sø- & handelsrettens dombog

udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den 21. juli 2008 af sø‐ og handelsretten sammensat af retsformanden, viccepræsident michael b. elmer, og de sagkyndige medlemmer, grosserer otto raben, og direktør johannes jacobsen h 86/01 og h 10/02 seas distribution a.m.b.a (advokat thomas munk rasmussen) tryg forsikring a/s (advokat niels henrik nielsen v/advokat jacob thomsen) mod con‐ mec a/s con‐mec holding aps (advokat jesper windahl) under anbringende af, at con‐mec a/s og con‐mec holding aps (i det følgende: under ét: con‐mec) har begået fejl i forbindelse med udførelse af service på gasmotorer på et antal minikraftvarmeværker, har seas distribution amba (i det følgende seas) som ejer heraf og tryg forsikring a/s (i det følgende: tryg) som skadesforsikrer heraf nedlagt påstand om, at con‐mec a/s og con‐mec holding aps dømmes til in solidum at betale 882.139,58 kr., henholdsvis 2.329.971,49 kr., subsidiært mindre beløb, alt med tillæg af rente fra nærmere angivne datoer. con‐mec har påstået frifindelse og nedlagt selvstændig påstand om, at seas skal betale con‐mec holding aps 707.180,76 kr. med rente fra den 22. maj 2002. over for den selvstændige påstand har seas påstået frifindelse. - 2 - servicekontrakterne mellem seas og con‐mec i perioden fra september 1991 til januar 1994 opførte el‐selskabet seas minikraftvarmeværker i tilknytning til større bebyggelser på adresserne sdr. park (ringsted), parkvej (skælskør), asgårdsskolen (ringsted), hasstrupparken (køge), blåbærparken (køge) og holmebækhuse (herfølge). anlæggene fremstiller elektrisk strøm ved hjælp af en generator, som drives af en motor, der anvender naturgas som brændsel. forbrændingsmotorens kølevand afgiver gennem en varmeveksler varme til opvarmning af de pågældende bebyggelser. behovet for produktion af strøm, henholdsvis varme, er ikke lige stort på alle tider af døgnet, og der er derfor en særlig tank koblet til systemet, således at varme, der ikke kan bruges fuldt ud af bebyggelsen på tider, hvor der er høj el‐produktion, i et vist omfang kan akkumuleres med henblik på senere brug. i særligt kolde perioder, hvor varmebehovet overstiger den varme, som forbrændingsmotoren producerer, kan bebyggelsen omvendt supplere varmen fra el‐ produktionen med mere traditionelle opvarmningsformer, f.eks. gaskedler. seas indgik for hvert enkelt af de nævnte minikraftvarmeanlæg enslydende kontrakter om vedligeholdelse af gasmotorinstallationen med maskin‐ og ingeniørfirmaet con‐mec holding aps, der også havde leveret gasmotorerne. kontrakterne er underskrevet den 25. januar 1994 af con‐mec og af seas den 19. april 1994. af kontrakten vedrørende blåbærparken fremgår: ”con‐mec holding aps forpligter sig til at foretage kontinuerlig vedligeholdelse af gasmotorinstallation hos: s.e.a.s. a/s – blåbærparken i. kontrakten omfatter anlæg : type kvl36gl – 450 kwe motortype : waukesha type l36gld generator type : newage hc 534 f strømtavle type : plc‐automatic opstillet og opstartet d : 12. januar 1994 for en periode af 10 år eller 80.000 driftstimer ii. omfang af con‐mecs service‐ og reparationsydelser: - 3 - 1. service i.h.t. instruktionsbog incl. olieudskiftninger, smøreolieforbrug under drift samt øvrige vedligeholdelsesdele, reparation og udskiftning af sliddele, ventiloverhalinger samt skiftning af sliddele, ventiloverhalinger samt hovedeftersyn samt hovedreparationer m.v. samt incl. nød‐reparationsservice ved eventuelle mindre eller større utilsigtede havarier. rensning og vedligeholdelse af varmevekslere, kontrol og justering af styretavle. vedligeholdelse og evt. nødvendige udskiftninger af styre‐ og startbatterier m.v. eventuelle tvister vedrørende vandkvaliteten på fjernvarmesiden er con‐mec uvedkommende. … efter garantitidens udløb ”selvforsikrer” seas anlægget som sådan for skader der ikke måtte dækkes af … andre forsikringer. … iii. eftersynstider interval timer smøreolieskift. filterelementer 720 – 1000 olieanalyse 720 – 1000 alm. eftersyn rensning/udskift af tændrør 1500 – 3000 rensning af varmevekslere og eftersyn og justering af styretavler m.v. 5000 topoverhaling 20000 hovedreparation 40000 nød‐reparationer efter behov … con‐mec garanterer en rådighedsfaktor på minimum 0.95. rådighedsfaktoren beregnes som forholdet mellem den tid motoren har været i drift og den tid den ville have været i drift, hvis der ingen uheld eller service var på anlægget. … iv. kundens forpligtelser: 1. maskinen må kun anvendes til opgaver og ydelser, hvortil den fra con‐mec side er formålsbestemt, og at den kun er monteret med udstyr, der er godkendt af con‐mec. 2. drifts‐ og vedligeholdelsesforskrifter skal nøje overholdes. … 5. con‐mec skal til enhver tid underrettes, hvis der under den daglige rundering opdages alarmer eller andre uregelmæssigheder ved maskinen, således at con‐mec til enhver tid kan afgøre, om en fortsat drift vil være hensigtsmæssig. … con‐mec´s forpligtelser: 7. con‐mec forpligter sig til ved hvert olieskift at sende olieprøver til analyse. . - 4 - v. pris og betalingsbetingelser prisen for service‐ og vedligeholdelsesarbejdet er 5,05 øre + 0,2 øre for forsikring pr. produceret kwh el, og er baseret på et årligt minimum driftstimetal på 3500 timer. prisen på servicekontrakten reguleres en gang om året efter danmarks statistiks engrosprisindeks med delindeks for importerede varer. basis er sidst kendte engrosprisindeks på kontrakt tidspunktet. … betalingsbetingelser: con‐mec’s ydelser forudbetales kvartalsvis, idet con‐mec udsteder en a‐conto faktura, 1. gang ved underskrivelse af kontrakt. vi. opsigelse: con‐mec kan opsige service‐kontrakten med 1 års varsel. hvis kontrakten opsiges af con‐mec, skal det beløb, som er indbetalt til ikke udførte overhalinger tilbagebetales. bygherren kan opsige kontrakten med 6 mdr. varsel. hvis con‐mec indenfor de foregående 3 mdr. efter et opsigelsesvarsel har foretaget en større overhaling eller reparation, betales 50 % af omkostningerne for denne af bygherren. …” con‐mec har under sagen fremlagt følgende reparations‐ og vedligeholdelsesoversigt: ”hver 1000 timers eftersyn omfatter: • udskiftning af tændrør • kontrol/udskiftning af luftfiltre • kontrol/rensning af ånderørsfiltre • kontrol af styrebatterier • smøring af trækstænger og forbindelsesled • målinger af emissioner/forbrændingshastighed • prøvekørsel af motorer • kontrol af oliestand på generator og starter • udskiftning af smøreolie • udskiftning af smøreolie‐filter • kontrol/justering af tændings‐tidpunkt • indsendelse af olieprøver hver 2000 timers eftersyn omfatter: • 1000 timers eftersyn • kontrol/justering af gasventiler • opmåling af ventilhøjde • kontrol/justering af regulator forbindelser • kontrol af motor fundament - 5 - • kontrol af indsugnings‐ og udstødningssystem • rensning/kontrol af magnet pick‐up hvert 5000 timers eftersyn omfatter • 1000 timers eftersyn • kontrol/rengøring af pickup(

