højesterets kendelse

højesterets kendelse afsagt mandag den

1. februar 2014 sag 287/2013 anklagemyndigheden mod t (advokat sysette vinding kruse) i tidligere instanser er afsagt kendelse af københavns byret den
2. september 2013 og af østre landsrets
3. afdeling den
4. september
5. procesbevillingsnævnet har den
6. november 2013 meddelt tilladelse til, at kendelsen indbringes for højesteret. i påkendelsen har deltaget fem dommere: børge dahl, jytte scharling, marianne højgaard pedersen, michael rekling og jan schans christensen. påstande t har nedlagt påstand om, at byrettens kendelse stadfæstes. anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at landsrettens kendelse stadfæstes. supplerende sagsfremstilling til brug for straffesagen har center for terroranalyse under pet udarbejdet en redegørelse af
7. august 2013 om pkk. heri hedder det bl.a. (s. 11), at: ”
8. pkk og vesteuropa ifølge eu’s koordinator for kontra-terrorisme, gilles de kerchove, tilhører pkk en type af terrororganisationer, der ikke udfører angreb i eu, men som er involveret i en lang række faciliteringsaktiviteter i europa. i vestueropa udfører pkk aktiviteter i forbindel- se med bl.a. finansiering, rekruttering og propaganda. for at dække sit finansierings- behov mistænkes pkk for at være involveret i bl.a. narkohandel, menneskesmugling, - 2 - hvidvask af penge, pengeafpresning og andre former for organiseret kriminalitet, som bl.a. finder sted i europa. pkk’s involvering i ulovlige aktiviteter i europa menes at beløbe sig til hundreder af millioner kroner hvert år. myndighederne i en række lande har gennem de seneste år gennemført en række efterforskninger vedrørende mistanke om pkk’s faciliteringsaktiviteter i europa. i flere eu-lande, herunder frankrig, spa- nien, belgien, tyskland og danmark, er der gennem det seneste år foretaget en række anholdelser i sager med mistanke om ulovlige pengeindsamlinger og pengeoverførsler til fordel for pkk.” under straffesagen har kriminalhauptkommisar jürgen becker fra tysk politi afgivet vidne- forklaring. af københavns byrets retsbog for den
9. oktober 2013 fremgår bl.a.: ”vidnet forklarede, at han har været ansat i det tyske politi i 34 år, heraf de seneste 23 år i det tyske bundeskriminalamt (bka). siden 2003 har han næsten udelukkende be- skæftiget sig med straffesager mod pkk ledere. … … bkas efterforskning har vist, at pkks årligt har indtægter i europa på cirka 20 mil- lioner euro. den årlige indsamlingskampagne er den største indtægtskilde og anslås at indbringe mellem 12 og 14 millioner euro. hertil kommer medlemskontingenter og penge fra tv stationer og andre medier. i forbindelse med indsamlingskampagnen, der typisk finder sted fra september til december, får pkk donationer fra den kurdiske be- folkning og erhvervsdrivende. det fremgår af kcks [koma civakên kurdistan, sam- menslutningen af kurdiske samfund] vedtægter, at enhver kurder skal betale skat, og denne skat bliver opkrævet i kampagnebidrag. partimedlemmerne opsøger erhvervs- drivende kurdere og andre herboende kurdere og opfordrer dem til at betale. der bliver udstedt en kvittering for betalingen. de seneste år er der dog flere, der nægtet at betale, og i så fald bliver man udsat for pression. der har i tyskland været flere retssager herom. …” til illustration af den omtalte tyske praksis er der fremlagt domme af henholdsvis
10. decem- ber 2005 afsagt af oberlandesgericht stuttgart og af
11. oktober 2006 afsagt af oberlandes- gericht celle. anbringender t har anført, at de fem vidner kender de fleste af de tiltalte – og det ikke kun overfladisk. de har kendt de tiltalte godt gennem en længere periode. dette nærmere kendskab vidner og tiltalte imellem taler imod at tillade anonymisering, idet disse vidner kan have personlige motiver over for de tiltalte, som de tiltalte bør have lejlighed til at forholde sig til ved at kende vidnernes identitet. to af de tiltalte er i samme branche som vidnerne. - 3 - det må endvidere lægges til grund, at der ikke er fremsat nogen form for konkrete trusler fra de tiltalte mod de pågældende vidner, hverken før de tiltaltes varetægtsfængsling eller efter. det bemærkes, at de tiltalte har været på fri fod i et år. den rejste tiltale kan ikke i sig selv betyde, at sagens karakter tilsiger en anonymisering af vidnerne. der er ikke tale om terrorhandlinger i forbindelse med et drab eller forsøg på drab eller andre