐ fælde også jørgen nørgaards eget design, den nu berømte 101’er, den langærmede, klassiske rib‐t‐shirt, der siden 1967 er fremstillet i over to millioner styk i mange farver. navnet er en hyldest til levis 501‐model og til usa’s highway 101.” fyens stifttidende (rikke dal støttrup)bragte den
august 2005 et artikelpotpourri om t‐shirt, model ”no. 101” under overskriften: ”hyldest til en t‐shirt”. en af artik‐ lerne indledtes med ordene: ”kvinderne vidste det ikke selv. at de stod og manglede sådan én. men det gjorde jørgen nørgaard… han skævede mod usa: her havde james dean i midt‐50’erne fascineret den amerikanske ungdom med sin fåmælte indestængt‐ hed og forpinte sjæl.” der var endvidere et interview med en 15‐årig gymnasieelev, laura, som ”elsker sine nørgaard‐t‐shirt”, af hvilken hun har 8 styk, samt redaktør camilla frank, modemagasinet costume, der selv har to nørgaard‐t‐shirt, og som fortæller, hvorfor t‐shirten ”holder”. magasinet ”eurowoman” (lene johansen) bragte i maj 2006 en længere artikel om jør‐ gen nørgaard, under overskriften ”portræt af dansk modes godfather” og med un‐ deroverskriften: ”keep it simple. det er den opskrift, der har sikret jørgen nørgaard succes med nørgaard paa strøget i snart et halvt århundrede. vi tegner et portræt af -15- den 75‐årige gentleman, der stadig formår at klæde tre generationer af kvinder på.” fra artiklen citeres: ”t‐shirten den røde tråd i designet er svær for ham at sætte ord på. men når han tvinges, så betyder det, at linjen i designet er klassisk og samtidig rummer en overraskelse. ligesom hans egen ribstrikkede 101 t‐shirt, som rigtig mange danske kvinder mellem 0 og 100 har i kommoden. …” berlingske tidendes m/s‐sektion søndag den
september 2006 bragte under rubrik‐ ken ”klassiker” og overskriften ”den sensuelle undertrøje” en artikel (marlene mee ahrens) om t‐shirten model ”no. 101” artiklen indledes således: ”din mor havde måske en, da hun var ung. du har sandsynligvis selv en eller flere ‐ eller også vasker du din teenagedatters samling af dem i mindst syv forskellige farver. den lang‐ ærmede nørgaard‐t‐shirt med den karakteristiske rib har været en del af det danske mode‐ billede i snart 40 år … men det er ikke nødvendigt at gå på museum for at se den. i øjeblik‐ ket sidder den på en masse teenagepiger, der samler på trøjen i flest mulige farver. … de sidste knap 40 år har t‐shirten oplevet fire‐fem dyk i popularitet, men også tilsvarende høj‐ depunkter. … selv i 1980’erne, hvor moden var til det posede, solgte t‐shirten fint. … ”den er mit barn, og den vil jeg holde i hånden til det sidste”, siger jørgen nørgaard.” i et tillæg til ”politiken” om ”design” var beskrevet, hvilket favoritvalg fem personer, der arbejder med design til hverdag, havde gjort. forskningsleder på danmarks de‐ signskole, thomas schødt rasmussen havde valgt t‐shirten ”no. 101” med denne be‐ grundelse: ”… det er et godt design, fordi det er klassisk, bæredygtigt og enormt tilpasningsdygtigt. der er tale om et produkt af god kvalitet, som ikke bliver slidt ned, og hvor designet i sig selv er så klassisk, at det holder. der er mulighed for at variere farverne en smule fra sæson til sæson, mens basisfarverne kan forblive de samme. der er desuden tale om en håndværks‐ mæssig god forarbejdning ‐ det er ikke en brug‐og‐smid‐væk vare ‐ men samtidig er den så billig, at den er tilgængelig for alle. og så får man simpelt bare bedre bryster i den!” der har yderligere været dokumenteret fra magasinet ”eurowoman” november 2004 (om t‐shirten ”no. 101” med illustrationer), fra ”berlingske tidende” den 5.maj 2006 (omtale af t‐shirten som ”evergreen” sammen med andre artikler), fra ”urban” den
september 2007 om ”nørgaards model”, der ”fylder fyrre”, fra ”børsen” den
no‐ -16- vember 2007 med omtale af jørgen nørgaards modtagelse af designprisen 2007, fra ”berlingske tidende” den
november 2007 om samme emne, samt fra ”weekendavi‐ sen” den
februar 2008 om mode. syn og skøn syns‐ og skønsmand jeanne betak cleemann har udarbejdet skønserklæringer af
april 2006 og
juli
som et led i skønnet har der været indhentet en erklæring af
juni 2007 fra teknologisk institut. skønserklæring af
april 2006 ”… 1 generelt spørgsmål 1.1 … skønsmanden[bedes] oplyse, hvorvidt model nørgaard paa strøget nr. 101 ud fra en helhedsvurdering på lanceringstidspunktet udgjorde et selvstændigt design, der adskilte sig fra de eksisterende bluser/trøjer, som blev anvendt som ydre beklædningsdele på dette tidspunkt. … skønsmanden bedes ved besvarelsen redegøre for, hvilken type beklædning til overkroppen, unge kvinder almindeligvis benyttede på lancerings‐tidspunktet, for så vidt angår materiale, form og kropsnærhed. svar: 1.1 ja, model nørgaard paa strøget nr. 101 udgjorde ud fra en helhedsvurdering på lanceringstidspunktet et selvstændigt design, der adskilte sig fra de aktuelle bluser og trøjer til unge kvinder fordi: 1.1.1 t‐shirten var den første kropsnære one‐size t‐shirt udviklet i en høj kvalitet indfarvet 9:1 bomuldsrib, 1.1.2 t‐shirten blev som »det ny« udviklet til at blive båret uden over‐ eller underbeklædning. 1.1.3 t‐shirten blev lanceret som en konstant produktlinie, og brød dermed med selve modesystemets klassiske fokus på sæsonbestemt lancering af »det nye«. 1.1.4 t‐shirten tilknyttes modens cyklus alene ved fornyelse af farver og stribevariationer. 1.1.5 t‐shirten fastholder som kvalitetsprodukt en fast markedsværdi og tilbydes aldrig som udsalgsvare. 1.1.6 t‐shirten sælges som eksklusiv modevare i et begrænset oplag og til en rimelig pris. 1.1.7 t‐shirtens forfinede 9:1 bomuldsrib var et kvalitets‐alternativ til uld‐ og »man‐made« fibre: ‐ som »det ny« er t‐shirten et behageligt produkt i et varmere indeklima. ‐ som »det ny« er t‐shirten anvendelig året rundt. 1.1.8 t‐shirtens rundstrikkede torso uden sidesømme sikrer optimal komfort ved kontakt med huden. 1.1.9 t‐shirten introducerede i sin helhed en »ny« både behagelig, afslappet, funktionel og sensuel stil: ‐ som »det ny« former den fine og lette bomuldskvalitet sig fast, smidigt og behageligt om kroppen. ‐ som »det ny« fremhæver t‐shirtens form og materiale det naturlige bryst. -17- ‐ som »det ny« åbnes t‐shirtens halsudskæring. 1.1.10 t‐shirten appellerer på tværs af køn, klasser og aldre. 1.1.11 t‐shirten er, og vil altid være, strikket, syet og indfarvet i danmark. … 1.1.12 form og kropsnærhed ved at aflæse den generelle produktudvikling af undertøj, bluser og trøjemo‐ deller til kvinder i perioden 1962‐69, ses det tydeligt, at modellerne er under‐ lagt kulturelle forestillinger om kvindens ideale bryst: »ikke må ses», »må anes« eller »skal ses» under blusen. den ideelle bh fra begyndelsen af 1960`erne og frem til lanceringstidspunktet, sidder fast om torso og både løfter, støtter og deler brysterne i en opadrettet form, samt skaber en decollete. bhʹen er opbygget med corsager og stivere i poplin og nylon. … brystet var stadig på lanceringstidspunktet mere en antydning af form under en løst siddende bluse, og brystvorten var ikke synlig. læst i denne kontekst bliver model nørgaard paa strøget nr. 101 i al sin sensuelle enkelhed »det ny» ved at fremhæve kroppens og brystets naturlige form. brystvorten bliver et smykke i den lette ‐ mod huden næsten transparente 9:1 bomuldsrib ‐ blot camoufleret af stærke klare farver. 1.1.13 bluse‐ og trøjemodeller til unge kvinder de maskinstrikkede bluse‐ og trøjemodeller til overkroppen fremstillet i perioden 1962 til 1967, undergår ikke nogen radikal form‐ eller materialeudvikling. i varierende garnkvaliteter anvendes ribvaren 1:1 traditionelt til blusens krop i samspil med ribvare 2:2, der gerne anvendes til taljestykket, til ribben ved ærmer, kraver o.l. på lanceringstidspunktet er den gennemgående almindelige klassiske facon til at trække over hovedet og med rib i taljen. modellerne er med kort ærme med rib, med langt ærme med rib eller uden ærme. formen er rummelig omkring overkrop og barm, hvorfor brystet ikke er synligt. halsudskæring er tætsluttende og kan være rund eller v‐formet, med eller uden krave eller med ribkant samt ses som polo‐shirt. ofte indgår modellen med lille ærme eller uden ærme i et twin‐sæt med en tilhørende langærmet bluse med gennemgående knaplukning i forkant. frem til 1967 spiller hjemmestrikning og håndarbejde desuden en betydelig rolle for beklædningens sammensætning. 1.1.14 nye brugerkrav ved gennemsyn af modemagasinernes modereportager og reklamekampagner, orienteret mod unge kvindelige brugere i perioden 1962 til 1969, gives et modehistorisk indblik i og forståelse for, at udvikling af model nørgaard paa strøget nr. 101ʹs materiale, form‐ og kropsnærhed, sker i samspil med de unge kvinders høj‐aktuelle nye brugerkrav samt omfattende ændringer i kulturelle og moralske værdier. -18- i 1967 kommer p‐pillen og fri abort på dagsordenen i den offentlige debat. kvindefrigørelse er under opsejling, og de første frigjorte kvinder smider deres bhʹer. tidens tendens er klar: de unge kvinder vil have behagelige materialer, fuld bevægelsesfrihed og kræver en helt ny slags praktisk tøj til at røre sig i. jørgen nørgaard ser, som en af de første designere i danmark, at den reelle konfektion ‐ stangtøjet ‐ endnu ikke er udviklet til tidens tempo og oplevelse af kroppen, og sætter sig for at ændre beklædningssituationen i danmark ved at: fremstille en kropsnær langærmet t‐shirt i bomuld, som er funktionsdygtig, selvstændig og sensuel til en rimelig pris. bilag 17: danish design review,
februar
1.1.15 materialer på lanceringstidspunktet fremhæves strikkvaliteter i syntetiske fibre som det ypperste materiale. slogans lyder: »krympefri«, »stryge‐kvikt«, »vaske‐let«, »formfast«, »sol‐, lys‐ og farveægte«, »tørrer hurtigt«, »formbestandigt, krøller ikke og skal aldrig stryges« og »det ser nyt ud – altid!«. maskinstrikning i de nye fibre skaber dog problemer med hensyn til komfort, da de har stor tendens til statisk opladning, samt at materialet ikke opsuger transpiration. i samme periode opstår der derfor annoncer, der reklamerer for antiperspirantprodukter samt hårfjerningsmidler. journalist olga golbæk, der er tidens store rådgiver omkring personlig hygiejne, skriver: påklædningen, ikke mindst underbeklædningen, spiller en stor rolle i sommervarmen. hvis man udelukkende går med nylonundertøj, kan man være sikker på at føle sig både varm og utilpas. tidens kvinder/ nr. 24/ juni
alternativer til de kunstige fibre er fortrinsvis garnvariationer i uld. i sommeren 1967 indsætter 19 førende danske undertøjsfabrikanter, under et særligt bomuldsmærkat, en fælles annonceserie, der skal gøre unge kvinder opmærksom på bomuldsundertøj, som det mest behagelige alternativ til de syntetiske fibre. 1.1:16 produktudvikling af model nørgaard paa strøget nr. 101 tre afgørende faktorer: ‐ nørgaards berømmede evne for at læse og transformere sin tid i modeobjekter ‐ nørgaards mange års erfaring med strikkede bluser til kvinder i nørgaard paa strøget–butikken i varierende kvaliteter i både uld‐ og bomuldsgarner ‐ ‐ nørgaards afkodning af den generelle hvide t‐shirts kulturelle betydning som rebelsk street‐style æstetik ‐ ‐ muliggør i 1967 jørgen nørgaards transformation af den generelle hvide bom‐ -19- uldsundertrøje til en farvestrålende, funktionsdygtig, selvstændig og sensuel beklædningsgenstand ‐ model nørgaard paa strøget nr.