1. s)• rensning af smøreolie sugefilter (ved olieskift) • kontrol af gasrør på motor • kontrol af kølevand på kølevandssystem • kontrol af kølevandstermostater • kontrol af kølevandspumpers akseltætning • kontrol/udskiftning af check ventiler • kontrol/justering af alarmgrænser på div. tryk‐ og temp. følere” i forbindelse med den løbende fakturering korresponderede parterne om indholdet af serviceaftalerne. bl.a. fremgår det af brev af 4. december 1996 fra con‐mec a/s til seas: ”… til orientering skal oplyses, at alle vore service aftaler med seas er opbygget ud fra følgende forudsætninger: såfremt et anlæg melder fejl, besigtiger seas anlægget først, og om muligt starter anlægget op igen. såfremt dette ikke lykkes, tilkaldes con‐mec. såfremt fejlen skyldes f.eks. et defekt tændrør eller lignende, udskiftes dette af seas, derfor er der ved hvert anlæg placeret tændrør samt nøgle. … tillige skal oplyses, at vor service aftale ikke er omfattet af elektriske komponenter, hvorfor seas ligeledes vil blive udfaktureret, når fejl skyldes omtalte. …” i brev af 19. november 1998 fremhævede con‐mec a/s bl.a. over for seas: ”med reference til behageligt møde på deres kontor mandag den 9.11.1998, skal vi hermed oplyse, at vi vil være indstillet på, at vor servicekontrakt kan fortsætte uændret i henhold til de indgåede aftaler og drøftelser. for en god ordens skyld skal igen nævnes, som også drøftet under vort møde, at vore serviceaftaler ”kun” dækker service og vedligeholdelse samt nød‐ reparationer og hovedreparation i henhold til de i service‐aftalen oplyste time intervaller, motorstop / uheld samt komponenter som medgår ud over disse service intervaller er som bekendt ikke omfattet af aftalen, hvorfor dette faktureres særskilt. …” der er mellem con‐mec og seas enighed om, at der formentlig i 1999 på foranledning af seas blev foretaget en ændring af alarmen vedrørende for høj køletemperatur. hvor denne alarm tidligere bevirkede en øjeblikkelig standsning af motoren, bevirkede ændringen, at der i stedet foregik en kontrolleret standsning og dermed nedkøling af anlægget over 10 minutter. - 6 - seas’ tingsskadeforsikring hos tryg seas tegnede endvidere i overensstemmelse med servicekontrakternes bestemmelse herom udvidet tingsskadeforsikring hos tryg med ikrafttræden ved garantiperiodens udløb. af policens særlige betingelser fremgår bl.a. følgende: ”i tilfælde, hvor en leverandør har begrænset sit ansvar for skade påført forsikringstagerens løsøre eller bygning, er forsikringsselskabet afskåret fra regres i samme omfang.” con‐mec holding aps havde med ikrafttræden den 1. januar 1998 tegnet erhvervsansvarsforsikring hos tryg. af policen fremgår, at dækningsomfanget ved behandling/bearbejdning er begrænset til 250.000 kr. pr. skade. der er enighed mellem parterne om, at dette er den relevante dækningssum ved havarierne. havarier og reparationer på anlæggene i forbindelse med syn og skøn har syns‐ og skønsmanden, civilingeniør piet jansen, udarbejdet følgende oversigt over hændelser, skader mv. på anlæggene: ”hastrupparken — køge waukesha motor type l 36 gld motor nr. 80 224 dato hændelse hændelse og skader drilstimer 1994 anlæg idriftsat 0 11.09.1998 havari nr. 1 utæthed ved tændrørsgennemføring sfa. 30.628 tætnings ring skadesårsag: vand i smo lejer havareret krumtap pålagt krom 27.01.2000 olieanalyse forhøjet indhold af jern og tin mm i olien 31710 mobil vurderer olien ok 06.03.1999 havari nr. 2 cylinder 1 + 7 plejlstangslejehavari 32.720 smo overtemperatur stopper motor 05.04.2000 1000h service smo tryk/temp: ikke reg. – olieskift – analyse 38.399 ok 15.05.2000 servicetilkald for høj olietemp (97°
2. c)olietryk 2,5 bar 38.714 varmevekslere renset olieskiftet. resultat: ikke registreret 10.06.2000 observation fjv retur temp. 80° c 13.06.2000 servicetilkald sync-fejl smo tryk/temp 2,8 bar/79° c - 7 - 05.07.2000 1000h service smo tryk/temp 2,3 bar/90c – olieskift – 39.435 analyse ok 10.07.2000 havari nr. 3 cylinder 1 + 7 plejlstangslejer + i hovedleje 39.506 varmløbning –smo lav tryk-alarm under opstart dagen før 9. marts smo svigt 10.10.2000 1000h service smo tryk/temp 3,0 bar/86° c – olieskift – 40.517 olieanalyse.: svagt forhøjet jern og blyindhold mobil vurderer olien ok 13.11.2000 reparation rumventilator defekt – vimse udskiftet 13.12.2000 havari nr. 4 kølepumpe svigtet – fejl i elanlæg 41.816 ingen alarm elller shut down svigt overkogssikring asgårdsparken — ringsted waukesha motor type vgf 18 gld motor nr. 402 498 dato hændelse hændelse og skader driftstimer anlæg idriftsat 0 hovedreparation ca. 40.000 12.12.2000 havari nr. 1 svigt overkogssikring ? 48.083 mange skader i motor sønderpark — ringsted waukesha motor type vgf 18 gld motor nr. 80 225 dato hændelse hændelse og skader driftstimer anlæg idriftsat 0 22.11.1999 havari nr. 1 lejehavari 34.000 rivning i cylinder kølevandsmangel ? 24.07.2000 havari nr. 2 parkvej — skælskør waukesha motor type l 36 gld motor nr. 131 299 dato hændelse hændelse og skader driftstimer anlæg idriftsat 0 23.12.1999 havari nr. 1 stop lavt smo tryk 13. december 35.111 lejehavari plejlstang 10 - motor demonteret 07-04.2000 havari nr. 2 lejehavari efter kun 460 timer med dellast 35.460 (rapport fra tryg) motor demonteret og flugtboret 2001 havari 3 efterår havari 4 lejehavari 2003 motor demonteret og fundet skæv ved opmåling — kasseret delene ligger i præstø …” havari nr. 2, 3 og 4 på hastrupparken blev dækket af tryg med henholdsvis 425.688,52 kr., 44.361,50 kr. og 857.331,31 kr. herudover har tryg dækket havarier med 507.085,09 kr. (asgårdsparken), 352.590,16 kr. (sdr. park) og 650.000 kr. (parkvej). der er under sagen - 8 - fremlagt rapporter om de enkelte havarier, som tryg har udarbejdet i forbindelse med forsikringssagerne. der er enighed mellem parterne om, at der på intet tidspunkt har været havarier på anlæggene blåbærparken og holmebækhuse, mens servicekontrakterne med con‐mec var i kraft. der er heller ikke oplyst om skader på nogen af anlæggene forud for 1998. hastrupparken, asgårdsparken. sdr. park og parkvej på et møde den 15. februar 2000 blev det aftalt, at servicekontrakterne på anlæggene asgårdsskolen, sdr. park og hastrupparken skulle afsluttes pr. 31. december 1999, hvilket blev bekræftet af con‐mec ved følgende brev af 16. februar 2000: ”med reference til vort møde den 15. februar 2000 angående service‐aftale på hovedrepareret anlæg, skal vi hermed oplyse/bekræfte, at vi pr. 31.12.1999 anser vores serviceaftaler som værende afsluttet på følgende anlæg: asgårdskolen ringsted sønder park ringsted hastrupparken køge parkvej i skælskør anses for værende afsluttet ved idriftsættelse efter reparation. vi vil snarest fremkomme med ca. prisen på service som drøftet, og ser frem til et fortsat godt samarbejde.” con‐mec fortsatte med at yde service på de fire anlæg, hvor servicekontrakterne var bragt til ophør, idet arbejdet nu udførtes efter forudgående bestilling fra seas og i regning. to fakturaer fra con‐mec for service og reparation på anlægget på parkvej i skælskør, i alt 707.180,76 kr., er ubestridt ikke betalt af seas, og beløbet ifølge disse regninger udgør con‐mec holding aps’ selvstændige påstand. i forbindelse med service i hastrupparken i juli 2000 skrev con‐mec i øvrigt den 12. juli 2000 til seas om problemer med returvandstemperaturen. ”med reference til tidligere drøftelse angående varmeproblem på ovennævnte anlæg, skal vi endnu engang bringe i erindring, at problemet endnu ikke er løst. vi konstaterede senest under vort besøg den 11.7.2000 at returvandstemp. var 72 – 73 grader c. den 10.6.2000 (lørdag) var el‐montør i hastrupparken for at se om det nye el‐ system fungerede som det skulle (hvilket det gjorde), men man konstaterede da, at retur‐ temperatur var på 80 grader c. - 9 - vor montør stoppede anlæg og kontaktede dem pr. telefon for at oplyse ovennævnte, og bad dem få bragt retur‐temperatur ned. disse høje variationer i temperatur på vand kan forårsage skade på motor, som tilfældet også var på sønderparken i ringsted, hvor vi fik et totalt havari, da automatikken for alarm/stop ikke kan følge med. vi kunne foreslå, at seas eventuelt satte en alarm på returvands‐strengen, der automatisk stoppede motoren, når temperaturen nåede for eksempel 56 – 60 grader c.” blåbærparken og holmebækhuse den 20. november 2000 blev der afholdt møde mellem seas og con‐mec. samme dag skrev seas således til con‐mec: ”idet vi henviser til vor møde dags dato på seas hovedkontor i haslev, skal vi ved nærværende præcisere det på mødet aftalte: på grund af svigtende tillid til de af con‐mec udførte arbejder gennem det seneste år, ønsker seas distribution a.m.b.a. hurtigst muligt at opsige de to løbende servicekontrakter vedr. blåbærparken og holmebækhuse af hhv. 25. januar/19. april 1994 og 28. juli 1993. det blev i den forbindelse aftalt, at con‐mec senest om en uge fremsender et forslag til opgørelse af det økonomiske mellemværende ved ophør, idet der på kontrakterne er forudbetalt 40.000 timers eftersyn. arbejder på øvrige anlæg efter regning vil ikke fremover blive tilbudt con‐mec. det blev herudover aftalt, at udestående, ikke betalte fakturaer bliver betalt af seas. endelig lovede seas at gennemgå de første fakturaer, med henblik på at søge konstateret indbetalte deposita for samtlige anlæg på hhv. kr. 25.000,‐ og 13.750,‐.” con‐mec afviste ved brev af 8. december 2000, at der forelå misligholdelse, og vedstod sine forpligtelser i henhold til serviceaftalen i opsigelsesperioden. efter fælles besigtigelse den 22. december 2000 fastholdt seas brevet af 20. november 2000 og skrev til con‐mec, at: ”… begrundelsen for vor fastholdelse er, at der udover de forhold vi ved tidligere skrivelser har gjort rede for, er fremkommet nye mangler og misligholdelser, som de d.d. er blevet præsenteret for ved gennemgang af anlæggene i hastrupparken og asgårdsskolen sammen med vor mester preben f. jensen. for hastrupparkens vedkommende konstateres det første gang vi åbner motoren efter hovedreparation, at der er ”glemt” en klud i oliesumpen. endvidere bliver der fundet et stykke papir i kølekanalen, hvilket muligvis kan være årsag til det havari, vi nu har på motoren, hvor der er sket rivninger i 2 cylinder. for asgårdsskolens vedkommende konstateres det ligeledes ved første åbning af motoren efter hovedreparationen, at et plejlstangsleje er monteret forkert og der er tilsyneladende ikke sket en udskiftning af svingningsdæmperne på krumtapakslen. - 10 - endvidere kan det konstateres, at generatoren ikke er renoveret forskriftsmæssig, men kun gennemblæst. ifølge normerne skal en generator af denne størrelse og belastning have skiftet lejer og viklingerne skal vaskes og omlakeres.” seas har siden nægtet con‐mec adgang til anlæggene, bortset fra en aflæsning af timetællerne for de to anlæg, som blev foretaget af seas og con‐mec i fællesskab den 2. januar 2001, hvor de stod på 40.015 (blåbærparken), henholdsvis 331.147 driftstimer (holmebækhuse). forklaringer preben f. jensen har forklaret, at han, der er uddannet som maskinmester, har været ansat hos seas siden 1985, hvor han siden 1996 har haft med de pågældende minikraftvarmeværker at gøre, herunder underskrevet fakturaer o.l. han er maskinmester og véd, hvordan en gasmotor fungerer, men han har ingen driftserfaring med sådanne motorer, idet han har arbejdet inden for el‐branchen. det var venstrehåndsarbejde for ham, han skulle lave så lidt som muligt af det selv, det var derfor, det var udliciteret. han mener, der var en aftale med varmemestrene på stedet, som var ansat af boligselskabet eller skolen, og som førte et meget begrænset tilsyn. han ved ikke, hvor meget varmemestrene så til anlæggene. varmemestrene skulle ikke føre log over anlæggene, men nogle gjorde det alligevel. motoren er af seas indkapslet i et særligt hus, som beskytter mod støj mv., og som varmemesteren ikke har noget at gøre inde i. nogle steder kunne man måske se på en oliepind, andre gasmotorer kunne være meget svære at komme til. hvis der var banke‐ eller mislyde, eller hvis der var et stort kølevandsforbrug eller for høj temperatur, stoppede varmemesteren motoren. der var ingen instruktion fra seas til varmemestrene om, hvornår de måtte sætte anlæg i gang, efter at der var konstateret fejl eller defekte sikringer. han kan ikke forestille sig, at en varmemester ville sætte motoren i gang uden udskiftning af overkogningssikringen. hvis der var problemer, skulle varmemestrene ringe til ham, eller hvis de ikke kunne få fat på ham, så til con‐mec. - 11 - han kom selv på anlæggene med jævne mellemrum, ca. 1 gang om ugen, når der var en alarm, eller hvis noget skulle resettes. con‐mec kom på anlæggene ca. 1 gang hver måned. anlægget skulle være forsynet med alarmer, der gik til haslev, og de havde en aftale med con‐mec om, hvilke alarmer der krævede tilkaldelse af con‐mec, og hvilke deres servicemontører selv kunne se på. tændrør kunne de f.eks. selv klare, men alarm om for høj olietemperatur o.l. krævede kontakt til con‐mec. alarmerne skal beskytte anlægget, så det på den ene side kører så meget som muligt og på den anden side ikke havarerer. man skal ud på stedet og kvittere alarmen, dvs. se den og sige, at man har set den og kontrolleret den. det gjaldt dog ikke varmealarm, som krævede straksopstart af varmesystemer, så beboerne ikke frøs. aflæsning af driftstimer foretog con‐mec, men muligt kom der også meddelelse fra alarmsystemet, det er han ikke helt sikker på. der blev installeret bankesensorer efter krav fra tryg, idet sådanne sensorer erfaringsmæssigt kan bidrage til at afbryde motorer med fejl. con‐mec havde ansvaret for, at alarmerne fungerede, idet de skulle afprøves ved 5.000 timers eftersyn. det blev fra trygs side påtalt, at alarmerne ikke var afprøvet og tjekket, men con‐mec svarede, at de havde afprøvet alarmerne. returvandtemperaturerne var et problem, idet for høj temperatur på returvandet fra bebyggelserne bevirkede, at kølevandet til gasmotorerne blev for varmt, hvilket kunne beskadige motorerne. gasmotorerne var ikke forsynet med andre kølesystemer end opvarmningen i husene. enten kører gasmotoren og dermed generatoren, eller også kører den ikke, man kører ikke halvlast. seas