højesterets dom

højesterets dom afsagt torsdag den

1. november 2015 sag 132/2014 (
2. afdeling) djøf som mandatar for lars hegaard (advokat jacob goldschmidt) mod finanssektorens arbejdsgiverforening som mandatar for alm. brand bank a/s (advokat merete preisler) i tidligere instans er afsagt dom af sø- og handelsretten den
3. juni
4. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: niels grubbe, vibeke rønne, hanne schmidt, oliver talevski og jan schans christensen. påstande appellanten, djøf som mandatar for lars hegaard, har gentaget sine påstande 1-7, idet dog beløbet i påstand 3 er ændret til 105.000 kr., og beløbet i påstand 6 er ændret til 62.500 kr., ligesom begyndelsestidspunktet for rentekravet i påstand 2 er ændret til den
5. marts
6. indstævnte, finanssektorens arbejdsgiverforening som mandatar for alm. brand bank a/s, har principalt nedlagt påstand om stadfæstelse, subsidiært frifindelse mod henholdsvis aner- kendelse og betaling af et mindre beløb. supplerende sagsfremstilling lars hegaard har for højesteret bl.a. fremlagt et print af underfaner til et regneark, som inde- holder en talmæssig specifikation af og bemærkninger til de hovedposter i bankens regnskab, som efter hans opfattelse er udtryk for fejl i det interne 2009-regnskab for alm. brand bank a/s’ markets-afdeling. - 2 - for højesteret er der endvidere fremlagt bl.a. mailkorrespondance mellem medarbejdere i bankens markets-afdeling og treasury-afdeling. forklaringer til brug for højesteret er der afgivet supplerende forklaring af lars hegaard, peter reedtz og poul-erik winther samt forklaring af torben bak sandberg, ib dybdal hosbond, søren boe mortensen og david jørgensen. lars hegaard har supplerende forklaret bl.a., at der ingen tvivl er om, at markets, treasury og fælleskassen er tre forskellige enheder. hans bonusberegning skal foretages alene på grund- lag af regnskabet for markets. når tallene skal udskilles fra fm4, er det et udtryk for, at der ikke er et kontotilhør til markets. mailen fra ib dybdal hosbond af
7. maj 2009 til svend laursen og david jørgensen er et eksempel på de bemærkninger og oversigter, som ib dybdal hosbond sendte videre. de havde en dialog om, hvorvidt et kontotilhørsforhold skulle ændres. hvis man var i tvivl, var man nede at se på den enkelte handel for at se, hvilken afdeling posteringen vedrørte. æn- dringerne kunne kun ske i back office. de kunne konstatere, at de foreslåede ændringer ikke slog igennem. når kirsten bang-nørgaard i back office ikke prioriterede opgaven, skulle der en bemærkning til fra en chef, i dette tilfælde svend laursen. svend laursen satte deadlines, fordi han ville have ændringerne igennem. det forhold, at svend laursen havde to kasketter, og dermed havde interesse som chef for både treasury og middle office, var ikke noget, der havde betydning i den daglige dialog. david jørgensens svar på mailen af
8. maj 2009 kan tages som udtryk for, at david jørgensen havde forholdt sig til ændringerne. hvis ændrin- gerne ikke blev lavet, ville et udtræk af fm4 blive forkert. den e-mail, som ib dybdal hos- bond sendte den
9. oktober 2009, viser, at det stadig var samme proces, der fulgtes. ib dyb- dal hosbond havde mandat til at foreslå ændringerne, men ikke mandat til at ændre noget. mandatet kom fra svend laursen og chefgruppen. det notat, der er vedhæftet ib dybdal hosbonds e-mail af
10. november 2009, er et omfattende notat med forslag til ændringer vedrørende valutaindtjening i markets, som var nødvendige for at lave et retvisende regnskab. man arbejdede således stadig herpå i november
11. - 3 - ”fredagens korte” var møder i bankregi, ikke i markets, hvor cheferne havde lejlighed til at sætte fokus på nogle bestemte opgaver. referaterne viser, at cheferne havde fokus på, at fm4 ikke var et retvisende regnskab. det var almindeligt kendt – også på chefniveau – at fm4 ikke gav et retvisende billede af tallene og dermed ikke et retvisende internt regnskab for markets. peter reedtz har supplerende forklaret bl.a., at betegnelsen det interne regnskab anvendtes for at klarlægge, at det var det interne og ikke det eksterne regnskab, man anvendte. det interne regnskab blev offentliggjort for de enkelte afdelinger i banken og havde et internt styringsformål. det var for, at ledelsen kunne få et indtryk af, hvordan de enkelte afdelinger performer økonomisk. det var en kompliceret opgave at lave det interne regnskab, fordi alm. brand henton, senere markets, havde mange forskellige forretningsområder og mange for- skellige indtægter og udgifter. en af udfordringerne var, at treasury ikke var en del af mar- kets, men var en overordnet funktion i banken. treasury var ikke et forretningsområde, men så at sige bankens kassebeholdning. når en udgift var identificeret, var der ikke nogen diskussion