← Danmark

sø- & handelsrettens dombog

- mah udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den

  1. juni 2017 t-14-14 carl freudenberg kg (advokat kenneth kvistgaard-aalholm) mod stadsing a/s (advokat mikki nielsen) sagens baggrund og parternes påstande sagen vedrører, om stadsing a/s har krænket carl freudenberg kgs patentrettigheder til et moppebetræk. sagens hovedspørgsmål er i den forbindelse, om carl freudenberg kgs pa- tent dk/ep 1 704 808 (stridspatentet) er gyldigt, idet stadsing a/s i så tilfælde har anerkendt, at de af påstandene omfattede moppebetræk krænker patentet. spørgsmålene om gyldighed og krænkelse af stridspatentet er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, jf. retsplejelovens § 253, således at behandlingen af carl freudenberg kgs er- statningspåstand er udskudt. -2- carl freudenberg kg har nedlagt følgende påstande:
  2. stadsing a/s tilpligtes at anerkende, at de i bilag 5 afbildede moppebetræk krænker patent nr. dk/ep 1 704
  4. det forbydes stadsing a/s at fremstille, udbyde, bringe i omsætning eller anvende moppebetræk, som afbildede i bilag
  6. stadsing a/s påbydes at tilbagekalde og destruere alle moppetræk af den i bilag 5 viste type og al promoverings- og markedsføringsmateriale, hvor det i bilag 5 viste moppetræk er afbildet. stadsing a/s har heroverfor påstået frifindelse og har derudover nedlagt følgende endelige selvstændige påstand: carl freudenberg kg tilpligtes at anerkende, at patent nr. dk/ep 1 704 808 som meddelt for danmark kendes ugyldigt. carl freudenberg har her overfor påstået frifindelse. sagen er anlagt den
  7. november
  8. oplysningerne i sagen parterne carl freudenberg kg er et tysk selskab stiftet i 1849, der er førende inden for rengøringsar- tikler. selskabet markedsfører blandt andet sine produkter under varemærket vileda. stadsing a/s er et dansk selskab stiftet i 1956, der producerer og forhandler et bredt udsnit af rengøringsartikler til professionelt brug. -3- stridspatentet carl freudenberg indleverede den
  9. marts 2005 ansøgning til den europæiske patentmyn- dighed (epo) om patent på et moppebetræk. det oprindelige kravsæt indleveret på tysk blev ændret i den endelige udgave efter korrespondance med epo, der i sin behandlingsskrivelse af
  10. august 2005 bl.a. anførte følgende: ”1 nyeste teknik i denne bekendtgørelse anføres de i undersøgelsesrapporten citerede publikationer på følgende måde; nummereringen bibeholdes ligeledes i det videre forløb: d1: patent abstracts of japan, bd. 1999, nr. 09,
  11. juli 1999 (1999-07-30) -& jp 11 089776 a (kao corp),
  12. april 1999 (1999-04-06) d2: us-a-4 114 223 (buchanan et al)
  13. september 1978 (1978-09-19) d3: us-a-5 455 980 (buchanan et al)
  14. oktober 1995 (1995-10-10) d4: ep-a-0 938 863 (heinonen, aaro)
  15. september 1999 (1999-09-01) 2 krav 1 (nyhed) d1 beskriver et moppebetræk

(1)til et rengøringsredskab med to lag
(2), som er forbundet med hinanden således, at moppebetrækket
(1)er udformet lommeformet og har en indføringsside (fig. 2), hvor lagene
(2)på deres væk fra hinanden vendte flader (skitse) danner en aftørrings- flade, og hvor indføringssiden er placeret på en langside, kendetegnet ved, at indføringssiden er lukket ikke-løsbart (fig. 1, skitse). idet d1 omfatter alle egenskaber i krav 1, betragtes den pågældende genstand ikke som ny (jf. artikel 54, stk. 1 og stk. 2 i epk). … 4 krav 12 (opfindelseshøjde) genstanden for krav 12 adskiller sig fra d2, som er mest nærliggende ny teknologi, idet gen- standen i henhold til krav 12 omfatter et moppebetræk ifølge kravene 1-
  1. denne forskel gør det muligt at reducere fremstillingsomkostningerne for d2’s moppesystem. en fagmand ville uden videre tilpasse moppebetrækket fra d1 med d2’s system for at reducere fremstillingsomkostningerne. genstanden ifølge krav 12 har derfor ikke opfindelseshøjde over for en kombination af d1 og d2 (jf. artikel 56 epk).” carl freudenberg indgav herefter ændringer til patentansøgningen den
  2. november 2005 og anførte bl.a. følgende: -4- ”i lyset af søgningsrapporten og den deri gengivne teknikkens stade vedlægges som bilag et nyt krav 1, som skal erstatte det oprindelige krav
  3. det nye krav 1’s overbegreb blev konkretiseret på den måde, at moppebetrækket har en indfø- ringsside ”til optagelse af en aflangt udformet moppeplade
(17)af rengøringsredskabet
(16)”, ”og hvor indføringssiden er placeret på en langside”. … en fagmand ville have forkastet d1 ved sin søgen efter en videreudvikling af opfindelsen, idet det viste moppebetræk principielt ikke er egnet til det beskrevne rengøringssystem. det mop- pebetræk, som d1 omhandler, er udformet som en støveklud og består fortrinsvist af fiberstof. derfor er moppebetrækket ifølge d1 udviklet til en anden rengøringsopgave. moppebetrækket har ifølge d1 ganske vist en indføringsside, som afsnitsvis er lukket ikke- løsbart, men indføringssiden er placeret på en smalside. dette er især hensigtsmæssigt til hånd- rengøringsredskaber til afstøvning, men ikke til fladerengøringsredskaber til gulvrengøring i overensstemmelse med opfindelsen. endvidere viser hverken d1 eller d2 et moppebetræk til et rengøringsredskab, hvor moppefla- den kan forskydes i længderetningen. da moppebetrækket, som der er henvist til i d1, ikke er fleksibel, og moppefladen, som henvist til i d2, ikke er forskydelig, ville en fagmand have afvist en kombination af disse to elementer. følgelig har moppebetrækket angivet i krav 1 og rengøringssystemet angivet i krav 12 opfin- delseshøjde.” epo meddelte den
  1. juli 2007, at undersøgelsesafdelingen havde til hensigt at meddele eu- ropæisk patent på grundlag af ansøgningen med krav 1 som ændret den
  2. november 2005 og med tilføjelsen: ”hvor en smalside af moppepladen er udformet fleksibelt”. sagsbehandleren be- grundede denne ændring med, at der ikke i beskrivelsen var givet tydelige og umiddelbare oplysninger vedrørende en moppeplade uden fleksibel smalside. epo bekendtgjorde herefter meddelelse af patentet den
  3. december 2007 med angivelse af den internationale klasse til a 47 l 13/
  4. af patentskriftet fremgår blandt andet: ”beskrivelse: teknisk område opfindelsen angår et moppebetræk til et rengøringsredskab, hvilket betræk omfatter to lag, der er forbundet med hinanden på en sådan måde, at moppebetrækket er udformet lommeformet og har en indføringsside til optagelse af en aflangt udformet moppeplade af rengøringsredskabet, hvor lagene på deres væk fra hinanden vendte flader er udfor- met som moppeflade, og hvor indføringssiden er placeret på langsiden. -5- teknikkens stade sådanne moppebetræk kendes fra de 44 27 672 al. det kendte moppebetræk har to lag, der er forbundet med hinanden, hvor moppebetrækket har en indføringsside, ved hjælp af hvilken moppebetrækket kan spændes fast på et rengøringsredskab. til fiksering af moppebetrækket på rengøringsredskabet har det kendte moppebetræk på indføringssi- den strimler med en burrelukning. ved hjælp af strimlerne forbindes de to lag på indfø- ringssiden med hinanden efter moppebetrækkets opspænding. en ulempe ved en burrelukning eller en anden løsbar lukning er, at moppebetrækket kan løsne sig af sig selv ved en kraftig belastning. fra us 4,114,223 kendes der et moppebetræk, der på begge lag i indføringssidens område har tråde, der bindes sammen med hinanden efter opspændingen. fra jp 11 089 776 a kendes der et moppebetræk, ved hvilket rengøringsredskabet indfø- res via en smalside, og ved hvilket indføringssiden er delvist lukket. moppebetrækket fungerer herved som støveklud. beskrivelse af opfindelsen opfindelsen har til formål at stille et moppebetræk til rådighed, der kan spændes op på et rengøringsredskab, så det er sikret mod at falde af. dette formål opnås med krav 1 og 13’s træk. underkravene refererer til fordelagtige ud- formninger. til opnåelse af formålet er indføringssiden lukket afsnitsvist. ved hjælp af den ikke- løsbare lukning fremkommer der en underskæring, der bringer rengøringsredskabets moppeplade i indgreb ved opspændingen, hvorved moppebetrækket er fastholdt på moppepladen, så det er sikret mod at falde af. moppepladen er i den forbindelse for- trinsvis udformet således, at den har en aflang form, hvor den ene smalside er udformet fleksibelt for at kunne afkorte langsiden med henblik på moppebetrækkets opspænding. det forhindres ved hjælp af underskæringen, at moppebetrækket løsner sig af sig selv. dette er især fordelagtigt ved moppebetræk, hvor begge lag hhv. har en moppeflade, der skiftevis skal bringes i berøring med den flade, der skal rengøres. ved et moppebetræk, der er udformet som moppeflade på begge sider, er det særligt for- delagtigt, at den fladeydelse, der kan opnås, er større ved moppefladernes lige store trådmængde. lagene kan være udformet firkantet og forbundet med hinanden på tre sider, hvor den ene side udgør indføringssiden. som følge af den firkantede udformning opnås der et godt rengøringsresultat i randområderne af den flade, der skal rengøres. i den forbindel- se kan to sider være udformet som tværsider og to sider som langsider. moppebetræk- kets aflange udformning gør det som følge af den større arbejdsbredde hhv. muligt, at frie flader rengøres hurtigere, og smalle gennemgange kan nås med den smalle side. på indføringssiden kan, begyndende i dens hjørner, hhv. et delstykke være lukket. herigen- nem fremkommer der i begge hjørner på indføringssiden en underskæring, der forhin- drer en utilsigtet løsning af moppebetrækket fra moppepladen. -6- det ene delstykke kan være udformet længere end det andet delstykke. i den forbindelse kan det ene delstykke have den dobbelte længde af det andet delstykke. herigennem forenkles opspændingen af moppebetrækket på et rengøringsredskab, da moppebetræk- ket fastholdes på siden med det korteste delstykke, og moppepladen indføres i det læn- gere delstykkes underskæring, og moppepladen afslutningsvis føres ind i det korteste delstykkes underskæring, hvorved der her kræves en mindre kraftanvendelse. i et hjørne af moppebetrækket kan der være placeret en løkke. ved hjælp af løkken kan moppebetrækket tages ud af en beholder, uden at det er nødvendigt at berøre moppefla- derne. … i det mindste et af lagene kan have et udsnit, der er åbnet mod indføringssiden. ved hjælp at udsnittet ligger moppebetrækket altid an mod moppepladen, også når leddet med rengøringsredskabets skaft er placeret i tyngdepunktets område og dermed centralt i moppepladen. … lagene kan adskille sig fra hinanden. herved kan hvert af lagene være udstyret med for- skellige moppeflader. … lagene kan være forbundet med hinanden ved hjælp af en søm. en søm er en enkel og omkostningsgunstig mulighed for en ikke-løsbar fastgørelse. andre fastgørelsesmåder er fx klæbning eller ultralydssvejsning. … formålet opnås endvidere ved hjælp at et moppesystem, omfattende et moppebetræk ifølge opfindelsen og et rengøringsredskab, omfattende en moppeplade, der er ledfor- bundet med et skaft, hvor moppepladen har to hovedsider, der er lejret således, at hver hovedside evt. kan vendes mod det gulv, der skal rengøres. herved omfattes især rengøringsredskaber, som omfatter en flad moppeplade og et skaft, der er forbundet med moppepladen ved hjælp af et led, hvor leddet har en svingaksel, der strækker sig parallelt med moppebesætningsbærerens længderetning for valgfrit at kunne svinge den ene eller den anden hovedside af moppepladen til en position, der strækker sig parallelt med en overflade, der skal rengøres, kendetegnet ved, at moppe- pladen i mindst en ende er forsynet med en forlænger, der kan forskydes langs med sin længdeudstrækning i retning af leddet. ved sådanne rengøringsredskaber kan moppebetrækkene ifølge opfindelsen spændes særligt fordelagtigt op. ved hjælp af forlængeren, der kan forskydes i længderetningen, kan moppepladen uden kraftanvendelse bringes om bag underskæringerne. en løsning af sig selv er ikke mulig, da forlængeren ikke kan forskydes ved rengøringen, fordi mop- peretningen ikke svarer til den retning, som forlængeren kan forskydes i. kort beskrivelse af tegningen nogle udførelseseksempler på moppebetrækket ifølge opfindelsen og moppesystemet ifølge opfindelsen forklares nedenfor ved hjælp af figurerne. disse viser hhv. skematisk: fig. 1 moppebetrækket ifølge opfindelsen, fig. 2 et strækbart udstyret moppebetræk, -7- fig. 3 moppesystemet ifølge opfindelsen. opfindelsens udførelse fig. 1 viser et moppebetræk 1 til et rengøringsredskab, hvilket betræk er dannet af to lag 2,
  5. de to lag 2, 3 er udformet trapezformet og som følge deraf firkantede. lagene 2, 3 er på deres væk fra hinanden vendte flader 5, 6 udformet som moppeflade. ved denne ud- formning fremkommer der to tværsider 7, 9 og to langsider 21,
  6. lagene 2, 3 er på tvær- siderne 7, 9 og på en langside 8 forbundet gennemgående med hinanden ved hjælp af en søm
  7. i andre udførelser kan lagene 2, 3 også være forbundet med hinanden ved hjælp at klæbning eller ultralydssvejsning. den langside 21, på hvilken lagene 2, 3 ikke er for- bundet fuldstændigt med hinanden, danner indføringssiden
  8. herigennem er moppebe- trækket 1 udformet lommeformet. indføringssiden 4 er lukket delvist ikke-løsbart, i den- ne udførelse ved hjælp at sømmen
  9. herigennem dannes der en underskæring, som moppepladen går i indgreb med og således er fastholdt formsluttende af. herved er ind- føringssiden 4 begyndende i sine hjørner 10, 11 hhv. lukket langs med et delstykke 12, 13, hvor delstykket 12 er længere end det andet delstykke
  10. i denne udførelse har delstyk- ket 12 den dobbelte længde. i hjørnet 10, der er arrangeret til det korteste delstykke 13, er der fastgjort en løkke 14, der er udformet som et finger- eller håndgreb. løkken 14 er for- synet med en farvekode, der gør det muligt på en enkel måde at arrangere moppebe- trækket 1 til bestemte rengøringsopgaver. begge lag 2, 3 har et udsnit 15, der er åbent i retning af indføringssiden 4, og som er udformet v-formet. de to udsnit 15 er placeret kongruent med hinanden og forhindrer, at moppebetrækket 1 løftes af rengøringsred- skabet 16’s moppeplade 17 (vist i fig. 3), og dermed at der trænger snavs ind. lagene 2, 3 har identisk udformede moppeflader 5,
  11. i andre udformninger kan moppefladerne 5, 6 også være udformet forskelligt. fig. 2 viser et moppebetræk ifølge fig. 1, hvor moppebetrækket 1’s lag 2, 3 i udsnittene 15’s område hhv. har en smal strimmel 22 af et elastomert tekstilmateriale, hvilken strimmel forløber fra den ene langside 21 til den overfor liggende langside
  12. herigennem fremkommer der et moppebetræk 1, der kan strækkes i længderetning. fig. 3 viser et moppesystem bestående af et moppebetræk 1 ifølge fig. i eller fig. 2 og et rengøringsredskab
  13. rengøringsredskabet 16 består af en moppeplade 17, der er ledforbundet med et skaft
  14. moppepladen 17 har to hovedsider 19, 20, der er lejret såle- des, at hver hovedside 19, 20 valgfrit kan vendes mod gu1vet, der skal rengøres. moppe- pladen 27 har en forlænger 25, der kan 5 forskydes i længderetning. patentkrav:
  15. moppebetræk
(1)til et rengøringsredskab
(16), hvilket betræk omfatter to lag (2, 3), der er forbundet med hinanden på en sådan måde, at moppebetrækket
(1)er udformet lom- meformet og har en indføringsside
(4)til optagelse af en aflangt udformet moppeplade
(17)af rengøringsredskabet
(16), hvor en smalside af moppepladen
(17)er udformet flek- sibelt, hvor lagene (2, 3) på deres væk fra hinanden vendte flader (5, 6) er udformet som moppeflade, og hvor indføringssiden
(4)er placeret på en langside, k e n d e t e g n e t ved, at indføringssiden
(4)afsnitsvist er lukket ikke-løsbart. 2. moppebetræk ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at lagene (2, 3) er udformet firkan- tet, og at lagene (2, 3) er forbundet med hinanden på tre sider (7, 8, 9), og en side
(21)danner indføringssiden
(4). -8- 3. moppebetræk ifølge krav i eller 2, k e n d e t e g n e t ved, at indføringssiden
(4)begyndende i sine hjørner (10, 11) hhv. er lukket et delstykke (12, 13). 4. moppebetræk ifølge krav 3, k e n d e t e g n e t ved, at det ene delstykke
(12)er længere end det andet delstykke
(13). 5. moppebetræk ifølge et af kravene 1-4, k e n d e t e g n e t ved, at der i et hjørne
(10)er placeret en løkke
(14). 6. moppebetræk ifølge krav 5, k e n d e t e g n e t ved, at løkken
(14)er placeret i det hjør- ne
(10), der er arrangeret til det korteste delstykke
(13).