personfarlige handlinger, men om indsamling af midler, der efter anklagemyndig- hedens opfattelse er tilgået en terrororganisation. de tiltalte er efter det oplyste ikke tidligere straffet for vold eller trusler. der er tale om pen- sionister, studerende og forretningsdrivende. hvad det generelle trusselsbillede angår, skal det fremhæves, at pkk ikke ses at have udført terroroperationer i danmark, ligesom lukningen af roj tv, der efter by- og landsrettens op- fattelse var pkk-relateret, heller ikke har medført voldelige episoder eller terrorhandlinger i danmark. det findes derfor ikke sandsynligt, at vidnernes sikkerhed tilsiger anonymisering på grund af sagens karakter og det miljø, sagen har sit udspring i. sammenfattende har anklagemyndigheden ikke påvist konkrete eller generelle omstændig- heder i sagen, der kan føre til, at afgørende hensyn til vidnernes sikkerhed gør anonymisering påkrævet. en anonymisering af vidner skal have undtagelsens karakter. anklagemyndigheden har vedrørende spørgsmålet, om anonym vidneførsel må antages at være uden betydning for de tiltaltes forsvar, anført, at fuldstændig anonymitet ikke kun er forbeholdt tilfældighedsvidner. der kan være tilfælde, hvor der er en vis tilknytning mellem vidnet og tiltalte, uden at dette nødvendigvis indebærer, at der er noget grundlag for at for- mode, at vidnet af den grund kan have en personlig interesse i at afgive en belastende forkla- ring i sagen mod tiltalte. i denne sag skal de fem vidner afhøres om indsamlinger til pkk. de har til politiet forklaret, at de alle er blevet opsøgt af personer med tilknytning til pkk – herunder af nogle af de til- - 4 - talte – med henblik på opkrævning af penge. vidnerne er forretningsdrivende, og det er i den egenskab, at de er blevet opsøgt. der foreligger ikke oplysninger om, at der i øvrigt er per- sonlige relationer mellem vidnerne og de tiltalte, således at vidnerne kan have en personlig interesse i at afgive en belastende forklaring mod de tiltalte i sagen. forbindelsen mellem vid- nerne og de tiltalte er derfor af en sådan overfladisk og perifer karakter, at der ikke er grund- lag for at antage, at deres anonymitet kan have en negativ indvirkning på de tiltaltes forsvar. vedrørende spørgsmålet, om afgørende hensyn til vidnets sikkerhed gør anonym vidneførsel påkrævet, beror det på en konkret vurdering af alle sagens omstændigheder, om der må anses at foreligge en sådan trussel mod vidnet, at anonymitet findes påkrævet. i denne sag er der rejst tiltale mod 11 personer for terrorfinansiering ved indsamling af meget store beløb gennem flere år til pkk. der er således tale om en sag vedrørende meget alvorlig kriminalitet. henset til oplysningerne om styringen og organiseringen af pkk, antallet af til- talte i sagen, deres roller i pkk samt den systematiske indsamling af penge gennem flere år, er der tillige tale om organiseret kriminalitet. der foreligger ikke oplysninger om konkrete trusler mod de fem vidner. efter oplysningerne om de metoder, som pkk har anvendt i eu- ropa til indsamling af penge, herunder at der i pkk findes en afstraffelses- og disciplinær- praksis i relation til manglende betaling af bidrag til pkk, og de konkrete eksempler på til- fælde af trusler om eller anvendelse af vold i forbindelse med inddrivelse af betaling, er pkk efter anklagemyndighedens opfattelse en organisation, hvor vold og trusler erfaringsmæssigt kan forekomme i forbindelse med indsamlinger. de tiltalte har tilknytning til dette miljø. det stemmer også overens med den begrundelse, som de fem vidner har givet i relation til ønsket om anonym vidneførsel, idet de har oplyst, at de frygter for deres sikkerhed, hvis de tiltalte får kendskab til deres identitet. på denne baggrund fører en konkret vurdering af alle sagens omstændigheder til, at ikke kun hensynet til vidnernes sikkerhed, men især hensynet til retshåndhævelsen, afgørende taler for, at de fem vidner tillades ført anonymt, idet det i modsat fald må befrygtes, at de ikke tør af- give vidneforklaring. for så vidt angår de øvrige vidner, der skal afgive forklaring om ind- samlinger til pkk, bemærkes det, at de ikke har givet udtryk for at være utrygge eller bange, hvorfor der ikke er fundet grundlag for at søge dem ført anonymt, da lignende retshåndhævel- seshensyn ikke gør sig gældende for deres vedkommende. - 5 - retsgrundlag det hedder i retsplejelovens § 856, stk. 2-4: ”stk.
