højesterets dom

højesterets dom afsagt mandag den 19. december 2011 sag 156/2008 (2. afdeling) a (advokat peter schradieck) mod b (advokat michael steen wiisbye) i tidligere instans er afsagt dom af vestre landsrets 4. afdeling den 6. marts 2008. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: peter blok, per walsøe, lene pagter kristensen, niels grubbe og michael rekling. påstande appellanten, a, har nedlagt påstand om, at indstævnte, b, skal betale 1.553.635 kr., subsidi- ært et mindre beløb, alt med rente efter renteloven fra den 18. april 2004. b har påstået stadfæstelse, subsidiært betaling af et mindre beløb. supplerende sagsfremstilling udtalelser fra det veterinære sundhedsråd det veterinære sundhedsråd har i brev af 29. april 2010 besvaret bl.a. følgende spørgsmål således: ”spørgsmål 1:

1. a)på grundlag af de foreliggende oplysninger, herunder de af torben kjeldsen og knud nøhr afgivne forklaringer, jf. vestre landsret dom af 6. marts 2008 side 18 og side 20-21, samt veterinærchef torben kjeldsens forklaring afgivet for retten i w-købing den 30. juni 2009, jf. retsbogsudskrift af 30. juli 2009, samt skriftligt notat med resumé af cs besøgsrapporter, jf. sagens bilag 50, og rapporter til - 2 - politimesteren i w-købing, dateret 22. og 23. august 2001, og gengivet i vestre landsrets dom side 6-11, samt obduktionsrapport udfærdiget af dyrlæge søren kragh den 13.12.2001, bedes rådet oplyse, hvornår vanrøgten af grisene antages at være startet.
2. b)rådet bedes i forlængelse af sin besvarelse af spørgsmål 2a oplyse, om det er sandsynligt, at vanrøgt, henholdsvis tegn på vanrøgt, kunne være konstateret hen- holdsvis den 25. september 2000 eller den 31. oktober 2000. svar ad 1a: det fremgår af embedsdyrlægens udtalelser, at denne ved besøget i besætningen d. 11. december 2000 konstaterede mumificerede og indtørrede døde smågrise, hvor dødens indtræden kunne tilbagedateres til 4 uger før besøgsdatoen. af dyrlæge søren kraghs skriftlige obduktionsrapport af 13. december 2000 (bilag 51) fremgår det, at han ved obduktion af 6 stærkt afmagrede søer og 10 ligeledes stærkt afmagrede fravænnede grise udtaget til obduktion formodede, at disse, bortset fra en aflivet so, alle var døde af sult og tørst. lægges disse oplysninger til grund vil rådet antage, at misrøgten er foregået i en peri- ode over dage til uger i tidsrummet, der ligger 4 uger forud for fundet af de døde svin. svar ad 1b: rådet forstår spørgsmålet således, at rådet i forlængelse af sin besvarelse af spørgsmål 1a bedes oplyse, om det er sandsynligt, at vanrøgt, henholdsvis tegn på vanrøgt, kunne være konstateret henholdsvis den 25. september eller den 31. oktober 2000. lægges svar ad 1a til grund finder rådet, at dyrlægen med stor sandsynlighed ved en samvittighedsfuld og omhyggelig gennemgang af besætningen den 31. oktober 2000 ville have konstateret misrøgt eller tegn på misrøgt af besætningen. på baggrund af de i sagen værende veterinærfaglige oplysninger kan rådet ikke afgøre, om misrøgten kunne have været konstateret ved besøget i besætningen d. 25. september 2000. spørgsmål 2:
3. a)rådet bedes vurdere om de foreliggende besøgsrapporter, som gengivet i vestre landsret dom af 6. marts 2008 side 3-5, gengiver ændringer af svinebestandens sammensætning og karakter, eller reflekterer denne ændring i forbindelse med det om medicineringen oplyste. ved besvarelse heraf kan rådet bl.a. lægge vægt på følgende: • det fremgår, at c i perioden fra den 1. maj 2000 til den 4. december 2000 har medicineret baycox til besætningen i et omfang, således at der efter hvert besøg har været mellem 500 og 770 ml. baycox på lager hos forpagteren. • det er oplyst, at baycox er et veterinært lægemiddel, der er markedsført til oral anvendelse mod coccidiose hos smågrise under 14 dage.
4. b)rådet bedes udtale, om det fremgår af de foreliggende besøgsrapporter, som er gengivet i vestre landsret dom af 6. marts 2008 side 3-5, at der i løbet af perio- den fra den 1. maj 2000 til den 31. oktober 2000 er indkøbt 7 kg´s smågrise, i alt 1508 stk. som alle var mærket med gule øremærker. rådet kan ved sin besvarelse lægge til grund, at der er foretaget følgende indkøb i perioden fra d. 3. august 2000 til den 25. oktober 2000: - 3 - • 130 stk. den 3. august 2000 • 161 stk. den 24. august 2000 • 153 stk. den 20. september 2000 • 100 stk. den 27. september 2000 • 240 stk. den 28. september 2000 • 323 stk. den 5. oktober 2000 • 201 stk. den 11. oktober 2000 • 200 stk. den 25. oktober 2000. svar ad 2a: det fremgår af oplysningerne i besøgsrapporterne, at der er konstateret døde søer, samt at dødeligheden blandt søerne er for stor. det fremgår af medicinregistreringsskemaer fra d. 7. juni til d. 4. december (bilag 32), at behandlingsmønstret i besætningen væ- sentligst bestod i anvendelsen af baycox til behandling af fra 500 til 650 pattegrise, me- dens der har været anvendt clamoxyl og clamoxyl prolongatum til behandling af 10 - 12 søer samt til 90 - 180 pattegrise og til 50 - 200 fravænningsgrise. rådet finder, at de foreliggende besøgsrapporter eller medicinregistreringer ikke gengiver betydelige æn- dringer i besætningens sammensætning og karakter. svar ad 2b: rådet finder, at det ikke fremgår af de citerede besøgsrapporter, at der i perioden d. 3. august til d. 25. oktober er indkøbt i alt 1508 smågrise mærket med gule øremærker. spørgsmål 4: rådet bedes oplyse, hvorvidt indkøb af i alt 1508 stk. 7 kg´s grise i perioden fra den 3. august 2000 til den 25. oktober 2000 til en tidligere velfungerende og selvproducerende svinebesætning er udtryk for en ændring i besætningens art i form af fald i antallet af søer, faringer eller kuldenes størrelser eller en kombination heraf. rådet bedes endvidere fremkomme med en begrundet stillingtagen til, hvornår et sådant fald i givet fald må antages at være startet, idet rådet tillige bedes oplyse, hvilken alder grise med en vægt på ca. 7 kg. har. såfremt spørgsmål 2a) besvares benægtende bedes rådet vurdere, hvorvidt det findes kritisabelt, at indkøbene af i alt 1508 stk. 7 kg´s i perioden fra den 3. august 2000 til den 25. oktober 2000 og i alt 444 stk. 7 kg´s grise i perioden fra den 3. august 2000 til den 20. september 2000 ikke har affødt en reaktion fra dyrlæge c. svar ad 4: rådet finder, at indkøb af i alt 1508 stk. 7 kg´s grise kan være et udtryk for følgende: • en generel udvidelse af produktionen. • et erstatningsindkøb til supplering af besætningens produktion som følge af: o et lavere antal nyfødte smågrise og dermed et tilsvarende fald i antallet af fravæn- nede grise som følge af:
   manglende faringer forårsaget af manglende drægtigheder
   et formindsket antal søer, der kan blive drægtige
   lavere kuldstørrelse o større mortalitet af nyfødte grise i die- og fravænningsperioden. • en kombination af ovennævnte. - 4 - rådet vurderer, at et indkøb af 1508 stk. 7 kg´s grise er et udtryk for en væsentlig æn- dring i besætningens art og drift. grise opnår en vægt på ca. 7 kg ved ca. 4 ugers alde- ren. såfremt indkøbene af 7 kg´s grise er begrundet i en manglende produktion i besæt- ningen vil rådet antage, at behovet for erstatningsindkøb er opstået i perioden før første indkøb d. 3. august 2000. rådet finder, at de foretagne indkøb af 7 kg´s grise (alle mærket med gule øremærker) for sundhedsrådgivningsdyrlægen ville fremstå erkendelige i forbindelse med et sund- hedsrådgivningsbesøg, som jf. bkg. nr. 927 af 21. november 2003 om sundhedsrådgiv- ning i svinebesætninger baseres på:
   en besætningsgennemgang, herunder o gennemgang af den besætningsansvarliges optegnelser siden sidste besøg o gennemgang af dyrlægens optegnelser i journalen siden sidste besøg o en klinisk vurdering af den aktuelle sundhedstilstand i alle staldafsnit o en vurdering af mulige fejl vedrørende fodring, klima, staldforhold og drift
   en gennemgang og vurdering af de for rådgivningen relevante tilgængelige data for besætningen, herunder: o nøgletal for produktionen o resultater for undersøgelse af smitsomme sygdomme o eventuelle bemærkninger fra kødkontrollen eller andre registreringer
   identifikation af eventuelle besætningsproblemer på baggrund af ovennævnte punk- ter, herunder en vurdering af behov for yderligere oplysninger, f.eks. obduktioner, laboratorieundersøgelser og supplerende oplysninger.
