højesterets dom

højesterets dom afsagt onsdag den

1. marts 2014 sag 18/2012 (
2. afdeling) a (advokat ole sigetty) mod skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat anders vangsø mortensen) i tidligere instans er afsagt dom af østre landsrets
3. afdeling den
4. december
5. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: marianne højgaard pedersen, poul dahl jensen, michael rekling, oliver talevski og jens kruse mikkelsen. påstande appellanten, a, har nedlagt påstand om, at indstævnte, skatteministeriet, skal anerkende, at han bevilges henstand med betaling af skatter og afgifter for indkomstårene 2004-
6. skatteministeriet har påstået stadfæstelse, subsidiært at sagen hjemvises til skat til fornyet behandling. supplerende sagsfremstilling a er ved retten i helsingørs dom af
7. september 2013 idømt fængsel i 5 år og en tillægs- bøde på 55.862.627 kr. efter straffelovens § 289 om overtrædelse af særlig grov karakter af bl.a. skatte- og afgiftslovgivningen. samtidig er a i medfør af retsplejelovens § 991 dømt til at betale 21.738.000 kr. i erstatning til skat for unddragne selskabsskatter. dommen er an- ket til østre landsret. straffesagen angår bl.a. nogle af de forhold, som er omfattet af denne sag om henstand med betaling af skatter og afgifter for indkomstårene 2004-
8. - 2 - det fremgår af de i landsrettens dom omtalte opgørelser og rapporter fra registreret revisor johnny karleby, at a og hans daværende ægtefælle havde et privatforbrug på 300.162 kr. fra den
9. september 2008 (dagen efter hans konkurs) til den
10. december
11. i 2009 og 2010 er privatforbruget opgjort til henholdsvis 753.714 kr. og 743.014 kr. forklaringer til brug for højesteret er der afgivet forklaring af a den
12. juni
13. a har forklaret bl.a., at han og hans selskaber blev erklæret konkurs henholdsvis den
14. og
15. september
16. i dagene op til konkursen indgik han en aftale med de fremtidige kurato- rer om en tilknytning i minimum 3 måneder efter konkursen. han skulle således have løn for at hjælpe kuratorerne, og han arbejdede også for dem i en periode på 3 måneder. for sit ar- bejde fik han 3 gange 75.000 kr. af kuratorerne. i februar 2009 opstod der en mulighed for, at han kunne bistå nogle folk med at købe aktiver i konkursboet og desuden købe fast ejendom for dem. i begyndelsen var der tale om et ansæt- telsesforhold, men senere – efter opfordring fra revisor – blev det aftalen, at han skulle have udbetalt honorarer. hans revisor rådede ham til at oprette en virksomhed, og hen over hele foråret 2009 drøftede han og hans daværende hustru, hvem af dem der skulle oprette virk- somheden. hans daværende hustru, som kommer fra rusland, var meget skræmt over situati- onen og forstod ikke det danske system. hun ville bare gerne have udbetalt løn. når han ikke selv startede en virksomhed, skyldtes det, at han ikke var klar over, hvordan hans egen situa- tion var efter konkursen, og hvad han kunne. i efteråret 2009 – vistnok i november – rådførte han sig med advokat robert mikelsons, som ikke mente, at der var et problem med, at han kunne oprette en virksomhed i sit eget navn. han kunne bare sende en registreringsblanket ind, og efter drøftelser med advokat mikelsons blev de enige om, at han kunne skrive
17. fe- bruar 2009 på som begyndelsesdato for virksomheden. fra april 2009 og fremover fik virk- somheden udbetalt 50.000 kr. om måneden aconto af en kunde, ejendomsholding aps, som ejes af b. beløbene blev udbetalt med henblik på slutfakturering. efter november 2009 sendte han en registreringsblanket til erhvervs- og selskabsstyrelsen. styrelsen svarede ham i foråret 2010, at den havde videresendt hans blanket til skat. i foråret 2010 – vist nok i maj – fik han et brev fra skat, som anmodede ham om en sikkerhedsstillelse på 1,5 millioner kr. på brevet fra skat var allerede angivet et se-nummer. skat foreslog en sikkerhedsstillelse på 1,5 millioner kr. og meddelte ham, at han indenfor 2-3 uger kunne klage over kravet om, at der skulle stilles sikkerhed. han havde ikke 1,5 millioner kr. til at stille sikkerheden, og han - 3 - kunne heller ikke skaffe beløbet, så sikkerheden blev ikke stillet. han diskuterede med advo- kat mikelsons, som sagde, at han ikke kunne komme uden om kravet om sikkerhedsstillelse. han måtte herefter konkludere, at det ikke kunne lade sig gøre at oprette en virksomhed, og han lavede bogføring for det forløb, der havde været, og indbetalte det skyldige momsbeløb til skat. hans tidligere hustru havde fået løn, og hun selvangav selv sin løn til skat og ind- betalte det skyldige beløb i skat. virksomheden havde således været i drift i 2009, men momsbeløbet blev betalt i