modellens navn: model nørgaard paa strøget nr. 101 er en hyldest til hhv. leviʹs 501‐model og til usaʹs highway
nørgaard lægger sig fast på at perfektionere en 9:1 ribkvalitet. som »det ny« produktudvikles strikvaren i et merceriseret høj‐kvalitets bomuldsgarn og ind‐ farves efterfølgende i særligt udvalgte sæsonfarver. de én centimeter brede striber af glatstrikning i ni masker, adskilles subtilt af vrangstribe i en maske, og giver en både fast, smidig og holdbar bomuldskvalitet. den forfinede merceriserede bomuldskvalitet giver i 9:1 ribʹen en særlig behagelig formbarhed, og bliver med tiden et af blusens mest karakteristiske kendetegn. den både levende og formfaste 9:1 rib er produceret i samme høje kvalitet i danmark siden
1.1.17 »the sexy sixties« nørgaard har nu skabt et kvalitetsprodukt – en one‐size t‐shirt der, som en mellemting mellem en spinkel undertrøjekvalitet og en ribstrikket uldbluse, ikke er for varm, kan bruges på alle årstider, er nem at vaske og som ikke går ud af form selv om den bliver vasket mange gange. ved lancering produceres blusen i syv–otte farver, og kvinderne finder, at blusen har en kropsnærhed, som er lige tilpas. hurtigt indser jørgen nørgaard, at det er lykkedes at produktudvikle et unikt stykke tøj, der i al sin enkelhed kan spille en stor rolle kvindernes garderobe. helt i tidens ånd åbner ribmønsteret sig subtilt og fremhæver brystets naturlige form hvorved brystvorten fremhæves som et smykke. … . spørgsmål: 1.2 skønsmanden bedes i forlængelse af ovenstående spørgsmål udtale sig om, hvorvidt model nørgaard paa strøget nr. 101 ved sin lancering repræsenterede en designmæssig nyskabelse i sin helhed. svar: 1.2 ja, på la nce ri ngs tids pu nk te t re præ se n te re de m o del nø rg aa rd p a a st røg et n r. 101 e n desi gnmæ ssi g nyskabelse i sin helhed. model nørgaard paa strøget nr. 101 opponerer i al sin enkelhed mod tidens hierakisk etablerede modes y s t e m . m e d d e n r e t t e k o m b i n a t i o n a f e n merceriseret bomuld af høj kvalitet, rimelig pris og et både klassisk, enkelt og sensuelt udseende, sætter t‐shirten en ny norm for b e k l æ d n i n g i d a n m a r k s o m e t tilbagelænet anti‐mode‐ikon. dels ved at forløse unge kvinders forestillinger omkring en ny identitet, der er l øs re ve t f ra social s ta t us . de ls ve d a t u df or dr e tidens mora lske værdier, v e d a t f remhæ v e kroppens og brystets naturlige form ‐ i sig selv et tegn på frigørelse. s i d e n 1 9 6 7 o g f r e m ti l i d a g h a r d e t a t b æ r e m o d e l n ø r g a a r d p a a s t r ø g e t n r . 1 0 1 m u l i g g j o r t b å d e d e l t a g els e i modens cyklus; m e n og så -20- u nd dra gel se af modens tradi tionell e er st atn ings log ik ‐ kra ve t om a t det nye skal erstatte det gamle ‐ som det vanlige modetøj udsættes for. alene gennem udbygning af farveu dvalg og ny e kara kte ris tisk e s tri be va riati o ne r, tilknyttes blusen e n n y sæs o n. d e r ve d sæ ttes en supp le‐ ringslogik i gang … spørgsmål: 1.3 skønsmanden bedes udtale sig om, hvorvidt model nørgaard paa strøget nr. 101 grundlæggende har bevaret sin identitet gennem hele markedsfø‐ ringsperioden, idet det oplyses, at model nørgaard paa strøget nr. 101 i 1973 undergik den ændring at gå bort fra dæksøm til roleauʹer i hals‐ og ærmeafslutninger. svar: 1.3 ja, t‐shirtens grundlæggende identitet, som beskrevet i punkt 1.1.1‐1.1.10, er fastholdt i hele markedsføringsperioden. hal sud skær ing og kante r bl ev på de n f ø rs te model ombuk ke t til vrangen o g ma ski ns ye t med dæ ks ø mme, s o m ve d s ta ndar d t‐s hi r t pr od uk ti on . tilf øjel se af r ol ea uʹe r i hal s‐ o g æ r metil slutni nger ø g e r modellens h ol d bar he d sa mt præc is er er halsu ds kæri ng e ns f or m . … spørgsmål: 1.4 finder skønsmanden, at model nørgaard paa strøget nr. 101s popularitet … udelukkende er udslag af en aktuel modetendens. skønsmanden bedes i denne sammenhæng oplyse, hvorvidt model nørgaard paa strøget nr. 101 må betegnes som en tidstypisk modevare, eller hvorvidt model nørgaard paa. strøget nr. 101 har været populær i gennem en lang periode uanset tidens modestrømninger. svar: 1.4 model nørgaard paa strøget nr. 101 er udslag af andet og mere end flygtige modestrømninger. citeret i berlingske tidende,
marts 2004, fortæller jørgen nørgaard at t‐shirten: (...) igen har fået et boom, måske det fjerde af slagsen i dens levetid. som belyst i punkt 1.1.14, har nørgaards produktudvikling af model nørgaard paa strøget nr. 101 fundet sted i en særlig historisk periode. t‐ shirten indskriver sig i. modehistorien ved på lanceringstidspunktet at fremstå som et tidsrigtigt anti‐mode‐ikon. modellen er i dag anerkendt som et moderne dansk design‐ikon ‐ en s j æ l d e n t til del t s ta tus i e n omskif teli g og f l ygti g m o d e v e r d e n . til en forelæsning om »mode og identitet« på danmarks designskole, februar 2006, var 40 kvinder til stede ‐ hh v. mo d es tu de ren d e, unde rvis er e, mode forske re o.a . med modefaglig tilknytning, hvoraf d e 35 bar en variant af model nørgaard paa strøget nr.
i dette forum bliver det at bære model nørgaard paa strøget nr. 101 nærmest en slags uniform ‐ og en anerkendelse af t‐shirten, som et autentisk anti‐ mode‐ikon ‐ synonym med et demokratisk orienteret forhold til mode og mode‐hvervet i danmark spørgsmål: 1.5 skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt model nørgaard paa strøget nr. 101 er blevet et særligt kendetegn ‐ et brand ‐ for j. nørgaard a/s eller nørgaard paa strøget‐butikkerne. -21- svar: 1.5 model nørgaard paa strøget nr. 101 er et brand for nørgaard paa strøget‐butikkerne. i sæsonens nye farve‐ og stribevariationer, er model nørgaard paa strøget nr. 101 altid placeret i nørgaard paa strøget‐butikkernes høj‐aktuelle og ofte prisbelønnede udstillingsvinduer. etableret som en konstant o g e k s k l u s i v vare, sammensættes t‐shirten med de nyeste danske og internationale m o d e v a r e r , o g e r i dag e n e ta bl er e t klass ike r … spørgsmål: 1 . 6 f i n d e r s k ø n s m a n d e n , a t m o d e l n ø r g a a r d p a a s tr ø g e t n r . 1 0 1 h a r s æ r ‐ præg? … svar: 1.6 model nørgaard paa strøget nr. 101 udmærker sig ved, med et både enkelt og klassisk særpræg at forene det funktionelle, det hverdagsagtige, det sensuelle og det moderigtige. … spørgsmål: 1.7 … svar: 1.7 model nørgaard paa strøget nr. 101 er et indarbejdet design, som har opnået en særlig velkendthed. med 39 års repræsentation på modemarkedet i danmark er model nørgaard paa strøget nr. 101 i dag et klassisk dansk design‐ikon. t‐shirten bæres af tre generationer, fremstilles og markedsføres i ca. 32 forskellige farver, hvoraf ca. 24 er ensfarvede og ca. otte er flerfarvede. … model nørgaard paa strøget nr. 101 er siden 1970 synlig i danske modereportager, annoncekampagner o.a. ‐ herunder fremhævet: 1970 t‐shirten lanceres med hot‐pants/ ekstrabladet, januar
1971 t‐shirten styles til både kvinder og mænd som uni‐sex mode/ søndags bt, april
1973 t‐shirten lanceres til børn/ femina
1976‐2000 den moderne kvindetype ses iført model nørgaard paa strøget nr. 101 i reklamekam‐ pagner o.a.: forside, »vi unge«, august 1970; »mor og datter mode«, ekstra bladet, april 1975; annonce, ”scotchlite”1976; forside, »femina«, august 1977; annonce, »fanta«, 1977; annonce, ».jägermeister«, 1977; forside, »alt for damerne«, marts 1980; forside, »alt om håndarbejde«, april 1980; annonce, »naturelle«, 1980; annonce, »colgate«, 1981; annonce, »kløver«, 1986; annonce, »kløver«, 1995; portræt, »nat&dag« april 1997; portræt »alt for damerne«, januar 1998; portræt, »berlingske tidende«, januar
1992 t‐shirtens 25‐års jubilæum/ særomtale, politiken, april
1997 t‐shirten bæres som lag‐på‐lag mode/ alt for damerne, juni
2004 t‐shirten fremhæves som uundværlig klassiker i et særtillæg om mode/ berlingske tidende«, marts
model nørgaard paa strøget nr.101 er inddraget i de to danske dragtsamlinger for moderne tid – hhv. n a t i o n a l m u s e e t s a f d e l i n g n y e r e t i d i b r e d e s a m t k u n s t i n d u s t r i mu s e e ts t e k s t i l ‐ o g d r a g ts a ml i n g i københavn. dragtsamlingen i brede rummer beklædning og tilbehør samlet i danmark gennem mere end 100 år. samlingen har som optagelseskriterie at beklæd‐ ningsmodellen skal være repræsentativ for den fremtidige historiske forståelse af danske beklædningsforhold. -22- en tidlig model nørgaard paa strøget nr. 101 er optaget i dragtsamlingen på nationalmuseet, brede, og har siden 1994 været udstillet som en central dansk beklædningsdel i udstillingsafsnittet om 1970erne, under den permanente udstilling »krop og forklædning«, i nationalmuseets udstillingsbygning i brede. … desuden er model nørgaard paa strøget nr. 107 udpeget af et modefagligt udvalg og optaget som et produkt blandt 500 danske designobjekter i danish design review. et søgesystem der har til formål at fremhæve danske designprodukter af særlig væsentlig karakter. spørgsmål: 1.8 skønsmanden anmodes om at oplyse, hvorvidt model nørgaard paa strøget nr. 101 er resultat af en selvstændig original og kunstnerisk indsats. såfremt spørgsmålet besvares bekræftende bedes skønsmanden om at pege på de designmæssige karakteristika, der kendetegner model nørgaard paa strøget nr.
