søloven yder ikke bidrag med hensyn til forståelsen af farebegrebet, men dette må efter forarbejder og praksis forstås således, at der skal være tale om en noget højere grad af fare end de sædvanlige farer, der truer skibsfarten. det kan lægges til grund, at vandindtrængen blev konstateret hos ocean tiger kl. 06.10. der trængte vand ind i lysmaskinrummet. mellem lysmaskinrummet og det næste rum fandtes en tærskel, en karm, på ca. 20 cm. da vandet jo løb videre fra lysmaskinrummet, må det derfor have stået over 20 cm i dette rum. nødbrandpumpen virkede ikke, og ocean tiger orienterede de øvrige skibe om lækagen og lagde skibet styrbord. først efter tre timer, nemlig kl. 09:15, hvor man havde håndteret problemet med indtrængende vand med en meget begrænset pumpekapacitet, bad man om pumper hos remøy viking. - 19 - det er et centralt spørgsmål, hvor meget vand der trængte ind. af orla søborg madsens for- klaring fremgik, at vandet ikke stod over ca. 10 cm i lysmaskinrummet, men allerede kl. 7.00 stod det over karmhøjden på 20 cm, og vandet var løbet ind i stores og værksted, hvor det stod ca. 1,5 meter højt. vandet må betegnes som ”magic water”, når det på den måde kan vokse med ca. 15 gange sin egen størrelse. det fremgår af ocean tiger’s dagbog, at van- det stod meget højt i stores og værksted, og at det langsomt sivede ned i maskinrummet. også nødbrandpumpen blev sat under vand. der var med andre ord trængt mere vand ind i ocean tiger, end man vil være ved. flængen i skroget var ca. 1,7 meter lang, 5 cm bred, hvor den var bredest, og ca. 1 cm på det smalleste sted. den befandt sig ca. 1 meter under vandlinjen, selvom vidnet per svenningen som et nyt estimat mente, at det kun var 40-55 cm. ved på grundlag af disse forhold og ved hjælp af bernoullis ligning om strømmende væsker at beregne den faktiske vandindtrængen i ocean tiger kan det lægges til grund, at der strømmede ikke under 70 m vand ind (pr. time), hvilket stemmer meget godt med ocean tigers egne angivelser på 40-70 m . når disse forhold holdes op imod, at skibet krængede, og at nødbrandpumpen satte ud, var der tale om en meget alvorlig situation. det gøres ikke gældende, at ocean tiger var ved at gå ned. ocean tigers dagbog må være skrevet senere – to dage efter havariet og fremstår som et forsøg på at afdramatisere den alvorlige situation. da alle pumper var rigget til, reduceredes vandstanden hurtigt. men i de første tre timer trængte der rigtig meget vand ind og også mere end per svenningsens beregning, bilag h. beregningen er dokumenteret at være forkert. pumperne fortsatte med at være i aktivitet hele vejen ud af isen, og nødpumpen var i funktion hele vejen til island. som det fremgik af flere vidneforklaringer, var isforholdene de værste i mange år. der var tale om tung, massiv is med enkelte skosser – og isfødder, som kan skære i skibsskroget. ocean tiger var 200 sømil fra land og ca. 20 sømil inde i isen. skibet havde fået slagside med deraf følgende nedsat manøvredygtighed. ocean tiger havde brug for hjælp til at komme fri. skibet sad fast, og da man forsøgte at komme i gang selv, skar isen hul i skroget. det er muligt, at ocean tiger havde tilstrækkelig pumpekapacitet til at holde vandet i - 20 - ave, men man havde brug for hjælp til at komme ud af isen på grund af havariet. i en sådan situation er afstanden til at anse skibet for at være i fare kort. der henvises til dommen u 2003.2326h (”margrete læsø”) og u 1992.660 s (”benskov junior”). der er derfor ikke tvivl om, at ocean tiger var ”stedt i fare” i
forstand, jf.
