Obsah (4)

§ 856§ 968§ 848§ 972

højesterets kendelse afsagt tirsdag den 10. april 2018 sag 9/2018 anklagemyndigheden mod t1 (advokat søren salomonsen), t2 (advokat mette grith stage) og t3 (advokat mads kramme) i tidligere instanser

§ 856, stk.

2, nr. 2, tages allerede af denne grund ikke til følge.” anklagemyndigheden kærede samme dag kendelsen til vestre landsret, og af landsrettens kendelse af 7. november 2017 fremgår bl.a.: ”byrettens kendelse retter sig mod et vidne og dermed med nogen, som ikke er part i sagen. uanset at kendelsen er afsagt under hovedforhandlingen, kan den derfor kæres, jf.

§ 968, stk.

4, nr. 6. landsretten lægger efter sagens oplysninger, herunder bilag f-1-2, til grund, at vidnet er en almindelig borger, der ikke har tilknytning til nogen bande, og at der ikke er grund- lag for at formode, at vidnet har en personlig interesse i af afgive en belastende forkla- ring mod de tiltalte. landsretten lægger endvidere til grund, at de observationer, som vidnet har forklaret po- litiet om, har tilknytning til bandemiljøet og dermed et kriminelt miljø, hvor vold og trusler erfaringsmæssigt jævnligt forekommer. på den anførte baggrund og efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder må det antages at være uden betydning for de tiltaltes forsvar, at de ikke får kendskab til vid- nets identitet, ligesom afgørende hensyn til vidnets sikkerhed gør det påkrævet, at de til- talte ikke gøres bekendt hermed. betingelserne i

§ 856, stk.

2, nr. 2, jf. stk. 3, for at bestemme, at vidnets navn, stilling og bopæl ikke må oplyses for de tiltalte, er dermed opfyldt. da vidnet efter det oplyste vil kunne genkendes af de tiltalte, vil formålet med at træffe bestemmelse i medfør af

§ 856, stk.

2, nr. 2, forspildes, hvis de tiltalte er til stede i retslokalet, mens vidnet afgiver forklaring. der er derfor grundlag for tillige at bestemme, at de tiltalte skal forlade retslokalet, mens vidnet afhøres, jf.

§ 856, stk.

4.” fyns politi har den

1. oktober 2017 udarbejdet en rapport om en samtale mellem t1 og en anden arrestant, der ikke er involveret i denne sag. samtalen er nedskrevet af en politiassistent, der gjorde sine iagttagelser under en transport af de to personer mellem ... arrest og retten i .... denne rapport har ikke været forelagt for hverken byretten eller landsretten forud for kendelserne af
2. og
3. november
4. af rapporten fremgår bl.a.: [udeladt] af østjyllands politis rapport af
5. november 2017 fremgår bl.a.: - 4 - [udeladt] østjyllands politi, efterretnings- og analyseenheden, har udarbejdet en udtalelse af
6. januar 2018, hvori det vurderes, at det anonyme vidne ikke er tilknyttet eller medlem af nogen kendt rocker- eller bandegruppering. de tiltalte blev ved domme afsagt af retten i ... den
7. november og
8. december 2017 idømt fængselsstraffe mellem 3 og 3½ år for bl.a. det forhold, som det anonyme vidne har afgivet forklaring om. dommene er anket til landsretten med bl.a. påstand om hjemvisning som følge af den anonyme vidneførsel. anbringender [udeladt] retsgrundlag det hedder i

§ 856, stk.

2-4 og 9-10: ”stk.

