Obsah (6)

§ 192§ 266§ 288§ 252§ 119§ 81

højesterets dom afsagt fredag den 16. september 2011 sag 367/2010 (1. afdeling) rigsadvokaten mod t (advokat jakob warrer, beskikket) i tidligere instanser er afsagt dom af retten i roskilde den 18. m

§ 192a, subsidiært at straffen nedsættes til fængsel i 1 år.

anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. anbringender t har til støtte for den principale påstand gjort gældende, at der ud fra en samlet bedømmelse af de foreliggende omstændigheder ikke er grundlag for at fastslå, at besiddelsen af våbnet med tilhørende ammunition er sket under særlig skærpende omstændigheder som nævnt i

§ 192a, stk.

1, nr. 1. der foreligger alene skærpende omstændigheder som nævnt i våbenlovens § 10, stk. 1, og straffen bør ikke overstige 6 måneders fængsel. han har nærmere anført, at han fandt våbnet i 2007, og at det hele tiden har været opbevaret på bopæ- len. våbnet blev ikke opbevaret umiddelbart tilgængeligt, og der var ikke skarpladt ammuni- - 2 - tion i kammeret. våbnet har ikke været anvendt til et strafbart forhold, og han er ikke kommet i besiddelse af det på en strafbar måde. han er ikke tilknyttet noget kriminelt miljø, og han har ikke anskaffet våbnet for at beskytte sig over for andre personer. han har til støtte for den subsidiære påstand gjort gældende, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, som giver grundlag for at fastsætte straffen til mere end fængsel i 1 år. dommene fra 1999 og 2003 er indgået i bedømmelsen af, hvorvidt forholdet skal henføres under

§ 192a, og kan således ikke føre til en strengere straf end lovens mini- mumsstraf.

rigsadvokaten har over for ts principale påstand gjort gældende, at hans besiddelse af et oversavet jagtgevær med tilhørende ammunition udgør en overtrædelse af

§ 192a, stk.

1, nr. 1, idet våbenbesiddelsen ud fra en samlet vurdering af de foreliggende omstæn- digheder må anses at have indebåret en nærliggende risiko for, at våbnet ville blive brugt til fare for andre. han var på sin bopæl i besiddelse af et funktionsdygtigt skydevåben, som han selv havde sat i stand, og han havde ammunition hertil. våbnet og ammunitionen blev opbe- varet sammen og lettilgængeligt. det oversavede jagtgevær havde ikke noget lovligt formål, og han er flere gange dømt for røveri mod pengeinstitutter, bl.a. under anvendelse af et over- savet jagtgevær. han er endvidere dømt for bl.a. overtrædelse af

§ 266og § 252 i forbindelse med besiddelse af en skarpladt pistol.

rigsadvokaten har vedrørende straffastsættelsen gjort gældende, at der henset til, at t tidli- gere er straffet flere gange for overtrædelse af våbenloven, bør udmåles en højere straf end lovens minimumsstraf. der er herved henvist til de retningslinjer for strafudmålingen, der er angivet i forarbejderne til lov nr. 501 af

1. juni 2009 og lov nr. 411 af
2. juni 1997 vedrø- rende fastsættelse af straf for ulovlig besiddelse af skydevåben i gentagelsestilfælde. efter rigsadvokatens opfattelse skal straffen herefter være fængsel mellem 1 år og 4 måneder og 1 år og 8 måneder, jf. herved bemærkningerne om straffen i gentagelsestilfælde i lovforslag nr. 211 af
3. april 2008 i de almindelige bemærkninger under punkt 3.2.
4. når der alene er på- stået stadfæstelse af straffen på fængsel i 1 år og 3 måneder, skyldes det, at anklagemyndig- heden under ankesagen ved landsretten påstod stadfæstelse af den straf på fængsel i 1 år og 3 måneder, som byretten havde idømt. - 3 - hvis højesteret ikke finder, at forholdet kan henføres under

§ 192a, stk.

1, nr. 1, foreligger der skærpende omstændigheder som anført i våbenlovens § 10, stk.

1. henset til, at der er tale om gentagelsestilfælde, bør straffen udmåles til ikke under 10 måneders fængsel. supplerende oplysninger t er yderligere straffet bl.a. ved østre landsrets ankedom af
2. marts 1996 med fængsel i 3 år, der omfattede en reststraf på 265 dage. han blev fundet skyldig i bl.a. røveri efter straffe- lovens § 288, stk. 1, nr. 1, idet han ved trussel med en attrappistol havde tvunget en bankansat til at udlevere 116.750 kr. ved dom af
3. oktober 1996 fra retten i sorø blev t straffet med fængsel i 2 år og 6 måne- der for røveri, jf.