18. i 2010 var der nogle få udgifter i virksomheden, for eksem- pel til revisor og telefon. i november 2009 indstillede virksomheden de udadgående aktivite- ter, og den egentlige aktivitet i virksomheden var således fra februar 2009 til november
19. efter
20. november 2009 fik han udbetalt b-indkomst fra bs øverste selskab josp3, som er et anpartsselskab. han fik ca. 180.000 kr. for 2009 og halvdelen af 2010, indtil den
21. juni
22. beløbet dækkede en specifik afregning for forretninger, som han havde tilført bs sel- skab. han drev således den ikke registrerede virksomhed, som fik udbetalt 50.000 kr. pr. må- ned, og ved siden af fik han selv en bonus fra josp3 for 2009 og første halvdel af 2010 indtil
23. juni
24. bonussen på ca. 180.000 kr. brugte han til at betale gæld med, for eksempel skyldig lokaleleje og kontorleje for virksomheden. den
25. september 2010 var den personligt drevne virksomhed afviklet. efter
26. juni 2010 har han levet af lån fra sin far. han har ikke været konsulent for josp3, men han har fra josp3fået udbetalt mindre honorarer på i alt ca. 152.000 kr. for mindre opgaver. i 2009 og første halvdel af 2010 var hans opgaver for josp3 i det væsentlige at finde ejendomme til selskabet. efter
27. juni 2010 har hans opgaver primært bestået i at finde de billigste hånd- værkere til konkrete byggeopgaver. efter
28. juni 2010 har han således fået honorar fra josp3, hvis han har løftet konkrete opgaver for selskabet. han må se, om det er muligt stadig at finde nogle gode ting til josp3, men det bliver sværere og sværere, for udbuddet er ikke det samme. han har ikke haft andre indtægter i perioden end dem, han har forklaret om. fra konkurstidspunktet og fremefter har han ikke haft nogen formue, men kun gæld. siden konkursen har han været nødt til kontinuerligt at låne penge af sin far for at kunne leve. hans far giver ham 50.000 kr. pr. år og samme beløb til hvert af sine to børnebørn. herudover låner han ca. 100.000 kr. om året af sin far, som fører nøje regnskab med lånene. det kan godt passe, at han siden konkursen har lånt i alt cirka 400.000 kr. af sin far. så vidt han ved, har hans tidligere hustru også lånt af sin familie nogle gange siden konkursen. - 4 - han blev skilt fra sin tidligere hustru i maj
29. hun indgav skilsmissebegæring før nytår 2011/
30. hustruen arbejdede i 2008 for metropolitan apartments, som er et selskab, der ejes af c. hun ophørte med dette arbejde i december 2008, og derefter var hun postbud på d postkontor i januar, februar og lidt af marts
31. herefter bistod hun ham i hans enkeltmandsvirksomhed indtil november
32. så fik hun et rengøringsjob, og efter det fik hun et fast job hos hans far. hun har modtaget børnechecks og så videre, men i øvrigt har hun ham bekendt ikke haft an- dre indtægter. registreret revisor johnny karleby, rådgivningsgruppen, har været revisor for hans far i mange år. da skatteministeriet valgte at anke den henstand, som landsskatteretten havde givet ham, blev han bombarderet med spørgsmål fra sin tidligere advokat. han sagde til advo- katen, at han ville bede rådgivningsgruppen besvare spørgsmålene og udarbejde en redegø- relse om hele forløbet. rådgivningsgruppen fik i den forbindelse alle kontoudtog og alle væ- sentlige regninger. revisor fik oplysningerne fra hans tidligere hustru, som havde styret regn- skabet siden konkursen. johnny karlebys opgørelser og rapporter, der er vedlagt som bilag til dennes brev af
33. oktober 2011, er således udarbejdet til brug for besvarelse af provokationer i landsretssagen. han har fået en kopi af alt materialet, der er fremlagt som bilag til johnny karlebys brev af
34. oktober 2011, og han har skimmet materialet. han har gennemlæst det materiale, som vedrører ham selv. han er ikke stødt på noget, som er forkert, heller ikke i det materiale, der vedrører ham selv, og som han har gennemlæst. det er rigtigt, at han pr. konkursdatoen den
