højesterets kendelse

højesterets kendelse afsagt fredag den

1. april 2012 sag 238/2011 anklagemyndigheden mod a a/s (advokat jakob s. arrevad) i tidligere instanser er truffet afgørelse af retten i helsingør den
2. oktober 2010 og afsagt kendelse af østre landsrets
3. afdeling den
4. marts
5. i påkendelsen har deltaget tre dommere: thomas rørdam, henrik waaben og hanne schmidt påstande kærende, a a/s, har principalt påstået hjemvisning, subsidiært at statskassen betaler sagens omkostninger. a har mere subsidiært påstået, at selskabet friholdes for betaling af nogen del af de afholdte omkostninger til revisorbistand på 255.295 kr., at selskabet betaler 75.000 kr. af omkostningerne på 150.000 kr. til den beskikkede forsvarer, og at statskassen betaler den an- den halvdel på 75.000 kr. indkærede, rigsadvokaten, har påstået stadfæstelse. landsretten har henholdt sig til sin afgørelse. sagsfremstilling a a/s blev i marts 2006 sigtet for i strid med fn´s handelsembargo at have udført ulovlig samhandel med irak, men påtale blev senere på året opgivet. efterforskningen fortsatte dog med henblik på vurdering af konfiskationsansvar. efterforskningen pågik indtil begyndelsen af 2008, hvor drøftelser om konfiskation blev indledt. det var as opfattelse, at selskabet - 2 - havde haft en negativ indtjening på den ulovlige samhandel på ca. 157.000 kr., mens ankla- gemyndigheden havde opgjort den ulovlige fortjeneste til 2.684.340 kr., jf. herved en af revi- sionsfirmaet kpmg udarbejdet opgørelse af
6. marts
7. den
8. september 2009 indbragte anklagemyndigheden herefter sagen for retten i helsingør. i marts-april 2010 blev forligsforhandlingerne genoptaget uden at føre til noget resultat. som følge af parternes forskellige standpunkter anmodede anklagemyndigheden i marts 2010 på ny revisionsfirmaet kpmg om en gennemgang af sagen, herunder en gennemgang af as opgø- relse. redegørelsen fra revisionsfirmaet forelå i maj
9. den
10. juni 2010 anmodede an- klagemydigheden retten i helsingør om at beramme sagen og oplyste samtidig, at udgifterne til kpmg vedrørende arbejdet i marts-maj 2010 med a beløb sig til 255.295 kr. advokat ja- kob arrevad blev orienteret herom. ved brev af
11. juli 2010 anmodede advokat jakob arrevad anklagemyndigheden om, at for- ligsforhandlingerne blev genoptaget, og konfiskationsdrøftelserne sluttede endeligt den
12. august 2010, hvor a og anklagemyndigheden indgik en såkaldt tilkendegivelse om udenretlig konfiskation, ifølge hvilken a skulle betale et konfiskationsbeløb på 1.000.000 kr. af tilkendegivelsen fremgår bl.a.: ”sagen kan afsluttes uden retssag, såfremt a a/s vedtager tilkendegivelsen og betaler 1.000.000 kr. svarende til det efter forhandling skønnede udbytte, jf. retsplejelovens § 832, stk. 5, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 850 af
13. oktober 1993 om udenretlig konfiska- tion. beløbet er fastsat efter vurdering af handlen i relation til a a/s, dets datterselskab, s1 og moderselskabet s2 og disses involvering i den angivne leverance og efter forhand- ling. beløbet tilfalder statskassen. ved accept af udenretlig konfiskation er beløbet til fuld og endelig afgørelse. såfremt der senere i anledning af det i sagen omhandlede forhold fremsættes krav om tilbagebetaling af de ovenfor nævnte ulovlige særskilte betalinger på 10 % (”third party commission” eller ”aftersale service fees”) af fn eller andre institutioner eller myndig- heder, vil statsadvokaturen forestå den videre behandling af et sådant krav, som herefter er a a/s uvedkommende.” - 3 - tilkendegivelsen er formuleret af anklagemyndigheden, dog er teksten ”ved accept af uden- retlig konfiskation er beløbet til fuld og endelig afgørelse.” formuleret og indsat efter ønske af a. af retten i helsingørs beslutning af
14. oktober 2010 fremgår bl.a.: ”retten bemærkede, at forliget er udtryk for den endelige afgørelse af spørgsmålet om konfiskation, og at der ikke herved er taget stilling til spørgsmålet om sagsomkostnin- ger. sagsomkostningerne i denne sag består af udgift til revisorbistand, 255.295,00 kr., og til forsvarerbistand. salæret til den beskikkede forsvarer fastsættes til 120.000,00 kr. med tillæg af moms svarende til 150.000,00 kr. incl. moms. retten bestemte, at den samlede udgift til revisor- og forsvarerbistand på 405.295,00 kr. foreløbigt betales af statskassen. særligt under hensyn til sagens udfald i forhold til det oprindelige konfiskationskrav bestemte retten, at 200.000,00 kr. endeligt afholdes af tiltalte, og at det resterende beløb endeligt afholdes af statskassen.” a indbragte herefter beslutningen for landsretten, som ved kendelse af
15. marts 2011 stadfæ- stede byrettens kendelse med følgende begrundelse: ”efter det, der er oplyst for landsretten, herunder om udgifterne til revisor findes der ikke grundlag for at tilsidesætte det af byretten udøvede skøn om fordelingen af sags- omkostninger, …” anbringender a a/s har til støtte for hjemvisningspåstanden anført, at landsrettens afgørelse er mangelfuldt begrundet og truffet på ufuldstændigt grundlag, idet det af kendelsen ikke fremgår, at lands- retten var i besiddelse af alle sagens akter. til støtte for sin subsidiære påstand har a navnlig gjort gældende, at det indgåede udenretlige forlig er til fuld og endelig afgørelse, ligesom det var kendeligt for anklagemyndigheden, at a ønskede en samlet og endelig afgørelse. det kan således ikke pålægges a at betale yderligere beløb til statskassen i anledning af tilkendegivelsen, idet der ved vedtagelsen tillige er gjort op med spørgsmålet om sagsomkostninger. til støtte for den mere subsidiære påstand har a navnlig gjort gældende, at forliget er indgået på skønsmæssigt grundlag og uden anvendelse af kpmg’s rapport fra maj
