← Danmark

sø- og handelsretten

sø- og handelsretten dom afsagt den 26. juni 2017. v-53-14 k.h.würtz v/kasper heie würtz (advokat johan løje) mod coop danmark a/s (advokat frank bøggild) og v-32-15 coop danmark a/s (advokat frank bøggild) mod graae armgaard & bangsbo photography aps (advokat thomas dahl fredslund) indledning og parternes påstande disse sager handler navnlig om, hvorvidt coop danmark a/s har krænket kasper heie würtz’ ophavsrettigheder ved at gengive dele af würtz’ keramik i deres markedsføring, herunder navnlig på fødevareemballage, om coop i så fald er forpligtet til at betale erstatning til würtz, og om fotograferne graa, amgaard og bangsbo photography aps i givet fald skal friholde coop. - 2 - k.h. würtz v/ kasper heie würtz har nedlagt følgende endelige påstande (v-53-14): 1) coop tilpligtes at anerkende, at have krænket würtz’ rettigheder ved at gengive würtz’ keramik, som sket i bl.a. bilag 1, 24 og 25, uden würtz’ tilladelse. 2) coop forbydes at bruge og gengive würtz’ keramik, som gengivet bl.a. i bilag 1, 24 og 25, i markedsføringen af coops produkter, herunder på produktemballager, i tilbudsaviser og på internettet. 3) de i coops besiddelse værende vareemballager og markedsføringsmateriale, som gengiver keramik hidrørende fra würtz tilbagekaldes og destrueres for coops regning. 4) coop betaler til würtz kr. 2.500.000 med tillæg af sædvanlig procesrente af kr. 500.000 fra sagens anlæg og til betaling sker og af kr. 2.000.000 med tillæg af sædvanlig procesrente fra 5. december 2016 til betaling sker. 5) coops idømmes en bød på ikke under kr. 100.000. 6) coop tilpligtes at offentliggøre endelig dom i denne sag på coops hjemmeside www.coop.dk, i form af oplysninger om dommens datering og parternes navne samt gengivelse af dommens præmisser og konklusion. coop danmark a/s har påstået frifindelse. i adcitationssagen (v-32-15) er nedlagt følgende påstande: coop danmark a/s har påstået, at graae armgaard & bangsbo photography aps skal friholde coop danmark a/s for betalingskrav, inkl. renter og omkostninger, som coop pålægges at betale i sagen v-53-14. graae armgaard & bangsbo photography aps påstået frifindelse. oplysningerne i sagen sagens parter - 3 - k.h. würtz blev stiftet af kasper heie würtz som enkeltmandsvirksomhed i 2009-2010. kasper heie würtz havde forinden drevet keramikvirksomhed sammen med sin far, aage würtz, der i 1970-80’erne drev en mindre keramisk virksomhed, der lukkede i 1989. würtz’ produkter sælges direkte til udvalgte restauranter samt i bolig- og interiørbutikkerne skjalm p og illums bolighus, som sælger hver sin keramikserie. coop danmark a/s ejer bl.a. dagligvarebutikkerne kvickly, irma, superbrugsen, dagli’brugsen og fakta og havde i 2013 en omsætning på 1.220 mia. * kroner. graae armgaard & bangsbo photography aps, også kaldet gab, er en fotografvirksomhed, der i en årrække havde en samarbejdsaftale med coop trading a/s om fotografering til brug for emballager og markedsføringsmateriale af coops varer. der er under sagen fremlagt en syn- og skønserklæring med supplerende spørgsmål og svar, udført af skønsperson pil bredahl, som har besvaret spørgsmål om kasper würtz’ keramik, herunder bl.a. om keramikken kan anses for eksklusiv, og om det fremstår som et resultat af würtz’ selvstændigt skabende indsats præget af ophavsmandens individualitet. ud over skønserklæringen er der fremlagt diverse materiale, som vedrører kasper würtz ophavsret til keramikken (spørgsmålet om værkshøjde). tvistens opståen i december 2012 blev kasper würtz opmærksom på, at hans keramikskål blev anvendt i en af coops tilbudsaviser i en reklame for coleslaw, hvorefter han kontaktede sin advokat. den 17. december 2012 skrev kasper würtz’ daværende advokat, advokat jannik haarh antonsen, til coop, at kasper würtz’ keramik var anvendt i deres tilbudsavis uden samtykke fra kasper würtz. under henvisning til ophavsretslovens bestemmelser henstillede advokaten til, at coop straks ophørte med brugen af würtz’ produkter i deres markedsføring af coops varer. advokaten anmodede herudover om betaling af advokathonorar på 5.000 kr. med tillæg af moms. - 4 - den 21. december 2012 besvarede coops marketing teamchef, kvickly, mette willingshøj, henvendelsen, idet hun oplyste, at coop med det samme havde gjort deres bureau opmærksom på krænkelsen. de beklagede brugen af würtz’ keramik og tilkendegav, at de ikke ville bruge keramikken fremover, og de accepterede at dække advokatens omkostninger. würtz modtog efterfølgende 5.000 kr. i september 2013 konstaterede kasper würtz, at hans keramik optrådte på coops emballage for chicken red curry. den 18. november 2013 skrev advokat peter agentoft nielsen til coop, at der var konstateret nye krænkelser, idet würtz’ keramik blev anvendt på coops emballage for chicken red curry og endvidere var anvendt i super brugsens tilbudsavis (gældende for perioden 10. november til 16. november 2013). advokaten henstillede til øjeblikkelig ophør af brugen af würtz’ keramik og henviste til, at idet der nu var tale om et gentagelsestilfælde, havde coop bevidst fortsat brugen, selvom de vidste, at kasper würtz ikke tillod dette. advokaten anmodede om betaling af sit honorar. den 20. november 2013 besvarede coops juridiske direktør, per sjøqvist, henvendelsen ved e-mail, hvori han fremsendte en orientering vedrørende brugen af würtz’ keramik i forskellige tilbudsaviser, som han havde indhentet fra coops reklamebureau republica a/s. han oplyste samtidig, at han afventede en tilsvarende orientering fra coop trading a/s, hvorefter de kunne drøfte sagens løsning. af e-mailen fremgik endvidere en e-mail af samme dato fra projektleder hos republica a/s, anne kjær, til per sjøqvist, hvori fremgik, at: ”hej per ved en meget beklagelig misforståelse er omtalte skål desværre ikke fjernet fra vort fotostudie (fotograf kam i albertslund) efter sidste års sag med kvickly, og er derfor brugt som regi til en fotooptagelse i superbrugsen tilbudsavis uge 46 2013. samtidig vil vi ”desværre” også informere om, at der vil være vist keramikvarer fra kaspar würtz i følgende trykte superbrugsen tilbudsaviser: uge 47 (indeværende uge): tallerken på side 11, foto er skudt hos fotograf kam på thoravej i kbh. d.v.s. det er ”deres” tallerken. - 5 - uge 48: tallerken på side 19 og skål på side 23. uge 49: tallerken og skål på side 13 og krus på side 27. på de efterfølgende aviser vil keramikvarerne selvfølgelig ikke være vist. vi beklager utroligt meget, og det har på ingen måde været vores hensigt at ende i nuværende situation. alle varer fra keramiker kaspar würtz er nu fjernet fra vort fotostudie her i albertslund…” den 28. november 2013 skrev per sjøqvist følgende til advokat peter agentoft nielsen: ”hej peter jeg vender hermed som lovet tilbage med oplysninger indhentet hos coop danmarks sourcing partner, coop trading a/s, om bruges af kasper würtz’ keramikskål på emballage for chicken red curry. fotoet blev oprindeligt taget den 2. oktober 2010 af fotograf mads armgaard fra graae, armgaard og bangsbo photography aps (…) til en vare produceret til den finske forbrugerkooperation sok i dennes eget varemærke rainbow og solgt på det finske marked. fotoet blev genbrugt i september 2013 ved et redesign af det finske produkts emballage og den samtidige introduktion af et identisk produkt i coop danmarks produktsortiment under coop danmarks eget mærke coop… det fremgår af coop tradings aftalen med fotografen, at denne selv har ansvar for at tilvejebringe det nødvendige fotoregi for de fotos, der leveres. fotografen har til brug herfor haft en aftale med kasper würtz’ samarbejdspartner og forhandler h. skjalm p. v/lisbeth westergaard (…) om leje af passende brugskunstgenstande, herunder kasper würtz’ produkter, til dette formål i et begrænset antal timer mod betaling af en leje på 30 % af genstandens udsalgspris. vi har for nylig trykt emballage op til 6 måneders forbrug (20.000 stk. chicken red curry [rainbow] og 20.000 stk. chicken red curry [coop] – og med nuværende afsætningshastighed forventer vi at disse beholdninger vil være opbrugt primo mail 2014 i danmark og lidt tidligere i finland…” i brev af 13. december 2013 skrev advokat peter agentoft nielsen til coop, at der endnu engang var konstateret brug af kasper würtz’ keramik på coops emballage, denne gang på emballagen til tex mex, chili tortilla chips, hvorefter advokaten anmodede om en - 6 - fuldstændig redegørelse af samtlige tilfælde, hvor keramikken var anvendt i markedsføringsmateriale eller på emballage. derudover opfordrede advokaten samtidig til, at coop fremsendte forslag til en forligsmæssig løsning af sagen. den 28. januar 2014 skrev per sjøqvist en e-mail til advokat morten bünemann dalsgaard, hvori han gjorde gældende, at fotoregi (med kasper würtz’ keramik) var tilvejebragt af fotograf mads armgaard fra gab gennem skjalm p. brugen af keramikken var derfor sket med samtykke med kasper würtz’ samarbejdspartner skjalm p. der forelå derved ingen krænkelse af kasper würtz eller i hvert fald ingen krænkelse, som coops fotograf eller coop kunne gøres ansvarlig for. coop havde dog som følge af kasper würtz’ indsigelse fået taget nye fotos, hvor würtz’ keramik ikke var anvendt. omkring anvendelsen af kasper würtz’ keramik i coops og irmas tilbudsaviser, vurderede per sjøqvist, at keramikken var anvendt i miljøfotos som underordnet regi-element. en eventuel krænkelse i disse tilfælde ville derfor være relativt begrænset. der var givet instruks til reklamebureauet republica a/s om at undlade al fremtidig brug af kasper würtz’ keramik som fotoregi. vedlagt mailen var bl.a. lister over de emballager og tilbudsaviser, hvor kasper würtz’ keramik var anvendt som fotoregi. ifølge listerne optrådte keramikken omkring 62 gange i tilbudsaviser og i øvrigt markedsføringsmateriale og på 16 forskellige emballager. de pågældende emballager var i alt trykt i 2.056.099 eksemplarer. den 25. marts 2014 besvarede advokat peter agentoft nielsen e-mailen, hvori han bl.a. understregede, at kasper würtz ikke havde givet tilladelse til, at coop kunne anvende hans keramik i deres markedsføring. på baggrund af de skete krænkelser kunne en godtgørelse herfor opgøres til 310.000 kr. forliget var betinget af, at coop for fremtiden afholdt sig fra at bruge kasper würtz’ keramik. per sjøqvist afviste herefter kravet som eksorbitant. - 7 - den 11. juni 2014 opfordrede advokat johan løje på ny coop til at forlige sagen. samme dag afviste per sjøqvist forligstilbuddet. der er under sagen fremlagt diverse henvendelser fra januar 2015 til 2017 til k.h. würtz v/ kasper heie würtz fra bl.a. reklamebureauer og fotografer, hvor der anmodes om tilladelse til at bruge würtz’ keramik som led i markedsføring af andre produkter. fælles for k.h. würtz’ besvarelser er, at der ikke gives tilladelse til at anvende keramikken som led i markedsføring af andre produkter, og at der alene gives tilladelse i de tilfælde, hvor keramikken skal anvendes til redaktionelle opgaver. kasper würtz har fx givet kokken claus holm lov til at anvende sin keramik i tv-madprogrammet ”go’ appetit” på tv2. coop var anført som sponsor for tv-programmet. der er endvidere fremlagt eksempler på andre kunsthåndværkeres skriftlige tilladelser til, at coop kan anvendes deres brugskunst som regi. forbrugerundersøgelser til brug for retssagen har coop anmodet kantar gallup om at foretage en forbrugerundersøgelse vedrørende kasper würtz’ tallerken i en annonce samt en undersøgelse vedrørende brug af kasper würtz’ keramik på emballage. kantar gallups to forbrugerundersøgelser er foretaget mellem den 14. februar og den 16. februar 2017. det fremgår af rapporterne, at målgruppen for begge undersøgelser var repræsentativt udvalgte respondenter på 18 år eller derover. der deltog 543 personer i undersøgelsen af ”tallerken i annonce” og 561 personer deltog i undersøgelsen af ”porcelæn på emballage”. de adspurgte deltog kun i én af undersøgelserne. i undersøgelsen af ”tallerken i annonce” fik respondenterne forevist to billeder af den samme annonce, hvor retten ”kyllingebryst med eksotisk couscous eller nakkesteg med rødbedetærte og tørrede svampe” var anrettet på to forskellige tallerkener, heraf det ene - 8 - billede, hvor kasper würtz’ tallerken var anvendt som regi, og det andet billede, hvor en hvid tallerken blev anvendt som regi. i undersøgelsen af ”porcelæn på emballage” fik respondenterne forevist to billeder af irmas emballage til grødris, hvor k.h. würtz’ skål var anvendt på det ene billede, og hvor en anden mørk skål var anvendt på det andet. det fremgår bl.a. af undersøgelsernes delkonklusioner, at henholdsvis annoncerne og emballagen begge blev afkodet ens af respondenterne, uanset om det var en annonce/emballage med k.h. würtz keramik eller med det hvide porcelæn/den mørke skål. det fremgår endvidere af undersøgelsernes konklusioner, at knap 2 % af respondenterne i begge undersøgelserne mente, at tallerkenen/skålen var vigtig, når de så annoncen/emballagen, uanset om annoncen/emballagen viste k.h. würtz’ keramik eller andet porcelæn. ingen af respondenterne kunne uhjulpet navngive k.h. würtz som producent af tallerkenen eller skålen, og respondenterne nævnte i øvrigt ikke uhjulpet k.h. würtz som et mærke, de kendte indenfor stentøj, porcelæn eller keramik. med hjulpet svarmuligheder svarede 1 % af respondenterne i begge undersøgelserne, at de kendte til k.h. würtz. ingen af de adspurgte mente i undersøgelsen af ”tallerken i annonce”, at det havde påvirket deres opfattelse af k.h. würtz’ produkter, at tallerkenen havde optrådt i annoncen. 63 % af de adspurgte i undersøgelsen ”porcelæn på emballage” mente, at det ikke havde påvirket deres opfattelse af k.h. würtz’ produkter, at skålen havde optrådt på emballagen. 28 % af respondenterne anførte, at christian bitz var producent af skålen (fra k.h. würtz) på emballagen. forholdet mellem coop danmark a/s og graae armgaard & bangsbo photography aps coop danmarks sourcing partner, coop trading a/s, indgik i december 2009 en samarbejdsaftale med fotograffirmaet graae armgaard & bangsbo photography aps for 2010. ifølge aftalen skulle gab fungere som leverandør, og coop trading som kunde i forbindelse med fotografering til brug for emballager og til markedsføringsmateriale mv. i relation til produkter, der blev forhandlet gennem coop trading. - 9 - det fremgår af samarbejdsaftalen punkt 3 vedrørende lovgivning og tredjemands rettigheder at: a. ”såfremt der ved gabs udarbejdelse af opgaver sker overtrædelse af gældende lovgivning eller af tredjemands rettigheder, som gab er ansvarlig for, har coop trading regres overfor for gab for alle omkostninger, som måtte følge af overtrædelsen. b. coop trading er ansvarlig for overholdelse af de særlige love, aftaler og bestemmelser, som alene vedrører coop tradings branche.” det fremgår af aftalens punkt 4 a om gabs ydelser at: a. ”det praktiske samarbejde 1) deltagelse i fotobriefing og debriefing. 