   udarbejdelse af en skriftlig rapport. rådet finder, at indkøbene af 7 kg´s smågrise ikke reflekteres i det kortfattede veteri- nærfaglige indhold i besøgsrapporterne for perioden. rådet vurderer det for kritisabelt, at dyrlæge cs rapporter ikke reflekterer relevante kli- niske beskrivelser m.v. i besætningen. spørgsmål 5: rådet bedes fremkomme med en begrundet udtalelse om, hvorvidt dyrlæge c efter rå- dets opfattelse har handlet i overensstemmelse med god dyrlægeskik ved at udvise for- nøden omhu og samvittighedsfuldhed under udøvelsen af dyrlægegerningen, jf. dyrlæ- gelovens dagældende § 7 (nuværende § 8), i forbindelse med sagen. til brug for besvarelsen heraf henledes rådets opmærksomhed bl.a. på følgende: c havde et indgående kendskab til såvel bedriften x, beliggende y-vej 1, som besæt- ningen i form af 17 års tilknytning som dyrlæge til den pågældende svinebesætning. • c havde konstateret diarré-problemer i løbet af sommeren 2000 hos flere smågrise samt farefeber hos flere i besætningen. • c var bekendt med, at der i løbet af sommeren 2000 var afgået et antal søer ved døden både før og efter faring, uden at obduktionerne gav et entydigt svar på dødsårsagen. • c var bekendt med, at der blev indkøbt 7 kg´s smågrise til besætningen, idet der henvises til, at c i afhøringsrapport af 11. februar 2001 til politiet i w-købing har forklaret ”c forklarede, at han da havde været bekendt med, at sigtede, d, supple- rede besætningen op ved indkøb af 7 kg´s grise, og at dette nok havde baggrund i - 5 - tabet af de døde søer og dermed manglende faringer, men det var forhold, som vidnet ikke var gået dybere ind i, idet det jo var en ejerdisposition” • c ordinerede eller genordinerede antibiotikaholdige lægemidler til ejerens brug ved samtlige sine besøg i perioden fra den 1. maj 2000 til den 4. december 2000 uden at der i alle tilfælde blev foretaget en besigtigelse af besætningen. • forpagteren, d, ved retten i z-købing har afgivet forklaring om forholdene på gården, og herunder nævnt, at han efter egen oplysning ”mistede overblikket, ev- nen og viljen til at passe besætningen omkring begyndelsen af september 2000”, hvilken forklaring ved subsidiær vidneforklaring afgivet for retten i w-købing den 30.juni 2009 er uddybet således. ”det er rigtigt som anført i afhø- ringsrapporten, at han ikke kan forklare nøjagtigt, hvornår han mistede overblik- ket, evnen og viljen til at passe besætningen, men det måtte have været omkring begyndelsen af september”. svar ad 5: rådet finder, jf. rådets besvarelse af d. 11. juli 2002 til retten i z-købing (j.nr. 065-16/01) svar ad 7 og 10, at dyrlæge cs rapporter forekommer kortfattede og mangelfulde samt ikke afspejlende de veterinærfaglige konkrete forhold og ændringer, der opstod i besætningen i sommer- og efterårsperioden 2000, hvorved han ikke har udført sit hverv med omhu og samvittighedsfuldhed. spørgsmål c: rådet bedes oplyse, hvor stor en andel af en besætning bestående af ca. 1450 svin, der løbende må påregnes at dø som en del af sædvanlig drift over en periode på 8 måneder. svar ad c: rådet forstår spørgsmålet således, at der med angivelsen ca. 1450 svin menes en besæt- ning som den i sagen værende ved overtagelsen den 1. april 2000 bestående af 287 søer og gylte, 100 polte, 11 orner, 705 fravænnede grise og 352 pattegrise hos søer. andelen af grise, der løbende må påregnes at dø som en del af sædvanlig drift i en svi- nebesætning er meget afhængig af aldersgruppe. dertil kommer, at sammensætningen af en besætning ikke er statisk som forudsat i spørgsmålet, men derimod dynamisk, idet der hele tiden i de forskellige aldersgrupper tilføres dyr gennem fødsel af nye grise eller overførsel fra yngre aldersgrupper eller ved evt. indkøb af nye polte. hertil kommer, at der hele tiden fjernes dyr fra grupperne ved salg, dødsfald og ved overførsel til anden aldersgruppe. det tilstræbes i normalt drevne besætninger, der hverken er i gang med en udvidelse el- ler reduktion af besætningens størrelse, at besætningen til enhver tid har stort set samme antal dyr i de forskellige aldersgrupper. den normale dødelighed i en sobesætning er følgende: hos søer, gylte, orner og polte under normal drift dør ca. 1 % pr. måned. hos pattegrise fra fødsel til fravænning ved ca. 7 kg dør ca. 12 % pr. måned. hos fravænnede grise fra 7-30 kg dør ca. 4 % pr. 3 måneder. spørgsmål f:
5. a)rådet bedes oplyse om mulige årsager til manglende drægtighed hos søer, herun- der om manglende drægtighed nødvendigvis er forbundet med vanrøgt. - 6 -
6. b)rådet bedes endvidere oplyse om de forhold der måtte henføres til manglende drægtighed jf. besvarelsen af spørgsmål f a), kan henføres til landmandens, eller den tilknyttede dyrlæges arbejdsområde og ansvar. svar ad fa: vedrørende manglende drægtighed skal rådet henvise til almindelige lærebøger om emnet. manglende drægtighed i en sobesætning er ikke nødvendigvis forbundet med misrøgt af denne. svar ad fb: der foreligger i sagen ingen oplysninger, der kan danne grundlag for rådets konkrete vurdering af drægtighedsforholdene i besætningen, udover det for sagen oplyste vedrø- rende forpagterens forklaringer om driften.” det veterinære sundhedsråd har i brev af 21. januar 2011 endvidere besvaret bl.a. følgende spørgsmål således: ”spørgsmål 7: bl.a. på grundlag af det oplyste om besætningens tilstand og den ordinerede medicine- ring, jf. herved bl.a. cs besøgsrapporter gengivet i vestre landsret dom af 6. marts 2006 side 3-5, samt liste over veterinære lægemidler af 5. december 2000 udarbejdet af veterinærchef torben kjeldsen, samt de foreliggende medicinregistreringer (sagens bi- lag 32) bedes rådet fremkomme med en begrundet stillingtagen til, hvorvidt det er i overensstemmelse med den norm for samvittighedsfuld omhu, som påhviler en dyrlæge, at c ikke fysisk foretog en besigtigelse af besætningen efter sit besøg den 25. september 2000. og hvornår en sådan besigtigelse i givet fald burde have fundet sted. ved besvarelsen heraf henledes opmærksomheden på det under spørgsmål 4 nævnte faktum samt cs notat udarbejdet i forlængelse af besætningsbesøget den 25. september 2000. nyt svar ad 7: idet der henvises til bek nr. 304 af 11. maj 1995 om sundhedsrådgivningsaftaler for kvæg- og svinebesætninger, finder rådet, at dyrlægen har overholdt de i bekendtgørel- sen anførte krav om besætningsbesøg med et interval af mindst 20 og højst 75 dage. det fremgår af sagsakterne, at dyrlægen ved alle de månedlige besøg på gården har re- ceptordineret og genordineret antibiotikaholdige lægemidler. dette måtte og må stadig- væk udelukkende ske til besætningsejerens eller dennes repræsentants behandling i ind- til 35 dage af sygdomme som dyrlægen i tilslutning til et besøg selv har diagnosticeret, og som dyrlægen ved sit nære kendskab til besætningen har erfaring for vil opstå hos andre dyr i besætningen. ved at undlade at gennemgå besætningen for tilstedeværelse af kliniske symptomer m.m. under besøgene d. 31. oktober og d. 4. december 2000 og alligevel ordinere re- ceptpligtige veterinære lægemidler vurderer rådet, at c ikke har udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed i sit hverv. - 7 - rådet finder, at en dyrlæges besigtigelse af dyrene i en svinebesætning også i år 2000 skulle ske med maksimalt 35 dages interval, såfremt der ønskedes ordineret, anvendt eller opbevaret antibiotikaholdige lægemidler på en ejendom til ejerens behandling af de diagnosticerede sygdomme i de næste op til 35 dage, jf. bek nr. 303 af 11. maj 1995 om lægemidler til veterinært brug, § 8, stk. 5.” det veterinære sundhedsråd har endelig i brev af 15. november 2011 besvaret bl.a. følgende spørgsmål således: ”spørgsmål i: retssagen vedrører bl.a. den del af svinebesætningen, der bestod i et større antal 7 kg's grise. parterne er uenige om, hvorvidt kun indkøbte grise er forsynet med gule øremærker el- ler om tillige sådanne grise fra egen avl, der skal sælges, er eller kan være forsynet med gule øremærker. det veterinære sundhedsråd anmodes derfor om at oplyse dette. svar ad i: i princippet skal svin, der føres fra en besætning til en anden besætning, være øremær- ket med et af fødevarestyrelsen (tidligere veterinær- og fødevaredirektoratet) godkendt øremærke (gult øremærke med angivelse af oprindelsesbesætningens chr-nummer (besætningsnummer)). undtagelse forelå såfremt der mellem to besætninger var indgået en aftale hos oprindelsesbesætningens fødevareregion (tidligere kredsdyrlægeembede) registreret skriftlig aftale, hvorefter smågrise til opfedning ikke skulle mærkes. ved indkøb af smågrise til opfedning fra andre leverandører skulle smågrisene være mærket jf. ovenstående og bkg. nr. 80 af 18. december 1993 om mærkning og registrering af kvæg, svin, får og geder (med senere ændringer). der er ikke krav om gule øremærker i svin, der leveres direkte til slagteri. under normale produktionsforhold bliver smågrise, som er født i egen besætning og som skal forblive der indtil de sendes til slagtning ikke forsynet med gule øremærker. spørgsmål j: i fortsættelse af besvarelsen af spørgsmål i anmodes det veterinære sundhedsråd om at oplyse, hvorvidt en dyrlæge, der besøger en svinebesætning med ca. 250 søer, hvori der også befinder sig et større antal 7 kg's grise mærket med gule øremærker, umiddelbart og uden at aflæse den enkelte gris chr-nummer kan se, om disse grise stammer fra egen avl (altså fra de i besætningen værende søer) og nu skal sælges, eller om disse er nyindkøbte grise, der kommer ude fra? svar ad j: en dyrlæge, der besøger en som i spørgsmålet beskrevet svinebesætning vil ikke umid- delbart og uden at aflæse det pågældende dyrs ckr-nummer kunne se, om dyret er ind- købt eller stammer fra egen avl. - 8 - hvorvidt en gris står umiddelbart foran at blive solgt, og derfor måtte have fået isat et gult øremærke, indgår normalt ikke