  1. moppebetræk ifølge krav 5 k e n d e t e g n e t ved, at moppebetrækket (1] har en far- vekode.
  2. moppebetræk ifølge et af kravene 1-7, k e n d e t e g n e t ved, at lagene (2, 3) er udfor- met trapezformet.
  3. moppebetræk ifølge et af kravene 1-8, k e n d e t e g n e t ved, at mindet et af lagene (2, 3) har et udsnit
(15), der er åbent mod indføringssiden
(4).
  1. moppebetræk ifølge et af kravene 1-9, k e n d e t e g n e t ved, at lagene (2, 3) adskiller sig fra hinanden.
  2. moppebetræk ifølge et af kravene 1-10, k e n d e t e g n e t ved, at moppebetrækket
(1)er elastisk strækbart. 12. moppesystem
(23), omfattende et moppebetræk
(1)ifølge et af de foregående krav og et rengøringsredskab
(16), omfattende en moppeplade
(17), der er ledforbundet med et skaft
(18), hvor moppepladen
(17)har to hovedsider (19, 20), der er lejret således, at hver hovedside (19, 20) valgfrit kan vendes mod gulvet, der skal rengøres.” -9- - 10 - stadsings moppebetræk stadsing har fået produceret de nedenfor viste moppebetræk (bilag 5): - 11 - - 12 - den lige ovenfor viste reklamebrochure fra bilag 5 er fra en messe i amsterdam i 2014, og moppebetrækkene har derudover også været markedsført på internettet. stadsing har afgivet en bindende proceserklæring, hvorved man har anerkendt, at de viste moppebetræk krænker stridspatentet, såfremt dette ikke kendes ugyldigt. - 13 - modhold stadsing har fremlagt de nedenfor gengivne modhold i sagen. dk 161119 b (bilag e), international klasse a 47 l 13/24, indleveringsdag 16. maj 1984: ”patentkrav rengøringsredskab til gulve, omfattende et skaft
(1), en aflang ramme
(2), som er drejelig i forhold til skaftet, og en aflang rensepart
(3), som er demonterbart fastgjort til rammen, idet rammen
(2)i det mindste i den ene ende
(5)er udrustet med en klampe
(6), som kan bevæges i retning mod og bort fra rammen, og idet renseparten
(3)har to lommer (7,7’), hvis mundinger vender mod hinanden, medens deres bunde vender bort fra hinanden, og idet rammen er indrettet til at indsættes i renseparten
(3)med enderne (5,14) af ram- men beliggende i lommerne (7’,7) i renseparten, og med klampen presset mod rammen, hvorhos klampen er indrettet på en sådan måde, at når rammen befinder sig i rensepar- ten, vil klampen fastgøre renseparten til rammen ved presning af den anden ende
(5)af rammen bort fra klampen og ind i den anden lomme (7’) i renseparten, k e n d e t e g n e t ved, at renseparten
(3)i det mindste i den ene ende har en snor eller lignende indrettet til dannelse af et håndtag
(8), og at rammen er indrettet til at kunne frigøres fra renseparten ved et ryk i håndtaget
(8)i en retning, som er modsat klamperetningen for klampen
(6), hvorved klampen presser mod rammen, og den modsatte lomme
(7)af rensepar— ten i forhold til klampen kan trækkes bort fra rammen.” - 14 - us 4,114,223 (bilag g), international klasse a 47 l 13/24, indleveringsdag
  1. maj 1977: ”…what is claimed is:
  2. a mop comprising a frame, a handle and a removable, generally rectangular mop cov- er, said handle pivotally connected to said frame centrally thereof, said frame defining one edge having an interruption to permit pivotal rotation of said handle from one side of said frame to the other side thereof, and said cover removeably mounted on said frame and having cleaning surfaces on both sides of said frame, the improvement in which said mop cover comprises an integral fold of cover material with said fold positioned opposite said one side of said frame, the side edges of said material extending between said fold and said one side of said frame being permanently secured together, said cover defining an envelope and having an opening along the one edge opposite said fold to permit re- moval of said cover from said frame, said cleaning surfaces of said cover on both sides of said frame each having a slot extending from said pivotal connection of said handle to said one edge in line with said interruption of said frame to permit rotation of said han- dle through said slots, and closure means at said cover one edge adjacent said slots for closing said envelope about said frame.
  3. a mop cover adapted for removable mounting on a frame having a handle pivotally mounted centrally thereof and adapted for movement from one side to the other side of said frame, said cover comprising a generally rectangular envelope having cleaning sur- faces on both sides thereof, said cover open along one edge to permit insertion of said frame therein, said cover surfaces joined on the edge opposite said one edge and com- prising an integral fold of cover material, said cover surfaces permanently secured to- gether at their side edges extending between said fold and said one edge, edges extend- ing between said fold and said one edge, said cover surfaces each provided with a slot ex- tending centrally therefrom to said cover one edge to permit said mop handle to extend through said slots when said handle is rotated from one side of said frame to the other side thereof; and closure means provided at said one edge adjacent said slots for closing said cover about said frame.” - 15 - de 44 27 672 a 1 (bilag m), international klasse a 47 l 13/20, indleveringsdag
  4. august 1994: patentet er beskrevet i stridspatentet under ”teknikkens stade”. patentkravene er ikke nær- mere gennemgået under sagen, men der er sket en fysisk fremvisning af et moppebetræk til - 16 - dokumentation af teknikkens stade på daværende tidspunkt. nedenfor er gengivet de i pa- tentet viste illustrationer: - 17 - jp11089776a, international klasse a 47 l 13/20 og 13/38, indleveringsdag
  5. september
  6. som dokumentation for indholdet af dette patent fremlagde stadsing oprindeligt to maski- noversatte resumeer af patentskriftet (bilag h og i). patentskriftet er siden blevet oversat fra japansk til engelsk til brug for nærværende sag (bilag q): ”what is claimed is: [claim 1] a cleaning cloth formed in the shape of a flat bag, has an insertion space inside, and also has an insertion inlet to said insertion space, wherein the width of said insertion inlet is made narrower than the inside width of said insertion space. [claim 2] the cleaning cloth as set forth in claim 1 wherein at least two layers of cleaning sheets are superposed and bonded thereby providing a bonded portion, has said inser- tion space on the inside of said bonded portion, and has a non-bonded portion on the outside of said bonded portion. [claim 3] the cleaning cloth as set forth in claim 2 wherein, by provided said bonded portion extending to the two side ends of said insertion inlet, the width of said insertion inlet is made narrower than the width of the inside of said insertion space. [claim 4] the cleaning cloth as set forth in claim 1 or claim 2 wherein, an elastic material is provided along the circumferential edge of said insertion inlet, by making said inser- tion inlet free to expand and contract, the width of said insertion inlet is made narrower that the width of the inside of said insertion space. [claim 5] the cleaning cloth as set forth in any one of claims 2 to claim 4 wherein, said non-bonded portion has been cut in the shape of strips. [claim 6] the cleaning cloth as set forth in any one of claims 1 to claim 5 wherein said cleaning cloth is made from a non-woven cloth. [claim 7] a cleaning tool provided with a head portion for mounting a cleaning cloth bag at the front end portion of a handle, wherein the cleaning cloth mounted on said head portion is the cleaning cloth as set forth in any one of claims 1 to claim
  7. [claim 8] the cleaning tool as set forth in claim 7 wherein said handle has been made free to extend and contract. [claim 9] the cleaning tool as set forth in claim 7 or claim 8 wherein said head portion is made from a flexible material.” - 18 - - 19 - syn og skøn der har været afholdt syn og skøn i sagen. af skønserklæringen og den supplerende skøns- erklæring udarbejdet af skønsmanden, peter kim jensen, fremgår følgende: ”…
  8. spørgsmål fra rekvirenten … følgende spørgsmål har til formål at undersøge forskellige aspekter af det danske patent afledt af ep 1 704
  9. undertegnede har herefter egenskabsopdelt krav 1 således: a) moppebetræk
(1)til et rengøringsredskab
(16)
  1. b)hvilket betræk omfatter to lag (2,3) der er forbundet med hinanden på en sådan måde,
  2. c)at moppebetrækket
(1)er udformet lommeformet og har en indføringsside til optagelse af en aflangt udformet moppeplade
(17)af rengøringsredskabet
(16)
  1. d)hvor en smalside af moppepladen er udformet fleksibelt,
  2. e)hvor lagene (2,3) på deres væk fra hinanden vendte flader (5,6) er udformet som moppeflade, og
  3. f)hvor indføringssiden
(4)er placeret på en langside kendetegnet ved at g) indføringssiden
(4)afsnitsvist er lukket ikke-løsbart. - 20 - spørgsmål 1 – formalia 1.1 har skønsmanden kommentarer til egenskabsopdelingen anført ovenfor, specielt med hen- blik på, om egenskabsopdelingen anført ovenfor har udelukket ord eller egenskaber ved det uafhængige patentkrav 1, eller om egenskabsopdelingen gengiver et retvisende billede af krav 1? svar på spørgsmål 1.1 den foretagne egenskabs- eller trækopdeling af krav 1 er fuldt retvisende. 1.2 skønsmandens bedes oplyse, om opfindelsens genstand ifølge indledningen til krav 1 er et moppebetræk? svar på spørgsmål 1.2 opfindelsens genstand er et moppebetræk til et rengøringsredskab, se træk a), med en aflangt udfor- met moppeplade, se træk c), hvor en smalside af moppepladen er udformet fleksibelt, se træk d). 1.3 i træk
  1. c)og
  2. d)beskrives en ”moppeplade”. er det skønsmandens vurdering, at moppepla- den er en del af moppebetrækket? svar på spørgsmål 1.3 moppepladen er ikke en del af moppebetrækket, men en del af rengøringsredskabet, hvortil moppe- betrækket er egnet. 1.4 er det skønsmandens vurdering, at de egenskaber i hovedkravet, der retter sig mod et mop- pebetræk, er beskrevet i a), b), c), e),
  3. f)og g), jf. ovenfor? svar på spørgsmål 1.4 spørgsmålet besvares bekræftende, idet egenskab eller træk
  4. d)i sig selv alene angår moppepladen. egenskab
  5. d)skal dog ses i sammenhæng med egenskab
  6. c)og specificerer således, hvilken type mop- peplade moppebetrækkets indføringsside skal være egnet til at optage. 1.5 med henvisning til egenskab
  7. c)bedes skønsmanden redegøre for, hvilken indflydelse den af- langt udformede moppeplade har for moppebetrækket? svar på spørgsmål 1.5 den aflangt udformede moppeplades indflydelse på moppebetrækket er, at moppebetrækket skal ud- formes således lommeformet, at moppepladen gennem en indføringsside kan indføres i lommen og opspændes på moppepladen. 1.6 er det skønsmandens vurdering, at træk
  8. d)angiver egenskaber ved moppebetrækket? - 21 - svar på spørgsmål 1.6 træk
  9. d)angiver i sig selv en egenskab eller et træk ved moppepladen og ikke en egenskab eller et træk ved moppebetrækket, jf. svaret på spørgsmål 1.4 1.7 er det skønsmandens vurdering, at træk
  10. d)alene angiver egenskaber, der har betydning for moppebetrækket i brug, dvs. moppebetrækkets størrelse i forhold til den moppeplade, moppebetrækket tænkes monteret på, samt måden moppebetrækket monteres på moppe- pladen (f.eks. ved indspænding, da moppepladen må antages at kunne fjedre og dermed de- formeres, når moppebetrækket monteres)? svar på spørgsmål 1.7 ifølge træk
  11. d)er en smalside af moppepladen udformet fleksibelt, og ifølge dk/ep 1704808 t3 (bilag 1), side 2, linje 13-23, er den ene smalside af moppepladens aflange form udformet fleksibelt for at kunne afkorte langsiden med henblik på moppebetrækkets opspænding og indgreb i underskæringen, så moppebetrækket ikke løsner sig af sig selv. moppepladens aflange form og fleksibilitet har således betydning for størrelsen af det moppebetræk, der skal anbringes på moppepladen, samt for hvorledes moppetrækket kan monteres på moppepla- den. træk
  12. d)kan derfor anses for kun at have betydning for moppebetrækket ved brug, dvs. når det skal anbringes på og fastholdes til moppepladen. 1.8 hvis skønsmanden finder andre egenskaber ved d), der vedrører moppebetrækket, bedes redegjort for disse. svar på spørgsmål 1.8 skønsmanden kan ikke umiddelbart finde andre egenskaber ved træk d), som direkte vedrører mop- pebetrækket. 1.9 skønsmanden bedes redegøre for, hvad der ifølge patentet skal forstås som ”ikke-løsbart” (se træk
  13. g)i modsætning til løsbart. svar på spørgsmål 1.9 af dk/ep 1704808 t3 (bilag 1), side 5, linje 11-14, fremgår i forbindelse med en beskrivelse af moppe- betrækkets to lag: ”lagene kan være forbundet med hinanden ved hjælp af en søm. en søm er en en- kel og omkostningsgunstig mulighed for en ikke-løsbar fastgørelse. andre fastgørelsesmåder er fx klæbning eller ultralydssvejsning.” heraf fremgår, at der med ikke-løsbar fastgørelse eller lukning skal forstås en lukning eller fastgørel- se, som er permanent eller er indrettet til ikke umiddelbart at kunne ophæves. dette i modsætning til den i dk/ep 1704808 t3 (bilag 1), side1, linje 20-27, nævnte burrelukning og side 1, linje 29-31, nævnte lukning i form af tråde, der bindes sammen. de to nævnte lukninger kan betegnes løsbare lukninger eller forbindelser. spørgsmål 2 - den kendte teknik i dk 161119b (herefter bilag
  14. e)- 22 - 2.1 kan bilag e betragtes som kendt teknik i forhold til patentet? svar på spørgsmål 2.1 dk 161119 b (bilag
  15. e)er fremlagt 3. juni 1991, og den ansøgning, hvorpå dk/ep 1704808 t3 (bilag 1) er baseret, er indleveret 16. marts 2005. dk 161119 b (bilag
  16. e)er følgelig kendt teknik. 2.2 med henvisning til fig. 1 samt beskrivelsen side 2, linje 1 til 11, bedes skønsmanden oplyse, om bilag e anviser træk d)? svar på spørgsmål 2.2 dk 161119 b (bilag
  17. e)viser et rengøringsredskab omfattende et skaft 1 og en hermed drejeligt forbun- det aflang ramme 2, samt en rensepart, som er aftageligt fastgjort til rammen 2, se side 4, linje 4-7, og fig. 1-4. på side 2, linje 1-10, er det beskrevet, at den aflange ramme i sin ene ende 5 har en klampe 6, som kan bevæges mod og bort fra rammen (se side 4, linje 8-9), og som omfatter en endepart 10, der er drejelig ved sin ene ende 9 i forhold til rammen, samt en fjeder, som er indrettet til at presse den an- den ende 12 bort fra rammen. klampen kan bevæges mod rammen ved at presse på den anden ende 12 af endeparten 10. når presset ophæves, vil fjederen tvinge enden 12 bort fra rammen. rammen 2 kan anses for at være fleksibelt udformet i den forstand, at klampen 6 muliggør en afkort- ning af den aflange rammes 2 langside. dette på tilsvarende måde som den ene smalside af moppe- pladens aflange form er udformet fleksibelt for at kunne afkorte langsiden, som beskrevet i dk/ep 1704808 t3 (bilag 1), side 2, linje 18-22. yderligere kan rammen anses for at være en moppeplade og klampen 6 en fleksibel del deraf, og som muliggør en forkortning af rammen. dk 161119 b (bilag
  18. e)anviser således træk
  19. d)2.3 med henvisning til fig. 2-4 samt beskrivelsen side 2, linje 14 til 24, bedes skønsmanden oply- se, om bilag e anviser:
  20. i)træk a): (rensepart ~moppebetræk)?