vil helst køre, hvor strømmen er dyrest, det giver flest penge til seas. det kan være midt på dagen, hvor industrien bruger strømmen, også om sommeren eller foråret, hvor bebyggelserne ikke bruger ret meget varme. der var en akkumuleringstank, men der kunne man kun i begrænset omfang køre varmen hen. det var et problem, og det var svært at se, hvad løsningen på det var. problemet blev ikke løst. det var kun en gang imellem, det var for højt, det var ikke konstant. sikkerhedssystemerne burde have stoppet systemerne, inden de havarerede, selv om der var for høj returvandstemperatur. han ved ikke, om det var seas eller con‐mec der tog initiativ til, at shutdown funktionen for motoren blev ændret fra momentan til kontrolleret nedkørsel. der er efter - 12 - hans opfattelse mange gode grunde til, at afbrydelsen af el‐produktionen ved at slukke for motoren sker over en vis tid. efterhånden som motorerne blev slidt, opstod der problemer. i tidsrummet fra opsigelsen den 15. februar 2000 af servicekontrakterne på de 4 anlæg og frem til ophævelsen i november‐december 2000 af servicekontrakterne vedrørende de to sidste anlæg kom der motorhavarier, og i den forbindelse fandt seas i nogle tilfælde klude inde i maskinerne, som måtte være glemt i forbindelse med hovedreparation af disse. om seas havde fået topstykker renoveret andre steder, ved han ikke, men det var con‐mecs montører, der havde monteret topstykkerne. i denne periode kørte man efter samme servicekontrakt som tidligere, men betalte arbejdet efter regning, således at seas ikke som tidligere betalte con‐mec et fast beløb, som indebar en opsparing hos con‐mec til dækning af udgifter til hovedreparationer og lignende, som skulle foretages med visse mellemrum. da der i denne periode indtrådte flere dårlige begivenheder, ønskede seas at komme ud af samarbejdet med con‐mec her og nu i november‐december 2000. direktør olaf nors har forklaret, at han siden 1977 har beskæftiget sig med generatoranlæg i forskellige former. han ejer con‐mec a/s og con‐mec holding aps og gennem holdingselskabet tillige ringsted karrosserifabrik a/s, som er deres værkstedsselskab, som ligger i høm ved ringsted. der er ansat folk i holdingselskabet. con‐mec a/s anvendes alene i forbindelse med eksportordrer og har normalt ingen ansatte, idet der kun ansættes folk i dette selskab, når der er behov herfor. der kan godt ved en fejl være anvendt forkert brevpapir. de montører, som har udført service på seas’ anlæg, var ansat i ringsted karrosserifabrik a/s. det var et pilotprojekt, da seas bad con‐mec projektere anlæg med gasdrift af minikraftvarmeanlæg. con‐mec var ikke involveret i fjernvarmesystemerne. dem projekterede og leverede seas selv, og con‐mec’s arbejde rakte kun til varmeveksleren. motorerne er fra en amerikansk producent waukesha, der var de første til at lave gasmotorer. det er de bedste motorer, man kan få. fire anlæg havde v12‐motorer med 450 kw, et anlæg havde en 6‐cylindret rækkemotor med 300 kw, og det sidste anlæg havde en 6‐cylindret rækkemotor med 250 kw. v‐motorerne kører med lavere olietryk end - 13 - rækkemotorerne, shutdown‐punktet er 1,77 eller 2 bar, hvor rækkemotoren har et punkt ved 2,4 bar. olietemperaturen har shutdown ved 105 grader. servicekontrakterne blev udarbejdet af seas og con‐mec i fællesskab. der var enighed om, at forsikringen dækkede op til 250.000 kr. de 1000 driftstimer mellem eftersynene svarede til, at der var ca. 1½ måned, i sommerperioden 2 måneder, mellem eftersynene på de enkelte anlæg. eftersyn blev udført af montører, som var certificeret af motorleverandøren. con‐mec skulle tilse sikkerhedssystemerne for hver 5.000 driftstimer, denne kontrol blev ofte udført tidligere ved f.eks. 4.000 timer. man drejer termostaterne til set point og ser, om den fungerer, det behøver man ikke dyppe den i vand for at konstatere. der blev foretaget kontrol også ved igangsætning efter reparationer, enten sammen med heilstrup fra tryg eller med preben jensen fra seas. heilstrup kontrollerede også termostaterne i forbindelse med havarier for at se, om de havde stået korrekt. con‐mec havde påtaget sig eftersyn med de angivne intervaller, men derimod ikke daglig pasning af anlæggene. det var noget, varmemestrene stod for, og de førte også logbøger for anlæggene, som seas og con‐mec havde stor glæde af at tjekke i forbindelse med service. con‐mec instruerede varmemestrene i opstartsfasen. de var ikke ansat af con‐ mec, og han gik ud fra, at de var ansat af seas. motorerne er bygget ind i et hus, uden på hvilket der sidder nogle vdo‐instrumenter, som har en vis misvisning i forhold til de instrumenter, som sidder direkte på motoren. derfor skal man ind og aflæse de mekaniske instrumenter inde i huset for at få korrekt aflæsning. efter hans opfattelse var det for høj returtemperatur ‐ der bestemmer, hvor koldt kølevandet til motorerne er ‐ som var skyld i havarierne. denne temperatur er meget vigtig for afkølingen af motorerne. er temperaturen på kølevandet til motoren for høj, kan motoren og dermed motorolien ikke komme af med sin varme. jo varmere olien bliver, jo mere formindskes dens smøreevne, og jo større bliver friktionen og dermed varmeudviklingen i motoren. efterhånden som stemplerne får sværere ved at bevæge sig i cylinderforingerne, sker der skader på lejerne, og motoren ”brænder sammen”. anlæggene var dimensioneret til returvandstemperaturer på 55 – max. 60 grader med konstant effekt. returvandstemperaturen blev diskuteret adskillige gange, og han foreslog - 14 - selv en switch, der slukkede for motoren, hvis returvandstemperaturen kom over 60 grader. seas gjorde imidlertid intet herved, og anlæggene kørte derfor i perioder med for høj temperatur, idet seas ville have, at anlæggene kørte med konstant effekt og ikke ville være med til, at de kørte efter belastning. momentanstop af motorerne ved for høj temperatur medførte forstyrrelser i seas’ anlæg, og seas ønskede derfor, at der i stedet skete kontrolleret nedlukning, således at standsningen af motorerne kom til at strække sig over nogen tid. kontrolleret nedlukning kan imidlertid medføre samme skader som anden overophedning af motorer, og con‐mec kunne derfor kun gå med til kontrolleret nedlukning, hvis der var garanti for, at kølevandet på motorens indgangsside var på højst 55‐60 grader. det var imidlertid et spørgsmål om økonomi for seas, der derfor trods con‐mecs indvendinger insisterede på indførelse af kontrolleret nedlukning. ændringen af nedlukningsmetoden ved for høj temperatur indebar ingen ændring af alarmen for olietryk. det var et problem, at reservedele skulle komme fra usa, der var lang leveringstid. con‐mec har i et vist omfang anvendt reservedele fra en anden leverandør end motorfabrikanten, men det er de samme dele, som motorfabrikanten selv anvender. ved udskiftning af stempler har man i et tilfælde måttet anvende nogle stempler, som var renoverede, men i øvrigt svarede fuldstændigt til nye og kostede stort det samme. han og hans folk var imidlertid ikke bekendt med, at stemplerne