i de observationer, der foretages under et sundheds- rådgivningbesøg, men ud fra besætningsdyrlægens erhvervede kendskab til mønsteret af indkøb/salg af grise i en aktuel besætning finder rådet, at større ændringer i form af pludselig mange grise med isatte øremærker bør erkendes af dyrlægen og danne grund- lag for en drøftelse under besætningsgennemgangen. jf. rådets besvarelse af spørgsmål 4 i udtalelsen af 29. april 2010 finder rådet således, at de i besætningen foretagne indkøb af 7 kgs grise (alle mærkede med gule øremærker) ville fremstå tydelige og erkendelige i forbindelse med et besætningsbesøg. spørgsmål k: ved berigtigelsen af rådets oprindelige besvarelse af spørgsmål 7 har det veterinære sundhedsråd i udtalelse af 21. januar 2011 oplyst, at de for sagen relevante bekendtgø- relser (i relation til dette spørgsmål) er bekendtgørelse nr. 303 af 11. maj 1995 om læ- gemidler til veterinært brug og bekendtgørelse nr. 304 af 11. maj 1995 om sundheds- rådgivningsaftaler for kvæg- og svinebesætninger. efter indstævntes opfattelse har dette tillige betydning i relation til de emner, som det veterinære sundhedsråd har kommenteret i besvarelsen af spørgsmål 4 og 5 i udtalelse af 29. april 2010. det er således indstævntes opfattelse, at selv om man måtte lægge til grund, at dyrlæge c i medfør af bekendtgørelse nr. 303 af 11. maj 1995 ikke burde have undladt at gen- nemgå besætningen for tilstedeværelse af kliniske symptomer m.m. under besøgene den 31. oktober og den 4. december 2000 og alligevel ordinere receptpligtige veterinære læ- gemidler, var der efter dagældende lovregler ikke nogen pligt for dyrlægen til at skrive en besøgs-rapport efter et besøg, som kun blev aflagt i henhold til bekendtgørelse nr. 303 af 11. maj 1995. på denne baggrund anmodes det veterinære sundhedsråd om at oplyse, hvorvidt der på daværende tidspunkt ville have været krav om, at dyrlæge c udarbejdede rapport i for- bindelse med en besigtigelse, der alene fandt sted i medfør af bekendtgørelse nr. 303 af 11. maj 1995. samtidig anmodes det veterinære sundhedsråd om at oplyse, hvorvidt dette giver an- ledning til en ændret besvarelse af spørgsmål 4 og 5, jf. herved rådets besvarelse af disse spørgsmål i udtalelse af 29. april 2010. svar ad k: bekendtgørelse nr. 304 af 11. maj 1995 om sundhedsrådgivningsaftaler for kvæg- og svinebesætninger foreskriver vedrørende sundhedsrådgivningsaftale for en svinebesæt- ning, at denne skal omfatte 12 årlige konsultationer, hvoraf mindst 6 skal gennemføres som rådgivningsbesøg. såfremt der i en svinebesætning er behov for ordination af receptpligtige antibiotika- og kemoterapeutikaholdige lægemidler forudsættes dyrlægens mundtlige og skriftlige an- visning, som jf. § 9 i bekendtgørelse nr. 303 af 11. maj om lægemidler til veterinær brug, skal beskrive: 1) hvilken sygdom dyrene er smittet med, 2) hvilke dyr, der skal behandles (antal), - 9 - 3) hvilket lægemiddel, der skal behandles med, 4) dosering af lægemidlet, 5) varighed af behandlingen (ordineringsperiode), 6) hvordan lægemidlet skal anvendes, 7) tilbageholdelse før levering til slagtning, 8) begrundelse for, hvorfor dyrlægen forventer, at sygdommen kommer til udbrud el- ler vil brede sig i besætningen, samt 9) hvad der er aftalt for at få løst problemet, således at behovet for behandling ophø- rer. lægges ovennævnte til grund finder rådet, at der ved ethvert besøg i en svinebesæt- ning, hvor der receptordineres antibiotika- og kemoterapeutikaholdige lægemidler, af veterinærfaglige grunde forinden skal foretages konkrete undersøgelser og diagnostice- ring m.v., der skal afspejles i dyrlægens skriftlige rapport eller anvisning. dette uanset hvilken af de omhandlede bekendtgørelser, der danner grundlag for såvel besætningsbe- søg eller ordination af receptpligtige antibiotika- eller kemoterapeutikaholdige læge- midler. det er rådets generelle vurdering, at muligheden for konsultation uden behov for ordination af receptpligtige antibiotika- og kemoterapeutikaholdige lægemidler i større svinebesætninger er sjældent forekommende. ovennævnte giver ikke rådet an- ledning til at ændre besvarelsen af spørgsmål 4 og 5 i udtalelsen af d. 29. april 2010. ” syn og skøn der har for højesteret været foretaget syn og skøn ved cand. agro. mathias bruun, der i udta- lelser af 22. september 2011 og 23. november 2011 har besvaret bl.a. følgende spørgsmål så- ledes: ”spørgsmål 1: skønsmanden bedes oplyse, om de i underbilag 1 til bilag 15 oplyste stykpriser pr 1. ja- nuar 2001 for orner, søer/gylte, polte, fravænnede smågrise og smågrise ved søer er korrekte. såfremt spørgsmålet besvares benægtende, bedes skønsmanden oplyse korrekte stykpri- ser pr. 1. januar 2001. skønsmanden bedes oplyse, på hvilket grundlag han fastsætter stykpriserne for de omhandlede dyr. svar: besætningsværdi kan beregnes på mindst to måder afhængig af til hvilket formål den skal anvendes. ved at anvende statusværdier som anvendt i underbilag 1 beregnes en besætningsværdi som har til formål at beregne en økonomisk lønsomhed i en løbende drift i en givet pe- riode. til det formål er tallene korrekte. hvis besætningsværdien skal anvendes til at udtrykke det tab, der lides ved, at en be- sætning reduceres eller går tabt, er det den beregnede genindsættelsesværdi som bør an- vendes. hertil anvendes de faktiske noteringer på avlsdyr, slagtedyr og smågrise på det aktuelle tidspunkt eller mere rettelig, anvende de noteringer som er gældende på det tidspunkt hvor dyrene faktisk genindsættes. aktuelt bør genindsættelsesværdi anvendes. forskellen mellem de to beregningsmåde til fastsættelse af besætningsværdien fremgår af nedenstående tabel: - 10 - stykpriser kr./stk. underbilag 1 genindsættelsesværdi statusværdier pr 1/1-2001 orner: 2.550,00 3.433,50 søer / gylte: 2.407,70 2.535,05 sopolt: 1.445,00 1.724,00 fravænnede smågrise, 19 kg. 332,20 352,60 smågrise ved søer, 4 kg. 200,20 234,75 grundlag for beregning af genindsættelsesværdi fremgår af bilag i og ii. spørgsmål 2: på baggrund af skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1 bedes skønsmanden vurdere, om værdi i perioden umiddelbart forud for vandrøgten kunne opgøres til i alt kr. 1.168.299,00, således som det er anslået i en af appellanten indhentede vurdering, fremlagt som underbilag 1 til bilag 15. såfremt spørgsmålet besvares benægtende, bedes skønsmanden opgøre besætningens skønnede værdi. skønsmanden bedes udførligt begrunde sit svar. svar: med henvisning til besvarelsen til spørgsmål 1. kan det bekræftes at besætningens værdi pr. 1/1 2001 er kr. 1.168.299,00 når der anvendes statusværdier. besætningen genindsættelsesværdi pr. 1/1 2001 beregnes til kr. 1.268.942. (se bilag i til denne besvarelse) spørgsmål 3: skønsmanden bedes oplyse, om udgifter til foder m.v. på i alt kr. 246.812,00, jf. bilag 15, til brug for opfodring af den overlevende del af besætningen bestående af 51 stk. søer, 16 stk. polte og 951 stk. smågrise, jf. bilag 35, frem til besætningens slagtning (se- nest august 2001) er realistiske, svarer til det for det beskrevne scenarium forventelige lå inden for et sædvanligt prisniveau i 2001. såfremt spørgsmålet besvares benægtende, bedes skønsmanden oplyse de skønnede ud- gifter hertil. svar: mængden af forbrugt foder (bilag 15 & 16) til færdiggørelse af restbesætning er ca. 20 % lavere en det niveau jeg som skønsmand beregner ud fra beholdning af dyr, vægt og afgangstidspunkt. en del af forklaringen kan være at der givet var en restbeholdning af foder på skadestidspunkt. egne beregninger fremgår af bilag iii til denne besvarelse. prisniveauet for foder svarer til de oplysninger jeg har om foder- og kornpriser på det pågældende tidspunkt. det konkluderes derfor at udgiften til foder er realistisk og derfor retvisende. spørgsmål 4: skønsmanden bedes oplyse, om udgifterne på i alt kr. 31.860 svarende til 236 timers ar- bejde med den overlevende del af besætningen bestående af 51 stk. søer, 16 stk. polte og 951 stk. smågrise, jf. bilag 35, frem til besætningens slagtning (senest august 2001) er realistiske, svarende til det for det beskrevne scenarium forventelige lå inden for et sædvanligt prisniveau i 2001. såfremt spørgsmålet besvares benægtende, bedes skønsmanden oplyse de skønnede om- kostninger forbundet hermed. svar: - 11 - beregnet medgået tid til pasning af den overlevende del af besætningen kan ifølge håndbog for driftsplanlægning og mine beregninger i bilag iv til denne besvarelse, be- regnes til 272 timer. den medgåede tid til pasning af den overlevende besætning frem til slagtning er realistisk. en timepris på kr. 135 er jf. bilag 17 er realistisk. spørgsmål 5: skønsmanden bedes oplyse, om omkostningerne på i alt kr. 6.832,00 til afhentning af døde dyr efter vandrøgten er sædvanlig og lå indenfor et sædvanligt prisniveau i 2001. såfremt spørgsmålet besvares benægtende, bedes skønsmanden oplyse de skønnede om- kostninger forbundet hermed. svar. det fremgår af bilag 18 og bilag 21 (faktura nr.2306-17-115-06963 dato 25/4-2001) at omkostninger til destruktion på skadestidspunktet en solidarisk ordning, hvor ejerne af danish crown a.m.b.a. (leverandører) indbetaler til en solidarisk ordning ud fra leve- rede dyr til slagtning. den enkelte producent betalte således ikke for den faktiske levering til destruktion, men ud fra levering af slagtedyr. overførsel til solidarisk ordning sker derfor uden hensynta- gen til leveret dyr til destruktion. medmindre der har været specificeret afregning fra daka pga. speciel afhentning, me- ner jeg ikke at der i dette tilfælde har været en omkostning til destruktion. mener derfor ikke at denne omkostning skal medtages i opgørelse i bilag 15. spørgsmål 6: skønsmanden bedes oplyse, om udgifterne på i alt kr. 24.266,00 jf. bilag 15 og bilag 19, til el i forbindelse med pasning af den overlevende del af besætningen bestående