  21. ii)træk
  22. b)og
  23. c)(lommerne har en overside og en underside for at forme lommerne)?
  24. ii)træk
  25. e)med det forbehold, at det alene beskrives i bilag e, at den ene side er forsynet med børstehår?
  26. iv)træk f)?
  27. v)træk
  28. g)idet det antages, at i hvert fald den lomme (
  29. f)afbildet i højre side af fig. 2-4 er lukket ikke-løsbart?
  30. a)såfremt skønsmanden er af den opfattelse, at lommerne i bilag e er løsbart lukkede, bedes redegjort for hvorledes skønsmanden kommer til dette? skønsmanden bedes redegøre for sit svar. svar på spørgsmål 2.3 - 23 - dk 161119 b (bilag
  31. e)viser, idet der især henvises til side 2, linje 14 -24, og fig.1-4, en rensepart 3 til anbringelse på rammen 2 og som omfatter en nedre part eller lag, på hvis underside der er fastgjort børstehår 4, og en med den nedre part eller lag forbundet øvre part eller lag, som har en dyb og bred udskæring, der fra den ene langside af den øvre part eller lag strækker sin mod den modstående lang- side, og hvor den øvre part eller lag sammen med den nedre part eller lag danner to lommer 7,7’, hvis åbninger vender mod hinanden. udskæringen definerer samme med den nedre part eller lag en ind- føringsåbning for indføring af rammen 2 i det af den øvre og nedre part eller lag dannede lommeom- råde. rensepartens indføringsside er langsiden ud fra hvilken, udskæringen i den øvre part eller lag strækker sig.
  32. i)renseparten 3 kan anses for at være et moppebetræk
  33. ii)renseparten 3 omfatter som nævnt ovenfor to lag, der er forbundet med hinanden på en sådan måde, at renseparten 3 er udformet lommeformet og har en indføringsside til (indføring) optagelse af den aflange ramme 2. rammen kan anses for at være en moppeplade følgelig viser dk 161119 b (bilag
  34. e)træk
  35. b)og
  36. c). iii) kun det nedre lag eller part, der er forsynet med børstehår på sin nedre overflade, er udformet som moppeflade. det øvre lags eller parts ydre overflade er ikke udformet som moppeflade. dk 161119 b (bilag
  37. e)viser således ikke træk e).
  38. iv)som nævnt ovenfor er indføringssiden for indføring af rammen placeret på en lang- side af renseparten. dk 161119 b (bilag
  39. e)viser således træk f).
  40. v)under antagelse af, at lommen til højre i fig. 2-4 er lukket ikke–løsbart langs sine tværsider og langsider, fremgår træk
  41. g)af dk 161119 b (bilag e). a). det fremgår ikke af dk 161119 b (bilag e), at lommerne 7,7’ er løsbart lukkede. 2.4 skønsmandens bedes vurdere, om bilag e, bortset fra ikke at anvise et moppebetræk, hvor lagene (2, 3) på deres væk fra hinanden vendte flader (5,6), er udformet som moppeflade, anviser samtlige træk
  42. a)til g), herunder moppeflade på en side af moppebetrækket? svar på spørgsmål 2.4 i dk 161119 b (bilag e), side 2, linje 20-33, er det beskrevet, og i på fig. 2-3 vist, at rammen, dvs. mop- pepladen indføres i rensepartens, dvs. moppebetrækkets lommeområde ved først at skubbe rammens 2 klampeende 5 ind i lommen 7’, og når klampen lukkes under indvirkning af bunden af lommen 7’ (dvs. den aflange ramme afkortes), skubbes den modsatte ende 14 af rammen ind i rensepartens an- den lomme 7. når rammen er blevet indsat i renseparten, og rammen befinder sig i lommerne, presser klampen 6 enden 14 af rammen mod bunden af lommen 7, idet den selv samtidigt presses mod enden af lommen 7’, og derved fastgøres renseparten sikkert til rammen. på grund af nævnte indføringsmåde og det forhold, at klampen 6 er fjederbelastet i udadgående ret- ning af fjederen 11, er det sandsynligt og implicit, at bunden af lommerne og sandsynligvis og implicit også lommernes langsider er lukkede ikke-løsbart, herunder at indføringssiden afsnitsvist er lukket ikke-løsbart, men det fremgår dog ikke eksplicit, at dette er tilfældet. dk 161119 b (bilag
  43. e)anviser således ikke eksplicit træk g), men implicit dette træk og således samtli- ge træk
  44. a)til
  45. g)bortset fra ikke at anvise et moppebetræk, hvor lagene (2,3) på deres væk fra hinanden vendte flader (5,6), er udformet som moppeflade. spørgsmål 3 - den kendte teknik i jp11089776a (d2) 3.1 kan bilag h (resume af patentskrift jp11089776a fra patbase) og bilag i (resume af patent- - 24 - skrift jp11089776a fra espacenet) betragtes som kendt teknik i forhold til stridspatentet (ep 1 704 808, prioritetsdato 16.03.2005)? svar på spørgsmål 3.1 jp11089776 a er ifølge patbase-udskriften (bilag
  46. h)offentliggjort 06.04.1999, og det samme fremgår af espacenet-udskriften (bilag i), medens den ansøgning hvorpå dk/ep 1704808 t3 (bilag 1) er baseret er indleveret 16.03.2005. bilag h og bilag i er følgelig kendt teknik. 3.2 er det skønsmandens vurdering ud fra bilag h og i, at disse bilag beskriver et moppebetræk 1, der er egnet til at blive monteret på en moppeplade 11? svar på spørgsmål 3.2 bilag h og i, der er maskinoversættelser til engelsk, er ikke helt let forståelige, men vurderes til at vise en rengøringsklud i form af et betræk 1, dannet af to lag 2 af et non-woven stof med et indføringsrum eller lomme s, hvori der kan indføres en hoveddel 13 af et rengøringsredskab 11. lommen er defineret af et vedhæftningsområde 3 (stuck part 3), hvorved der dannes en aftørringsdel 5 (wipe part 5) og en omgivende del 4 (non-stuck part 4), der kan være opslidset og tjene som støveklud eller støvekost 9 (cluster 9). hoveddelen 13 kan anses for at være en moppelade 13 og er egnet som en sådan, og be- trækket 1 kan anses for at være et moppebetræk og er egnet som et sådant og egnet til at blive monte- ret på moppepladen. 3.3 såfremt skønsmanden vurderer, at dette ikke er tilfældet, bedes redegjort herfor. svar på spørgsmål 3.3 besvares ikke grundet svaret på spørgsmål 3.2. 3.4 under forudsætning af, at skønsmanden i 3.2 fandt, at bilag h og i vedrører et moppebetræk og en moppeplade, spørges, om følgende træk genfindes i bilag h og i:
  47. i)træk
  48. a)?
  49. ii)træk biii) træk
  50. c)lommeformet ~ svarer til ”insertion space s”, ”aflang moppeplade” svarer til ”head section 13” ?
  51. iv)træk e)?
  52. v)træk
  53. g)– (se specielt bilag h øverste venstre figur)? svar på spørgsmål 3.4
  54. i)træk
  55. a)genfindes, jf. svaret på spørgsmål 3.2
  56. ii)træk
  57. b)genfindes, idet betrækket omfatter to lag, et øvre og et nedre lag, som er indbyrdes forbun- det langs et vedhæftningsområde (stuck part 3) til dannelse af lommen s, se figurerne i bilag h og i. iii) træk
  58. c)genfindes, idet betrækket som nævnt omfatter en lomme og yderligere har en indførings- side til indføring eller optagelse af hoveddelen 13 af rengøringsredskabet 11, hvilken hoveddel er af- lang.
  59. iv)træk
  60. e)genfindes, da de bort fra hinanden vendte flader af betrækket er dannet af et non-woven stof til aftørring og fjernelse af støv, og derfor kan anses for at være moppeflader.
  61. v)træk
  62. g)genfindes, idet det af bilag h, figuren (fig. 1) øverst til venstre, og bilag h, abstract, linje 8- 17, under solution fremgår, at bredden af indføringsåbningen i er mindre end bredden af det indre - 25 - indføringsrum s (lommen s), hvilket muliggør montering af rengøringskluden (betrækket) på rengø- ringsredskabet 11 og stabilisering af den monterede tilstand ved blot at indføre rengøringsredskabets 11 hoveddel i rengøringskluden 1 (betrækket). endvidere fremgår det af figuren i bilag i og figuren øverst til venstre i bilag h, at indføringssiden afsnitsvis er lukket vedhæftende, dvs. ikke-løsbart ved to modstående stykker af vedhæftningsområdet 3 (stuck part 3). 3.5 i træk
  63. d)er angivet, at ”en smalside af moppepladen er udformet fleksibelt”. i bilag h og i er angivet, at moppepladen kan passere åbningen w1 ind i lommen, hvorefter moppebetræk- ket fastholdes ved hjælp af stykkerne 3c (se fig. 1). er det skønsmandens vurdering, at mop- pepladen må være fleksibelt udformet for at undgå at ødelægge indføringsåbningen i mop- pebetrækket, når moppebetrækket monteres på moppepladen? svar på spørgsmål 3.5 det fremgår af figuren (fig. 1) øverst til venstre i bilag h, at indføringsåbningen i har en bredde w1, som er mindre end bredden w2 lige inden for åbningen i, p.a. de to stykker 3c. som beskrevet oven- for, opnås derved en stabilisering eller fastholdelse af betrækket. der er i bilag h eller bilag i ingen eksplicit angivelse af, at hoveddelen 13 er udformet fleksibelt, for at muliggøre indføring i betrækkets lomme. et betræk af et fleksibelt materiale vil også kunne monteres på en ikke-fleksibel hoveddel. der er i abstractene bilag h og bilag i ikke nogen angivelse af, at lage- nes non-woven stof skulle være fleksibelt, hvorfor hoveddelen må være udformet fleksibelt for at kunne indføres i lommen, hvis stoffet ikke er fleksibelt. 3.6 i træk
  64. f)angives, at indføringssiden
(4)er placeret på en langside. ud fra figurerne i bilag h og i er moppebetrækket tilsyneladende kvadratisk. er det skønsmandens vurdering, at bilag h og i anviser, at indføringssiden er placeret langs en side af moppebetrækket? svar på spørgsmål 3.6 af alle figurerne i bilag h og bilag i fremgår, at indføringsåbningen er anbragt langs en side af be- trækket. 3.7 angives det, eller er det sandsynliggjort, at moppepladen kan monteres på anden vis end ved at blive sammentrykket, så moppepladen kan passere åbningen w1? skønsmandens svar bedes begrundet. svar på spørgsmål 3.7 som nævnt ovenfor i svaret på spørgsmål 3.5, er der hverken i bilag h eller i bilag i nogen angivelse af, at hoveddelen 13 (moppepladen) kan monteres eller anbringes i betrækket ved at blive sammen- trykket, så den kan passere åbningen i med bredden w
  1. en anden mulighed for montering vil som nævnt være fremstilling af betrækket af et fleksibelt materiale. 3.8 i bilag k (epo beh skriv) er den første behandlingsskrivelse fra epo vist. kan skønsmanden bekræfte, at d3 ifølge sagsbehandleren foregriber alle egenskaber i det oprindeligt indleve- rede krav 1, som vist i bilag l (samt en del af egenskaberne i flere underkrav)? svar på spørgsmål 3.8 skønsmanden tillader sig, at gå ud fra, at der i spørgsmålet skulle have stået d1, som er engelsk ab- - 26 - stract for jp11 089776 a, svarende til abstractene i sagens bilag h og bilag i, og ikke d3, som er us-a-5 455
  2. med ovenstående forudsætning besvares spørgsmålet bekræftende. 3.9 ved en sammenligning af det oprindeligt indleverede krav 1, se bilag l og de udstedte krav (egenskabsopdelt ovenfor) bedes skønsmanden bekræfte, at: i) egenskaben d) er indføjet i det nye krav 1, samt ii) egenskaben f) er indføjet i det nye krav 1, samt iii) at den sidste del af træk c), der vedrører rengøringsredskabet, nemlig ” (indføringsside) til optagelse af en aflangt udformet moppeplade
(17)af rengøringsredskabet
(16)” svar på spørgsmål 3.9 skønsmanden kan bekræfte, at i forhold til det oprindeligt indleverede hovedkrav, er der i det udsted- te patent foretaget de i spørgsmålet nævnte tilføjelser: i): træk d) en smalside af moppepladen er udformet fleksibelt, ii): træk f indføringssiden
(4)er placeret på en langside, og iii): til træk c) er der tilføjet (at moppebetrækket har en indføringsside): til optagelse af en af- langt udformet moppeplade
(17)af rengøringsredskabet
(16). 3.10 er det skønsmandens vurdering, at disse tilføjelser
  1. i)og iii) kan beskrives som positive tek- niske træk ved moppebetrækket? svar på spørgsmål 3.10 tilføjelsen i), dvs. træk
  2. d)er i sig selv ikke et positivt træk ved moppebetrækket, da det alene angår en egenskab ved moppepladen. egenskab
  3. d)skal dog ses i sammenhæng med egenskab
  4. c)og specificerer således, hvilken type moppeplade moppebetrækkets indføringsside skal være egnet til at optage. tilføjelsen iii), er et positivt træk ved moppebetrækket, idet tilføjelsen specificerer. at moppebetræk- kets indførelsesside skal være egnet til at optage en aflangt udformet moppeplade. spørgsmål 4 – den kendte teknik i us 4,114,223 (herefter bilag
  5. g)4.1 kan bilag g betragtes som kendt teknik i forhold til patentet? svar på spørgsmål 4.1 us 4,114,223 (bilag
  6. g)er offentliggjort 19.09.1978, og den ansøgning, hvorpå dk/ep 1704808 t3 (bilag 1) er baseret, er indleveret 16.03.2005. us 4,114,223 (bilag
  7. g)er følgelig kendt teknik. 4.2 skønsmanden bedes oplyse, om bilag g (se for eksempel kravene) indeholder følgende træk ifølge egenskabsopdelingen anført indledningsvist i dette skønstema:
  8. i)trækkene
  9. a)til c), samt
  10. ii)
  11. e)og
  12. f)skønsmanden bedes redegøre for sit svar. svar på spørgsmål 4.2 us 4,114,223 (bilag
  13. g)viser et rengøringsredskab i form af en mop med en ramme 10, der kan anses - 27 - for at være en moppeplade, og et aftageligt rektangulært moppebetræk 20, se spalte 1, linje 44-50, og fig. 1-3.. betrækket har form som en lomme eller kuvert, som er dannet ved foldning af et udgangs- emne langs en midterlinje og lukning af enderne 30, 32 ved sømme, se spalte 1, linje 59-60. den mod- sat folden liggende langside er en indføringsside med en indføringsåbning for moppepladen mellem betrækkets to lag. lagenes væk fra hinanden vendte flader er moppeflader, se spalte 1, linje 55 og 56. us 4,114,223 (bilag
  14. g)viser således trækkene
  15. a)til c), samt
  16. e)og
  17. f)4.3 såfremt det antages, at det uafhængige krav 1 er rettet mod et moppebetræk, og egenskaber ved et rengøringsredskab ikke er omfattet af beskyttelsen, dvs. træk
  18. d)ikke er en del af be- skyttelsesomfanget, er det herefter skønsmandens vurdering, at moppebetrækket ifølge krav 1 adskiller sig fra bilag g alene ved træk g)? svar på spørgsmål 4.3 med de i spørgsmålet anførte antagelser, dvs. der ses bort fra træk eller egenskab d), er det skøns- mandens vurdering, at moppetrækket ifølge krav 1 alene adskiller sig fra moppetrækket vist i us 4,114,223 (bilag
  19. g)ved træk g), dvs. at indføringssiden
(4)afsnitsvist er lukket ikke-løsbart. 4.4 såfremt skønsmanden finder, at der er andre forskelle bortset fra trækkene
  1. d)og
  2. g)som un- dersøgt i spørgsmål 4.3, bedes skønsmanden redegøre for disse. svar på spørgsmål 4.4 skønsmanden vurderer, at der ikke er yderligere forskelle på moppebetrækket ifølge krav 1 og mop- pebetrækket vist i us 4,114,223 (bilag
  3. g)end de i spørgsmål 4.3 nævnte træk eller egenska- ber