12. retten kan, hvis det må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar, på anmodning bestemme, 1) at et vidnes bopæl ikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sik- kerhed taler for det, eller 2) at et vidnes navn, stilling og bopæl ikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hen- syn til vidnets sikkerhed gør det påkrævet. stk.
13. afgørelse efter stk. 2 træffes på grundlag af en samlet vurdering af sagens om- stændigheder, herunder eventuelle oplysninger om vidnets forudgående tilknytning til tiltalte og oplysninger om sagens karakter. stk.
14. er der truffet bestemmelse efter stk. 2, nr. 2, kan retten yderligere bestemme, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens vidnet afhøres.” bestemmelserne om anonym vidneførsel er senest ændret ved lov nr. 292 af
15. april 2011 om ændring af retsplejeloven (l 124 af
16. januar 2011). i forarbejderne hedder det bl.a. (folke- tingstidende 2010-11, tillæg a, l 124 af
17. januar 2011, s. 2ff.): ”formålet med lovforslaget er at indføre en vis udvidet adgang til at tillade anonyme vidner i straffesager. baggrunden for forslaget er de samme grundlæggende hensyn, som ligger bag de gæl- dende regler i retsplejeloven om adgangen til at anvende anonyme vidner. det drejer sig for det første om hensynet til vidners sikkerhed, idet det i sig selv er uac- ceptabelt, hvis et vidne bliver udsat for trusler og repressalier. for det andet drejer det sig om hensynet til retshåndhævelsen. hvis et vidne på grund af frygt ikke tør afgive forklaring, kan det således medføre, at anklagemyndigheden ikke kan bevise gerningsmandens skyld. frygten for repressalier mv. hos vidner til forbry- delser kan dermed betyde, at muligheden for at bekæmpe kriminalitet bliver svækket. … hensynet til tiltalte og dennes forsvar indebærer efter justitsministeriets opfattelse, at det fortsat kun bør være muligt undtagelsesvist at tillade, at et vidne bliver ført ano- nymt, således at tiltalte ikke opnår kendskab til vidnets identitet. justitsministeriet finder imidlertid, at der i lyset af hensynet til vidners sikkerhed og de retshåndhævelseshensyn, der er nævnt ovenfor, bør ske en begrænset lempelse af de gældende, meget snævre be- tingelser for anonym vidneførsel. - 6 - justitsministeriet foreslår derfor, at retsplejelovens regler ændres, så domstolene får en vis udvidet adgang til at tillade anonym vidneførsel. … hensigten med det nævnte forslag er at fremhæve, at vurderingen af, om de pågældende betingelser er opfyldt, vil afhænge af de helt konkrete omstændigheder i den enkelte sag. i denne vurdering vil der kunne lægges vægt på eventuelle oplysninger om vidnets tilknytning til tiltalte, herunder om vidnet er uden tilknytning til tiltalte, har en perifer tilknytning til tiltalte eller har en nærmere personlig tilknytning til tiltalte. der vil ved denne vurdering bl.a. også kunne lægges vægt på oplysninger om sagens karakter, her- under bl.a. om der er tale om en sag omfattende et kriminelt miljø, hvor vold og trusler erfaringsmæssigt jævnligt forekommer. 4.