35. september 2008 havde en personlig gæld på cirka 1,3 millioner kr. han skyldte beløbet til sin far, som dels havde lånt ham penge til hans byggeri i vedbæk dels havde været flink til at betale hans regninger fra juli 2008 og frem. det kan godt passe, at hans tidligere hustru dengang havde bruttoaktiver på cirka 430.000 kr. siden konkursen er hans tidligere hustrus formue blevet brugt. hans egen gæld er blevet sta- dig større, og han vil tro, at hans tidligere hustrus penge er sluppet op hen over foråret
36. på konkurstidspunktet havde han og hans tidligere hustru tilsammen en gæld på cirka 1 mil- lion kr., og han vil tro, at hans gæld nu er steget til ca. 2 millioner kr. han har under sin forklaring i dag redegjort for sin fulde økonomi og for det, han ved om sin tidligere hustrus økonomi. så vidt han ved, har johnny karleby alt med i sine opgørelser og - 5 - rapporter. han er ikke enig med østre landsrets bemærkning om, at der er en betydelig usik- kerhed om hans økonomi efter konkursen. der er efter hans opfattelse ingen usikkerhed om hans økonomi. der har været udarbejdet analyser og rapporter om perioden, også for perioden 2-3 år før konkursen. han har siden konkursen betalt sin far en del af det beløb på 152.000 kr. som e fik til sidst. i øvrigt har han ikke betalt sin far noget beløb. foreholdt, at lånet fra hans far, i, pr.
37. decem- ber 2008 var opgjort til ca. 1,3 millioner kr. og at lånet pr.
38. december 2009 var opgjort til ca. 1.145.000 kr. og således var nedbragt med ca. 130.000 kr., udtalte han, at hans far løbende har fået penge ind og ud af de indtægter, der har været til rådighed for ham. i den periode, hvor han havde overskud i den personligt drevne virksomhed, betalte han sin far noget til- bage. de månedlige udgifter i virksomheden bestod af hans tidligere hustrus løn og telefon- regninger – i alt ca. 20.000 kr. herudover var der en akkumulerende lokaleudgift, som til sidst blev betalt i forbindelse med et forlig med udlejer. der har været en låneforøgelse i den personligt drevne virksomhed på ca. 200.000 kr. i perio- den 2009 til juni
39. den låneforøgelse har bevirket, at han har kunnet betale sin far noget tilbage, men hans fars nettotilgodehavende er forøget siden konkursen. de 50.000 kr., som blev betalt til virksomheden pr. måned, blev indbetalt på hans tidligere hustrus bankkonto. når han fik udbetalt penge af sin tidligere hustru, fik han pengene kontant. de 50.000 kr., som hans far giver ham hvert år, bliver udbetalt til ham med nogle tusinde kro- ner ad gangen. han har ingen bankkonto selv. hen over foråret 2009 fik hans tidligere hustru udbetalt beløb af metropolitan apartments, som hun brugte til løbende at afdrage på hans gæld til hans far. han har gæld til advokater og revisorer, der har bistået ham i det skattemæssige sagskompleks siden konkursen. han har haft en klar aftale med rådgiverne om, at indtil sagerne er slut, må de nøjes med at få det, de kan få af det offentlige efter reglerne om omkostningsgodtgørelse. han mener, at en stor del af rådgiverne kender sagerne godt og er fortrøstningsfulde med hen- syn til resultatet. de har i hvert fald sagt til ham, at han ikke skal tænke på resten af det beløb, han skylder dem. - 6 - i forbindelse med skats ransagning beslaglagde skat smykker, der tilhørte hans tidligere hustru og hans daværende svigermor samt hans fars ur. effekterne lå i hans families penge- skab i hornbæk. advokat mikelsons kærede beslaglæggelsen, og under kæresagen hævede søk sagen, fordi effekterne tilhørte konkursboet og blev udleveret til kuratorerne. familien stævnede konkursboet, men sagen blev forligt af omkostningsmæssige årsager. hans davæ- rende svigermor har betalt nogle penge til kuratorerne for at få sine smykker tilbage. hans tidligere hustru har lånt penge af en god bekendt, f, som har betalt for hendes smykker og fået dem udleveret. hans daværende hustru og f har, så vidt han ved, en aftale om, at hun, hvis hun en dag får råd, kan købe smykkerne tilbage. hans far har forligt sagen med konkursboet. f, som har kendt hans tidligere hustru gennem mange år, fik et større kontantbeløb for sin bolig, der gjorde ham i stand til at betale for hendes smykker. han og hans tidligere hustru aftalte efter konkursen med kurator, at de kunne blive boende i sommerhuset i hornbæk i 3 måneder. de flyttede fra sommerhuset den