2) dialog med designbureau og coop trading. 3) fotografering af de bestilte opgaver. 4) indkøb og håndtering af regi. 5) food styling. 6) kreativ/teknisk sparring vedrørende fotografering. 7) billedbehandling og retouche 8) (…) 9) (…)” det fremgår af aftalens punkt 5 om ophavsrettigheder, designrettigheder og andre immaterielle rettigheder at: a. ”kommercielle rettigheder b. droit morale (…) c. gabs medarbejdere og underleverandører gab forpligter sig til ved ansættelse af medarbejdere eller engagement af underleverandører at sikre sig ophavsrettigheder og øvrige immaterielle rettigheder til deres præstationer, som udføres for coop tradings regning, således at gab er i stand til at overdrage disse i overensstemmelse med punkt 5a og sikre enighed om droit morale som fastlagt i punkt 5b.” parterne indgik enslydende samarbejdsaftaler for 2011, 2012 og for 2013, hvoraf sidstnævnte udløb den 31. december 2013. - 10 - det fremgår af gabs opgørelse over deres fotooptagelser til coop emballager ifølge samarbejdsaftalen for 2013, at gab modtog i alt 26.978 kr. for 10 optagelser. gab har flere gange lejet regi hos skjalm p i københavn. skjalm p følger ved udlejning deres skriftlige fremgangsmåde; ”procedure ifbm leje af regi hos h. skjalm p”. ifølge procedurebeskrivelsen betaler gab 35 % af udsalgsprisen i leje for regi til fotoshoots. det fremgår af faktura af 25. november 2011 fra skjalm p, at gab lejede dele af würtz’ keramik, herunder én tallerken og 4 skåle. af faktura af 19. december 2012 fra skjalm p fremgår det, at gab lejede ”1 kop würtz”, ”1 skål würtz”, ”2 pasta würtz” og ”2 middag würtz”. der er under sagen fremlagt eksempler på de fotobriefs, som coop trading a/s har sendt til gab før et fotoshoot. af fotobrief til emballagen til ”pizza bolognese” får fotografen forskellige instruktioner om billedets format, opløsning, lys og regi. ifølge briefet skal den anvendte tallerken være rustik, mørkere end pizzabunden, og sikre en kontrast til både produkt og baggrund. brancheerklæringer til brug for retssagen har würtz anmodet design denmark om en udtalelse om, hvorvidt der gælder en kutyme i danmark, hvorefter virksomheders gengivelse af ophavsretligt beskyttede værker lovligt kan finde sted i markedsføringsmateriale på emballage eller i øvrigt. design denmark er en designorganisation med godt 700 medlemmer, herunder designere, designvirksomheder, industripartnere, studerende og designuddannelser. af design denmarks, ved administrerende direktør henrik weiglin, udaterede udtalelse fremgår det bl.a. at; - 11 - ”(…) på den baggrund kan jeg oplyse, at design denmark ikke er bekendt med, at der eksisterer en sådan kutyme. det er til gengæld sædvanligt, at virksomheder, der ønsker at anvende tredjemands beskyttede værker, herunder brugskunst i markedsføring, foretager en clearing af rettigheder inden anvendelse. det er vores opfattelse, at de fleste reklamebureauer har personer ansat til at foretage en sådan clearing, eller samarbejder med virksomheder, der forestår clearing af rettigheder, som for eksempel getty images, eller copydan. dette gælder både, hvis værket udgør en væsentlig del af markedsføringen eller emballagen, men også når værket udgør en mindre væsentlig, men dog konstaterbar del af markedsføringen eller emballagen. (…) det er også vores opfattelse, at der ikke består en bestemt kutyme for hvor stort beløb, der normalt afregnes for brug af beskyttede værker i markedsføring eller på emballager, men at dette må bero på en forhandling mellem parterne…” coop har til brug for retssagen anmodet kreativitet & kommunikation om en udtalelse om, hvorvidt det er sædvanligt for reklamebureauer og annoncører at benytte ophavsretsbeskyttede brugskunstgenstande i forbindelse med fotooptagelser til reklameaviser og dagligvareemballager, uden at der indhentes samtykke fra eller sker betaling til skaberen af genstandene eller andre rettighedshavere. kreativitet & kommunikation er en brancheforening for virksomheder, der arbejder med kreativitet, kommunikation og innovation i danmark og har ca. 140 medlemsvirksomheder, der tilsammen står for 45 % af annonceomsætningen i danmark. af kreativitet & kommunikations, ved direktør tine aurvig-huggenberger, udtalelse af 1. februar 2017 fremgår det bl.a. at; ”(…) hvor velkendte brugskunstgenstande – stolen ægget, ph-lamper eller b&o tv – udgør en dominerende eller selvstændig del af en reklame/emballage, er det sædvanligt, at der sker en forudgående rettighedsclearing, således at bureauet/annoncøren retter henvendelse til rettighedshaveren eller skaberen af de genstande, der ønskes benyttet, og opnår en forudgående accept af den påtænkte brug. efter omstændighederne kan betaling for brugen i sådanne tilfælde også komme på tale, men dette har efter vores erfaring mere undtagelsens karakter. - 12 - hvor brugskunstgenstande ikke er velkendte hos den almindelige forbruger og ikke fungerer som blikfang men benyttes på en ikke fremtrædende måde som en naturlig eller integreret del af det miljø, markedsføringen gengiver – fx fordi genstandene indgår i en større mængde af genstande eller andre billedkomponenter, uden at de er fremtrædende i sig selv eller fordi genstandene er placeret som baggrund, kun er delvis synlige, eller tjener en praktisk funktion som fx et bord, en lampe, en tallerken eller en vase – er det sædvanligt, at brugen finder sted uden indhentelse af samtykke fra eller betaling til rettighedsindehaveren eller skaberen af genstandene…” coop har til brug for retssagen fremlagt diverse udprints fra instagram og fra hjemmesider (tilhørende sø- og handelsretten, domstol.dk, højesteret og advokatfirmaet sandel, løje og partnere), som viser ophavsretsbeskyttede værker. würtz har til brug for retssagen indhentet en udtalelse af 3. marts 2017 fra jacob holm, president & ceo for republic of fritz hansen a/s, hvori jacob holm bl.a. oplyser, at de jævnligt scanner markedet for at sikre at virksomheder ikke gentagende gange bruger deres design i særligt deres markedsføring, og at de tidligere har stoppet danske og udenlandske virksomheder heri. han mener samtidig ikke, at der er en kutyme for, at ægget eller svanen frit kan gengives af tredjemand i forbindelse med markedsføring af tredjemands produkter uden samtykke. eksempler på coops anvendelse af kasper würtz’ keramik på emballager der er under sagen fremlagt billeder med eksempler på den af würtz påberåbte emballage fra coop, hvor würtz’ keramik er anvendt som regi. heri indgår bl.a. følgende: - 13 - - 14 - sagsøgerens opgørelse af kravet k.h. würtz har fremlagt copydans prisliste fra 2016, hvoraf bl.a. priserne for gengivelse af værker i aviser, ugeblade, tidsskrifter og fagblade fremgår. prisen er afhængig af - 15 - billedformat (op til 50 % eller 100 % af en side) samt oplag (fra 1-200.000 stk.) og spænder fra 188 kr. til 1.885 kr. derudover er grundprisen for gengivelse af værker på emballage, servietter, screensavere, bogmærker og lignende 1.193 kr., hvortil lægges 15 % af varens salgspris ex moms. sagsøgeren har nærmere redegjort for kravets opgørelse i sit påstandsdokument nedenfor. forklaringer der er under sagen afgivet forklaring af kasper würtz, birgitte jensen, mads armgaard, skønsperson pil bredahl, lasse storm jørgensen, uffe thustrup og mette hassing christensen. kasper würtz forklaring, som blev afgivet under hovedforhandlingen i forbudssagen k.h. würtz v/kasper heie würtz mod f & h a/s, (a-19-16) blev under hovedforhandlingen læst op og vedstået af kasper würtz: ”kasper heie würtz har forklaret bl.a., at han har læst filosofi og gennemført en halv pædagoguddannelse. i 2002-2003 startede han som keramiker sammen med sin far, der havde drevet keramikvirksomhed fra 1979 til 1989. virksomheden beskæftiger i dag 7 ansatte og samarbejder med to selvstændige pottemagere. würtz sælger to slags service. en serie, der forhandles gennem illums bolighus, og en serie, der forhandles gennem h. skjalm p. würtz’ keramik sælges tillige til udvalgte forretninger i udlandet og til restauranter i danmark og andre lande. baggrunden for det nye udtryk, som würtz keramik fik efter, at hans far og han havde startet virksomheden var ønsket om at bryde med det ensfarvede og strømlinede udseende, som service almindeligvis havde, og pille tingene fra hinanden. han ville dekonstruere og bygge op på ny. når man arbejder med keramik, er det en løbende udviklingsproces. han besøgte forskellige messer, og ville ikke lave det, som han så. han søgte efter et andet udtryk. det er en kompliceret proces, hvor man skal kende glasurens reaktion under brændingen. der ligger mange æstetiske overvejelser bag würtz keramikken, og processen tager tid. han arbejder fortsat løbende med udviklingen af sine værker. for hver dag bliver de bedre og niveauet højnet. han bruger den samme glasur og de samme råstoffer, som hans far har anvendt igennem 40 år. det tager mellem 10 og 15 år at lære processen. man starter med at ælte leret, hvorefter det vejes op og centreres på drejeskiven. det tager mellem 30 sekunder og 5 minutter at forme en tallerken på en drejeskive. derefter skal emnet tørre et døgn, hvorefter det skal bearbejdes på yder- og indersiden og brændes ved 1000 grader. selve glaseringen sker under anden brænding ved hjælp af varierende teknikker, bl.a. ved at - 16 - dyppe, sprøjte, drysse, male og pensle. top temperaturen udgør 1257 grader. den effektive håndteringstid for et emne er 15-20 minutter. würtz’ høje standard betyder, at der kasseres minimum 10 % af produktionen. den grå farve kom ind i sortimentet i 2004 og blev løbende bearbejdet, indtil den fandt sit endelige udtryk i 2006. han blev i sommeren 2006 kontaktet af kokken rené redzepi, hvorefter würtz startede med at levere service til restaurant noma. siden da har det grå service ikke ændret udseende. farven sort er en forudsætning for farven grå, og det sorte service har eksisteret, siden de begyndte at levere til restaurant noma. i 2007-2008 blev det sorte service solgt via forhandleren h. skjalm p. den omfattende omtale og markedsføring af würtz’ keramik startede for alvor med leveringen til noma. i 2010 kunne noma virkningen mærkes, og würtz leverer i dag til bl.a. restauranterne geranium, herman og fru larsen og til andre restauranter rundt i verden, som bl.a. kokke fra nomas skole har åbnet. i starten var det relativt få, der syntes om det udtryk, som würtz’ service stod for, og han brugte meget tid på at forklare det. (…) h. skjalm p. forhandler 11 emner fra würtz, og illums bolighus forhandler 13 emner. serien til illums bolighus adskiller sig ved at have mere bløde former, og udtrykket er voldsommere med mere dybde og intensitet. der er tilføjet ekstra materialer, der smelter ved 1000 grader. der er endvidere brugt beige glasur, som dækkes med sort glasur. tanken har hele tiden været, at deres varer i henholdsvis h. skjalm p. og illums bolighus skal adskille sig fra hinanden. en tallerken hos h. skjalm p. koster omkring 400 kr., et krus vist 180 kr. og en stor skål omkring 350-400 kr. würtz service er tillige blevet anvendt i diverse madprogrammer, bl.a. go’ morgen danmark og go’ appetit. go’ appetit med holm og bitz startede i slutningen af 2014. würtz leverede deres h. skjalm p. service, og lavede derudover et nyt service, bl.a. gråt og sort med andre former og nuancer til dette program. programmet kørte indtil marts 2016. bitz var med i den første del af programmet. (…)” kasper würtz har supplerende forklaret, at han blev opmærksom på coops brug af hans keramik, da en bekendt spurgte ham, om han havde startet et samarbejde med coop. i november 2013 fandt han emballager med sin keramik, da han handlede i super brugsen. på alle emballagerne i bilag 48 har coop anvendt hans keramik. k.h. würtz har længe haft et samarbejde med butikken skjalm p i københavn. butikken blev i 2010 eneforhandler af würtz’ sorte keramikserie, men würtz har i alt samarbejdet med butikken i 10-15 år. der har aldrig været en skriftlig kontrakt med butikken. de har ikke drøftet udlån af hans keramik, da han ikke vidste, at dette foregik. derudover sælger illums - 17 - bolighus også én af hans kollektioner. der er en skriftlig aftale med illums bolighus, hvor der intet står om udlejning. skjalm p køber varerne af ham, og butikken bestemmer selv, hvordan de videresælger dem. skjalm p køber i gennemsnit 12.000-15.000 stykker keramik af ham årligt. dette salg udgør ca. halvdelen af, hvad han sælger i alt om året. efter sagen med coop, har skjalm p ringet til ham og spurgt ham, om nogle fotografer måtte leje hans keramik. han har også efterfølgende talt med butikken om salg af hans keramik til brug for markedsføring af andre produkter, hvor de bekræftede, at de ikke sælger keramik til det formål. han får ugentligt henvendelser om brug af hans keramik i markedsføringsmæssig forstand. han besvarer de enkelte henvendelser ud fra, om formålet med brugen af hans keramik harmonerer med würtz’ brand og med det brand, hans stel skal markedsføres med. han svarer som udgangspunkt nej, da han selv vil bestemme, hvem würtz co-brandes med. urtekram har anvendt hans keramik, hvilket han sagde, at de ikke måtte. kraft food brugte hans skåle i et tv-spot på landsdækkende tv med reklame for philadelphia ost. efter hans protest betalte de 10.000 kr. i kompensation og stoppede reklamen. tillige brugte dansk supermarked hans keramik på deres emballage for pulled pork. sagen mod dansk supermarked er endnu ikke afsluttet. der er flere instagram-brugere, der anvender hans keramik i forbindelse med food-styling, og hvor de skriver, hvor glade de er for keramikken. dette har han intet problem med, sålænge keramikken ikke anvendes som led i markedsføring af andre produkter. i så fald ville han gribe ind. kokken claus holm har været vært hos go’ appetit, som blev sendt på tv2 og produceret af nordisk film. til brug for programmet rettede nordisk film henvendelse til ham om anvendelsen af hans keramik i programmet. han takkede ja, da programmet alene handlede om madlavning og ikke om salg af produkter. han skabte et fyldestgørende keramikstel til programmet. han vidste ikke, at coop var sponsor for programmet. da han blev opmærksom på coops sponsorordning, drøftede han dette med nordisk film, som sagde, at - 18 - programmet ikke var en reklame for coop. han har ikke modtaget betaling fra nordisk film eller fra coop. claus holm ringede i marts 2015 og spurgte, om han måtte bruge keramikken i sin app, som han lavede i samarbejde med coop. dette fik han afslag på, da han heller ikke ville have givet coop lov til at anvende hans keramik. coop repræsenterer ikke det brand, han ønsker for sin keramik. han blev ringet op af en fotograf fra fotograffirmaet skovdal angående fotograf stine kristiansen. hun havde lånt et sæt af hans keramik til sine opgaver for tidsskriftet mad&venner. der er en klar aftale