svar: 1.8 model nørgaard paa strøget nr. 101 er et resultat at jørgen nørgaardʹs selvstændige og originale kunstneriske indsats. … den både enkle og sensuelle t‐shirt er i dag en model som tre generationer af kvinder gerne vil bære til hverdag, til fest, til sport og til at sove i. med sit høje kvalitetsniveau og til en rimelig pris, er model nørgaard paa strøget nr. 101 indskrevet som en moderne klassiker i en garderobe under bestandig forvandling. … 2 sammenligning … spørgsmål: 2.2 skønsmanden bedes oplyse, om der er nogen kvalitetsmæssig forskel imellem trøjerne. besvares spørgsmålet bekræftende bedes skønsmanden oplyse, om denne forskel kan siges at skyldes, at ʺheart beat style drop needleʺ‐trøjen er hår‐ dere/strammere strikket end model nørgaard paa strøget nr. 101? svar: 2.2 ja, der er kvalitetsmæssige forskelle imellem trøjerne: bomuldskvalitet: – fremstår i heart beat style drop needle–trøjen fast og usmidig i en hård og stram strikkvalitet. materialet fremstår desuden som appreteret med et fyldstof, der har til formål at gøre varen fyldig samt pæn og blank i finish, hvorfor trøjens reale bomuldskvalitet er camoufleret. trøjens overordnede udtryk indikerer, at der er anvendt en lav kvalitet bomuldsgarn. ‐ fremstår i model nørgaard paa strøget nr. 101 levende og næsten transparent i en merceriseret bomuldskvalitet. (mercerisering: en speciel kemisk forædlingsproces, der har til formål at give bomuldsvarer permanent glans, større slidstyrke, glattere overflade og mørkere indfarvning). trøjens overordnede udtryk indikerer at der er anvendt en høj kvalitet bomuldsgarn. -23- farveintensitet: ‐ fremstår i både den sorte og khaki »heart beat style drop needle«–trøje mat støvet. udtrykket indikerer at der er anvendt en lav kvalitet farvestof. – fremstår i både den sorte og khaki model nørgaard paa strøget nr. 101 intens klar. udtrykket indikerer, at der er anvendt en høj kvalitet farvestof. pasform: ‐ grundform i heart beat style drop needle–trøjen har identisk for‐ og bagstykke, som ved standard tilskæring af t‐shirt modeller. ‐ den kropsnære form i model nørgaard paa strøget nr. 101 fremstår, som opbygget over en draperet grundform, der giver en særdeles god pasform og med plads til ryg og skuldre. holdbarhed: ‐ det forventes pga. et overordnet lavt produktniveau, at heart beat style drop needle–trøjen fremstår bleget og ude af form, når den bliver vasket 10‐15 gange. ‐ det forventes pga. et overordnet højt produktniveau, at model nørgaard paa strøget nr. 101 bevarer sin overordnede materialekarakter og formbarhed, når den bliver vasket 10‐15 gange. … spørgsmål: 2.4 … 2.4.1 har trøjerne samme ærmeretning? med udtrykket ærmeretning henvises til den vinkel, der dannes mellem ærmet og kropsstykket, når trøjerne ligger foldet ud på en flade. svar: 2.4 direkte sammenhold … de to modeller er nålet sammen til et nyt bilag 1: 2.4.1 ja, trøjerne har samme ærmeretning, spørgsmål 2.4.2 har trøjerne samme skulderbredde? svar: 2.4.2 heart beat style drop needle–trøjen har et plus på en centimeter i skuldersøm. se bilag
spørgsmål: 2.4.3 har trøjerne samme overvidde (afstanden rundt om brystet)? svar: 2.4.3 ja, trøjerne har samme overvidde… spørgsmål: 2.4.4 er trøjerne skåret ens, således at trøjernes facon/proportioner er identisk(e)? svar: 2.4.4 ved at lægge de to modeller ind i hinanden og fastholde grundformens hovedpunkter med nåle, bilag 1, fremgår det helt overordnet, at de to trøjer i facon/proportioner er identiske med undtagelse af følgende fire punkter: – heart beat style drop needle–trøjens ærmelængde er tillagt én centimeter. – heart beat style drop needle–trøjen har en centimeter lavere ærmekuppel. -24- – model nørgaard paa strøget nr. 101 har en ryglængde på plus to centimeter. – med et tillæg på én centimeter former halsudskæring i heart beat style drop needle– trøjen sig nøjagtigt efter halsudskæring i model nørgaard paa strøget nr.
herved bliver heart beat style drop needle–trøjens halsudskæring fem centimeter mindre i omfang og lægger sig tæt til den nederste del af halsen. forskellene i trøjernes ærmekuppel og ryglængde tillægges, at model nørgaard paa strøget nr. 101 er opbygget over en draperet grundform, der giver en særdeles god pasform med plads til ryg og skuldre. heart beat style drop needle–trøjen har til sammenligning identisk opbyggede for‐ og bagstykker, som ved standard tilskæring af t‐shirt modeller. spørgsmål: … spørgsmål: 2.5 skønsmanden bedes sammenligne model nørgaard paa strøget nr. 101s ærmekanter og halsudskæring med ʺheart beat style drop needleʺ‐ trøjens og besvare følgende: 2.5 1 er trøjernes ærmekanter henholdsvis halsudskæring konstrueret på samme måde? svar: … 2.5.1 ja, trøjernes ærmekanter er konstrueret på samme måde. heart beat style drop needle–trøjens halsudskæring er påfaldende identisk i form med model nørgaard paa strøget nr.
blot et tillæg på én centimeter til model nørgaard paa strøget nr. 101–trøjens ærmekanter og halsudskæring adskiller de to trøjer, hvorfor det formodes, at heart beat style drop needle‐ trøjen ikke er udviklet på grundlag af et selvstændigt konstruktionsprincip. se bilag
spørgsmål: 2.5.2 fremtræder trøjernes ærmekanter henholdsvis halsudskæring på samme måde? svar: 2.5.2 ja, trøjernes ærmekanter og halsudskæring fremtræder på samme måde mht. afslutning med roleauʹer. … spørgsmål: 2.6 … svar: 2.6 fremtoning og helhedsindtryk af model nørgaard paa strøget nr. 101 og »heart beat style drop needle«‐trøjen præges ikke i nævneværdig grad visuelt men taktilt, om den valgte tekniske løsning er rundstrik eller overlocksømme. … spørgsmål: 2.7 … svar: 2.7 ud fra en helhedsvurdering af model nørgaard paa strøget nr. 101 og »heart beat style drop needle«‐trøjen kan det oplyses, at heart beat style drop needle–trøjen i sin fremtoning ikke adskiller sig på en sådan måde fra model -25- nørgaard paa strøget nr, 101, at heart beat style drop needle–trøjen kan beteg‐ nes, som værende et resultat af en selvstændig indsats. spørgsmål: … svar: 2.8 ja, ud fra en helhedsbetragtning må det antages at heart beat style drop needle– trøjen er tilvejebragt som en efterligning af model nørgaard paa strøget nr.
spørgsmål: 2.9 … svar: 2.9 ja, ud fra en helhedsvurdering bedømmes det at heart beat style drop needle– trøjen fremtræder med en betydelig grad af lighed med model nørgaard paa strøget nr.
spørgsmål: 2.10 … svar: 2.10 ja, det må anses som en nærliggende mulighed at de to produkter vil kunne substituere hinanden på markedet og at det købende publikum kan forveksle de to trøjer, når disse ikke udsendes til salg samtidig og ved siden af hinanden. … spørgsmål: b. skønsmanden bedes oplyse, om den på de i nærværende sag omhandlede t‐shirts an‐ vendte ærmelukning henholdsvis halslukning må anses for en almindelig anvendt luk‐ ning i forbindelse med produktion af t‐shirts i danmark. svar: ved standard t‐shirt produktion i danmark er kanter traditionelt ombukket til vrangen og maskinsyet med dæksømme, hvorfor en roleau ikke anses som en almindelig anvendt afslutning spørgsmål: c. skønsmanden bedes oplyse, om den på de i nærværende sag omhandlede t‐shirts an‐ vendte ærmelukning henholdsvis halslukning må anses for at have været kendt forud for den af sagsøger udviklede t‐shirt
svar: anvendelse af roleau er traditionelt anvendt i faste stoffer og udført i skråbe‐ lægning af selve stoffet, eks.: kanter i halsen, ved ærmegab, forneden ved ærmerne, knaphuller, lommepaspler samt som dekoration. overføring af roleauteknikken til en strikket vare ‐ model nørgaard paa strøget nr. 101 tilføjes i 1971 roleauʹer i hals‐ og ærmetilslutninger ‐ anses derfor som »nyt«. spørgsmål: d. skønsmanden bedes oplyse, om 9‐1 drop needle metervare må anses for almindelig an‐ vendt til produktion af beklædningsgenstande i danmark og om 9‐1 drop needle metervare må anses for at have været kendt forud for den af sagsøger udviklede t‐shirt 101, herunder til brug ved produktion af undertøj. -26- svar: drop needle metervaren blev udviklet som en herreundertøjskvalitet med en særlig elasticitet samt god og holdbar formbarhed. varierende drop needle kvaliteter er fortrinsvis anvendt ved herreundertøjs‐produktion samt i sporty beklædningsdele. spørgsmål: e. skønsmanden bedes ved sammenligning af t‐shirt 101 og heart beat oplyse om der er kendelig forskel mellem de to trøjer vægtmæssigt, samt om denne forskel må antages at have betydning for det købende publikum i købsøjeblikket. svar: ja, der er forskel mellem de trøjer vægtmæssigt og de opfattes forskelligt: − heart beat style drop needle–trøjen fremstår som efterbehandlet med stivelse for at opnå en større vægt. en behandling, der har til formål at tilsløre en ringe bomuldskvalitet, og som afsløres efter vask. – model nørgaard paa strøget nr. 101 fremstår levende, let og nærmest transparent i et rent merceriseret bomuldsgarn. spørgsmål: f. skønsmanden bedes, efter besigtigelse af samtlige de i sagen fremlagte t‐shirts oplyse, om sagsøgers t‐shirt adskiller sig udseendemæssigt og kvalitetsmæssigt fra de fremlagte t‐shirts. g. såfremt spørgsmål f besvares bekræftende, bedes skønsmanden oplyse, på hvilke punkter sagsøgers t‐shirt adskiller sig udseendemæssigt fra de fremlagte t‐shirts, herunder navnlig den … fremlagte af mærket saint tropez og den … fremlagte af mærket morrisson. k. skønsmanden bedes på baggrund af de i sagen fremlagte t‐shirts vurdere, hvorvidt t‐shirt 101 i foråret 2003 besad et for det købende publikum konstaterbart særpræg i forhold til de i øvrigt på markedet værende t‐shirts, herunder de i sagen fremlagte t‐shirts. l. i bekræftende fald bedes skønsmanden oplyse, på hvilken måde dette særpræg giver sig til udtryk i sagsøgers t‐shirt
svar: f/ g/ k/ l ud fra en helhedsvurdering adskiller model nørgaard paa strøget nr. 101 sig udseende‐ og kvalitetsmæssigt samt besidder et konstaterbart særpræg ifh. til de i sagen fremlagte plagiater: c/d/e/f/g/h/k/s/t/aa/ac/ad/ae/al/ al/am/an/ao samt adskiller sig fra de generelle hvide undertrøjemodeller a/b: bomuldskvalitet: … farveintensitet: … pasform: … holdbarhed: … spørgsmål: j. skønsmanden bedes oplyse, om det efter skønsmandens opfattelse er væsentligt for en kundes køb af t‐shirt 101, at der i nakken tydeligt er anført varemærket nørgaard på strøget. -27- svar: den klassiske label nørgaard paa strøget er et efterstræbt varemærke og i nakken af model nørgaard paa strøget nr. 101 en klassisk signatur, der for brugeren står som garant for et overordnet højt kvalitetsniveau. i det omfang et brugersegment efterstræber model nørgaard paa strøget nr. 101, men ikke ønsker at betale den reelle markedspris, snyltes der på originalmodellens stærke genkendelses‐ og markedsværdi, ved til den halve pris at købe heart beat style drop needle‐trøjen, der til forveksling ligner model nørgaard paa strøget nr.
om det er væsentligt for brugeren, at der i model nørgaard paa strøget nr. 101 er anført nørgaard paa strøget, må nødvendigvis afhænge af, hvordan de mange og individuelle brugersegmenter tillægger den klassiske label betydning. eksempelvis som garant for pasformens og bomuldsmaterialets holdbarhed og at originalmodellen er indskrevet i dansk modehistorie som design‐ikon. … spørgsmål: m …. svar: nej, … t‐shirt m‐design, indeholder ikke samme karakteristika som model nørgaard paa strøget nr.