  4. d)og g). 4.5 når det som undersøgt ovenfor i spørgsmål 2 og 3 er kendt indenfor moppebetræk at udføre indføringssiden med delvist ikke-løsbare afsnit, vil det herefter være nærliggende for fag- manden på tilsvarende vis, at i hvert fald i én ende af indføringsåbningen at tilvejebringe et ikke-løsbart afsnit? skønsmanden bedes redegøre for sit svar. svar på spørgsmål 4.5 som det fremgår af svaret på spørgsmål 2.4, viser dk 161119 b (bilag
  5. e)i det mindste implicit et moppetræk med træk eller egenskab
  6. g)indføringssiden
(4)er lukket ikke-løsbart. tilsvarende fremgår det af svaret på spørgsmål 3.4, at bilag i og bilag h viser et moppebetræk med træk eller egenskab g) indføringssiden
(4)er lukket ikke-løsbart. skønsmanden er følgelig enig i, at det er kendt og derfor og- så isoleret set kan være nærliggende for en fagmand at udføre indføringssiden således, at i hvert fald én ende deraf har et ikke løsbart afsnit. men om det er nærliggende må dog afgøres ud fra en konkret situation og konkret kendt og eksempelvis ved anvendelse af problem-solution-metoden. spørgsmål 5 – den samlede kendte teknik 5.1 ovenfor har vi undersøgt den kendte teknik i skrifterne bilag e, g, h og i. idet det antages, at skønsmanden i spørgsmål 1 fandt, at den eneste egenskab, der ikke blev eksplicit demon- streret i bilag e, var et moppebetræk med rengøringsflader på begge sider af moppebetræk- ket, hvilket tydeligt er vist i såvel bilag h og i som bilag g, bedes skønsmanden oplyse, hvorvidt skønsmanden finder, at krav 1 indeholder egenskaber, der ikke er vist i den kendte teknik, for eksempel bilag e, g, h og i? - 28 - svar på spørgsmål 5.1 under den i spørgsmålet nævnte antagelse om, at den eneste egenskab, der ikke eksplicit er demon- streret i dk 161119 b (bilag e), er et moppetræk med rengøringsflader på begge sider af moppebe- trækket, finder skønsmanden ikke, at krav 1 indeholder egenskaber, der ikke er vist i kendt teknik. 5.2 er det skønsmandens vurdering, at alle skrifterne bilag e, g, h og i kan beskrives som tilhø- rerende det samme tekniske felt, for eksempel rengøringsartikler? svar på spørgsmål 5.2 som det fremgår af svarene ovenfor, er det skønsmandens vurdering, at bilag e, g, h og i angår det samme teknisk felt, som er rengøringsartikler. 5.3 når det må anses for almindeligt kendt, dels fra skrifterne bilag h og i og bilag g, samt fra den indledende del af patentets beskrivelse, se side 1, linje 14 – side 2, linje 2, at benytte moppebetræk med rengøringsflader på begge sider af moppebetrækket, kan det herefter be- tragtes som et helt trivielt tiltag for fagmanden at tilvejebringe rengøringsflader på begge si- der af moppebetrækket? svar på spørgsmål 5.3 det er korrekt, at moppebetræk med rengøringsflader på begge sider er almindeligt kendte. det vil derfor isoleret set være et trivielt tiltag for fagmanden at tilvejebringe et moppebetræk med rengø- ringsflader på begge sider, men om det er trivielt afhænger af den konkrete situation og konkret kendt teknik. spørgsmål 6 – det uafhængige krav 12 6.1 krav 12 er rettet mod et moppesystem og omfatter et moppebetræk som undersøgt ovenfor (og videre nedenfor i underkravene) samt et rengøringsredskab. 6.1.1 kan skønsmanden bekræfte, at følgende egenskaber er angivet i krav 12: k) moppesystem, omfattende l) et moppebetræk ifølge et af de foregående krav, og m) et rengøringsredskab
(16)omfattende
  1. n)en moppeplade, der er ledforbundet med
  2. o)et skaft, hvor
  3. p)moppepladen har to hovedsider, der er lejret således, at hver hovedside valgfrit kan vendes mod gulvet, der skal rengøres. svar på spørgsmål 6.1.1 det bekræftes, at den foretagne opdeling i egenskaber eller træk er i overensstemmelse med indholdet af krav 12. 6.2 er det herefter skønsmandens vurdering, at bilag g, undersøgt ovenfor, indeholder trække- ne k), m),
  4. n)
  5. o)og p)? svar på spørgsmål 6.2 - 29 - us 4,114,223 (bilag
  6. g)viser et moppesystem omfattende: et rengøringsredskab omfattende en moppeplade (frame 10), som har en udsparing 18, og som via et drejeled, der er anbragt i tilknytning til udsparingen, er drejeligt forbundet med et skaft 12, så skaftet kan drejes fra den ene side af moppepladen til den anden side af moppepladen, som har to hovedsi- der, der pga. den drejelige forbindelse mellem skaft og moppeplade valgfrit kan vendes mod gulvet, der skal rengøres, se spalte 1, linje 5-9, og 44-50 samt fig. 1 og fig. 2. det bekræftes følgeligt, at us 4,114,223 (bilag
  7. g)viser trækkene k), m), n),
  8. o)og p). 6.3 såfremt skønsmanden kommer frem til, at det alene er træk l), der adskiller bilag g fra det moppesystem, der er angivet i krav 12, bedes skønsmanden oplyse, om det kan anses for nærliggende at integrere et moppebetræk ifølge bilag h og i eller bilag e i moppesystemet, dvs. montere et moppebetræk som kendt fra bilag e eller bilag h og i på et rengøringsred- skab ifølge bilag g? svar på spørgsmål 6.3 som det fremgår af svaret på spørgsmål 6.2, er det alene træk l), der adskiller moppesystemet vist i us 4,114,223 (bilag
  9. g)fra moppesystemet angivet i krav 12. et moppetræk, som kendt fra bilag h eller bilag i, vil kun kunne monteres og fastholdes på moppe- pladen vist i bilag g, såfremt det er udformet fleksibelt, hvilket ikke eksplicit fremgår af bilag h eller i er tilfældet, idet moppepladen vist i bilag g ikke er fleksibel. moppebetrækket vist i bilag e vil ikke kunne monteres og fastholdes på moppepladen vist i bilag g, da sidstnævnte moppeplade ikke er udformet fleksibelt. yderligere har moppebetrækket vist i bilag e kun én moppeflade eller rengøringsflade. den i spørgsmålet nævnte montering af moppebetrækkene kendt fra bilag h, i eller e på rengørings- redskabet ifølge bilag g kan derfor ikke anses for nærliggende. spørgsmål 7 – underkravene 7.1 er skønsmanden enig i, at firekantede moppebetræk kendes fra bl.a. bilag e og bilag g samt de4427672 (bilag
  10. m)(nævnt i den indledende del af beskrivelsen)? svar på spørgsmål 7.1 firkantede moppebetræk fremgår af figurerne i de nævnte bilag, hvorfor spørgsmålet besvares be- kræftende. 7.2 med udgangspunkt i bilag e er det skønsmandens opfattelse, at indføringssiden moppebe- trækket er lukket et delstykke ind fra hjørnet? svar på spørgsmål 7.2 idet der henvises til svaret på spørgsmål 2.4 og dk 161119 b (bilag e), fig. 2-4, er indføringssiden af moppebetrækket lukket på et delstykke ind fra et hjørne. 7.3 stadig med udgangspunkt i bilag e, er de afsnitsvise lukninger i indføringssiden på moppe- betrækket af forskellige længder? - 30 - svar på spørgsmål 7.3 idet der henvises til bilag e, fig. 2-4, er det til venstre på indføringssiden liggende lukkede delstykke kortere end det til højre liggende lukkede delstykke. de to lukninger på indføringssiden har således forskellig længde. 7.4 med henvisning igen til bilag e bedes skønsmanden vurdere, om der er placeret en løkke
(8)– se for eksempel fig. 2-4 ved et hjørne? svar på spørgsmål 7.4 idet der henvises til bilag e, fig. 2-4, og beskrivelsen side 2, linje 34, til side 3, linje 14, fremgår at der ved moppetrækkets tværgående sider er anbragt en løkke. løkken er benævnt et håndtag 8, og dens to ender er tilsyneladende fastgjort i hvert sit hjørne af tværsiden.. 7.4.1 har løkken
(8)ifølge bilag g et andet formål end løkken angivet i patentets krav 5? svar på spørgsmål 7.4.1 skønsmanden tillader sig at gå ud fra, at der i spørgsmålet skulle have stået bilag e, hvortil der henvi- ses i spørgsmål 7.4, og ikke bilag g, som er us 4,114,223, og hvori der ikke er vist en løkke
  1. ved hjælp af den i krav 5 i patentet (bilag 1) angivne løkke, kan moppebetrækket tages ud af en be- holder, uden det er nødvendigt at berøre moppefladerne, og kan forbedre kraftoverføringen til mop- pebetrækket ved opspændingen på moppepladen, se bilag 1, side 3, linje 25, til side 4, linje
  2. løkken eller håndtaget 8 på moppetrækket kendt fra bilag e vil opfylde samme formål eller have samme funktion, se bilag e, side 2, linje 35, til side 3, linje
  3. 7.5 skønsmanden bedes oplyse, om de 4427672 kolonne 3, linje 53-56, beskriver, at moppebe- trækket er trapezformet? svar på spørgsmål 7.5 det bekræftes, at det i nævnte afsnit af de 4427672 (bilag m) beskrives, at moppebetrækket er trapez- formet. 7.6 er det skønsmandens vurdering, at det udsnit
(15), der er genstand for patentets krav 9, gen- findes i bilag g, se for eksempel fig. 1 og 3 reference 26,28? svar på spørgsmål 7.6 det bekræftes, at et udsnit svarende til det i krav 9 i patentet (bilag 1) anførte udsnit
(15)genfindes i bilag g som spalten 26, 28 (slot 26,28), se spalte 1, linje 56-58. 7.7 skønsmanden bedes bekræfte, om de 4427672, kolonne 4, linje 21-36, beskriver, at moppebe- trækkets forskellige sider kan bestå af forskellige materialer og/eller have forskellige egen- skaber? svar på spørgsmål 7.7 det bekræftes, at det af det i spørgsmålets nævnte afsnit i de 4427672 (bilag
  1. m)fremgår, at moppebe- - 31 - trækkets modsatrettede sider eller hovedsider kan bestå af forskellige materialer, se spalte 4, linje 21- 24, og/eller have forskellige egenskaber, f.eks. være udformet som moppeside og sugeside, se spalte 4, linje 34-36. 11. spørgsmål fra modpart 1 ia har alle træk i stridspatentets krav 1 til formål at kvalificere egenskaber ved et moppebetræk? svaret bedes uddybet. svar på spørgsmål ia ib idet der henvises til egenskabs- eller trækopdelingen i spørgsmål 1.1, er det skønsmandens vurde- ring, at træk
  2. d)at ”en smalside af moppepladen er udformet fleksibelt”, ikke i sig selv kvalificerer en egenskab ved et moppebetræk, jf. også svaret på spørgsmål 1.4, 1.6 og 1.10. træk
  3. d)angiver en egenskab ved den moppeplade, som er egnet til at blive indført og optaget i moppebetrækket for opspænding af dette. anderledes udtrykt er træk
  4. d)en specificering af eller begrænsning af, hvil- ken type moppeplade, moppebetrækkets indføringsside skal være egnet til at optage.hvorledes forstår skønsmanden indholdet af trækket ”en smalside af moppepladen er udformet fleksibelt”, når denne læses i konteksten af stridspatentets samlede krav 1? svar på spørgsmål ib træk d), at ”en smalside af moppepladen er udformet fleksibelt”, er tolket på basis af beskrivelsen, side 2, linje 18 -22, hvor det er anført, at ”den ene smalside er udformet fleksibelt for at kunne afkorte langsiden med henblik på moppebetrækkets opspænding.” se også svaret på spørgsmål 2.2, 2.afsnit. med træk
  5. d)forstås således, at moppepladens længde kan ændres mellem en første største længde og en anden afkortet længde. ic er det i henhold til dansk praksis og epo praksis tilladeligt at definere en opfindelse, der dækker et produkt, ved dets relation til en anden enhed, herunder gennem en beskrivelse af karakteristika ved denne anden enhed – eksempelvis ved henvisning til træk, der beskriver opfindelsens kom- patibilitet med eller placering i forhold til en anden enhed med bestemte egenskaber? se eksem- pelvis krav 1 i ep 1 332 698, der beskriver svar på spørgsmål ic det er ifølge både dansk praksis og epo praksis tilladeligt at definere en opfindelse, der dækker et produkt ved dets relation til en anden enhed. dette fremgår af ”guidelines for examination in the epo”, november 2015, part f-chapter iv. 4.14, ”definition by reference to use of another entity”, og pvs’ ”guidelines for patenter”, artiklen “defini- tion af en enhed vha. en anden enhed”. - 32 - id træk
  6. d)blev indført i krav 1 på epos foranledning, jf. bilag 8. baseret på skønsmandens erfaring, har det med indførelsen af træk
  7. d)været epos hensigt at kvalificere egenskaber ved det i krav 1 angivne moppebetræk? svar på spørgsmål id i epo’s godkendelsesskrivelse ifølge regel 51
(4)epk, dateret 30.07.2007, er træk d): ” hvor en smalside af moppepladen er udformet fleksibelt,” blevet tilføjet af sagsbehandleren for at undgå at komme i strid med artikel 123
(2), idet der, ifølge sagsbehandleren, hverken på side 2, afsnit 3, eller i den reste- rende del af beskrivelsen, er nogen tydelig og umiddelbar anvisning af en moppeplade uden en flek- sibelt udformet smalside. se sagsbehandlerens bemærkning under * nederst på side 1 i nævnte skri- velse. indholdet af artikel 123
(2)er kort fortalt, at en ansøgning ikke må ændres, så der søges patent på noget, der ikke fremgik af ansøgningen som indleveret. det fremgår ikke af nævnte skrivelse, at hensigten med tilføjelsen af træk
  1. d)er at kvalificere eller an- give egenskaber ved det i krav 1 angivne moppebetræk. ie har epo i forbindelse med behandlingen af patentet vurderet, at tilføjelsen af træk
  2. d)medførte, at krav 1 blev uklart? svar på spørgsmål ie det fremgår ikke af behandlingen ved epo at tilføjelsen af træk
  3. d)medførte, at krav 1 blev uklart. if bilag e 1.1 udgør bilag e kendt teknik? 2.1 hvis skønsmanden svarer bekræftende på spørgsmål if 1.11.1, bedes skønsmanden (
  4. i)op- lyse om bilag e anviser ét eller flere af trækkene i stridspatentets krav 1, og i givet fald (
  5. ii)identificere og redgøre for, hvilke af disse træk, der anvises og hvor disse anvises i bilag e? 3.1 hvis skønsmanden svarer bekræftende på spørgsmål if 1.1, bedes skønsmanden identificere og redegøre for, hvilke af trækkene i stridspatentets krav 1, der ikke anvises i bilag e? svar på spørgsmål if svar på spørgsmål if 1.1 dk 161119 b (bilag
  6. e)udgør kendt teknik. se svaret på spørgsmål 2.1. svar på spørgsmål if 2.1 (
  7. i)og (
  8. ii)som det fremgår af svaret på spørgsmål 2.2 og 2.3, er det skønsmandens vurdering, at bilag e viser træk a), b), c),
  9. d)og
  10. f)i stridspatentets krav 1. som det fremgår af svaret på spørgsmål 2.4, er det skønsmandens vurdering, at bilag e implicit viser træk
  11. g)i stridspatentets krav 1. svar på spørgsmål if 3.1 som det fremgår af svaret på spørgsmål 2.3, iii) er det skønsmandens vurdering, at bilag e ikke viser træk
  12. e)i stridspatentets krav 1. - 33 - ig bilag h og bilag i 1.1 udgør bilag h og bilag i kendt teknik? 2.1 hvis skønsmanden svarer bekræftende på spørgsmål ig 1.1, bedes skønsmanden (
  13. i)oply- se om bilag h og bilag i anviser ét eller flere af trækkene i stridspatentets krav 1, og i givet fald (
  14. ii)identificere og redegøre for, hvilke af disse træk, der anvises og hvor disse anvises i bilag h og bilag i? 3.1 hvis skønsmanden svarer bekræftende på spørgsmål ig 1.1, bedes skønsmanden identifi- cere og redegøre for, hvilke af trækkene i stridspatentets krav 1, der ikke anvises i bilag h og bilag i? svar på spørgsmål ig svar på spørgsmål ig 1.1 som det fremgår af svaret på spørgsmål 3.1 er bilag h og bilag i kendt teknik. svar på spørgsmål ig 2.1 (