40. januar 2009 og flyttede ind i hans tidligere hustrus lejlighed på g i hellerup. der boede han indtil november 2009, på hvilket tidspunkt han flyttede ud til sin far, fordi han og hans tidligere hustru skændtes hele tiden. den bil, der holdt på adressen, var den bil, hans tidligere hustru typisk lånte af hans far. det er rigtigt, at han kom i lejligheden ind i mellem for at hente sine børn og så videre. advokat mikelsons havde sagt, at han selvfølgelig ville få henstand med skatten, indtil sagen var afsluttet. det var kutyme, og advokat mikelsons havde aldrig oplevet andet. han sagde dette til sin kone, men skat gav imidlertid afslag på henstand. advokat mikelsons indbragte afgørelsen for landsskatteretten og sagde, at landsskatteretten formentlig ville lave skats afgørelse om. skat kunne imidlertid inddrive tilgodehavendet alligevel, og han og hans tid- ligere hustru havde i den anledning et møde med advokat mikelsons. advokat mikelsons forsøgte at berolige hans tidligere hustru, men hun sagde, at hun ikke kunne bo sammen med ham, hvis skat kunne komme i hendes hjem. når han havde fået styr på sine sager, kunne de tale sammen igen. da landsskatterettens afgørelse kom, fik han bevilget henstand i 4 år, og omkring maj 2010 flyttede han tilbage til sin daværende hustru. han flyttede på ny fra sin daværende hustru i oktober
41. efter at have boet hos sin far fik han en lejlighed i h. skat kom på adressen i forbindelse med en udlægsforretning på hans bopæl. fotografierne er formentlig taget af skats medar- bejdere. han havde fået lejligheden to dage forinden. ejendommen havde han fundet til b, - 7 - som tilbød ham at leje lejligheden til den omkostningsbestemte leje. han havde ingen møbler selv og ingen penge, og han havde kun taget det med, som han kunne, fra sin far. nu har han fået en bedre lejlighed på i i brønshøj, som er indrettet. skat har også været på den adresse, men der var intet, som skat kunne gøre udlæg i. om sin relation til huset på j har han forklaret, at b har sit kontor i den ejendom. han har bistået d med at istandsætte ejendommen, og han har været på adressen i forbindelse med, at han har udført arbejde for b. han har et skrivebord og en computer i ejendommen og kører derop næsten dagligt. når han har en computer og et skrivebord på j, skyldes det, at det er han nødt til at have til rådighed, hvis han skal finde forretninger til b. der er også nogle af bs an- satte i ejendommen. det er rigtigt, at han og johnny karleby har holdt møder om skattesagen på ejendommen j. han kan ikke forklare, hvorfor karleby i landsretten har forklaret, at karleby ikke ved, hvad han lavede på adressen. han bekræfter også, at der den
42. oktober 2009 blev gjort forgæves udlæg hos ham, og han kan sagtens huske udlægsforretningen. den var forgæves, fordi der ikke var noget at gøre udlæg i. han oplyste ikke under udlægsforretningen om, at der samme dato var indbetalt 50.000 kr. på konto 6010 fra ejendomsholding aps, fordi pengene allerede var brugt, da skat forsøgte at foretage udlæg. i det øjeblik, pengene blev indbetalt til hans tidligere hu- strus konto, var de ikke i hans varetægt længere. de måtte se, om han havde et tilgodehavende i bogføringen. hen over foråret 2009 kunne hans tidligere hustru som forklaret nedbringe hans gæld til faderen. det er endvidere korrekt, at han under en fogedforretning den
43. januar 2010 oplyste til fo- geden, at hans far hjalp ham med penge af og til, da han ikke var i job og ingen indtægt havde på daværende tidspunkt. dengang havde han ikke fast job. i januar 2010 arbejdede han som tidligere forklaret som konsulent for b, men han var ikke fast konsulent, og han havde ikke overblik over, om der senere ville komme et udbytte af dette arbejde. derfor oplyste han ikke skat om det. højesterets begrundelse og resultat sagen angår, om a efter skatteforvaltningslovens § 51 er berettiget til henstand med betaling af skatter og afgifter på i alt ca. 154 mio. kr. for indkomstårene 2004-2007, fordi han har kla- get over opgørelsen. der er ikke under denne sag spørgsmål om at give henstand mod sikker- hedsstillelse. - 8 - efter skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1, kan skat efter ansøgning give henstand med betaling af den del af en skat, som en klage over opgørelsen vedrører. henstand kan ikke gi- ves for et tidsrum på mere end 4 år, jf. § 51, stk.