der henvises til beskrivelsen af de overordnede kvalitetsmæssige forskelle i punkt f. det bemærkes at bomuldsmaterialet i t‐shirt m‐design er opbygget af 1.5 centimeter brede striber af glatstrikning i 11 masker, adskilt af vrangstribe i én maske, samt at hals, ærmekant og oplægning er syet med dæksøm. …”. tillægserklæring af
juli 2007 spørgsmål p: udover eventuelt at være ny på introduktionstidspunktet anmodes skønsmanden om detaljeret at redegøre for, hvilke designelementer i sagsøgers design, som kan anses for særegne for sagsøgers design rent fremtoningsmæssigt. svar: drop‐needle metervaren er fremstillet i drop‐needle teknik i maskeforholdet 9:1 i en høj kvalitet indfarvet bomuldsgarn. grundideen er, at producere en fast, men transparent metervare i klare farver, der illuderer en blonde. ifh. til traditionelle blondevarer anslår materialet, der subtilt åbner sig over huden i lange vertikale linier, et afslappet udtryk. kvaliteten fremtoner i ʹtouchʹ både fast og formbar og i ʹfinisʹ transparent. … der henvises til 1/ generelt, punkt: 1.1.1; 1.1.2; 1.1.7; 1.1.8; 1.1.9,
linie; 1.1.16, afsnit 4; 1.1.17, afsnit 3, der uddyber designelementets betydning i en modehistorisk kontekst. form model nørgaard paa strøget nr. 101 er fremstillet som en mellemting mellem en spinkel undertrøjekvalitet og en ribstrikket uldbluse. model nørgaard paa strøget nr. 101s grundform er ikke alene konstrueret ved fladbordstilskæring; men er tilprøvet på gine og levende model. ved at tilprøve t‐shirtens form i tre dimensioner, er der arbejdet med og taget højde for materialets iboende egenskaber, mens t‐shirten er blevet til. … i den rundstrikkede grundform påsættes ærmer i en syrunde, der følger den naturlige kurve over skulder og arm. ærmets tilslutning til grundform -28- giver en bedre og mere kropsnær pasning ved buste og under arm. ærmets påsætning i model nørgaard paa strøget nr. 101 bryder med generel industriel standard, hvor ærme og sidesøm samles i en tværgående sygang, med mere stof ved buste og under arm til følge. halsudskæring i model nørgaard paa strøget nr. 101 er sænket, ifh. til halsudskæring i den på lanceringstidspunktet generelle t‐shirt, til en mere åben og feminin linieføring. der afsluttes med en roleaukant og ærmer er ligeledes kantet med en roleau. skuldersømmens bredde fastholdes i brug med et tyndt syntetisk fladbånd påsyet med overlock. der henvises til 1/ generelt, punkt: 1.1.1; 1.1.2; 1.1.8; 1.1.9; 1.1.12, afsnit 5; 1.1.14, afsnit 3, der belyser designelementernes betydning i en modehistorisk kontekst. farvestillinger og stribe‐variationer forbrugerstyrelsen var på lanceringstidspunktet meget kontrollerende overfor en beklædningsvares brugsværdi, hvorfor det var industriel standard at fremstille bomuldsvarer i hvidt garn. model nørgaard paa strøget nr. 101 er den første funktionsdygtige t‐shirtmodel, der er industrielt fremstillet i indfarvet bomuldsgarn. … delkonklusion a … med sit både tidløse og funktionsdygtige særpræg, har model nørgaard paa strøget nr. 101 over 40 år på det danske modemarked opnået en særlig velkendthed, og har over tre generationer opnået både at fastholde og udvide en trofast kundegruppe. model nørgaard paa strøget nr. 101 er beskrevet, inddraget, udstillet og fremhævet som et enestående industrielt designikon i danmark. der henvises til 1/ generelt, punkt: 1.7, afsnit 4‐
b model nørgaard paa strøget nr. 101 er et indarbejdet design med høj status. t‐ shirten udmærker sig ved, at der er kræset om garnspecifikation, pasform og farvestillinger, samt stillet strenge produktionskrav til grundform, metervare, indfarvning, komfort og holdbarhed. model nørgaard paa strøget nr. 101 er et originalt kvalitetsprodukt der, med sit tidløse designmæssige særpræg, i sig selv evner at skabe interesse. model nørgaard paa strøget nr. 101 anslår en demokratisk orienteret livsstil, der på en gang distancerer sig fra hurtigt skiftende moder, og samtidig sikrer brugen af model nørgaard paa strøget nr. 101 at deltagelse i modens cyklus er mulig. t‐shirten bryder med det traditionelle fokus på sæsonbestemt lancering af »det nye», og unddrager sig herved modesystemets erstatningslogik. der henvises til 1/ generelt, punkt: 1.1.3; 1.1.5; 1.1.6; 1.1.10; 1.1.11; 1.
c … model nørgaard paa strøget nr. 101s stilskabende farve ‐og stribestillinger giver mulighed for både at kommunikere og udtrykke individualisme såvel som gruppetilhørsforhold. der henvises til 1/ generelt, punkt: 1.1.10; 1.1.11; 1.1.14, afsnit 2; 1.2, afsnit 2; 1.4, afsnit 3; 1.7, afsnit 2; 1.8, afsnit
d … jørgen nørgaard har med præcision skabt en t‐shirt model, der besidder den kulturelle evne at flette fortiden ind i nutiden og samtidig favne fremtiden – en klassiker. spørgsmål q: når bortses fra de af nærværende sag omfattede t‐shirts kan det så i dag anses for sædvanligt, at unge kvinder bærer langærmede bomulds t‐shirts, som er kropsnære og derved fremhæver kroppens og brystets naturlige former? svar: ja, det anses i dag som sædvanligt, at unge kvinder bærer langærmede bomulds t‐ -29- shirts, som er kropsnære og derved fremhæver kroppens og brystets naturlige former. udviklingen ses som en naturlig følge af, at model nørgaard paa strøget nr. 101, som den første kropsnære og farvestrålende bomulds t‐shirt på det danske modemarked, sætter nye banebrydende standarder for skønhed. … herefter – model a = model nørgaard paa strøget nr. 101 – model b =, model heart beat style drop needle; – t.i. = teknologisk institut. … spørgsmål v: skønsmanden bedes oplyse, hvor stor vægtforskellen er mellem sagsøgers t‐shirt og sagsøgtes t‐shirt modeller i de fremlagte størrelser. svar: model b er 34 % tungere end model a. … spørgsmål w: skønsmanden bedes oplyse, om den konstaterede vægtforskel kan have indflydelse på forbrugerens vurdering af sagsøgtes t‐shirt i forhold til sagsøgers t‐shirt svar: den konstaterede vægtforskel i model a og model b har indflydelse på fremtoning i metervare, og har dermed indflydelse på forbrugerens vurdering af produkternes designmæssige særpræg. a ‐ model as både faste og meget formbare fremtoning sikrer optimal pasform og komfort. den anvendte metervares både transparente og faste fremtoning er et centralt og identificerbart kvalitetsparameter. forbruger, der ved direkte sammenligning vurderer fremtoning i model a i forhold til model b, vil i model b finde et tungt, formfast, tæt samt mindre komfortabelt produktalternativ. b ‐ model bs tunge, formfaste og tætte metervare, er i fremtoning og komfort identificerbar med generel bomuldsmetervare anvendt til t‐shirtproduktion. forbruger, der ved direkte sammenligning vurderer fremtoning i model b i forhold til model a, vil i model a finde et fast, formbart, transparent samt mere komfortabelt produktalternativ. spørgsmål x: skønsmanden bedes oplyse, på hvilket grundlag hun udtaler i besvarelsen af spørgsmål 2.2, at sagsøgtes t‐shirt er fremstillet af metervare som er appreteret med et fyldstof. svar: min formodning om, at model bs metervare indeholder et appreteret fyldstof, var alene baseret på en taktil fornemmelse. det tunge grif i model bs metervare skyldes alene, at den er fremstillet af et tungere garnnummer samt med et tættere antal maskestave. … spørgsmål ø: i fortsættelse af besvarelsen af spørgsmål 2.4.
anmodes skønsmanden oplyse, hvad der menes med, at ʺmodel nørgaard på strøget nr. 101 er ʺopbygget over en draperet grundformʺ. -30- svar: … linieføring er … analyseret på »stockmann« gine str. 38 (anerkendt europæisk standard til 3d formgivning) og her fremkommer det at: a – model as grundform ligger i perfekt overensstemmelse med stockmann ginens linieføring og grundform. … b – model bs grundform ligger ikke i perfekt overensstemmelse med stockmann ginens linieføring og grundform. … … spørgsmål å: i fortsættelse af besvarelserne af spørgsmål f/g/k og l bedes skønsmanden nøje redegøre for, hvorledes sagsøgers t‐shirt adskiller sig fra hver enkel af de i besvarelsen anførte t‐shirts samt de nu fremlagte t‐shirts fremlagt som bilag at ‐ aå. … å/ gennemgang af fremlagte bilag og sammenstilling med model a a er mærket »anky«. … c er mærket »mario cotelli« … e er mærket »pepper corn« … f er mærket »michelle«. … g er mærket »lel«. … k er mærket »m•design«. – bilag k er fremlagt i str. xl, hvorfor direkte sammenligning af mål ikke er mulig. rib er 11:1, ærme er afsluttet med ombuk og interlock, halsudskæring er afsluttet med kant og interlock, ærme og sidesøm interlocket ud i et. metervare fremtoner ifh. til model a tæt, mere fast og mindre formbar, samt er begyndende hvidslidt over kanter og folder. i vaskeanvisning er anført at beklædningsvaren tåler 60 grader. s er mærket »soya« … t er mærket »morrison« – bilag t er fremlagt i str. m, rib er 9:1, ærme er afsluttet med ombuk og interlock, ærme og sidesøm interlocket ud i ét. bilag t og model a er identisk i grundformens overvidde og i ærmelængde. bilag t er 8 cm kortere end model a. afslutning i halsudskæring med roleau og skulderbredde er skæv (venstre 8 cm, højre 9 cm), hvorfor direkte sammenligning ikke er mulig. overordnet fremtoner metervare i lethed påfaldende identisk med model a. nakkemærke i bilag t er for stort, hvorfor mærket trækker halsudskæring og roleau ud af form. generel skævhed giver en indikation af hurtig produktionsgang og manglende efterkontrol med bilag t. … ab er af mærket »ln wear«. … ad; am er mærket »cat«. … ae er af mærket »kʹå«. … -31- ah; ac; d er alle af mærket »saint tropez«. – ah er fremlagt i str. l, hvorfor direkte sammenligning af mål ikke er mulig. rib er 7:1, ærme er afsluttet med ombuk og interlock, ærme og sidesøm interlocket ud i ét. ah er fremstillet i en lysegul indfarvning som vurderes, aldrig har været eller vil være at finde i virksomheden nørgaard paa strøgets farvesortiment. – ac er fremlagt i str. s, hvorfor direkte sammenligning af størrelse ikke er mulig. rib er 9:1, ærme er afsluttet med ombuk og interlock, ærme og sidesøm interlocket ud i et. – d er fremlagt i str . , m, rib er 9:1, ærme er afsluttet med ombuk og interlock, ærme og sidesøm interlocket ud i ét. model a og bilag d er identisk i grundformens overvidde. model a er i grundform 10 cm længere end bilag d. afslutning i halsudskæring med roleau og skulderbredde er skæv (venstre 9 cm, højre 10 cm), hvorfor direkte sammenligning ikke er mulig. skævhed giver en indikation af hurtig produktionsgang og manglende efterkontrol med bilag d. overordnet fremtoner metervare i bilag ah; bilag ac og bilag d i formbarhed påfaldende identisk med model a. al er mærket »one way« … an er mærket »lysgaard«. … ao; h er begge mærket »rose«. … ap er mærket »ichi« … aq er mærket »chopin« … as er mærket »sparkz« … az; ay er mærket ”collection club” … aæ er mærket »basic« … aø er mærket »tapuz« … aå er mærket »panorama«. … å/ konklusion model nørgaard paa strøget nr 101 adskiller sig fra samtlige anførte t‐shirts ved: a – model nørgaard paa strøget nr. 101 er et indarbejdet design der i et enkelt blik kan genkendes. b – model nørgaard paa strøget nr. 101 er i 40 år vedvarende produceret, gennemprøvet og efterkontrolleret i danmark i overensstemmelse med den oprindelige unikke kombination af grundform, metervare, indfarvning samt stribestillinger. c – model nørgaard paa strøget nr. 101 fremtoner i sin helhed som en både funktionsdytig, komfortabel og holdbar beklædningsvare af særlig høj kvalitet. d ‐ model nørgaard paa strøget nr. 101s metervare fremtoner både fast, formbar og transparent i klare stilskabende farver og stribevariationer. e – model nørgaard paa strøget nr. 101s grundform er tilprøvet i tre dimensioner med højde for materialets iboende egenskaber. f – model nørgaard