1. retten kan, hvis det må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar, på anmodning bestemme, 1) at et vidnes bopæl ikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed taler for det, eller 2) at et vidnes navn, stilling og bopæl ik- ke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed gør det påkrævet. stk.
2. afgørelse efter stk. 2 træffes på grundlag af en samlet vurdering af sagens om- stændigheder, herunder eventuelle oplysninger om vidnets forudgående tilknytning til tiltalte og oplysninger om sagens karakter. stk.
3. er der truffet bestemmelse efter stk. 2, nr. 2, kan retten yderligere bestemme, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens vidnet afhøres. stk.
4. når tiltalte som følge af en beslutning efter stk. 1, 4 eller 7, ikke har overværet afhøringen af et vidne eller en medtiltalt, skal tiltalte, når denne på ny kommer til stede i retslokalet, have oplysning om, hvem der har afgivet forklaring i tiltaltes fravær, og om indholdet af forklaringen, for så vidt den angår tiltalte. retten afgør, om gengivelsen af forklaringen skal ske før eller efter, at tiltalte selv har afgivet forklaring. oplysning om vidnets bopæl eller navn, stilling og bopæl skal dog ikke meddeles tiltalte, hvis retten har truffet bestemmelse om hemmeligholdelse efter stk. 2, nr. 1 eller
5. oplysning om en polititjenestemands navn og bopæl skal endvidere ikke meddeles tiltalte, hvis retten har truffet bestemmelse om hemmeligholdelse efter stk.
6. - 5 - stk.
7. afgørelse om hemmeligholdelse af et vidnes navn, stilling og bopæl, jf. stk. 2, nr. 2, og stk. 4, eller en polititjenestemands navn og bopæl, jf. stk. 6 og 7, træffes ved kendelse. i kendelsen anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for hemmeligholdelse er opfyldt. kendelsen kan til enhver tid omgøres. rettens afgørelse efter stk. 2, nr. 2, og stk. 4, 6 og 7, kan kæres.” bestemmelsen i § 856, stk. 10, er en videreførelse af den tidligere gældende § 848, stk.
8. i bemærkningerne til det lovforslag, som dannede grundlag for indførelsen af denne bestem- melse ved lov nr. 381 af
9. juni 2002 (l 139 af
10. februar 2002), hedder det bl.a. (folketings- tidende 2001-02, tillæg a, lovforslag l 139, s. 3308 og 3311 f.): ”4.
11. justitsministeriets forslag 4.3.
12. … i lighed med forslaget fra 1991 indebærer lovforslaget, at rettens bestemmelse om an- vendelse af reglerne om hemmeligholdelse af et vidnets identitet kan kæres under doms- forhandlingens forberedelse og under domsforhandlingen. efter

§ 968, stk.

1, tilkommer kæreadgangen enhver, over for hvem beslutningen indeholder en af- gørelse. også vidnet selv kan således kære en kendelse om anvendelse af reglerne om hemmeligholdelse af den pågældendes identitet. … bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser … til nr. 4 (

§ 848

) … endvidere foreslås som en særlig retsgaranti, at afgørelsen om hemmeligholdelse af et vidnets identitet og om evt. udelukkelse af tiltalte fra at overvære forklaringen træffes ved kendelse, og at en sådan kendelse kan kæres også under domsforhandlingen eller under dennes forberedelse, jf.

§ 968, stk.

2. kendelsen kan kæres, uanset om den alene omhandler hemmeligholdelse af et vidnets navn, stilling og bopæl, eller om den tillige vedrører spørgsmålet om udelukkelse af tiltalte fra at overvære forklarin- gen. efter

§ 968, stk.

1, tilkommer kæreadgangen enhver, over for hvem be- slutningen indeholder en afgørelse. ud over anklagemyndigheden og forsvareren kan således også vidnet selv kære en kendelse om anvendelse af reglerne om hemmelighol- delse af vidnets identitet.” - 6 - bestemmelserne om anonym vidneførsel er senest ændret ved lov nr. 292 af