hvis for eksempel vandet var trængt ned til akselgeneratoren neden for trappen, ville faren have været markant. når begivenhe- derne kommer på afstand, nedtones faremomentet. det fremgik af de to andre skibes dagbø- ger, at ocean tiger oplyste, at man ikke var sikker på at kunne holde læns, og i remøy viking’s dagbog er det noteret, at ocean tiger’s styrmand gav udtryk for, at de ikke havde klaret at redde skibet, hvis de ikke havde fået remøy viking’s pumper om bord. det gøres gældende, at det ikke kun er de objektive omstændigheder, som har betydning, men at besætningens subjektive vurdering også må tillægges vægt. der henvises om dette spørgsmål til den norske højesteretsdom nd 1999.269 nh (los 102). den assistance, som remøy viking ydede til ocean tiger, var nødvendig for at bringe ocean tiger ud af den farlige situation. assistancen var derfor at anse for bjergning i medfør af
i det forelig- gende tilfælde, hvor remøy viking efterkom et ønske fra ocean tiger om at ligge stand by for at skabe tryghed og sikkerhed, er betingelserne for at anse hjælpeforanstaltnin- gen for bjergning opfyldt. der henvises til den norske dom af 12. maj 1938 fra stavanger by- rett (”veni”). de to pumper, som remøy viking udlånte til ocean tiger, havde en samlet kapacitet på 27 m . begge pumper fungerede, og det gøres gældende, at ocean tiger havde begge pumper i brug udover sine egne pumper. det er ikke helt afklaret, hvor længe de to pumper var i funktion, men ifølge ocean tiger’s egen dagbog blev den ene benyttet, fra den kom ombord, til skibet var ude af isen, mens den anden blev benyttet i indtil 12 timer, efter at den var kommet ombord. ocean tigers egne beregninger, hvorefter vandindtrængen var 26,5 m pr. time, bestrides. der var nok snarere tale om 70 m . hvis remøy viking’s pumper ikke var nødvendige, hvorfor skulle ocean tiger så låne dem. og hvis man havde en ekstra mobil pumpe selv, hvorfor gjorde man så alt arbejdet med at skære slanger mv. til på - 21 - den lånte pumpe. man må tro, at mængden af indstrømmende vand var større end angivet. når ocean tiger’s styrmand udtrykte, at man ikke havde klaret det uden de lånte pum- per, og hvis dette bestrides af p/r ocean tiger, måtte styrmanden være blevet indkaldt som vidne. det gøres gældende, at de udlånte pumper var afgørende for en tilstrækkelig lænsning for at kunne fortsætte sejladsen ud af isen. der henvises til den norske højesterets- dom nd 1919.326 (”jonas lie”). remøy viking ydede endvidere isbrydningsassistance i 10 timer for ocean tiger. det bestrides ikke, at ocean tiger er et særdeles godt skib med isbryderkvaliteter af høj klasse, men remøy viking’s assistance var alligevel nødvendig, fordi ocean tiger havde hul i skroget og slagside med deraf mindre manøvredygtighed. remøy viking’s assistance bestod altså i fritslæbning og efterfølgende bugsering. det kan ikke anses at have afgørende betydning, at der ikke blev anvendt trosse. under disse omstændigheder skal der ikke meget til, for at assistancen anses for bjergning. der henvises til u1983.580 s, u1992.660 s og u1994.729 ø. når ocean tiger som anført var stedt i fare, og når bjergningen var succesfuld, har re- møy viking krav på bjergeløn, jf.
remøy sea viking as’ krav er baseret på 3,5 % bjergeløn af den værdi, som p/r ocean tiger selv har oplyst, nemlig ca. 100 mio. kr. for skibet og 3,4 mio. kr. for fangsten. ved udmålingen i dette tilfælde skal faregraden, den ubetingede succes, assistan- cens varighed (16-17 timer), og den omstændighed, at ingen andre kunne yde assistancen, idet arctic viking selv sad fast og ikke havde pumper at tilbyde, tages i betragtning. ni- veauet efter retspraksis for bjergning i farvande af denne karakter er en bjergeløn på 3 – 5 %. p/r ocean tiger’s fiktive betragtninger med hensyn til omkostninger til rensning af ma- skine på 30 – 50.000 kr. må afvises. man kunne have begæret syn og skøn, men har valgt at benytte vidnet stein yksnøy, hvilket må sidestilles med et partsindlæg uden nævneværdig bevisværdi. yksnøys beregninger kan vel være rigtige nok, men hans forudsætninger holder ikke. hvis dørene først lukkes senere, er der jo kommet en masse vand ind. bjergeløn fast- sættes ikke på grundlag af priser eller fiktive situationer som den, som p/r ocean tiger beskriver, hvor dørene til lysmaskinrummet forsegles. med hensyn til omkostninger til en - 22 - renovering af lysmaskinrummet henvises til det tilbud, som remøy sea viking as har ind- hentet på 173.439 usd. med hensyn til rentepåstanden henvises til remøy sea viking as’ krævebrev af