44. efter § 51, stk. 4, kan henstand gøres be- tinget af sikkerhedsstillelse for henstandsbeløbet, hvis det skønnes, at meddelelse af henstand vil indebære, at muligheden for senere at inddrive kravet forringes. det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at den er en lovfæstelse af hidtidig praksis, hvorefter der – når der klages over en skatteansættelse – efter anmodning som udgangspunkt gives henstand med betaling af den del af skatten, som klagen vedrører. dette gælder dog ikke, hvis der er en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, hvis der ydes hen- stand, f.eks. hvis den skattepligtige er ved at flytte til udlandet. alternativt kan der kræves sikkerhedsstillelse for at give henstand. efter lovbestemmelsen og dens forarbejder skal en skatteyder som udgangspunkt meddeles henstand med betalingen under klagesagens behandling. denne adgang må antages navnlig at skyldes, at det kan have store ulemper for en skatteyder at skulle betale et beløb, som måske uretmæssigt er pålagt skatteyderen af skat. skønnes det imidlertid, at en henstand vil be- virke en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, kan der gives afslag. det for- hold, at der ikke er en aktuel inddrivelsesmulighed, er ikke i sig selv til hinder for, at der kan gives afslag på henstand, og bedømmelsen af, om der er en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, kan ikke begrænses til en sammenligning mellem den aktuelle inddrivel- sesmulighed og den forventede mulighed ved en eventuel henstandsperiodes udløb. a blev erklæret personlig konkurs i september 2008, men de indtægter, som han i tiden her- efter har haft ved egen virksomhed, indgår ikke i konkursboet, jf. konkurslovens §
45. det er oplyst, at a fra februar 2009 drev egen virksomhed, at indtægterne herfra blev indsat på hans daværende ægtefælles konto, og at han først oplyste myndighederne om denne virksomhed i maj 2010, efter at landsskatteretten havde meddelt ham henstand med betalingen af kravet på ca. 154 mio. kr. han har således i mere end et år drevet uregistreret virksomhed uden løbende afregning af skat og moms. as indkomst- og formueforhold må endvidere anses for at være forbundet med stor usikkerhed. det er således bl.a. oplyst, at han og hans familie i årene efter konkursen havde et privatforbrug på over 700.000 kr. årligt, som angiveligt i betydeligt om- fang blev finansieret ved optagelse af familielån, men disse lån er ikke dokumenterede. ende- lig vedrører en del af kravet forhold, som der – jf. den nu ved landsretten verserende straffe- - 9 - ankesag – må anses at være begrundet mistanke om er forbundet med skattesvig af særlig grov karakter. efter en samlet bedømmelse af disse forhold finder højesteret, at en henstand ville forøge en nærliggende fare for, at skatte- og afgiftskravet i givet fald ikke ville kunne inddrives. a er derfor ikke i henhold til sin ansøgning af
46. november 2009 berettiget til henstand med betaling af skatter og afgifter for indkomstårene 2004-
47. højesteret stadfæster herefter landsrettens dom. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. i sagsomkostninger for højesteret skal a betale 50.000 kr. til skatteministeriet. de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.