af 51 stk. søer, 16 stk. polte og 951 stk. smågrise jf. bilag 35, og frem til besætningens slagt- ning (senest august 2001) er realistiske, svarende til det for det scenarium forventelige og lå indenfor et sædvanligt prisniveau i 2001. såfremt spørgsmålet besvares benægtende, bedes skønsmanden oplyse de skønnede om- kostninger forbundet hermed. svar: ifølge bilag 19 har der været et forbrug på 18.992 kwh i perioden 1/1-2001til 31/7- 2001. dette forbrug er forventeligt ud fra normer over forbrug. det fakturerede beløb i denne periode er ifølge bilag 19, kr. 19.245,19, en del af dette beløb er moms og afgifter som må være erstatningsopgørelsen i bilag 15 uvedkommende. hvor stor en del moms og fradragsberettigede afgifter andrager, er ikke umiddelbart gennemskueligt. ifølge bilag 19 har elforbruget i perioden 1/8 til 31/10-2001 været 3.169 kwh. dette forbrug må vedrøre vask og reparationer. jeg skønner at netto prisen på el er ca. 75 ører/kwh, beregner derved en omkostning til elforbrug til færdiggørelse af den overlevende del af besætningen 18.992 * 0,75 kr./kwh = 14.244 kr. spørgsmål 7: skønsmanden bedes oplyse, om det er sandsynligt, at oprydningen, rengøringen og klargøringen af staldene som følge af vandrøgten tog 4 måneder. skønsmanden bedes udførligt begrunde svaret samt anføre, hvilke forudsætninger skønsmanden ligger til grund for sin besvarelse. svar: staldanlæggets indretning er vurderet ud fra fotomappe, staldareal er beregnet. tid til oprydning og klargøring er ikke muligt at skønne. den del der kan skønnes er: - 12 - vask og rengøring: vsp medd. nr. 376 angiver tidsforbruget til vask til ca. 1,5 min./m2. hvis det samlede staldareal inkl. velfærdsafdeling er på ca. 1.200 m2, vil en person bruge ca. 30 timer på vask. hvis det forudsættes ekstra grundig vask med henblik på sa- nering er skønnet vasketid ca. 60 timer. spf-regler vedr. genindsættelse af dyr efter sanering: staldanlægget skal være tømt for svin i min. 3 uger. det burde være muligt at starte vask inden det sidste dyr af oprindelig besætning spørgsmål 8: skønsmanden bedes efter en gennemgang af bilag 21 oplyse, om slagteværdien af i alt 43 søer og 807 slagtesvin opgjort til i alt kr. 906.629,00 jf. bilag 15, var sædvanlig i 2001. såfremt spørgsmålet besvares benægtende, bedes skønsmanden oplyse den skønnede slagteværdi. skønsmanden bedes oplyse på hvilket grundlag han fastsætter stykprisen for de omhandlende dyr. svar: bilag 21 er den faktiske afregning fra danish crown a.m.b.a. afregningsbeløbet er der- for udtryk for det sædvanlige niveau i 2001. det samme gælder restbetaling (efterbeta- ling). spørgsmål 9: skønsmanden bedes oplyse, om et driftstab på i alt kr. 671.263,00 som følge af vand- røgten er sandsynligt jf. underbilag 2 til bilag 15. såfremt spørgsmålet besvares benægtende, bedes skønsmanden oplyse det skønnede driftstab som følge af vandrøgten af besætningen. skønsmanden bedes uddybende be- grunde svaret og herunder redegøre for de forudsætninger, der ligger til grund for skønsmandens besvarelse. svar: egen beregning af driftstab for perioden 1. april 2001 til 31. marts 2002 er beregnet til kr. 649.500. denne beregning er baseret på faktiske smågrisepriser i nævnte periode, foderpriser, diverse omkostninger og produktivitet som anført i bilag 15, underbilag 2. de omkostninger som er hentet fra bilag 15, underbilag 2 anses for retvisende. bereg- ning og øvrige forudsætninger for beregningen fremgår af bilag v til denne besvarelse. egen beregning af driftstab anses for mere retvisende end det i bilag 15 angivne drifts- tab. spørgsmål 10: skønsmanden bedes oplyse, om det er sandsynligt, at udgifterne til oprydning, rengø- ring og klargøring af staldene efter vandrøgten har beløbet sig til kr. 164.850,00 i 2001. såfremt spørgsmålet besvares benægtende, bedes skønsmanden oplyse om de skønnede udgifter forbundet hermed i 2001. skønsmanden bedes uddybende begrunde svaret og herunder redegøre for de forudsætninger, der ligger til grund for skønsmandens besva- relse. svar: j.f. besvarelsen til spørgsmål 7, så skønnes tidsforbrug til vask at være ca. 60 timer. hy- res et rengøringsfirma, ville det være muligt at få arbejdet udført til en pris af 250 kr./time, i alt kr. 15.000,- det forudsættes at oprydning ikke omfatter oprydningen umiddelbart efter vandrøgten, men alene oprydningen efter at den overlevende del af besætningen er slagtet. denne oprydning skønnes at kunne gøres indenfor et tidsforbrug af 3 dage for 2 personer. ved brug af eksternt firma vil denne omkostning max. være 16*2*250 = kr. 8.000,- - 13 - samlet skønnet omkostning til oprydning, rengøring og klargøring kr. 25.160,- klargøring forventes at være montering af låger, beslag mm. samt kontrol af teknisk ud- styr. der kan max. bruge 2 dage til sådan operation, 16 timer á 135 kr./time = kr. 2.160,- samlet skønnet omkostning til oprydning, rengøring og klargøring kr. 25.160,- den klargøring og dermed omkostninger ved reparationer af vandrør, foderanlæg, ven- tilationsanlæg, elinstallation og inventar er ikke skønnet, er ikke muligt at skønne. al- mindeligvis vil der også være eksterne firmaer som udfører dette og dermed dokumen- teret ved fakturaer.” politirapporter a har i forbindelse med anmeldelsen af vanrøgten afgivet forklaring til politiet. i anmeldelses- rapporten af 10. december 2000 hedder det bl.a.: ”forurettede oplyste, at ejendommen og besætningen var hans ejendom. han havde den 1. april 2000 bortforpagtet ejendommen med besætning til sagens person (d). i starten af aftalen kom afhørte meget i stalden. han fik leje/forpagtning en gang om måneden. de seneste måneder havde d nægtet afhørte adgang til staldene p.g.a. spf be- sætningen, da afhørte havde svin hjemme. afhørte var blevet lidt urolig og var blevet bange for, at d var ved at sælge ud af besæt- ningen. han havde på intet tidspunkt mistanke om vanrøgt. d.d. var afhørte på ejen- dommen for at hente lejen. første gang han var der, var d ikke hjemme. sidst på efter- middagen kom afhørte igen. de var inde i stuehuset, hvor afhørte fik en check. han bad herefter om at komme ud og se besætningen. dette nægtede d. afhørte oply- ste, at han ikke havde svin hjemme længere, hvorfor der ikke var nogen smittefare. med stor modvilje låste d op til stalden. afhørte gik ind og var inden i stalden i ca. 5 min., hvor det frygtelig syn mødte ham. d var forsvundet, da afhørte kom ud fra stal- den.” c har, inden der blev rejst sigtelse mod ham, afgivet forklaring til politiet. i en afhøringsrap- port af 11. februar 2001 hedder det bl.a.: ”vidnet, dyrlæge c, forklarede, at han havde lært sigtede, d, at kende, da denne var an- sat af forurettede, a, som fodermester på ejendommen, y-vej 1, i perioden 1. dec 1999 til den 1. apr 2000, hvor sigtede, d, indgik i et forpagtningsforhold over staldbygnin- ger og svinebesætningen. vidnet oplyste tillige, at han gennem 17 år var kommet som dyrlæge i samme svinebe- sætning. i den anførte periode og som forpagter havde det været vidnets indtryk, at sigtede var en udmærket mand, der passede sin svinebesætning godt. som tiden gik, bemærkede vidnet dog, at det indimellem godt kunne virke lidt rodet i stald og lade, men svinebesætningen trivedes og blev passet almindelig godt af sigtede. vidnet forklarede, at han den 6. jun 2000 indgik en sundhedsrådgivningsaftale med sigtede, d, og foretog således de påkrævede besøg i besætningen d. 1. maj – d. 7. jun – d. 18. jul – d. 22. aug og d. 25. sep 2000, hvor vidnet var inde i staldene og gik - 14 - besætningen igennem sammen med sigtede, d, og da var alt i orden omkring besætnin- gens ve og vel. vidnet forklarede, at det var korrekt, at der omkring høsttid skete nogle dødsfald blandt sobesætningen, og i den anledning foretog vidnet forskellige undersøgelser/obduktioner af de døde søer – der var døde både før og efter faringer. med hensyn til besøget på ejendommen d. 31. okt 2000 forklarede vidnet, at det var korrekt, at han ikke havde været inde i staldene, og dette skyldtes, at sigtede, d, den pgl. dag havde haft travlt og sagt, at han ikke havde tid til at gennemgå staldene med vidnet. de havde haft en snak sammen om dødsfaldene i sobesætningen og at behandlingen havde virket og det positive forhold, at der kun var død én so siden sidste besøg. sigtede havde sagt til vidnet, at alt var ok i staldene. det havde også været vidnets indtryk, at alt havde været normalt. vidnet forklarede, at han da havde været bekendt med, at sigtede, d, supplerede besæt- ningen op ved indkøb af 7 kg.s grise, og at dette nok havde baggrund i tabet af de døde søer og dermed manglende faringer, men det var et forhold, som vidnet ikke var gået dybere ind i, idet det jo var en ejerdisposition. vidnet fastholdt, at han havde ordineret den nødvendige medicin af forskellig slags i besætningen i den omhandlede periode – hverken mere eller mindre. tillige fastholdt vidnet, at han i henhold til sundhedsrådgivningsaftalen havde været inde i staldene og gennemgå svinebesætningen med de intervaller, som han skulle. vidnet forklarede, at han ikke havde været inde i staldene og gennemgå svinebesætnin- gen den 4. dec 2000. det skyldtes, at vidnet ikke traf sigtede, d, hjemme, men der- imod fandt hans håndskrevne brev, der havde virket ægte og uden nogen mistanke om, at der kunne være noget galt i staldene. ud fra sigtedes brev havde vidnet fået den opfattelse, at sigtede manglede medicinen baycox, hvorfor han havde skrevet recepten og dagen efter den 5. dec 2000 telefonisk forsøgt at komme i kontakt med sigtede for at aftale et besætningsbesøg, men traf da kun sigtedes kæreste, lena, og hun blev anmodet om at få sigtede til at ringe til vidnet. sigtede ringede ikke til vidnet. denne disposition havde baggrund i, at vidnet var kommet så mange år i besætningen, og at han ingen mistanke havde om noget som helst. vidnet