om, hvor den hørte til. afstem- ningerne skete i et samarbejde mellem middle office og koncernøkonomi. cfo var betegnelsen på et økonomirapporteringssystem, som bankøkonomi brugte til at lave regnskaber. man skulle hen i februar måned, før man kunne præsentere det endelige regnskab for medarbejderne. han fik regnskabet fra koncernøkonomi. ham bekendt forelå der ikke noget regnskab ultimo december. et almindeligt månedsregnskab forelå 20-25 dage inde i den følgende måned. ved et årsregnskab var der altid en række yderligere afstemninger end ved månedsregnskaber. det gjaldt for alle afdelingers interne regnskaber, også markets. afstem- ninger blev foretaget af bankøkonomi, og da markets var en særlig enhed, var der også en afstemning i middle office. middle office stod for de manuelle afstemninger. derefter kom bankøkonomi ind over. han vil mene, at bankøkonomi havde det sidste ord. det regneark, der var vedhæftet e-mailen af
12. januar 2010, ligner ikke noget, han har set før. han var ikke nede i detaljerne, og han har aldrig set mellemregningerne. det arbejde, han be- skrev under sin forklaring i sø- og handelsretten, er det, der er beskrevet i regnearket ”filen 1 a fm4 december 2009”, side
13. det var de korrektioner, der skulle laves, og det var sådanne typer af reguleringer som opregnet, der skete. han kan bekræfte, at forskellige poster kunne - 4 - påvirke regnskabet, og at der skete korrektion heraf. når man med partnerbonus-modellen taler om det interne regnskab, mener man det korrigerede interne regnskab. man skulle lave forskellige reguleringer, før man kunne nå til et resultat. resultatet var noget, som middle office og bankøkonomi afstemte internt før fremlæggelsen. de tal, der dannede grundlag for hans orientering til medarbejderne, var de manuelt bearbej- dede tal. han kunne følge tallene måned for måned. december måned 2009 så efter hans op- fattelse ud til at være atypisk i forhold til de foregående måneder i året. han tog udgangspunkt i de tal, der stod i skemaet, dvs. de 5,3 mio. kr. han kan dog ikke udtale sig præcist herom, da han ikke havde set tallene. han kan ikke redegøre for forskellene mellem de 5,3 mio. kr. og de minus 22 mio. kr., heller ikke for principperne for typerne af opgørelserne. det resultat, som man tog udgangspunkt i, var det resultat som bankøkonomi og middle office var blevet enige om. han kan ikke sige, om det er det ene eller det andet tal, der er det rigtige. poul-erik winther har supplerende forklaret bl.a., at han tilbage ved de første drøftelser om bonusordninger i december 2005 – lige før købet af henton – var involveret i de overordnede drøftelser om bonus til børsledelsen og de ledende medarbejdere. man arbejdede med flere mulige scenarier. man overvejede at udskille børsdelen som et selvstændigt datterselskab med en ren aktieordning, men denne model var ikke mulig. det var heller ikke muligt med en fan- tomaktieordning, ligesom man også afstod fra en ordning baseret på bankens aktier. det endte med partnerbonusordningen, hvorved man sikrede en medejerskabslignende ordning. gevin- sten var, at man fik en andel af resultatet før skat. tærskelværdien gav mening, fordi interes- senterne ikke skulle indskyde kapital. derfor skulle man først op på et vist niveau, før man kunne beregne bonus. ordningen, der kan sammenlignes med et interessentskab, fandtes ikke andre steder i koncernen. cfo var det regnskab, der varetages af koncernøkonomi og for bankens vedkommende af den gruppe, der hedder bankøkonomi. bankøkonomi havde det overordnede ansvar for ud- arbejdelse af det interne regnskab. de modtog inputs fra de forskellige afdelinger, f.eks. fra markets. ved uoverensstemmelse mellem afdelingerne f.eks. markets og bankøkonomi om, hvor en given post skulle posteres, var der mulighed for at kommunikere længere op. der var - 5 - også en løbende kommunikation mellem medarbejderne i bankøkonomi og f.eks. middle office, og ved uoverensstemmelser her var det bankøkonomi, der bestemte i sidste ende. hvis bankøkonomi ikke var enige i, at der skulle ske en rettelse, blev der ikke rettet. man havde i alm. brand i modsætning til i visse andre banker en proces, hvor man rettede alle fundne fejl. han skulle ikke involveres i flytning af en post på kontoplanen fra markets til treasury, hvis bankøkonomi var enig heri. han er ikke bekendt med, at der skulle have været tvister omkring placering af poster mellem markets og treasury. det var bankøkonomi, der bestemte, fordi regnskabet blev skabt i bankøkonomi. regnska- bet fra middle office kunne ikke være det rigtige, fordi bankøkonomis regnskab var baseret på afstemte posteringer. et regnskab baseres på debet og kredit, men middle office foretog ikke sådanne posteringer. hvis man bogfører i en afdeling, skal der modposteres i en anden afdeling, så