var renoveret ved glasblæsning i stedet for nye. ca. en måned før mødet den 20. november 2000 havde preben jensen rettet henvendelse til ham, og preben jensen og con‐mecs montør kørte en runde til alle anlæggene og kontrollerede, at de fungerede, som de skulle. mødet var ganske kort, idet seas blot meddelte, at seas med kort varsel opsagde samarbejdet, og at con‐mec ville få sine krav betalt. der blev ikke sagt noget om, at seas ville rejse erstatningskrav over for con‐mec, det hørte con‐mec første gang om formentlig i 2001. syns‐ og skønsmanden, civilingeniør piet jansen, har i sin syns‐ og skønserklæring af 3. februar 2006 besvaret et meget betydeligt antal meget specifikke spørgsmål fra sagens parter vedrørende de enkelte havarier, som fremgår af den ovenfor gengivne oversigt. i forbindelse med afhjemlingen af syns‐ og skønsforretningen under domsforhandlingen har syns‐ og skønsmanden sammenfattende forklaret, at årsagen til motorhavarierne navnlig har været - 15 - smøreoliesvigt, som har været forårsaget af for høj olietemperatur, der igen synes forårsaget af for høj kølevandstemperatur, i forbindelse med mangelfuldt fungerende sikkerhedssystemer, der ikke har gennemført shutdown ved den foreskrevne olietemperatur. han kan ikke vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger fejl ved alarmsystemerne, eller om baggrunden for, at alarmerne ikke har ført til shutdown af motorerne, er, at nogen bevidst har afstillet alarmerne. sikkerhedssystemerne er siden dengang blevet udskiftet, og han har ikke i logbøgerne fundet oplysninger om afstilling af alarmer, men bl.a. fordi logbøgerne generelt set har været meget mangelfuldt ført, kan manglende oplysning herom i logbøgerne tages som udtryk for, at der ikke har været foretaget afstilling af alarmerne. afstilling af alarmer kan ske lokalt på motorernes styrepaneler. han ved ikke, om man også kan afstille alarmer fra seas’ central i haslev. hvem der i givet fald har foretaget afstilling af alarmer uden at sørge for at bringe motoren til standsning og uden at sørge for rettelse af de forhold, der førte til alarmen, har han ikke mulighed for at se. man kan ikke gå ud fra, at det er con‐mec eller con‐mecs folk, der har gjort det, idet de vidste, at konsekvensen kunne være, at de blev nødt til for egen regning at foretage større reparationer af motorerne. derimod kan ansatte hos seas eller varmemestrene i de pågældende ejendomme have haft interesse i at afstille alarmerne, herunder om for høj temperatur, seas for at holde anlægget kørende og levere strøm, og varmemestrene for ikke at blive forstyrret af alarmer. man kunne eksempelvis forestille sig, at en alarm er afstillet, når anlægget 3 gange er slået fra uden umiddelbart påviselig årsag, således at der har været afbrydelser i el‐ produktionen, eller hvor varmemesteren ikke har ønsket at blive vækket midt om natten. det lokale sikkerhedssystem skal stoppe motoren, hvis der f.eks. er for lavt olietryk eller for høj olietemperatur. motoren skal så startes igen. det er ikke eller i hvert fald ikke nødvendigvis fornuftigt at ændre momentan nedlukning til kontrolleret nedlukning idet kontrolleret nedlukning jo bevirker, at motoren får lov til at køre videre under nedlukningen på trods af, at driftstemperaturen er uden for det tilladelige. om det er forsvarligt, afhænger dog af omstændighederne og anlæggets opbygning. er smøreolietemperaturen for høj, eller falder trykket, skal der lukkes omgående. han har ikke undersøgt den nærmere opbygning af det pågældende system, så han kan ikke - 16 - sige noget nærmere herom, men alt andet lige er overgang til kontrolleret nedlukning en forringelse af sikkerheden mod havari. ejeren af anlægget, her seas, har ansvaret for driften og må sørge for kvalificeret dagligt tilsyn og vedligeholdelse. seas burde i den forbindelse have sørget for en procedure til at gemme logbøgerne. hvis ingen interesserer sig for logbøgerne, bliver varmemestrene lemfældige med førelsen heraf og skriver kun ned, når der er noget ekstraordinært. generelt set har førelsen af logbøgerne ved disse anlæg været meget mangelfuld. blandt de 6 anlæg her har dog enkelte logbøger været ført punktligt. et eksempel er logbogen fra sønderpark, hvor man kan se, at varmemesteren dag for dag punktligt har noteret afvigelserne ‐ men hvor man samtidig kan konstatere, at han på grund af utilstrækkelig instruktion ikke har været i stand til at reagere adækvat på afvigelserne. bortset herfra taler driftsjournalerne deres klare tydelige, tavse sprog. seas burde have sørget for, at varmemestrene ikke blot førte dagligt tilsyn, men tillige havde nøje instruktioner om, hvad de skulle gøre. for eksempel er det oplyst, at seas fik con‐mec til at instruere varmemestre ved opstarten, men at seas ikke senere har sørget for løbende uddannelse af varmemestrene. efter syns‐ og skønsmandens opfattelse ville et kvalificeret dagligt tilsyn have været egnet til at afværge de skete havarier. ved 5.000 timers eftersyn og ved de årlige eftersyn skal der foretages eftersyn og kalibrering af instrumenter på stedet, derimod ikke hos seas i haslev. der er ikke rapporter på, at det er blevet gjort. alle alarmfunktioner skal efterprøves hver måned. det skulle con‐ mec have gjort. han har bedt om rapporter herom og har modtaget en række bilag fra con‐ mec, som han dog ikke har undersøgt nærmere. olieanalyser viser i de fleste tilfælde, at der ikke har været bemærkninger. der har dog i ét tilfælde vist sig problemer, som con‐mec imidlertid ikke havde praktisk mulighed for at reagere på, inden havariet skete, nemlig for så vidt angår det første havari på sønderpark den 22. november 1999. ellers har analyserne vist forholdsvis normale værdier, men der har også været nogle, hvor værdierne har været for høje, og hvor han ikke ved, hvad man har gjort. - 17 - parternes synspunkter seas’ advokat har bl.a. gjort gældende, at seas med rette har ophævet servicekontrakterne med con‐mec, der væsentligt havde misligholdt disse. seas opgør sit krav således: indbetalt depositum: kr. 127.500,00 forudbetaling for hovedreparation, blåbærparken: kr. 411.980,28 forudbetaling for hovedreparation, holmebækhuse: kr. 342.659,30 i alt kr. 881.048,58 der er indgået seks enslydende kontrakter for anlæggene, som con‐mec havde det overordnede ansvar for at vedligeholde. con‐mec havde endvidere garanteret en oppetid på 0,95 og stillede krav om at godkende alt, hvad der blev monteret på anlæggene. havarirapporterne fra tryg konkluderer flere gange, at con‐mecs arbejde ikke var udført tilfredsstillende. eftersom rapporterne er indhentet i forbindelse med forsikringsskader, har de bevisværdi. con‐mec har været til stede under besøgene. olieanalyserne burde have fået alarmklokkerne til at ringe hos con‐mec, og der er i det hele taget et gennemgående billede af, at con‐mec generelt ikke har levet op til opgaven med at tilse og vedligeholde installationerne. syns‐ og skønsmandens rapport bærer præg af at være udfærdiget flere år efter havarierne. skønsmanden retter i en række tilfælde