forklarede, at han aldrig havde observeret nogen uligevægt omkring sigtedes person ej heller alkohol eller narkomisbrug. sigtede, d, havde altid været åben og i godt humør. vidnet havde altid skønnet, at alt havde været i orden i staldene m.h.t. foder, vand, tem- peraturer, lugt og udmugning, ligesom der heller aldrig havde været tegn på overbelæg- ning i staldene/stierne. vidnet havde ikke bemærket rotter og lignende skadedyr/utøj. vidnet forklarede, at sigtede, d, aldrig havde optrådt voldeligt, når han evt. håndterede grisene, under et af vidnets besøg i staldene. vidnet havde aldrig hørt eller selv erfaret, at sigtede, d, evt. kunne have været inde i økonomiske problemer. vidnet havde aldrig haft penge tilgode hos sigtede. vidnet kunne ikke give nogen forklaring på, hvorfor sigtede, d, havde opgivet pasnin- gen og omsorgen for sin svinebesætning.” d har som vidne i forbindelse med efterforskningen mod c afgivet forklaring til politiet. i en afhøringsrapport af 4. april 2001 hedder det bl.a.: - 15 - ”… da vidnet var blevet forpagter af besætningen, havde samarbejdet med sigtede været upåklageligt, og vidnet havde på igen måder noget at udsætte på sigtedes dyrlægeger- ning i besætningen. rådgivningen og den ordinerede medicin havde været, som de lø- bende havde aftalt. således også sigtedes besøg i besætningen i løbet af foråret og sommeren 2000. vidnet forklarede m.h.t., hvorvidt sigtede havde været inde i besætningen d. 31/10- 2000, at det var vidnet ret sikker på, at sigtede ikke havde været – for havde sigtede væ- ret inde i staldene, så var det allerede på dette tidspunkt af sigtede blevet opdaget, at vidnet ikke passede besætningen på normal måde. derimod var vidnet helt sikker på, at sigtede ikke havde været inde i staldene den 4/12- 2000, selv om vidnet ikke havde været hjemme den pgl. dag. vidnet forklarede, at han i forhold til sigtede havde udvist en adfærd og optrådt så tro- værdigt, at sigtede på en måde var blevet vildledt til at have formegen tiltro til vidnets forklaringer i ord og skrift om svinebesætningens tilstand. vidnet forklarede, at han ikke huskede noget om, at han havde haft til hensigt at vild- lede sigtede på nogen måde.” c har endvidere som sigtet afgivet forklaring til politiet. i en afhøringsrapport af 4. april 2001 hedder det bl.a.: ”… at det var korrekt, at han ikke havde været inde i besætningen den 31/10-00, hvilket skyldtes, at sigtede og d på dennes kontor i tilknytning til staldene havde haft en læn- gere og indgående samtale om besætningen sundhedstilstand. herunder blev bl.a drøftet forholdet med de døde søer, og sigtede fik da oplyst af d, at den forebyggende behand- ling af søerne havde haft den tilsigtede virkning, og at der kun var død en so siden be- søget d. 25/9-00. under mødet gav d udtryk for, at han havde travlt og på grundlag af hele samtalen om, at alt gik godt i besætningen, fandt han ikke anledning til at foretage en egentlig gen- nemgang af besætningen.” forklaringer til brug for højesteret er der afgivet forklaring af d og supplerende forklaringer af torben kjeldsen og a. d har forklaret bl.a., at han har en landmandsuddannelse, som han afsluttede 1. januar 1997. han begyndte at arbejde for a sidst i 1999. han stod for pasningen af besætningen på ejen- dommen på y-vej. a havde også en medhjælper ansat. han overtog forpagtningen af ejendommen den 1. april 2000. han havde en medhjælper indtil den 8. september 2000. hans datter blev født den 8. september 2000, og derfor husker han tidspunktet. det er helt sikkert, at medhjælperen sluttede den 7. september 2000. - 16 - han kan ikke forklare nøjagtigt, hvornår han mistede overblikket, evnen og viljen til at passe besætningen, men at det måtte have været omkring begyndelsen af september. det var i for- bindelse med, at medhjælperen rejste. det var omkring dette tidspunkt. han ved ikke, om man kan sige, at han opgav at passe besætningen. han mistede overblikket, men han mistede ikke viljen. det var ikke hans ønske, at besætningen ikke blev passet. han husker ikke, om han begyndte at købe smågrise engang i august. han husker ikke, om han købte smågrise hele efteråret. han havde købt smågrise for at sælge dem igen og tjene penge. han kan ikke forklare nærmere om, hvornår det skete. han må have haft plads til de indkøbte smågrise. det må have været muligt at producere noget mere ad den vej. det er også rigtigt, at det var fordi, der manglede nogle smågrise, da der var nogle smågrise, der var døde. han havde også solgt nogle søer. han husker ikke, om det skete løbende. han kan godt huske, at han skilte sig af med dem, men han husker ikke hvor mange og hvornår. der manglede nogle smågrise, fordi nogle søer døde, og han solgte også nogle. ud fra medicinregistreringsskemaerne er der noget, der siger, at c ikke har været der den 25. september 2000, men ud fra besøgsrapporten vil han ikke udelukke, at c har været inde i stal- den. foreholdt, at c har forklaret for landsretten, at han var inde i stalden den dag, har han forklaret, at han ikke vil udelukke, at c har været inde i stalden. han havde en rådgivningsaftale med c. han indgik aftalen, da han overtog besætningen. det var c, der var dyrlæge for ham. c kom hver gang. besøg foregik ved, at han viste c rundt i stalden. de gik rundt sammen. man kan se datoerne af medicinregistreringsskemaerne. c var inde i stalden ved besøgene frem til september. derefter har c ikke været derinde, for så havde han set, hvad der skete. han ville ikke have dyrlægen derind. han kunne ikke nægte dyrlægen at komme ind i stalden. han skrev første gang en seddel om, at han ikke var hjemme. sedlen lå klar til dyrlægen. han kan ikke huske de andre gange, hvor dyrlægen var der. ud fra medicinregistreringsskemaerne var den 25. september første gang, han nægtede dyrlægen at komme ind i stalden. det må det have været. mere nøjagtigt kan han ikke sige det. den 29. august har dyrlægen været inde i stalden. så længe medhjælperen var der, blev dyrlægen lukket ind. dyrlægen må have været der og været inde i stalden den 29. august, for der var obduktion af en so. han er helt sikker på, at dyrlægen var inde i stalden den 29. au- gust. medhjælperen var der, og der var ingen grund til, at dyrlægen ikke skulle have været inde i stalden. når medhjælperen var der, må dyrlægen have været inde i stalden. - 17 - han kan ikke svare på, om det, der står anført i rapporten "besætningsbesøg d. 31/10 00", er noget, som han har sagt til dyrlægen. han er i tvivl om, hvorvidt dyrlægen har været inde i stalden den 31. oktober ud fra det, der er anført i rapporten. han vil ikke "lægge sig fast på", at dyrlægen ikke har været inde i stalden ud fra besætnings- rapporten fra den 25. september. han vil ikke påstå, at dyrlægen ikke har været der. ud fra det, der står i rapporten, kan dyrlægen godt have været inde i stalden. han ved ikke, hvornår han selv holdt op med at komme ind i stalden. han ved ikke, hvor ofte han fik afhentet døde grise. de kom og afhentede døde grise, når han ringede herom. han havde ikke en fast aftale om, at der skulle hentes døde grise på bestemte tidspunkter. han hu- sker ikke, at han havde en sådan aftale. han ved ikke, hvornår han holdt op med at slæbe døde dyr ud af stalden. han kan ikke forklare nærmere om, hvad der skete, da han mistede over- blikket i begyndelsen af september. han husker ikke, hvor ofte han talte med a efter, at han havde overtaget forpagtningen af be- sætningen. de har nok i begyndelsen talt om, hvordan det gik. i begyndelsen var a også inde i stalden og se til besætningen og så, hvordan det gik. det var helt naturligt, fordi det var as dyr og gård. han ved ikke, hvornår a holdt op med at komme ind i stalden. fra det tidspunkt, hvor det begyndte at gå skævt, kom a ikke. han forsøgte at holde folk ude af stalden. de skulle ikke derind. han satte en hængelås på. han husker ikke, hvornår han satte hængelås på. han husker ikke, om han havde samtaler med a om, at a gerne ville ind i stalden og kigge. han betalte månedsvis leje til a. han mener, at a skrev en regning. han vil tro, at han har overført pengene til a, men han husker det ikke. han skulle levere grise, som han havde produceret, til e. han husker ikke, om han skulle le- vere grise hver uge. han mener, at han kun leverede grise til e. han husker ikke, om han blev ved med at levere grise til e indtil december. han husker ikke, hvornår han stoppede med at levere. ved levering af grise til e lukkede han grisene ud på en rampe, hvorfra e tog grisene. e kom ikke ind i stalden. han ved ikke, om e kunne have opdaget noget ud fra sin færden på gården. han husker ikke, om han talte med e om de leverede grise. han må have haft noget ordveksling med e, for han kørte altid ned til e med en regning, når e have fået leveret grise. - 18 - det var jævnligt, at han kørte ned med en regning. han husker ikke, hvad de talte om. han tror ikke, at man kunne kende forskel på, om grisene – som han leverede til e – var indkøbte eller producerede hos ham selv. han tror, han var tilfreds med samarbejdet med c. han kan i hvert fald ikke huske, at der har været noget. han havde ikke noget at udsætte på cs dyrlægegerning i besætningen. torben kjeldsen har supplerende forklaret bl.a., at han som distriktsdyrlæge er beskæftiget med kontrol i svinebesætninger, herunder beskæftiget specielt med spf-sygdomme. driften var i dette tilfælde selvforsynende. der var plads til ca. 250 søer. produktionsformen var kontinuerlig. en so farer højst 2 gange om året og skulle helst kunne holde til 6 faringer. de gode søer beholder man længere end 3 år. når der er indgået en rådgivningsaftale, tilses besætningen af en dyrlæge. det er dyrlægen, der stiller diagnose og kan udlevere medicin, og det er landmanden, der behandler. dyrlægen udleverer medicin til landmandens behandling til 35 dages forbrug. behovet for