debet/kredit stemmer. ellers tilsidesætter man en væsentlig indbygget kontrol. for hver afdeling var der en, der var ansvarlig for afdelingsregnskabet, og de personer ville reagere, hvis deres afdeling blev påført nye eller uventede poster. derved kunne man ikke blot fjerne poster fra et regnskab, uden det fik betydning for andre regnskaber. treasury skulle sige god for det, hvis markets ville have nogle negative beløb over på treasury. der kunne være en interessekonflikt, men det ville der nok ikke være, eftersom det var den samme afde- lingsdirektør for markets og treasury. så her var den indbyggede kontrol ikke nødvendigvis til stede. bemærkningerne i ”filen 1a fm4 december 2009”, side 4, om konti, der ikke tilhørte mar- kets, men treasury, er udtryk for de fejl, som middle office fandt i deres daglige kontrol, og som han ville forvente blev rettet. han har ikke kendt til denne sammenstilling før sagen, og han har ikke kendskab til, at denne sammenstilling skulle findes andre steder end hos mar- kets. han ved ikke, om problemposterne skulle føres i treasury. han har ikke forholdt sig til tallene, og han ved ikke, om bankøkonomi har forholdt sig hertil. tilhørsforhold ville kunne ændres i back office, men han ved ikke, om det er noget, der er sket, eller om der var behov herfor. men hvis man overførte en post fra markets til treasury efter godkendelse heraf, og det blev bogført i bankdata, ville debet og kredit stadig passe. det var bankøkonomi, der kunne lave den ompostering. middle office kunne ikke selv gøre det. hvis posterne var bog- ført rigtigt, ville de være kommet ind i regnskabet, men hvis tallene blev i regnearket, ville de - 6 - ikke fremgå af regnskabet. han ved ikke, om de foreslåede ændringer blev fulgt op af anmod- ninger om ændringer i kontostrukturen. nogle af de problemområder, der beskrives i de fremlagte mails, har han været bekendt med. f.eks. ib dybdal hosbonds e-mail af
14. maj 2009, hvor han ikke var bekendt med den speci- fikke dialog, men han var bekendt med, at der kontinuerligt arbejdedes med kontostrukturen. han havde ikke set, om ændringerne var gennemført og havde heller ikke haft anledning her- til. for så vidt angår david jørgensens e-mail af
15. maj 2009 blev han ikke forelagt de øn- skede ændringer, og han har ikke set, om ændringerne blev gennemført, ligesom han ikke havde haft anledning hertil. for så vidt angår ib dybdal hosbonds e-mail af
16. juni 2009 har han ikke set, om ændringerne blev gennemført, og han har heller ikke haft anledning hertil. det samme gjorde sig gældende for så vidt angår ib dybdal hosbonds e-mail af
17. oktober 2009, hvor han ikke ved, om ændringerne blev gennemført, og han har heller ikke haft anled- ning til at undersøge det. han kendte godt projektet vedrørende valutaindtjening i markets. på det tidspunkt i november 2009 var projektet i sin opstart. projektet tog flere år. processerne skulle sikre, at regnskabet blev korrekt, ligesom der var behov for en mere ensidig opgørelse af valutapositionerne i for- hold til den daglige styring. at man lavede et sådant projekt betød ikke, at de officielle regn- skaber indtil da ikke havde været korrekte. man kunne ved de interne regnskaber ikke vente på en endelig afrapportering. projektet havde også til formål at gøre det lettere for de, der sad med arbejdet med afstemning. han kan bekræfte, at de fremlagte mails var en del af en lø- bende proces for at sikre, at regnskabet for markets var korrekt. han ved ikke, om det var nødvendigt, at ændringerne blev foretaget, for at der kunne laves et korrekt regnskab. han kan læse ud af materialet, at der har været foretaget ændringer i kontostrukturen. det er noget, der i givet fald ville være sket i bankøkonomi eller back office. han har ikke på no- get tidspunkt fået henvendelser fra lars hegaard eller andre om poster, der burde rettes. det var ellers ikke usædvanligt, at han fik sådanne henvendelser, og så var det noget han fulgte op på for at se, om der skulle ske rettelser. han hørte første gang om fejlposteringerne i fe- bruar/marts 2010 i forbindelse med spørgsmål om, hvorvidt det var det rigtige regnskabstal, der var lagt til grund for bonusberegningen. han erklærede da på ny, at det var det rigtige tal. - 7 - det skete på baggrund af en ny undersøgelse af cfo-regnskabet og afstemningen heraf. han var her længere nede i detaljerne i forhold til afstemning af delelementerne i markets. han kan bekræfte, at postering af goodwill, løn og husleje er foretaget korrekt. for ham er det enkelt i og med, at der måles på resultatet før skat, og alle de nævnte poster ligger længere oppe i regnskabet, dvs. før resultatet før skat. for så vidt angår 2009 så han på, om der var opgjort på samme måde i 2008 og
18. det var opgjort på samme måde. torben bak sandberg har forklaret bl.a., at han var ansat i alm. brand bank fra den