16. rapporten er - 4 - et ensidigt partsindlæg fra anklagemyndigheden, og omkostningerne til udarbejdelse af nota- ter, der ikke vil kunne anvendes som bevis, er ikke omkostninger, der efter retsplejeloven kan pålægges en tiltalt. omkostningerne til revisionsmæssig bistand erstatter anklagemyndighe- dens interne omkostninger, og omkostningerne til tredjemands gennemgang af fakturaer er desuden sket ud fra egne opstillede forudsætninger. omkostningerne har derfor ikke været ”nødvendige” i retsplejelovens forstand. for så vidt angår et eventuelt pålæg af advokatom- kostninger er det retsplejelovens § 1008, stk. 4, og ikke § 1008, stk. 1, der skal anvendes. rigsadvokaten har for så vidt angår påstanden om hjemvisning henvist til, at landsretten har haft de fornødne sagsakter til rådighed for at kunne afgøre spørgsmålet om sagsomkostninger, ligesom højesteret, som også har samtlige relevante sagsakter til rådighed, under alle om- stændigheder vil kunne tage stilling til spørgsmålet uden at hjemvise sagen. landsrettens kendelse er tilstrækkeligt begrundet. til støtte for påstanden om stadfæstelse har anklagemyndigheden navnlig anført, at der med tilkendegivelsen ikke er taget stilling til spørgsmålet om sagsomkostninger, hvilket følger af en naturlig sproglig forståelse af tilkendegivelsen, ligesom der er henvist til reglerne om uden- retlig konfiskation. en forståelse af forliget, hvorefter udgifterne til kpmgs redegørelse skulle afholdes af statskassen, ville udgøre en fravigelse af udgangspunktet i retsplejelovens § 1008, stk. 1, hvorefter den, der findes skyldig, skal betale sagens omkostninger. teksten om, at beløbet er til fuld og endelig afgørelse, relaterer sig naturligt til det følgende afsnit i tilken- degivelsen, der vedrører eventuelle efterfølgende krav fra fn eller andre myndigheder eller institutioners side, som vil være a uvedkommende. såfremt spørgsmålet om sagsomkostnin- ger skulle have været en del af forliget, burde a have inddraget dette i forligsforhandlingerne. udgifterne til revisionsmæssig bistand i forbindelse med fastlæggelsen af konfiskationskra- vets størrelse må betragtes som nødvendige for sagens behandling med henblik på at få en faglig vurdering af den opgørelse, som a havde udarbejdet, idet a i forbindelse med forligs- forhandlingerne, og efter fremkomsten af kpmgs første rapport i 2009, fortsat henviste til, at de i stedet for en fortjeneste havde haft et tab på 157.796 kr. dertil kommer, at det på tids- punktet for indhentelsen af kpmgs udtalelse i 2010, var særdeles usikkert, om man ville nå til enighed om et forlig, og udtalelsen var således også indhentet til brug for en indenretlig behandling af sagen. - 5 - højesterets begrundelse og resultat højesteret finder ikke grundlag for at antage, at landsretten ved afsigelsen af sin kendelse af
17. marts 2011 ikke var i besiddelse af de relevante sagsakter. højesteret tager derfor ikke a a/s’ påstand om hjemvisning til følge. efter retsplejelovens § 1008, stk. 1, er en sigtet, der findes skyldig, pligtig at erstatte det of- fentlige de nødvendige udgifter til sagens behandling. retsplejelovens § 1010, stk. 1, be- stemmer, at hvis tiltalte frifindes, eller hvis sagen i øvrigt ender uden at have ført til sigtedes domfældelse, påhviler der ikke den pågældende pligt til at udrede omkostninger, medmindre omkostningerne er forårsaget ved den pågældendes tilregnelige og retsstridige handlinger el- ler undladelser. spørgsmålet om erstatning af omkostninger afgøres af retten, jf. § 1012, stk.
18. i § 1012, stk. 4, er det imidlertid fastsat, at i sager, der afgøres med udenretlig vedtagelse i medfør af § 832, kan tillige spørgsmålet om erstatning af omkostninger afgøres med vedta- gelse. tilkendegivelsen om udenretlig konfiskation, som a vedtog den
19. august 2010, henviser til retsplejelovens § 832, stk. 5 (nu stk. 4), og til § 2 i bekendtgørelse nr. 850 af
20. oktober 1993 om udenretlig konfiskation. i tilkendegivelsen er det fastsat, at ved accept af udenretlig konfi- skation er beløbet til fuld og endelig afgørelse. der er ikke i tilkendegivelsen taget forbehold for betaling af sagsomkostninger. på den anførte baggrund finder højesteret, at der efter as vedtagelse af tilkendegivelsen ikke er grundlag for yderligere at fremsætte krav over for selskabet om betaling af sagsomkostnin- ger til dækning af udgifterne til revisionsbistand og salær til den beskikkede forsvarer. højesteret tager derfor as subsidiære påstand til følge. thi bestemmes: statskassen skal betale de sagsomkostninger, der var forbundet med den sag, der blev sluttet ved a a/s’ vedtagelse af tilkendegivelsen af
21. august 2010.