behandling er ligeså kontinuerligt som produktionen. dyrlægen skal komme i besætningen for at stille diag- noser for at kunne udstede medicin. det fremgår af bilaget til sundhedsaftalen, hvad der skal fremgå af rapporterne. landmanden skal blandt andet notere sig, hvor mange dyr, der er døde, og han skal notere sig sundhedstil- standen i besætningen. han skal notere sig dette for hvert staldafsnit. dyrlægen skal identifi- cere, hvis der er besætningsproblemer. der skal foretages obduktioner, hvis der er behov for dette. besøgsrapporten vedrørende besætningsbesøg den 1. maj 2000 er en kort rapport med en be- sætning på 250 og ny ejer. i besøgsrapporten vedrørende besætningsbesøget den 7. juni 2000 gætter dyrlægen om diag- nosen. det er dyrlægens pligt at stille en diagnose. man må sætte noget i værk, når man kon- staterer, at der er nogle grise, der er døde. han ville til enhver tid have undersøgt ventilerne, når der var problemer. der skal foretages obduktion af de døde søer. her dør der to søer. se- - 19 - nere dør der flere. man kunne have obduceret dem. her er starten på et forløb, som kan give anledning til særlig opmærksomhed. ved besøget den 7. juni er daka-leveringer taget ud. i måneden før er 6 søer døde. ved be- sætningsbesøget den 18. juli har daka afhentet 10 søer siden sidste besøg. indtil besøget den 22. august er der afhentet 5 døde søer. indtil besøget den 25. september er der afhentet 4 søer, og indtil besøget den 31. oktober er der afhentet 4 søer. besøgsrapporten fra besøget den 18. juli er nogenlunde fuldstændig efter lovens bogstav. i forhold til de øvrige tal er det bemærkelsesværdigt, at det er forbigået dyrlægens opmærk- somhed, at der er 10 søer, der er døde, hvilket er det højeste antal, men det fremgår ikke, om dyrlægen har fået oplysningerne. i den forudgående periode før besøget den 22. august er der 5 døde grise. her er nævnt den eneste obduktion, der findes i materialet. dyrlægen skriver, at mange overlever miltdrejning. man har ikke fundet årsagen til en eventuel dødelighed i besætningen. der er ingen kom- mentarer med hensyn til indkøb af grise. man havde købt 161 grise, og man må have et sted at sætte de 161 købte grise ind. når han læser rapporten, undrer det ham, at det ikke fremgår, at der købt dyr, og at der samtidig er plads til flere grise. når man køber ind fra en anden besæt- ning, risikerer man at få sygdomme med ind i besætningen. dyrlægen bør være opmærksom på dette indkøb af grise. dette skal give anledning til skærpet opmærksomhed. i besøgsrapporten for besøget den 25. september er den store dødelighed stadig ikke beskre- vet. ifølge daka er der 4 døde grise. han er alene stødt på den ene obduktion. det fremgår ikke, hvad grisene døde af. dyrlægen skriver ikke om obduktionerne. det fremgår ikke af materialet, hvem og hvornår man har obduceret. det omtalte forslag til behandling er helt i orden. der er indkøbt i alt 444 grise den 25. september. ifølge indkøbsdatoen er der en mangel i egenproduktionen i forhold til en måned tidligere. ved besøget den 25. september 2000 skulle dyrlægen have konstateret, at der manglede 864 grise, hvilket svarede til 1½ måneds egenpro- duktion. han går ud fra, at der blev leveret et fast antal grise. det svarer til, at der mangler 71 faringer i perioden fra 27. august til 11. september. det er lidt uheldigt, at man fortsætter med den samme mængde baycox. det er 864 grise færre, og det vil sige, at man ordinerer til nogle - 20 - grise, som ikke er der. han ved ikke, om dyrlægen har været i stalden ved besøgene. han vil ikke drage nogen konklusion på denne rapport. der står ikke noget om, at der er foretaget ob- duktion og ikke noget om nye grise, og der er stadig ordineret samme medicinmængde og ikke fulgt op på døde grise. det er dyrlægens opgave at stille diagnoser og at følge op på de døde dyr. først når diagnosen er stillet, ved man, hvad der skal foretages. dette har dyrlægen ikke gjort bortset fra en obduktion, hvor det var miltdrejning, hvilket dyrene normalt ikke dør af. den 31. oktober er der leveret 4 svin til daka, men det fremgår, at der kun er 1 død. det er først her, dyrlægen konstaterer i besøgsrapporten, at der indkøbes 7-kilogrise. det kunne i princippet have været konstateret den 22. august, hvor man kunne konstatere de første ind- købte grise. foreholdt sin erklæring af 23. januar 2001 om, at dyrlægens manglende undersøgelse af be- sætningen understøttes af flere forhold, har han forklaret, at det ikke har undgået hans op- mærksomhed, at det ikke var en behagelig situation. dyrlægen havde nærmest fået et chok over at komme ind og se stalden. reaktionen undrede ham. han mener, at c var dybt rystet. han blev ringet op af c, der ville have et godt råd. c lød påvirket af situationen og var dybt rystet. ved sine skrevne observationer om blandt andet, at der lå grise i drægtighedsstalden, gik han ud fra, at der ikke var flyttet grise. det bar præg af, at al pasning var ophørt. søer, der skulle fare, var ikke sat i farestier, men stod stadig i drægtighedsstalden, hvor grisene ikke kan overleve. mumificering går stærkt i en klimastald, hvor der er varmt. for døde grise uden for klimastald afhænger det af de vilkår, som grisene ligger i, hvilket han ikke er vidende om. derfor kan han ikke sige noget nærmere end højst 4 uger. han kan højst tilbagedatere 4 uger. derfor kan grisene godt have ligget længere tid, men det tror han ikke, er tilfældet. det tillader smådyr ikke, fordi de æder dem. det er det højeste interval, som han kan give. han kan ikke gå læn- gere tilbage. hvis det går længere tilbage, er der risiko for, at de bliver spist. de bliver spist af rotter og mus og af artsfæller, hvis de sulter. - 21 - grisene døde enten af sult eller af tørst. han kan ikke udtale sig nærmere om det. grise dør hurtigst af tørst. hvor hurtigt de dør af sult, er meget svært at besvare. det er dage, der er tale om. han vil ikke gøre sig klog på det. det er mellem 8 og 14 dage. dette forudsætter, at de ikke har noget at spise af. han kan ikke afgøre, hvor længe en gris kan leve, hvis der er arts- fæller. han kan ikke se, hvornår pasningen er gået i stå ud fra det, som han så. forrådnelse afhænger helt af klimaet. hvis man skal genoprette status og produktion i besætningen, skal man rydde det hele ud og genoprette smittebeskyttelse, fordi der har været så mange inde i stalden. der bliver et kæmpe produktionstab, uanset hvad man gør. efter rengøring skal stalden stå tom i tre uger, inden man køber nye avlsdyr. det tager tid at opbygge besætningen. man skriver "set" på recepterne i forbindelse med besætningsbesøg. han har været i besid- delse af de originale recepter. man skriver besøgsrapporten, hvor man skal begrunde, hvorfor man bestiller medicin. man har en receptblok med blandt andet, hvad der ordineres og hvor meget, der genordineres og til hvor mange dyr. man forventer, at man indkøber grise med samme eller en højere sundhedsstatus, men det har han ikke undersøgt. der er mange forskellige slags spf-besætninger. de grise, der indkøbes, skal have samme sundhedstilstand. man kan godt købe ind flere steder med samme status som ens egen besætning, men man får derved risiko for flere sygdomme. hvis man sætter nye grise ind i samme stald som den eksisterende besætning, risikerer man, at der kommer nye bakterier og sygdomme, også selv om det er en spf-besætning, man køber fra. han kan se på indkøbslisten, at der er købt mange steder fra. hvis grisene dør af tørst, går det rimelig hurtigt. det er meget svært at generalisere. det af- hænger af størrelsen af grisene. de store grise har det største behov. det er få dage for især pattegrise og fravænnede grise. det er fra 7 til 30 kg. de yngste er de værste, fordi væskebe- hovet er størst. hvis grisene stod i drægtighedsboksene i staldafsnit a, hvor han fandt dem, kunne de godt die, men de skulle være heldige. mange vil dø. det skyldes en kombination af tørst, sult og klima. det er svært at generalisere. han ved ikke, hvor længe en stor gris kan leve uden vand. det gør ikke den helt store forskel for, hvor længe de kan leve, hvis der er - 22 - tale om en kombination af manglende vand og manglende føde, for hvis de ikke får noget at drikke, spiser de heller ikke meget, da det er tørfoder. som tidligere sagt vil det være 8-14 dage, hvis det lægges til grund, at de fik vand. hvis de ikke får vand, går det hurtigere. indkøb af grise i dette omfang skyldes manglende egenproduktion. det er udtryk for, at man mangler en eller anden form for egenproduktion af en eller anden årsag. han har ikke kend- skab til årsagen til manglende egenproduktion. det kan skyldes enten, at søer ikke får grise, eller at der mangler søer. hvis søerne får lov til at stå i nogen tid, er der ingen sikkerhed for, at de bliver brunstige igen. på sigt mister man point. det er et problem at stå med en besæt- ning, som ikke kan reproducere sig selv, og så må man prioritere, om man vil bevare sin sundhedsstatus i besætningen. han ved ikke, hvorfor der er indkøbt i august. han har ingen dokumentation. der er et hul i egenproduktionen, som med tiden blev forbavsende stort. men han har ingen dokumentation for indkøbet. a har supplerende forklaret bl.a., at han kan vedstå sig sin forklaring til politiet, som gengivet i politiets anmeldelsesrapport af 10. december 2000. d blev ansat hos ham omkring november 1999. d var ansat som fodermester indtil 1. april 2000. de var i gang med et større byggeri til kvæg på hjemmeadressen, og han spurgte derfor d, om han var interesseret i at købe ejendommen på y-vej. da d vendte tilbage og oplyste, at han ikke kunne købe, blev aftalen, at d i stedet skulle forpagte ejendommen. d fik besæt- ningsnummer og fik afregninger fra slagteriet. d beviste i begyndelsen, at han magtede for- pagtningen, og at han kunne tjene penge. det var en rigtig god