paa strøget nr. 101’s halsudskæring tilslutter ifh. til hals i en -32- feminin og åbnet linieføring. sammenholdt med »stockmann« ginens grundform er linie sænket 1 cm ved nakkepunkt og sænket 2,5 cm fortil. g – model nørgaard paa strøget nr. 101s grundform er rundstrikket – strikket ud i ét uden sømme – hvilket bevirker, at modellen tilslutter mere kropsnært samt er mere behagelig at bære. h – model nørgaard paa strøget nr. 101s ærmer påsættes i én syrunde, der følger den naturlige kurve over skulder og arm. ærmets tilslutning til grundform giver en bedre og mere kropsnær pasning ved buste og under arm. ærmets påsætning i model nørgaard paa strøget nr. 101 bryder med generel industriel standard, hvor ærme og sidesøm samles i en tværgående sygang med mere stof ved buste og under arm til følge. i – model nørgaard paa strøget nr. 101 har i over tre generationer både evnet at skabe interesse samt fastholde og udvide en trofast kundegruppe. j – model nørgaard paa strøget nr. 101 sælges til fast markedspris og tilbydes aldrig som ud‐ salgsvare. k – model nørgaard paa strøget nr. 101 er beskrevet, inddraget, udstillet og fremhævet som et enestående industrielt designikon i danmark. l ‐ ud over at opretholde sin formmæssige, æstetiske og funktionelle værdi, repræsenterer model nørgaard paa strøget nr. 101 fælleskulturelle koder. disse symbolistiske værdier ses som udtryk for en social konstruktion af virkeligheden – en særlig levemåde. bagvedliggende associationer kan være, at model nørgaard paa strøget nr. 101 repræsenterer virksomheden nørgaard paa strøgets stil og traditioner – tidløst og tilgængeligt design. … kommentering ifh. til t.i. rapport vask og tørretumbling i model a er anført »finvask 40 grader, ikke tørretumble« og i model b er anført »40 grader, ikke tørretumble«. model a og model b blev fremsendt til t.i. uden mærker med vaskeanvisning. efter anbefaling af charlotte fischer, prøvningsansvarlig, t.i, blev vaskeprøve udført som standardvask 40 grader med efterfølgende fuld tørring i tumbler, da det er den vask og efterbehandling, der udføres af flest forbrugere. sammenligning af model a og model b efter 15x vask og tørring a — model a tåler ikke standardvask og tørretumbling. model a mister sin særegne formbare og transparente materialefremtoning ved at trække sig betydeligt sammen i både længde (8.5%) og bredde (9%). b — model b tåler standardvask og tørretumbling. model b fremtoner efter behandling som det forventes af en generel bomuldsmetervare og trækker sig ubetydeligt sammen i både længde (2%) og bredde (3%). … farvefremtoning efter vask og tørretumbling a — model a fremtoner med en dyb sorthed samt jævn farvedybde over kanter og folder. b — model b fremtoner med en ʹstøvetʹ sorthed samt begyndende hvidslidthed over kanter og folder.” -33- markedsundersøgelser der er fremlagt en interviewundersøgelse (
‐
januar 2004), foretaget af observer danmark a/s vedr. ”modeeksperters kendskab til ”t‐shirt fra nørgaard på strøget””. undersøgelsens overordnede formål (rapporten side 3) er ”at undersøge, om nørgaards t‐shirt er et indarbejdet design, som har opnået en særlig velkendthed”. de interviewede personer er ”et repræsentativt udsnit af danske modeeksperter … førende modejournalister, indkøbere fra førende detailbutikker og stormagasiner samt designere, som designer modetøj til kvinder”. fra konklusionen (side 4) citeres: ”… ribstrikken bliver hyppigt nævnt som det karakteristiske ved designet, og desuden nævnes også bomuldsmaterialet, den smalle facon, kantbåndene, og den runde hals … det er ud fra disse kendetegn …, at respondenterne genkender t‐shirten. kvaliteten fremhæves som en parameter … hovedparten er … enige om, at det er en god kvalitet. … holdningen til t‐shirtens status i branchen er, at den beskrives som en ”klassiker”. derudover beskriver enkelte den som ”historisk”, ”en evergreen”, ”et brand”, ”nørgaard‐ husets ikon”, og ”en del af kulturhistorien”. markedsundersøgelsen viser, at modetøjseksperter generelt mener, at t‐shirtens design har opnået en særlig velkendthed i danmark”. fra konklusionen i endnu en markedsanalyserapport fra observer danmark, benævnt ”kendskabs‐måling for ”t‐shirt fra nørgaard på strøget””, citeres: ”kendskabet til t‐shirten … blandt kvinder bosiddende i storkøbenhavn i alderen 20‐60 år [502 interviewede personer]. telefonisk adspurgt kender 46 % t‐shirten uden beskrivelse, mens 61 % kender den med beskrivelse. … to tredjedele af kvinderne under 50 år kender t‐shirten ‐ de fleste uhjulpet. det er især de yngste kvinder mellem 20‐29 år, hvor kendskabet er højt. her kender næsten 7 ud af 10 t‐ shirten. respondenterne mener, at t‐shirten er karakteriseret ved god kvalitet (32 %) og med en mangfoldighed af farver (30 %). ribberne er det design‐kendetegn, som flest (23 %) nævner som karakteristisk. en del hæfter sig også ved den tætsiddende facon (14 %). 15 % udnævner t‐shirten til at være tidløs/klassisk. kun ganske få betegner den som unik.” -34- øvrige ”drop needle”‐t‐shirts rebecca mode har fremlagt og i oversigtsform præsenteret en række andre t‐shirts fra andre producenter og udbydere, strikket med ”drop‐needle”‐teknik. rebecca mode har udarbejdet to oversigtsbilag med systematiserede oplysninger om de fremlagte modeller. modellerne er omtalt i syns‐ og skønserklæringerne (bortset fra enkelte, som er fremlagt efter skønserklæringen). der er i bilagene redegjort for t‐ shirtens producent/mærke, om t‐shirten har rouleauer på hals og ærmer, hvilken ”drop needle”‐teknik, der er anvendt, t‐shirtens vægt, rebecca modes opfattelse af tidspunktet for markedsføringens start, om der af nørgaard er rejst indsigelse mod markedsføringen, om markedsføringen er ophørt og i givet fald, på hvilket tidspunkt dette er sket. i meget vidt omfang er der ifølge bilagenes egne oplysninger tale om t‐ shirts, der er kommet på markedet efter lanceringen af rebecca modes ”heart beat”‐ model og efter nørgaard indsigelse mod rebecca modes markedsføring i december
de to eneste t‐shirts med ”drop needle”‐strik fra tiden før december 2001 er i følge bilagene en hvid herreundertrøje fra anky underwear i ”drop needle” 11:1 fra 1995, og en mørkeblå t‐shirt fra m‐design i ”drop needle” 12:1 og alene rouleau‐ afslutning i halsen, men ikke på ærmerne

(1980). erstatning. vederlag nørgaard har til støtte for sin betalingspåstand som procedurebilag under hovedfor‐ handlingen fremlagt ”sagsøgers reviderede tabsopgørelse” indeholdende to bereg‐ ningsmodeller for nørgaards afsætningstab, udvisende henholdsvis 2.090.800 kr. og 1.393.840 kr., et erstatningskrav for markedsforstyrrelse på 500.000 kr., et godtgørelseskrav for ikke‐økonomisk skade på 30.000 kr. og et vederlagskrav opgjort til 557.536 kr. rebecca modes revisor, statsaut. revisor søren nielsen, har afgivet en erklæring af 27. maj 2008 vedrørende rebecca modes tabsopgørelse på 1.269.000 kr., som rebecca mode har rejst som erstatningskrav mod nørgaard med henvisning til østre landsrets ophævelse den 3. juni 2004 af rødovre fogedrets forbud af 15. juli 2003. af -35- det samlede tab er 976.000 kr. opgjort som ”mistet dækningsbidrag i fogedperioden”, 126.000 kr. som ”tab på returneret varelager, solgt på udsalg efter fogedperioden”, 100.000 kr. som ”tab i genbestillingsperioden” (anslået til 12 uger efter fogedforbuddets ophævelse) og 67.000 kr. som ”tab af engrossalg af børne‐t‐shirts”. der er til illustration fremlagt en intern ”salgsrapport” af 5. juli 2004 samt syv fakturaer til firmaet milibe aps. forklaringer syns‐ og skønsmand, jeanne betak cleemann, har vedstået syns‐ og skønserklæringerne af 10. april 2006 og af 10. juli 2007. med t‐shirtens ”forfinede” 9:1 bomuldsrib (pkt. 1.1.7) hentyder hun til det transparente look. det ”eksklusive” ved t‐shirten ”no. 101” er dels en træfsikkerhed med hensyn til farvevalg, dels en sikkerhed med hensyn til øvrige foretagne valg, både subtilt og taktilt, herunder f.eks. materialevalg. et designprodukts succes er summen af de valg og beslutninger, man tager. det transparente understreger ”no.101”’s eksklusivitet. t‐shirten ”no. 101” har (pkt. 1.1.16, næstsidste afsnit) efter hendes opfattelse med en rib 9:1 ramt den rigtige balance mellem fasthed og smidighed. jo længere, der er mellem ribbene, jo mere fast bliver modellen. hendes vurdering tager udgangspunkt i, hvordan modellen føles på kroppen. rouleauer er (pkt. 1.3) mere kostbare end traditionelle dæksømme og en mere eksklusiv afslutningsmåde. rouleauer gør en model mere formfast og holdbar. de anvendes ikke traditionelt som afslutning på en trøje, idet produktionsgangen kræver mere præcist arbejde. selv en lille unøjagtighed kan give skævvridning. når rouleauer anvendes i trøjens hals, fremhæves selve halsudskæringen ‐ nærmest som et smykke. interlock er en maskinfremstillet dæksøm, som ses anvendt på ærmerne på en del af de fremlagte t‐shirts. -36- t‐shirten ”no. 101” har særpræg (pkt. 1.6). når summen af de trufne designbeslutninger lykkes, når de virker i praksis, er beslutningerne rigtige. også ved brugen viser t‐shirten sig som noget særligt. den ”går ind ad mange døre”, bruges ved fest og til almindelig dagligdag ‐ og til at sove i. den bæres direkte på kroppen og både med og uden noget andet over. farvespektret argumenterer for, at den er til stede i markedsbilledet. den har en særlig måde at åbne sig over kroppen på, fordi den sidder så godt, som den gør. netop måden, den sidder på kroppen, gør den genkendelig. den er skabt ved tredimensionel formgivning med omhu i designet. den har ”formautoritet”. den ”selvstændige og originale kunstneriske indsats” (pkt. 1.8) består i det, udefra set, trufne valg, der fremtræder som en sum af jørgen nørgaards egen erfaring, evnen til at læse sin samtid og den kunstneriske nerve. han skabte det rigtige produkt på det rigtige tidspunkt. det er nok er en fejl, når det (pkt.2.4) fremgår, at de to t‐shirt‐modeller har samme ærmeretning. en almindelig forbruger ville dog næppe opfatte nogen forskel i ærmeretningen. ”heart beat” har en anden ærmekonstruktion end ”no. 101”. ærmegabene på de to modeller er ikke ens. hvis man forestillede sig, at man skar en model ”no. 101” op og kopierede modellen på dette grundlag, ville man ikke nå til ”heart beat”‐modellen. de to modeller er formgivet på to grundlæggende forskellige måder ‐ drapering og fladbordstilskæring. ved indvendig undersøgelse af modellerne ses de forskellige produktionsløsninger. skønsmanden valgte for sammenligning af modellerne at lægge den ene model ind i den anden. det er ikke en fremgangsmåde, hun selv har opfundet, og den er velegnet, når man, som hun selv, tænker rumligt. hun er trænet i at arbejde tredimensionalt. ærmet på t‐shirten ”no. 101” går længere ned end på ”heart beat”‐modellen, når pro‐ dukterne sammenlignes ved, at de lægges på en flade ved siden af hinanden. -37- som en mere subtil detalje kan nævnes, at ”heart beat”‐modellen lægger sig tættere til halsen end ”no. 101”, der ved at være lidt mere åben fremstår mere feminin. de to modeller forfølger samme mål. ”heart beat” søger at signalere den samme udstråling som ”no. 101”, og ”heart beat”‐modellen kan ikke tænkes at være produceret uden kendskab til ”no. 101”. rouleau er i dag en almindeligt anvendt afslutning ved hals, men ikke så almindelig ved ærmer (pkt. b). hun er uddannet beklædningsdesigner fra 1988 med speciale i design‐ og formudvikling og har ikke nogen særlig teknisk baggrund. hun arbejder nu mest med grafisk design. at det ved en nærmere undersøgelse viste sig, at ”no.101”’s stof ikke, som hun oprindeligt havde anført, var merceriseret, og at ”heart beat”‐modellens stof ikke var appreteret, ændrer ikke på