18. det forudsættes med lovforslaget bl.a., at der vil kunne være tilfælde, hvor retten efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder kan anse betingelserne for fuld- stændig vidneanonymitet efter § 856, stk. 2, nr. 2, for opfyldt, selv om der ikke er tale om et såkaldt tilfældigt vidne - det vil sige, selv om der ikke er tale om et vidne uden tilknytning til tiltalte. hermed lægges der op til en vis udvidet mulighed for at anvende anonyme vidner, idet det … er forudsat i forarbejderne til den gældende bestemmelse, at fuldstændig anonymitet af et vidne efter § 856, stk. 2, nr. 2, udelukkende kan ske med hensyn til tilfældige vidner. lovforslaget indebærer således, at fuldstændig anonymitet ikke nødvendigvis vil være forbeholdt såkaldte tilfældighedsvidner, idet det med lovforslaget ikke vil være ude- lukket, at kravet om, at anonym vidneførsel må antages at være uden betydning for til- taltes forsvar, også vil kunne være opfyldt i andre tilfælde. der kan således tænkes til- fælde, hvor vidnet og tiltalte nok kender - eller kender til - hinanden, men hvor forbin- delsen mellem de to parter er af en sådan mere overfladisk og perifer karakter, at der ikke er grundlag for at antage, at vidnets anonymitet kan have negativ indvirkning på tiltaltes forsvar. det vil sige, at der kan være en vis tilknytning mellem vidnet og tiltalte, uden at dette nødvendigvis i det enkelte tilfælde indebærer, at der er noget grundlag for at formode, at vidnet af den grund kan have en personlig interesse i at afgive en be- lastende forklaring i sagen mod tiltalte. i så fald bør det ikke være udelukket undtagel- sesvist at tillade at føre vedkommende som anonymt vidne, hvis retten efter en samlet vurdering finder, at hemmeligholdelse af vidnets navn mv. må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar. … det tilsigtes i den forbindelse med lovforslaget at gøre det klart, at det ikke bør være en forudsætning for at kunne vidne (fuldstændig) anonymt, at der er fremsat eksplicitte trusler mod vidnet, eller at tiltalte (eller tiltaltes venner mv.) har anvendt repressalier mod andre vidner. det skal derimod i hver enkelt sag bero på en konkret vurdering af alle sagens omstændigheder, herunder sagens karakter, om der må anses at foreligge en sådan trussel mod vidnet, at anonymitet findes påkrævet. det forudsættes, at det ved denne vurdering tillægges vægt, om der er tale om en sag om mere organiseret krimi- nalitet, herunder kriminalitet begået af medlemmer af rocker- eller bandegrupperinger. - 7 - den omstændighed, at der er tale om en sag af denne karakter, må således efter justits- ministeriets opfattelse i nogle tilfælde antages at have væsentlig betydning ved vurde- ringen af, om der kan foreligge en sådan trussel mod vidnet, at anonymitet må anses for påkrævet. hvis der i sagen foreligger oplysninger om, at tiltalte har tilknytning til et kriminelt miljø, hvor vold og trusler erfaringsmæssigt jævnligt forekommer, vil det så- ledes i nogle tilfælde i sig selv kunne tale i retning af, at vidnet kan risikere at blive ud- sat for repressalier mv. … der [kan] være anledning til at fremhæve, at det navnlig i tilfælde af mere organiseret kriminalitet, herunder kriminalitet begået af medlemmer af rocker- og bandegrupperin- ger, ikke i sig selv er en betingelse for anonym vidneførsel, at straffesagen omhandler grov kriminalitet. selv om der er tale om relativt mindre grov kriminalitet, kan det så- ledes være relevant at overveje muligheden for anonym vidneførsel. det vil imidlertid i alle tilfælde bero på en samlet vurdering af sagens omstændigheder, om der er grundlag for anonym vidneførsel, og fuldstændig vidneanonymitet efter § 856, stk. 2, nr. 2, vil li- gesom hidtil bl.a. forudsætte, at afgørende hensyn til vidnets sikkerhed i det enkelte til- fælde gør det påkrævet. … 4.