1. april 2011 om ændring af retsplejeloven (l 124 af
2. januar 2011). i forarbejderne hedder det bl.a. (folke- tingstidende 2010-11, tillæg a, lovforslag l 124, s. 2 ff.): ”
3. indledning formålet med lovforslaget er at indføre en vis udvidet adgang til at tillade anonyme vidner i straffesager. baggrunden for forslaget er de samme grundlæggende hensyn, som ligger bag de gæl- dende regler i retsplejeloven om adgangen til at anvende anonyme vidner. det drejer sig for det første om hensynet til vidners sikkerhed, idet det i sig selv er uac- ceptabelt, hvis et vidne bliver udsat for trusler og repressalier. for det andet drejer det sig om hensynet til retshåndhævelsen. hvis et vidne på grund af frygt ikke tør afgive forklaring, kan det således medføre, at anklagemyndigheden ikke kan bevise gerningsmandens skyld. frygten for repressalier mv. hos vidner til forbry- delser kan dermed betyde, at muligheden for at bekæmpe kriminalitet bliver svækket. lovforslaget indebærer navnlig, at der i retsplejeloven indsættes en bestemmelse om, at rettens afgørelse om at tillade (fuldstændig eller delvis) anonymisering af et vidne træf- fes på grundlag af en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder eventuelle oplysninger om vidnets forudgående tilknytning til tiltalte og oplysninger om sagens ka- rakter. herved forudsættes det, at domstolene får en vis udvidet adgang til at tillade anonyme vidner i forhold til, hvad der følger af den gældende lovgivning og de forud- sætninger for lovens anvendelse, som er opstillet i den gældende lovs forarbejder. i modsætning til, hvad der fremgår af den gældende lovs forarbejder, forudsættes det så- ledes bl.a. med lovforslaget, at der ikke nødvendigvis skal være tale om såkaldte tilfæl- dighedsvidner (vidner uden nogen tilknytning til tiltalte) for, at anonym vidneførsel kan anvendes. i øvrigt fastslås det, at adgangen til at anvende anonyme vidner ikke i alle til- fælde er begrænset til sager, hvor der er tale om særlige former for kriminalitet, og hvor der foreligger egentlige trusler mod det pågældende vidne. hensynet til tiltalte og tiltaltes muligheder for at forsvare sig indebærer efter justitsmi- nisteriets opfattelse, at der også fremover bør være meget snævre rammer for adgangen til at tillade anonyme vidner. uanset at lovforslaget indebærer en vis, begrænset udvi- delse af adgangen til at føre anonyme vidner, vil der således fortsat være tale om en re- gulering, der medfører, at betingelserne for at anvende anonyme vidner kun undtagel- sesvist vil være opfyldt.
4. gældende ret … 2.2.1.

regler om anonyme vidner … - 7 - rettens stillingtagen til spørgsmålet om anonym vidneførsel kan i medfør af retsplejelo- vens § 845, stk. 1, nr. 5, ske forud for hovedforhandlingen. hvis der måtte være behov for det, kan retten bestemme, at der i den forbindelse afholdes et retsmøde efter retsple- jelovens § 747, hvor vidnet afhøres under strafansvar om bl.a. sit eventuelle kendskab til den tiltalte. opstår spørgsmålet om anonym vidneførsel først under hovedforhandlingen, vil vidnet tilsvarende kunne udspørges under vidneansvar om bl.a. eventuelle relationer til den til- talte, inden retten træffer afgørelse om anonym vidneførsel. træffes der afgørelse om (fuldstændigt eller delvist) at anonymisere et vidne, betyder det som anført, at de pågældende oplysninger bliver hemmeligholdt for tiltalte. forsva- reren vil derimod i alle tilfælde få oplysningerne om identiteten på vidner, som afgiver forklaring i retten i en sag mod tiltalte. 2.2.1.6. det er et udgangspunkt i retsplejen, at en tiltalt overværer den forklaring, som et vidne afgiver i retten. det gælder også, selv om vidnet er beskyttet ved hemmelighol- delse af navn mv. retten kan dog bestemme, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens et vidne, der er be- skyttet ved hemmeligholdelse af navn, bopæl og stilling, afhøres, hvis der er grund til at antage, at vidnet eller vidnets nærmeste vil blive udsat for alvorlig fare, hvis tiltalte får kendskab til vidnets identitet (udseende). det følger af

§ 856, stk.