konklusionerne i rapporterne. direktør hos nørgaard, jørgen nørgaard, har forklaret, at han efter udstået læretid rejste til udlandet. han ønskede at beskæftige sig med metervarer og søgte ansættelse i et metervare‐en gros‐firma i london. han fik arbejde på en kjolefabrik, og i manchester lærte han at væve skjorter. han kom siden på købmandsskole i bremen og fik ansættelse på en metervarefabrik i samme by. han blev senere ansat på en frakkefabrik i berlin. da han kom tilbage til københavn i 1958, overtog han sin mors forretning på strøget. han ønskede at starte egen produktion af tøj og at gøre forretningen moderne. inspireret af en ikast‐fabrikants maskiner og arkiver over, hvad der var produceret gennem 100 år, fandt han på den kropsnære, ribstrikkede t‐shirt. den var inspireret af den amerikanske, maskuline ungdomskultur med centrale navne som marlon brando og james dean. han ville have den sensuelle udtryksform over på kvindesiden. nørgaard driver i dag butikken ”nørgaard paa strøget”, der sælger tøj til piger og kvinder, og børnetøjsbutikken ”englebørn”. t‐shirten ”no. 101” sælges endvidere -38- gennem 51 en gros kunder. engroskunderne er ikke‐eksklusive, små modetøjsbutikker på mellem 50 og 150 kvadratmeter. t‐shirtens kunder er kvinder i stort set alle aldre. efterkrigstidens store ungdomsårgange lignede ikke deres forældre. de fremstod nærmest som en trussel mod det bestående. der lå et spirende oprør i tiden, hvilket man også kunne aflæse på rock‐and‐roll‐musikken. musikken blev spillet højt ‐ de unge mennesker var langhårede og frække, og dem så han det som sin opgave at lave tøj til. han indså, at det var nødvendigt med betydelig kortere leveringstider end de 6 måneder, som var minmum på det tidspunkt. dette kunne opnås ved at producere selv. de eksisterende, amerikanske t‐shirts var ikke af rib og kunne ikke give sig. med inspiration fra ikast fandt han frem til en t‐shirt i rib til piger til at bæres inderst på kroppen ‐ og alligevel yderst. t‐shirten var fra start kortærmet, men fandt i 1972 sit endelige, langærmede udtryk som en mellemting mellem datidens garderobe: uldtrøjer og strygefri skjorter. det er kombinationen af rundstrikning, rouleau på ærmer og hals, trikotagestof, rib m.v., der var det nyskabende. det er vidnet, der har fundet på at anvende rouleauer i trikotage. da han skabte t‐shirten i 1967, var det ikke en modevare og alligevel mode. i t‐ shirtens forsimpling ligger også dens udtryk. dens funktion kombineret med dens sensualitet gør den til et forførende tøjstykke. det forførende ligger i måden, kroppen vises. den er uhyre nem at kopiere, og det er i dag, hvor man kan få sin kopi produceret udenfor danmark, meget nemmere end i gamle dage. ikke én af de t‐shirts, som rebecca mode har fremlagt, havde eksisteret uden ”no. 101”. i 1967 fandtes der ikke lignende modeller i skandinavien, i paris eller andre steder, og det gør der vist stadig ikke. ”no. 101” sælges da også kun i danmark. -39- det nyskabende ved ”no. 101” var: undertøjet blev til t‐shirt, den maskuline t‐shirt, som den var kendt fra usa, blev til kvindebeklædning, t‐shirten blev langærmet, nåleudtagningen og rouleauerne. allerede fra t‐shirtens fremkomst solgte den godt. den blev omtalt i aviser og ugeblade. nørgaard producerer masser af andet tøj; der er flere hundrede egenproduktioner, men selv i dag er t‐shirten nørgaards identitet. nørgaards salg er 50 % egenproduktion og 50 % andres. denne fordeling er nørgaards ”grundlov”. et andet princip er, at t‐shirten aldrig annonceres. det var fra starten planen at lave t‐shirten i mange farver og stribekombinationer. det giver mulighed for hurtigt at tilpasse t‐shirten ændrede trends. selvom en del kvinder ‐ de mindste og de største ‐ ikke er tilfredse hermed, produceres t‐shirten som one size ud fra devisen ”less is more”. det er enestående, at det har kunnet lade sig gøre at holde dette koncept. t‐shirtens længde varierer med op til 6 cm. gennem årene er der solgt 2,5 ‐ 3 mio. t‐shirts ”no. 101”. der blev solgt ca. 216.000 stk. i 2005, ca. 218.000 stk. i 2006 og ca. 200.000 stk. i 2007. salgstallene har igennem årene bevæget sig op og ned, og i disse år er der tale om en bølge. han kan ikke forestille sig, at t‐shirten ikke kendes af alle professionelle. i 2007 modtog han designrådets årspris. det var opsigtsvækkende og opløftende for hele branchen, at den blev tildelt en tekstilperson. i 2001 blev han opmærksom på ”heart beat”‐modellen, som ikke kan tænkes at være udviklet uden nøje kendskab til ”no. 101”. han forsøgte at ordne problemet over telefonen, hvilket han havde haft held med i andre situationer. det lykkedes imidlertid ikke, idet rebecca mode valgte ikke at besvare hans henvendelser. dette ærgrede ham, og selvom retssager byder ham imod, søgte han for første gang juridisk assistance. -40- undervejs døde advokaten imidlertid, hvilket var med til at forsinke fogedforbudssagen. forevist t‐shirten af mærket ”m‐design” forklarede han, at han givetvis har haft kontakt til udbyderen, og det var hans indtryk, at man ophørte med salget. forevist t‐shirten af mærket ”saint tropez” forklarede han, at han er overbevist om, at produktionen er stoppet, når niels martinsen siger det. han har tidligere handlet med niels martinsen. det er et bevidst valg, at mærket ”nørgaard paa strøget” ikke er synbart på t‐shirten, som præsenterer sig selv, men det kan godt være, at mærket betyder noget for salget. dækningsbidraget på t‐shirten er ca. 50 %. nørgaard giver ikke licens. han formoder, at det påvirker nørgaards omsætning, når der er kopister på markedet. direktør hos rebecca mode, flemming olesen, har forklaret, at rebecca mode driver detailhandel med tøj til damer og piger og på det seneste også til mænd. han har været i branchen, siden han var teenager, og stod i lære i c. p. lauritzen , der solgte de fineste mærker samt trikotageundertøj af alle slags ‐ med og uden ærmer. i perioden 1979‐1981 forhandlede han selv ”m‐design”‐t‐shirten, som senere har været ”on and off” på markedet. han ser af og til t‐shirts af samme type som ”no. 101” på messer. det er hovedsagelig kvinder fra 25 – 60/70 år, der køber rebecca modes t‐shirts, som ikke er specielt trendy. rebecca mode har ikke megen egenproduktion, men dog enkelte basisvarer. ”heart beat”‐modellen blev skabt i efteråret 2000 eller foråret 2001. de handlede med bo hagbarth, til hvem de sagde, at de trængte til noget nyt og havde set, at en del -41- konkurrenter solgte drop needle t‐shirts bl.a. h&m, vero moda, magasin (mario cotelli), janus, og også coop danmark. t‐shirten fra saint tropez kom først til senere. bo hagbarth præsenterede nogle metervarer, og da anne‐lise syntes, at det (bilag

y)var en pæn kvalitet, valgte de den. de ”lavede herefter i fællesskab lidt udvikling”, og bo hagbarth tog materialet med til tyrkiet, hvorefter modellen blev rettet til. den blev produceret i fire størrelser. der blev solgt flest i størrelserne large og x‐large. da ”heart beat”‐modellen blev sat i produktion, kendte han til nørgaards t‐shirt ”no. 101”, men ikke i detaljer, og han var ikke i besiddelse af et eksemplar. de kigger ikke efter, hvad andre laver, fordi man så har en tendens til at lave det samme. rouleau‐ lukningen blev valgt, fordi den holder bedre. anne‐lise går op i den slags detaljer. ”heart beat”‐modellen blev solgt i 10 farver, måske flere, herunder basisfarverne sort, hvid og offwhite. farveskemaet havde de ikke fra nørgaard. de brugte pantone‐farve‐ kortet. i efteråret 2002 og foråret 2003 blev ”heart beat” solgt i armygrøn, der på dette tidspunkt var en generel farve ‐ også til bukser. i 2001 havde de butikker i lyngby, rødovre, frederiksberg centret, ballerup og city 2. de hørte ikke om forvekslinger mellem ”heart beat” og ”no. 101”. han blev flere gange kontaktet af andre, der gerne ville sælge ”heart beat”‐modellen i deres butikker, hvilket blev afslået. rebecca mode har ikke tidligere været involveret i kopisager. jørgen nørgaard kontak‐ tede ham ikke telefonisk før fogedsagens start. da rebecca mode modtog brevene fra nørgaard, rådførte han sig med bo hagbarth og spurgte, om der kunne være noget i det, hvilket bo svarede nej til. da de modtog rykkerbrevet fra nørgaard, købte han en nørgaard‐t‐shirt for at sammenligne, men kunne ikke se ligheden. ”heart beat” har en anden halsudskæring, er syet sammen i siderne, er ikke transparent og er meget tungere. -42- fogedsagen blev foretaget uden forudgående varsel på rebecca modes lager. han blev kontaktet telefonisk i sit sommerhus og bad om at kunne komme ind for at forsvare sig, hvilket der ifølge fogeden ikke kunne være tale om. rebecca modes tilstedeværende lagerdame var dybt rystet. efter forbuddet samlede han alle t‐shirts sammen på 4 dage og afleverede dem til nørgaards advokat. derved nåede man op på i alt 3.147 stk. inkl. de beslaglagte under forbudsforretningen. efter østre landsrets kendelse om ophævelse af forbuddet fik de de beslaglagte t‐shirts retur, og de blev solgt til 40 kr. pr. stk. på torvedage på frederiksberg. det er ham, der har leveret oplysningerne til den fremlagte tabsopgørelse. i rebecca modes salgsrapport (bilag
bu)står ”hb 5499” for ””heart beat” langærmet, uspecificeret farve”. indkøbsprisen var 32 kr. børne t‐shirts blev alene solgt en gros. salget hos milibi var stigende. han mener, at der blev leveret yderligere to gange til milibi, efter at fogedforbuddet blev ophævet. der er i dag mange drop needle‐t‐shirts på markedet. hver gang, han er i byen, ser han 3 ‐ 4 nye drop needle‐t‐shirts. der er de samme, der fører dem ‐ lysgaard, magasin, saint tropez, dansk supermarked osv. det er helt almindeligt i branchen, at man inspirerer hinanden. rebecca modes ting er basisting, som ikke skifter hver sæson. ”heart beat”‐modellen har ikke været annonceret. anne‐lise olesen har forklaret, at hun er rebecca modes indkøber. hun designer ”lidt i det små”, men har ikke uddannelse som designer. rebecca mode startede i 1976. rebecca mode har tidligere bl.a. solgt t‐shirten af mærket ”m‐design”, som hun oplevede som en almindelig basisvare. ”heart beat”‐modellen blev udarbejdet i samarbejde med bo hagbarth, som kom med nogle klip. vidnet valgte den pågældende rib, som hun syntes var pæn, og som hun havde set andre steder, bl.a. hos vero moda, hvis sortiment hun kendte. hun valgte rouleau‐lukning for at sikre imod, -43- at den skulle blive slap i brug. bo hagbarth bragte ved brug af måleskema nogle rouleau‐størrelser på bane. det er den normale arbejdsgang, at bo hagbarth på baggrund af drøftelserne med vidnet får udarbejdet nogle prøver, som så sendes op til hende, og det er sædvanligt, at der så kan blive tale om nogle korrektioner. farverne til ”heart beat” valgte hun efterfølgende fra pantone‐farvekortet. kriteriet for farvevalget var markedets aktuelle farver. hun har kendt nørgaards t‐shirt ”no. 101”, siden hun var ung. hun havde ikke forestillet sig en sag som denne, idet de to t‐shirt‐modeller er så forskellige. hun havde ikke set den olivengrønne ”no. 101”‐model, da hun valgte farver til ”heart beat”, som altid føres i 10 farver, hvoraf sort, hvid, råhvid og melangegrå er standardfarver. da hun valgte ribstrik, var hun sig ikke bevidst, at det var rib 9:1, som blev valgt. ribben blev valgt, fordi den var pæn, og det var først bagefter, at de fik at vide, at ”no. 101” også havde rib 9:1. rebecca mode har ikke på noget tidspunkt søgt at efterligne en konkurrents produkter. rebecca har også fået strik og andre varer, f.eks. dunjakker, fra kina. rebecca modes typiske kunde er en kvinde i alderen 30‐60 år, der efterspørger en basisvare uden at ville give meget for den. vidnet har mange veninder, hvis