  15. i)og (
  16. ii)med forbehold for vanskelighederne ved nøjagtigt at forstå den engelske maskinoversættelse af ab- stractene, er det, idet der henvises til svarene på spørgsmål 3.2- 3.7, skønsmandens vurdering, at ab- stractene bilag h og bilag i viser trækkene a), b), c),
  17. e)og
  18. g)i stridspatentets krav 1. svar på spørgsmål ig 3.1 som det fremgår af svaret på spørgsmål 3.5 og spørgsmål ig 2.1, er det skønsmandens vurdering, at hverken bilag h eller bilag i viser træk
  19. d)og
  20. f)i stridspatentets krav 1. ih bilag g 1.1 udgør bilag g kendt teknik? 2.1 hvis skønsmanden svarer bekræftende på spørgsmål ih 1.1, bedes skønsmanden (
  21. i)oply- se om bilag g anviser ét eller flere af trækkene i stridspatentets krav 1, og i givet fald (
  22. ii)identificere og redegøre for, hvilke af disse træk, der anvises og hvor disse anvises i bilag g? 3.1 hvis skønsmanden svarer bekræftende på spørgsmål ih 1.1, bedes skønsmanden identifi- cere og redegøre for, hvilke af trækkene i stridspatentets krav 1, der ikke anvises i bilag g? svar på spørgsmål ih svar på spørgsmål ih 1.1 som det fremgår af svaret på spørgsmål 4.1, er us 4,114,223 (bilag
  23. g)kendt teknik. svar på spørgsmål ih 2.1 (
  24. i)og (
  25. ii)som det fremgår af svaret på spørgsmål 4.2, viser us 4,114,223 (bilag
  26. g)trækkene a), b), c), samt
  27. e)og
  28. f)af stridspatentets krav 1. svar på spørgsmål ih 3.1 som det fremgår af svaret på spørgsmål 4.3 og spørgsmål ih 2.1, er det skønsmandens vurdering, at us 4,114,223 (bilag
  29. g)ikke viser trækkene
  30. d)og
  31. g)i stridspatentets krav 1.” følgende fremgår af den supplerende skønserklæring: - 34 - ”8. supplerende spørgsmål fra rekvirenten … spørgsmål ss 1 – supplerende i forhold til besvarelsen af spørgsmål 1.2: følgende er et citat fra patent og varemærkestyrelsens guidelines (http://paguidelines.dkpto.dk/aa/danske-patenter/indlevering-af-nationale- patentansoegninger/krav/kravenes-klarhed/definition-af-en-enhed-vha-en-anden-enhed.aspx) : ”hvor et krav, der angår en fysisk enhed (produkt, apparat) søger at definere opfindelsen ved henvisning til træk, der relaterer sig til enhedens brug, kan det resultere i manglende klarhed. dette gælder især, hvor kravet ikke alene definerer selve enheden, men også specificerer enhedens relation til en anden enhed, som ikke er en del af den ansøgte enhed (f.eks. et topstykke til en motor, hvor topstykket er defineret ved træk ved dets placering i motoren). ansøgeren har normalt ret til selvstændig beskyttelse af den første enhed som sådan (i sig selv), selvom den fra starten blev defineret ved dets relation til den anden enhed. siden den første enhed ofte kan fremstilles og mar- kedsføres uafhængigt af den anden enhed, vil det normalt være muligt at opnå selvstændig beskyttelse ved at formulere kravene hensigtsmæssigt (f.eks. ved at erstatte "forbundet med" med "som kan forbindes med"). hvis det ikke er muligt at give en klar definition på den første enhed (i sig selv), bør kravet rettes mod en kombination af den første og anden enhed (for eksempel, "motor med et topstykke" eller "motor omfattende et topstykke"). det kan tillades at definere dimensionerne og/eller formen af en første enhed i et selvstændigt krav ved generel reference til dimensionerne og/eller tilsvarende form af en anden enhed, som ikke er del af den krævede første en- hed, men som er relateret til denne gennem anvendelse, hvis størrelsen og/eller formen af den anden enhed er standardiseret (for eksempel, en monteringsramme til en nummerplade til et køretøj, hvor monteringsrammen og befæstelseselementerne er defineret i forhold til nummerpladens ydre form). imidlertid kan henvisninger til andre enheder, som ikke anses som genstand for standardisering, også være til- strækkeligt klare i tilfælde, hvor en fagmand forholdsvis let ville kunne forstå indskrænkningen af beskyttelses- omfanget for den første enhed.” ifølge besvarelsen af spørgsmål 1.2 finder skønsmanden at opfindelsens genstand er træk
  32. a)moppebe- trækket (der svarer til ”fysisk enhed”) samt træk
  33. c)den aflangt udformede moppeplade, samt træk d). med udgangspunkt i guidelines (se citat ovenfor, specielt 2. afsnit), er det herefter skønsmandens vurdering, at krav 1’s beskyttelsesomfang vedrører et moppebetræk egnet til brug i forbindelse med et rengøringsværktøj med egenskaberne
  34. a)og
  35. c)og d)? svar på spørgsmål ss 1: det er skønsmandens vurdering, at krav 1`s beskyttelsesomfang angår et moppebetræk, der er egnet til brug i forbindelse med et rengøringsværktøj med egenskaberne a),
  36. c)og d). dette begrundes bl.a. med henvisning til det fjerde afsnit i citatet fra epo`s ”guidelines for patenter”, hvoraf det fremgår: imidlertid kan henvisninger til andre enheder, som ikke anses som genstand for standardisering, også være til- strækkeligt klare i tilfælde, hvor en fagmand forholdsvis let ville kunne forstå indskrænkningen af beskyttelses- omfanget for den første enhed.” - 35 - i det foreliggende tilfælde vil en fagmand let kunne forstå, at indskrænkningen i krav 1`s beskyttel- sesomfang bl.a. er:
  37. a)at moppebetrækket er egnet til et rengøringsredskab,
  38. c)at moppebetrækket er udformet lommeformet og har en indføringsside til optagelse af en af- langt udformet moppeplade af rengøringsredskabet,
  39. d)hvor en smalside af moppepladen er udformet fleksibelt og beskyttelsesomfanget af krav 1 er begrænset af ovennævnte egenskaber a),
  40. c)og
  41. d)i kombination med de øvrige egenskaber b), e),
  42. f)og
  43. g)i krav 1. spørgsmål ss 2 – supplerende i forhold til besvarelsen af spørgsmål 1.4: ss 2.1: skønsmanden henviser i sin besvarelse til ”hvilken type moppeplade…”. ville en mere korrekt formule- ring have været ”én type moppeplade….” ? - da det må formodes, at moppebetrækket ud fra definitio- nen af moppebetrækket i kravet ikke angiver specifikke detaljer, der begrænser udvalget af rengø- ringsværktøj til en bestemt type, men alene angiver, at moppebetrækket er udformet med en lomme og har en indføringsside til optagelse af en aflangt udformet moppeplade. svar på spørgsmål ss 2.1: moppebetrækkets indføringsside, som ifølge egenskab
  44. f)”er placeret på en langside” og ifølge egen- skab
  45. g)”afsnitsvist er lukket ikke-løsbart”, skal ifølge egenskab
  46. c)være egnet til at optage ”en aflang udformet moppeplade”, ” hvor en smalside af moppepladen er udformet fleksibelt”, som angivet i egenskab d). der er således ikke tale om ”én type moppeplade”, men moppeplader med egenskaberne
  47. c)og d), som moppebetrækkets indføringsside skal være egnet til at optage. spørgsmålet besvares således benægtende. ss 2.2: er der eksplicitte egenskaber ved moppebetrækket, der nødvendiggør, at moppepladen har en smal- side, der er udformet fleksibelt? svar på spørgsmål ss 2.2: der er i patentet ikke eksplicit angivet egenskaber ved moppebetrækket, der nødvendiggør, at mop- pepladen har en smalside, der er udformet fleksibelt. af beskrivelsen side 2 linje 10, hvor der henvises til krav 1, og linje13-25 fremgår imidlertid, at moppebetrækkets indføringsside (ifølge egenskab
  48. f)”er placeret på en langside” og (ifølge egen- skab
  49. g)”afsnitsvist lukket ikke-løsbart”, hvorved der fremkommer en underskæring, der bringer ren- gøringsredskabets moppeplade i indgreb ved opspændingen, hvorved moppebetrækket er fastholdt på moppepladen. videre anføres det at moppepladen er udformet således, at den har aflang form, hvor den ene smalside er udformet fleksibelt for at kunne afkorte langsiden med henblik på moppebe- trækkets opspænding. det fremgår som nævnt ikke eksplicit, men implicit, at den ikke aflukkede del af indføringssiden er kortere end langsiden af moppepladen i dennes ikke afkortede tilstand, hvorfor - 36 - det er nødvendigt at kunne afkorte langsiden for at muliggøre indføring af moppepladen i moppebe- trækkets lomme gennem den afsnitsvist ikke-løsbart lukkede indføringsside og opspænding af mop- petrækket på moppepladen, så det ikke falder af. spørgsmål ss 3 – supplerende i forhold til besvarelsen af spørgsmål 3.1 til 3.10: som bilag q er der i sagen fremlagt en autoriseret oversættelse af det japanske skrift jp11089776a. ss 3.1: kan skønsmanden bekræfte, at oversættelsen er udført af en anerkendt translatør? svar på spørgsmål ss 3.1: oversættelsen er foretaget af oversættelsesbureauet easy translate og skønsmanden formoder, at det- te bureau benytter anerkendte translatører, og at den aktuelle oversættelse derfor er udført af en aner- kendt translatør. ss 3.2: giver oversættelsen anledning til præciseringer, ændringer eller uddybning af de svar skønsmanden er fremkommet med i spørgsmålene 3.1. til 3.10? svar på spørgsmål ss 3.2: efter at have studeret bilag q (engelsk oversættelse af jp-11-089776) har skønsmanden følgende kom- mentarer til svarene på spørgsmål 3.1 til 3.10: a- generelle kommentarer. det i bilag q viste og beskrevne rengøringsredskab et afstøvningsredskab til brug ved afstøvning, og som omfatter et betræk (som er blevet betegnet moppebetræk) i form af en støveklud med en lomme, hvori der kan indføres en hoveddel (som er blevet betegnet moppeplade). der er i bilag q alene beskrevet anvendelsen af redskabet til afstøvning. anvendelsen af redskabet til rengøring af gulve er ikke nævnt. havde skønsmanden ved besvarelse af de første skønsspørgsmål haft adgang til bilag q, var betegnel- serne moppebetræk og moppeplade ikke blevet benyttet for hhv. ”cleaning cloth” og ”head portion”. men i den foreliggende besvarelse af de supplerende skønsspørgsmål er betegnelserne moppebetræk og moppeplade fortsat benyttet for hhv. ”cleaning cloth” og ”head portion”. på side 5, afsnit [0024] nederst er det nævnt, at betrækket (engelsk cleaning cloth) er lidt elastisk, så det let kan anbringes på rengøringsredskabet. flere steder er det angivet, at moppepladen er fremstillet af et fleksibelt materiale, se bl.a. side 2 krav 9; side 3 afsnit [0014]; side 6 afsnit [0026], linje 6; side 7 afsnit [0042], linje 1-2 og side 8 afsnit [0042], linje 1-7. - 37 - endelig er det beskrevet, at betrækket ved indføringsåbningen til betrækkets lomme kan være forsy- net med et elastisk element, som muliggør indsnævring og udvidelse af indføringsåbningen, se side 9 afsnit [0059] og fig. 8 og 9. som følge af ovenstående generelle kommentarer har skønsmanden specifikke kommentarer til svare- ne på følgende spørgsmål: b- svar på spørgsmål 3.5 som nævnt ovenfor under a- generelle kommentarer fremgår det af bilag q, at hoveddelen (moppe- pladen) kan være fremstillet af et fleksibelt materiale. yderligere fremgår ovenfor under a- generelle kommentarer, at betrækket kan være lidt elastisk. c- svar på spørgsmål 3.7 som nævnt ovenfor under a- generelle kommentarer, fremgår det af bilag q, at betrækket kan være lidt elastisk, samt at betrækket ved indføringsåbningen til dets lomme kan have et elastisk element, som muliggør indsnævring og udvidelse af betrækkets indføringsåbning. d- til svarene på de øvrige spørgsmål 3.1 til 3.10 har skønsmanden ingen kommentarer. spørgsmål ss 4 – supplerende i forhold til besvarelsen af spørgsmål 6.3: skønsmandens opmærksomhed henledes på bilag q (autoriseret oversættelse af det japanske skrift jp- 11-089776). af oversættelsen fremgår det, at der er indeholdt forskellige udførelsesformer af den ja- panske opfindelse. ss 4.1: med henvisning til side 10, l. 2 -8, samt fig 8 og 9 spørges om der her er angivet en fleksibel åbning i indføringssiden? svar på spørgsmål ss 4.1: i bilag q findes det afsnit, hvortil der henvises, på side 9 højre spalte, de to nederste linjer, til side 10, venstre spalte, linje 1-6. i nævnte afsnit beskrives under henvisning til fig. 8 og 9, at der ved den rundtgående kant af indfø- ringsåbningen i er tilvejebragt et elastisk element 18, som muliggør en udvidelse og sammentrækning af indføringsåbningen i, dvs. det elastiske element tilvejebringer en fleksibel indføringsåbning. ss 4.2: benyttes denne fleksibilitet til at fasholde moppebetrækket på rengøringsredskabet (se for eksempel side 10 afsnit [0052])? svar på spørgsmål ss 4.2: det bekræftes, at den af det elastiske element 18 tilvejebragte fleksible indføringsåbning muliggør let montering af betrækket (engelsk: cleaning cloth) ved indføring af rengøringsredskabets 11 hoveddel - 38 - 13 i indføringsåbningen og fastholdelse af betrækket på hoveddelen 13 eller en hånd. ss 4.3: under forudsætning af at skønsmanden finder at det japanske moppebetræk (jp-11-089776, jfr. bilag
  50. q)har fleksibilitet i indføringsåbningen spørges om dette moppebetræk vil kunne monteres og fast- holdes på en moppeplade ifølge bilag g eller e? svar på spørgsmål ss 4.3: i betrækket ifølge bilag q er indføringssiden med indføringsåbningen for moppepladen anbragt på en smalside og rummet til optagelse af moppepladen har sin største udstrækning på tværs af indførings- åbningen, hvorved moppepladen indføres i betrækket i sin længderetning. en sådan indføring af moppepladen hørende til moppen ifølge bilag g eller bilag e vanskeliggøres af, at skaftet på de to mopper er fastgjort centralt på moppepladen. for at kunne montere betrækket ifølge bilag q på de nævnte moppers moppeplade må der foretages modifikationer af betrækket ifølge bilag q. ss 4.4.: forelagt den komplette oversættelse af det japanske skrift (jp-11-089776, jfr. bilag q), hvoraf flere ud- førelsesformer er beskrevet, er det herefter skønsmandens vurdering at det ville være nærliggende at montere et moppebetræk kendt fra det japanske skrift (jp-11-089776, jfr. bilag