19. ja- nuar 2008 til ultimo juli
20. han var ansat i treasury. efter lukningen af silkeborg-kontoret overtog han funktionerne efter svend laursen og blev afdelingsdirektør i treasury og middle office. da han blev chef for middle office, der var en del af markets, var det ham, der stod i spidsen for at aflægge et internt regnskab i en proces med økonomi og for at få tingene til at stemme fremadrettet. fra den
21. januar 2010 stemte tallene. den
22. december 2009 var det ikke ham bekendt muligt at trække et retvisende regnskab fra bankdata. det var fordi, man ikke på det tidspunkt havde gennemført de manuelle procedurer. der kunne komme efterposteringer fra økonomi mv. valuta voldte store problemer. forvirringen om, hvorvidt treasury var en del af markets, skyldtes i vidt omfang, at treasury var en kunde hos markets. der var en del poster, der skulle fordeles, så det blev gjort klart, om det var en del af treasury eller markets. det var bankøkonomi, der lavede det officielle regnskab. han ved ikke, hvorfor bankøko- nomi ikke lavede manuelle justeringer. bankøkonomi havde forskellige systemer, som de kunne trække tal fra. tal fra dimension var ikke nødvendigvis afstemt med øvrige systemer, hvorfor der kunne forekomme forskelle. der var ikke lavet automatiske procedurer. han har været inde over tallene i det interne regnskab og har også i løbet af 2009 været inde over nogle af tallene. han havde også noget med fælleskassen at gøre. bankøkonomi sikrede, at det samlede regnskab stemte. de foretog afstemninger, så der ikke var noget, der forsvandt ud. - 8 - han kan svagt huske, at han modtog e-mailen af
23. januar 2010 fra ib dybdal hosbond sammen med den vedhæftede fil med regneark (”filen 1a fm4 december 2009” med side 1- 4). resultatet for markets var de 5,3 mio. kr., som stod under resultatet før skat (regnearket side 3). den ene af de to kolonner til højre var ”fm4”, der var økonomis udtræk fra bank- data. det var bankdatas officielle resultat. han ved ikke, om det svarede til det tidligere cfo. hvis man ikke foretog afstemningerne af de manuelle posteringer korrekt, ville man aldrig få det rigtige regnskab. den anden kolonne, kaldet ”problemposter”, var udtryk for nogle ting, der skulle highlightes, f.eks. at man lavede en korrektion mht. periodisering og lignende. under ”årsag” i ”filen 1a fm4 december 2009”, side 4, angav man de ting, der skulle justeres for, f.eks. hvis noget skulle ud fra markets og over til treasury. det var noget af det gennemgående arbejde, der blev udført i middle office. han kunne først ikke huske den anden kolonne, men under afhøringen fik han den genopfrisket og kunne huske, at det, der stod under overskriften ”diff.”, var de ting, som skulle afklares manuelt for at få regnska- bet til at stemme. man skulle regulere manuelt for at nå til det rette resultat. den første post på 9.940.356 kr. står under ”problemposter”, fordi det er enkeltposter, som man i middle office har identificeret som ikke tilhørende markets, hvorfor der skulle korrigeres for dem. der er tale om forskellige begrundelser under ”årsag”. posten nederst på 17.795.259 kr. vedrørte også poster, der ikke tilhørte markets. banken havde et behov for at lave andre ting, f.eks. valutalån, som lå ude hos kunderne. som eksempel havde man da en valutakonto, der skulle stå hos markets. man kan sige, at det var noget, der hørte til et andet sted. de to poster på henholdsvis 9 mio. kr. og 17 mio. kr. gjorde, at indtægterne for markets steg, men det kunne principielt lige så godt have gået den anden vej. de havde en løbende dialog, og han havde aldrig hørt, at der skulle ses bort fra de 28 mio. kr., men han kan godt se, at det fremlagte viser, at banken påstår noget andet. bankøkonomi var ikke langt nok nede i tingene til at kunne lave et ordentligt regnskab. da han overtog middle office skulle de fra den
24. januar 2010 lave de afstemte regnskaber. processen var således, at det alt overvejende var middle office, der viste økonomi hvilke principper, de anvendte til brug for regnskabet, ikke omvendt. han er ikke i tvivl om, at det regnskab, der var vedhæftet e-mailen af
25. januar 2010, var opgjort 100 % efter de rigtige principper, men når han nu ser tallene, mener han, at der skal lægges 12 mio. kr. til tallet. performance fee for koncerninterne mandater på mellem 11 og 13 mio. kr. var fejlagtigt bogført på treasury. - 9 - direktionen stillede sig op løbende og fortalte om det interne regneark fra middle office. det var på baggrund af regnskaber fra markets. man kunne bruge tallene som et pejlemærke. hvis der kom et kæmpetab i december, kunne man ikke bruge det til noget som helst. det var det, der gjorde, at de endte på de 5,3 mio. kr. det rette sted at tage udgangspunkt i pr.