§ 288, stk.

1, nr.

1. han havde ved trussel med en attrappistol tvunget to bankansatte til at udlevere 30.600 kr. ved dom af
2. august 1999 fra retten i helsingør blev t som anført af byretten straffet med fængsel i 1 år. han blev fundet skyldig i overtrædelse af

§ 266

ved at have truet sig til at få den først ankomne taxa, idet han over for en anden fremtog en pistol og tog lade- greb. han blev endvidere fundet skyldig i overtrædelse af våbenloven ved på taxaholdeplad- sen at være i besiddelse af pistolen isat magasin med 7 skarpe patroner. han blev også fundet skyldig i overtrædelse af

§ 252

ved under kørslen i taxaen at have siddet på for- reste passagersæde med en skarpladt og afsikret pistol, hvorfra der afgik et skud, der ramte ham i låret og fortsatte ud på den anden side, hvor projektilet ramte vedhænget til bilens tæn- dingsnøgle og fortsatte ind i instrumentbrættet, ligesom han efterfølgende beholdt pistolen på sig. endelig blev han fundet skyldig i overtrædelse af

§ 119, stk.

1, ved mindst en gang at have truet en politiassistent med at give denne en kugle mellem øjnene. ved østre landsrets ankedom af 17. marts 2004 blev t som anført af byretten straffet med fængsel i 3 år og 6 måneder. han blev fundet skyldig i røveri efter

§ 288, stk.

1, nr. 1, ved i forening med to andre ved trussel med oversavet jagtgevær at have frataget en bankansat ca. 127.000 kr. han blev endvidere fundet skyldig i overtrædelse af våbenloven ved i forening med de to andre, der deltog i røveriet, at have besiddet et oversavet dobbelt glatlø- bet haglgevær og 9 stk. jagtpatroner. - 4 - højesterets begrundelse og resultat vedrørende

§ 192a, stk.

1, nr. 1 ved højesterets dom af 25. juni 2010 (ufr 2010 side 2552) er det fastslået, at det beror på en samlet vurdering af de foreliggende omstændigheder, om besiddelse af skydevåben på ikke offentligt tilgængeligt sted må anses for begået under særlig skærpende omstændigheder i

§ 192a, stk.

1’s forstand, og at der herved kan lægges vægt på de momenter, der er nævnt i forarbejderne til lov nr. 411 af

1. juni 1997 (den tidligere bestemmelse i våben- lovens § 10, stk. 2) og til lov nr. 501 af
2. juni 2009 (

§ 192a).

som anført i højesterets domme af 15. november 2010 (ufr 2011 side 494, 498, 502 og 504) skal der læg- ges vægt på, om besiddelsen af skydevåbnet efter en samlet vurdering må anses at have inde- båret en nærliggende risiko for, at det ville blive brugt til fare for andre. t er fundet skyldig i på sin bopæl at have været i besiddelse af et oversavet jagtgevær med til- hørende ammunition. våbnet, der var funktionsdygtigt, og den hertil hørende ammunition blev opbevaret på hans værelse i en plasticpose, der lå i et almindeligt skab. han er tidligere flere gange straffet for overtrædelse af våbenloven og for personfarlig kriminalitet, herunder for røveri i 2003, hvor der blev truet med et oversavet jagtgevær. under disse omstændigheder finder højesteret efter en samlet vurdering, at ts besiddelse af våbnet må anses at have indebåret en nærliggende risiko for, at det ville blive brugt til fare for andre. forholdet er derfor med rette henført under

§ 192a, stk.

1, nr.

1. straffastsættelsen som anført i højesterets dom af
2. juni 2010 må straffen for et tilfælde som det foreliggende som udgangspunkt fastsættes til fængsel i 1 år, som er minimumsstraffen for overtrædelse af

§ 192a, stk.

1. det forhold, at ts forstraffe er indgået i bedømmelsen af, om hans våbenbesiddelse må anses at have indebåret en nærliggende risiko for, at våbnet ville blive brugt til fare for andre og dermed er sket under særlig skærpende omstændigheder som nævnt i

§ 192a, stk.

1, udelukker ikke, at det ved straffens fastsættelse kan indgå som en skærpende omstæn- dighed, at han tidligere er straffet af betydning for sagen, jf.

§ 81, nr.

1. - 5 - højesteret finder herefter ikke grundlag for at ændre straffen på fængsel i 1 år og 3 måneder. t har været frihedsberøvet fra den
2. februar 2010 til den
3. november
4. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. t skal betale sagens omkostninger for højesteret.