  51. q)på et rengøringsred- skab ifølge bilag g? svar på spørgsmål ss 4.4: i rengøringsredskabet eller moppen ifølge bilag g er moppebetrækkets indføringsside med indfø- ringsåbningen for moppepladen anbragt på betrækkets langside, hvorfor den aflange moppeplade indføres i betrækket i det væsentlige på tværs af sin længderetning. som nævnt ovenfor i svaret på spørgsmål ss 4.3, er på betrækket ifølge bilag q indføringssiden med indføringsåbningen for moppepladen anbragt på en smalside, og rummet til optagelse af moppepla- den har sin største udstrækning på tværs af indføringsåbningen, hvorved moppepladen indføres i be- trækket i sin længderetning. der er i bilag q ingen indikation af at placere betrækkets indføringsside på en langside, så en moppe- lade kan indføres i optagerummet i det væsentlige på tværs af sin længderetning. det er derfor skønsmandens vurdering, at det ikke vil være nærliggende at montere et betræk ifølge bilag q på et rengøringsredskab eller moppen ifølge bilag g. spørgsmål ss 5: ss 5.1: i forlængelse af de allerede afgivne svar, herunder specielt spørgsmål og svar i spørgerækken 3.1 til 3.9 (hvor det er korrekt, som anført af skønsmanden, at spørgsmål 3.8 rettelig skal henvise til d1 (bilag h/q), er det herefter skønsmandens opfattelse, at d1 skal betragtes som ”closest prior art”? svar på spørgsmål ss 5.1: - 39 - ”guidelines for examination in the epo”, part g-chapter vii. 5.1, er rettet mod valg af nærmeste kendte teknik og er gengivet nedenfor. 5.1 determination of the closest prior art next the closest prior art is that which in one single reference discloses the combination of features which constitutes the most promising starting point for a development leading to the invention. in selecting the closest prior art, the first consideration is that it should be directed to a similar purpose or effect as the invention or at least belong to the same or a closely related technical field as the claimed invention. in practice, the closest prior art is generally that which corresponds to a similar use and requires the minimum of structural and functional modifications to arrive at the claimed invention (see t 606/89). in some cases there are several equally valid starting points for the assessment of inventive step, e.g. if the skilled person has a choice of several workable solutions, i.e. solutions starting from different doc- uments, which might lead to the invention. if a patent is to be granted, it may be necessary to apply the problem-and-solution approach to each of these starting points in turn, i.e. in respect of all these workable solutions. in the event of refusal, however, it is sufficient to show, on the basis of one rele- vant piece of prior art in respect of at least one of these solutions, that the claimed subject-matter lacks an inventive step. in such a situation, there is no need to discuss which document is "closest" to the in- vention; the only relevant question is whether the document used is a feasible starting point for as- sessing inventive step (see t 967/97, t 558/00, t 21/08, t 308/09 and t 1289/09). this is valid even if the problem identified in a problem-solution reasoning may be different from the one identified by the applicant/patentee. the closest prior art must be assessed from the skilled person's point of view on the day before the fil- ing or priority date valid for the claimed invention. in identifying the closest prior art, account should be taken of what the applicant himself acknowl- edges in his description and claims to be known. any such acknowledgement of known art should be regarded by the examiner as being correct, unless the applicant states he has made a mistake (see c-iv, 7.2(vii)). det fremgår af ovenstående, første afsnit, i skønsmandens oversættelse, ”at den nærmeste kendte tek- nik skal have samme formål og effekt som opfindelsen eller i det mindste tilhøre det samme eller et nært beslægtet teknisk område som den påberåbte opfindelse. i praksis er den nærmeste kendte tek- nik generelt den, som har en lignende anvendelse og kræver et minimum af strukturelle og funktio- nelle modifikationer for at komme frem til den påberåbte opfindelse.” yderligere fremgår af ovenstående, sidste afsnit i skønsmandens oversættelse, at ”ved fastlæggelse af nærmeste kendte teknik skal der tages hensyn til, hvad ansøger selv i sin beskrivelse og krav aner- kender at være kendt.” den foreliggende opfindelse er rettet mod et moppebetræk til en moppeplade hørende til et rengø- ringsredskab i form af en moppe. opslag i forskellige danske og engelske ordbøger og leksika viste, at mopper, og dermed også moppebetræk, anvendes til rengøring af gulve. dette fremgår ikke direkte af den oprindeligt indleverede ansøgning eller patentet, men implicit ved anvendelse af begreberne moppebetræk til rengøringsredskab og opspænding af moppebetrækket på en moppeplade. yderlige- re anføres i den oprindeligt indleverede ansøgning som kendt teknik de 44 27 672 a1, der angår et moppebetræk til en moppeplade til et vådrengøringsredskab, dvs. et gulvrengøringsredskab. - 40 - som nævnt i svaret på spørgsmål ss 3.2 under a- generelle kommentarer, første afsnit, er det i bilag q viste og beskrevne rengøringsredskab et afstøvningsredskab til brug ved afstøvning, og som omfatter et betræk i form af en støveklud med en lomme, hvori der kan indføres en hoveddel. der er i bilag q alene beskrevet anvendelsen af redskabet til afstøvning. anvendelsen af redskabet til rengøring af gulve er hverken nævnt eller antydet. rengøringsredskabet ifølge bilag q er således en helt anden type redskab til en helt anden type rengø- ring end et rengøringsredskab ifølge opfindelsen med en moppebetræk til en moppeplade hørende til redskabet. skønsmandens vurdering er derfor, at d1 (jp 11 089 776
  52. a)eller den tilsvarende engelske oversættelse ikke kan anses for at være nærmeste kendte teknik, men at den nærmeste kendte teknik må anses for at være bilag g (us 4,114,223), da dette skrift anviser et rengøringsredskab af helt samme type, dvs. et redskab med helt samme formål og effekt som opfindelsen. mere specifikt viser bilag g et rengørings- redskab i form af en moppe med en moppeplade til indføring i et moppebetræk, og som nævnt i sva- ret på spørgsmål 4.2 viser bilag g samtlige træk i stridspatentet bortset fra
  53. d)en smalside af moppe- pladen er udformet fleksibelt og
  54. g)indføringssiden er afsnitsvis lukket ikke-løsbart. ss 5.2: kan skønsmanden endvidere bekræfte, at sagsbehandleren ved epo udtog d1 fra den store mængde dokumenter, der er til rådighed i databaserne ved nyhedsundersøgelser ved epo, og citerede dette skrift først og dermed som det væsentligste modhold i nyhedsundersøgelsen? svar på spørgsmål ss 5.2: i den med nyhedsrapporten fremsendte vurdering af nyhed og opfindelseshøjde i den første behand- lingsskrivelse dateret 19.08.2005, vurderes d1 som det væsentligste modhold. spørgsmålet besvares således bekræftende. ss 5.3: kan skønsmanden endvidere bekræfte, at sagsbehandleren lagde d1 til grund for indvendingerne imod freudenbergs ansøgning i den første epo behandlingsskrivelse af 19.08.2005? svar på spørgsmål ss 5.3: det bekræftes, at i den første behandlingsskrivelse dateret 19.08.2005 lagde sagsbehandleren d1 til grund for sine indvendinger mod ansøgningen. ss 5.4: med den udformning af epo´s behandlingsskrivelse af 19.08.2005 er det da skønsmandens virdering, at sagsbehandleren har betragtes d1 ikke bare som relevant kendt teknik, men også som nærmest lig- gende kendte teknik? svar på spørgsmål ss 5.4: det bekræftes, at sagsbehandleren i sin første behandlingsskrivelse, dateret 19.08.2005 betragtede d1 som nærmeste kendte teknik. - 41 - 9. supplerende spørgsmål fra modpart 1 … supplerende i forhold til ep 1 704 808 spørgsmål ss ia: kan skønsmanden bekræfte, at den type moppeplade, som moppebetrækkets indfø- ringsside skal være egnet til at optage, er ”en aflangt udformet moppeplade”, jf. træk c), hvor ”en smalside af moppepladen er udformet fleksibelt”, jf. træk d), hvorfor der ikke som forudsat i spørgsmål ss 2.1 blot er tale om ”én type moppeplade..”? svar på spørgsmål ss ia: idet der henvises til svaret på spørgsmål ss 2.1 besvares spørgsmålet bekræftende. supplerende i forhold til jp11089776a spørgsmål ss ib : kan skønsmanden bekræfte, at opfindelsen i henhold til bilag q vedrører en ”clea- ning cloth” beregnet til aftørring af støv, jf. skønsmandens svar på spørgsmål 3.2, hvor det anføres, at der er tale om en ”støveklud eller støvekost”? svar på spørgsmål ss ib: idet der henvises til svaret på spørgsmål ss 3.2, under
  55. a)generelle kommentarer, 1. afsnit, besvares spørgsmålet bekræftende. spørgsmål ss ic: er det skønsmandens vurdering, at støvekluden eller støvekosten i henhold til bilag q grundlæggende anvendes til et andet rengøringsformål end moppebetrækket og rengøringssyste- met i henhold til ep 1 704 808, henset eksempelvis til at: - en moppe, i modsætning til en støveklud, er beregnet til rengøring af hårde gulve, der udgør en flade; - en moppe skal kunne tåle større tryk mod gulvet, end en støveklud udsættes for mod de emner, hvorfra støv skal fjernes; og - en moppe er beregnet til våd brug, mens en støveklud er beregnet til tør brug. svaret bedes uddybet. svar på spørgsmål ss ic: som det fremgår af svaret spørgsmål ss 3.2, under
  56. a)generelle kommentarer, 1. afsnit, og svaret på spørgsmål ss 5.1, er det skønsmandens vurdering, at rengøringsredskabet ifølge q1 grundlæggende anvendes til et andet rengøringsformål end moppebetrækket og rengøringssystemet ep 1 704 808 hen- set eksempelvis til at: - en moppe, i modsætning til en støveklud, er beregnet til rengøring af gulve, der udgør en flade; - det er skønsmandens vurdering, at en moppe skal kunne udsættes for større tryk ved våd-mopning for fjernelse af snavs end en støveklud eller støvekost for fjernelse af støv på de emner eller flader, der skal støves af. men ved tør-mopning af et gulv for alene at fjerne løs snavs, affald og/eller nullermænd er det skønsmandens vurdering, at der i det mindste ikke skal kunne tåle væsentligt større tryk end en støveklud eller støvekost. - 42 - - det er korrekt, at en moppe kan være beregnet til våd brug og en støveklud er beregnet til tør brug, men uden skønsmanden er ekspert på moppeomådet, finder skønsmanden ud fra sit kendskab til rengøring af gulve i f.eks. sportshaller og ud fra opslag på hjemmesi- der, at der eksisterer både vådmopper og tørmopper. spørgsmål ss id: er det skønsmandens vurdering, henset til den nu fremlagte oversættelse af jp11089776a i bilag q og svaret på spørgsmål ss ic, at træk
  57. a)i ep 1 704 808 genfindes i jp11089776a, der i så fald angiver et moppebetræk, eller finder skønsmanden, at bilag q viser en støveklud, jf. oven- for? svar på spørgsmål ss id: som det fremgår af svaret spørgsmål ss 3.2, under
  58. a)generelle kommentarer, 1. afsnit, og svaret på spørgsmål ss 5.1 er det skønsmandens vurdering, at rengøringsredskabet ifølge q1 grundlæggende anvendes til et andet rengøringsformål end moppebetrækket og rengøringssystemet ifølge ep 1 704 808, yderligere er det efter at have studeret bilag q skønsmandens vurdering, at dette skrift ikke viser træk
  59. a)moppebetræk til rengøringsredskab, idet betegnelsen moppebetræk er en angivelse af, at be- trækket er beregnet til en moppe til rengøring af gulve. spørgsmål ss ie: såfremt skønsmanden finder, at træk
  60. a)i ep 1 704 808 genfindes i jp11089776a be- des skønsmanden angive, hvor i bilag q det fremgår, at jp11089776a vedrører en moppe. svar på spørgsmål ss ie: som det fremgår af svaret spørgsmål ss 3.2, under
  61. a)generelle kommentarer, 1. afsnit, og svaret på spørgsmål ss 5.1, er det skønsmandens vurdering, at der i bilag q ikke er nogen angivelse eller an- tydning af, at det deri beskrevne redskab skulle være en moppe. spørgsmål ss if: et moppebetræk udsættes under brug for gnidningsmodstand, når moppen føres henover gulvfladen, hvilket stiller særlige krav til en effektiv fiksering af moppebetrækket i forhold til moppepladen for derved at hindre, at moppebetrækket forskubbes under brug. er det skønsmandens vurdering at: (
  62. i)en støveklud under brug påvirkes af tilsvarende kræfter, som et moppebetræk? og (
  63. ii)der som følge heraf stilles de samme krav til fiksering af en støveklud på et rengørings- redskab af den type, der ses af bilag q, som til fikseringen af et moppebetræk på en mop- peplade, herunder også henset til, at et moppebetræk, som eksempelvis i henhold til bilag 1 ved brug vil udsættes for bevægelser i en retning vinkelret på indføringssiden, hvor- imod støvekluden i henhold til bilag q i hovedsagen vil udsættes for bevægelser i en ret- ning parallelt med indføringssiden? svar på spørgsmål ss if: det er skønsmandens vurdering, at: (
  64. i)ved våd-mobning udsættes et moppebetræk for noget større kræfter end en støveklud under brug, men at de kræfter, et moppebetræk udsættes for ved tør-mopning, ikke er væsentligt større end de kræfter, en støveklud udsættes for. - 43 - (
  65. ii)ved våd-mopning stilles der større krav til fiksering af et moppebetræk på en moppepla- de, men ved tør-mopning ikke væsentligt større krav end til fiksering af en støveklud på et rengøringsredskab af den type, der fremgår af bilag q. ved normal brug af moppen udsættes denne hovedsageligt for bevægelser i en retning vinkelret på indføringssiden, hvilket øger kravet til fiksering. det forekommer sandsynligt, at støvekluden i henhold til bilag q i hovedsagen vil udsættes for bevægelser i en retning parallelt med indføringssi- den, men det er skønsmanden vurdering, at dette ikke fremgår af q1. spørgsmål ss ig: vurderer skønsmanden, henset til svarene ovenfor, at det vil have været nærliggen- de for en fagmand med udgangspunkt i læren i jp11089776a, der vedrører en støveklud at nå frem til opfindelsen i ep 1 704 808, der vedrører et moppebetræk? svar på spørgsmål ss ig: som det fremgår af svaret på spørgsmål ss 5.1 finder skønsmanden, at jp 11 089 776 a (bilag q en- gelsk oversættelse af det japanske skrift) ikke er den nærmest liggende kendte teknik, idet dette skrift beskriver et redskab til afstøvning, hvilket er en helt anden type redskab inden for et andet teknisk område, med et helt andet formål og effekt end redskabet og moppebetrækket ifølge stridspatentet bi- lag 1 (dk/ep 1704808 t3). anses jp 11 089 776 a (bilag q engelsk oversættelse af det japanske skrift) for at være nærmeste kend- te teknik, er forskellen mellem moppebetrækket ifølge stridspatentet dk/ep 1 704 808 og betræk- ket/redskabet ifølge q1, at q1 ikke viser trækkene:
  66. a)moppebetræk til et rengøringsredskab. q1 viser et betræk i form af en støveklud.
  67. e)en smalside af moppepladen er udformet fleksibelt. der er i q1 ingen eksplicit angivelse af, at ho- veddelen (head portion) er pladeformet, og at en smalside af denne er udformet fleksibelt, så længden af langsiden kan forkortes.