om, at det kun må anvendes til redaktionelt brug. han har efterfølgende fundet ud af, at fotograffirmaet skovdal har brugt hans keramik i en kampagne for bakkedal smør med medvirken af kokken thomas rohde. han havde ikke godkendt brugen af sin keramik, hvorfor reklamen blev lavet om. coops brug af hans keramik på deres emballager og i deres tilbudsaviser har skadet hans igangværende dialog med designfirmaet hermès, idet der er en opfattelse af, at hans produkter nu kan bruges i alle sammenhænge, og derved ikke er eksklusivt mere. derved er coop med til at devaluere værdien af hans design. han har ikke mærket en nedgang i omsætningen på grund af coops brug. hermès har ikke konkret udtalt, at de ikke vil samarbejde med ham på grund coop-sagen. han accepterede coops betaling af 5.000 kr., da han antog, at de så ville stoppe med at anvende hans produkter i reklamerne og på emballagen. idet de uagtet fortsatte, er sagen nu mere alvorlig, og han har anvendt mange ressourcer på sagen. han har løbende kigget i coops butikker for at se, om hans keramik forsat anvendes på emballager. han har ikke fundet noget, men han har heller ikke gennemgået varesortimentet minutiøst. birgitte jensen har forklaret bl.a., at hun er manager for coop tradings private label- afdeling, hvor hun har ansvaret for strategi, produktion og design af private labels. coop trading a/s er et indkøbsselskab, som er ejet af coop danmark, coop norge og deres finske - 19 - samarbejdspartner, sok. hun har ansvaret for udvikling af private labels på det danske, norske og finske marked. coop sverige er deres kunde. hun har siden 2004 arbejdet med private label, designudvikling og emballage hos coop trading. hun har tidligere arbejdet med produktion af tilbudsaviser for irma, kvickly og koncern marketing. coop trading laver årligt mellem 2.500-3.000 emballager fordelt til coop i danmark, norge, finland og sverige. der findes i alt omkring 4.500 private label-produkter. hun har ikke noget at gøre med det regi, der anvendes i tilbudsaviserne, da coop trading ikke beskæftiger sig med dette. når en emballage skal udvikles, et det vigtigt, at der ses på selve brandet, herunder om det er økologisk, low price mv., da emballagen skal ligge inden for designkonceptet. produktet skal gengives på en inspirerende måde, hvorfor de anvender regi, som understøtter den konkrete brief og selve brandet. regi skal alene optræde som et delelement, og uden at det tager fokus fra selve produktet. regiet må derfor ikke fjerne opmærksomheden for selve produktet, men regiet skal selvfølgelig være indbydende. af hensyn til deres kundegrupper, er det ikke målet at få varen til at se meget eksklusiv ud, og det er også oppe i tiden, at varerne skal se mere autentiske ud. det er fast procedure, at der er en brief på alle opgaverne. briefs til emballager kan være mest til inspiration, hvor der er et større frirum for fotografen og for foodstylisten eller mere direkte, som i tilfældet med emballagen til soya-flasken (bilag m). hun var ikke konkret involveret i, hvordan udseendet af soya-emballagen kom til at se ud, og det er projektlederen, der godkender resultatet. hun har ikke været involveret i valget af skåle. hun kunne aldrig finde på at anvende kendte mærker til regi, såsom det musselmalede stel fra royal copenhagen, da regiet ikke skal være genkendeligt, da det i så fald vil stjæle fokus fra varen. hun ville aldrig have bedt om, at regiet skulle være en würtz-skål, da hun først efterfølgende har stiftet bekendtskab med keramikken, og hun ville alene bede om en skål i nogle bestemte farver eller nuancer. det er hende, der godkender, at billedet opfylder deres fotobrief og deres forventninger. hun får aldrig oplyst regiets varemærke. hun kender ikke - 20 - til andre sager, hvor der har været indsigelser fra rettighedshaveren omkring anvendelsen af regi. coop har aldrig betalt en rettighedshaver for brug af regi, da regiet ikke giver deres produkter værdi. hun vil i så fald hellere finde et andet produkt. de hun indså, at der var anvendt et kendt produkt som regi, ville de ikke længere bruge keramikken, da de ikke bruger genkendelige produkter. betalingen til würtz skulle signalere god stil og som undskyldning. coop har ikke haft nogen intentioner om at krænke kasper würtz. hun skrev den 16. december 2013 en mail til mads armgaard, hvor hun bad ham om at undersøge, om der var taget flere produktbilleder end de billeder, de allerede havde fundet, hvor würtz’ keramik var anvendt. mads armgaard sendte herefter 10-12 fotofiler til hende. hun kontaktede også reklamebureauet markant og bad dem om at gøre det samme og orienterede samtidig om, at keramik fra würtz ikke måtte anvendes fremadrettet. hun kontaktede fotograf jakob skovdal, da kasper würtz havde rettet henvendelse til coop om, at hans keramik fremgik på emballagen for red curry. jakob skovdal skulle undersøge, om würtz’ keramik var anvendt som regi på nogle af hans billeder. jakob skovdal sendte herefter et billede med grissini-stænger, som var taget i december 2013, samt et billede af perleløg. billedet af edamame-bønnerne dukkede først op senere. i løbet af deres undersøgelser blev der ved med at dukke flere produkter op, hvor würtz’ keramik var anvendt som regi. det var dog vanskeligt at finde produkterne i deres system, da det ikke kan søges direkte frem, og da hun ikke vidste, hvad de ledte efter. hun ved ikke, hvorfor fotograffirmaet skovdal ikke er adciteret i nærværende sag, da coop trading har en kontrakt med skovdal, som svarer til den, de havde med gab. hun ved ikke præcist, hvor mange enheder der er solgt, hvor würtz’ keramik indgår. hun har talt med alle deres indkøbere i danmark. der findes ikke længere emballage hos coop med würtz’ produkter. - 21 - efter den anden henvendelse fra kasper würtz’ advokat fandt hun ud af, at der var sket et genoptryk af en emballage, hvor würtz’ keramik var anvendt. indkøberne estimerede tiden for, hvornår emballagen var forventet brugt, men hun vidste ikke, om salget af produkterne fortsatte ind i 2015. det var coop danmark, der havde besluttet at fortsætte med anvendelsen af würtz’ produkter. det er mads armgaard, der har udarbejdet papiret omkring proceduren for leje af regi hos skjalm p (bilag b). først i marts 2013 blev hun bekendt med arbejdspapiret. hun vidste, at fotografer lejede regi hos skjalm p, og at de betalte et fast beløb herfor. det var per sjøqvist og hende, der udarbejdede samarbejdsaftalen fra 2012 mellem coop trading og fotograffirmaet graae, armgaard & bangsbo. det er korrekt, at ordet regi ikke fremgår af aftalens punkt 3 om lovgivning og tredjemandsrettigheder og af punkt 5 om ophavsrettigheder, designrettigheder og andre immaterielle rettigheder. kontraktens ordlyd har været ens gennem alle årene. hun er enig i direktør tine aurig-huggenbergers brancheudtalelse af 1. februar 2017. mads armgaard har forklaret bl.a., at han ejer halvdelen af fotograffirmaet graae, armgaard & bangsbo, som har eksisteret i ca. 15 år. gab samarbejdede med coop fra 2006 til og med første halvdel af 2013. når coop hyrede gab til en fotoopgave, modtog de et brief med retningslinjerne for, hvordan resultatet skulle se ud. deres opgave var herefter at lyssætte motivet og tage billedet. forslaget sendte de til coop, som så tog stilling til, om de ville have det, herunder det anvendte regi. processen var først afsluttet, når coop havde endelig godkendt billedet. der var derfor tale om et samarbejde mellem gab og coop med løbende dialog omkring detaljerne. gab havde ingen indflydelse på den efterfølgende behandling af billederne. fotografen er altid kun interesseret i selve varen, der skal sælges, og alt andet på billedet er sekundært hertil. i fotobriefen af pizzaen er det fx tydeligt, at det er selve produktet, der er - 22 - ”helten” og skal fremhæves. de lejer regi flere steder, herunder hos skjalm p, og har også deres eget regi-lager. gab lejer formentlig regi 2 - 3 gange om året. nogle gange besøger han selv skjalm p for at finde regi, andre gange er det en stylist, der har gabs visitkort med. vedrørende de to fremlagte fakturaer for leje hos skjalm p, var det ikke ham selv, der besøgte butikken. de har ikke selv keramik fra würtz på deres regi-lager. han ved ikke, om gab har en konto hos skjalm p, men de findes nok i deres system. han har aldrig talt med skjalm p om rettighederne til det udlejede. i magasin kan man købe regi og bytte det igen, hvis det ikke har været brugt. der er forskel på at købe og leje regi. han spørger ikke om lov, hvis han har lejet produktet til fotografering. efter nærværende sags anlæg har de talt om det. skjalm p tager en højere pris for leje (35 % af det lejedes værdi) af deres varer end andre butikker. der er dog en aftale om, at såfremt skjalm ps navn nævnes sammen med det markedsførte produkt, er lejen gratis. han ville ikke gøre sit job godt nok, hvis han anvendte genkendelige produkter til regi. han vil derfor aldrig vælge at bruge en megamussel tallerken som regi. fotografens ansvar for at skaffe regi indebærer at finde regi og også have rettighederne til at bruge det. fotografen har dog ikke ansvaret for at cleare ophavsrettighederne. det er korrekt, at det er fotografen, der er ansvarlig for, at billederne kan bruges af coop på fx en emballage. indkøb og håndtering af regi er fotografens ansvar, hvilket fremgår af samarbejdsaftalen mellem coop trading og gab. han vidste ikke, at han havde anvendt würtz’ keramik som regi, idet han egentlig bare syntes, at det var en pæn skål, som ikke ville tage fokus fra selve produktet, der skulle sælges. selvom han interesserer sig for design, havde han aldrig hørt om würtz’ keramik før denne sag. det er et tegn på dårlig kommunikation, hvis man anvender en skål, der er mere kendt - 23 - end selve produktet. efter at sagen blev anlagt har de gennemgået deres billeder til coop. der findes ikke flere billeder, hvor würtz’ keramik er anvendt. på oversigten over emballager i bilag adc. 2 er billederne med bogstaverne a, b, c og taget inden kasper würtz’ henvendelse i 2012. de andre billeder til emballagerne er taget efter 2012. gab får tilsendt briefs på mail, men de gemmer dem ikke efterfølgende. han er enig i direktør tine aurig-huggenbergers brancheudtalelse af 1. februar 2017 og ser det beskrevne som en branchekutyme. pil bredahl vedstod sin skønserklæring af den 15. februar 2016 og supplerende skønserklæring fra juli 2016 og forklarede supplerende til spørgsmål 2 og 3, at keramikken fremstår som resultatet af en kreativ proces, hvor alle produkterne er unikke og adskiller sig fra andet keramik. der er tale om brugskunst, hvor keramikken er genkendelig i sig selv. würtz’ keramik er velkendt i hendes branche. særligt efter at noma og andre profilerede restauranter begyndte at anvende keramikken, er keramikken blevet mere genkendelig. hun fik til brug for sin skønserklæring tilsendt en original emballage for edamamebønner og for red curry. vedrørende spørgsmål 8 forklarede hun supplerende, at den anvendte keramik på emballagen til partypølser er mindre væsentlig (bilag 24). ved andre emballager har keramikken en vis grad af væsentlighed, hvorfor valget af regi må bero på et bevist valg. på emballagen for grissini-stængerne er keramikskålen en vigtig del af det æstetiske på billedet, da skålen er det eneste fysiske og menneskeskabte objekt. når det samme produkt anvendes flere steder, bliver det mere genkendeligt. dette gælder også selvom produktets brug i den konkrete sammenhæng ville blive betragtet som en bagatel. - 24 - på emballagen for chips, root vegetables (bilag 24) er det chips, der er hovedmotivet. på emballagen for chili tortilla chips (bilag 24) vil forbrugeren snarere forholde sig til, hvordan chipsene vil tage sig ud derhjemme, da skålen er det eneste fysiske objekt, der linker til noget hjemme hos forbrugeren. her forsøger distributøren at fremhæve sit produkt ved at iscenesætte det med en skål, en mur og noget tekst. skålen er en piedestal eller podie for selve produktet. emballagen for perleløg (bilag 24) indeholder også et billede af en würtz-skål. der findes både emballager, hvor würtz’ keramik er nemt genkendeligt, og der er tilfælde, hvor det ikke er så genkendeligt. vedrørende spørgsmål f forklarede hun supplerende, at det normalt ikke er forbundet med aflønning, når regi anvendes i redaktionelt sammenhæng. når regi anvendes i kommerciel sammenhæng, skal der være en aftale med rettighedshaveren. dette er en alment kendt praksis blandt stylister, fotografer og reklamebureauer. virksomheder og producenter inden for branchen kender også til dette. hun har forhørt sig hos stylister, men ikke hos reklamebureauer om dette. hun kender dog en del ansatte hos reklamebureauer, som hun ved, kender til kutymen. hun er selv blevet spurgt, om ét af hendes design måtte anvendes kommercielt, hvor hun takkede nej. magasin har derimod lånt noget af hendes design til en udstilling, hvor de lavede en klar aftale. vedrørende spørgsmål b forklarede hun supplerende, at forbrugeren nok kender selve produktet mere, end de kender navnet på produktet eller kunstneren. hun er enig med henrik weiglins, fra design denmark, i hans udtalelse. - 25 - hun er næstformand i design danmark. design danmarks bestyrelse har ikke været involveret i udtalelsen af besvarelsen fra henrik weiglin. design denmark har tidligere haft en samarbejdsaftale med advokat johan løje om hjælp til designere. lasse storm jørgensen har forklaret bl.a., at han har været ansat hos skjalm p i 12 år. han er for tiden ansvarshavende for skjalm p’ engros afdeling. han kender til butikkens udlejning af regi. det er en service, de yder professionelle stylister reklamebureauer, fotografer mv. lejeren viser altid et visitkort. de udlejer varer ca. 1 gang om måneden eller hver anden måned. i 2017 har de pt udlejet varer tre gange. gab har lejet deres varer 4 gange i årene 2009-2012. udlejningen sker oftest med reklameværdi for dem selv, fx til bo bedre, hvor fotografen/stylisten låner varerne gratis mod, at det i bladet fremgår, at produktet kan købes hos skjalm p. butikken har et sted mellem 10 og 100 forskelligere professionelle lejere. ved udlejning noteres alle produkternes navne/numre, og der udleveres en kvittering. lejen for varerne betales altid efter lejeperioden. produkterne udlejes i op til en måned. de udleverer en lille slip til kunderne, hvor det fremgår, hvad konsekvenserne er ved beskadiget eller manglende varer. de orienterer ikke lejerne om produkternes rettighedsindehavere. de forventer, at de professionelle aktører selv sørger for rettighedsclearing. de fleste ved, at der skal spørges rettighedsindehaveren om tilladelse før brug. skjalm p bliver selv spurgt om lov, når der er nogle, der ønsker at anvende deres egne privat label-produkter som led i kommerciel brug. prisen for leje dækker håndteringen af produkterne, og at butikken ikke kan sælge de