26. januar 2010 er tallet 5.331.950 kr. og ikke i tallet minus 22.360.148 kr. udgangspunktet for resultatet for markets skal altså tages i de 5,3 mio. kr. det var meget velkendt, at der var to forskellige resultater – et fra middle office og et fra bankdata. det havde gennem hele perioden været sådan, at når man talte om resultatet, så var det det interne regnskab fra middle office. resultatet på de minus 22 mio. kr. havde aldrig været nævnt. man fremlagde ikke et differentieret regnskab eksternt. bankledelsen var vant til at læse de differentierede regnskaber. alle vidste, at der i bankdata var en forkert ekspone- ring ved valuta og en anderledes resultatpåvirkning, hvorfor man implementerede dimension- systemet og samtidig accepterede, at der var en difference på valutaområdet mellem bank- datas tal og det interne regnskab fra middle office. begrundelsen var, at bankdata ikke kunne beregne værdien af valutaoptioner. man kunne ikke forestille sig, at medarbejderne i bankøkonomi ville nå til et andet resultat end det, middle office nåede til. ib dybdal hosbond har forklaret bl.a., at han var ansat som controller i middle office. det var ham, der lavede det interne regnskab i markets. når han så tallene offentliggjort fra fm4, startede han sit regneark op. han afstemte og fordelte de forskellige poster i regnskaber for at påpege, at de ting der skulle i markets kom det, og de ting der skulle ud af markets gik ud. han så kun på indtægterne. han kiggede desuden på budgetterede udgiftsposter, men ikke de faktiske udgifter. noget af markets regnskab var så komplekst, at han havde behov for at samarbejde med medarbejdere i markets og treasury, f.eks. svend laursen og torben bak sandberg. det var primært folk i middle office i markets, som han havde kontakt til, og der- udover folk i bankøkonomi. - 10 - torben bak sandberg må have sendt ham e-mailen af
27. januar 2010 og forespurgt ham om de tal. det må være fordi, han havde siddet og kigget på tallene, ligesom han gjorde hver må- ned. den vedhæftede fil var det arbejdsark, han lavede, når han skulle identificere forskellen mellem fm4 og indtjeningen i markets, og det viser tallene efter afstemning og flytning. det var en fil, han brugte meget tid på. til sidst i bilaget er der eksempler på en række underfaner. oplysningerne fra de enkelte faner kædes op i et samleark, som var hans excel-ark på bag- grund af udtræk fra fm
28. på samlearket kan man i kolonnerne til højre se fm4, som var det, han kunne trække ud fra systemet vedrørende markets. det var der, han skulle starte for at lave regnskabet for markets. i fm4 var der også nogle bankposter. det var primært treasury, der forstyrrede billedet. problemposterne viste de ændringer, som han fandt behov for. han skulle rense de officielle tal. for at komme fra de officielle tal skulle problemposterne enten ind eller ud, for at han kunne få regnskabet for markets til at stemme. han nåede til et resultat for markets på 5,3 mio. kr. på regnearket (”filen 1a fm4 december 2009”, side 4) er der nogle bemærkninger under ”årsag”, som han tror, at han har tilføjet. nogle af de konti, der var med i fm4-tallene tilhørte rettelig treasury, ikke markets. det var det, han betegnede som problemposter. grunden til, at han kunne vurdere, at posterne tilhørte treasury, ikke markets, var fordi han gik ind og kiggede på, hvilke typer af posteringer der kørte på de en- kelte kontonumre. han kunne der se, hvis det var en treasury-post. hvis han var i tvivl om nogle poster, spurgte han i nogle tilfælde andre herom. i første omgang spurgte han en kollega i middle office, men det kunne også være, at han spurgte i back office eller i bankøkonomi. differencen på de 9,8 mio. kr. vedrørte primært treasury. det var det samme for de 17,8 mio. kr., altså nogle ting, som ikke skulle med i markets’ regnskab. hvis man flyttede en post, ville der ikke ske en ændring i det samlede regnskab, men ændringer i de enkelte afdelingers regn- skaber. når der skulle ske ændringer, var det folk i back office, der trykkede på knappen. han kunne ikke selv gøre det. han havde ikke bemyndigelse til at sige, at noget skulle ændres i kontopla- nen, men han lavede en liste over de konti, som han mente, skulle ændres. han kan ikke hu- ske, hvordan kommunikationen var, efter at hans arbejde var udført. han var ikke inde over, om treasury skulle acceptere at modtage en postering. han kunne ikke selv flytte posten. han kunne ikke gøre andet end at sende en mail med cc. til de relevante personer med de ændrin- ger i kontoplanen, som han mente skulle til. han har ikke mødt uenighed efter hans forslag om at flytte poster. man kan godt forestille sig, at bankøkonomi i forbindelse med afstem- - 11 - ningen spurgte treasury, om det var rigtigt, at en post skulle overføres til treasury, men det var ikke noget, han hørte noget om. hvis han meldte en ændring på kontoplanen ind, kunne han se, om ændringen var sket den følgende måned, ligesom han havde spørgeadgang i bankdata. i sidste ende ville det være ceo, der bestemte, men det var en hypotetisk situa- tion. der var ikke nogen, som sagde til ham, hvis der var fejlposteringer i det regneark, han lavede. han tror ikke, at der var nogen, der kom og sagde til ham, at det var de 22 mio. kr., der i ste- det var det rigtige tal. han kan ikke mindes, at der kom nogen og sagde, at der skulle stå noget andet. hans forslag til ændringer skulle ikke godkendes nogen steder, ligesom det regnskab, han lavede, ikke skulle godkendes. han beskrev alene problemposterne og sendte en liste med ændringsforslagene. han kunne ikke sige til nogen ”flyt den konto”. men når han identifice- rede noget, der skulle flyttes, talte han nok med lars hegaard, og han kan ikke forestille sig, at han ikke havde talt med bankøkonomi herom, enten david jørgensen og henrik krage eller en ved navn rasmus. han talte med david jørgensen om at få det automatiske regnskab gjort korrekt. der er ikke for ham nogen tvivl om, at de konti, han havde markeret som tilhø- rende treasury, også tilhørte treasury. david jørgensen har ikke sagt andet til ham. han tror, at bankøkonomi tjekkede det, men han fik ikke nogen melding fra dem om, at det ikke var rigtigt at ændre de poster, han havde foreslået. resultatet for markets interne regnskab pr.