  68. f)indføringssiden er placeret på en langside. med udgangspunkt i q1 som nærmeste kendte teknik, kan det objektive tekniske problem, der skal løses, anses for at være: ændring af rengøringsredskabet med betrækket i form af en støveklud til en anden type rengøring. for at komme frem til moppebetrækket ifølge stridspatentet bilag 1 (dk/ep 1704808 t3). skal fagman- den først beslutte, at et betræk i form af en støveklud til afstøvning er velegnet som moppetræk til en moppe til rengøring af gulve. herefter skal fagmanden ændre hoveddelen til en moppeplade med en smalside, der er udformet fleksibelt samt placere indføringssiden af betrækket i form af en støveklud på en langside. for en fagmand på området kan det ikke anses for nærliggende at foretage ovenstående modifikatio- ner af redskabet ifølge q1. spørgsmål ss ih: såfremt skønsmanden svarer bekræftende på spørgsmål ss if bedes skønsmanden redegøre for sit svar efter problem-and-solution-metoden, herunder bedes særligt redegjort for, hvor- for fagmanden ville være motiveret til at nå frem til opfindelsen (could-would), i overensstemmelse med epos retningslinjer, del g, kapitel vii
(5)(http://www.epo.org/law-practice/legal- texts/html/guidelines/e/g_vii_5.htm). - 44 - svar på spørgsmål ss ih: da spørgsmål ss if er besvaret i det mindste delvis ikke-bekræftende, besvares spørgsmålet ikke.” forklaringer der er under sagen afgivet forklaring af skønsmanden, peter kim jensen. peter kim jensen har vedstået sig de afgivne skønserklæringer og har supplerende forklaret bl.a., at han ud fra anvendelsen af problem-and-solution-metoden mener, at modholdet i bi- lag g er nærmest kendte teknik i forhold til stridspatentet. i bilag g bruges snore til at fast- holde moppebetrækket, og der er ikke anvist andre måder til fastgørelsen. foreholdt at formålet med opfindelsen ifølge bilag e er at gøre det nemmere at fjerne mop- pebetrækket, bemærkede han, at han ikke mener, at man af formuleringen kan udlede, at det også er en løsning, der er særligt egnet til at fastholde moppebetrækket. han fastholder sit svar på spørgsmål 2.3
  1. iv)om, at indføringssiden er placeret på en langside. han er dog enig i, at åbningen, hvor moppepladen føres ind i betrækket, er placeret på toppen af betrækket ikke i siden af dette. moppepladen, der er vist i modholdet, kan ikke bruges på begge sider, da man så ville ridse gulvet. fra dette modhold skal man ændre på flere ting for at nå frem til opfindelsen ifølge stridspatentet. han er angående modholdet i bilag q enig i det af carl freudenberg anførte i korrespondan- cen med epo, inden patentets udstedelse, hvor carl freudenberg implicit siger, at bilag q vedrører en støveklud. der er ikke noget i epos svar, der antyder, at epo efterfølgende er uenig med carl freudenberg heri. selve støvekluden i bilag q er beregnet til brug over gulv- niveau, og der er ingen antydning af, at den kan bruges til gulvrengøring. en moppe vil ty- pisk være tungere end en støveklud og have større friktion ved brug. der tales vedrørende pladen om et blødt skummateriale, hvor en moppeplade til gulv normalt er af hårdt, stift ma- teriale i plast eller en ramme i metal. - 45 - han mener ikke, at selve den internationale klassifikation af patenter er normerende for ind- holdet, og man er nødt til at gå ned i selve skriftet for at se, hvad det drejer sig om. det sker også, at patenter klassificeres forkert. foreholdt at bilag q og stridspatentet er klassificeret i samme klasse, mener han fortsat, at der er tale om vidt forskellige rengøringsredskaber, hvor bilag q er til afstøvning og ikke til gulvbrug, mens stridspatentet vedrører en gulvmoppe. sagsbehandleren hos epo havde kun de maskinoversatte abstracts til rådighed ikke det ful- de patentskrift, da man behandlede carl freudenbergs patentansøgning. han havde også selv en anden bedømmelse af det japanske patent ud fra de tidligere maskinoversættelser, indtil han fik oversættelsen i bilag q. det er rigtigt, at en fagmand forudsættes at have kendskab til de patenter, der fremgår af epos søgerapport, samt at patentet i bilag q fremgår heraf. det var kendt fra det tyske og amerikanske patent at sætte rengøringsflader på begge sider. det er isoleret set et trivielt til- tag for en fagmand at sætte rengøringsflader på begge sider. når man skal vurdere opfindel- seshøjde, skal man imidlertid se det i sammenhæng med den nærmest kendte teknik, og hvilket problem der skal løses. parternes synspunkter for sagsøger, carl freudenberg kg, er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af 18. april 2017, hvoraf fremgår bl.a.: ”3. anbringender 3.1 processuelle forhold 3.1.1 det udskilte spørgsmål det gøres gældende, at det udskilte spørgsmål – foruden carl freudenbergs påstand 1 samt stadsings selvstændige påstand – tillige omfatter carl freudenbergs påstande 2 og 3. som anført … skyldes dette den nære sammenhæng mellem krænkelsesspørgsmålet, hvorfor disse påstande nødvendigvis må være omfattet af det udskilte spørgsmål. i tillæg hertil bemærkes det, at udskillelsen til selvstændig behandling skyldtes, at stadsing ikke ønskede at fremlægge fortrolige oplysninger om salg før en krænkelse af stridspatentet var fastslået, hvilket alene har relevans for den endnu ikke specificerede påstand vedrørende erstatning, men omvendt ikke er relevant i forbindelse med behandling af påstandene 2 og 3. det udskilte spørgsmål vedrører således carl freudenbergs påstande 1-3 samt stadsings selvstændige påstand vedrørende ugyldighed. - 46 - 3.1.2 der er grundlag for at tage stilling til carl freudenbergs påstande stadsing har i processkrift a og b anført, at stadsing alene producerer og sælger de moppebetræk, der er afbildet i bilag a og b… dette er imidlertid irrelevant for bedømmelse for nærværende sag, idet stadsing tidligere ubestridt har produceret og solgt de af carl freudenbergs påstande omfattede moppebetræk afbildet i bilag 5... der er der derfor grundlag for at tage stilling til carl freudenbergs påstande. 3.2 krænkelse det følger af retsbogen af 16. januar 2017…, at stadsing har afgivet bindende proceserklæring, hvorefter stadsing har taget bekræftende til genmæle overfor carl freudenbergs påstand om krænkelse. der skal derfor, med forbehold af sø- og handelsrettens stillingtagen til stridspatentets ugyldighed, afsiges dom i overensstemmelse med den nedlagte påstand 1. det er en direkte konsekvens heraf, samt af patentlovens § 3, at der skal nedlægges forbud i overensstemmelse med den nedlagte påstand 2. på samme vis følger det af overtrædelsen af patentlovens §§ 3 og 59, at der skal afsiges dom i overensstemmelse med den nedlagte påstand 3. 3.3 gyldighed 3.3.1 kravsoversigt for overblikkets skyld er nedenfor gengivet den kravsoversigt over stridspatentets krav 1, som der mellem parterne er enighed om, og som har været anvendt i syns- og skønsrapporterne:
  2. a)moppebetræk
(1)til et rengøringsredskab
(16)
  1. b)hvilket betræk omfatter to lag (2,3) der er forbundet med hinanden på en sådan måde,
  2. c)t moppebetrækket
(1)er udformet lommeformet og har en indføringsside til optagelse af en aflangt udformet moppeplade
(17)af rengøringsredskabet
(16)
  1. d)hvor en smalside af moppepladen er udformet fleksibelt,
  2. e)hvor lagene (2,3) på deres væk fra hinanden vendte flader (5,6) er udformet som moppeflade, og
  3. f)hvor indføringssiden
(4)er placeret på en langside kendetegnet ved at g) indføringssiden
(4)afsnitsvist er lukket ikke-løsbart. 3.3.2 formodning for gyldighed samtlige de modhold, der er inddraget i nærværende sag var kendt af european patent office (”epo”) og blev behandlet af epos examiner i forbindelse med dennes behandling af den ansøgning, der førte til stridspatentet. epo har således allerede vurderet, at såvel kravet om nyhed som opfindelseshøjde var opfyldt i forhold til de modhold, som sagsøgte påberåber sig under denne sag. i tillæg hertil bemærkes det, at også skønsmanden til trods for stadsings omfattende spørgsmål i såvel den oprindelige som den supplerende skønserklæring, har fundet, at stridspatentet opfylder kravet om både nyhed og opfindelseshøjde i forhold til de samme modhold. den formodning for gyldighed, der efter praksis altid knytter sig til et patent, der er prøvet og udstedt af de relevante myndigheder, er af disse årsager styrket væsentligt i denne sag. - 47 - der påhviler derfor stadsing en tung bevisbyrde for, at denne formodning afkræftes. stadsing har ikke løftet denne bevisbyrde. dette følger allerede af, at stadsing har undladt at foretage en fyldestgørende analyse efter den såkaldte problem and solution approach, der ifølge praksis er den standard, der anvendes for at vurdere spørgsmålet om opfindelseshøjde, af såvel epo som patent- & varemærkestyrelsen, jf. nærmere nedenfor under punkt 3.3.4.3. 3.3.3 nyhedskravet er opfyldt carl freudenberg gør gældende, at stridspatentet opfylder nyhedskravet i patentlovens § 2, idet der ikke er ikke fremlagt et modhold, der beskriver samtlige egenskaber ved opfindelsen beskrevet i stridspatentet. det bemærkes i relation til jp11089776a … (i det følgende benævnt bilag q), at stadsings processkrift b er stærkt misvisende i denne henseende. processkrift b henviser således til svarene 3.2, 3.4i, 3.4ii, 3.5, 3.4iv, 3.6 og 3.4v i den oprindelige skønsrapport … af 4. august 2016. i den supplerende skønsrapport … af 21. november 216, blev disse svar imidlertid specifikt korrigeret af skønsmanden, hvilket ignoreres af stadsing. det bemærkes, at skønsmandens udtalelser vedrørende jp11089776a i den oprindelige skønsrapport var baseret på maskinoversættelserne i bilagene h og i, der efter skønsmandens opfattelse var ”[…] ikke helt let forståelige.”, og ikke den senere fremlagte oversættelse i bilag q. for god ordens skyld er svaret på spørgsmål ss id … fra den supplerende skønsrapport gengivet umiddelbart nedenfor: ”som det fremgår af svaret på ss 3.2, under
  1. a)generelle kommentarer, 1. afsnit, og svaret på spørgsmål ss 5.1 er det skønsmandens vurdering, at rengøringsredskabet ifølge q1 grundlæggende anvendes til et andet rengøringsformål end moppebetrækket og rengøringssystemet ifølge ep 1 704 808. yderligere er det efter at have studeret bilag q skønsmandens vurdering, at dette skrift ikke viser træk
  2. a)moppebetræk til rengøringsredskab, idet betegnelsen moppebetræk er en angivelse af, at betrækket er beregnet til en moppe til rengøring af gulve.” [vores fremhævning] det må således lægges til grund, at stridspatentet er nyt i forhold til bilag q. 3.3.4 kravet om opfindelseshøjde er opfyldt 3.3.4.1 moppebetrækkets relation til moppepladen stadsing gør gældende, at beskyttelsesomfanget for stridspatentets krav 1 ikke alene vedrører egenskaber ved moppebetrækket, men også beskriver en egenskab ved moppepladen. dette er ikke en korrekt kravsfortolkning og bestrides. stridspatentets krav beskriver alene egenskaber ved moppebetrækket og dets anvendelse. beskrivelsen af moppebetrækkets egenskaber skyldes, at dette er egnet og beregnet til anvendelse sammen med en moppeplade af en bestemt type, nemlig en moppeplade, der er aflangt udformet og hvor en smalside er udformet fleksibelt. gennem relationen til den moppeplade, som mobbetrækket skal være egnet til at optage, beskrives således egenskaber ved moppebetrækket. samtlige elementer i krav 1 vedrører derfor moppebetrækket, idet de enten direkte eller indirekte beskriver dette. carl freudenbergs synspunkt støttes da også af skønsmandens svar på spørgsmål ss 1…, hvor det anføres: ”det er skønsmandens vurdering, at krav 1`s beskyttelsesomfang angår et moppebetræk, der er egnet til brug i forbindelse med et rengøringsværktøj med egenskaberne a),
  3. c)og d). ” - 48 - et tilsvarende synspunkt fremgår af skønsmandens svar på spørgsmål 1.4 og 3.10. ligeledes fremgår det af epos guidelines, at det er muligt at søge beskyttelse af en enhed som sådan, selvom den er defineret gennem relationen til en anden enhed. beskyttelse som en kombination af de to enheder er ikke nødvendigt, hvor det er muligt at definere udformningen af den første enhed (in casu moppebetrækket) gennem en klar beskrivelse af relationen til den anden enhed (in casu moppepladen). dette er utvivlsomt tilfældet i nærværende sag, hvor der gennem en klar beskrivelse af den moppeplade, som moppebetrækket skal være egnet til at optage, beskrives egenskaber ved moppebetrækket. det bemærkes, at skønsmanden har bekræftet dette synspunkt, jf. svarene på stadsings spørgsmål ss 2.1 og 2.2…, hvori det anføres, at stridspatentet klart beskriver netop den type moppeplade, som moppebetrækket er egnet til at optage. 3.3.4.2 stridspatentet angår ikke montering af et kendt moppebetræk på en kendt moppeplade det er ikke korrekt, når stadsing i processkrift a … anfører, at opfindelsen beskrevet i stridspatentet består i montering af et kendt moppebetræk på en kendt moppeplade. selv hvis der bortses fra træk
  4. d)i stridspatentet, der beskriver moppebetrækkets relation til moppepladen, er der ikke nogen af de fremlagte modhold, der viser samtlige træk fra stridspatentet: • dk 161119b … (i det følgende benævnt bilag
  5. e)anviser således ikke træk e). • us 4,114,223 … (i det følgende benævnt bilag
  6. g)anviser ikke træk g). • jp11089776a … (bilag
  7. q)anviser – foruden at vedrøre en støveklud og ikke et moppebetræk som angivet i træk
  8. a)– ikke træk f). opfindelsen angår således et ikke-kendt moppebetræk, hvis egenskaber betyder, at det er egnet til anvendelse sammen med en bestemt type moppeplade, jf. nærmere umiddelbart ovenfor. 3.3.4.3 problem and solution approach – nærmeste kendte teknik som anført ovenfor foretages vurderingen af opfindelseshøjde med udgangspunkt i den såkaldte problem and solution approach. dette synes anerkendt af stadsing. ifølge epos guidelines indeholder en problem and solution analyse af opfindelseshøjde følgende elementer: i. udvælgelse af nærmeste kendte teknik; ii. definition af det objektive tekniske problem; og iii. vurdering af om det med udgangspunkt i den nærmeste kendte teknik og det objektive problem ville være nærliggende for fagmanden at nå frem til opfindelsen. ved en problem and solution-analyse er første skridt altså at udvælge det modhold, som udgør nærmeste kendte teknik. ved valget heraf er det afgørende, at der findes det objektivt set mest lovende udgangspunkt for opfindelsen, men uden at opfindelsens resultat tages i betragtning. udvælgelsen af den nærmeste kendte teknik består derfor ikke i at ”regne” baglæns, og identificere et modhold, som kan lede frem til opfindelsen. - 49 - henset til, at alene ét modhold som udgangspunkt kan udgøre nærmest kendte teknik, begår stadsing en fejl i sin analyse, når stadsing ikke foretager dette valg, men i stedet behandler såvel bilag bilag e, bilag g og bilag q som nærmeste kendte teknik. det bemærkes, at stadsing har undladt at efterkomme carl freudenbergs processuelle opfordring om at pege på ét modhold som nærmeste kendte teknik. det bestrides ikke, at der undertiden kan være situationer, hvor det er nødvendigt at gennemføre en problem and solution analyse med udgangspunkt i mere end et modhold som nærmeste kendte teknik. en forudsætning herfor er dog, således som det da også klart fremgår af epos guidelines, at der er ”[…] several equally valid starting points for the assessment of inventive step […]”. der skal med andre ord være reel tvivl om, hvorvidt det ene eller det andet modhold er det mest lovende udgangspunkt. stadsings analyse indeholder ikke en begrundelse for, hvorfor de respektive modhold udgør nærmeste kendte teknik endsige, hvorfor de skulle udgøre lige lovende udgangspunkter. der er tale om rene postulater. i denne sag er der imidlertid ikke tvivl om, hvad der udgør det mest lovende udgangspunkt. det gør bilag g, jf. skønsmandens rapport... carl freudenberg gør gældende, at der ikke er holdepunkter for at anse såvel bilag e, g og q som nærmeste kendte teknik i forhold til stridspatentet. carl freudenberg fastholder derfor, at det fører til en forfejlet analyse allerede fordi stadsing fuldstændigt undlader at redegøre for udvælgelsen af nærmeste kendte teknik. tværtimod indebærer stadsings fremgangsmåde en betydelig risiko for såkaldt ’hindsight’ i forbindelse med bedømmelse af opfindelseshøjden, idet stadsing med kendskab til opfindelsens løsning søger at finde et modhold, der kan føre til opfindelsen. problem and solution approach er netop indført med det formål at objektivisere vurderingen af opfindelseshøjde. i vurderingen tages en fagmands briller på, og det vurderes, hvad han ville have taget udgangspunkt i for at løse det problem, som opfindelsen løser, men uden kendskab til løsningen. stadsing vender dette på hovedet, idet de reelt med kendskab til opfindelsen spørger, hvilke to modhold der kan føre til opfindelsen og ud fra det definerer nærmeste kendte teknik. det er netop indbegrebet af ’hindsigt’. 