højesterets dom

højesterets dom afsagt fredag den

1. september 2010 sag 182/2007 (
2. afdeling) grundejerforeningen sandtoften (advokat ole møller jespersen) mod vejle kommune (advokat erik hørlyck) i tidligere instans er afsagt dom af vestre landsrets
3. afdeling den
4. februar
5. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: børge dahl, peter blok, lene pagter kristensen, marianne højgaard pedersen og henrik waaben. påstande appellanten, grundejerforeningen sandtoften, har nedlagt påstand om, at indstævnte, vejle kommune, skal anerkende at være erstatningsansvarlig over for grundejerforeningen i anled- ning af, 1) at den stillede garanti på 643.500 kr. ikke havde tilstrækkelig beløbsmæssig størrelse, og 2) at kommunen nedskrev garantien. vejle kommune har påstået stadfæstelse. supplerende sagsfremstilling for højesteret har der været gennemført syn og skøn ved konstruktør, projektleder keld ol- sen. syn og skønnet blev gennemført på baggrund af bl.a. projektbeskrivelser i bilag 67-
6. i skønsmandens erklæring af
7. februar 2009 er det bl.a. anført, at han har ladet foretage prøve- opgravninger tre forskellige steder i vejanlægget. prøverne viste, at vejanlægget ikke er op- - 2 - bygget som anført i projektet, idet der i væsentligt omfang mangler sand- og grusmateriale. de observerede fald på vejanlægget er ikke tilstrækkelige (konstateret tværfald på 6-13 pro- mille mod min. 20 promille i en af projekttegningerne), og vejen skulle efter projektet have været 5,50 m bred, men var kun mellem 5,11 og 5,20 m bred. med hensyn til rendestens- brønde var der kun udført 6 stk. i forhold til de projekterede
8. den største afstand mellem brøndene er på 72 m, idet de fleste dog ligger med en indbyrdes afstand på mellem 30 og 55 m. skønsmanden har oplyst, at der ingen norm er for antallet af rendestensbrønde, da det er et funktionskrav, men ifølge kommunens almindelige betingelser for godkendelse må afstanden mellem rendestensbrønde max. udgøre 15-25 m. enkelte rendestensbrønde er endvidere for- kert placeret, idet de ligger højere end den omgivende belægning eller på en måde, som med- fører, at vandet ved kraftigt regnvejr strømmer forbi dem. der er ikke anlagt den markvej, som fremgår af projekttegningerne. han har anslået udgifterne til udførelse af de arbejder, som fremgår af en af projekttegningerne, til 1.150.855 kr. ekskl. moms beregnet i forhold til byggeindekset i
9. kvartal
10. der vil dog kunne spares cirka 115.000 kr. ekskl. moms, da normale kvalitetsparametre på råjordsstyrker ikke tilsiger bundgruslagstykkelser som det projekterede. anbringender grundejerforeningen har supplerende gjort gældende, at syn og skønnet har dokumenteret, at de udførte arbejder ikke er i overensstemmelse med de projekterede arbejder og på flere punkter heller ikke er i overensstemmelse med de betingelser, som kommunen har fastsat for godkendelse. det har selv uden indgreb eller tekniske hjælpemidler været muligt for kommu- nen at konstatere, at f.eks. rendestensbrønde ikke er opført blot tilnærmelsesvist i overens- stemmelse med kommunens egne krav. kommunen har derfor ikke været berettiget til at fri- give den stillede garanti. syn og skønnet har endvidere vist, at garantistillelsen kun udgør 56 % af de omkostninger, der er forbundet med byggemodningen. kommunen har heroverfor anført, at syn og skønnet er foretaget på grundlag af 3 projektteg- ninger, hvoraf ingen dannede grundlag for kommunens godkendelse af projektet. alle 3 teg- ninger er udarbejdet efter kommunens godkendelse, og 2 af tegningerne har aldrig været ind- sendt til kommunen. syn og skønnet har endvidere ikke vist, at der fortsat er mangler ved byggemodningen i forhold til de krav, som kommunen har stillet efter byggelovens § 4, stk.
11. - 3 - det er ikke dokumenteret, at de eventuelle resterende forpligtelser ikke kan dækkes af det beløb på 40.000 kr., som er tilbage i henhold til garantien. lovforarbejder af bemærkningerne til byggelovens § 4 (folketingstidende 1974-75,
12. saml., tillæg a, sp. 2857-58) fremgår: ”stk. 1 fastsætter de grundbetingelser, som må være opfyldt, for at en grund overhove- det må bebygges: at der er lovlig vejadgang, lovlige afløbsforhold, lovlig drikkevands- forsyning samt adgang til brandslukning. … i stk. 2 er foreslået en ny bestemmelse, som går ud på, at der skal kunne stilles krav om sikkerhedsstillelse, såfremt betingelserne efter stk. 1 ikke er opfyldt, når byggeriet på- begyndes. denne regel er ikke begrundet i samfundets interesse i bestemmelsernes overholdelse, thi dette kan opnås gennem bygningsmyndighedens adgang til at nægte tilladelse til påbegyndelse eller ibrugtagning, inden forholdene er bragt i orden. det fo- rekommer imidlertid ikke så sjældent, at foretagender, som opfører huse til salg, afhæn- der husene, inden de er færdige, og forlader byggerierne, inden byggemodningsarbej- derne er fuldført. resultatet er da ofte blevet, at køberne har måttet betale udgifterne to gange, nemlig dels i købesummen, dels til de nye entreprenører, som har færdiggjort ar- bejdet. forslaget tager sigte på at beskytte køberne imod sådanne situationer. krav om sikkerhedsstillelse fra foretagendet vil navnlig være praktisk ved vejarbejder, der ofte først afsluttes, når byggeriet i øvrigt er fuldført.” højesterets begrundelse og resultat højesteret finder det ikke godtgjort, at vejle kommune har begået en ansvarspådragende fejl ved fastsættelsen af størrelsen af den garanti, som erko bau aps blev afkrævet i medfør af byggelovens § 4, stk.
13. højesteret finder det endvidere ikke godtgjort, at der forelå så åbenbare og væsentlige mang- ler ved de udførte byggemodningsarbejder, at kommunen har handlet ansvarspådragende over for grundkøberne (grundejerforeningen) ved at nedskrive garantien som sket. med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, landsretten har anført, stadfæster højesteret dommen. thi kendes for ret: - 4 - landsrettens dom stadfæstes. i sagsomkostninger for højesteret skal grundejerforeningen sandtoften betale 100.000 kr. til vejle kommune. de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.