19. er der tale om et vidne, som tiltalte i forvejen har et vist kendskab til, vil formålet med en afgørelse om at hemmeligholde vidnets navn mv. over for tiltalte, kunne for- spildes, hvis der ikke samtidig træffes afgørelse om, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens vidnet afgiver forklaring. bl.a. i lyset heraf foreslås det i tilknytning til det ovenfor anførte om, at også navnet mv. tilhørende såkaldt ikke-tilfældige vidner i særlige tilfælde kan hemmeligholdes for til- talte, at ændre retsplejelovens § 856, stk. 3 (fremover stk. 4), således at retten kan træffe beslutning om, at tiltalte skal forlade retslokalet under et vidnes forklaring, hvis retten forinden har truffet bestemmelse om, at vidnets navn mv. skal holdes hemmeligt for til- talte. det vil sige, at retten fremover ikke, inden det besluttes, at tiltalte skal forlade retslokalet, behøver at foretage nogen yderligere vurdering af, om vidnet eller dets nærmeste vil blive udsat for alvorlig fare, hvis tiltalte får kendskab til vidnets identitet. hvis retten finder, at betingelserne for at hemmeligholde vidnets identitet er opfyldt, jf. § 856, stk. 2, nr. 2, vil det således i sig selv være tilstrækkeligt til, at der også kan træf- fes afgørelse om, at tiltalte skal forlade retslokalet under den pågældende vidneforkla- ring. det gælder navnlig i tilfælde, hvor der er risiko for, at vidnets udseende vil afsløre identiteten over for tiltalte, mens det i øvrigt må bero på rettens vurdering ud fra bl.a. almindelige proportionalitetshensyn, om man bør imødekomme et ønske fra vidnet om ikke at skulle opholde sig i retslokalet sammen med tiltalte.” højesterets begrundelse og resultat for højesteret angår sagen, om der kan ske anonym vidneførsel af fem vidner i forbindelse med en straffesag, der verserer ved københavn byret, hvor der er rejst tiltale mod 11 personer for overtrædelse af straffelovens § 114 b, nr. 2, til dels som forsøg, jf. §
20. - 8 - efter retsplejeloven har tiltalte ret til at kende identiteten på de vidner, som afgiver forklaring i en straffesag. som en undtagelse hertil kan retten i medfør af retsplejelovens § 856, stk. 2, nr. 2, hvis det må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar, bestemme, at et vidnes navn, stilling og bopæl ikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikker- hed gør det påkrævet. af stk. 3 følger, at afgørelse herom skal træffes på grundlag af en sam- let vurdering af sagens omstændigheder, herunder eventuelle oplysninger om vidnets forud- gående tilknytning til tiltalte og oplysninger om sagens karakter. det er ubestridt, at de pågældende vidner hver især kender en eller flere af de tiltalte og tillige vil være kendt for nogle af de tiltalte, hvis disse måtte få oplysning om deres identitet. efter oplysningerne i sagen må forbindelsen mellem de tiltalte og de fem vidner anses for at være af en sådan mere overfladisk og perifer karakter, at der ikke er grundlag for at antage, at vidner- nes anonymitet kan have negativ indvirkning på de tiltaltes forsvar. det må således antages, at det er uden betydning for de tiltaltes forsvar, at de ikke får oplyst navn, stilling og bopæl på de fem vidner. spørgsmålet er herefter, om afgørende hensyn til vidnernes sikkerhed gør det påkrævet, at de tiltalte ikke får oplysning om vidnernes identitet. anklagemyndigheden har navnlig med henvisning til, at pkk i europa gør brug af en afstraf- felses- og disciplinærpraksis i relation til manglende betaling, anført, at de fem vidner bør tillades ført anonymt, ikke kun ud fra hensynet til vidnernes sikkerhed, men især ud fra hen- synet til retshåndhævelsen. der foreligger imidlertid ikke for højesteret oplysninger om an- vendelse af en sådan praksis i danmark eller om konkrete trusler mod de fem vidner. på denne baggrund finder højesteret, at der – uanset sagens karakter – ikke er tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at der foreligger en sådan trussel mod vidnerne, at afgørende hensyn til vidnernes sikkerhed gør det påkrævet, at deres navn, stilling og bopæl ikke oplyses for de til- talte. højesteret stadfæster herefter byrettens kendelse. thi bestemmes: - 9 - byrettens kendelse stadfæstes.