enkelte varer, mens de er udlejet. deres praksis for udlejning er ikke efter nærværende sags anlæggelse blevet ændret. de har dog drøftet deres procedure, men da de udlejer til professionelle, bør de professionelle selv iværksætte en eventuel rettighedsclearing. han husker ikke, om han har talt med kasper würtz efter, at retssagen blev anlagt. - 26 - skjalm p er eneforhandler af én af würtz’ keramikserier, som de har solgt siden 2008. würtz’ keramik ligger i den dyre ende af deres varesortiment, hvilket kunderne ved. würtz’ middagstallerken koster 449 kr., som er den dyreste tallerken i butikken. butikken forsøger at udskille sig fra andre interiørbutikker, der sælger lignende produkter. de har 170 forskellige leverandører til deres køkkenafdeling. kunderne ønsker at købe særegne varer hos dem. det er muligt at leje alle varer i butikken. han ved ikke, om leverandørerne, herunder würtz, kender til udlejningen. de har aldrig henvist lejerne til würtz omkring leje af hans keramik. han har ikke fået besked om, at würtz skulle have frabedt sig udlejning af hans keramik. lisbeth westergaard er den øverste ansvarlige og ejer af butikken, men hun deltager ikke i den daglige drift. hun har ikke selv stået i forretningen i de 65 år, hvor butikken har eksisteret. mette hassing christensen har forklaret bl.a., at hun siden sin ansættelse den 1. oktober 2016 har været produktionsdirektør på reklamebureauet republica. bureauet har siden 1960 været ejet af coop, og de laver tilbudsaviser til coop. hun har siden 1989 beskæftiget sig inden for reklamebranchen. som forberedelse til sin forklaring har hun læst og forhørt sig om sagen. deres eksterne fotograf er kam&co, som fungerer som underleverandør til republica. fotograffirmaet har til huse ved siden af republica. kam&co har to lokaler og i daglig tale kaldes det ”vores fotostudie”. de skaffer effekter til deres opgaver på loppemarkeder, ved udlån og indkøb. republica har ikke eget regi-lager. derimod har kam&co et stort regi- lager, og de har efterfølgende oplyst, at de havde noget af würtz’ keramik på deres regi- lager. når der skal anvendes regi til et billede, er det afgørende, om regiet passer ind i varens miljø, selve regiets brand er ligegyldigt, da det alene er varen, der skal sælges. - 27 - republica får taget mere end 20.000 billeder årligt til reklameaviser og et par tusinde billeder til emballage. billederne gemmes i databaser, hvor der pt er ca. 903.000 billeder. billederne er alene nummereret og påført koder og kan derfor ikke fremsøges ud fra et navn. der søges i stedet ud fra den inspiration, man ønsker at få til et nyt billede. det kræver derfor en manuel gennemgang af databasen for at finde billeder, hvor würtz’ keramik fremgår. databasen deles med coop, og det er coop der søger i databasen, da coop ofte angiver bestemte billeder i deres brief. det er ikke muligt, ud fra hendes erfaring med databasen, at sige, hvad der præcist kan ledes efter i databasen. efter et redaktionsmøde med coop, hvor coop oplyser hvilke varer, der skal sælges, får fotograferne en brief, hvor billedernes tema beskrives. republica kigger herefter på fotografens billede og vurderer, om det opfylder deres forventninger. herefter sendes billedet til coop, som endeligt godkender billedet. hun mener, at de gemmer briefs fra coop. det er fotografen, der har ansvaret for rettighedsclearing af det anvendte regi, hvilket også fremgår af samarbejdsaftalen. hun kender ikke til andre sager, hvor rettighedshaveren ikke vil have anvendt deres produkt i markedsføringsøjemed. republica vil aldrig betale for brug af regi, og der er heller ikke krav om, at der spørges om lov, hvis det anvendte regi ikke er et velkendt produkt. da irma anvendte en tallerken fra royal copenhagen, rettede irma henvendelse producenten, hvor de fik lov til at bruge stellet i tilbudsavisen. der blev spurgt om lov, da der var tale om et velkendt produkt. efter retssagens anlæg har de efterspurgt samtykkeerklæringer fra de rettighedshavere, som ejer de produkter, coop anvender i sin markedsføring. deres tilbudsaviser findes elektronisk. hun er ikke blevet spurgt om at udlevere filerne til coops advokat. - 28 - uffe thustrup har forklaret bl.a., at han har knap 50 års erfaring inden for reklamebranchen, herunder som underdirektør for rt reklamebureau, ekstern lektor på københavns universitet, bestyrelsesmedlem i en brancheforening og som redaktør. det er for ham tydeligt, at der ved de fremviste eksempler i bilag 24 ikke skal betales leje for regi. ifølge hans erfaringer fra 1970-2000 er det fast praksis, at man ikke skal betale eller bede om samtykke fra rettighedshavere, når man anvender deres produkter som led i markedsføring. han har aldrig modtaget indsigelser fra nogen rettighedshaver. det samme gør sig gældende med fdbs gamle madopskrifter, som forbrugerne kunne samle i en samlemappe. opskrifterne blev udviklet i fdbs prøvekøkken, og der blev anvendt kendte stel som regi, når maden skulle fotograferes til brug for en samlemappe. han har forhørt sig hos fdbs tidligere chefkok, som overfor ham har bekræftet, at hun aldrig har spurgt om lov af rettighedshaverne for at anvende deres stel som regi. han er enig i afsnit 3 i direktør tine aurvig-huggenbergers brancheudtalelse af 1. februar 2017 og ser det beskrevne som en branchekutyme. det beskrevne i udtalelsens afsnit 2 har han dog ikke selv været involveret i. kasper würtz har supplerende forklaret, at han har en aftale med fotograf stine christiansen om, at hun kan låne hans keramik til redaktionelt brug. han sagde udtrykkeligt til hende, at keramikken ikke måtte bruges til kommercielt brug, hvilket hun bekræftede, ikke ville ske. samarbejdet har været rigtig fint, og de taler løbende sammen. han talte senest med hende i efteråret 2015. i 2014 eller 2015 fortalte hun, at der var nogen fra studiet, der muligvis havde brugt hans stel i en reklame eller til en emballage. de aftalte, at hun skulle sende billederne til ham. han hørte dog ikke mere herom, og han troede derfor ikke, at hans stel var blevet brugt. hun sender fortsat billeder til ham, som hun har taget til redaktionelt brug. - 29 - han er tillige blevet ringet op af fotografen jonas p. krogh fra skovdal fotograffirma, som oplyste, at han havde brugt würtz’ keramik til en reklame for bakkedal smør. fotografen ville sikre sig, at dette var i orden med ham. han sagde nej til, at stellet måtte bruges i reklamen. fotografen ringede formentlig, da fotograffirmaet skovdal har en klar aftale med ham om, hvornår stellet må bruges. han mener ikke, at keramikken er anvendt i bakkedals reklame. han blev senere ringet op af en anden fotograf fra fotograffirmaet skovdal. dette var formentlig jakob skovdal. jakob skovdal var meget ængstelig, da han havde talte med nogen fra coop omkring rettighedsclearing til at anvende regi i reklamer. jakob skovdal sagde ikke noget om, at han havde taget billeder til coop, hvor hans keramik var anvendt. han ringede formentlig fordi coop havde indskærpet reglerne for at anvende regi. jakob skovdal har under videoafhøring forklaret bl.a., at han er medejer af fotograffirmaet skovdal, som beskæftiger sig med reklamefilm. han blev udlært i 1997 og har været selvstændig siden 1998. skovdal har i ca. tre år været hyret af coop trading til at tage billeder til deres emballage for coops privat label-produkter inden for primært fødevarer. de overtog opgaven efter gab, da coop trading var interesseret i at få skovdals bud på opgaven. de indgår aftaler for 12 måneder ad gangen. den seneste aftale trådte i kraft for ca. 6 måneder siden. ved en fotoopgave modtager de normalt en fil med et rids for layoutet, og der beskrives en stemning, som billede skal gengive. de får besked om, at regiet skal være en bestemt type, men selve regiets navn eller mærke oplyses ikke. der kan også medfølge et mood-board, fx fra pinterest, for at vise en bestemt stemning. der findes ikke længere fysiske mood-boards. regiet bruges som en stemningsskaber men skal ikke være i fokus på billedet. det skal i stedet være produktet, der skal sælges, som er fokus. - 30 - de samler løbende regi ind til deres regi-lager. de køber det på loppemarkeder, på rejser eller i butikker. de har inddelt deres regi efter den stemning, det repræsenterer. kunderne har mulighed for at udpege bestemt regi til deres opgave. det har aldrig været et issue om noget regi var ophavsretligt beskyttet. de lejer sjældent regi og aldrig til fødevare-shoots. han har aldrig spurgt om lov til at bruge regi, bortset fra store mærker, såsom b&o. det er hans opfattelse, at der ikke skal ske clearing af ophavsrettigheder, når produktet alene anvendes til regi, hvilket er kutyme inden for branchen. han har aldrig betalt rettighedshavere for brug af regi, da han i så fald hellere vil vælge et andet produkt. han vil kun betale for brugen, hvis det samtidig medfører ubegrænset adgang til at bruge regiet fremover. efter at han fik kendskab til nærværende sag, opdagede han, at de havde brugt würtz’ keramik på nogle optagelser. han spurgte derfor kasper würtz om tilladelse til at anvende hans stel i en reklame, hvortil kasper würtz svarede nej. de brugte derfor ikke hans stel. der er aldrig nogen andre rettighedshavere end kasper würtz, der har gjort indsigelse mod at deres produkt anvendes som regi i reklamer. før retssagen kendte han ikke til würtz’ keramik. fotografen stine kristiansen havde fået tilsendt regi fra würtz, hvilket han ikke havde hæftet sig særligt ved. stine kristiansen havde lavet en aftale med kasper würtz om, at hun måtte bruge würtz’ keramik til madoptagelser. han forventede at denne aftale også gjaldt optagelser til reklamer og emballager. han har ikke skelnet mellem brugen af regi til redaktionelt indhold og til kommercielt brug. coop trading kontaktede ham på et tidspunkt i starten af deres samarbejde og oplyste, at würtz’ keramik ikke måtte anvendes til reklamer. de gennemgik deres billeder og pakkede würtz’ stel væk. det var besværligt at gennemgå alle deres billeder, da regiet ikke altid var nemt at genkende. han har ikke selv taget billeder for coop. han deltog alene i opstartsfasen, hvor de drøftede prisen og processen, hvorefter skovdals fotografer overtog de specifikke opgaver. - 31 - han har hørt om reklamen for bakkedal smør. hans kone var blevet opmærksom på, at der var anvendt noget af würtz’ keramik i reklamen, hvorefter fotografen jonas p. krogh selv kontaktede kasper würtz omkring brugen af keramikken. de tog herefter optagelserne om. han har selv talt med kasper würtz en enkelt gang. han spurgte ham, hvorfor de ikke måtte anvende hans keramik som regi. kasper würtz forklarede, at han ikke ønskede, at stellet blev anvendt til reklame for discountprodukter. coop har forlangt, at de reklamer, hvor würtz’ keramik var brugt, skulle tages om uden beregning for coop. de indgik for ca. 1½ år siden en aftale med coop om delbetaling for den ændrede emballage til edamamebønnerne. dette kostede ham 75.000 kr. det står i standardkontrakten mellem skovdal og coop trading, at det endelige ansvar er hos fotografen. krav fra modeller eller ansvaret for noget, der optræder på billedet er derfor fotografens. de oplever selv, at andre anvender dele af deres billeder, hvilket ikke kan undgås. maya joensen har forklaret bl.a., at hun er underdirektør hos kantar gallup efter opfordring fra advokatfirmaet kromann reumert lavede hun et udkast til forbrugerundersøgelsens spørgetema. hele analysen er fremlagt for retten (bilag k). gallup har samarbejdet med coop flere gange, dog ikke for nyligt. gallup har samarbejdet flere gange, også for nylig, med advokatfirmaet kromann reumert. ca. 250 af de adspurgte så først würtz’ tallerkner, og ca. 250 af de adspurgte, så først en anden tallerken. billederne af tallerkenerne fik hun tilsendt af advokat frank bøggild. de adspurgte har fået forevist billeder af god opløsning hun har ikke været i kontakt med coop. det samlede antal adspurgte er tilstrækkeligt til at lave en national repræsentativ undersøgelse. gallup har fået omkring 35.000 kr. for undersøgelsen. de adspurgtes svar viser, at der ikke er en signifikant forskel på hvilken tallerken, der blev vist. 25 % svarede, at de kendte tallerkenen men ingen angav würtz som producent. - 32 - henholdsvis 13 % (fik fremvist anden skål) og 28 % (fik fremvist würtz’) skål svarede, at den viste skål var lavet af bitz. det kan måske være fordi de mener, at stellet ligner bitz’ stel. analysen viser, at der er et meget lavt kendskab til würtz’ keramik. advokat frank bøggilds oplæg til undersøgelsen var, at man skulle finde ud af, om de adspurgte vidste, hvem der havde lavet de to viste tallerkener. det havde været muligt at spørge til kendskabet af selve würtz ’ tallerken. det ville dog være svært at konkludere noget entydigt herfra, da tallerkener kan se ret ens ud. parternes synspunkter for sagsøgeren k.h. würtz v/kasper heie würtz, er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af 10. april 2017, hvoraf fremgår bl.a.: ”processuelle forhold coops afvisningspåstand (…) sagsfremstilling: parterne würtz k.h. würtz blev stiftet (enkeltmandsvirksomhed) af kasper heie würtz i 2010. virksomhedens rødder går dog helt tilbage til begyndelsen af 1980’erne, hvor aage würtz (far til kasper heie würtz) startede sit daværende keramikværksted, hvor de anvendte fremstillings- og produktionsmetoder blev bygget på en nyfortolkning og videreudvikling af traditionelle utilitaristiske håndværksmetoder. udskrift fra cvr-registret, hvor würtz’ virksomhed er angivet inden for branchen ”fremstilling af keramiske husholdningsartikler og pyntegenstande” er fremlagt som bilag 2 (e s.238). ccop coop danmark a/s er en af danmarks førende supermarkedskæder, som blandt andet ejer kvickly, irma, superbrugsen, dagli’brugsen og fakta. coop danmark a/s’ hovedaktivitet består således af detailhandel indenfor dagligvarer og dagligvarebaseret - 33 - nonfood på det danske marked. coop danmark a/s havde i 2013 en omsætning på 1.220 milliarder kroner. udskrift fra cvr-registret og selskabsrapporten for coop er fremlagt som bilag 3 (e s. 239). markedet produktion af eksklusiv keramik er yderst begrænset i danmark. der er således meget få højtprofilerede eksklusivproducenter som würtz. i danmark bliver würtz’ keramik i detailhandlen kun solgt hos h. skjalm p i københavn og illums bolighus. ligesom würtz’ keramik udelukkende sælges til eksklusive restauranter, hvoraf kan nævnes bl.a. noma, falsled kro, geranium, kirk + marbjerg og grønbech & churchill. i new york sælges würtz’ produkt til de eksklusive restauranter törst og luksus. for at undgå en udvanding af würtz’ keramiks status/anseelse og markedsstilling som et eksklusivt og luksuriøst produkt, har würtz bevist valgt ikke ville sælge sine produkter i almindelige isenkræmmerbutikker såsom f.eks. inspiration og i isenkræmmerafdelinger i supermarkeder, hvor man sælger