3. efter

§ 856, stk.

1, kan rettens formand endvidere uden for de tilfælde, hvor et vidne er beskyttet ved hemmeligholdelse af navn, bopæl og stilling, bestemme, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens et vidne eller en medtiltalt afhøres, når særegne grunde taler for, at en uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås. bestemmelsen anvendes i tilfælde, hvor der ikke er grundlag for at træffe afgørelse om fuldstændig vidneanonymitet, men hvor vidnet f.eks. føler ubehag ved at være i samme lokale som tiltalte, sådan at retten vurderer, at hensynet til at opnå en uforbeholden for- klaring fra vidnet bør tilgodeses ved, at tiltalte forlader retslokalet under vidneforklarin- gen. hensynet til tiltalte varetages ved, at tiltaltes forsvarer i alle tilfælde har mulighed for at være til stede i forbindelse med afhøringen og til at stille spørgsmål til vidnet. både ret- ten og forsvareren vil være bekendt med vidnets identitet. hvis en tiltalt som følge af en beslutning efter bl.a.

§ 856, stk.

1 eller 3, ikke har overværet afhøringen af et vidne eller en medtiltalt, skal tiltalte, når denne på ny kommer til stede i retslokalet, have oplysning om indholdet af forklaringen, for så vidt den angår tiltalte, jf. § 856, stk.

1. …
2. justitsministeriets overvejelser - 8 - de gældende regler om adgangen til undtagelsesvist at tillade anonym vidneførsel byg- ger på et grundsynspunkt om, at det er særdeles vigtigt, at vidner opnår den størst muli- ge beskyttelse, så de ikke af frygt for repressalier afholder sig fra at vidne, og så de, der står frem med deres viden, ikke efterfølgende lider overlast. denne vidnebeskyttelse er naturligvis vigtig af hensyn til de pågældende vidner, men det er også vigtigt ud fra me- re overordnede retshåndhævelsesmæssige hensyn. hvis et vidne på grund af frygt for repressalier ikke tør afgive (fuld) forklaring, kan det således medføre, at anklagemyn- digheden ikke kan bevise gerningsmandens skyld, og gerningsmanden dermed ikke kan straffes. hensynet til tiltalte og dennes forsvar indebærer efter justitsministeriets opfattelse, at det fortsat kun bør være muligt undtagelsesvist at tillade, at et vidne bliver ført ano- nymt, således at tiltalte ikke opnår kendskab til vidnets identitet. justitsministeriet finder imidlertid, at der i lyset af hensynet til vidners sikkerhed og de retshåndhævelseshensyn, der er nævnt ovenfor, bør ske en begrænset lempelse af de gældende, meget snævre be- tingelser for anonym vidneførsel. justitsministeriet foreslår derfor, at

regler ændres, så domstolene får en vis udvidet adgang til at tillade anonym vidneførsel. 4. lovforslagets udformning 4.1. det foreslås, at der i

§ 856

indføjes en bestemmelse, der fastslår, at rettens afgørelse af, om betingelserne for at tillade (fuldstændig eller delvis) anonymise- ring af et vidne er opfyldt, skal ske efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder eventuelle oplysninger om vidnets forudgående tilknytning til tiltalte og op- lysninger om sagens karakter. med forslaget ændres der ikke ved de gældende betingelser i

§ 856, stk.

