dom afsagt den
- september 2016 af vestre landsrets
- afdeling (dommerne thomas jønler, ida skouvig og lars krunderup samt sagkyndige meddommere, maskinchef gustav schmidt hansen og faglært kabys henrik mikkelsen) i ankesag v.l. s–0662–16 anklagemyndigheden mod t født den … 1962 (advokat michael sønderskov, fredericia) retten i holstebro har den
- marts 2016 afsagt dom i
- instans (rettens nr. 2-2982/2015). påstande tiltalte t har påstået frifindelse, subsidiært formildelse. anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. forklaringer tiltalte og vidnet a har for landsretten i det væsentlige forklaret som i
- instans. der er endvidere afgivet forklaring som vidne af b. tiltalte har supplerende forklaret, at der er korrekt, at han sejlede med 8,5 til 9 knob, og at han ledte efter fisk. når han lå midt i skillezonen, kunne han med sit daværende udstyr overskue hele zonen. han kunne også søge, hvis han sejlede i trafiksepareringen, og der må de også godt fiske, men det er vanskeligt at fiske der, fordi de kun må sejle i samme retning som den - 2 - øvrige trafik. han sætter ikke trawlet ud, medmindre han kan se, at der er fisk. de fisk, de havde fanget tidligere, var sat ud igen. de havde fisket på den måde hele vejen fra thyborøn og tilbage igen, sådan som det er vist på kortet side 20 i ekstrakten. de fulgtes med et andet skib, der gjorde det på samme måde. man kan se på oversigten side 21 i ekstrakten, at skibet på denne rute kun én gang havde sat hastigheden ned, når redskaberne var ude. de fremlagte oversigter stammer fra fiskeridirektoratet. når de søgte efter fisk, havde de almindelig navigationslys på. et fiskeskib skal føre lys som et almindeligt let maskindrevet skib, når trawlet ikke er nede. kun når de er hæmmet i manøvredygtigheden, når trawlet er sat ud, skal der føres særligt fiskelys. de tyske myndigheder sagde, at de skulle trække ud af skillezonen og ind i selve trafiksepareringen. han kan ikke se, hvordan det skulle være muligt at fiske i skillezonen, hvis man ikke først må finde fiskene. han er uddannet i almindelige søvejsregler i
- der var ikke nogen fare på færde, da han blev kontaktet af de tyske myndigheder. der var ikke andre skibe i nærheden. hvis de er i trafikerede områder, kommunikerer de med de andre skibe for at undgå risiko for kollision. de fiskede efter brislinger, som står oppe i vandet, og derfor er det nødvendigt at søge efter fiskene først. han er ikke bekendt med andre skibsførere, der er blevet tiltalt for samme overtrædelse. det er helt normalt at fiske på den måde, og han havde sammen med andre fisket på samme måde i området gennem lang tid, uden at det var blevet bemærket af de tyske myndigheder. det er for dyrt, hvis trawlet skal slæbes under søgningen efter fisk, fordi det foregår med en meget lav hastighed, og fordi det koster for meget i brændstof. a har supplerende forklaret, at han er uddannet som navigatør, og han har arbejdet i søfartsstyrelsen i 11 år. han har modtaget flere indberetninger fra de tyske myndigheder, nok 5-8 siden
- skillezonen er som midterrabatten på en motorvej. man må godt fiske der, fordi det går med en lav hastighed, mens fartøjet benytte lys. det forvirrer ikke den øvrige trafik. det gør det derimod, hvis sejladsen i skillezonen foregår med fuld hastighed, fordi de andre skibe bliver forvirrede over, hvad der sker i rabatten. det pågældende område, hvor tiltalte sejlede, er stærkt trafikeret, og derfor er de tyske myndigheder meget opmærksomme på at håndhæve reglerne. det er undtagelsen, at man må sejle i skillezonen. undtagelsen gælder kun, hvis skibet er beskæftiget med fiskeri, sådan som det er defineret i reglerne. det er tydeligt for de andre skibe, at der fiskes, fordi det kræver en særlig lygteføring, og fordi det skib, der fisker, zigzagger og sejler langsomt. efter søvejsreglerne er et skib kun i færd med at fiske, hvis det er hæmmet i sin manøvreevne, fordi fiskeredskaberne er i brug. der er også et - 3 - behov for, at man af hensyn til retshåndhævelsen simpelt og enkelt kan se, hvilke skibe der har ret til at sejle i skillezonen, og det kan man ikke, hvis skibe også må sejle der med normal hastighed, fordi de søger efter fisk. hvis det er tilfældet, kan alle sige, at de søger efter fisk, når de sejler i skillezonen, uden at der er mulighed for at efterprøve rigtigheden deraf. der er efter hans opfattelse ikke forskel på ”i færd med at fiske” og ”for at drive fiskeri” i søvejsreglerne. det anbefales, at man entydigt følger søvejsreglerne uden individuel kommunikation, fordi det giver de bedste muligheder for at undgå kollisioner. han er enig i afsnit 2 i jens thomsens udtalelse, men ikke i afsnit 4, fordi det - som forklaret - er vigtigt for håndhævelsen, at man kan se, om et skib fisker eller ikke fisker. han er enig i, at x-skib ikke var begrænset i sin manøvreevne, mens der blev søgt efter fisk. b har forklaret, at han er uddannet som skibsfører på handelsskibe efter at have været fisker, og han har de sidste 6 år undervist på skagen skipperskole. han blev af skolens ledelse bedt om at lave en udtalelse til brug for sagen efter en henvendelse fra tiltalte, og han har tjekket af med de øvrige lærere, at de er enige. udtalelsen er udtryk for det, der bliver undervist i. der står ikke noget i søvejsreglerne om at søge efter fisk. efter eu-reglerne er det også fiskeri at søge efter fisk, og derfor mener han, at regel 10 må forstås i overensstemmelse hermed. det er efter hans opfattelse ikke af betydning for definitionen af fiskeri, om fartøjet er hæmmet eller ikke hæmmet i sin manøvredygtighed. han mener, at tiltalte har handlet i overensstemmelse med reglerne. tiltalte har sejlet i en lige linje, og derfor har han ikke været til gene for andre skibe på samme måde som et fiskefartøj, der zigzagger. skibet har desuden haft den korrekte lygteføring. landsrettens begrundelse og resultat bestemmelserne i de internationale søvejsregler har bl.a. til formål at hindre kollisioner. regel 10, trafiksepareringssystemer, litra (e) om, at et skib ikke må sejle ind i en skillezone, medmindre det sker for at drive fiskeri i zonen, må i overensstemmelse hermed og på baggrund af det, som a har forklaret, forstås således, at undtagelsen alene angår de situationer, hvor fiskeskibe sejler med nedsat manøvredygtighed i overensstemmelse med det, der fremgår af definition litra (d) i regel 3, om ”skibe, der er i færd med at fiske”. afsøgning uden nedsat manøvreevne er derfor ikke tilladt i skillezonen, selv om dette sker med henblik - 4 - på fiskeri. herefter og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at tiltalte er skyldig. straffen er passende fastsat, idet der ikke – under hensyn til sagens karakter – foreligger forhold, der kan begrunde, at bøden nedsættes. landsretten stadfæster derfor byrettens dom. t h i k e n d e s f o r r e t: byrettens dom stadfæstes. tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.