29. januar 2010 var for ham at se 5,3 mio. kr. han er ikke tvivl herom. det kunne ikke være de 22 mio. kr. han havde ikke nogen kommunika- tion med den øverste ledelse. det endelige eksterne regnskab leveres af bankøkonomi. for ham at se var der ikke noget endeligt internt regnskab. regnskabet i fm4 var åbenlyst forkert. han kan ikke huske anledningen til, at han sendte lars hegaard e-mailen af
30. januar 2010 kl. 08.18, men det må være fordi, lars hegaard var interesseret i at høre, hvilke tal han var kommet frem til. bemærkningen ”regnskabet for 2009 skulle være lige på trapperne” betød, at der kom et regnskab fra bankøkonomi svarende til udtrækket fra fm4, som var det, han kunne lægge til grund for sit arbejde. i den senere mail af
31. januar 2010 kl. 10.01 havde han modtaget tallene fra fm4, hvorefter der var et underskud på 22 mio. kr. da han havde fået udtrækket fra fm4, gik han i gang med processen, der resulterede i, at han den
32. januar - 12 - 2010 kl. 12.15 kunne sende det, der var det interne regnskab. det var første gang, at han så en goodwill-postering. de fremlagte mails fra 2009 vedrørte blandt andet en diskussion om, hvad man skulle gøre med treasury. nogle gange gik nogle konti ind, som ikke skulle være med, og andre gange gik konti ud, som burde være med. det kunne skyldes ændringer i, hvilken organisatorisk enhed kontoen vedrørte. på hans niveau var det defineret, hvilke konti der var dedikeret til markets. der var fejl i disse konti, fordi nogle skulle have været andre steder, og fordi der kunne mangle konti. han ville betragte det som en fejl, hvis samme type indtægt skulle deles mellem to forskellige konti, hvorfor dette skulle korrigeres. søren boe mortensen har forklaret bl.a., at han har været administrerende direktør i alm. brand siden december
33. der kom et ønske fra medarbejderne fra henton om et delejerskab i alm. brand, så de fik del i overskuddet. det var sædvanligt i markedet på det tidspunkt. alm. brand kunne og ville ikke imødekomme dette på grund af deres selskabsopbygning, men man var indstillet på at lave en ordning. det endte med partnerbonusordningen som en medejerskabslignende ordning. det, der var specielt ved ordningen var, at det var koncernen, der kom med al kapitalen. derfor lavede man bundfradraget for at sikre et afkast til aktionærerne først. desuden lagde man et loft på. den merindtjening, der skulle beregnes bonus af, lå således på et vist niveau. derved fik medarbejderne en fælles interesse med aktionærerne i, at bundlinjen så ordentlig ud. den generelle bonusordning var også knyttet op på det interne regnskab i cfo. alle bonusordninger, der har karakter af overskudsdeling, er knyttet sammen med det offici- elle regnskab eller delregnskab. cfo var det interne bankrapporteringssystem, hvor tallene var en delmængde af det samlede bankregnskab, hvilket gjorde det muligt at aflæse resulta- terne for de enkelte forretningsområder. det var det regnskab, der anvendtes som udgangs- punkt for bonusmodellerne. det blev udarbejdet af økonomi. han kender ikke detaljerne, men regnskabet stykkes sammen af oplysninger fra forskellige systemer. man får derfor først det endelige regnskab, når alle dele er stykket sammen. det er debet/kreditsystemet, der ligger bag bankøkonomis regnskab. det kunne ikke laves ude i de enkelte afdelinger. et regnskab er efter hans opfattelse først færdigt, når debet og kredit hænger sammen. det er udgangs- - 13 - punktet for alle bonusordninger, der hænger sammen med resultatet. efter hans opfattelse fin- des der kun et sted, hvor debet og kredit stemmer, og det er i økonomis regnskab. det er bundlinjen, der er udgangspunktet. når han ser på alle de leverancer fra subsystemer ude i afdelingerne, der gennem tiden har været, er der efter hans opfattelse kun et rigtigt regnskab, og det er hvor debet/kredit stemmer. først der ved de, hvad der er rigtigt. partnerbonusaftalen omtaler alene resultatet, dvs. overskuddet og dermed alle udgifter og indtægter på det pågældende forretningsområde. det er en deling af bundlinjen med aktionæ- rerne. derfor er også enhver udgift relevant og vil belaste regnskabet. det er en del af driften af virksomheden, og det er bundlinjen, der deles. derfor er det naturligt, at også summen af udgifterne, herunder de fire omstridte poster, deles. for så vidt angår de to e-mails af
34. januar 2010 og regnearket (”filen 1a fm4 december 2009”, side 4), kan han ikke forholde sig til mellemregningerne. disse fremlagte bilag er alene mellemregninger. alle mellemregningerne var en del af en proces, der endte ud i det endelige regnskab. han vil og kan ikke forholde sig til en tilfældig side med en controllers bemærkninger. han kender ikke noget til posteringer på det niveau, bilaget viser. han kan ikke selv forholde sig til, om der var fejlposteringer for 2009, så det ved han ikke noget om. han kan alene basere sin opfattelse på det, han får fra bankøkonomi og efterfølgende intern og ekstern revisors gennemgang og afstemning af regnskabet. regnskabet er aflagt efter sædvanlige regnskabsmæssige principper. david jørgensen har forklaret bl.a., at han var controller i bankøkonomi. han udarbejdede bankens interne regnskab og budget. han stoppede i alm. brand i februar