teenagedøtre bare vil have nørgaards t‐shirt, og til dem kommer vidnet så ikke med sin egen. jan mackenhauer har forklaret, at han er uddannet på skolen for brugskunst (danmarks designskole) med afgangseksamen 1976. han driver butikken ”zone 1” på nikolai plads, der mest sælger hans eget design, overvejende i små serier. han har eget skrædderi. han har gennem årene modtaget mange priser og anerkendelser bl.a. kunsthåndværkerrådets årspris, der specielt blev givet for hans regnfrakke, georg jensen‐prisen og statens kunstfonds 3‐årige legat. han henter sin inspiration fra alt mellem himmel og jord og er også bevidst om modens udvikling. -44- ”kreativitet” kan betegnes som en form for kunstnerisk udtryk ‐ et talent, som kan dyrkes, raffineres og bruges. i en kreativ proces indgår også allerede kendte teknikker. i en kreativ proces, baseret på en indsigt i tidens strømninger, tilføres noget nyt til noget bestående. t‐shirten ”no. 101” er en civiliseret t‐shirt, en klassiker. han kender dens historie fra sin tidligste ungdom, og den har været i hans univers gennem alle årene. designet er minimalistisk, enkelt og samtidig originalt. t‐shirten er smukt formet og sidder godt. den er resultatet af en individuel, kreativ proces. den tilføjer noget nyt til noget allerede eksisterende. ved fremkomsten i 1960’erne indgik den med sin kombination af designelementer som en del af en kulturforandring. den manifesterede t‐shirtens forandring fra undertøjsprodukt til modetøj. enhver branchekyndig person i danmark har kendskab til t‐shirten ”no. 101”. han er også selv udsat for kopiering af sine produkter. han henvender sig i disse tilfælde direkte til de pågældende, der omgående viser forståelse. han får ofte at vide, at der er tale om uvidenhed. både ”drop needle”‐teknik og rouleauer er ældre end t‐shirten ”no. 101”. ribstrik er almindelig kendt. også den velbekendte ”polo‐shirt”, som vist har sin oprindelse fra polosporten, må be‐ tegnes som en klassiker, hvilket ligeledes gælder ”sømandstrøjen”. ”heart beat”‐modellen er mindre elastisk end ”no. 101”, kedeligere i pasformen og død i overfladen. modellerne fremtoner forskelligt for vidnets skarpe blik, men ligner i øvrigt præcist hinanden. nørgaard er som brand meget kendt i danmark vidnet kender jørgen nørgaard personligt og i forretningssammenhæng, men de omgås ikke privat. -45- bodil busk laursen har forklaret, at hun siden 1995 har været direktør på kunstindu‐ strimuseet. hun er uddannet i historie og kunsthistorie og har været tilknyttet flere museer, herunder frederiksborgmuseet, nationalmuseet og ribe kunstmuseum. hun er medlem af designrådets femmands forretningsudvalg og har sæde i kulturværdiudvalget og en række udvalg og fonde inden for design og kunstindustri. kunstindustrimuseet begyndte først klart at satse på mode fra midten af 1980´erne ‐ i takt med dansk modedesigns interessante udvikling. ordet ”kunstindustri” er i dag erstattet af ”design”. designrådets forretningsudvalg udarbejder indstilling til designrådet om tildeling af årspriserne. i 2007 fandt forretningsudvalget, at det på grund af dansk modes høje profilering var på tide, at prisen tilfaldt en repræsentant fra modebranchen. valget faldt på jørgen nørgaard, fordi han har tilført dansk modeplatform et kulturelt tilsnit og har medvirket til, at dansk mode tænkes ind i en kulturel sammenhæng. hun ses ikke privat, men i professionelle sammenhænge med jørgen nørgaard. på an‐ modning fra forlaget gyldendal er hun redaktør på en ny bog om jørgen nørgaard. t‐shirten ”no. 101” har fået prædikat som ikon. den er blevet et sindbillede på jørgen nørgaards arbejde og virksomhed siden 1968. t‐shirten bærer prædikatet med rette. det dækker ikke bare t‐shirtens design, men også det værdisæt, der ligger bag. designrådet besluttede at udarbejde sin egen kanon ‐ det 20. århundredes design ‐ som et modstykke til kulturministeriets, som ikke havde vakt den store begejstring. forretningsudvalget skrev ud til rådets medlemmer for at indsamle forslag til de 12 genstande, som skulle med. nørgaards t‐shirt ”no. 101” blev foreslået af flere af medlemmerne, men kom ikke med, da stemmerne blev optalt. -46- ”sømandstrøjen” findes ikke i museets samling, men den er under overvejelse, idet dens historie er interessant. hun har ikke noget nærmere kendskab til ”polo‐shirten”’s tilkomst. hun følger området for mode og design og var medstifter af danish fashion institute, som med held har arbejdet for at få moden indenfor i kulturministeriet. hun er ikke uddannet inden for området, men museet har ekspertise. at t‐shirten ”no. 101” findes i kunstindustrimuseets samling, skyldes, at den er et or‐ dentligt produkt funktionelt og materialemæssigt, og at den har ikonstatus. tingene blev med ”no. 101” vendt på hovedet ‐ en herreundertrøje blev udviklet og ændret til et kvindebeklædningsstykke. den blev et oprørssymbol og indgik næsten som et kampmiddel i kvindernes frigørelse. museet har en meget stor samling af tekstiler. dansk mode fra det 20. århundrede repræsenterer ca. 500 stykker i samlingen. lars dybdahl har forklaret, at han er lektor ved institut for kunst og kulturvidenskab ved københavns universitet, hvor han særligt varetager fagene designhistorie og designteori. han er magister i kunsthistorie. i årene 1984 ‐ 1998 var han tilknyttet kunstindustrimuseet, først som forskningsbibliotekar, senere som museumsinspektør. han har forskellige tillidshverv, bl.a. ved center for designforskning og kulturarvens forskerskole, og han er medlem af kunstindustrimuseets repræsentantskab. han har ingen praktisk baggrund inden for tekstildesign, men har arbejdet med grafisk design. han var redaktør på publikationen ”de industrielle ikoner: design danmark”, der havde sin basis i udstillingen af samme navn på kunstindustrimuseet i 2004. han var som udstillingens kurator eneansvarlig for udvælgelsen af de genstande, der kom med i publikationen. udvælgelsen fandt sted inden for fire hovedgrupper: produktdesign, møbeldesign, grafisk produktion og tekstildesign. i ”ikon”, der betyder billede på græsk, ligger bl.a., at der er en motiveret sammenhæng mellem udtrykket og -47- indholdet. ikon markerer noget betydningsfuldt og eftertragtet og har elementer af kultværdi i sig. et af udstillingens 12‐13 temaer var ”design inden for byens rum”, hvor t‐shirten ”no. 101” var placeret. blandt kriterierne for udvælgelsen af produkterne var, at de var innovative med designmæssig prægnans, at de havde markedsmæssig gennemslagskraft, var en kommerciel succes, og at de havde betydning for forbrugernes generelle identitet. artiklen i publikationen om t‐shirten ”no. 101”, der er skrevet af nikolina olsen‐rule, er redigeret af vidnet. ud af de i alt ca. 700 genstande på udstillingen blev der ‐ i små case stories ‐ kun sat fokus på ganske få. nørgaards t‐shirt var den eneste modeartikel, som var med. valget af t‐shirten skyldtes dens designmæssige prægnans, dens kulturelle betydning, at den var innovativ og en nøgle til at forstå historiske, kulturelle sammenhænge. t‐shirten har ikon‐status og stor folkelig appeal. alle kender den ‐ uden nødvendigvis at vide, hvem der har skabt den. den oprindelige ”street style”‐t‐shirt med sine maskuline symbolværdier er ved jørgen nørgaards greb og materialevalg gjort til en krydsning af maskulinitet og højaktuelt feminint dress. heri genfindes det kreative element: at gribe elementer fra begge sider og vælge materialer, der udtrykker målet. innovationen ligger i resultatet af de kreative processer og valg. og det, som er skabt som nyskabelse, bliver ved med at være det. t‐shirten no. 101´s særegne status ligger i kombinationen af inspirationen fra en under‐ trøje, som bliver til noget andet end en undertrøje, og en inspiration fra en ribstrikket sweater ‐ plus en materialemæssig kvalitet, som ligger et sted midt i mellem. t‐shirtens udtryk bliver derved tvetydigt. den spiller på flere forskellige betydninger og er hverken en undertrøje eller en trøje. -48- nørgaards t‐shirt rangerer på niveau med ”stelton‐kanden”, ”margrethe‐skålen” og ”wegnerstolen”. polo‐shirten er så ordinær, at den nødvendigvis må have et mærke påsyet. sømandstrøjen har udviklet sig fra en gammel tradition og fik masseudbredelse i 1960’erne. i lange historiske løb kan ting miste deres ikon‐status. det kan styrke en genstands ikon‐status, at den kopieres meget. rouleau‐kanter kendes tilbage til 1700‐tallet. det kreative aspekt ved t‐shirten skal findes i den vellykkede måde at nå frem til enkelheden i udtrykket. thomas schødt rasmussen har forklaret, at han har en ph.d‐grad og er cand. phil. i litteraturhistorie. han blev i 2002 ansat til at opbygge en forskningsafdeling på danmarks designskole. han er redaktør af værket ”dansk mode historie design identitet”, og han er medinitiativtager til dannelsen af danish fashion institute og har siddet i bestyrelsen for cumulus. moden er blevet uendeligt meget stærkere, end den var tilbage i 1950’erne. den udviklede sig i ideologisk retning og blev en del af værdikampen. i de seneste år er der kommet stigende politisk fokus på mode. der er opstået en erkendelse af, at moden ikke kun er et flygtigt fænomen, men også repræsenterer en økonomisk og kulturel værdi. t‐shirten ”no. 101” er kerneeksemplet på det, man kan kalde opnormering af moden. jørgen nørgaard opnåede ved at skabe et tidløst design og holde fat i det at skabe kultur. på tidspunktet, hvor brian mikkelsen som kulturminister fremkom med sin kultur‐ka‐ non, sad vidnet i designrådet, hvor man blev enige om at give et svar på den officielle kanon. flere, heriblandt vidnet selv, bragte t‐shirten ”no. 101” på bane som et oplagt emne til en dansk design‐kanon. den er et originalt, tidløst produkt med en ideologisk side, og ”den har altid været der”. vidnet har ikke mødt en eneste kvinde, der ikke kender t‐shirten. -49- vidnet sad i designrådets bestyrelse, da designrådets årspris 2007 blev tildelt. prismodtager var jørgen nørgaard personligt, men i centrum står hans t‐shirt som den genstand, som han i sit kreative virke er forbundet med. nogle produkter har opnået en særlig aura, f.eks. ”levis 501”. det ”kræver ganske vist et øje” at genkende ”levis 501”, men når man køber en sådan vare, får man mere end blot et par bukser. nørgaards t‐shirt ”no. 101” er i samme kategori. forevist nørgaards t‐shirt ”no. 101” (bilag 3) og rebecca modes t‐shirt “heart beat” (bilag 8), begge på giner, forklarede vidnet, at han ikke kan se forskel på de to modeller. mette freyberg har forklaret, at hun er direktør for to tøjbutikker i henholdsvis frede‐ riksberg centret og lyngby storcenter. hun er uddannet i tøjbutik 1978‐1980. hun deltager i modemesser et par gange om året. hun mener, at hun har et godt kendskab til modebranchen. i vidnets læretid blev t‐shirten ”m‐design” solgt i butikken, der lå i roskilde. hun har aldrig været ansat under flemming olesen. vidnet kender nørgaards t‐shirt. hun støder på messer og hos leverandører hele tiden på ribstrikkede t‐shirts og har selv solgt nogle, bl.a. fra firmaet ”soya”. de popper op en gang i mellem, men hun har ikke nogen klar tidshorisont herpå. inden for de sidste 8 år har der været mange på markedet. farven olivengrøn kommer og går. enten sælger den meget eller også slet ikke. nørgaard t‐shirten er lidt finere i strikken og kvaliteten end de øvrige t‐shirts, og det er vel deri, forskellen består. vidnets datter på 16 år nægter at gå med andet end nørgaards t‐shirt, og sådan er det også med hendes veninder. vidnet mener, at det -50- skyldes mærket ‐ de unge er mærkefikserede ‐ samt den omstændighed, at t‐shirten sidder så tæt. det kan de unge godt lide. det er en unik t‐shirt ‐ og en