industriproducerede produkter, som bliver solgt til en langt lavere pris og kvalitet end würtz’. würtz’ fortsatte forretning og fastholdelse af sit koncept er således afhængig af, at forbrugerne ikke associerer würtz’ keramik med produkter, som findes i bl.a. supermarkeder, der i langt højere grad henvender sig til mainstreamsegmentet, herunder lavprissegmentet. würtz’ værker würtz’ virksomhed og produkter kan dateres tilbage til1981, hvor aage würtz første gang startede sin egen produktion af keramik. allerede på dette tidspunkt skabte aage würtz en helt ny og selvstændig stil, som bl.a. fandt inspiration i en flere århundrede års gammel skandinaviske utilitaristisk håndværkstradition og bernard leach’s metoder fra 1920’erne. i starten af år 2000 gik kasper heie würtz ind i aage würtz forretning, der i 2010 blev til k. h. würtz. fra starten af, var det würtz’ klare mål, at skabe et meget eksklusivt, særpræget og luksuriøst produkt, som et klart alternativ og modsætning til den meget anvendte masseproduktion, der forhandles i isenkræmmerbutikker og supermarkeder kasper würtz udviklede en meget avanceret og forbedret multifacetteret glaseringsproces, som også ligger til grund for würtz’ nuværende keramikdesign. glaseringsprocessen består bl.a. i en helt unik pikmentering, hvor der ofte bliver tilsat yderligere elementer og bestanddele til keramikken såsom bl.a. krystaller og jern, der bliver påført i en helt særlig proces, som würtz har brugt mange år og utallige arbejdstimer på at udvikle. i denne proces bliver skabt de helt unikke, subtile, bløde og fyldige plettede koloreringer og texturer, som det nutidige würtz-design er internationalt kendt for. würtz er således helt unik i sin måde et skabe et værk (keramikken), som er langt mere end blot de materialer, som indgår i dette. sammensætningen og arbejdsprocessen med de enkelte materialer er således ikke set tidligere. würtz arbejder med en form for kontrolleret tilfældighed, hvilket netop også gør det enkelte produkt helt unikt og distinktivt i forhold til andre produkter skabt af würtz og andre producenter af keramik på markedet. - 34 - würtz’ design demonstrerer i særdeleshed visse karakteristiske udtryk såsom et sikkert forhold mellem indre og ydre materialer. selv en flad middagstallerken demonstrerer særpræg og originalitet ved f.eks. en uventet kant på keramikken, plettede og spraglede overflader og en robust tyngde, som gør ethvert værk (keramikken) en fornøjelse at holde i hånden. alle servicedele er hånddrejet og må således betragtes som unika. würtz’ design er således unikt og tidsløst i sit udtryk. samtidig hermed fremstår designet fremtidsorienteret, da det erstatter både traditionelt blomstret/mønstret porcelæn, såvel som minimalistisk porcelæn holdt i ren hvid eller enkelte farver. på den måde revolutionerede würtz’ keramik også det eksisterende marked ved sin fremkost. udskrifter og billeder fra würtz’ hjemmeside er fremlagt som bilag 4 (e s. 242). at würtz’ keramik adskiller sig markant fra anden håndlavet eller masseproduceret keramik, og dermed besidder en ny (ikke tidligere set) og førende æstetik i det 21 århundrede, bekræftes af bl.a. monocle’s artikel om würtz fra starten af 2014. heraf fremgår det bl.a., at: ”at copenhagen’s noma and other highly ranked skandinavian restaurants, the avantgarde cuisine isn’t the only thing that’s new and nordic – so is the rough-hewn crockery in speckled earth tones on which the food is served. uniquely handcrafted – no two exactly alike – these dishes are produced with the utmost care by father and son aage and kasper würtz.” videre fremgår det af samme artikel: ”the würtzes are specialists in the wheelturning, glazing and firing techniques that ceramicists have employed for centuries. the only differences are in the aesthetics – shape, size, proportion and colour – distinctive with every artisan. the würtzes are unique “in producing utilitarian pieces that are more than their humble materials” says nina hertig, co-owner of sigmar, the london home design business that sells their wares. würtz-ware is at the forefront of an emerging mealtime protocol with an emphasis not on matching sets of ornate china but on durable crockery that caters for the new nordic mingling of ingredients and flavours. the plates are slightly concave – a shape chefs often find better suited to their cooking style. aage, 59, and kasper, 31, aren’t the only ceramicists who are producing rough-hewn earthenware these days, but the strong shapes and spotted surfaces differentiate their products from the rest. […]. today würtz-ware has become known as the alternative fine-dining crockery, used at a contemporary restaurants worldwide such as fauna in oslo, fred in rotterdam and luksus in brooklyn. […]” artiklen er fremlagt som bilag 5 (e s. 267). würtz’ designs er endvidere omtalt i mange artikler og anvendt i flere højprofilerede kogebøger og må anses for særdeles velkendt i danmark. diverse artikler, som omtaler würtz’ keramik, er fremlagt som bilag 6 (e s. 182). endeligt skal det bemærkes, at produktionsomkostningerne ved würtz’ produkt var og er større end masseproducerede produkter, eftersom alt bliver lavet i hånden og gennemgår en særdeles kompliceret brændings- og glaseringsproces. dette er meget - 35 - tidskrævende, og dermed også meget omkostningstungt. würtz’ fortsatte eksistens er således helt afhængig af, at keramikken fastholder sin position som et eksklusivt produkt i markedet. konflikten würtz blev i slutningen af 2012 opmærksom på, at kvickly brugte würtz’ keramik i markedsføringen af diverse fødevarer, herunder i en reklameavis. den 17. december 2012 rettede würtz’ daværende advokat derfor henvendelse til coop, og gjorde opmærksom på deres åbenlyse krænkelse af würtz’ rettigheder. man bad samtidig coop bekræfte, at man straks og for fremtiden ville stoppe enhver brug af würtz’ keramik, som led i deres markedsføring. endeligt forlangte man, at coop skulle godtgøre würtz for samtlige advokatomkostninger. würtz’ brev af 17. december 2012 er fremlagt som bilag 7 (e s. 145). i en e-mail af 21. december 2012 erkendte coop at have krænket würtz’ rettigheder. samtidig oplyste coop, at man ikke igen ville bruge würtz’ keramik i nogen fremtidig markedsføring, samt at coop var indstillet på at betale samtlige sagsomkostninger, som würtz havde lidt i medfør af coops krænkelse. coops e-mail af 21. december 2012 er fremlagt som bilag 8 (e s. 147). i september 2013 konstaterede würtz dog igen, at coop på ny anvendte würtz’ keramik i markedsføringen af diverse fødevare, herunder både på vareemballager og i tilbudsaviser. udvalgte eksempler (ikke alle) på coops brug af würtz’ keramik er fremlagt som bilag 1 (e s. 192). würtz rettede derfor igen henvendelse til würtz i brev af 18. november 2013 (e s. 198) og bad coop om på ny at standse krænkelsen samt at oplyse, i hvor stort omfang keramikken var blevet brugt i deres markedsføring. den 20. november 2013 sendte coop en e-mail med en orientering om deres brug i tilbudsaviser for superbrugsen. heraf fremgik det, at der var sket en omfattende brug i ugerne 46-49. coop lovede i samme korrespondance, at vende tilbage med en tilsvarende orientering vedrørende brugen af keramikken på vareemballager solgt i coops butikker. coops reklamebureau (republica a/

  1. s)garanterede samtidigt, at man ikke for fremtiden ville bruge keramikken. coops e-mail af 20. november 2013 er fremlagt som bilag 10 (e s. 200). den 28. november 2013 vendte coop tilbage pr. e-mail med yderligere information omkring deres brug af würtz’ keramik på forskellige vareemballager. det fremgik heraf, at coop havde foretaget en særdeles omfattende brug på op til 40.000 vareemballager for varen ”chicken red curry” (svarende til 6 måneders forbrug/salg i coops forretninger). varen var ifølge coop blevet introduceret på det danske marked i september 2013. yderligere fremgik det, at der var sket en brug af würtz’ keramik i finland. coops e-mail af 28. november 2013 er fremlagt som bilag 11 (e s. 203). i brev dateret 13. december 2013 (e. s.219) rettede würtz derfor henvendelse til coop, som svar på coops e-mail af 28. november 2013. würtz bemærkede bl.a. at de fremsendte oplysninger fra coop den 28. november 2013 på ingen måde var fyldestgørende for würtz’ reelle og faktiske brug. würtz var således blevet opmærksom på, at der også var sket en brug på varerne ”tex mex” og ”chili tortilla chips”. würtz udbad derfor coop om en fuld og dækkende redegørelse for samtlige tilfælde, hvor - 36 - coop havde brugt keramikken, herunder med en opfordring til at komme med et forslag til en forligsmæssig løsning. den 28. januar 2014 besvarede coop i en e-mail würtz’ brev af 13. december 2013. (e. s. 224) coop fremsendte i sin e-mail en liste over deres brug på vareemballager og i tilbudsaviser. heraf fremgik det, at würtz havde brugt keramikken på 2.056.099 mio. emballager, og i et ukendt antal tilbudsaviser. af listerne fremgik det tillige, at keramikken var vist ”tydeligt” på de pågældende emballager og tilbudsaviser. coop bekræftede, at würtz tidligere i forløbet havde tilkendegivet, at würtz ikke accepterede nogen brug af hans keramik i coops markedsføring. alligevel skrev coop, at man havde tænkt sig at fortsætte salget af de krænkende emballager indtil disse var opbrugt. coop oplyste, at fotografierne af keramikken, som blev brugt i deres markedsføring, var lavet af en fotograf fra selskabet armgaard og bangsbo photography aps. ifølge coop havde fotografen en aftale med würtz’ eneforhandler i danmark h. skjalm p. om leje af würtz’ keramik til brug for foto. ifølge coop var brugen derfor sket med samtykke fra würtz’ egen eneforhandler, og dermed mente coop ikke, at de kunne gøres ansvarlig for brugen heraf. den 25. marts 2014 skrev würtz tilbage på coops e-mail af 28. januar 2014. (e. s. 228) og oplyste bl.a., at würtz i andre tilfælde kun havde tilladt brug af keramikken i redaktionelomtale, eller til brug i kogebøger for kendte kokke. würtz havde således kun tilladt brug af hans keramik, hvor keramikken indgik i en mere eksklusiv sammenhæng, og hvor der blev signaleret klare signaler omkring kvalitet. würtz havde derfor ikke – hverken udtrykkeligt eller stiltiende – givet tilladelse til, at hans produkter kunne anvendes i kommerciel markedsføring, som var tilfældet for coops brug. würtz’ eneforhandlers udleje af würtz’ keramik ændrede heller ikke herpå. coop havde ikke brugt keramikken i en eksklusiv sammenhæng eller for redaktionelomtale. tværtimod havde coop bl.a. brugt keramikken for discountprodukter. yderligere havde coop brugt keramikken i en meget aggressiv kommerciel strategi. keramikken havde indgået i en sammenhæng, som på ingen måde var loyal overfor ideologien bag hele würtz’ idegrundlag. af disse grunde følte würtz det også som nogle meget voldsomme krænkelser af hans rettigheder. würtz bemærkede yderligere, at coop igen ikke havde fremsendt fyldestgørende lister i sin e-mail den 28. januar 2014. würtz var blevet opmærksom på, at coop havde brugt keramikken på varen ”ânglamark chips root vegetables”, hvilket würtz ikke tidligere havde oplyst om. würtz var således overbevist om, at coop bevist fortsatte krænkelsen af würtz’ rettigheder, da coop så en økonomisk fordel forbundet hermed. dette på trods af, at coop allerede i december 2012 var blevet kontaktet af würtz, og hvor coop havde erkendt en krænkelse af würtz’ rettigheder. würtz tilbød coop at betale en godtgørelse på 310.000 kr. den 25. marts 2014 vendte coop tilbage i en e-mail, hvor coop afviste kravet som eksorbitant. den 11. juni 2014 skrev würtz til coop (e. s. 232), da man endnu engang var blevet opmærksom på, at coop havde brugt keramikken på nye vareemballager. denne gang drejede det sig om varen ”edamame”. würtz indskærpede, at coop siden würtz’ - 37 - henvendelse i december 2012 utvivlsomt havde været i ond tro omkring brugen af keramikken, og at man anså denne adfærd for meget beregnende og groft hensynsløs. endeligt bad man coop fyldestgørende og udtømmende oplyse samtlige tilfælde, hvor keramikken havde været afbilledet eller på anden måde brugt. dette med henblik på at kunne beregne et vederlags- og erstatningskrav for de skete krænkelser. coop afviste den 11. juni 2014(e. s. 235) würtz’ opfordring i sit brev af samme dato, og tilkendegav at en eventuel stævning kunne fremsendes til coops advokat. diskussion det gøres gældende, at coops brug af würtz’ keramik i markedsføringen af deres varer udgør en klar og grov krænkelse af würtz’ rettigheder. således er coops brug af würtz’ keramik sket i strid med såvel visningsretten i ophavsretslovens § 2 og respektretten i ophavsretslovens § 3, stk. 2, såvel som markedsføringslovens § 1. würtz’ service er beskyttet af ophavsretsloven og markedsføringsloven beskyttelse efter ophavsretslovens § 1 würtz gør gældende, at hans keramik service er ophavsretligt beskyttet jf. ophavsretslovens § 1. det følger af lovbemærkningerne til ophavsretsloven, helt tilbage til 1961, at en brugsgenstand skal anses beskyttet af ophavsretsloven, hvis det udgør individuel frembringelse, der opfylder de almindelige betingelser for at udgøre et værk i lovens forstand. som anført af peter schønning i ”ophavsretsloven med kommentarer”, 6. udgave, s. 134, medfører det, at der ikke stilles større krav til værkshøjde ved brugskunst end ved billedkunst (m. s. 165): ”retspraksis på brugskunstområdet må siges at være ganske liberal. baggrunden herfor er bl.a. en udtalelse i 1961-lovmotiverne iii, hvorefter ” der ved bedømmelsen af, om en brugsgenstand skal anses for beskyttet, bør lægges vægt på, om der er tale om en kunstnerisk frembringelse, der opfylder de almindelige betingelser for at udgøre et værk i lovens forstand”. der bør således principielt ikke stilles strengere værkshøjdekrav til brugskunst end til fx billedkunst.” hans keramik har den fornødne værkshøjde, idet de alle fremstår som unikke kunstneriske frembringelser. derudover gør würtz gældende, at der i medfør af den seneste praksis for eu-domstolen og infosoq-direktivet er sket en harmonisering af originalitetsbegrebet, hvorved der nu alene kan stilles krav om, at værket skal være udtryk for ”ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse”. der kan således ikke stilles krav om en særlig værkshøjde eller kreativitet. dette følger dels af infopaq 1 dommen (c-5/08 2009), præmis 35-37, (m. s. 103), hvoraf følger: - 38 - ”35 på samme måde nyder værker såsom edb-programmer, databaser eller fotografier i overensstemmelse med artikel 1, stk. 3, i direktiv 91/250, artikel 3, stk. 1, i direktiv 96/9 og artikel 6 i direktiv 2006/116 kun ophavsretlig beskyttelse, såfremt de er orginale i den forstand, at de er ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse. 36 direktiv 2001/29 hviler – således som det fremgår af fjerde, niende til ellevte og enogtyvende betragtning til direktiv 2001/29 – på samme princip, idet det opstiller en harmoniseret retlig ramme for ophavsret. 