35. det var ham, der udarbejdede cfo-regnskabet på vegne af bankøkonomi. det var cfo- regnskabet, man talte om som det interne regnskab i bonusaftalerne. der var kun et internt regnskab for de finansielle markeder i banken. det var ikke middle offices regnskab. det var bankøkonomi, der var ansvarlig for at udarbejde det interne regnskab. bankøkonomi var en stabsfunktion og på den måde en uvildig instans, der havde til opgave at lave retvisende regn- skaber. man skulle være sikker på, at det hele var med. regnskabet skulle være retvisende på alle afdelingsniveauer. de havde fingrene rimelig godt på pulsen i de enkelte afdelinger. de - 14 - forholdt sig også til tallene og kunne tage kontakt til afdelingen, hvis der skete store bevægel- ser. der var korrespondance omkring nogle konti i treasury. man valgte at flytte nogle konti, men det var ikke noget, han så som en udfordring som følge af opdelingen. ib dybdal hosbonds e-mail af
36. maj 2009 med vedhæftet fil beskrev først nogle ting internt i markets, som de ønskede at vende rundt. i den proces var markets ikke bare markets, men der var også underafdelinger i markets. hvis noget skulle ud af regnskabet for markets, skulle det ind et andet sted. han kan ikke huske, om han i forbindelse med sin e-mail af
37. maj 2009 havde gennemgået dem konto for konto. han så det som en information om ting, som de gerne ville have flyttet. hvis noget skulle ud af markets, skulle de have accept fra det sted, hvor kontoen i stedet skulle ind. der var således en proces, hvor der var dialog med bankøkonomi, men det var back office, der kunne føre ændringerne ud i livet. man snakkede med både afsender og modtager om ændringerne, ligesom man skelede til beløbets størrelse. han spurgte modtage- ren, om de var bekendt med kontoen, og hvad den dækkede over. man havde oprindeligt taget en beslutning om, hvilken afdeling en bestemt konto skulle ligge under. at man skulle ændre den beslutning kunne f.eks. skyldes, at man så forretningen på en anden måde, eller at kon- toen blev anvendt på en anden måde end oprindeligt. han var generelt med til processen om at flytte konti i
38. afsender og modtager skulle være enige herom, og lederen af bankøkonomi skulle også være enig. det var ikke ham, der kunne træffe beslutningen. hvis der var et ønske i middle office om at få flyttet en konto, kunne man rette henvendelse til ham for at få flyttet den pågældende konto. forskellen mellem cfo-regnskabet og middle offices regneark var, at cfo var det endelige regnskab, der stemte, mens middle offices regneark var en intern opgørelse. han ved ikke, hvad det var afstemt til, og han ved ikke, om det var afstemt med debet/kredit. højesterets begrundelse og resultat sagen angår, om lars hegaard har krav på partnerbonus og generel bonus for 2009 og
39. - 15 - bonusaftalerne efter den generelle bonusordning, som alm. brand bank a/s indførte i 2006 for medarbej- dere i bankens markets-afdeling, har lars hegaard krav på bonus på grundlag af resultatmå- let, hvis afdelingens resultat før skat og budgetteret bonus udgør mindst et beløb svarende til budgettet. efter bankens partnerbonus-ordning, der blev indført i 2007 og omfatter en række ledende medarbejdere i markets-afdelingen, har lars hegaard krav på bonus, hvis afdelingen i året opnår en ”merindtjening” defineret som årets resultat før skat med fradrag af en ”tær- skelværdi”, der er udtryk for en minimumindtjening. efter partnerbonus-ordningen beregnes der en negativ overskudsandel, hvis indtjeningen i et år er mindre end den fastsatte tærskelværdi. den negative overskudsandel modregnes i det efterfølgende års positive overskudsandel, og der udbetales først en andel af overskuddet, når den negative saldo er dækket ind. hensigten med partnerbonus-ordningen – der i aftalen be- tegnes en ”partnermodel” – var efter bevisførelsen, herunder forklaringerne, at etablere en medejerskabslignende ordning, hvor de ledende medarbejdere fik mulighed for at opnå en andel i markets’ overskud. begge bonusaftaler tager udgangspunkt i markets’ ”resultat før skat”. en virksomheds resultat før skat fremkommer ved indregning af alle regnskabsperiodens indtægter og omkostninger (herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensættelser af forpligtelser) bortset fra skat og med de undtagelser og modifikationer, der følger af de regnskabsregler, der gælder for virk- somheden. højesteret finder, at henvisningen i bonusaftalerne til virksomhedens ”resultat før skat” må forstås i overensstemmelse med det anførte. i begge bonusordninger var det bestemt, at