2, hvorefter rettens imødekommelse af en anmodning om fuldstændig eller delvis vid- neanonymitet kun kan ske, hvis det må antages at være uden betydning for tiltaltes for- svar, og hvorefter fuldstændig vidneanonymitet efter stk. 2, nr. 2, forudsætter, at afgø- rende hensyn til vidnets sikkerhed gør det påkrævet. hensigten med det nævnte forslag er at fremhæve, at vurderingen af, om de pågældende betingelser er opfyldt, vil afhænge af de helt konkrete omstændigheder i den enkelte sag. i denne vurdering vil der kunne lægges vægt på eventuelle oplysninger om vidnets tilknytning til tiltalte, herunder om vidnet er uden tilknytning til tiltalte, har en perifer tilknytning til tiltalte eller har en nærmere personlig tilknytning til tiltalte. der vil ved denne vurdering bl.a. også kunne lægges vægt på oplysninger om sagens karakter, her- under bl.a. om der er tale om en sag omfattende et kriminelt miljø, hvor vold og trusler erfaringsmæssigt jævnligt forekommer. 4.

1. det forudsættes med lovforslaget bl.a., at der vil kunne være tilfælde, hvor retten efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder kan anse betingelserne for fuld- stændig vidneanonymitet efter § 856, stk. 2, nr. 2, for opfyldt, selv om der ikke er tale om et såkaldt tilfældigt vidne - det vil sige, selv om der ikke er tale om et vidne uden tilknytning til tiltalte. hermed lægges der op til en vis udvidet mulighed for at anvende anonyme vidner, idet det som anført i pkt. 2.2.1.5 ovenfor er forudsat i forarbejderne til - 9 - den gældende bestemmelse, at fuldstændig anonymitet af et vidne efter § 856, stk. 2, nr. 2, udelukkende kan ske med hensyn til tilfældige vidner. lovforslaget indebærer således, at fuldstændig anonymitet ikke nødvendigvis vil være forbeholdt såkaldte tilfældighedsvidner, idet det med lovforslaget ikke vil være udeluk- ket, at kravet om, at anonym vidneførsel må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar, også vil kunne være opfyldt i andre tilfælde. der kan således tænkes tilfælde, hvor vidnet og tiltalte nok kender - eller kender til - hinanden, men hvor forbindelsen mellem de to parter er af en sådan mere overfladisk og perifer karakter, at der ikke er grundlag for at antage, at vidnets anonymitet kan have negativ indvirkning på tiltaltes forsvar. det vil sige, at der kan være en vis tilknytning mellem vidnet og tiltalte, uden at dette nødvendigvis i det enkelte tilfælde indebærer, at der er noget grundlag for at for- mode, at vidnet af den grund kan have en personlig interesse i at afgive en belastende forklaring i sagen mod tiltalte. i så fald bør det ikke være udelukket undtagelsesvist at tillade at føre vedkommende som anonymt vidne, hvis retten efter en samlet vurdering finder, at hemmeligholdelse af vidnets navn mv. må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar. til brug for rettens stillingtagen hertil vil der som omtalt i pkt. 2.2.1.5 ovenfor være mu- lighed for på forhånd at afhøre vidnet om vidnets kendskab til tiltalte, således at dette kan indgå i rettens vurdering af, om der er konkret og reel risiko for, at vidnet har rela- tioner til tiltalte af en sådan karakter, at vidnet kan have skjulte, personlige motiver for at afgive en forklaring, som kan belaste tiltalte. 4.
2. af forarbejderne til den gældende bestemmelse i

§ 856, stk.