kritik mod det af con‐mec udførte arbejde. skønsmanden vurderer generelt, at havarierne kunne være undgået, såfremt alarmsystemerne havde fungeret hensigtsmæssigt, og ansvaret herfor bør pålægges con‐ mec. varmemestrene stod for det daglige opsyn, herunder aflæsning af målere. de var ikke ansat af seas, men havde fået instruktion af con‐mec. havarier kunne imidlertid formentlig ikke have været afværget af varmemestrene, som må antages at have foretaget det daglige opsyn, som de skulle. alarmsystemerne, der var installeret af og blev serviceret af con‐mec, burde have slået fra ved for høje motorolietemperaturer. de seks enslydende servicekontrakter skal ses som et samlet kontraktforhold mellem parterne. væsentlig misligholdelse på de fire anlæg gav derfor seas ret til at ophæve med - 18 - hensyn til de to sidste, hvilket også følger af regler om anticiperet misligholdelse. seas havde derfor ret til at ophæve disse kontrakter. efter kontrakten skulle der ske betaling pr. produceret kwh el, hvorved der skete en opsparing til bl.a. hovedreparation. con‐mec er på grund af væsentlig misligholdelse erstatningsansvarlig for seas´s tab. for så vidt angår con‐mecs krav om betaling for udførte reparationer efter havariet på parkvej den 7. april 2000, indtraf havariet efter 249 timers drift efter endt hovedreparation på et tidspunkt, hvor anlægget var i con‐mecs varetægt. tryg skriver i den forbindelse, at havariet ”skyldes, at motorens komponenter og smøresystemer er samlet uden passende rengøring”, og at der må være tale om en garantisag. seas afregnede den 23. november 2000 og frem i alt 23 fakturaer med i alt 255.000 kr. til con‐mec for diverse service og vedligehold udført forud for mødet den 20. november 2000. det har ikke været aftalt mellem parterne, at seas skulle betale for udførelsen af det af con‐mec den 11. april 2000 foretagne arbejde. det må have stået con‐mec klart, at det er en garantisag. trygs advokat har bl.a. gjort gældende, at con‐mec var forpligtet til kontinuerlig vedligeholdelse af kraftvarmeværkerne, som var projekteret og installeret af con‐mec, også efter serviceaftalernes ophør, idet samarbejdet fortsatte blot uden serviceaftale. forpligtelsen bestod i vedligeholdelse og korrekt indstilling af anlæg og sikkerhedsautomatik og alarmfunktioner som minimum ved 5000 timers eftersyn samt kontrol efter havari. det bestrides, at returvandstemperaturen konstant har været væsentligt højere end foreskrevet. i hvert fald burde anlægget have slået fra, når der blev konstateret for høje temperaturer. det påhvilede con‐mec at sikre disse alarmer. con‐mec kan imidlertid ikke have foretaget kontrol af sikkerhedsautomatikken, jf. syns‐ og skønserklæringen, hvorefter sikkerhedsautomatikken ikke har virket eller været indstillet korrekt. at con‐mec ikke har gennemført korrekt kontrol heraf, er en grov tilsidesættelse af con‐mec´s forpligtelser. herudover har con‐mec undladt at reagere på olieanalyser. det bestrides, at de forhold, der må antages at have forårsaget havarierne, kunne være forhindret ved de daglige tilsyn. det grundlæggende ansvar for instruktion af varmemestrene, der ikke er fagkyndige, har ligget hos con‐mec. - 19 - det gør således gældende, at con‐mec ikke har opfyldt sin forpligtelse til kontinuerlig vedligeholdelse af anlæggene, herunder vedligeholdelse og korrekt indstilling af sikkerhedssystemer og alarmfunktioner, og at denne mangelfulde ydelse af været årsag til havarierne på anlæggene. vedrørende havari nr. 2 på anlægget hastrupparken fremgår det af skønsmandens svar på spørgsmål 1 ‐ 3, at de konstaterede skader svarer til skader, som kan opstå ved manglende eller utilstrækkelig smøring af lejerne, og at den sandsynlige årsag til havariet vurderes enten at være, at kølingen af olien har svigtet, eller at der har været vand i olien, hvilket kan skyldes manglende tilsætning af korrosionsinhibitorer til kølevandet. det må herefter lægges til grund, at årsagen til havariet var, enten at smøreolien blev for varm, uden at anlæggets sikkerhedsautomatik stoppede anlægget, eller at der var vand i smøreolien. det gøres i den forbindelse gældende, at uanset hvilke forhold der måtte blive lagt til grund som årsag, er con‐mec ansvarlige herfor. vedrørende havari nr. 3 på anlægget hastrupparken må det lægges til grund, at anlægget automatisk genopstartede om natten, idet havariet er skete, da maskinen koblede til efter endt udkobling. skønsmanden anfører som svar på spørgsmål 4 ‐ 6, at årsagen til havariet synes at være drift af anlægget med for høje temperaturer fremkaldt enten af returvandstemperaturen eller af tilsmudsning af anlæggets oliekøler og cylinderkøler. det gøres på den baggrund gældende, at havariet kunne være forhindret, såfremt con‐mec havde rettet de forhold, som førte til havari nr. 2, hvorfor con‐mec er ansvarlig for havari nr. 3. det gøres endvidere gældende, at anlæggets sikkerheds‐ og alarmsystemer, som con‐mec var ansvarlig for, ikke har fungeret korrekt, idet smøreolietemperaturen var for høj, uden at sikkerhedsautomatikken udløste nødstop af motoren. skønsmanden anfører som svar på spørgsmål 7 ‐ 9 angående havari nr. 4 på hastrupparken, at der tydeligvis er tale om et havari som følge af overophedning af motoren og et tilsyneladende totalt svigt af motorens sikkerhedssystemer, hvilket con‐mec havde ansvaret for, idet det må lægges til grund, at havariet kunne være forhindret, hvis anlæggets sikkerheds‐ og alarmsystemer havde fungeret korrekt. det bestrides, at sikkerhedsautomatikken har været ramt af strømsvigt, uanset det af skønsmanden antagne. for så vidt angår anlægget parkvej i skælskør, svarer skønsmanden på spørgsmål 13 – 15, at årsagen til havariet var problemer med smøringen af motoren. endvidere fremgår det, - 20 - at olietrykket var for lavt, hvilket indikerer slid i motorens lejer, samt at der var et defekt rulleleje, og at en mulig årsag til havariet kunne være en slidt motor med et lavt driftsolietryk. herudover burde con‐mec have iværksat omgående driftsstop som følge af resultatet af de foretagne olieanalyser inden havariet. på den baggrund må det lægges til grund, at con‐mec er ansvarlige for havariet, idet det i øvrigt bestrides, at havariet skyldes for høj returvandstemperatur vedrørende sønderpark fremgår det af skønsmandens svar på spørgsmål 16 – 18, at det efter indholdet af olieanalysen af 8. november 1999 måtte stå enhver fagmand klart, at anlægget straks skulle stoppes. det må lægges til grund, at con‐mec modtog resultatet den 19. november 1999 uden at reagere herpå, hvilket kunne have forhindret havariet, hvorfor con‐mec er ansvarlige herfor. generelt gøres det gældende, at con‐mec er ansvarlige for havarierne som anført oven for, og at con‐mec endvidere groft har tilsidesat elementære sikkerhedsforanstaltninger, hvorfor havarierne ikke er dækket af ansvarsforsikringen con‐mec har ved at bruge forskellige selskabsnavne i korrespondancen har påtaget sig forpligtelserne solidarisk for de to sagsøgte selskaber. con‐mecs advokat har gjort gældende, at der