37 under disse omstændigheder kan ophavsretten efter artikel 2, litra a), i direktiv 2001/29 kun finde anvendelse i relation til en genstand, der er original i den forstand, at den er ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse.” og af panier-dommenc-145/10 2011, præmis 87-89, (m. s. 88), hvoraf følger: ”87 hvad for det første angår spørgsmålet om den ophavsretlig beskyttelse af naturtro fotografier i henhold til artikel 6 i direktiv 93/98 bemærkes det, at domstolen allerede har fastslået, at ophavsretten kun kan anvendes i relation til en genstand, såsom et fotografi, der er original i den forstand, at den er ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse (jf. dom af 16.7.2009, sag c-5/08, infopaq international , sml. i, s. 6569, præmis 35). 88 som det fremgår af 17. betragtning til direktiv 93/98, betragtes en intellektuel frembringelse som ophavsmandens egen, når den afspejler hans personlighed. 89 dette er tilfældet, hvis ophavsmanden har kunnet udtrykke sine kreative evner ved frembringelsen af værket på grundlag af frie og kreative valg (jf. modsætningsvis dom af 4.10.2011, forenede sager c-403/08 og c-429/08, football association premier league m.fl., endnu ikke trykt i samling af afgørelser, præmis 98).” det følger således, at et værk af brugskunst må anses for ophavsretligt beskyttet, allerede hvis det afspejler ophavsmandens personlighed, hvilket er tilfældet, hvis han eller hun har kunnet udtrykke sine kreative evner med frie og kreative valg. kun i de tilfælde hvor udformningen alene er teknisk eller funktionelt betinget eller meget simpel og ukarakteristisk, kan det diskuteres, om der er værkshøjde. det er naturligvis ikke tilfældet, da würtz’ service er et udtryk for selvstændigt skabende åndsindsats præget af ophavsmændenes individualitet. d. 15. november 2016 afsagde sø- og handelsretten afgørelse i sø- og handelsrettens sag a-19-16, k.h. würtz mod f & h a/s (m. s. 128), der omhandlede f&h’s produktion, markedsføring og salg af et spisestil, som efter würtz’ opfattelse udgør en krænkelse af würtz’ værker. sø- og handelsretten fastslog i denne sag, at würtz’ værker er ophavsretligt beskyttet. under sagen havde würtz fremlagt nærværende sags skønserklæring. jeg citerer sø- og handelsrettens præmisser nedenfor: ”ifølge erklæringerne fra keramiker mark lauberg, designer pil bredahl samt designer kim m. andersen og keramiker finn d. rasmussen fremstår würtz’ keramik stel, h. skjalm p. – stellet og restaurantstellet, rustikt og individuelt hånddrejet med plettet, mat glasur i sort og grå farve. pil bredahl anfører endvidere i sin erklæring bl.a., at den unikke kombination af stram, genkendelig formgivning i hvert objekt, sen særegne og sjælendt sete glaseringsmetode, dennes resultat samt den meget konsekvente farvebrug, som kendetegner würtz service, er et overbevisende udtryk for en selvstændig og individuel skabende indsats. - 39 - lauberg giver i sin erklæring udtryk for, at würtz stellene er et unikt produkt med sine hånddrejede former og særprægede glasurudtryk. herefter finder retten, at det – således som sagen er oplyst – er sandsynliggjort, at würtz stellet på frembringelsestidspunktet adskilte sig fra andre keramiske produkter, og at stellene er ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse. som følge heraf nyder stellene ophavsretlig beskyttelse som kunstneriske værker jf. ophavsretslovens § 1.” sø- og handelsretten tog således under sagen stilling til nærværende sags syn- og skønserklæring udarbejdet af pil bredahl, og würtz gør derfor gældende, at sø- og handelsretten skal lægge afgørelsen til grund i denne sag. jeg henviser i den forbindelse til pil bredahls, besvarelse af spørgsmål 2-5, i sagens syn- og skønserklæring (e. s. 109): ”spørgsmål 2. skønspersonen bedes oplyse, hvorvidt würtz’ keramik kan anses for eksklusivt og håndlavet keramik service. svar til spørgsmål 2; würtz’ keramiske service, anses efter skønspersonens klare opfattelse, som eksklusivt keramisk service. spørgsmål 3. skønspersonen bedes oplyse, om würtz’ keramik service fremstår som et resultat af würtz’ selvstændigt skabende åndsindsats præget af ophavsmandens individualitet. svar til spørgsmål 3; würtz’ keramiske service, er efter skønspersonens overbevisning, et fysisk udtryk for en selvstændig skabende proces. det i sagen omtalte keramiske service er, efter skønspersonens klare overbevisning, et resultat af ophavsmandens individuelle og personlige fremstilling af generiske hverdagsobjekter som kopper, skåle og tallerkner. spørgsmål 4. så frem spørgsmål 3 besvares bekræftende, bedes skønspersonen oplyse, hvordan würtz’ selvstændige indsats og individualitet kommer til udtryk i würtz’ keramikservice. svar til spørgsmål 4. skønspersonen vurderer, efter bedste evne, at den unikke kombination af stram genkendelig formgivning i hvert objekt, den særegne og sjældent sete glaserings metode og resultat, samt meget konsekvente farvebrug, i det omtalte service, er et overbevisende udtryk for den selvstændige og individuelle indsats. spørgsmål 5. skønspersonen bedes oplyse, om der er træk/formgivningsmæssige elementer/karakteristika ved würtz’ keramik service, som på tidspunktet for frembringelsen, var særegne for service fremstillet af keramik. svar på spørgsmål 5. efter skønspersonens bedste evne vurderes det, at det ikke var almindeligt eller alment brugt at lave den type intuitiv hånddekoreret, nærmest ”styret spontan dekoration”, eller glasur på keramisk service på tidspunktet for frembringelsen af det omtalt service.” endvidere henviser jeg til keramiker mark laubergs erklæring, hvis erklæring er citeret i ovenstående dom (m. s. 130): - 40 - ”3. kan würtz’ spisestel ud fra dets fremtoning anses for at være de to keramikeres egen intellektuelle frembringelse? würtz’ spisestel er tydeligvis et rustik hånddrejet stentøjsstel med en karakteristisk nistret silkemat glasur i grå og sorte nuancer. stellet er et produkt af mindre værkstedsbaseret produktion med en selvudviklet glasurteknik og må derfor klart anses for at være de to keramikeres egen intellektuelle frembringelse. 4. fremstår würtz’ spisestel som et særpræget produkt sammenholdt med andre spisestel på det danske marked? würtz’ spisestel fremstår som et helstøbt unikt produkt på det danske marked, med sine hånddrejede former og særprægede glasurudtryk.” endelig henvises til udtalelse fra designer kim m. andersen og keramiker finn d. rasmussen, som var fremlagt i sagen. skønserklæringen det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 2 og 3, at würtz’ keramik besidder de fornødne egenskaber til at begrunde en ophavsretlig beskyttelse. dette støttes således würtz’ påstand om, at fremtoningen af würtz’ keramik er ophavsretligt beskyttet. dette støttes tillige af, skønspersonens svar på spørgsmål 5, der indikerer, at fremtoningen af würtz’ keramik var ny på tidspunktet for skabelsen af værkerne. würtz’ beskyttelse kan tillige ikke anses for udvandet eller bortfaldet som følge af, at andre eventuelt måtte have frembragt lignende designs, således som det fremgår af besvarelsen til spørgsmål 6. på basis af besvarelsen af spørgsmål 8 kan det tillige konstateres, at alle de gengivelser, som coop har foretaget af würtz’ keramik på coops produkter må anses for væsentlige, ganske vidst mere eller mindre væsentlige, hvorfor ingen af gengivelserne kan anses for at falde ind under undtagelserne i ophavsretslovens kap. 2, som postuleret af coop. ud fra besvarelserne af spørgsmål b kan det tillige lægges til grund, at fremtoningen af würtz’ keramik er velkendt i danmark, og i hvert fald så kendt, at det utvivlsomt nyder beskyttelse i medfør af markedsføringslovens regler, ligesom uretmæssig udnyttelse af keramikservicet medfører en uberettiget vinding for coop af betydelig størrelse. det gøres tillige gældende ud fra besvarelsen af spørgsmål d i det mindste har været tale om en bevidst handling fra coops side at vælge würtz’ service, med henblik på at opnå en uberettiget vinding i form af et mersalg. endelig bemærker skønspersonen, at der ikke på keramik området findes nogen kutyme for, hvorledes vederlag for udlån og anvendelse beregnes. dette støtter würtz’ anbringende om, at coop må betale det beløb würtz kræver, med mindre det anses for ubilligt. de af skønspersonen besvarede spørgsmål fra det supplerende skønstema giver ikke anledning til bemærkninger. det er tydeligt, at skønspersonens svar ikke støtter adciteredes synspunkt om, at tv2s efterfølgende brug af billeder af würtz’ keramik på - 41 - deres hjemmeside sammen med bannerreklamer af ukendt indhold ikke påvirker nærværende sag. beskyttelse efter markedsføringslovens § 1 würtz gør gældende, at hans keramik service besidder det fornødne særpræg til at nyde beskyttelse efter markedsføringslovens § 1. udgangspunktet for vurderingen af særpræg fremgår af erling borcher, produktefterligninger, 2.udg, 2003, thomsons forlag, s. 163: ”et væsentligt element i afgrænsningen af det markedsførings-retligt regulerede område og området for fri efterligningsret er fastlæggelsen af de krav, der stilles til produktets fremtoning som betingelse for retsbeskyttelsen. når kerneområdet er et værn mod utilbørlig tilegnelse af anden mands indsats/markedsposition, må der stilles krav om, at produktets fremtoning er udtryk for en udviklingsindsats, og at det har en stilling på markedet, der gør, at kundekredsen kan adskille det fra andre produkter. for at dette skal være muligt, må produktet besidde en passende grad af særpræg, originalitet, ”kommersiel särskiljningsförmåga” eller tilsvarende. den kommercielle adskillelsesevne vil typisk ligge i selve produktets fremtoning, men også markedsføring, varemærke og indarbejdelse spiller en rolle.” set i forhold til øvrige keramikprodukter på det danske marked, fremstår würtz’ keramik som produkter med særegen fremtoning, og würtz har igennem en længere årrække indarbejdet disse fremtoninger i markedsføringen ved, at keramikken til stadighed er blevet vist frem til offentligheden. würtz’ produkt har således et unikt udseende, og på tidspunktet for keramikkens fremkomst (og til stadighed) fandtes der ikke keramik med samme fremtoning på markedet. keramikkens ydre fremtoning har således undergået en helt særlig design- og formmæssig bearbejdning, hvorfor keramikken er omfattet af beskyttelsen givet i markedsføringslovens § 1. sø- og handelsrettens fandt tillige i sø- og handelsrettens sag a-19-16, k.h. würtz mod f & h a/s, at würtz’ værker var beskyttet af markedsføringslovens § 1. dette fremgår ikke udtrykkeligt af afgørelsen, men sø- og handelsretten vurderer, hvorvidt coop i sagen har overtrådt markedsføringslovens § 1, hvorfor domstolen derfor har fundet, at betingelserne for beskyttelse er opfyldt. yderligere følger også af såvel keramiker mark laubergs erklæring såvel som nærværende sags skønsperson, at würtz’ spisestel er særpræget og adskiller sig fra, hvad der ellers findes på markedet. som citeret ovenfor, fastslår mark lauberg følgende i hans erklæring (m. s. 130): ”4. fremstår würtz’ spisestel som et særpræget produkt sammenholdt med andre spisestel på det danske marked? würtz’ spisestel fremstår som et helstøbt unikt produkt på det danske marked, med sine hånddrejede former og særprægede glasurudtryk.” endvidere fastslår sagens skønsperson følgende i sagens syn- og skønserklæring (også citeret ovenfor) (e. s. 109): - 42 - ”spørgsmål 5. skønspersonen bedes oplyse, om der er træk/formgivningsmæssige elementer/karakteristika ved würtz’ keramik service, som på tidspunktet for frembringelsen, var særegne for service fremstillet af keramik. svar på spørgsmål 5. efter skønspersonens bedste evne vurderes det, at det ikke var almindeligt eller alment brugt at lave den type intuitiv hånddekoreret, nærmest ”styret spontan dekoration”, eller glasur på keramisk service på tidspunktet for frembringelsen af det omtalt service.” coops brug af würtz service udgør en krænkelse af würtz rettigheder ophavsretslovens § 2 det gøres indledningsvis gældende, at coops brug af würtz keramik udgør en krænkelse af würtz’ rettigheder i medfør af ophavsretslovens § 2. det fremgår af ophavsretslovens § 2, stk. 1-3: ”§ 2. ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur eller kunstart eller i anden teknik. stk. 2. som eksemplarfremstilling anses enhver direkte eller indirekte, midlertidig eller permanent og hel eller delvis eksemplarfremstilling på en hvilken som helst måde og i en hvilken som helst form. som fremstilling af eksemplarer anses også det forhold, at værket overføres på indretninger, som kan gengive det. stk. 3. værket gøres tilgængeligt for almenheden, når 1) eksemplarer af værket udbydes til salg, udlejning eller udlån eller på anden måde spredes til almenheden, 2) eksemplarer af værket vises offentligt, eller 3) værket fremføres offentligt.” würtz er således i besiddelse af retten til at råde over værket (keramikken), hvilket betyder, at ingen andre er berettiget til at foretage fremstilling af eksemplarer, endsige fremvise disse for offentligheden. coops aktivitet i form af markedsføring af varer, hvor würtz’ keramik er afbilledet på henholdsvis vareemballager og i tilbudsaviser, udgør således en klar overtrædelse af ophavsretslovens § 2, idet disse handlinger er sket og sker uden würtz’ accept. det fremgår af ophavsretslovens § 3, stk. 2: ”stk. 2. værket må ikke ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart.” - 43 - det gøres af würtz gældende, at coops brug af würtz’ keramik på vareemballager og i tilbudsaviser er sket på en krænkende måde og/eller i en krænkende sammenhæng i strid med ophavsretslovens § 3, stk. 2. at brug på krænkende måde eller i krænkede sammenhænge kan være det at bruge værker i reklamer er bekræftet i dommen ufr.2000.2359ø (tango jalousi) (vedlagt materialesamlingen). sagen drejede sig om, hvorvidt coop var berettiget til uden tilladelse fra ophavsmanden at benytte kompositionen ”tango jalousi” i reklamespots for coops seerklub ”club lorry”. brugen var sket i perioden fra den 22. september til den 23. november 1997 i 13 reklamespots, hvor kompositionen blev anvendt over et tidsrum på i alt 11 minutter og 48 sekunder. østre landsret kom i sagen frem til at der var sket en krænkelse af ophavsretslovens § 3, stk. 2, da brugen var sket som led i kommerciel virksomhed og i reklameøjemed, og den konkrete anvendelse af kompositionen i de omhandlede spots var fremtrædende og det gennemgående element. der var således en risiko for, at værket blev identificeret med produktet ”club lorry”. det gøres således gældende, at coops brug er en overtrædelse af § 3, stk. 2, idet keramikken ikke kan anvendes i en reklamemæssig sammenhæng uden würtz’ tilladelse, hvilken aldrig er blevet givet, ligesom coops anvendelse ikke kan anses for at være foretaget i en