2, nr. 2, er det i tilknytning til betingelsen om, at afgørende hensyn til vidnets sikkerhed skal gø- re anonym vidneførsel påkrævet, anført, at omstændighederne i sagen med styrke skal tale for, at vidnet kan blive udsat for repressalier eller andre ubehageligheder, hvis tiltal- te får oplysninger om vidnets identitet, jf. også pkt. 2.2.1.5 ovenfor. som det fremgår af pkt. 2.2.2 ovenfor, er der i retspraksis eksempler på, at ikke kun trusler, der er fremsat direkte over for et vidne, men også et mere ubestemt trusselsbille- de udledt af vold og trusler om vold rettet mod andre vidner eller af sagens karakter ef- ter omstændighederne kan føre til, at dele af oplysningerne om et vidnes identitet hem- meligholdes for tiltalte (delvis anonymisering). det tilsigtes i den forbindelse med lovforslaget at gøre det klart, at det ikke bør være en forudsætning for at kunne vidne (fuldstændig) anonymt, at der er fremsat eksplicitte trusler mod vidnet, eller at tiltalte (eller tiltaltes venner mv.) har anvendt repressalier mod andre vidner. det skal derimod i hver enkelt sag bero på en konkret vurdering af alle sagens omstændigheder, herunder sagens karakter, om der må anses at foreligge en sådan trussel mod vidnet, at anonymitet findes påkrævet. det forudsættes, at det ved denne vurdering tillægges vægt, om der er tale om en sag om mere organiseret krimina- litet, herunder kriminalitet begået af medlemmer af rocker- eller bandegrupperinger. den omstændighed, at der er tale om en sag af denne karakter, må således efter justits- ministeriets opfattelse i nogle tilfælde antages at have væsentlig betydning ved vurde- ringen af, om der kan foreligge en sådan trussel mod vidnet, at anonymitet må anses for påkrævet. hvis der i sagen foreligger oplysninger om, at tiltalte har tilknytning til et - 10 - kriminelt miljø, hvor vold og trusler erfaringsmæssigt jævnligt forekommer, vil det så- ledes i nogle tilfælde i sig selv kunne tale i retning af, at vidnet kan risikere at blive ud- sat for repressalier mv. … 4.5. er der tale om et vidne, som tiltalte i forvejen har et vist kendskab til, vil formålet med en afgørelse om at hemmeligholde vidnets navn mv. over for tiltalte, kunne for- spildes, hvis der ikke samtidig træffes afgørelse om, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens vidnet afgiver forklaring. … 4.6. lovforslaget indebærer ingen ændring med hensyn til tiltaltes adgang til at få kendskab til alle vidneforklaringer, som afgives i sagen mod tiltalte. tilsvarende indeholder lovforslaget ingen ændring af de regler, der indebærer, at forsva- reren altid har ret til at overvære vidnets forklaring, til at stille spørgsmål til vidnet og til at få fuldt kendskab til vidnets identitet. …” højesterets begrundelse og resultat retten i aarhus afsagde den 1. november 2017 under hovedforhandlingen i straffesagen mod t1, t2 og t3 kendelse om ikke at imødekomme anklagemyndighedens anmodning om, at et vidnes navn, stilling og bopæl ikke måtte oplyses for de tiltalte. anklagemyndigheden kærede kendelsen, og vestre landsret ændrede ved kendelse af 7. november 2017 byrettens afgørelse, således at vidnets navn, stilling og bopæl ikke måtte oplyses for de tiltalte, og at de tiltalte skulle forlade retslokalet, mens vidnet blev afhørt. højesteret finder, at anklagemyndigheden i medfør af

§ 856, stk.

10, og § 968, stk. 1, kunne indbringe byrettens afgørelse særskilt for landsretten, og tiltræder derfor, at landsretten tog kæremålet under påkendelse. hovedspørgsmålet er herefter, om det var med rette, at landsretten traf afgørelse om, at vid- nets navn, stilling og bopæl ikke måtte oplyses for de tiltalte. højesteret finder, at politirapporterne af 25. oktober 2017, 24. november 2017 og 26. januar 2018 kan indgå i grundlaget for den afgørelse, som højesteret skal træffe, jf.

§ 972, stk.

1. - 11 - en tiltalt har ret til at kende identiteten på de vidner, som afgiver forklaring i en straffesag. retten kan dog i medfør af

§ 856, stk.