periode for svineproduktion. han kendte dyrlægen, c. han havde selv en rådgivningsaftale med c vedrørende besætnin- gen, inden d forpagtede ejendommen. c havde beset besætningen hver eneste måned. dyrlæ- gen var den sparring, som kunne fange mange ting. ved besøgene brugte han og c typisk ½ dag på at gå staldene igennem. der er ikke blevet sprunget over et eneste besætningsbesøg. han gik ud fra, at d også fik besætningsbesøg som hidtil. besætningen tilhørte stadig ham selv, og derfor var han opmærksom på at beholde rådgivningsaftalen og sikre, at smittesik- ringsforholdene blev opretholdt. - 23 - han talte med c om, at grisene så dårlige ud, og at de var øremærkede. på et tidspunkt nævnte c for ham, at han skulle på besøg hos d den 25. september. han sagde til c, at han skulle kigge ordentlig efter og få det hele set godt igennem ved besøget. han var sikker på, at c ville "sætte finger" på en masse ting. han ringede til c dagen efter besøget for at følge op og høre, hvad c havde set under besøget. c fortalte ham, at alt var ok. det kom bag på ham, at c sagde, at han ikke havde konstateret noget. han tænkte ikke på at sige til c, at han ikke troede på det. han var inde i en travl periode, og han mødte modstand, når han spurgte d om at komme ind i stalden. han kom hos d en gang om måneden for at hente husleje. d kom også en gang imellem på besøg hos dem. han kom i stalden og så besætningen i begyndelsen af forpagtningsperioden. han husker ikke fra hvornår, at d hver gang gav ham en undskyldning for, at han ikke skulle ind i stalden. medhjælperen, som d har forklaret, han havde ansat, var ansat hos d en dag om ugen. da medhjælperen rejste, meldte d ud, at han selv ville passe besætningen. han prøvede at tale d fra det, fordi det var for meget for d. de havde altid haft en person til at komme og hjælpe i stalden en gang om ugen. så længe medhjælperen var der, var der ingen vanrøgt. mens med- hjælperen var der, kørte det garanteret godt. han tror ikke på, at medhjælperen rejste den 7. september, som forklaret af d. han kom i stalden i begyndelsen. han havde nogle dyr på en anden besætning, hvilket d brugte som undskyldning for ikke at ville lukke ham ind i stalden. han afviklede den anden besætning hen over sommeren og sagde derfor til d, at der ikke var smitterisiko. derefter fandt d nogle andre ting som undskyldning. d var god til at holde dem ude. c har fortalt, at han blev holdt væk på samme måde af d. på et tidspunkt, da han skulle hente gylle på ds gård, syntes han, der var noget usædvanligt. han kom op på gårdspladsen og kunne høre, at der var nogle helt små grise lige inden for vinduerne. disse grise skulle have været i sektion b. han sagde til d, at han troede, en so havde fået grise. det var i den periode, hvor han blev afvist af d fra at komme i stalden. d løb ind i stalden. han ved ikke, om d flyttede grisene. han var klar over, at der var noget galt, hvis der gik smågrise derinde. men det kunne også ske for dem, at en so fik grise i dette af- snit, inden de havde nået at få den flyttet. normalt bliver søerne flyttet ind i farestalden ca. 1 uge inden, så de er sikre på, at søerne bliver flyttet betids. hvis man ikke følger dette, får man ikke mange grise ud af det. - 24 - det er – efter så lang tid – svært at sætte en præcis dato for, hvornår det gik op for ham, at noget var galt. det første usædvanlige var, at grisene ikke var så pæne som hidtil. det havde han fået at vide fra sin bror, e. når grisene ikke bliver passet optimalt, får de et andet ud- seende. de første indicier, som e gav ham om, at der forekom indkøb af grise, var i hvert fald i begyndelsen af september – måske før. e fortalte om øremærkerne på grisene umiddelbart før den 25. september. han konfronterede d med det. d sagde, at der på grund af nogle søer manglede nogle grise, og at børge jo skulle have sine grise, og derfor havde han købt nogle grise. han sagde til d, at det var han ked af, og at d ikke skulle købe grise ind til besætnin- gen. de havde altid kunnet producere de grise, der skulle til for at levere til e. i begyndelsen var der ikke så mange med øremærker. ds forklaring så sandsynlig nok ud. da han havde sagt dette om øremærkerne, kunne d fjerne mærkerne. han kan ikke vide, om d fjernede øremær- ker. han synes, det var mærkeligt, at d ikke gjorde det fra begyndelsen. han så grisene 3 gange, hvor e ville vise ham udviklingen. det var i begyndelsen af septem- ber og omkring den 25. september. han kunne se på grisene, at der var noget galt. d ville ikke levere de værste af grisene til e, for det kunne skabe røre. han var derfor klar over, at det var de bedste af grisene, han så hos e. der skete ingen bedring i forløbet. første gang så han, at det ikke så for godt ud. der var synlige tegn på, at noget var galt. ved hans tredje besøg hos e var det stadigvæk en blanding. der var stadig øremærkede grise. det blev i hvert fald ikke bedre. der blev flere grise, der så mærkelige ud. e sagde på et tidspunkt – nok ikke længe før den 9. december – at han nok blev nødt til at stoppe med at købe grise, fordi han ville kunne købe bedre grise andre steder. det var først til sidst, e sagde, at han måske ville finde en an- den producent. dette var årsagen til, at han ville se grisene hos d. der blev leveret grise til e helt hen til den dag, hvor vanrøgten blev konstateret. han havde ikke sikre indicier for, at der var noget galt før den 9. december. han havde ikke forestillet sig at se vanrøgt. den 9. december 2000 tog han op til d for at hente sin husleje. d var ikke hjemme. han gik en tur omkring staldbygningerne og konstaterede, at en stald var tom. det var det eneste sted, hvor han kunne komme til at se ind. han havde ikke før den dag lagt mærke til, at vinduerne var dækket til. førhen var vinduerne ikke dækket til. i farestalden kunne han skimte en so, som så helt mærkelig ud. da blev han virkelig nervøs, og han gik videre og kunne se ind i løbeafdelingen, at den var tom. han tænkte, at noget var galt. han regnede med, at d havde solgt ud af grisene. han troede ikke, at det var noget med vanrøgt, - 25 - men noget med, at d solgte besætningen. der var hængelås på, og der var stænget en dør fra en ladebygning og ind til stalden, så han kunne ikke komme ind i stalden. han kørte hjem og kørte igen op til d, da han hjemmefra kunne se, at der var lys hos d. de ordnede huslejebeta- lingen, og han spurgte d, om de skulle se besætningen. der var ikke noget at mærke på d. d begyndte at afværge igen. han blev lidt højrøstet over for d og sagde, at nu skulle de se stal- den. på vej hen mod stalden sagde d, at han havde været ved at sælge noget af besætningen ud. d reagerede herefter ikke på, hvad der blev sagt. han bad d om at få nøglen, og han låste op til stalden. stalden var dengang opdelt i tre afsnit. i staldafsnit a var der nogle døde og nogle levende søer. nogle af dem så almindelige ud. der lå et mærkeligt lag, som lignende møg, og som viste sig at være rester af døde smågrise. dette blev fjernet i den første oprydning. det så værst ud i staldafsnit b, der indeholder farestier. der lå døde søer, og der var nogle levende smågrise. der var levende smågrise, der var mere end 4 uger gamle. nogle af grisene havde forsøgt at hoppe over skillerummene mellem stierne, men var ikke kommet over, og der hang derfor 6-7 døde grise i skillerummene. nogle af de døde grise var så afgnavede, at man kunne se ribbenene. der var ingen lukkede døre i staldafsnittene, og nogle af grisene gik i områder, hvor de ikke hørte til. det var blandet meget sammen. der var nogle smågrise, som de fik sorteret fra og lukket ind i c-afsnittet. i c-afsnittet var der både levende og døde grise. nogle grise så ikke rigtige ud. de havde måske haft en periode med noget maveonde, hvilket med det samme sætter sig spor. der var også levende grise, som så fornuftige ud. ud af 100 var der måske 5-10 stykker, der så normale ud. der var døde grise, og der lå en masse knogler i alle stierne fra grise, der var døde. lige inden for døren i afsnit c, hvor der er bygget en hylde oven på stierne beregnet til særpleje af smågrise, lå der en ret stor gris. den havde vejet om- kring 25 kg, da den var levende. den har været omkring 3 måneder, hvis den var 25 kg. den var ikke ædt af de andre grise, sådan som andre døde grise. der var ingen andre, der kunne komme til at æde den. han bemærkede, at selv ribbenene var faldet sammen på denne gris. det tager lang tid, før selve brystkassen falder sammen efter forrådnelse. der var en del grise, der fik lov til at blive liggende, for at torben kjeldsen kunne vurdere, hvor lang tid der var gået, inden tilstanden var opstået. når produktion kørte, som den skulle, var der fyldt op i stalden. det ville ikke have kunnet lade sig gøre at sætte 20-30 søer mere ind, for der var fuldt tryk på produktionen hele tiden. - 26 - om aftenen den 9. december blev de levende og de døde grise sorteret fra hinanden. de var 5 mand til at rydde op den aften. der gik 2-3 dage, før falck kom for at rydde døde grise ud af stalden. de døde grise var blevet liggende i de afsnit, hvor der alene var døde grise. det er svært at sige, hvor længe han tror, det har stået på. den 25. september havde c i hvert fald ikke været i stalden. på daværende tidspunkt havde der været nok at se på. når c siger, at det var ok den 25. september, kan han ikke have været inde i stalden den dag. c satte ikke spørgsmålstegn ved en eneste ting efter besøget den 25. september, og han ville kunne have set noget den 25. september. midtjysk svinerådgivning har sat erstatningsopgørelsen op. besætningsværdien, som er nævnt i opgørelsens punkt 1, er besætningen, sådan som han overtog den efter vanrøgten. værdien er fastsat ud fra prissætningen på daværende tidspunkt. foderomkostningerne er af- holdt til de tilbageværende grise. den angivne mængde foder er