sammenhæng, der kan anses for naturlig efter keramikkens art og karakter. würtz’ keramik er et eksklusivt produkt, som forbindes med maden på restauranter såsom noma. derfor er der ingen naturlig sammenhæng i at bruge würtz’ keramik som reklame for bl.a. partipølser, flåede tomater, edamame bønnerhotdog pølser, fiskegratin, stegetorsk eller tortilla chips. würtz’ keramik er på den måde blevet anbragt i uværdige omgivelser, som würtz på ingen måde kan stå indenfor, og som falder langt ved siden af würtz’ koncept og ideologi. ligeledes er der sket en særdeles omfattende brug som utvivlsomt er betydeligt mere omfattende end brugen refereret til i dommen beskrevet ovenfor. markedsføringslovens § 1 coops brug af würtz’ keramik i sin markedsføring må utvivlsomt betegnes som renommésnyltning, da coop på utilbørlig måde ved markedsføringen af sine varer forbinder disse til würtz’ keramik og virksomhed for dermed at etablere en position omkring sine egne produkter (hvoraf flere må betegnes som discountprodukter), som de ikke besidder i forbrugernes øjne. coop har baseret sin markedsføring på og tilvendt sig den indsats, som würtz har investeret i udviklingen af sit produkt for derved at sikre sig en højere gennemslagskraft (øgede indtjeningsmuligheder) i markedet. samtidig hermed har coop således skabt en reel risiko for udvanding af würtz’ produkt i bestræbelsen på at udnytte würtz’ position. yderligere fremstår coops markedsføring helt åbenlyst og objektivt som en utilbørlig udnyttelse. coop har bevidst valgt würtz’ keramik og anvendt würtz’ keramik som både opmærksomhedsfanger for og som kvalitetsunderstøttelse for sine egne varer. würtz vildleder dermed forbrugerne på en sådan måde, at forbrugeren bibringes en opfattelse af kvalitet, som ikke nødvendigvis eksisterer i forhold til coops varer. coops markedsadfærd må derfor betragtes som særligt grov og illoyal, da coop systematisk og gentagne gange har brugt würtz’ keramik i sin markedsføring i meget stort omfang. den snyltende effekt af denne handle- og fremgangsmåde er således - 44 - særdeles grov, idet coop siden december 2012 har været i bevist ond tro om würtz’ rettigheder og direkte forbud mod at lade sin keramik indgå i coops markedsføring. at coop direkte er gået efter at anvende udtrykket af würtz’ værker i deres markedsføring fremgår i øvrigt af, at coop efter at være blevet stævnet har udskiftet coops værker med keramik fra en anden virksomhed, som i meget stort omfang ligner würtz’ værker. eksempler på dette fremlægges som bilag 40-42 (e. s. 273). det gøres tillige gældende, at det afgørende for spørgsmålet om krænkelse af würtz rettigheder ikke er effekten af den anvendelse coop har gjort af würtz keramik, men coops hensigt. den af coop fremlagte markedsundersøgelse kan således ikke tillægges nogen vægt. det bemærkes særskilt, at coop alene har ladet markedsanalysen omfatte brug af würtz keramik i en reklameavis, hvor der blev gengivet mange andre produkter, mens man behændigt har undladt at stille spørgsmål om brug af keramikken direkte på emballage. undersøgelsen kan således alene af den grund ikke tillægges betydning. coops brug af würtz keramik er ikke omfattet af en undtagelse i ophavsretsloven coop har under sagen gjort gældende, at coops brug af würtz keramik skulle være tilladt af en af følgende grunde:
  2. a)coop har tilladelse fra würtz til at anvende dennes keramik i markedsføring
  3. b)coops brug er ikke omfattet af en undtagelse i ophavsretslovens kap. 2
  4. c)der skulle bestå en kutyme for, at værker frit kan gengives i reklamer coop har ikke haft tilladelse til at anvende würtz keramik i relation til spørgsmålet om, hvorvidt h skjalm ps udleje af würtz’ keramik fjerner ansvaret for coops krænkelser af würtz’ rettigheder gøres det indledningsvis gældende, at det er coop, som har bevisbyrden for, at coop har fået lov til at anvende würtz keramik i markedsføring. det gøres tillige gældende, at würtz på intet tidspunkt har tilladt en udleje af hans keramik til brug for kommerciel markedsføring på den måde som coophar udøvet endsige til coop overhovedet. würtz har således kun tilladt brug af sin keramik i tilfælde, hvor dette har været til anvendelse i redaktionel omtale i f.eks. modeblade, kogebøger eller lignende, og hvor brugen har ligget i forlængelse af würtz’ eksklusive koncept og ideologi. det følger af grundprincippet i ophavsretslovens § 52, stk. 2, at overdragelse af et eksemplar ikke automatisk indebære overdragelse af ophavsret. ligeledes fremgår det af specialitetsprincippet i ophavsretslovens § 53, stk. 3, at en aftale skal fortolkes til mindst mulig skade for ophavsmanden. ophavsretten (eller dele heraf) overgår derfor kun til erhververen, såfremt dette udtrykkeligt fremgår af aftalen, og erhververen har ikke ret til at udnytte et værk på en anden måde end hvad der udtrykkeligt fremgår aftalen. det kan derfor slås fast, at würtz på intet tidspunkt har tilladt en brug eller udlejning af hans keramik til brug for kommerciel markedsføring og på den måde coop har brugt keramikken. coop kan heller ikke påberåbe sig, at de eller adciterede stiltiende har fået lov til at anvende keramikken. - 45 - coops brug af keramikken er en selvstændig krænkelse i henhold til ophavsretsloven, i hvilken situation coop er selvstændigt ansvarlig for deres ulovlige brug. tillige har coop siden december 2012 været i bevist ond tro, da würtz den 17. december 2012 rettede henvendelse til coop og påpegede deres krænkelse af hans rettigheder. dette bekræftede og anerkendte coop den 21. december 2012 i en e-mail sendt til würtz’ daværende advokat. coop har under sagen gjort gældende, at würtz skulle have accepteret (indirekte), coops brug af würtz’ design, idet würtz’ fotograf har lejet servicet hos skjalm p. dette bestrides. coop har bevisbyrden for, at würtz og skjalm p, har tilladt den brug, som coop har gjort af würtz’ design. denne bevisbyrde kan coop ikke løfte. det forhold, at en uafhængig fotograf lejer noget service hos en uafhængig forhandler skjalm p kan i mangel af en konkret aftale herom, aldrig føre til, at coop må anvende de således optagne fotografier på den måde og i det omfang, som er sket. coop har opfordret würtz til at fremlægge dokumentation for at würtz har givet tredjemand tilladelse til brug af sine værker i markedsføring. dette forhold har været berørt før, og würtz har alene givet tilladelse til enkelte kokkes brug af sine værker i kogebøger og madprogrammer og alene i et nøje forsøg på at markedsføre sine egne værker som eksklusive designs. würtz har ikke nogen skriftlig aftale med skjalm p, men skjalm p har haft eneret til at markedsføre og sælge de omtvistede værker. würtz har desuden fremlagt et større antal eksempler på, at denne generelt afviser anvendelsen af hans keramik i kommerciel reklame. dette viser, at würtz’ afvisning af coop ikke er arbitrær, men en meget nøje afklaret holdning fra würtz’ side omkring brug af dennes service i markedsføring af andre virksomheder. der henvises til de fremlagte bilag 44 (e. s. 356) coops brug er ikke retmæssig i medfør af ophavsretslovens regler coop gør gældende, at nærværende sag er omfattet af undtagelsesreglerne i ophavsretsloven. som en grundlæggende regel for undtagelsesreglerne i ophavsretsloven er, at disse skal fortolkes restriktivt. jeg henviser i den forbindelse til ”immaterialret” af jens schovsbo, morten rosenmeier og clement salung petersen, jurist- og økonomiforbundets forlag, 4. udgave, 2016, s. 235: ”undtagelserne til ophavsretten er netop det, altså undtagelser. hovedreglen er, at der skal være beskyttelse. undtagelserne skal derfor tolkes på en måde, så de ikke går for vidt og ikke udhuler beskyttelsen alt for meget. som det hedder i motiverne til ophavsretsloven af 1961, skal man fortolke undtagelserne >>på en måde, at de formål, de tjener, virkelig kan ske fyldest, men på den anden side heller ikke længere<<. og en række internationale retskilder siger, at man kun må fastsætte undtagelser til ophavsretten inden for rammerne af noget, man kalder en ”tretrinstest”. den går ud på, at man kun kan gøre undtagelser til eneretten i særlige tilfælde (trin 1), som ikke påvirker den normale udnyttelse af værket på en skadelig måde (trin 2), og som ikke på en urimelig måde gør indgreb i ophavsmandens legitime interesser (trin 3). domstolene har pligt til at holde sig inden for tre-trinstesten, når de afsiger domme. se geiger i icc 2006/683 ff. det er derfor forkert at tolke undtagelserne til - 46 - ophavsretten på en vidtgående, rettighedshaverfjendtlige måder eller kaste sig ud i brede analogislutninger. man er nød til at holde sig på måtten (min understregning).” af ophavsretslovens § 22 følger ”af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik i det omfang, som betinges af formålet” det gøres indledningsvis gældende, at citatreglen i ophavsretslovens § 22 ikke gælder i kommerciel kommunikation, og i øvrigt er uanvendelig i denne sag, allerede fordi der ikke er anført fornøden kildeangivelse. af ophavsretslovens § 23, fremgår: ”stk. 1 offentliggjorte kunstværker og værker af beskrivende art jf. §1, stk. 2, må gengives i kritisk eller videnskabelige fremstillinger i tilslutning til teksten, når det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. gengivelsen må ikke ske i erhvervsøjemed stk. 2 offentliggjorte kunstværker må gengives ved omtale af dagsbegivenheder i aviser og tidskrifter, når det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på værker, der er frembragt på gengivelse i aviser eller tidsskrifter. stk. 3 udgivne kunstværker eller eksemplarer af kunstværker, der af ophavsmanden er overdraget til andre må gengives i aviser, tidsskrifter, film og fjernsyn, når gengivelsen er af underordnet betydning i den pågældende sammenhæng.” det gøres tillige gældende, at reglen i ophavsretslovens § 23, der omfatter de tilfælde, hvor det er berettiget at gengive kunstværker, ikke omfatter kommerciel kommunikation i form af reklamemateriale eller emballage. coop misforstår de minimis og de minimis non curat lex princippet ved at gøre gældende, at de skulle finde anvendelse i nærværende sag. det afvises ikke, at gengivelse af et beskyttet møbel i forbindelse med en privatpersons eller erhvervsdrivendes gengivelse af dele af sin bolig på sine private profil på facebook eller på instagram måske kan falde ind under de minimis non curax lex doktrinen, men denne sag handler slet ikke om denne anvendelse. det fremgår af schovsbo m.fl. immaterialret s. 289 (m. s. 213): ”de minimis-princippet betyder, at helt bagatelagtig værksudnyttelse må være tilladt, uden at man skal have tilladelse fra ophavsmanden. f.eks. skal man ikke betale til koda til at gå fløjtende ned af gaden eller spille højt musik i bilen. det gælder, selvom der er tale om en slags offentlig fremførelse. desuden betyder de minimis-princippet, at det ikke er en ophavsretskrænkelse at bruge værker i andre værker, hvis brugen er rent tilfældig og underordnet. det er også i orden, hvis en bog viser et billede af nogen, der sidder på designstole eller drikker af ophavsretligt beskyttede kaffekopper se folketidende 1959-60, tillæg a, spalte 2688. det hedder her, at afbildninger af kunstværker principielt er eksemplarer, men at det dog >>ligger … i sagens natur, at der ikke kan siges at foreligge et eksemplar i lovens forstand, hvis kunstværket blot figurerer som en detalje i billedets baggrund eller i øvrigt indgår som en uvæsentlig del af - 47 - billedet. fotografering eller optagelse på film af et interieur, hvori der indgår kunstværker som f.eks. malerier, vil derfor som regel kunne finde sted uden indhentning af tilladelse fra ophavsmændene til de pågældende værker<<.” min understregning. ved vurderingen af hvorvidt de minimis-princippet finder anvendelse, skal det afgøres, hvorvidt würtz’ brug af würtz’ værker i coops fotografier på coops emballage og generelt i markedsføringen er rent tilfældig og bagatelagtig. i nærværende sag fremgår det klart, at coop minutiøst har udvalgt bestemte udtryk i den valgte keramik og endog har drøftet dette indgående med sin fotograf, adciterede og derefter har gjort usædvanlig omfattende brug af de optagne billeder på såvel emballager og i markedsføringsmateriale. der henvises til den af adciterede fremlagte korrespondance (bilag b -h– e. s. 150- 175). i disse situationer finder de anførte undtagelsesregler ikke anvendelse. coop har i øvrigt allerede erkendt dette i forbindelse med den første henvendelse fra würtz (bilag 7 -8 – e. s. 145- 148) , og det fremgår tillige af de som bilag e (e. s. 426) fremlagte tilladelser, der med al ønskelig tydelighed viser, at coop er opmærksom på, at de skal indhente samtykke. det bemærkes i øvrigt, at coop gør gældende, at det er fuldkommet ligegyldigt for coop hvilken keramik, der har været anvendt. dette betvivler würtz, og det harmonerer meget dårligt med de af adciterede fremlagte bilag adc. c – h (e s. 151-175), som dels omtaler, hvilket udseende den anvendte tallerken skal have, samt gengiver en række forskellige skåle, imellem hvilke coop har kunnet vælge det rette udtryk og endelig indeholder korrespondance, hvoraf det blandt andet fremgår, at adciterede på coop trading a/s’ vegne groft har forvansket og skæmmet würtz’ værk, ved at ændre størrelsen og farven, samt lys/skygge i photo-shop. som det kan ses på coops emballager og i coops markedsføringsmateriale fremtræder würtz’ værker markant og som en væsentlig del af fotografierne. endvidere fremtræder würtz’ værker selvstændigt og alene på mange af billederne, hvilket fremhæver würtz’ værker. würtz’ værker fremtræder under ingen omstændigheder tilfældigt eller bagatelagtigt på nogen af fotografierne. det er endvidere afgørende at tage hensyn til, den brug, coop har gjort af würtz kermik. brugen har ikke fundet sted i blade eller bøger, men direkte på coops emballage som blikfang for selve varen. dette er en skærpende omstændighed og indebærer direkte, at de minimis bestemmelsen ikke kan anses for opfyldt. der henvises iøvrigt til skønspersonens besvarelse af spørgsmål 7-9 (e s. 113-114): ”spørgsmål 7. skønspersonen bedes efter en gennemgang i bilag 1 oplyse, om det gengivne keramik service fremstår som hidrørende fra würtz. svar til spørgsmål 7. skønspersonens vurdering af bilag 1 er, at den gengivne keramik tydeligt fremstår som keramik fra würtz. spørgsmål 8. skønspersonen bedes efter en gennemgang i bilag 1 og 22 og 24-25 i stævningen oplyse, om würtz’ keramik service, efter skønspersonens opfattelse, udgør et væsentligt element i de gengivne fotografier. svar til spørgsmål 8. det er skønspersonens opfattelse at würtz’ keramik, i fotografierne på emballagerne i bilag 1 og 22 og 24 og 25, i nogle tilfælde udgør et væsentligt element i fotografierne – og i andre tilfælde et mindre væsentligt element. emballager med fotografier hvor würtz’ keramiske service udgør et, efter skønspersonens