3.3.4.4 korrekt anvendelse af problem and solution approach – det objektive tekniske problem og om opfindelsen var nærliggende for fagmanden foruden fraværet af begrundelse for udvælgelsen af den nærmeste kendte teknik, fører også stadsings gennemførelse af analysens øvrige skridt til, at analysen som sådan må betragtes som forfejlet. carl freudenberg bestrider således stadsings gennemførelse af analysens andet skridt vedrørende formulering af det objektive tekniske problem. ligeledes gør carl freudenberg gældende, at stadsing ikke har fuldført analysens tredje skridt, idet der ikke er redegjort for, hvorfor det ville være nærliggende for fagmanden at nå frem til opfindelsen på baggrund af den nærmeste kendte teknik. i denne henseende er det afgørende at analysere modholdene ud fra den såkaldte ’could-would’-analyse for at afgøre, om opfindelsen var nærliggende for fagmanden. ifølge could-would kriteriet, der fremgår eksplicit af epos guidelines, er det afgørende således ikke, om der bestod en principiel mulighed for at fagmanden kunne kombinere de relevante træk fra den tidligere kendte teknik, men også om fagmanden ville gøre dette. stadsing redegør end ikke for, at dette ville være tilfældet. - 50 - under henvisning hertil gøres det gældende, at stadsing ikke har præsenteret en fyldestgørende analyse, og allerede derfor kan påstanden om ugyldighed som følge af manglende opfindelseshøjde ikke tages til følge. uanset at der retteligt burde være udvalgt ét modhold som nærmeste kendte teknik, er det henset til stadsings argumentation med udgangspunkt i såvel bilag g, e og q som nærmeste kendte teknik fundet nødvendigt nedenfor at kommentere på stadsings analyse vedrørende alle tre modhold med udgangspunkt i de tre trin i problem and solution analysen, som angivet ovenfor. 3.3.4.5 bilag g i. bilag g er nærmeste kendte teknik under henvisning til epos guidelines anfører skønsmanden som svar på spørgsmål ss 5.1…, ”[…] at den nærmeste kendte teknik må anses for at være bilag g […]”. carl freudenberg er enig i skønsmandes vurdering heraf. bilag g er det mest lovende udgangspunkt og må betragtes som nærmeste kendte teknik, da dette modhold henset til dets udformning med to moppeflader vil kræve færrest konstruktionsmæssige ændringer. bilag g skal derfor danne udgangspunkt for problem and solution- analysen. ii. formulering af det objektive tekniske problem med udgangspunkt i bilag g carl freudenberg bestrider, at det objektive tekniske problem, der løses med opfindelsen i stridspatentet med bilag g som nærmeste kendte teknik, svarer til det formål, der angives i stridspatentet selv …, nemlig at: ”opfindelsen har til formål at stille et moppebetræk til rådighed, der kan spændes op på et rengøringsredskab, så det sikres mod at falde af. ” formuleringen af det objektive tekniske problem, der skal løses, skal således formuleres med udgangspunkt i den nærmeste kendte teknik. det er derfor ikke nødvendigvis identisk med det formål, der beskrives i selve stridspatentet. det objektive tekniske problem, der skal løses, er således ikke at stille et moppebetræk til rådighed, der kan spændes op på et rengøringsredskab, så det sikres mod at falde af. dette kan ikke være tilfældet, idet bilag g allerede beskriver en opfindelse, der indeholder et træk – i form af den løsbare lukning – der ligeledes har til formål at sikre dette mod at falde af. henset hertil må det objektive problem derfor defineres som: at stille et moppebetræk til rådighed med en forbedret mulighed for fastholdelse på moppepladen. iii. ikke nærliggende for fagmanden at nå frem til opfindelsen i stridspatentet med udgangspunkt i bilag g uanset formuleringen af det objektive tekniske problem, er det dog ikke tilstrækkeligt blot at konstatere, at dette kan løses ved at implementere træk
  9. d)og
  10. g)kendt fra bilag e i den nærmeste kendte teknik i bilag g og påstå at en sådan kombination skulle være nærliggende. stadsing anfører under sin behandling af bilag g på side 7 i processkrift a…, at kombinationen af egenskaberne i stridspatentets krav 1 er ”[…] helt nærliggende, når henses til den kendte teknik som angivet i bilag g og e”. konklusionen er udtryk for en ufuldstændig problem and solution-analyse i relation til kombinationen af trækkene kendt fra bilag g og e, da den savner enhver begrundelse for, hvorfor - 51 - fagmanden ville kombinere de respektive træk. stadsing har derfor ikke løftet sin bevisbyrde for, at opfindelsen beskrevet i stridspatentet var nærliggende i forhold til en kombination af bilag g og e. carl freudenberg gør herudover gældende, at det ikke ville være nærliggende for fagmanden at nå frem til opfindelsen beskrevet i stridspatentet ved at implementere træk
  11. d)og
  12. g)som vist i bilag e i den løsning, der fremgår af bilag g, idet fagmanden ikke ville kombinere disse, jf. could-would kriteriet som omtalt i epos guidelines. relevant er her navnlig implementeringen af den ikke-løsbare lukning af indføringssiden (træk g). der er således hverken i beskrivelsen af opfindelsen i bilag g eller dennes formål angivet forhold, der peger i retning af en ikke-løsbar lukning eller af, at en løsbar lukning er uhensigtsmæssig. hertil kommer, at den beskrevne moppeplade er uegnet til anvendelse med et moppebetræk med en ikke- løsbar lukning. formålet med opfindelsen beskrevet i bilag g…, betegnes som: ”it is a principal object of this invention to provide a mop with a center mounted handle which may be pivotally rotated from one side to the other and with a removable cover which does not interfere with the handle rotation. it is a further object of the invention to provide such a mop in which the cover pre- sents a maximum cleaning surface on each side thereof. yet a further object is to provide such a mop and cover which is exceedingly simple to manufacture.” [vores fremhævning] herudover er det ikke i bilag e anvist, at den ikke-løsbare lukning har til formål at sikre en effektiv fastgørelse af moppebetrækket. bilag e beskriver tværtimod … en opfindelse, der har til formål at udgøre en forbedring navnlig i forhold til frigørelsen af renseparten/moppebetrækket. fagmanden ville således ikke være motiveret til at implementere træk
  13. d)og
  14. g)fra bilag e for at løse det objektive tekniske problem, idet de relevante egenskaber ved bilag e specifikt anviser et modsatrettet formål (in casu at gøre moppebetrækket let at fjerne) i forhold til det objektive tekniske problem, som fagmanden søger at løse (in casu at sikre moppebetrækket mod at falde af). desuden er anvendelsen af snører, og dermed den løsbare lukning og fastgørelsesmetode, essentiel i bilag g, der derfor peger væk fra løsningen i stridspatentet. fagmanden ville derfor ikke med udgangspunkt i bilag g være motiveret til at kombinere denne løsning med løsningen i bilag e. endeligt bemærkes det, at moppebetrækket kendt fra bilag e alene har én moppeflade, og at indføringssiden er placeret øverst... derfor skulle det af fagmanden erkendes, at den ikke-løsbare lukning som kendt fra bilag e ligeledes kunne implementeres i en konstruktion, hvori indføringssiden ikke er placeret på toppen, således som tilfældet er for moppebetrækket kendt fra bilag g. carl freudenberg gør gældende, at der ikke er holdepunkter for at fagmanden ville foretage en sådan kombination. 3.3.4.6 bilag e i. bilag e er ikke nærmeste kendte teknik bilag e kan ikke betragtes som nærmeste kendte teknik i relation til stridspatentet. opfindelsen beskrevet i bilag e vedrører et rengøringsredskab med kun én moppeflade. opfindelsen beskrevet i stridspatentet vedrører derimod et moppebetræk med to moppeflader. henset til denne grundlæggende forskel, vil der være behov for omfattende konstruktionsmæssige ændringer for, at moppebetrækket i bilag e kan føre til opfindelsen i stridspatentet. eksempelsvis fremgår af…, at indføringssiden er på oversiden af moppebetrækket, og netop denne egenskab umuliggør, at der er to moppeflader ligesom den moppeplade, der fremgår af bilag e er uegnet til anvendelse med et moppebræk, der har to moppeflader. på denne baggrund kan bilag e ikke betragtes som et lovende udgangspunkt for at nå opfindelsen i stridspatentet, og som følge heraf kan opfindelsen ikke beskrives som nærmeste kendte teknik. - 52 - ii. formulering af det objektive tekniske problem med udgangspunkt i bilag e såfremt bilag e betragtes som nærmeste kendte teknik, er carl freudenberg enig i stadsings formulering af det objektive tekniske problem, nemlig at dette vedrører tilvejebringelsen af et moppebetræk med en forøget rengøringsevne mellem hver rengøring af moppebetrækket. iii. ikke nærliggende for fagmanden at nå frem til opfindelsen i stridspatentet med udgangspunkt i bilag e såfremt bilag e til trods for ovenstående, måtte blive anset for nærmeste kendte teknik, så gør carl freudenberg gældende, at det ikke ville have været nærliggende for en fagmand at nå frem til opfindelsen beskrevet i stridspatentet med udgangspunkt i bilag e. det bemærkes i den henseende, at skønsmanden i sit svar på spørgsmål 5.3 … finder, at det ikke nødvendigvis vil være trivielt for fagmanden at tilvejebringe et rengøringsredskab med rengøringsflader på begge sider, uanset at sådanne rengøringsredskaber er kendte. skønsmanden anfører i stedet, at det vil afhænge af den konkrete situation. det er derfor ikke tilstrækkeligt til at bevise, at det var nærliggende for fagmanden at nå frem til opfindelsen i stridspatentet med udgangspunkt i bilag e, at stadsing blot fremhæver, at det er almindeligt kendt at lave moppebetræk med to rengøringsflader. stadsing har ikke gjort rede for, hvorfor dette i den konkrete situation, såfremt der blev taget udgangspunkt i bilag e, ville være nærliggende for fagmanden. carl freudenberg gør gældende, at netop de betydelige konstruktionsmæssige ændringer, der er nødvendige for at modificere moppebetrækket i bilag e til at have en forøget rengøringsevne ved hjælp af to moppeflader, i sig selv indebærer, at det ikke vil være nærliggende for fagmanden at ændre moppebetrækket i bilag e på denne måde. dette gælder særligt, fordi det vil forudsætte ændringer af moppebetrækket i bilag e i form af en fjernelse af indføringssiden placeret øverst på moppebetrækket, der medvirker til at moppebetrækket let kan afmonteres. tilsvarende kan den moppeplade, der fremgår af bilag e ikke anvendes med et moppebetræk med dobbelt moppeflade. med andre ord peger bilag e væk fra løsningen i stridspatentet. 3.3.4.7 bilag q i. bilag q er ikke nærmeste kendte teknik bilag q kan ikke betragtes som nærmeste kendte teknik i relation til stridspatentet. dette skyldes, at der er tale om en helt anden type rengøringsredskab med et andet anvendelsesområde. bilag q kan følgelig ikke betragtes som et lovende udgangspunkt for opfindelsen beskrevet i stridspatentet. synspunktet bekræftes da også af skønsmanden som svar på spørgsmål ss 5.1…, hvor det anføres: ”rengøringsredskabet ifølge bilag q er således en helt anden type redskab til en helt anden type rengøring end et rengøringsredskab ifølge opfindelsen med en moppebetræk til en moppeplade hørende til redskabet.” ii. formulering af det objektive tekniske problem med udgangspunkt i bilag q stadsings formulering af det objektive tekniske problem, der skal løses, hvis bilag q betragtes som nærmeste kendte teknik, er forkert. stadsing angiver det objektive tekniske problem som svarende til det problem, der søges løst ifølge stridspatentet selv, og som er gengivet i sin helhed ovenfor under 3.3.4.5ii). denne formulering af det objektive tekniske problem er i modstrid med det objektive tekniske problem, som dette er formuleret af skønsmanden i svaret på spørgsmål ss ig…, hvor problemet defineres som: ”ændring af rengøringsredskabet med betrækket i form af en støveklud til en anden type rengøring.” - 53 - denne formulering af det objektive tekniske problem, som carl freudenberg er enig i, må herefter følges af en analyse af, om løsningen herpå må anses for nærliggende med udgangspunkt i den nærmeste kendte teknik, jf. nærmere strakt nedenfor. iii. ikke nærliggende for fagmanden at nå frem til opfindelsen i stridspatentet med udgangspunkt i bilag q også spørgsmålet om hvorvidt opfindelsen kan anses for nærliggende besvares af skønsmanden, idet han i sin analyse og konklusion på spørgsmål ss ig afviser, at det ville være nærliggende at nå frem til opfindelsen beskrevet i stridspatentet med udgangspunkt i bilag q. navnlig anføres det her…, at fagmanden: ”[…] skal beslutte, at et betræk i form af en støveklud til afstøvning er velegnet som moppebetræk til en moppe til rengøring af gulve.” efter en gennemgang af de øvrige påkrævede konstruktionsmæssige ændringer konstaterer skønsmanden, at sådanne modifikationer ikke kan anses for nærliggende.” for sagsøgte, stadsing a/s, er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med på- standsdokumentet af 19. april 2017, hvoraf fremgår bl.a.: ”anbringender: sagsøgte har nedlagt en selvstændig påstand om, at sagsøger skal tilpligtes at anerkende, at patent nr. dk/ep 1 704 808 (stridspatentet) er ugyldigt. det gøres overordnet gældende, at stridspatentet er udstedt på et ukorrekt grundlag, da hverken ny- hedskravet, jf. artikel 54 epk, eller kravet om opfindelseshøjde, jf. artikel 56 epk, er opfyldt. i den forbindelse bemærkes, at forudsætningerne for patentering ifølge europæisk patentpraksis, ifølge den europæiske patentkonvention (epk), er helt analoge efter dansk patentret. patent- og varemærkestyrelsen har senest fra 2008 adopteret alle epo principper, fx er guidelines for patentansøgningens behandling frem mod patent helt identiske. artikel 54 og 56 epk svarer helt til patentlovens § 2, der herefter vil henvises til. det gøres herefter gældende, at patent nr. dk/ep 1 704 808, som følge heraf skal slettes fra registeret i det europæiske patentkontor (epo), jf. patentlovens § 52, stk. 1, nr. 1, sammenholdt med § 2, stk. 1 og den europæiske patentkonventions artikel 138. *** 1. de i sagen fremførte modhold: af epo’s nyhedsundersøgelse fremgår det, jf. bilag s (kopi af den internationale nyhedsundersøgelse), at følgende fem skrifter (modhold) blev fremdraget: 1) jp 11-089776 (svarende til bilag h/i/
  15. q)2) us 4,114,223 (svarende til bilag
  16. g)3) us 5,455,980 4) ep 0 938 863 5) gb 360 301 - 54 - herudover har sagsøgte i nærværende sag fremlagt følgende nye modhold:
  17. a)fuld oversættelse af jp 11-089776 (svarende til bilag
  18. q)
  19. b)dk 161119 (svarende til bilag
  20. e)
  21. c)de 44 27 672 (svarende til bilag m og citeret i sagsøgers oprindelige ansøgning) det kan derfor faktuelt lægges til grund, at sagsbehandleren hos epo derfor ikke har haft samtlige modhold i nærværende sag til rådighed ved vurderingen af patenterbarheden. specielt bilag q, e og m er særdeles

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.