er tale om seks forskellige kontrakter indgået uafhængigt af hinanden og forhandlet separat. seas har tillige handlet efter, at der er tale om adskilte kontrakter, idet kontrakterne blev ophævet hver for sig. seas bragte selv i februar 2000 kontrakterne vedrørende hastrupparken, asgårdsparken, sønderpark og parkvej til ophør ved opsigelse uden at gøre gældende, at der forelå misligholdelse og uden at kræve erstatning for de da indtrådte havarier. seas har derfor ikke grundlag for de erstatningskrav, som under sagen er rejst vedørende motorhavarier på disse ejendomme forud for opsigelsen, og det må i den forbindelse også tillægges betydning, at seas fortsatte med at anvende con‐mec til at udføre service på disse anlæg. seas havde endvidere intet grundlag for i november 2000 at ophæve kontrakterne vedrørende blåbærparken og holmebækhuse. hverken aktuel eller anticiperet misligholdelse kan begrunde ophævelsen. det er ubestridt, at anlæggene i blåbærparken og holmebækhuse på intet tidspunkt har været misligholdt af con‐mec i kontraktperioden, og - 21 - det er ligeledes dokumenteret, at der gennemført løbende service og reparationer samt tilkald. at der indtrådte motorhavarier i de andre ejendomme, skabte ikke nogen til vished grænsende sandsynlighed for, at det også ville ske i blåbærparken og holmebækhuse, endsige for, at sådanne havarier ville skyldes con‐mecs forhold. det bestrides, at con‐mec har misligholdt sine forpligtelser vedrørende de andre anlæg. con‐mec a/s er i øvrigt slet ikke part i servicekontrakterne, og selskabet har ingen ansatte. der kan derfor under ingen omstændigheder fremsættes krav over for con‐mec a/s. der er intet konkret belæg for, at alarmsystemet ikke fungerede, jf. f.eks. skønserklæringens side 8, hvoraf fremgår, at ”motoren var stoppet af sikkerhedsautomatikken”, side 10 hvoraf fremgår, at ”anlæggets sikkerhedssystem havde stoppet motoren som følge af for høj smøreolietemperatur”, og side 11 hvoraf fremgår, at der skete havari ”under en genopstart af anlægget, efter at anlægget var stoppet af automatikken, som følge af et for lavt olietryk”. det fremgår således en lang række steder, at sikkerhedssystemet stoppede anlægget. seas har ikke ønsket at fremlægge udskrifter af alarmlister fra sin central i haslev, uanset at con‐mec har fremsat provokationer herom, hvilket bør tillægges processuel skadevirkning. uvirksomme alarmsystemer er ikke i sig selv bevis for, at con‐mec har misligholdt kontrakterne, idet seas skal bevise, at con‐mec´s misligholdelse, og at denne misligholdelse er årsag til havari. seas pålagde trods con‐mecs fraråden heraf con‐mec at foretage ændring i alarmanlæggene, således at motoren foretog en kontrolleret nedkørsel i stedet for momentant stop. denne ændring har forringet motorens sikkerhedssystem. det er ubestridt, at der er forekommet meget høje returvandstemperaturer væsentligt over de værdier, som anlægget var dimensioneret efter. det bemærkes, at returvandet fungerer som kølevand for anlægget, og at motortemperaturen ved drift er helt afhængig af, at seas overholder den foreskrevne returvandstemperatur. seas har forsømt den daglige pasning af anlæggene. i henhold til servicekontrakten ville der gå ca. 1 ½ til 2 måneder mellem, at con‐mec besøgte anlæggene. i den øvrige periode påhvilede det daglige tilsyn og pasning af anlægget seas. som anført af skønsmanden mangler der logbøger for anlæggene, hvilket bør tillægges processuel skadevirkning for seas. - 22 - seas har begået alvorlige betjeningsfejl, f.eks. må det lægges til grund, at seas i visse situationer har genstartet anlægget om natten efter, at sikkerhedsautomatikken har stoppet anlægget, hvilket eksempelvis skete i forbindelse med havari nr. 3 i hastrupparken. herudover har preben jensen forklaret, at han har besigtiget anlæg efter driftsstop og genstartet dem uden at klarlægge årsagen til driftstoppet. dette kan con‐mec ikke pålægges ansvar for. vedrørende havari nr. 2 på hastrupparken viste den sidste olieanalyse ingen unormale værdier. samtidig udtaler skønsmanden i spørgsmål 2, at det ”er dog sandsynligt, at det daglige driftstilsyn kunne have observeret problemer med for høje temperaturer på motoren eller i fjernvarmevandet til motoren”. det er herefter ikke godtgjort, at havariet skyldes forhold, som con‐mec er ansvarlig for. ved havari nr. 3 og 4 var servicekontrakten med con‐mec ophørt pr. 31. december 1999, hvorfor con‐mec ikke kan holdes ansvarlig for havariet. con‐mec kan endvidere ikke holdes ansvarlig for havarier, der indtræder efter, at andre firmaer har lavet service på maskinen. havariet på asgårdsskolen skete efter, at henning nissen fra februar 2000 begyndte at udføre service på maskine, og con‐mec kan ikke holdes være ansvarlig for en anden servicemontørs arbejde. seas valgte at igangsætte anlægget, uanset at det fremgik af servicerapporten af 30. november 2000, at en overkogssikring burde skiftes. vedrørende parkvej er der intet grundlag for kritik af con‐mec. selv om indholdet ved flere olieskift har været lidt forhøjet, har det således efter syns‐ og skønsmandens opfattelse ikke været en sikker identifikation af et forestående motorhaveri”. skønsmanden har endvidere udtalt, at det ikke er muligt at identificere en enkelt årsag, og at det er mindre sandsynligt, at man ved de fastlagte serviceeftersyn på dette anlæg kunne nå at registrere begyndende fejl i anlægget. olieanalysen på sønderpark blev først modtaget af con‐mec efter, at havariet var sket, og con‐mec havde først mulighed for at reagere mandag den 22. november 1999, hvilket skal sammenholdes med, at der ikke foreligger oplysninger om, hvornår havariet indtraf. subsidiært gøres det gældende, at der er aftalt ansvarsbegrænsning mellem con‐mec og seas, således at hver skade er begrænset til 250.000 kr. - 23 - angående con‐mec´s selvstændige påstand gøres det gældende, at seas er forpligtet til at honorere det arbejde, som er bestilt af seas, og som er udført af con‐mec, og at seas endvidere accepterede at betale fakturaerne på parternes møde den 20. november 2000. sø‐ og handelsrettens afgørelse seas havde med con‐mec indgået enslydende servicekontrakter for hvert af de 6 anlæg, hvortil con‐mec havde leveret gasmotoren. seas opsagde servicekontrakterne vedrørende hastrupparken, asgårdsparken og sdr. park pr. 31. december 1999 og vedrørende parkvej, når anlægget var igangsat efter reparation, men fortsatte med at lade con‐mec foretage serviceeftersynene, nu efter forudgående bestilling og i regning for hver enkelt leveret tjenesteydelse. seas lod endvidere servicekontrakterne vedrørende blåbærparken og holmebækhuse fortsatte uændret, indtil seas i brevet af 20. november 2000 i forlængelse af et møde samme dag meddelte, at seas under henvisning til ”svigtende tillid til de af con‐mec udførte arbejder gennem det seneste år” ønskede ”hurtigst muligt at opsige” disse servicekontrakter, hvilket efter indholdet af og begrundelsen for brevet må forstås som en ophævelse af, hvad der i brevet udtrykkeligt betegnedes som ”de to løbende