mærkevare. bo hagbarth har forklaret, at han har været i tøjbranchen siden 1983 og tidligere ansat som indkøbschef og butikschef i forskellige forretninger. han har i dag to firmaer, hvoraf ”eurotex” er det ene, som han startede i 1992. eurotex formidler produktion af tøj til danske, norske og svenske virksomheder. tøjet produceres af en virksomhed i tyrkiet. der er navnlig tale om t‐shirts og sweatshirts, men også bukser. vidnet fremviser kollektioner, som eurotex selv står for, og stofprøver til de skandinaviske kunder. i samråd med kunderne defineres deres behov. kunderne har ofte deres eget oplæg. det var vidnet, der leverede modellen ”heart beat”. anne‐lise olesen havde nogle idéer om en drop needle‐t‐shirt, som skulle være ”basic”. vidnet havde 40‐50 klip med. ”eurotex” lavede halsudskæringen. rouleau‐lukninger er ganske almindelige. der er ikke så mange muligheder. han drøftede ikke nørgaard‐t‐shirten med anne‐ lise olesen. vidnet kender nørgaards t‐shirt, men ligger ikke inde med en model af den. med sit indgående kendskab til markedet kan han ”beskrive den med lukkede øjne”. efter kontakten med anne‐lise olesen lavede vidnet et måleskema, og t‐shirten i de forskellige størrelser blev sendt op til rebecca mode til godkendelse. der kan i denne fase komme nogle småkorrektioner. vidnet får sin inspiration fra tv, messer mv. drop needle 9:1 er en sædvanlig metervare, som der produceres meget i. vidnet ser mange forskellige drop needle‐ modeller, fra 1:1, 2:1 etc. one size inden for t‐shirts er nok noget usædvanligt, men vidnet har set det. vidnet har mange forskellige typer t‐shirts i sit sortiment, formentlig 1000 forskellige. -51- de to t‐shirts (bilag 3 og bilag 8) ligner hinanden. vidnet vil karakterisere nørgaard som et stærkt brand. statsaut. revisor, søren nielsen, har vedstået sin revisorerklæring (bilag
bs)og forklaret, at det dækningsbidrag, der danner grundlag for tabsopgørelsen (pkt. 1), er det sædvanlige. indkøbsprisen på 3,24 euro er stikprøvevist kontrolleret. det samlede antal t‐shirts, 17.794 stk., er summen af t‐shirts fra rebecca mode og t‐shirts fra et andet selskab, vm høje taastrup aps, som vidnet også fik salgsstatistikker fra, visende 3.113 stk. solgte t‐shirts. dette tal har han kontrolleret. vedr. tab på returneret varelager (pkt. 2) har han foretaget stikprøvevis kontrol af salgspriser. genbestillingsperioden (pkt. 3) er oplyst af flemming olesen. 30 kr. var den normale engrossalgspris for børne‐t‐shirts (pkt. 4). vidnets revisorerklæring i denne sag repræsenterer den laveste (af tre) grad af sikkerhed for oplysningernes rigtighed. tabsopgørelsen er baseret på en beregnet 12 måneders periode. vidnet har foretaget stikprøvevis gennemgang af en række købs‐ og salgsfakturaer. parternes synspunkter nørgaard har anført, at t‐shirten no. 101 har værkshøjde, idet den er frembragt som et resultat af en selvstændig og original kunstnerisk indsats. t‐shirten nyder derfor ophavsretlig beskyttelse, jf. ophavsretslovens § 1, stk. 1. ingen danske domme har anset beklædningsgenstande for ophavsretligt beskyttet, men der har, jf. dommene i ufr 1979.844 s og ufr 2001.2387 s, været tilfælde, der har været tæt på. i sverige, hvor de juridiske kriterier er de samme som i danmark, har man taget skridtet (fx hovrätten för vestra sveriges dom af 1. november 1996 om en jakke og högsta domstolens dom af 28. marts 1995 om en tunika). alene på grundlag af syns‐ og skønserklæringerne, hvori der peges på, at t‐shirten ”no. 101” på lanceringstidspunktet var designmæssigt ny (pkt. 1.2), og at den er et -52- resultat af en selvstændig og original kunstnerisk indsats (pkt. 1.8), har retten grundlag for at anse t‐shirten for ophavsretligt beskyttet. dette støttes yderligere entydigt af forklaringerne fra de på dette felt højt kvalificerede vidner, forskningsleder thomas schødt rasmussen, lektor lars dybdahl, modedesigner jan mackenhauer og museumsdirektør bodil busk laursen. t‐shirten ”no. 101” har rigtig nok et enkelt udtryk, og den er sammensat af enkle, i forvejen kendte designelementer. dette modsiger imidlertid ikke ophavsretlig beskyttelse. der henvises illustrerende til ufr 1961.1027 h (spisebestik), ufr 1985.1087 s (mobiler), ufr 1998.941 s (opvaskebørsteholder) og ufr 1999.158 s (eva trio‐ grydeserie). noget af det, der står allerstærkest, er også det mest enkle. dette gælder inden for alle kunstarter, også musikken, f.eks. ”c jam blues” af duke ellington og ”one note samba”, eller i billedkunsten det enkle maleri med enkle farver. noget tilsvarende må også gælde for tøj. nørgaards t‐shirt er ikke bare en t‐shirt, ikke bare bomulds‐ribstrik, ikke bare rouleau osv., men det er den t‐shirt ‐ som modedesigner jan mackenhauer omtalte som minimalistisk design, dvs. hvor intet overflødigt er medtaget. t‐shirten ”no. 101” er et resultat af en udviklingsproces, der bærer jørgen nørgaards personlige præg. bag designet ligger jørgen nørgaards personlige fortolkning, hans overvejelser og udviklingstanker, inspireret fra udlandet og ungdomsbevægelsen. det var med jørgen nørgaards forhistorie fra london og bremen, hans samarbejde med fabrikken i ikast osv. ikke tilfældigt, at han blev ophavsmand til t‐shirten ”no. 101” med den, som det fremhæves i skønserklæringen, særlige fremtoningsmæssige egenart. t‐shirten var på udviklingstidspunktet original, idet den adskilte sig markant fra det, der i øvrigt fandtes. den har været på markedet gennem fire årtier og er i dag stort set den samme t‐shirt som på fremkomsttidspunktet i 1967 og helt den samme som i 1972, hvor den havde undergået nogle mindre justeringer i forhold til 1967. den er således alt andet end en døgnflue og har overlevet modens skiften. der henvises til skønserklæringernes (pkt. 1.3 og 1.4). -53- udover at være særdeles velkendt og indarbejdet nyder t‐shirten anerkendelse som designikon. den er udstillet på kunstindustrimuseet og nationalmuseet, er omtalt i værker om dansk design og har, som det er dokumenteret, herunder i skønserklæringen pkt. 1.7, gennem årene været genstand for massiv medieomtale i modeblade og dagspressen. anerkendelsen af jørgen nørgaards designindsats kom markant til udtryk ved tildelingen af designrådets årspris i 2007. det var første gang, prisen gik til en person inden for modeverdenen. t‐shirtens betydning blev specielt fremhævet i forbindelse med tildelingen. i medfør af ophavsretslovens § 2, stk. 1, har nørgaard eneret til at råde over t‐shirten ”no. 101”. rebecca modes ”heart beat” model krænker nørgaards ophavsret, idet den er en særdeles nærgående, grænsende til en slavisk efterligning af nørgaards t‐shirt. der er mindre detailforskelle, som er uden betydning for helhedsindtrykket, der er påfaldende identisk. dette støttes meget klart af skønserklæringen (pkt. 2.8 og 2.9), der bygger på skønsmandens minutiøse gennemgang af de to t‐shirt‐modeller. der henvises til ufr 1998.941 sh (opvaskebørsteholder) og ufr 2004.2464 sh (vola‐ armaturer). når t‐shirt ”no. 101”’s indarbejdelse og velkendthed samt den betydelige lighed mellem de to t‐shirt‐modeller tages i betragtning, strider det mod al sandsynlighed, at ”heart beat”‐modellen er udviklet uden kendskab til model ”no. 101”. det fremgik da også klart af flemming olesen og anne‐lise olesens forklaringer, at de havde et godt kendskab til t‐shirt ”no. 101”. også skønsmanden har den opfattelse, at der er tale om en efterligning (pkt. 2.8 og 2.9). det er derfor ubetænkeligt at lægge til grund, at ”heart beat”‐modellen er udviklet med et nøje kendskab til t‐shirt ”no. 101”. der er ikke noget ved ”heart beat”‐modellen, der adskiller sig på en sådan måde, at den kan anses for udviklet på grundlag af en selvstændig kunstnerisk indsats. der foreligger ingen selvstændigt skabende elementer og ingen dokumentation for nogen -54- udviklingsindsats. det kan således, jf. skønserklæringens pkt. 2.8, fastslås, at ”heart beat”‐modellen er tilvejebragt som en efterligning af nørgaards t‐shirt. det gøres endvidere gældende, at t‐shirten ”no. 101” i kraft af sit kommercielle særpræg, sin velkendthed og stærkt indarbejdede markedsposition nyder beskyttelse mod slaviske og meget nærgående efterligninger i henhold til markedsføringslovens § 1. t‐shirten er et særligt dansk produkt, som har været uafbrudt markedsført gennem 40 år; forløbet er illustreret i scrapbogen (bilag 19). observer‐undersøgelserne giver et illustrativt indtryk af, hvor velkendt t‐shirten er. velkendtheden er bekræftet af syns‐ og skønsmanden og underbygget ved thomas schødt rasmussen, lars dybdahl og jan mackenhauers forklaringer. bo hagbarth kaldte t‐shirten no. 101 for et stærkt brand. at nørgaards logo er syet i nakken på t‐shirten er helt uden betydning for sagen. det er t‐shirten, sagen drejer sig om. ”heart beat”‐modellen udgør en særdeles nærgående, grænsende til slavisk efterligning af t‐shirten ”no. 101”, jf. skønserklæringens pkt. 2.8 og 2.9. da de to t‐ shirts blev forevist i retten, båret af to levende modeller, var det da heller ikke til at se forskel. såvel anne‐lise olesen som bo hagbarth, som samarbejdede om ”heart beat”‐ modellen, kendte nørgaards t‐shirt særdeles godt. rebecca mode har i juridisk forstand været i ond tro. det er uden for enhver sandsynlighed, at ”heart beat”‐ modellen kan være lavet uden nøje kendskab til nørgaards t‐shirt, hvilket også er syns‐ og skønsmandens opfattelse. ”heart beat”‐modellen efterlader så påfaldende et ensartet helhedsindtryk, at det må lægges til grund, at man har bestræbt sig på på illoyal vis at lægge sig op ad nørgaards t‐shirt. syns‐ og skønsmanden har gennemgået samtlige de detaljer, som rebecca mode har peget på som forskelle mellem de to t‐shirts. det klinger hult at hænge sig i disse detaljer, som er uden betydning for modellernes substituerbarhed. såfremt t‐shirten ”no. 101” ikke var blevet skabt, ville ”heart beat”‐modellen aldrig have set dagens lys. -55- at ”heart beat”‐modellen er sammensyet i siderne i modsætning til t‐shirten ”no. 101”, der er syet i rundstrik, at der er en detailforskel ved halsudskæringerne, at ”heart beat” er tættere strikket end ”no. 101”, at ”heart beat” markedsføres i str. s, m, l og xl, mens ”no. 101” er one size, har ikke nogen nævneværdig betydning for fremtoningen, som er påfaldende identisk. dette accentueres af, at rebecca mode har valgt overlappende farver. i kraft af sit designmæssige særpræg og den mangeårige, uafbrudte markedsføring har t‐shirten ”no. 101” opnået en velkendthed og en helt særlig og beskyttelsesværdig markedsposition. ved den tilstræbte efterligning af t‐shirten har rebecca mode utilbørligt snyltet på t‐shirtens stærke genkendelses‐ og markedsværdi og ved at udbyde ”heart beat”‐modellen som plagiat til den halve pris forsøgt at fortrænge ”no. 101” fra markedet. rebecca modes markedsføring udsatte nørgaards t‐shirts renommé for risiko for devaluering. ”heart beat”‐modellen med ”drop needle” kunne have set ud på et utal af andre måder, end det blev tilfældet, men man valgte en model, der ligner ”no. 101” til forveksling. det bestrides, at t‐shirten no. 101 skulle være degenereret og have mistet sin kommercielle adskillelsesevne som følge af andre producenters kopiering. at andre kopierer ”no. 101”, svækker ikke nørgaards retsstilling i forhold til rebecca mode. det ville savne mening, om rebecca mode frit kunne kopiere, bare fordi andre gør det. kun en enkelt, m‐design” (1978‐80), af de t‐shirts, som rebecca mode har fremlagt, har været på markedet før denne sag. med hensyn til de øvrige t‐shirts har nørgaard rejst indsigelse, og nogle har rettet ind. nogle krænker ikke nørgaards rettigheder. det svækk

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.