gået til opfedning af de reste- rende grise med henblik på slagtning. beløbet til elregningen er afholdt til udgifter til el til blandt andet ventilationsanlæg og foderanlæg i stalden. de 906.629 kr. er det beløb, som han herefter fik for de slagtede grise. de sidste grise blev leveret til slagteriet i august. langt de fleste grise nåede op på den rigtige vægt, inden de blev sendt til slagteriet. beløbet for mang- lende lejeafgift i opgørelsens punkt 2 udgør den manglende lejeafgift i forhold til, hvis d havde betalt i henhold til kontrakten. til driftstabet i opgørelsens punkt 3 hører bilag ii, som er en beregning af, hvordan det ville være gået. beløbet til arbejde i opgørelsens punkt 4 om- fatter, at de i første omgang gik ind i stalden og foretog rengøring. da de havde fået de sidste grise slagtet, overtog forpagteren ejendommen med henblik på rengøring. de indgik en aftale med den nye forpagter om, at forpagteren skulle foretage rengøring og vedligeholdelse, og at han skulle have lejereduktion for dette arbejde. anbringender a har for højesteret gentaget sine anbringender, idet han dog yderligere har gjort gældende, at c har handlet ansvarspådragende ved at undlade at besigtige besætningen den 25. september 2000. selvom det lægges til grund, at c besigtigede besætningen den 25. september 2000, har han allerede da handlet ansvarspådragende, idet gennemgangen af besætningen og den herom udfærdigede rapport var mangelfuld. - 27 - b har ligeledes gentaget sine anbringender og fastholdt, at c besigtigede besætningen den 25. september 2000 og i forbindelse hermed foretog en fuldt forsvarlig gennemgang af besætnin- gen. der er ikke grundlag for at antage, at der da var tegn på dårlig pasning af besætningen endsige vanrøgt. b har for højesteret ikke gjort indsigelse mod rentepåstanden. højesterets begrundelse og resultat tre dommere – peter blok, per walsøe og lene pagter kristensen – udtaler: vi finder det ikke godtgjort, at dyrlæge c har undladt at besigtige svinebesætningen ved be- søget hos d den 25. september 2000, ligesom vi ikke finder det godtgjort, at c har handlet ansvarspådragende i forbindelse med denne besigtigelse. a har forklaret, at han efter drøftelser med sin bror, e, som aftog grisene fra d, kontaktede c før dennes besøg hos d den 25. september 2000 og gav udtryk for, at han var bange for, at besætningen ikke blev passet, som den skulle, idet han samtidig oplyste, at han selv var blevet nægtet adgang til stalden. på denne baggrund bad han c gå forholdene hos d grundigt igen- nem. efter den 25. september 2000 vendte c tilbage og sagde, at alt var i orden. han husker ikke, om han talte med c omkring oktoberbesøget. c har forklaret, at han ikke husker, at a kontaktede ham før besætningsbesøget den 25. sep- tember 2000, men at han blev kontaktet af a i begyndelsen af oktober 2000. samtalen drejede sig om es bekymring over årsagen til, at d havde indkøbt mange grise. han husker ikke, om de talte om, at e syntes, at grisene mistrivedes, men a opfordrede ham til at se besætningen efter ved næste besøg. vi finder, at det efter cs egen forklaring må lægges til grund, at a i hvert fald kontaktede ham i begyndelsen af oktober 2000, at samtalen drejede sig om es bekymring over årsagen til, at d havde indkøbt mange grise, og at a opfordrede ham til at se besætningen efter ved næste be- søg. vi finder, at det endvidere må lægges til grund, at a – enten under samtalen i begyndel- sen af oktober 2000 eller under en samtale i september 2000 – har fortalt c, at d ikke ville lade ham komme ind i stalden. - 28 - opfordringen fra a i begyndelsen af oktober 2000 indebar efter vores opfattelse – sammen- holdt med de mange uforklarede dødsfald blandt søerne, det påbegyndte indkøb af smågrise og as oplysning om, at han blev nægtet adgang til stalden – at c burde have insisteret på, at han skulle foretage en besigtigelse af besætningen ved det aftalte besøg den 31. oktober 2000 eller – hvis d absolut ikke kunne denne dag trods den tidligere indgåede aftale herom – en af de nærmest følgende dage. selve det forhold, at d vægrede sig ved at gennemføre den aftalte besigtigelse af besætningen og gav udtryk for, at en besigtigelse ikke var nødvendig, var efter vores opfattelse – ikke mindst på baggrund af oplysningen fra a om, at denne blev nægtet adgang til stalden – egnet til at bestyrke en mistanke om, at der kunne være noget galt. vi finder herefter, at c har handlet ansvarspådragende over for a ved – trods dennes forud- gående anmodning herom – ikke at have gennemført en besigtigelse af besætningen hos d den 31. oktober 2000 eller umiddelbart herefter. efter ds forklaringer herom og med yderligere støtte i det veterinære sundhedsråds besva- relse af spørgsmål 1 b lægger vi til grund, at c, hvis han havde besigtiget svinebesætningen den 31. oktober 2000 eller umiddelbart herefter, ville have konstateret, at den ikke blev passet korrekt. vi lægger endvidere til grund, at den senere konstaterede vanrøgt i så fald i væsent- ligt omfang ville være blevet forhindret. vi finder herefter, at b er erstatningsansvarlig for det tab, a har lidt i tiden efter den 31. okto- ber 2000 som følge af ds mangelfulde pasning / vanrøgt af svinebesætningen. der er ikke grundlag for at anse erstatningskravet for bortfaldet som følge af passivitet. ved fastsættelsen af erstatningens størrelse kan der tages udgangspunkt i den erstatningsopgø- relse, der er udarbejdet af midtjysk svinerådgivning. for så vidt angår posten tabt besæt- ningsværdi må det imidlertid lægges til grund, at der den 31. oktober 2000 allerede var ind- trådt et fald i værdien, som b ikke kan gøres ansvarlig for. posten driftstab må ses i lyset af, at der tillige kræves erstatning for manglende lejeafgift i tiden indtil udgangen af marts 2001, og vi finder, at der bl.a. af denne grund kun kan kræves erstatning for driftstab i en væsentligt kortere periode end den periode på 1 år, som er lagt til grund i opgørelsen. navnlig på grund af de nævnte forhold må erstatningen fastsættes skønsmæssigt, og vi finder, at den samlede erstatning passende kan fastsættes til 800.000 kr. - 29 - vi stemmer derfor for at tage as påstand til følge med 800.000 kr. med renter som påstået. dommerne niels grubbe og michael rekling udtaler: vi lægger til grund, at c den 25. september 2000 besigtigede besætningen i alle staldafsnit, og at der da ikke var noget tegn på dårlig pasning af svinene. efter as og cs forklaringer lægger vi endvidere til grund, at a enten kort før eller kort efter besætningsbesøget den 25. september 2000 kontaktede c og opfordrede ham til at se besæt- ningen efter, idet han var bekymret over årsagen til, at d havde indkøbt mange grise. vi læg- ger endvidere til grund, at c som svar oplyste a om, at d manglede grise til levering, fordi mange søer var døde, og at obduktion ikke havde givet entydige svar på dødsårsagen. ifølge as egen forklaring stillede han ikke over for c spørgsmålstegn ved et udsagn fra c om, at alt var i orden. under politiets afhøring den 10. december 2000, dagen efter at vanrøgten var opdaget, forkla- rede a, at d havde nægtet ham adgang til staldene på grund af spf-besætningen, da han havde svin hjemme. han forklarede yderligere, at han var blevet lidt urolig og var blevet bange for, at d var ved at sælge ud af besætningen. han havde på intet tidspunkt mistanke om vanrøgt. under retssagen har a forklaret, at han før den 25. september 2000 over for c oply- ste, at d ikke ville lade ham komme ind i stalden, og at han frygtede, at besætningen ikke blev passet som den skulle. denne forklaring er ikke bekræftet af c. vi finder det herefter ikke bevist, at a har oplyst c som forklaret. vi lægger til grund, at c i forbindelse med rådgivningen den 31. oktober 2000 fik at vide af d, at det gik godt, at der kun var død én so siden sidste besøg, og at d oplyste, at han ikke havde tid til, at de kunne se besætningen. c havde da kendt d gennem en periode på næsten et år og havde siden hans overtagelse af forpagtningen 7 måneder tidligere uden problemer sam- arbejdet med ham, herunder med fem besætningsbesøg, og han havde på dette grundlag et godt indtryk af d og hans arbejde med besætningen. c nærede ingen mistillid til ds udtalel- ser, og vi finder, at han heller ikke havde nogen grund til mistillid eller til at ane, at der var noget galt med pasningen, hverken som følge af dødsfald og manglende drægtighed hos sø- erne hen over sommeren og det tidlige efterår, som følge af indkøbet af smågrise eller som følge af hans drøftelser med a i forbindelse med besøget den 25. september 2000. herefter, - 30 - og idet cs rådgivning opfyldte kravene i aftalen om sundhedsrådgivning, herunder kravene til hyppigheden af besætningsbesøg, finder vi, at c ikke har handlet ansvarspådragende over for a ved at undlade at besigtige besætningen den 31. oktober 2000 eller insistere på et besæt- ningsbesøg kort derefter. det forhold, at cs besøgsrapporter ikke har været fyldestgørende, og at han ordinerede læge- midler uden at opfylde betingelserne i § 8, stk. 5, i den dagældende bekendtgørelse om læge- midler til veterinært brug, kan ikke føre til et andet resultat. vi stemmer herefter for at stadfæste landsrettens frifindelse af c. afgørelsen træffes efter stemmeflertallet. i sagsomkostninger for landsret og højesteret skal b betale i alt 213.260 kr. til a. beløbet omfatter 150.000 kr. til dækning af advokatudgifter, 14.500 kr. til dækning af udgifter til syn og skøn og 48.760 kr. til dækning af retsafgift i begge instanser i forhold til det vundne beløb. thi kendes for ret: b skal til a betale 800.000 kr. med rente efter renteloven fra den 18. april 2004. i sagsomkostninger for landsret og højesteret skal b til a betale 213.260 kr., der forrentes efter rentelovens § 8 a. de idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.