vurdering, væsentligt element; - 48 - edamame kogte og billede sojabønner – a. og b. chicken red curry – c. tex mex chilli tortilla chips – f. hotdogpølser i lammetarm – j. soya sause – l. chips root vegatables – h. stegetorsk (foto til højre af sort tallerken) bilag 22 røget filet (foto til højre, med smurt mad) – fra bilag 24 perleløg små milde og sprøde løg – chips root vegatables friterad i solrosolja – bilag 25, en super brugsen tilbudsavis, på et sort/hvid print, ses en würtz skål med coleslaw. størrelsen på foto, set i forhold til resten af sidens indhold, og sammenholdt med den fremtoning en lignende skål har, på edamame emballagen, som skønspersonen har en original udgave af, vurderes det, at würtz keramiske service på foto i bilag 25 også udgør et væsentligt element. emballager med fotografier hvor würtz’ keramiske service udgør et, efter skønspersonens vurdering mindre væsentligt element; d. og k. tomater hele flåede flåde – e. partypølser uden skind – bilag 22 røget filet (foto til venstre filet på tallerken) – i. laksefilet (foto til højre med grå tallerken) – g. fiskegrateng (foto til højre grå tallerken) spørgsmål 9. skønspersonen bedes efter en gennemgang af bilag 1 og 24-25 i stævningen oplyse, om würtz keramik service, efter skønspersonens opfattelse, udgør et væsentligt element i de gengivne fotografier. svar på spørgsmål 9. efter skønspersonens opfattelse udgør coops keramik service et væsentligt element i det gengivne foto på bilag 25, tilbudsavis med foto af würtz skål med coleslaw. det er skønspersonens opfattelse at würtz keramik udgør et væsentligt element på de gengivne fotos i bilag 1 og 24, med undtagelse af fotos på emballagerne til: tomater hele flåede flåde – partypølser uden skind – laksefilet (foto til højre med grå tallerken) – fiskegrateng (foto til højre grå tallerken) hvor det er skønspersonens opfattelse, at würtz keramiske service udgør et mindre væsentligt element.” på baggrund af overstående gør würtz gældende, at der ikke foreligger tvivl om, at de minimis-princippet ikke finder anvendelse i nærværende sag, idet würtz’ værker, hvilket skønspersonen også fastslår, indgår som et væsentligt element i de fleste fotografier og på de fleste emballager og derfor under ingen omstændigheder kan anses for bagatelagtig. de minimis-princippet har været diskuteret før i et tilfælde før, hvor værker indgik i markedsføringen, men dog ikke på selve emballagen. der henvises til omtalen her af i ”immaterialret” af jens schovsbo, morten rosenmeier og clement salung petersen, juris- og økonomiforbundets forlag, 2016, s. 290 (m. s. 214): ”endelig betyder de minimis-princippet, at det kan være lovligt at bruge et værk på en måde, der er helt atypisk og ikke i strid med den beskyttelsesinteresse, der ligger bag de ophavsretlige regler. det fremgår af u 1997/691 h. ugebladene se & hør, familiejournalen o ude og hjemme havde her bragt reklamer for nogle lotterier. reklamerne viste billeder af pengesedler i stabler og af personer, der holdt vifter af pengesedler frem eller kastede sedler op i luften. det var ingen ophavsretskrænkelse, selvom nationalbanken har ophavsretten til de danske pengesedler. højesteret citerede først udtalelserne om, at man godt må bruge kunstværker, der blot figurerer i baggrunden eller indgår som en uvæsentlig del af billedet etc., fra folketingstidende 1956-60. og så tilføjede retten for egen regning, at pengesedlers primære formål er at repræsentere en økonomisk værdi, og at det afgørende i reklamerne var pengenes synbolværdi, mens det kunstneriske var uvæsentligt mm.” - 49 - endvidere fremhæves i øvrigt højesterets præmisser i ovenfornævnte afgørelse u.1997.691h (m. s. 116): ”det tiltrædes, at pengesedlerne må anses for ophavsretligt beskyttede kunstværker, og at de ikke er undtaget fra ophavsret i medfør af ophavsretslovens § 9. det må imidlertid ved fastlæggelsen af beskyttelsens omfang tages i betragtning, at pengesedlers primære formål er at repræsentere en økonomisk værdi 1 de påtalte tilfælde er pengesedlerne hverken gengivet i deres helhed eller i normal eller blot tilnærmelsesvis normal størrelse, men i bundter, vifter eller lignende på fotos, der indgår som en del af reklamer for præmiekonkurrencer. i en sådan sammenhæng er pengesedlers symbolværdi det afgørende, mens gengivelserne af sedlerne som kunstværker er af uvæsentlig betydning. de påtalte gengivelser kan derfor ikke anses for eksemplarfremstillinger omfattet af ophavsretslovens § 2, stk. 1, jf. de foran citerede bemærkninger til ophavsretsloven af 1961 samt princippet i § 23, stk. 3, i ophavsretsloven af 1995.” som det kan ses ovenfor fandt højesteret i denne sag, at pengesedlerne ikke indgik tydeligt i reklamerne, og at disse i øvrigt også var medtaget alene som følge af deres symbolske betydning. det var af betydning om værkerne fremtrådte på tilstrækkelig vis i reklamen, hvilket højesteret ikke fandt i denne sag, navnlig fordi pengesedlerne eksempelvis blev vist i bunker og vifter. i nærværende sag fremtræder würtz’ værker som væsentlige elementer og selvstændigt på flere af reklamerne. overstående afgørelse underbygger således, at coops brug af würtz’ værker falder uden for de minimis-princippets anvendelsesområde. coop fremlægger endvidere en række undersøgelser, hvis formål det åbenbart er at vise, at würtz’ værker ikke er kendt i den brede offentlighed, hvorfor würtz ikke har lidt noget tab eller at coop har opnået nogen særlig fordel af at anvende würtz’ keramik. dette er særdeles irrelevant for spørgsmålet om, hvorvidt ophavsretsloven er overtrådt, alt den stund, vederlagsreglen i ophavsretsloven ikke tager hensyn til, om et værk er velkendt hos forbrugerne. for at krænke ophavsretsloven, er det tilstrækkeligt at værket gengives overfor offentligheden på en måde, som falder indenfor beskyttelsesområdet. der består ikke nogen kutyme for, at man frit kan gengive ophavsretligt beskyttede værker i reklame coop giver udtryk for, at der skulle bestå en kutyme for, at ophavsretligt beskyttede værker kan gengives i annoncer etc. uden betaling eller tilladelse. dette indebærer i realiteten, at coop gør gældende, at ophavsretsloven skulle være ude af drift, hvilket bestrides af würtz. würtz bemærker indledningsvis, at det afgørende for hvorvidt, der kan anses for at foreligge en sædvane, er om den er fast, almindelig, sædvanlig og rimelig samt at domstolen i øvrigt kan anerkende indholdet af sædvanen ift. den pågældende sag. det er i den forbindelse væsentligt at notere, at den kutyme, som coop gør gældende skulle eksistere, i realiteten omfatter handlinger, som i henhold til ophavsretslovens regler er omfattet af en eksplicit eneret tilhørende ophavsmanden, hvorfor der må stilles endog meget stærke krav til dokumentation for en sådan kutymes eksistens. würtz gør - 50 - gældende, at coop under ingen omstændigheder har løftet bevisbyrden for, at der foreligger en fast sædvane eller kutyme. heller at denne skulle være almindelig og rimelig. coop har i deres forsøg på at løfte bevisbyrden for en kutyme fremlagte en række billeder fra internettet, som både omfatter offentlige virksomheders hjemmesider, mit eget kontors gamle hjemmeside, styling billeder fra instagram og til sidst annoncer for dagligvarer. der er i den forbindelse påfaldende, at coop ikke har fremlagt nogen eksempler på emballage, som viser brug af andres ophavsretligt beskyttede værker. af det fremlagte materiale fremgår intet steds, om de gengivne anvendelser er sket med ophavsretsindehaverens samtykke eller ej, endsige om der måtte være betalt for anvendelsen. allerede af den grund kan det fremlagte materiale ikke tillægges nogen som helst betydning ved sagens afgørelse. i relation til mit kontors hjemmeside kan jeg specifikt oplyse, at alle de gengivne værker tilhører virksomheder, der på daværende tidspunkt – og for fleres vedkommende stadig – er klienter på kontoret, og vi kontaktede de forskellige rettighedshavere og modtog deres tilladelse til at anvende værkerne på vores hjemmeside. jeg skal ikke kunne sige, hvad sø- og handelsretten har gjort, men det er heller ikke afgørende for nærværende sag. til støtte for ¨würtz’ anbringende om, at det fremlagte materiale ikke kan tillægges nogen betydning, har jeg for så vidt angår gengivelserne af fritz hansens møbler ægget og svanen fremlagt en erklæring fra direktør jakob holm som bilag 38 (e. s 502), der klart og utvetydigt bekræfter, at fritz hansen a/s holder øje med krænkende anvendelse af deres værker på internettet og påtaler ulovlig brug. endvidere bemærkes, at en stor den af den fremviste service givet ikke er ophavsretligt beskyttet. der henvises således til gengivelserne af mere eller mindre generisk hvidt service og af housedoctors og brøstes serier. denne gengivelse kræver naturligvis ikke samtykke i medfør af ophavsretsloven, hvis produkternes fremtoning ikke er beskyttet af ophavsret. i relation til den af advokat frank bøggild indhentede erklæring fra kreativtet og kommunikation, kan det konstateres, at den af organisationen anførte ’lovlige brug’ ikke omfatter en situation, hvor man specifikt udvælger et konkret udtryk i annoncen eller på emballagen og sikrer sig, at det indgår som en nøje afpasset del af annoncen. advokat frank bøggilds kone er politisk chef i kreativitet og kommunikation og det formodes, at advokat frank bøggild har et forretningsmæssigt forhold organisationen, hvorfor organisationen ikke kan anses for upartisk i relation til dette spørgsmål, og idet der består meget direkte personlige forbindelser mellem kreativitet og kommunikation og frank bøggild. endelig er det kreativtitet og kommunikations medlemmer, som normalt vil være de ansvarlige i disse sager. det gøres således samlet gældende, at coop ikke har løftet bevisbyrden for at den af dem påståede kutyme eksisterer. det gøres tillige gældende, at der intet steds i det fremlagt materiale er talt om brug af beskyttede værker direkte på emballage, hvorfor en eventuel kutyme, som må fortolkes - 51 - stærkt indskrænkende, ikke kan tillægges betydning i relation til den brug, coop har gjort af wurtz værker direkte på emballagen. uagtet om, der måtte bestå en kutyme gøres det afslutningsvis gældende, at coop ikke er omfattet af denne kutyme i nærværende sag alt den stund, at würtz ved sin henvendelse i 17. december 2012 krævede at coop standsede den krænkende adfærd og at coop faktisk anerkendte krænkelsen og lovede at standse denne. coop kan ikke herefter påberåbe sig en kutyme til forsvar. würtz har krav på rimeligt vederlag, erstatning og godtgørelse ifølge ophavsretslovens § 83, skal den, der overtræder ophavsretsloven §§ 2-3, betale erstatning og rimeligt vederlag samt godtgørelse til rettighedsindehaveren for den skete krænkelse. tillige kan der derudover fastsættes en godtgørelse til den forurettede for ikke-økonomisk skade i medfør af ophavsretslovens § 83, stk. 3. coop er i henhold til ophavsretsloven § 83 derfor forpligtet at betale erstatning, rimeligt vederlag og godtgørelse for overtrædelserne af würtz’ ophavsrettigheder. ifølge markedsføringslovens § 20, pådrager handlinger i strid med loven et erstatningsansvar og den, der krænker eller uberettiget udnytter en andens ret i strid med denne lov, skal betale et rimeligt vederlag herfor. udgangspunktet ved fastsættelse af vederlag er, at coop skal betale det beløb würtz forlanger, med mindre det må anses for ubilligt. dette følger af en analog anvendelse af købelovens § 5. dette må navnlig være gældende i de situationer, hvor würtz ikke selv udlåner sine værker til reklamebrug. det påstævnte beløb anses af würtz for rimelig betaling for den skete særdeles omfattende brug af würtz’ designs. würtz kan ikke dokumentere et direkte tab som følge af coops handlinger, hvorfor würtz’ krav skal beregnes på baggrund af et rimeligt vederlag for den krænkende udnyttelse, en rimelig godtgørelse for würtz’ ikke-økonomiske tab, samt erstatning for den markedsforstyrrelse, som coop har påført würtz. vederlag tilkendes uanset om rettighedsindehaveren har lidt et tab ved den krænkende adfærd. vederlagsreglen i ophavsretslovens § 83 og markedsføringslovens § 20 er bevislettelsesregler, der fra lovgivers side har det formål at sikre, navnlig at vederlaget/erstatningen ikke sættes for lavt. hensynet ved reglen er således primært at varetage den skadelidtes interesser. der er tale om en standardisering af kompensationsbeløbet. nærværende sag vedrører spørgsmålet om, hvor meget det skal koste at gengive et originalt værk på emballager og i reklamebrochurer. der foreligger efter skønspersonens udsagn i relation til spørgsmål f (e.s. 118) ikke nogen kutyme indenfor branchen for, hvor meget dette skal koste. würtz har ikke selv ønsket at udleje sine brugskunstværker til brug i anden mands reklame, hvorfor der heller ikke der kan finde snogen rettetråd. det vil derfor være naturligt at se på, hvorledes de i medfør af ophavsretsloven godkendte rettighedsorganisationer takserer en sådan udnyttelse. som bilag 37 (e. s. 378) er fremlagt copydan billedkunsts officielle prisliste, som viser, at copydan takserer brug af et brugskunstværk på emballager til en grundtakst på kr. 1.193, hvortil lægges 15% af - 52 - varens salgspris ex. moms. i modsætning til andre typer af gengivelse påvirkes beregningen hos copydan ikke af, hvorvidt det er hele brugskunstværket, der fremgår af emballagen, eller i øvrigt af, hvorledes gengivelsen finder sted. det gøres fra würtz’ side gældende, at den af copydan angivne takst i mangel af oplysninger om nogen som helst anden kutyme eller aftale skal lægges til grund ved beregning af det rimelige vederlag. coop har selv opgjort den samlede omsætning af varer under anvendelse af würtz’ værk til kr. 28.000.000. dette beløb fremkommer ved at gange tallene i kolonnerne ’ i alt’ og kolonnen ’udsalgspris’ i bilag 13 (e. s 224) med hinanden. würtz formoder, at tallene i bilag 13 er opgjort ex. moms da der ikke fremgår andet af bilaget. ved en beregnet omsætning på kr. 28.000.000 ex. moms udgør det beregnede vederlag i henhold til copydans beregningsgrundlag kr. 4.201.198 ((15% af kr. 28.000.000) +kr. 1.198). ved anvendelse af den royaltysats, som coop selv har angivet i bilag 13 – 8% - fremkommer et vederlagskrav på kr. 2.240.000. disse beløb tager alene hensyn til den anvendelse af würtz’ værker, som fremgår af emballagerne, og der er ikke taget højde for det misbrug der har bestået i anvendelse af würtz’ værker i diverse reklamebrochurer i flere uger, med et samlet oplag på flere millioner eksemplarer. coops uberettigede gengivelse af würtz’ beskyttede værker i husstandsomdelte reklamefoldere skal også efter würtz’ opfattelse udløse et særskilt vederlag. henset til samtlige disse forhold, og de anførte beregninger og som følge af, at bestemmelserne foreskriver et ’rimeligt’ vederlag, har würtz samlet se

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.