2, nr. 2, bestemme, at et vidnes navn, stilling og bopæl ikke må oplyses for tiltalte, hvis det må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar, og afgørende hensyn til vidnets sikkerhed gør det påkrævet (anonym vidne- førsel). efter stk. 3 skal afgørelse herom træffes på grundlag af en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder eventuelle oplysninger om vidnets forudgående tilknytning til til- talte og oplysninger om sagens karakter. hvis der er truffet bestemmelse om anonym vidne- førsel efter stk. 2, nr. 2, kan retten efter stk. 4 yderligere bestemme, at tiltalte skal forlade rets- lokalet, mens vidnet afhøres. som anført i forarbejderne varetages hensynet til tiltalte ved, at tiltaltes forsvarer i alle tilfælde har mulighed for at være til stede i forbindelse med afhøringen og til at stille spørgsmål til vidnet. rettens stillingtagen til spørgsmålet om anonym vidnefør- sel kan ske både før og under hovedforhandlingen. hvis der måtte være behov for det, kan vidnet afhøres under strafansvar om bl.a. sit eventuelle kendskab til den tiltalte, inden retten træffer afgørelse om anonym vidneførsel. med hensyn til spørgsmålet om anonym vidneførsels forenelighed med den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 6 følger det af menneskerettighedsdomstolens prak- sis, at ”the court’s task is to ascertain whether the proceedings as a whole, including the way in which the evidence was taken, were fair”. det følger endvidere af domstolens praksis, at der skal foretages en konkret vurdering, hvori indgår, ”whether there are good reasons to keep secret the identity of the witness”, ”whether the evidence of the anonymous witness was the sole or decisive basis of the conviction”, og om “there are sufficient counterbalancing factors, including the existence of strong procedural safeguards, to permit a fair and proper assess- ment of the reliability of that evidence to take place”. der henvises til menneskerettigheds- domstolens afgørelse af

1. april 2012 i klagesagerne ellis og simms og martin mod storbri- tannien, præmis 70 og 76-78, sammenholdt med domstolens domme af
2. december 2011 i sagen al-khawaja og tahery mod storbritannien og af
3. december 2015 i sagen schatschaschwili mod tyskland. dette indebærer, at det normalt først er i forbindelse med afgørelsen af skyldspørgsmålet, at der kan tages stilling til, om en domfældelse vil indebære en krænkelse af menneskerettighedskonventionens artikel 6 som følge af anonym vidneførsel. - 12 - efter de foreliggende oplysninger lægger højesteret til grund, at vidnet ikke har noget kend- skab til t
4. højesteret lægger endvidere til grund, at vidnet har et vist kendskab til t1 og t2, men at dette kendskab må anses for at være af en sådan mere overfladisk og perifer karakter, at der ikke er grundlag for at antage, at vidnets anonymitet kan have negativ indvirkning på de tiltaltes forsvar. der foreligger således ikke oplysninger, der indicerer, at vidnet har relationer til de tiltalte af en sådan karakter, at vidnet kan have skjulte, personlige motiver for at afgive en belastende forklaring mod de tiltalte. højesteret tiltræder derfor landsrettens vurdering af, at det må antages at være uden betydning for de tiltaltes forsvar, at de ikke får oplyst vidnets identitet. spørgsmålet er herefter, om afgørende hensyn til vidnets sikkerhed gør det påkrævet, at de tiltalte ikke får oplysning om vidnets identitet. højesteret tiltræder, at de observationer, som vidnet har forklaret om til politiet, angår for- hold, som har tilknytning til et kriminelt bandemiljø, hvor vold og trusler erfaringsmæssigt jævnligt forekommer. hertil kommer, at oplysningerne i politirapporterne af
5. oktober og
6. november 2017 underbygger, at der er konkret risiko for vold og repressalier mod vidnet, hvis de tiltalte får kendskab til vidnets identitet. efter det anførte tiltræder højesteret, at afgørende hensyn til vidnets sikkerhed gør det påkræ- vet, at vidnets navn, stilling og bopæl ikke oplyses for de tiltalte. af samme grund tiltræder højesteret, at der er truffet bestemmelse om, at de tiltalte skulle forlade retslokalet, mens vidnet blev afhørt, jf.

§ 856, stk.

4. højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse. thi bestemmes: landsrettens kendelse stadfæstes.