servicekontrakter vedr. blåbærparken og holmebækhuse”. seas har herved selv betragtet de 6 servicekontrakter som separate kontrakter, idet seas har bragt servicekontrakterne til ophør på forskellige tidspunkter, alt efter om der var problemer med anlæggene, eller om anlæggene kørte uden problemer, hvilket de gjorde på de to tilbageblevne anlæg, hvor der ikke havde været havarier eller anden misligholdelse end den, som seas som grundlag for ophævelsen for så vidt angår disse to anlæg har påberåbt sig med hensyn til de fire andre anlæg. idet hver kontrakt herefter må bedømmes separat, og idet der ikke er anført særlige forhold, der kan begrunde ophævelsen for så vidt angår blåbærparken og holmebækhuse, er ophævelsen uberettiget for så vidt angår disse anlæg. seas nægtede den 20. november 2000 og i tiden derefter con‐mec adgang til at udføre serviceopgaver i overensstemmelse med servicekontrakterne og har herved bragt sig i fordringshavermora, og con‐mec kan således beholde sine forudbetalinger for så vidt angår disse anlæg uden at skulle tilbagebetale noget i anledning af reparationer, som ydelserne til con‐mec indebar en forudbetaling for, men som con‐mec ikke fik adgang til at foretage. - 24 - som sagen er forelagt, er der ikke anledning til at tage stilling til, om seas var berettiget til at ophæve aftalen for så vidt angår hastrupparken, asgårdsparken, sønderpark og parkvej. servicekontrakterne vedrørende disse ejendomme blev udtrykkeligt bragt til ophør ved opsigelse, og seas fortsatte med at bruge con‐mec som leverandør af serviceopgaver, nøjagtigt som før opsigelsen, nu blot mod særskilt regning. herved og i mangel af udtrykkelig tilkendegivelse om det modsatte har seas afskåret sig fra at gøre gældende, at der forud for opsigelsen den 15. februar 2000 af servicekontrakterne for disse fire ejendomme forelå misligholdelse af disse servicekontrakter ved det første og andet havari i hastrupparken, det første havari i sønderpark og det første havari på parkvej. syns‐ og skønsmanden har under domsforhandlingen forklaret, at årsagen til motorhavarierne navnlig har været smøreoliesvigt, som har været forårsaget af for høj olietemperatur, der igen synes forårsaget af for høj kølevandstemperatur, i forbindelse med mangelfuldt fungerende sikkerhedssystem, der ikke har gennemført shutdown ved den foreskrevne olietemperatur. denne beskrivelse og forklaring er relevant ved vurderingen af det tredje havari i hastrupparken, det andet havari i sønderpark og det andet havari på parkvej, der alle fandt sted i perioden efter, at seas den 15. februar 2000 havde bragt servicekontrakterne til ophør ved opsigelse, og indtil seas fuldstændigt afbrød samarbejdet den 20. november 2000, i hvilken periode con‐mec alene udførte arbejde efter seas’ forudgående bestilling. syns‐ og skønsmanden har under domsforhandlingen i forbindelse med konstateringen af, at sikkerhedssystemerne ikke har fungeret, som de skulle, fremhævet, at man på ingen måde kan udelukke, at sikkerhedssystemerne ligefrem har været afstillet. de personer, der kunne have interesse i at gøre dette, kunne være varmemestre eller andre, som på seas’ vegne førte tilsyn med anlæggene, herunder også ansatte hos seas. en nærmere bedømmelse af, hvad der i det enkelte tilfælde har været baggrunden for, at sikkerhedssystemerne ikke har fungeret, som de skulle, er vanskeliggjort ved, at seas, trods con‐mecs opfordring hertil under sagen, ikke har fremlagt lister over de alarmer, som er indgået fra anlæggene til seas’ central i haslev. bevismæssigt har retten under disse omstændigheder intet grundlag for at antage, at det er con‐mec, der har begået fejl i forbindelse med disse sikkerhedssystemer, som kan begrunde, at con‐mec har erstatningsansvar for de indtrufne skader. - 25 - syns‐ og skønsmanden har i den forbindelse udtalt, at ejeren af et sådant anlæg, her seas, bør sørge for dagligt kvalificeret tilsyn med anlægget af kvalificeret personale, der fører logbøger og er nøje instrueret om, hvad der skal foretages ved forskellige former for driftsforstyrrelser mv. et sådant tilsyn fra seas’ side synes da også forudsat i bestemmelsen i servicekontraktens pkt. iv.5., hvorefter con‐mec skal underrettes om alarmer og andre uregelmæssigheder ved maskinen, som opdages ved ”den daglige rundering”. seas havde endvidere ganske særlig anledning til at sikre sig, at der var et kvalificeret dagligt tilsyn med anlæggene, efter at seas den 15. februar 2000 havde opsagt servicekontrakterne med con‐ mec. særligt om parkvej bemærkes, at det ikke kan fritage seas som ejer af anlægget for pligten til at sørge for, at der førtes kvalificeret dagligt tilsyn med anlægget, at con‐mec havde undersøgt gasmotoren og foretaget prøvekørsler heraf i forbindelse med con‐mecs reparation af maskinen efter det første havari. under disse omstændigheder, hvor seas som anlægsejer har forsømt at sørge for det kvalificerede daglige tilsyn, som ville have været egnet til at afværge havarierne, findes seas ikke at have bevist, at con‐mec er ansvarlig for de havarier, som fandt sted i perioden, efter at seas den 15.februar 2000 havde bragt servicekontrakterne til ophør ved opsigelse, og indtil seas fuldstændigt afbrød samarbejdet med con‐mec den 20. november 2000. det anførte gælder så meget desto mere med hensyn til de havarier, som først indtrådte efter, at seas den 20. november 2000 fuldstændigt havde afbrudt samarbejdet med con‐mec, som således ikke fik adgang til at udføre arbejde på nogen af motorerne efter denne dato. con‐mec frifindes herefter for seas’ krav. tryg er indtrådt i seas’ krav og dermed i seas’ retsstilling i forhold til con‐mec, og con‐mec frifindes derfor ligeledes for trygs krav. det følger af det anførte, at der intet grundlag er for seas’ afvisning af at betale con‐ mecs fakturaer for arbejde udført på parkvej i skælskør, og con‐mecs selvstændige påstand tages derfor til følge. retten tager således i det hele con‐mecs påstande til følge og pålægger seas og tryg in solidum at betale con‐mec sagens omkostninger med 200.000 kr., heraf 17.440 kr. til dækning af retsafgift og resten til dækning af udgift til advokatbistand, således at seas og tryg i deres indbyrdes forhold endeligt bærer halvdelen heraf og således at de to sagsøgte selskaber i deres indbyrdes forhold hver endeligt modtager halvdelen heraf. - 26 - thi kendes for ret seas distribution a.m.b.a. skal inden 14 dage til con‐mec holding aps betale 707.180,76 kr. med procesrente fra den 22. maj 2002.. con‐mec a/s og con‐mec holding aps frifindes for de påstande, som seas distribution a.m.b.a. og tryg forsikring a/s har nedlagt. seas distribution a.m.b.a. og tryg forsikring a/s skal inden 14 dage i sagsomkostninger én for begge og begge for én til con‐mec a/s og con‐mec holding aps betale 200.000 kr. i sagsomkostninger, således at de i deres indbyrdes forhold endeligt hver bærer, henholdsvis hver modtager halvdelen heraf. otto raben michael b. elmer johannes jacobsen (retsformand) (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den