forstand. i det foreliggende tilfælde havde ocean tiger en overflod af egne pumper, seks kraftige på fabriksdækket og to (a 40 m i maskinrummet. det var end ikke under overvejelse at gøre brug af denne pumpe- kapacitet. skibet var ikke i nærheden af at være synkefærdigt. skibet har højeste isklasse med ekstra isforstærkninger og er konstrueret til hårdhændet is- sejlads. situationen kunne, når målestokken er forhold, som ocean tiger er vant til under fiskeri ved østgrønland, ikke betegnes som farlig. at situationen ikke var farlig, illustreres af, at der ikke var nogen panik ombord. en del af besætningen blev sendt til køjs. nødbrandpumpens funktion blev udbedret. bestræbelserne gik på at stoppe vandindtrængen, ikke for at redde skibet, men for at redde generatoren i - 24 - lysmaskinrummet. hverken denne generator eller hjælpemaskinen, der kun anvendes i havn, var i drift. hovedmotoren fungerede upåklageligt. og det kan endda lægges til grund, at lækagen end ikke var til fare for generatoren eller hjælpemotoren – og i hvert fald slet ikke for skibet. spørgsmålet om den eventuelle fare ved, at vandet skulle ramme akselgeneratoren, er et helt nyt emne, som først er dukket op under proceduren fra remøy sea viking as, og som be- strides. spørgsmålet, som p/r ocean tiger altså er ganske uforberedt på at forsvare sig imod, er fuldstændig udokumenteret. revnen i skroget blev, da den var lokaliseret, stoppet til med brædder på 30 – 45 minutter. revnen var smal, højst 4 – 5 cm på det bredeste sted. hvor den mere præcist var placeret, ligger ikke helt klart. der har tidligere været tale om ca. en meter under vandspejl, men per svenningsen skønnede 40 – 55 cm. på de fem timer frem til kl. 11:00 trængte der, som bereg- net af per svenningen, maksimalt 132,5 m vand ind. ifølge orla madsens forklaring var alt under kontrol, og lænsning skete med nødbrandpumpen. det beregnede gennemsnit for vandindtrængen på 26,4 m pr. time var langt under nødbrandpumpens kapacitet. ifølge asbjørn terpet var der ikke mere vand, end at man fik våde sokker. det er muligt, at remøy sea viking as’ advokat tror, at der var mere vand, men det er der ingen dokumentation for. den ligning, som blev benyttet til beregningen, har ikke tidligere været omtalt. sådanne matematiske beregninger samt forudsætningerne herfor må dokumenteres ved syn og skøn. den nøjagtige beregning af mængden af indtrængende vand er imidlertid ikke så vigtig, når henses til, at ocean tiger kunne klare lænsningen uden problemer og uden at anvende remøy viking’s pumper. ocean tiger havde ikke slagside. stein yksnøy blev ikke spurgt herom, fordi parterne processuelt havde aftalt, at dette spørgsmål var uden betyd- ning. ocean tiger var fuldt manøvredygtigt, hvilket bl.a. blev illustreret, da man måtte give fuld skrue frem for at undvige, da remøy viking kom for tæt på. det bestrides end- videre, at ocean tiger lå fast i isen, og ocean tiger blev ikke løsnet af remøy vi- king. - 25 - da lækagen var konstateret, orienterede asbjørn terpet de to øvrige skibe om situationen, og forhørte sig om pumper, hvilket er udtryk for godt sømandsskab. ocean tiger’s nød- brandpumpe holdt sammen med dykpumpen uden problemer vandet i ave. pumperne blev udelukkende lånt af remøy viking som en ekstra sikkerhed. den ene af disse pumper blev opgivet i første omgang, men kom til at virke senere – uden dog at blive brugt. som for- klaret af elektrikeren kom den anden i gang, og den kørte en halv times tid, men der var ikke behov for den, og da den stod i vejen, blev den pakket væk. men det må medgives, at der fo- religger lidt usikkerhed med hensyn til anvendelsen af disse pumper. ifølge orla madsens forklaring blev alene nødbrandpumpen og den lille ejectorpumpe, som blev slået til og fra, benyttet undervejs ud af isen. men selv hvis den lille mobile dykpumpe fra remøy viking blev benyttet, har dette ikke nogen afgørende betydning. denne pumpe har jo ikke reddet en rejekutter på 22.000 bruttoregistertons., som havde en overvældende egen pumpekapacitet, hvis tingen havde været alvorlige. det anerkendes – som udtryk for godt sømandsskab – at remøy viking lå stand by, hvil- ket efter omstændighederne kan være en handling, der udløser krav på bjergeløn. i det fore- liggende tilfælde bidrog remøy viking ikke til at bringe ocean tiger ud blot ved at ligge i nærheden. man ventede måske også i egen interesse for at kunne sejle samlet ud af isen, som man senere gjorde. sejladsen ud af isen skete i konvoj, men det var ikke af hensyn til ocean tiger, der var fuldt manøvredygtig og uden problemer kunne forcere isen. revnen sad agter og generede naturligvis ikke fremdriften. ocean tiger modtog ingen bistand i denne henseende. som det fremgår af norges høyesteretts dom af 18. juni 1996, nds 1996.238 (”loran”) er
kriterium ”i fare” et objektiveret krav, for at bjergeløn kan komme på tale. det er ikke nok at tro eller antage. det skal være fastslået, at skibet faktisk har været i fare. dette er præciseret i norges høyesteretts dom af
forstand. remøy sea viking as har der- for ikke grundlag for at kræve bjergeløn, jf.
- 28 - efter sagens udfald skal remøy sea viking as betale sagsomkostninger til p/r ocean ti- ger. sagsomkostningerne fastsættes til 193.783 kr., hvoraf 175.000 kr. er advokatomkostnin- ger og 18.783 kr. er til dækning af faktiske omkostninger på grundlag af opgørelse af
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.