bonusberegning skulle ske på grundlag af ”det interne regnskab i cfo”. det må antages at være begrundet i, at markets ikke er en selvstæn- dig juridisk enhed, og at der derfor ikke blev udarbejdet et selvstændigt årsregnskab for mar- kets. dette indebærer efter højesterets opfattelse ikke en fravigelse af begrebet ”resultat før skat”, som beregningen af bonus tog udgangspunkt i. balanceposterne, herunder goodwill, indgik ikke i cfo, men nedskrivning af et aktiv som f.eks. goodwill indgår uanset dette i op- gørelsen af resultatet før skat. - 16 - funktionærlovens § 17 a hvis en funktionær, der ifølge aftale eller sædvane delvis vederlægges med tantiéme, gratiale eller lignende, fratræder i løbet af et regnskabsår, er den pågældendes ret til at oppebære en sådan ydelse beskyttet efter funktionærlovens § 17 a, jf. §
40. en funktionær har herefter krav på en i forhold til sin ansættelsestid i regnskabsåret afpasset andel af ydelsen. vederlæggelsen kan således ikke betinges af, at den pågældende er ansat i virksomheden på forfaldstidspunk- tet. herudover tager bestemmelsen ikke stilling til, hvornår og under hvilke betingelser ydel- sen kan oppebæres. herefter finder højesteret, at det ikke er i strid med § 17 a, at parter aftaler, at bonus beregnes af årets resultat, herunder med periodisering af forpligtelser som følge af medarbejderes fra- træden. bonus for 2009 banken har udarbejdet og fremlagt et internt regnskab for markets for 2009 med et underskud på 15,8 mio. kr. som resultat før skat. regnskabet er ifølge erklæring fra bankens eksterne re- visorer i overensstemmelse med bankens bogføringsmæssige registreringer. efter oplysnin- gerne i sagen og de afgivne forklaringer, herunder navnlig poul-erik winthers, jens ring- bæks og david jørgensens forklaringer, finder højesteret, at bonus skal beregnes med ud- gangspunkt i dette interne regnskab, som er udarbejdet af bankens økonomifunktion (bank- økonomi). lars hegaard har fremlagt en talmæssig specifikation af og bemærkninger til nogle hovedpo- ster i 2009-regnskabet for markets, der efter hans opfattelse er udtryk for fejl, og som indebæ- rer, at resultatet for markets ikke bliver et underskud på 15,8 mio. kr., men et overskud på 5,3 mio. kr. højesteret finder imidlertid, at han ikke har godtgjort, at der er tale om fejl i regnska- bet. lars hegaard har endvidere anført, at fire poster på i alt 75,3 mio. kr. fejlagtigt er medtaget og derfor ikke skal trækkes fra ved beregningen af markets’ resultat ifølge det interne regnskab for
41. det drejer sig om nedskrivning af goodwill vedrørende køb af henton børsmægler- selskab (49,2 mio. kr.), løn til opsagte og fritstillede medarbejdere (12,3 mio. kr.), huslejefor- pligtelse vedrørende opsagt lejemål i silkeborg (4,4 mio. kr.) og hensættelser til bonus (9,3 - 17 - mio. kr.). højesteret lægger i overensstemmelse med alm. brand banks oplysninger til grund, at hensættelserne til bonus ikke omfatter partnerbonus og resultatbonus. det er ubestridt, at fradraget af alle fire poster er i overensstemmelse med de regler, der gæl- der for aflæggelsen af bankens regnskab. højesteret finder, at det er med rette, at de omhand- lede poster er henført til markets og derfor er trukket fra ved beregningen af resultatet for markets for
42. for så vidt angår goodwill er det som anført uden betydning, at balancepo- sten goodwill ikke indgår i cfo. højesteret lægger således til grund, at markets i 2009 havde et resultat før skat på minus 15,8 mio. kr. ifølge bankens interne regnskab. for partnerbonus-ordningen udgør bonusgrundlaget herefter minus 54,6 mio. kr. efter fradrag af tærskelværdien på 48,5 mio. kr. samt reguleringer, som der er enighed om. der er derfor ikke opnået en bonusgivende merindtjening for 2009, og lars hegaard har ikke krav på part- nerbonus for dette år. den negative saldo på 54,6 mio. kr. overføres til det følgende år. ifølge den generelle bonusordning var resultatmålet for 2009 på 70 mio. kr., og lars hegaard har derfor heller ikke krav på generel bonus for
43. bonus for 2010 for 2010 var det overførte underskud på 54,6 mio. kr. og tærskelværdien på 48,5 mio. kr. højesteret finder det ikke godtgjort, at markets havde et resultat før skat i 2010, der på denne baggrund kunne give lars hegaard krav på partnerbonus for
44. lars hegaard har heller ikke godtgjort, at han skal have generel bonus for
45. konklusion og sagsomkostninger højesteret stadfæster herefter dommen. efter sagens værdi og omfang, herunder bevisførelsen for højesteret, skal djøf som manda- tar for lars hegaard betale 150.000 kr. i sagsomkostninger for højesteret. - 18 - thi kendes for ret: sø- og handelsrettens dom stadfæstes. i sagsomkostninger for højesteret skal djøf som mandatar for lars hegaard betale 150.000 kr. til finanssektorens arbejdsgiverforening som mandatar for alm. brand bank a/s. de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.